Forslag til Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser\n (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)

Bilag 1

Lovforslaget sammenhold med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 292 af 30. april 2003, § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003 og lov nr. 1223 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Skolen kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, jf. dog § 28, stk. 2. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune.«

2. § 4, stk. 1 , affattes således

»Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med 24 ugers skoleundervisning. Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for skolens elever som helhed.«

3. § 8, stk. 1, affattes således

» Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om grundforløbet og uddannelserne, herunder om prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser og uddannelsesordninger. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangskrav til social- og sundhedshjælperuddannelsen, herunder om krav til ansøgerens danskkundskaber og om de i § 11, nr. 3 og 4, omhandlede krav.«

4. I § 13, stk. 1 , indsættes efter »adgangsbetingelserne«: »samt eventuelle sprogkrav fastsat i medfør af § 8, stk. 1,« .

5. I § 13 indsættes efter stk.1 som nyt stykke

» Stk. 2 . Und Undervisningsministeren fastsætter generelle supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet og til social- og sundhedshjælperuddannelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, indsættes efter »Sygehusfællesskab,«: »yderligere«.

7. § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.

8. I § 28 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. En skoles anvendelse af bestemmelsen i § 2, stk. 4, om tilrettelæggelse af et særligt grundforløb kan ved fastsættelsen af de i stk. 1, nævnte rammer gøres betinget af, at elevens bopælskommune bidrager til finansieringen af undervisningen.«

§ 2

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. august 2004.

Stk. 2. For elever, der før den 1. august 2004 er begyndt på social- og sundhedshjælperuddannelsen, kan skolen kun træffe afgørelse efter § 4, stk. 1, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som affattet efter denne lovs § 1, nr. 2, efter aftale med eleven og elevens arbejdsgiver.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Bedre integration af flygtninge og indvandrere er en af regeringens centrale politiske målsætninger for udviklingen af samfundet de kommende år. Regeringen har med udgangspunkt i denne målsætning fremlagt en række forslag til initiativer på centrale integrationsområder. Forslagene fremgår af »Regeringens vision og strategier for bedre integration« og af »Vækst Velfærd Fornyelse II«, som blev fremlagt henholdsvis juni og august 2003.

Uddannelse er en afgørende forudsætning for et vellykket integrationsforløb. En del af regeringens initiativer tager derfor sigte på ændringer og justeringer inden for uddannelsesområdet, med det mål at skabe bedre mulighed for at flygtninge og indvandrere kommer i gang med og fastholdes i et kompetencegivende uddannelsesforløb. Regeringen ønsker endvidere, at mere praktisk orienterede unge skal klare sig bedre i uddannelsessystemet. Dette skal ske ved at lette adgangen til erhvervsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, gennem større fleksibilitet i uddannelserne og ved at lempe en række teoretiske krav, der kan virke som unødvendige uddannelsesbarrierer for denne gruppe af uddannelsessøgende.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet har i fællesskab vurderet, hvorledes regeringens målsætninger bedst kan opnås på dette område. Det lovforberedende arbejde har resulteret i en lang række anbefalinger om ændringer og justeringer i reglerne for uddannelserne, som regeringen har fremlagt i »Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om flygtninge og indvandreres integration og praktisk orienterede elevers adgang til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser« af 1. december 2003.

Den retlige regulering af rapportens anbefalinger kan overvejende gennemføres ved ændringer på bekendtgørelsesniveau, hvor der på baggrund af en nøje gennemgang af uddannelsernes mål og fagmål vil blive foretaget en justering af målene i forhold til dels det arbejdsmarked, elever efter endt uddannelse kommer ud på, dels i forhold til de videre uddannelsesmuligheder. Det faglige niveau i social- og sundhedshjælperuddannelsen vil i den forbindelse ikke blive sænket. Hverken for så vidt angår grundfag eller områdefag. Det er i den forbindelse helt afgørende for regeringen, at kvaliteten i servicen og omsorgen for de ældre og syge fastholdes på et højt niveau.

Andre af rapportens anbefalingen kræver lovændring.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget justeres rammerne for social- og sundhedsuddannelser i hovedtræk på følgende måde

– Grundforløbet til den pædagogiske grunduddannelse og uddannelsen til social- og sundhedshjælper, er forbeholdt unge. Derfor har der udviklet sig en række introduktions- eller forkurser for voksne med særlige behov for at erhverve faglige og personlig kompetencer til brug for det videre uddannelsesforløb i social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kurserne kan efter forslaget tilrettelægges som særlige grundforløb inden for uddannelseslovens rammer. Derved vil gruppen af flygtninge og indvandrere, herunder især flygtninge og indvandrere, der mangler opkvalificering i dansk sprog og kulturforståelse, få væsentlig bedre mulighed for at kvalificere sig til at blive optaget på uddannelserne.

– Der indføres fleksibilitet og individuel tilrettelæggelse af social- og sundhedshjælperuddannelsen i overensstemmelse med den enkelte elevs potentialer og behov. De gældende uddannelsesregler, hvorefter social- og sundhedshjælperuddannelsen varer 1 år og 2 måneder med mindst 24 ugers skoleundervisning, fastholdes som det almindelige udgangspunkt i uddannelsens tilrettelæggelse. Med lovforslaget gives der mulighed for, at skolerne for den enkelte elev kan afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed og inden for de hidtil gældende samlede økonomiske rammer.

– Undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om adgangskrav til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Reglerne skal sikre

a) At skolerne ved optagelse af ansøgere til social- og sundhedshjælperuddannelsen lægger særlig vægt på kvalifikationer og kompetencer, som er opnået på baggrund af et tilfredsstillende gennemført grundforløb. Derved sikres det, at grundforløbet ikke bliver en uddannelsesmæssig blindgyde, men reelt fører igennem til en erhvervskompetencegivende uddannelse.

b) At skolerne ved optagelse af ansøgere til social- og sundhedshjælperuddannelsen lægger særlig vægt på de kvalifikationer og kompetencer, som måtte være opnået ved arbejde inden for de relevante erhvervsområder.

c) At skolerne, hvor der er behov herfor, forpligtes til at foretage en individuel realkompetencevurdering af ansøgernes kompetencer og kvalifikationer med henblik på en individuel tilrettelæggelse af grundforløbet, samt den pædagogiske grunduddannelse og uddannelsen til social- og sundhedshjælper.

– Undervisningsministeren får endvidere hjemmel til at fastsætte krav til elevernes danskkundskaber ved optagelsen til den pædagogiske grunduddannelse og social- og sundhedshjælperuddannelsen. Adgangskravet skal give ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, der opfylder disse krav sikkerhed for, at de ikke afvises med henvisning til manglende danskkundskaber.

3. Særlige grundforløb for voksne

I henhold til de gældende uddannelsesregler har voksne ikke mulighed for at benytte det ordinære grundforløb som forberedelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse, idet grundforløbet er forbeholdt unge. Social- og sundhedsskolerne har derfor gennem de seneste år udbudt en række forskellige introduktionskurser eller forkurser med det formål at kvalificere voksne med flygtninge- eller indvandrerbaggrund til optagelse på især social- og sundhedshjælperuddannelsen. Introduktionskurserne har været præget af en høj grad af forskellighed i såvel tilrettelæggelsen som i kursernes længde.

Kursusudgifterne afholdes som udgangspunkt af kursisten selv, hvilket i praksis har betydet, at det som oftest kun har været de kursister, der har kunnet få udgiften refunderet af bopælskommunen, der har haft økonomiske muligheder for at deltage i disse kurser. For så vidt angår de selvforsørgende familiesammenførte flygtninge og indvandrere har kommunerne typisk afvist at finansiere sådanne kursusforløb, idet kommunerne ikke modtager statslige tilskud til uddannelse som led i aktivering af denne gruppe. Der er imidlertid næppe tvivl om, at introduktionskurser og lignende kurser for mange ansøgere med udenlandsk baggrund har været en afgørende forudsætning for efterfølgende optagelse på og gennemførelse af social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Dette lovforslag indebærer, at skolerne får mulighed for at tilrettelægge særlige grundforløb, der målrettes de behov, som voksne med flygtninge- eller indvandrerbaggrund kan have. Sådanne forløb vil svarende til de hidtidige introduktions- og forkurser eksempelvis kunne indeholde elementer fra sprogskolernes danskuddannelser, hvori der også indgår undervisning i samfunds- og kulturforståelse samt et væsentligt element af praktikforløb inden for det relevante beskæftigelsesområde. Det forudsættes, at væsentlige dele af grundforløbets danskundervisning og undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark gennemføres i henhold til reglerne i lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge. Det forventes, at skolerne i videst muligt omfang sikrer samlæsning i de uddannelseselementer, der måtte være fælles for eleverne i de forskellige grundforløb. Derved tilgodeses ikke kun uddannelsesøkonomiske hensyn, men også et tæt uddannelsesfællesskab mellem eleverne.

Grundforløb for voksne vil i lighed med grundforløbet for unge være af fleksibel længde, tilrettelagt under hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. I henhold til de gældende uddannelsesregler skal skolen sammen med den enkelte elev udarbejde en uddannelsesplan, som blandt andet skal sikre elevens faglige og personlige mål i uddannelsesforløbet. Kravet om udarbejdelse af uddannelsesplan vil gælde for alle elever, uanset hvordan forløbet er tilrettelagt. For at sikre, at de særlige grundforløb modsvarer reelle behov, og at de ikke indebærer udgiftspres for amter og kommuner, er det en betingelse, at elevens bopælskommune indgår i et økonomisk forpligtende samarbejde med skolen om uddannelsesplanen for den enkelte elev, svarende til det hidtidige samarbejde om forkurserne.

4. Fleksibilitet og individuel tilrettelæggelse af social- og sundhedshjælperuddannelsen.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indgår i udgangspunktet i et fleksibelt system af uddannelser med indbyggede af- og påstigningsmuligheder samt mulighed for at tage grundfag på forskellige niveauer. Efter de gældende uddannelsesregler, jf. § 2, stk. 2, er det imidlertid kun grundforløbet, der kan tilrettelægges fleksibelt inden for en tidsmæssig ramme på mellem 20 og 40 uger. For at sikre en bredere rekruttering specielt til social- og sundhedshjælperuddannelsen foreslås det, at der indføres mulighed for at gennemføre social- og sundhedshjælperuddannelsen fleksibelt inden for en bred tidsmæssig ramme, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Fleksibiliteten vil være til fordel for tilrettelæggelsen af uddannelserne for både de mindre og de mere bogligt stærke elever. Det bemærkes, at elevgruppens sammensætning skønnes at være blevet mere differentieret efter uddannelsesreformen i 2000. For mindre bogligt interesserede elever samt de elever, hvis flygtninge- eller indvandrerbaggrund kan begrunde et behov for mere tid til indlæring, vil skoledelen kunne forlænges med indtil 6 uger, så den enkelte elev får mere tid til at nå det, som gennemsnitligt kan nås på 24 uger. For at forhindre et udgiftspres, fastsættes dette loft på 6 uger i stedet for den hidtil tidsubegrænsede forlængelsesmulighed. Det forventes, at indførelsen af fleksible uddannelsesforløb vil reducere antallet af elever, der må tage prøver og dele af uddannelsen om. Endvidere forventes antallet af elever, der falder fra i løbet af uddannelsen, at kunne reduceres. For elever med gode uddannelsesmæssige forudsætninger, generelt eller i enkelte fag mv., vil uddannelsen som noget nyt kunne gennemføres på kortere tid, således at fritagelse fra enkelte fag eller dele heraf på baggrund af forudgående skolegang mv. kan begrunde en afkortet uddannelse.

Det fastholdes med forslaget, at mindst 24 ugers skoleundervisning fortsat er den almindelige norm i social- og sundhedshjælperuddannelsen.

5. Optagelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen

I henhold til de gældende regler for optag til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal skolerne blandt de elever, der opfylder de formelle adgangskrav, optage de bedst egnede inden for den fastsatte dimensionering, jf. § 23, stk.1. Egnethedsvurderingen tager udgangspunkt i de kvalifikationskriterier, som inden for det enkelte amt fastsættes af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet. Kriterierne kan variere fra amt til amt, men stiller som oftest krav til ansøgernes motivation for uddannelsen, sociale forståelse og lyst og interesse for at arbejde med mennesker.

Med lovforslaget bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangskrav. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte kriterier, som skolerne skal lade indgå i egnethedsvurderingen.

Kriterierne, der vil supplere de allerede gældende kvalifikationskriterier, vil indebære, at skolerne i egnethedsvurderingen tillægger det særlig vægt, hvis en ansøger har gennemført grundforløbet tilfredsstillende. Dermed sikres det, at ansøgere ikke gennemfører grundforløbet forgæves, men med en vis sikkerhed kan påregne efterfølgende at blive optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kun helt undtagelsesvis vil personlige forhold eller den omstændighed, at der er flere ansøgere end dimensionerede uddannelsespladser, kunne bevirke, at en ansøger med et tilfredsstillende gennemført grundforløb ikke umiddelbart kan optages på uddannelsen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at de kompetencer og kvalifikationer, som ansøgerne måtte have opnået ved beskæftigelse inden for de relevante beskæftigelsesområder, tillægges særlig vægt ved optagelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Hensigten hermed er at give ansøgere, der har erhvervet kompetence gennem ordinær ansættelse eller praktik- eller aktiveringsforløb mv. inden for det relevante beskæftigelsesområde, mulighed for at drage nytte af den opnåede erhvervserfaring i et efterfølgende uddannelsesforløb. Samtidig gives der i højere grad kommunerne indflydelse på skolernes elevoptag ved etablering af beskæftigelsestilbud, der sikrer den omhandlede relevante og nødvendige erhvervserfaring. Den opnåede erhvervserfaring vil i øvrigt gennem eventuel merit for dele af praktikperioderne kunne danne grundlag for et afkortet uddannelsesforløb.

Der skal fortsat sikres det nødvendige dansksproglige niveau i uddannelserne med henblik på, at de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere kan varetage de funktioner i forhold til brugere, pårørende og kolleger, som kræves inden for beskæftigelsesområdet. Samtidig er det vigtigt at sikre, at kravene om forudgående dansksprogkundskaber ikke bliver en uoverstigelig barriere for de ansøgere med flygtninge- eller indvandrebaggrund, som i øvrigt besidder de fornødne forudsætninger for at kunne varetage arbejdet som social- og sundhedshjælper. Bemyndigelsen vil på denne baggrund blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at skolen kan forlange, at den enkelte ansøger forud for optagelsen besidder danskkundskaber på et nærmere angivet niveau. Ansøgere, der opfylder det pågældende formelle niveaukrav, vil ikke kunne afvises i forbindelse med optagelsen alene med henvisning til manglende danskkundskaber.

De nærmere regler vil indebære, at den enkelte skole i det omfang, der måtte være væsentlig usikkerhed om, hvorvidt den enkelte ansøger behersker det danske sprog i tilstrækkelig grad til at kunne gennemføre såvel skoleundervisningen som praktikperioderne i henholdsvis den pædagogiske grunduddannelse eller social- og sundhedshjælperuddannelsen, kan kræve dokumentation for, at ansøgeren har aflagt en nærmere fastsat prøve i dansk, eller at ansøgeren kan dokumentere tilsvarende dansksproglige forudsætninger. Prøven vil være Prøve i Dansk 3, jf. bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl., eller for ansøgere, der ikke har bestået denne prøve, Prøve i Dansk 2, jf. samme bekendtgørelse, suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde. Den praktiske erfaring kan eksempelvis være erhvervet i forbindelse med praktikforløb, aktivering, ansættelse med løntilskud mv., eller ved ordinær ansættelse såvel i offentligt som i privat regi. Det relevante beskæftigelsesområde vil være et område, hvor ansøgeren har fået indsigt i fagområdets terminologi.

