Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag\n(Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.)

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003, som ændret ved lov nr. 1225 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. «

2. I § 1, stk. 3, udgår »og til faglig supplering af sidefag i forbindelse med optagelse på pædagogikumordningen for gymnasie- og hf-området«.

3. I § 2, stk. 1., nr. 2, indsættes før »gennemgår«: »er indskrevet på og«.

4. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er

1) enlige forsørgere, eller

2) forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU.

Stk. 4. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån. «

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

5. I § 8, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.382 kr.« til: »969 kr.«

6. Efter § 10 a indsættes

»§ 10 b. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 4.379 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 626 kr.

Stk. 3. Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 4, udgør højst 1.121 kr.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5. Tillæg og det supplerende studielån kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 20, stk. 2-5.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles til uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,

2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og

3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.«

7. § 16, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.

8. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

9. I § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2 og 3, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 5, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 4, og slutlån.«

10. I § 24, stk. 3, ændres »24.837 kr.« til: »26.775 kr.«

11. I § 25, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 510.659 kr. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, bortfalder tillægget dog helt ved et indkomstgrundlag på 418.145 kr. «

12. I § 29, stk. 3, ændres »§§ 2, 8, 10 a, 11 og 25,« til: »§§ 2, 8, 10 a, 10 b, 11 og 25,«.

13. I § 36, stk. 2, § 39, stk. 3, § 40, 1. og 2. pkt., og § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansstyrelsen« til: »Økonomistyrelsen«.

14. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Styrelsen kan fra kommunerne indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

15. I § 39, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

16. I § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, nr. 1,« til: »§ 39, stk. 1-3, jf. stk. 7, nr. 1,«.

17. I § 43 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 39, stk. 6, nr. 2, 3 og 6« til: »§ 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6«.

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003, som ændret ved lov nr. 1225 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

§ 1. Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad, til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad og til faglig supplering af sidefag i forbindelse med optagelse på pædagogikum.

---

Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.«

§ 1. ---

Stk. 3. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til faglig supplering af sidefag i forbindelse med optagelse på pædagogikumordningen for gymnasie- og hf-området administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

---

2. I § 1, stk. 3, udgår: »og til faglig supplering af sidefag i forbindelse med optagelse på pædagogikumordningen for gymnasie- og hf-området«.

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 1167 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 10 c, stk. 1, indsættes efter »årligt«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 10 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Tilskud kan ikke udbetales til enlige forsørgere, der er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte. Hvis begge af to samlevende forældre er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, kan der kun udbetales tilskud for det andet barn. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke for personer, som ikke modtager slutlån, selvom de er berettiget hertil«.

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren,

2) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,

3) er fyldt 18 år,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

3. I § 2, stk. 1 nr. 2, indsættes før »gennemgår«: »er indskrevet på og«.

4. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er

1) enlige forsørgere, eller

2) forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU.

Stk. 4 . Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån. «

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 1167 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder for så vidt angår enlige forsørgere, jf. lov om statens uddannelsesstøtte § 7, stk. 3, nr. 1, og § 10 b, stk. 1 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 6, i kraft den 1. august 2004 og har virkning for tildeling af støtte fra og med den 1. august 2004. I perioden fra den 1. august 2004 og indtil den 31. december 2004 udgør tillægsstipendiet til enlige forsørgere dog 3.228 kr. uanset § 10 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder for så vidt angår andre forsørgere end de i stk. 2 nævnte forsørgere, i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for tildeling af støtte fra og med støtteåret 2005.

Stk. 4. § 1, nr. 5 og 11, træder i kraft den 1. juli 2004 og har virkning for uddannelsessøgende, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 5. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning fra og med indkomstkontrollen for støtteåret 2005.

Stk. 6. § 2 træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for udbetaling af det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende fra og med den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Regeringen og partierne bag SU-forliget fra 1995 (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale om at skabe bedre forhold for forsørgere under uddannelse og for uddannelsessøgende, der afslutter uddannelsen. Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har tilsluttet sig aftalen.

Ifølge aftalen skal der fremover som en del af SU-systemet ydes et tillægsstipendium til enlige forsørgere på 4.519 kr. om måneden (2004-niveau) og et tillæg på 646 kr. om måneden (2004-niveau) til samboende forsørgere, der begge modtager SU. Uddannelsessøgende forsørgere skal samtidig have mulighed for at optage et supplerende studielån på 1.157 kr. om måneden.

Der skal desuden ske en forhøjelse af fribeløbet for de måneder i kalenderåret, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse, herunder efter afslutningen af uddannelsen.

Det er i tilknytning hertil aftalt, at forbedringerne bl.a. skal finansieres ved at reducere grundstipendiet med hjemmeboendesats (de såkaldte café-penge) til 1.000 kr. om måneden (2004-niveau) for uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der går på en ungdomsuddannelse, samtidig med, at det forældreindkomstafhængige tillæg forhøjes tilsvarende til 1.247 kr. om måneden (2004-niveau). De laveste forældreindkomstgrupper berøres ikke af lovforslaget. Reduktionen omfatter alene SU-modtagere, hvis forældres indkomstgrundlag overstiger 431.526 kr. (2004-niveau).

Samtidig afskaffes den del af ordningen om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, som tildeles enlige forsørgere på SU og samboende forsørgere, hvor begge modtager SU. Dette gælder dog ikke for sidstnævnte gruppe af forsørgere, hvor parret har to børn eller flere børn, og de efter de gældende regler vil få to særlige børnetilskud til uddannelsessøgende. I så fald vil kun det ene af de to særlige børnetilskud til uddannelsessøgende bortfalde.

2. Uddannelsessøgende med børn under 18 år

Formålet med dette lovforslag er først og fremmest at give forsørgerne under uddannelse bedre vilkår inden for SU-systemet for at starte på eller gennemføre en uddannelse. Med børn følger ekstra bolig- og leveomkostninger og dermed et større indkomstbehov. Selvom – især enlige – forsørgere har adgang til forskellige offentlige ydelser, er mange i den situation, at økonomien kan blive en barriere for at starte på eller gennemføre en uddannelse.

De nugældende økonomiske vilkår i SU-systemet giver forsørgere under uddannelse ret til forhøjelse af årsfribeløbet med 20.764 kr. (2004-niveau) for hvert af den pågældendes børn under 18 år. Årsfribeløbet er summen af de månedlige fribeløb, der sætter grænsen for, hvor meget den uddannelses-søgende kan tjene uden fradrag i SU. Forsørgere under uddannelse kan imidlertid have vanskeligt ved i samme omfang som uddannelsessøgende uden børn at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studierne og derved udnytte forhøjelsen af fribeløbet for uddannelsessøgende med børn under 18 år. Det gælder ikke mindst enlige forsørgere, men også – om end i mindre grad – for andre uddannelsessøgende med børn, herunder navnlig for samboende, hvor begge modtager SU.

På den baggrund foreslås det, at der indføres et nyt stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er forsørgere. Tillægsstipendiet foreslås fastsat til 4.519 kr. om måneden for enlige forsørgere og til 646 kr. om måneden for forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager. Det drejer sig skønsmæssigt om ca. 6.600 personer, hvoraf ca. 2.200 anslås at være enlige forsørgere. Endvidere foreslås det at give forsørgere under uddannelse mulighed for at optage supplerende studielån. Det supplerende studielån foreslås fastsat til 1.157 kr. om måneden. Muligheden for at få supplerende studielån, der stilles til rådighed for alle forsørgere i SU-systemet, skønnes at omfatte ca. 24.000 personer. De her nævnte støttesatser er angivet i 2004-niveau, mens satserne i lovforslaget er angivet i 2003-prisniveau, der er lovens prisniveau.

Tillægsstipendiet og det supplerende lån tildeles sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån og følger i øvrigt sædvanlige SU-regler. Det vil sige, at tillægsstipendiet og lånet kan kræves tilbagebetalt på samme måde som almindeligt stipendium og studielån ved fx studieafbrud og manglende studieaktivitet mv. Tillægsstipendiet og lånet er også omfattet af reglerne om indkomstkontrol og kan således kræves helt eller delvist tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen.

Med hensyn til mulighederne for at få tillægsstipendiet og supplerende studielån udbetalt sammen med støtte med dobbelt sats henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Det er forudsat, at tillægsstipendium og supplerende studielån for forsørgere efter ansøgning tildeles til forsørgere, der har barnet boende hos sig. For så vidt angår enlige forsørgere, vil det være afgørende for, om der kan tildeles tillæg, at ansøgeren modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det er hensigten at søge ordningen tilrettelagt, så ansøgeren blot skal angive, at der søges om tillægsstipendium, hvorefter SUstyrelsen elektronisk vil indhente de fornødne oplysninger om status som enlig forsørger i kommunernes elektroniske registre.

I de tilfælde, hvor samboende forsørgere begge er SU-modtagere, kan de hver især efter ansøgning tildeles et tillæg. Der kan højst tildeles et tillæg til hver forsørger uanset antallet af børn. Det er forudsat for tildeling af tillægget, at den pågældende er forsørger til barnet. Hvis kun den ene af to samboende SU-modtagere har forsørgerpligt over for barnet, vil der kun kunne tildeles ét tillæg til den af dem, der har forsørgerpligten.

Den samlede ordning med tillægsstipendium og supplerende studielån har fuld virkning fra og med støtteåret 2005. For enlige forsørgere gælder, at de fra og med den 1. august 2004 kan få et tillæg på 3.228 kr. pr. måned (2004-niveau) og samtidig får adgang til at få supplerende studielån. Tillægget er mindre end det tillæg på 4.519 kr. (2004-niveau), som de pågældende vil kunne få fra den 1. januar 2005. Det skyldes, at de enlige forsørgere indtil udgangen af 2004 stadig kan få det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.

