Legislator Case Law & Legislation
200313L00088 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister\n(Gennemførelse af aftale af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemslande på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side vedrørende fri bevægelighed for personer samt visse justeringer i adgangen til registrering af oplysninger i CPR)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2003 88 Valid

§ 1

I lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister, som ændret ved § 16 i lov nr. 409 af 6. juni 2002 og lov nr. 379 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet indsættes

»Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere).«

2. I § 16, stk. 2, 2. pkt., som bliver 3. pkt., ændres »Personer, som tilflytter fra det øvrige udland,« til: »Øvrige personer, som tilflytter,«.

3. I § 26 indsættes som stk. 4

»Stk. 4 . Personer, som er tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 6, har ret, men ikke pligt til at få registreret en eventuel kontaktadresse her i landet eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.«

4. I bilag 1, nr. 3, litra e, ændres »§ 26, stk. 3« til: »§ 26, stk. 3 og 4«.

5. Bilag 1, nr. 17, ophæves.

Nr. 18 bliver herefter nr. 17.

6. I bilag 1, nr. 18, som bliver nr. 17, ændres »nr. 1-17« til: »nr. 1-16«.

Lovforslag som vedtaget 2003 88 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. januar 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Gennemførelse af aftale af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemslande

på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side vedrørende fri bevægelighed for

personer samt visse justeringer i adgangen til registrering af oplysninger i CPR)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →