Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning\n(Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og § 4 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 41, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 år« til: »3 år«.

2. I § 41, stk. 2, ændres »67 år« til: »65 år«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med dette lovforslag er at lette adgangen for pensionister til at opnå en egentlig ret for sig selv og for en efterlevende ægtefælle til at bo i eget sommerhus. Lempelsen består i, at det hidtidige krav i planlovens § 41 om 8 års ejertid som betingelse for at erhverve ret til at benytte eget sommerhus til beboelse, ændres til et krav om 3 års ejertid. Samtidig ændres planlovens definition af pensionister, idet aldersgrænsen sættes til 65 år i stedet for 67 år. Dette er en konsekvens af, at folkepensionsalderen i 1998 blev nedsat fra 67 år til 65 år.

2. Baggrund for lovforslaget

For mange pensionister er det et ønske at kunne bo i eget sommerhus hele året. Mange vil gerne, når arbejdslivet er afsluttet, kunne flytte væk fra bylivet og tilbringe alderdommen under mere rolige og fredelige forhold.

Selv om der er omkring 200.000 sommerhuse her i landet, og selv om antallet af pensionister, der ejer et sommerhus, er betydeligt, er det kun et fåtal, der kan opfylde de strenge krav, der stilles for at kunne bruge et sommerhus til boligformål hele året.

Dansk Folkeparti mener, at det er et helt igennem legitimt ønske, når pensionister gerne vil bo i deres sommerhus året rundt. Det kan skyldes ønsket om at bo tæt på naturen eller at føre en sundere tilværelse, end man kan i byen. Det kan også være ønsket om at bo i en økonomisk overkommelig bolig eller tættere på den egn, hvor man er opvokset, eller hvortil man har en særlig tilknytning.

Dansk Folkeparti mener, at 8-års-reglen er både gammeldags og udtryk for en forældet tankegang. I de år, hvor Socialdemokratiet førte det store ord her i landet, var det måske ikke overraskende, at statsmagten så det som en vigtig opgave at gøre indgreb i retten til at disponere over egen sommerbolig. Men i dag hersker der en langt mere positiv holdning til, at mennesker selv har frie valg.

Ofte har pensionister, enten enlige eller pensionistægtepar, i de aktive år købt et fritidshus i en egn af landet, som de føler tilknytning til og gerne vil tilbage til, når tiden tillader det. Det ønske kan Folketinget gøre det lettere at få opfyldt ved at lette ejertidskravet i planlovens § 41. Det vil oven i købet skaffe flere ledige boliger i byerne, hvis 8-års-kravet lempes. Mange pensionister er nemlig i dag nødt til at opretholde deres helårsbolig i byen, selv om de reelt bor i sommerhuset størstedelen af året, f.eks. fra april til oktober og igen i juleferien og i weekender, og selv om deres sommerbolig er tilstrækkelig komfortabelt indrettet til at være fuldt forsvarlig til beboelse året rundt. Hvis der kan aflastes blot nogle få tusinde boliger i byerne, vil det i sig selv være et lille, men dog værdifuldt tiltag til at aflaste boligmangelen.

I mange kommuner værdsætter man, at der bor pensionister i nogle sommerhuse. Det skaber mere liv i udprægede sommerhusområder, og det er grundlag for en fornuftig naboovervågning, hvor de fastboende pensionister kan holde lidt øje med området. Det giver godt naboskab, og det har en god forebyggende virkning med hensyn til at hindre indbrudstyverier m.m.

Der er fra mange sider givet eksempler på, at den nuværende »pensionistregel« ofte virker uretfærdigt og urimeligt

Et pensionistægtepar har måske været så heldige at kunne købe et sommerhus som 52-årige og kan flytte ind, når de som 60-årige går på efterløn. Et andet ægtepar får måske først råd til at købe sommerhus som 60-årige og skal vente indtil 68-års-alderen. Forskellen skyldes måske hovedsagelig, at det første ægtepar har valgt at købe et sommerhus uden først at spare op, mens det andet ægtepar har opsparet en kapitalpension, der ved 60-års-alderen kommer til udbetaling, og som bruges som udbetaling på sommerhuset. Denne forskelsbehandling kan ikke begrundes med saglige argumenter.

Den lovændring, der nu foreslås, fjerner ikke enhver urimelighed. Men den medfører, at det i fremtiden vil blive meget lettere at opfylde ejertidskravet. Ordningen vil således blive meget mere fleksibel end det nuværende 8-års-krav.

Dansk Folkeparti har i flere år arbejdet for at gennemføre denne lettelse for pensionisterne. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til spørgsmål nr. S 2660 til miljøministeren stillet af Jørn Dohrmann (DF), jf. MPU, folketingsåret 2001-02, 2. samling, alm. del – bilag 827. I sit svar dengang antydede ministeren – dog uden nogen nærmere begrundelse – at 8-års-reglen hænger sammen med den EU-særregel, som Danmark har om begrænsninger i udlændinges adgang til at købe fast ejendom i Danmark (»sommerhusreglen«). Ministeren pegede desuden på, at der ikke alle steder er et lokalt ønske om »massiv« bosætning i sommerhusområdet. Endelig understregede ministeren vigtigheden af ikke at miste de danske sommerhusområders mange fine kvaliteter ved en for omfattende bosætning. Ministeren oplyste samtidig, at han var optaget af at finde den rette balance i dispensationssagerne, og ministeren understregede, at han har igangsat initiativer, der vil skabe grundlag for videre overvejelser om eventuelle ændringer i regler og praksis.