Det særlige børnetilskud for uddannelsessøgende bortfalder med virkning fra den 1. januar 2005 for enlige forsørgere og samboende forsørgere, der begge modtager SU. Dette gælder dog ikke for sidstnævnte gruppe af forsørgere, hvor parret har to børn eller flere børn, og de efter de gældende regler vil få de maksimalt to særlige børnetilskud til uddannelsessøgende udbetalt uanset antallet af børn. I så fald vil kun det ene af de to særlige børnetilskud til uddannelsessøgende bortfalde. Med hensyn hertil henvises til lovforslagets § 2 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bemærkningerne hertil.

Hovedparten af forsørgere i SU-systemet er kvinder (skønsmæssigt knap 75 pct. af forsørgerne). Undervisningsministeriet vurderer på den baggrund, at lovforslaget må forventes at have en positiv ligestillingsmæssig effekt ved at bidrage til, at flere kvindelige forsørgere får bedre økonomiske vilkår inden for SU-systemet for at starte på eller gennemføre en uddannelse.

3. Fribeløbet uden for uddannelse (det højeste fribeløb)

Lovforslaget har endvidere til formål at skabe bedre forhold for uddannelsessøgende, der afslutter deres uddannelse. Det foreslås derfor at forhøje fribeløbet for de måneder i kalenderåret, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse (det højeste fribeløb). Det højeste fribeløb foreslås forhøjet med 2.000 kr. fra 25.632 kr. om måneden til 27.632 kr. om måneden (2004-niveau).

Der er i SU-loven fastsat grænser for, hvor meget en uddannelsessøgende må have i egenindkomst i et kalenderår, hvor der samtidig – i hele eller blot en del af året – er modtaget SU. Efter årets slutning sammenholdes egenindkomsten med det samlede årsfribeløb, som er den indkomst, den uddannelsessøgende i kalenderåret må have ved siden af SU. Hensigten med fribeløbene er især at begrænse de uddannelsessøgendes erhvervsarbejde under uddannelse, så de ikke bliver forsinket med deres uddannelse. Da det samlede årsfribeløb imidlertid skal opgøres på årsbasis, skal der også tages hensyn til indkomst erhvervet fx efter uddannelsens afslutning. Det betyder, at der skal rejses tilbagebetalingskrav på grund af indtægt, der er erhvervet efter uddannelsens afslutning, i det omfang indkomsten overstiger årsfribeløbet. Oplysninger om egenindkomsten indhentes af SUstyrelsen fra skattemyndighederne.

Efter den gældende ordning har en del uddannelsessøgende, der straks efter afslutningen af deres uddannelse har fået erhvervsarbejde, således måttet tilbagebetale SU. Det har været vanskeligt for den enkelte at forstå, at indkomst erhvervet efter uddannelsens afslutning skal give anledning til et krav om tilbagebetaling af SU, da begrundelsen for det begrænsede fribeløb – at forhindre studietidsforlængende erhvervsarbejde – ikke længere er til stede. Oplysningerne fra skattemyndighederne er imidlertid ikke periodiserede inden for året. Det er derfor nødvendigt at medregne indkomster tjent i hele det år, hvor uddannelsen afsluttes, idet det ellers ikke vil være muligt at opretholde den automatiserede indkomstkontrol.

I stedet for foreslås det, at fribeløbet uden for uddannelse forhøjes med 2.000 kr. månedligt (2004-niveau). Det skønnes, at forhøjelsen vil medføre, at ca. 3.600 personer vil få et lavere krav end efter hidtil gældende regler. Heraf vil ca. 900 slet ikke få et krav. Ændringen har virkning fra og indkomstkontrollen for støtteåret 2005. Indkomstkontrollen gennemføres først i 2006 efter afslutningen af støtteåret 2005.

Lovforslaget forventes således at tilskynde færdiguddannede til at tage erhvervsarbejde, idet de ikke vil skulle betale SU tilbage, medmindre deres indkomst i året, hvor uddannelsen afsluttes, er ekstraordinær høj.

4. Grundstipendiet med hjemmeboendesats

Som anført er det aftalt, at forbedringerne for forsørgere under uddannelse og forhøjelsen af det højeste fribeløb primært skal finansieres gennem en omprioritering inden for SU-systemet. I overensstemmelse hermed foreslås det at reducere de såkaldte café-penge. Lovforslaget indebærer, at grundstipendiet med hjemmeboendesats reduceres med 426 kr. fra 1.426 kr. om måneden til 1.000 kr. om måneden for uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der går på en ungdomsuddannelse. Samtidig gennemføres en tilsvarende forhøjelse af det forældreindkomstafhængige tillæg svarende til, at tillægget forhøjes med 426 kr. fra 821 kr. til 1.247 kr. om måneden. De laveste forældreindkomstgrupper berøres ikke af lovforslaget. Reduktionen berører alene SU-modtagere, hvis forældres indkomstgrundlag overstiger 431.526 kr. SU-modtagere, hvis forældres indkomstgrundlag ligger under den nævnte indtægtsgrænse på 431.526 kr., er friholdt af den foreslåede reduktion. Det forældreindkomstafhængige tillæg aftrappes og falder bort ved en forældreindkomst på 527.000 kr. Ændringerne får virkning for tildeling af støtte til SU-modtagere, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004.

De her nævnte støttesatser og beløbsgrænser er angivet i 2004-niveau, mens satser og beløb i lovforslaget er angivet i 2003-niveau, der er lovens prisniveau.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget skønnes at være fuldt finansieret primært gennem omprioriteringen inden for SU-systemet, jf. tabel 1 over lovforslagets økonomiske konsekvenser. Da dele af lovforslaget gradvist sættes i kraft, vil den fulde økonomiske effekt først vise sig for finansåret 2006.

Tabel 1. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

2004

2005

2006

2007

mio. kr.

Merudgifter

Forsørgertillæg enlige forsørgere

18

70

70

70

Samboende forsørgere på SU

20

20

20

Det højeste fribeløb

10

10

Provenu

Reduceret grundstipendium til 18-19-årige hjemmeboende i ungdomsuddannelser

- 18

- 65

- 84

- 84

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende

-11

-11

-11

Tilvejebragt finansiering inden for Undervisningsministeriets samlede bevillingsramme

-14

-5

-5

Samlet virkning

0

0

0

0

Merudgiften til tillægsstipendier til gruppen af enlige forsørgere, som i dag får SU, skønnes ved fuld indfasning at udgøre ca. 70 mio. kr. om året (2004-niveau). Merudgiften til tillægsstipendier til gruppen af samboende forsørgere, der begge modtager SU, skønnes at udgøre ca. 20 mio. kr. om året (2004-niveau). Forhøjelse af det højeste fribeløb vil indebære en mindre indtægt i form af færre og mindre krav om tilbagebetaling af SU i størrelsesordenen ca. på 10 mio. kr. om året (2004-niveau).

Skønnet over merudgifterne er foretaget på grundlag af en forventning om, at der vil være ca. 2.200 uddannelsessøgende, som vil få tildelt tillægsstipendium som enlige forsørgere, og at ca. 4.400 vil få tildelt tillægsstipendium for forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager. Skønnet er behæftet med meget stor usikkerhed, ikke mindst fordi adfærdsændringer i forbindelse med de ændrede økonomiske vilkår er særdeles vanskelige at forudsige.

Forhøjelsen af fribeløbet skønnes at indebære, at i alt 3.600 SU-modtagere vil få mindre krav end i dag. For ca. 900 af disse vil det betyde, at de ikke får noget krav.

Endelig vil nedsættelsen af grundstipendiet for uddannelsessøgende med hjemmeboendesats give en mindre udgift på ca. 84 mio. kr. årligt (2004-niveau), når nedsættelsen er slået fuldt igennem for alle. Reduktionen af grundstipendiet vil betyde, at der er ca. 36.000 18-19-årige, som vil få reduceret deres SU som følge af, at forældrenes indkomstgrundlag overstiger 431.526 kr. (2004-niveau).

Der forventes mindreindtægter på ca. 11 mio. kr. årligt fra 2005 som følge af at ordningen om det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre delvist bortfalder pr. 1. januar 2005.

Partierne bag aftalen, jf. pkt. 1, ønsker og forventer, at de bedre økonomiske vilkår, som enlige forsørgere tilbydes i SU-systemet med det lovforslag vil betyde, at flere enlige forsørgere fremover vil uddanne sig på SU frem for på revalideringsydelse. Færre på revalidering vil betyde besparelser på revalideringsydelse, og i den sammenhæng vil de økonomiske konsekvenser for det offentlige af øget tildeling af SU skulle forhandles med de kommunale parter. Når forhandlingerne med de kommunale parter er endeligt afsluttet, vil et eventuelt samlet nettoprovenu blive udmøntet af partierne bag denne aftale. Det samlede offentlige nettoprovenu opgøres som de statslige og kommunale mindreudgifter til revalideringsydelse fraregnet de statslige merudgifter til SU vedrørende forsørgere.

Der vil blive taget initiativ til forhandling med de kommunale parter herom.

Reelt enlige forsørgere og samboende er nye begreber i SU-systemet, og SUstyrelsens edb-systemer, herunder selvbetjeningssystemet, skal ændres i et vist omfang primært som følge af indførelse af de nye tillægsstipendier og mulighederne for optagelse af supplerende studielån. Engangsudgifterne til disse systemændringer skønnes at ligge i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. i 2004. Hertil kommer løbende driftsudgifter til betaling for kontroludtræk fra andre offentlige registre, porto m.m. Disse skøn er behæftet med betydelig usikkerhed, da de afhænger af ordningens nærmere administrative tilrettelæggelse. Herudover forventes som følge af lovforslaget en vis administrativ merbelastning i forbindelse med administrationen af ordningen.