For ansøgere, der optages på grundforløbet, og som har behov herfor, vil Prøve i Dansk 2 indgå i grundforløbet, således at der sikres samme dansksproglige kompetencer i det videre uddannelsesforløb, uanset hvilken adgangsvej der benyttes. Bekendtgørelsen om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser vil blive konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

6. Realkompetencevurdering

D en foreslåede bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangsbetingelser vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler, der forpligter social- og sundhedsskolerne til i forbindelse med optag til den pædagogiske grunduddannelse og social- og sundhedshjælperuddannelsen at vurdere ansøgernes reelle kompetencer for uddannelsen. Vurdering af ansøgernes realkompetencer har særlig betydning i de tilfælde, hvor der i forbindelse med skolens egnethedsvurdering er tvivl om ansøgerens kompetencer og kvalifikationer for optagelse på uddannelserne. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet i forbindelse med optag af elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, hvor skolerne herved får indsigt i de reelle kompetencer, som denne gruppe af ansøgere kan have opnået såvel gennem formelle uddannelsesforløb som gennem mere uformel læring f. eks. i deres hjemland, og som ikke umiddelbart kan dokumenteres.

Den individuelle realkompetencevurdering skal gennemføres i sammenhæng med uddannelsesvejledningen og efterfølgende danne udgangspunkt for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. Det skal i den forbindelse for så vidt angående social- og sundhedshjælperuddannelsen vurderes, om den enkelte elev har forudsætninger, der gør, at vedkommende kan nå målene for uddannelsen hurtigere end normalt og derfor skal have afkortet skoleundervisningen, ligesom det skal vurderes, om eleven har behov for forlænget skoleundervisning i forhold til den normalt fastsatte tid.

Til brug for den samlede individuelle realkompetencevurdering kan social- og sundhedsskolen indhente en vurdering af en ansøgers udenlandske formelle uddannelseskvalifikationer hos Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU). CVUU´s vurdering skal i givet fald lægges til grund for skolens afgørelse om optagelse.

7. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indførelse af hjemmel til at tilrettelægge særlige grundforløb for voksne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, vil være udgiftsneutralt for amter og kommuner, da der alene er tale om en formalisering af hidtidig praksis på området. Det forudsættes i den ændrede affattelse af lovens § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 , at den øgede fleksibilitet i social- og sundhedshjælperuddannelsen i lige stor udstrækning vil blive benyttet til afkortelse og forlængelse af uddannelsen. Forslaget forventes derfor samlet at kunne realiseres inden for den eksisterende dimensionerings- og udgiftsramme. Amterne kompenseres dog for merudgifter til administration, herunder vejledning, på skolerne med i alt 5 mio. kr. årligt ved regulering af bloktilskud.

8. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for stat, amter eller kommuner.

9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

12. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

13. Forholdet til EU-retten

Forslaget vil på bekendtgørelsesniveau medføre fastsættelse af sprogkrav for optagelse til den pædagogiske grunduddannelse og social- og sundhedshjælperuddannelsen for udlændinge. Sprogkravene er sagligt og proportionelt begrundet i uddannelsespædagogiske hensyn samt i hensynet til, at beskæftigelsesområdet for de færdiguddannede i høj grad indebærer kontakt og kommunikation med borgere. Forslaget er derfor ikke i strid med forbudet mod diskrimination i EF-traktatens artikel 12.

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Staten afholder 5 mio. kr. over bloktilskud til amterne som kompensation for administrative merudgifter for skolerne.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

14. Høring

Forslaget har været fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside med henblik på offentlig høring. Derudover har forslaget været udsendt til høring hos følgende organisationer og foreninger: Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Elevorganisation SOSU (Forbundet af Offentlig Ansatte), Forbundet af Offentlig Ansatte, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen for Hjemmeservice, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Københavns Kommune, Rådet for Erhvervsrettede Ungdomsuddannelser, Sammenslutningen af Ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Specialarbejderforbundet i Danmark, Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser samt Foreningen af forstandere og ledere ved sprogcentre.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 2, er grundforløbet forbeholdt unge, der kommer direkte fra grundskolens 9. klasse, og andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb. Ved unge forstås i uddannelsessammenhæng almindeligvis personer under 25 år. Med den foreslåede ændring får skolerne mulighed for at tilrettelægge særlige grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Det forventes, at særligt gruppen af voksne flygtninge og indvandrere vil have behov for at indlede uddannelsen til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse med et særligt tilrettelagt grundforløb. Der henvises nærmere herom til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Skolens anvendelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 4, kan af amtsrådet gøres betinget af, at elevens bopælskommune bidrager til finansieringen af undervisningen således, som det hidtil har været praksis med hensyn til de introduktions- eller forkurser, som er etableret ved en række skoler, jf. den foreslåede § 28, stk. 2.