Der er imidlertid ikke fra regeringens side fremkommet noget udspil, og Dansk Folkeparti har derfor valgt nu at fremsætte nærværende lovforslag.

Dansk Folkeparti lægger stor vægt på at beskytte kystområderne. Også i det øvrige landskab skal landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi fastholdes. Generelt lægger Dansk Folkeparti derfor også vægt på at undgå en massiv bosætning i sommerhusområder, ligesom partiet er enigt i, at »pensionistreglen« efter planlovens § 41 er en undtagelsesregel og skal vedblive med at være en undtagelsesregel. Der er ikke i de år, hvor pensionistreglen har eksisteret, forekommet nogen eksempler på »massiv« bosætning af pensionister, og der er intet, der taler for, at en ændring af 8-års-kravet til et 3-års-krav vil ændre herved. Der findes ikke tilgængelig statistik, der viser, hvor mange personer der benytter sig af pensionistreglen. Men forslagsstillerne anslår, at det kan dreje sig om højst 10.000-20.000 husstande. Den foreslåede lempelse vil formentlig indebære, at yderligere nogle få tusinde husstande kan få gavn af reglen. Der er imidlertid al mulig grund til at fastslå, at dette hverken vil føre til massiv bosætning eller til trusler mod de landskabelige kvaliteter.

Der er ingen oplysninger, der tyder på, endsige dokumenterer, at Danmarks sommerhusregel vil blive berørt af, at ejertidskravet i pensionistreglen ændres fra 8 år til 3 år. Efter sommerhusreglen er det som udgangspunkt kun personer med bopæl i Danmark, der kan erhverve ejendomme til ferie- og fritidsformål her i landet. Det er fastlagt i protokollen om ejendomserhvervelse i Danmark (»sommerhusprotokollen«), at Danmark kan opretholde den lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, der var gældende den 1. november 1993, da Maastrichttraktaten trådte i kraft.

Lovforslagets ændring af pensionistreglens 8-års-ejertidskrav berører ikke den retsregel, at kun personer med bopæl i Danmark kan erhverve ejendomme til fritidsformål her i landet. Lovforslaget retter sig alene mod pensionister, der i forvejen ejer sommerhus, og ændrer ikke betingelserne for ejerskabserhvervelse, som er det forhold, sommerhusprotokollen regulerer. Forslagsstillerne må lægge til grund, at de i planloven fastlagte betingelser for at være omfattet af pensionistreglen til enhver tid kan tilpasses efter de aktuelle behov ved lovændringer, når blot selve betingelserne for ejerskabserhvervelse ikke ændres. Da der heller ikke fra regeringen er fremkommet juridiske vurderinger, der tyder på det modsatte, må det lægges til grund, at Danmark kan tilrette sin pensionistregel, uden at dette rokker ved de garantier, Danmark har modtaget af EU gennem sommerhusprotokollen.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, har på sin hjemmeside, www.vesselbo.dk/ind_3f.htm , udtrykt synspunkter, der ligger på linje med Dansk Folkepartis. Eyvind Vesselbo skriver bl.a., at efter Venstres mening er de nuværende regler uheldige: »Regeringen vil se på, om det er muligt at ændre reglerne, så de blive mere lempelige for pensionister, der ønsker at bo i deres sommerhus året rundt.«

Efter en gennemgang af, hvordan reglerne kan virke uretfærdigt, slutter Eyvind Vesselbo

»Det er i Venstres øjne uheldigt. I stedet for bør alle pensionister efter langt kortere tids ejerskab kunne tage deres sommerhus i brug – hvad enten det har været købt flere år før pensionsalderen eller først er erhvervet for opsparede pensionsmidler. Det ville stille alle pensionister lige, give bedre adgang til danske naturværdier og som sidegevinst frigøre boliger i de større danske byer, hvor der er boligmangel. Derfor er vi i Venstre glade for ministerens initiativ.«

Som nævnt foran lader det bebudede initiativ fra ministeren imidlertid vente på sig. Derfor er det Dansk Folkeparti, der nu fremsætter dette lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ejertidskravet ændres fra de nuværende 8 år til 3 år.

Til nr. 2

Aldersgrænsen for folkepension er ved en lovændring i 1998 ændret til 65 år. Da bestemmelsen i planlovens § 41 (»pensionistreglen«) er tænkt at skulle rette sig til folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister, bør aldersgrænsen ændres til 65 år.

§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kap. 9 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

1. I § 41, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 år« til: »3 år«.

Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på 67 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

2. I § 41, stk. 2, ændres »67 år« til: »65 år«.

Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Dohrmann (DF), Colette L. Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning

(Pensionisters adgang til helårsbeboelse i sommerhuse)