De samlede administrative merudgifter vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets bevillingsmæssige rammer.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen for Folketinget sendt i høring hos: Rigsrevisionen, Datatilsynet, SU-rådet, Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommune Data, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Gymnasieskolernes Rektorforening, Rektorkollegiet, Rektorforsamlingen for Teknika, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, HFI (Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse), Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelserne, Foreningen af Universitets- og Handelsskolestuderende, Danske Studerendes Fællesråd, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Danske Gymnasieelevers sammenslutning (DGS), Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Erhvervsskolernes Elevorganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Endvidere vil lovforslaget være offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk).

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En mindreudgift i størrelsesordenen 84 mio. kr. årligt som følge af reduktionen af grundstipendiets hjemmeboendesats for uddannelsessøgende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser.

En mindreudgift på ca. 11 mio. kr. ved at afskaffe den del af ordningen om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, som tildeles henholdsvis enlige forsørgere på SU og samboende forsørgere, hvor begge modtager SU.

Finansiering inden for Undervisningsministeriets ramme: 14 mio. kr. i 2005, 5 mio. kr. i 2006 og 5 mio. kr. i 2007.

Merudgiften til stipendier til forsørgere, der modtager SU, skønnes at udgøre ca. 90 mio. kr. Mindre indtægten ved forhøjelse af det højeste fribeløb skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr. Merudgifter til statslig administration og til IT-udgifter ca. 1-2 mio. kr. i 2004 i udviklingsomkostninger. Hertil kommer løbende driftsudgifter til betaling for kontroludtræk fra andre offentlige registre, porto m.m.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Der forventes en vis administrativ merbelastning ved administration af ordningen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne om pædagogikumordningen er ændret, så der ikke længere gives SU til faglig supplering i forbindelse med pædagogikumordningen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser. Det foreslås derfor, at de udgår af § 1, stk. 1 og 3.

Til nr. 3

Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, foreslås ændret, så det udtrykkeligt fremgår, at det er en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende er indskrevet på uddannelsen. Der er tale om en præcisering, som er i overensstemmelse med gældende praksis på området.

Til nr. 4

SU-lovens § 7 indeholder en angivelse af de forskellige former for uddannelsesstøtte.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, nr. 1 , gives der som noget nyt et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere. Tillægget udgør 4.519 kr. om måneden (2004-niveau) Der tildeles alene ét tillæg, hvad enten den uddannelsessøgende har et eller flere børn. Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 5 , jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil, er tillægget til enlige forsørgere betinget af, at den uddannelsessøgende modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det betyder bl.a., at det er en betingelse, at barnet bor hos den uddannelsessøgende, og at vedkommende er reelt enlig. Personer, som lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige. Se nærmere den foreslåede § 10 b, stk. 1 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås der gennemført en ny § 7, stk. 3, nr. 2 , hvorefter SU-modtagere, der er forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der ligeledes modtager SU, får et tillægsstipendium. Dette tillæg udgør 646 kr. om måneden (2004-niveau). Se den forslåede § 10 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det forudsættes, at barnet bor hos de samboende. Er der tale om et fælles barn, eller har de samboende hver deres barn boende hos dem, vil de samboende hver især have ret til tillægget. I den situation, hvor det kun er den ene af de samboende, der har forsørgerpligt over barnet, kan der alene udbetales tillæg til forsørgeren. Der udbetales højst ét tillæg til hver af de samboende, uanset hvor mange børn de har.

Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4 , gives der som noget nyt mulighed for, at uddannelsessøgende, der er forsørgere, kan optage et supplerende studielån. Det supplerende studielån udgør 1.157 kr. om måneden (2004-niveau). Se den foreslåede § 10 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Såvel tillægsstipendiet til enlige forsørgere som det til samboende forsørgere gives sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån og følger i øvrigt sædvanlige SU-regler. Fravælger den ene af de uddannelsessøgende således den almindelige SU, eller bortfalder støtten fx på grund af manglende studieaktivitet, bortfalder tillæggene også. Tilsvarende gælder for så vidt angår det supplerende studielån.

Mulighederne for at få udbetalt tillægget i måneder, hvor den studerende får udbetalt støtte med dobbelt sats, er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Efter de gældende regler modtager hjemmeboende uddannelsessøgende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelse et grundstipendium på 1.426 kr. om måneden (2004-niveau). Grundstipendiet er uafhængig af forældrenes indkomstgrundlag. Herudover modtager 18- og 19-årige et tillæg, der er afhængig af forældreindkomsten. Det forældreindkomstafhængige tillæg svarer til 821 kr. om måneden (2004-niveau). Tillægget aftrappes fra en forældreindkomst på 246.950 kr. om året (2004-niveau) eller derover således, at det falder helt bort, hvis forældrenes indkomstgrundlag er højere end 431.526 kr. om året (2004-niveau).