Skoler, der tilrettelægger disse særlige grundforløb vil efter lovforslaget som noget nyt kunne beskrive forløbene i uddannelsesordningerne efter reglerne i lovens § 10, jf. §§ 19 og 22.

Til nr. 2

Skoleundervisningens varighed fastholdes som udgangspunkt således, at den almindeligvis vil være på mindst 24 uger, hvori ferie og helligdage mv. ikke medregnes. Med den foreslåede ændring kan skoleundervisningen for den enkelte elev tilrettelægges med en varighed på mellem 18 og 30 uger. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevens faglige og personlige ønsker og behov. Ved afkortning henholdsvis forlængelse af skoleundervisningen justeres den samlede uddannelse tilsvarende. Skoleundervisningens længde fastsættes af skolen efter samråd med ansøgeren inden uddannelsens begyndelse og justeres om nødvendigt - efter samråd med eleven og dennes arbejdsgiver - løbende under hele uddannelsen. Skolens vurdering af ansøgerens behov eller mulighed for et forlænget eller forkortet uddannelsesforløb må ikke indgå i optagelsesvurderingen af ansøgerens egnethed for uddannelsen, men skolen skal på den anden side påse, at skoleundervisningens gennemsnitlige varighed for skolens elever som helhed udgør mindst 24 uger.

Indførelsen af fleksible uddannelsesforløb og realkompetencevurdering er nærmere beskrevet i forslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 4 og 6.

Til nr. 3

Undervisningsministeren bemyndiges med den foreslåede ændring til at fastsætte nærmere regler om adgangskrav, herunder om krav til ansøgerens danskkundskaber. Bemyndigelsen vil som anført i pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger blive anvendt til at fastsætte regler om, at skolerne kan kræve dokumentation for at ansøgeren har aflagt en nærmere fastsat prøve i dansk inden optagelsen, eventuelt suppleret med relevant erhvervserfaring inden for det pågældende erhvervsområde. Med hensyn til den nærmere udmøntning af bemyndigelsen henvises der til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Kravet om danskprøve og praktisk erfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde vil omfatte de ansøgere, hvor der efter skolens konkrete vurdering er væsentlig usikkerhed om, hvorvidt ansøgeren besidder de nødvendige dansksproglige kundskaber til at gennemføre den ønskede uddannelse. Det relevante beskæftigelsesområde vil for den pædagogiske grunduddannelse være pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i institutioner, skoler og private hjem m.v. i forhold til børn, unge og voksne. For social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende vil det relevante beskæftigelsesområde være pleje- og omsorgsområdet samt området for praktisk hjælp såvel i offentligt som i privat regi.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte nærmere regler, der forpligter skolerne til at foretage en realkompetencevurdering i det omfang, hvor der er tvivl om ansøgerens kvalifikationer og kompetencer for optagelse til uddannelserne. Der henvises herom til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3, hvorefter undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om danskkundskaber for optagelse til den pædagogiske grunduddannelse og uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Optagelse til uddannelserne vil herefter være betinget af, at ansøgerne dels opfylder de formelle adgangsbetingelser, som anført i lovens § 2 og 11, dels opfylder de krav til danskkundskaber, som fastsættes med hjemmel i lovens § 8 og endelig opfylder de supplerende kvalifikationskriterier, som fastsættes af henholdsvis undervisningsministeren og de ansættende myndigheder i henhold til § 13, stk. 2.

Til nr. 5

I henhold til den gældende bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 3, fastsætter undervisningsministeren supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet. Med den foreslåede bestemmelse udvides undervisningsministerens bemyndigelse til også at fastsætte supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen. De personlige kriterier består herefter dels af de kriterier, der fastsættes for det enkelte amt af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet og de generelle kriterier, der fastsættes af undervisningsministeren.