Det foreslås at reducere grundstipendiet med 426 kr. fra 1.426 kr. til 1.000 kr. om måneden (2004-niveau). Samtidig foreslås det forældreindkomstafhængige tillæg forhøjet svarende hertil, dvs. fra 821 kr. til 1.247 kr. om måneden (2004-niveau), samt at grænsen for forældrenes indkomstgrundlag forhøjes til 527.000 kr. (2004-niveau), så tillægget falder helt bort ved en forældreindkomst, der ligger over denne grænse, jf. også lovforslagets § 1, nr. 11. Ændringen indebærer, at støtten kun nedsættes for uddannelsessøgende, hvis forældreindkomsten ligger over den i 2004 gældende forældreindkomstgrænse på 431.526 kr. Der sker ingen ændringer i støtten til uddannelsessøgende, der modtager støtte med satsen for udeboende.

De nævnte støttesatser og beløbsgrænser er angivet i 2004-niveau, mens satserne i lovforslaget er angivet i 2003-niveau, der er lovens prisniveau.

Til nr. 6

Ifølge den foreslåede § 10 b, stk. 1 , foreslås tillægget til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, fastsat til 4.519 kr. om måneden, hvilket svarer til støttesatsen for udeboende. Den foreslåede § 10 b, stk. 2 , indebærer, at tillægget til forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager, fastsættes til 646 kr. om måneden. De nævnte støttesatser er angivet i 2004-niveau, mens satserne i lovforslaget er angivet i 2003-niveau, der er lovens prisniveau.

Uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, har typisk større udgifter end andre uddannelsessøgende, og de vil af hensyn til børnene i mange tilfælde have vanskeligt ved at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studierne i samme omfang som andre uddannelsessøgende. Også andre uddannelsessøgende forsørgere har typisk større udgifter end andre studerende. Merudgifterne vejer især tungt for den gruppe, der bor sammen med en anden SU-modtager. Det foreslås derfor, at også denne gruppe tilgodeses med et noget mindre tillæg.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 3 , udgør det supplerende studielån til alle uddannelsessøgende, der er forsørgere, 1.157 kr. om måneden (2004-niveau). Det svarer til halvdelen af den almindelige månedlige studielånsrate.

Som det fremgår af den foreslåede § 10 b, stk. 4 , foreslås det, at tillæggene og det supplerende studielån ikke skal kunne udbetales sammen med fødselsrater eller -klip. Det gælder, når støtten til ungdomsuddannelse efter den gældende lovs § 14 udbetales som enkelte fødselsrater eller som dobbelt støtte bestående af 2 fødselsrater om måneden. Det gælder også, når støtte til videregående uddannelse efter lovens § 19, stk. 3-5, udbetales med 1 fødselsklip om måneden eller dobbeltklip bestående af 2 fødselsklip eller 1 fødselsklip og 1 almindeligt klip. Derimod er der ikke noget til hinder for få udbetalt tillæg eller supplerende lån sammen med dobbeltklip, når det drejer sig om dobbeltklip efter lovens § 20, stk. 2-5, hvor den uddannelsessøgende selv har sparet op til dobbeltklippene. Tillæggene og de supplerende lån kan ikke udbetales med dobbelt sats. Dette svarer til, hvad der gælder for det nye handicaptillæg i henhold til ændringen af SU-loven ved lov nr. 1225 af 27. december 2003.

Dog følger det af forslaget, at det dobbeltklip, der efter den gældende SU-lovs § 20, stk. 6, kan udbetales i uddannelser med lønnet praktik, også skal omfatte dobbelt tillæg og dobbelt supplerende lån. Det skyldes, at dette dobbeltklip skal bruges til at dække den uddannelsessøgendes udgifter både i den måned, hvor det udbetales, og i den første praktikmåned, hvor lønnen betales bagud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 5 , at tillægget til enlige forsørgere er betinget af, at den uddannelsessøgende modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002). Det betyder bl.a., at det er en betingelse, at barnet bor hos den uddannelsessøgende, og at vedkommende er reelt enlig. Personer, som lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige. Efter den nævnte lov er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, at betingelserne for, at en ansøger er berettiget til at modtage børnetilskud som reelt enlig, er opfyldte. Ønsker den uddannelsessøgende at klage over denne afgørelse, kan afgørelsen efter § 22, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der er i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 10 b, stk. 6, nr. 1 , hjemmel til, at ministeren kan udvide den gruppe, der kan komme i betragtning ved tildeling af tillægsstipendium til enlige forsørgere. Det er hensigten, at denne bemyndigelse bl.a. skal anvendes til at fastsætte regler, hvorefter enlige forsørgere, der læser i udlandet eller bor i udlandet og læser her i landet, skal kunne få tillæg, hvis de er enlige. Ved ansøgning om tillæg fra disse grupper vil det være nødvendigt at etablere en særlig procedure. Det kan i den forbindelse også vise sig nødvendigt at søge at få bekræftet ansøgerens forsørgerstatus som enlig af kommunen eller andre lokale myndigheder i opholdslandet.

Endvidere er det hensigten, at udenlandske statsborgere, der har ret til SU, men ikke til børnetilskud, skal kunne få tillæg, hvis de er enlige forsørgere. Det drejer sig i visse tilfælde om fx personer, der henholdsvis tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år. Ønsker uddannelsessøgende, der søger tillæg efter regler fastsat med hjemmel i stk. 6, nr. 1, at klage, skal det ske efter bestemmelserne i lovens § 42, stk. 2, (til SUstyrelsen) eller § 46 (til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten). For så vidt angår tillægget til forsørgere, der bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU, forudsættes det også her, at barnet bor hos den pågældende.

Der vil endvidere med hjemmel i bemyndigelsen blive fastsat regler om tildeling af tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg til enlige forsørgere. Der vil både kunne fastsættes regler om tildeling i de tilfælde, hvor betingelserne i forslaget til § 10 b, stk. 5, er opfyldt, og i de tilfælde, hvor der ansøges om tillæg efter regler udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse. Der vil også kunne fastsættes regler om, på hvilket tidspunkt betingelserne om at være enlig forsørger skal være opfyldt, for at der kan tildeles tillæg for en bestemt måned. Endelig er det bl.a. hensigten, at der, hvis en nærmere undersøgelse viser, at der er behov herfor, skal fastsættes regler om, hvem tillægget tilkommer.

Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 10 b, stk. 6, nr. 2 , vil der blive fastsat regler om tildeling af tillæg til forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager. Der vil blive fastsat regler om, hvad der i denne forbindelse forstås ved en SU-modtager. Der vil bl.a. også blive fastsat regler om, på hvilket tidspunkt betingelserne om, at de pågældende skal være samboende og om, at også partneren skal være SU-modtager, skal være opfyldt. Udformningen af reglerne vil bero på en nøjere analyse i forbindelse med den administrative udmøntning efter en vedtagelse af lovforslaget. Der vil fx blive fastsat regler om, hvorvidt betingelserne skal være opfyldt på måneds- eller kvartalsbasis. Der vil også blive fastsat regler om, hvad der kræves, for at betingelsen om, at de pågældende bor sammen, er opfyldt. Det skal dreje sig om tilfælde, hvor de pågældende er gift eller lever sammen i et ægteskabslignende forhold. For så vidt angår reglerne om samboende forsørgere gælder, at samboens forhold vil kunne få betydning for den uddannelsessøgendes mulighed for at få tillæg.

Endelig vil der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10 b, stk. 6, nr. 3 , kunne fastsættes regler om tildeling af supplerende studielån.

Der vil for alle de stipendietillæg og studielån, som bemyndigelsen i § 10 b, stk. 6, omfatter, blive stillet krav om, at det barn, den uddannelsessøgende har forsørgerpligt over for, og som udløser tillæg og/eller supplerende studielån, bor hos den pågældende.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 2.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af nr. 7.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 2 , indebærer, at stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere og stipendium som tillæg til forsørgere, der bor sammen med uddannelsessøgende, der modtager SU, jf. de foreslåede § 7, stk. 3, nr. 1 og 2, i lovforslagets § 1, nr. 4, reduceres som det øvrige stipendium, når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end årsfribeløbet, dvs. det beløb, den studerende må tjene ved siden af uddannelsesstøtten i det pågældende støtteår.

Selv om der nu indføres et særligt tillæg for enlige og samboende forsørgere, bevares den gældende forhøjelse af årsfribeløbet for uddannelsessøgende med børn efter SU-lovens § 24, stk. 4. På tilsvarende måde reduceres det supplerende studielån, jf. den foreslåede § 7, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 6, på samme måde som det almindelige studielån og slutlån.

Til nr. 10

Fribeløbet uden for uddannelse foreslås forhøjet fra 25.632 kr. til 27.632 kr. om måneden (2004-niveau). Dette fribeløb gælder bl.a. også for måneder, hvor en uddannelsessøgende ikke får SU, fordi den pågældende får anden offentlig støtte. Hensigten med forhøjelsen er at give uddannelsessøgende bedre muligheder for at tjene penge i det år, de begynder på uddannelsen, og navnlig at tilskynde færdiguddannede til at tage erhvervsarbejde, uden at det får konsekvenser for deres SU. De nævnte beløbsgrænser er angivet i 2004-niveau, mens beløbene i lovforslaget er angivet i 2003-niveau, der er lovens prisniveau.

Til nr. 11

Som anført foran i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at reducere grundstipendiet med 426 kr. fra 1.426 kr. til 1.000 kr. om måneden (2004-niveau).

Det foreslås samtidig, at det forældreindkomstafhængige tillæg forhøjes svarende hertil, dvs. fra 821 kr. til 1.247 kr. om måneden (2004-niveau), samt at grænsen for forældrenes indkomstgrundlag forhøjes til 527.000 kr. (2004-niveau), så tillægget falder helt bort ved en forældreindkomst, der ligger over denne grænse. Ændringen indebærer, at støtten kun nedsættes for uddannelsessøgende, hvis forældreindkomsten ligger over den i 2004 gældende forældreindkomstgrænse på 431.526 kr. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

De nævnte støttesatser og beløbsgrænser er angivet i 2004-niveau, mens satserne og beløbene i lovforslaget er angivet i 2003-niveau, der er lovens prisniveau.