Den forslåede bemyndigelse vil blive brugt til at fastsætte kriterierne, der vil indebære, at social- og sundhedsskolerne i vurderingen af ansøgernes egnethed til og social- og sundhedshjælperuddannelsen skal lægge særlig vægt på de kompetencer og kvalifikationer, som ansøgeren dels har opnået på baggrund af et tilfredsstillende gennemført grundforløb, dels på kompetencer og kvalifikationer opnået på baggrund af eventuel erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde. Kriterierne medfører, at begge ansøgergrupper almindeligvis vil blive optaget til den ansøgte uddannelse. Kun i tilfælde, hvor personlige forhold afgørende taler imod optagelse, eller hvor der inden for den fastsatte dimensionering ikke er tilstrækkelige uddannelsespladser i forhold til antallet af kvalificerede ansøgere, vil ansøgere med de anførte kompetencer og kvalifikationer ikke umiddelbart kunne forventes optaget til uddannelsen.

Til nr. 6 og 7

Bestemmelserne er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 8

Bestemmelsen indebærer, at det enkelte amtsråd mv., jf. lovens § 28, i forbindelse med sin fastlæggelse af de økonomiske rammer for den enkelte skole efter indstilling fra fællesbestyrelsen, kan bestemme, at skolens anvendelse af bestemmelsen i den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 4 om tilrettelæggelse af særlige grundforløb for voksne elever, er betinget af, at den enkelte elevs bopælskommune bidrager til finansieringen af undervisningen.

Formålet hermed er, at amterne, kommunerne og skolerne kan fortsætte den hidtidige praksis med hensyn til finansieringen af introduktions- eller forkurser, jf. redegørelsen herfor i de almindelige bemærkninger pkt. 3, uden at blive mødt med et øget udgiftpres.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2004, således at skolerne hurtigst muligt kan udbyde grundforløb for voksne og tilrettelægge social- og sundhedshjælperuddannelsen fleksibelt og individuelt i henhold til lovforslagets muligheder.

Med den foreslåede overgangsbestemmelse kan skolen kun efter samråd med eleven og elevens arbejdsgiver tilrettelægge elevens resterende uddannelsesforløb ved anvendelse af den fleksibilitet, som lovforslaget samt de administrative regelændringer, som udstedes i sammenhæng med lovændringen, giver mulighed for.

§ 2. --

I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 292 af 30. april 2003, § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003 og lov nr. 1223 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Skolen kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, jf. dog § 28, stk. 2. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune.«

§ 4. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med mindst 24 ugers skoleundervisning

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

2. § 4, stk. 1 , affattes således

»Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med 24 ugers skoleundervisning. Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for skolens elever som helhed.«

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, jf. § 16, nærmere regler om grundforløbet og uddannelserne, herunder om prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser og uddannelsesordninger.

Stk. 2. ---

3. § 8, stk. 1, affattes således

» Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om grundforløbet og uddannelserne, herunder om prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser og uddannelsesordninger. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangskrav til social- og sundhedshjælperuddannelsen, herunder om krav til ansøgerens danskkundskaber og om de i § 11, nr. 3 og 4, omhandlede krav.«

§ 13. Optagelse til grundforløbet og uddannelserne efter grundforløbet sker efter ansøgning til en skole, der udbyder det enkelte grundforløb eller den enkelte uddannelse. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren ud over adgangsbetingelserne opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. ---

4. I § 13, stk. 1 , indsættes efter »adgangsbetingelserne«: »samt eventuelle sprogkrav fastsat i medfør af § 8, stk. 1,« .

§ 13. ---

Stk. 2. De ansættende myndigheder, jf. § 14, fastsætter inden for det enkelte amt, henholdsvis uddannelsesregionen, der består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i amtet henholdsvis uddannelsesregionen. Der indhentes forinden en udtalelse fra fællesbestyrelsen, jf. § 19, nr. 11.

§ 13. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet.

§ 28. ---

5. I § 13 indsættes efter stk.1 som nyt stykke

» Stk. 2 . Und Undervisningsministeren fastsætter generelle supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet og til social- og sundhedshjælperuddannelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, indsættes efter »Sygehusfællesskab,«: »yderligere«.

7. § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.

8. I § 28 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. En skoles anvendelse af bestemmelsen i § 2, stk. 4, om tilrettelæggelse af et særligt grundforløb kan ved fastsættelsen af de i stk. 1, nævnte rammer gøres betinget af, at elevens bopælskommune bidrager til finansieringen af undervisningen.«

Fremsat den 31. marts 2004 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

(Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)