Der sker ingen ændringer i støtten til uddannelsessøgende, der modtager støtte med satsen for udeboende, for hvilke forældreindkomstgrænsen stadig er 431.526 kr. (2004-niveau).

Til nr. 12

Efter § 29, stk. 3, i SU-loven kan foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor betingelserne for tildeling af SU efter en række bestemmelser i SU-loven ikke er opfyldt, kræves tilbage, før den endelige tildeling af SU finder sted efter støtteårets udløb. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, foreslås ændret, så der også bliver mulighed for at kræve stipendium som tillæg til enlige forsørgere og til forsørgere, der bor sammen med uddannelsessøgende SU-modtagere, samt supplerende studielån til forsørgere tilbage sammen med den øvrige støtte, før den endelige tildeling finder sted, hvis betingelserne i § 10 b, jf. § 7, stk. 3 og 4, ikke er opfyldt.

Til nr. 13

Bestemmelserne foreslås ændret, fordi Økonomistyrelsen og Finansstyrelsen fra den 2. oktober 2003 er lagt sammen under navnet Økonomistyrelsen.

Til nr. 14

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunerne får pligt til at stille oplysninger til rådighed for SUstyrelsen om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der søger om tillæg efter den foreslåede § 7, stk. 3, nr. 1, som enlig forsørger har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det foreslås at åbne mulighed for at gennemføre kontrolkørsler med henblik på at sikre, at kun de uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne herfor, får udbetalt det særlige tillæg til enlige forsørgere. Undervisningsministeren kan efter bestemmelsen i § 39, stk. 6, der bliver stk. 7, fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

Til nr. 15, 16 og 17

De foreslåede ændringer er konsekvenser af nr. 14.

Til § 2

Det foreslås, at der i § 10 c, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at enlige forældre, der er berettiget til stipendium som tillæg efter den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 7, stk. 3, nr. 1, til enlige forsørgere, ikke samtidig kan få udbetalt det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende bortfalder for samboende forældre , hvis begge forældre er berettiget til tillægsstipendiet til samboende forsørgere efter den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 7, stk. 3, nr. 2. Det gælder dog kun for det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende for så vidt angår det første barn. Hvis begge forældre er berettiget til tillægsstipendium til samboende, og de har 2 børn eller flere børn (hvorfor de efter gældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som udgangspunkt har ret til 2 særlige børnetilskud), vil kun det ene af de 2 særlige børnetilskud til uddannelsessøgende bortfalde.

Hvis kun den ene af de samboende er forsørger og dermed berettiget til tillægsstipendium efter den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 7, stk. 3, nr. 2, kan der fortsat ske udbetaling af det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende.

En forsørger, der ikke har ret til særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, fordi pågældende er berettiget til tillægsstipendium, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, kan ikke opnå ret til særligt børnetilskud ved i en periode at undlade at søge om tillægsstipendium. Er en uddannelsessøgende forælder i en periode afskåret fra at søge om tillægsstipendium, fx fordi pågældende som følge af barsel ikke er studieaktiv eller er i lønnet praktik vil der kunne søges om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. En uddannelsessøgende forælder vil endvidere være berettiget til det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende, hvis den pågældende har opbrugt sin SU til den igangværende uddannelse. Dette gælder også for uddannelsessøgende, som ikke modtager slutlån, selvom de er berettiget hertil.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004. Hertil foreslås dog en række modifikationer.

Det foreslås i stk. 2 , at de foreslåede bestemmelser om tillægsstipendiet til enlige forsørgere og muligheden for supplerende studielån træder i kraft den 1. august 2004, således at bestemmelserne får virkning for tildeling af støtte fra og med den 1. august 2004. I perioden frem til den 31. december 2004 udgør tillægsstipendiet dog 3.228 kr. I denne periode bevares retten til det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Med hensyn til andre forsørgere end enlige forsørgere foreslås det i stk. 3 , at de foreslåede bestemmelser først træder i kraft den 1. januar 2005 med virkning fra og med støtteåret 2005.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 4 , vil reduktionen af grundstipendiet for hjemmeboende uddannelsessøgende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser og den samtidige forhøjelse af det forældreindkomstafhængige tillæg træde i kraft den 1. juli 2004 og få virkning for uddannelsessøgende, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004. SU-modtagere, der modtager grundstipendium mv. efter de gældende regler, berøres således ikke af justeringerne af grundstipendiet mv.

Den i lovforslagets § 1 nr. 10, foreslåede forhøjelse af det højeste fribeløb foreslås i stk. 5 at træde i kraft den 1. januar 2005, således at forhøjelsen har virkning fra og med indkomstkontrollen for støtteåret 2005 (som først gennemføres i 2006 efter afslutningen af støtteåret 2005).

Efter den foreslåede stk. 6 træder ændringen af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i kraft den 1. januar 2005 med virkning for udbetaling af det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende fra og med den 1. januar 2005.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder for så vidt angår enlige forsørgere, jf. lov om statens uddannelsesstøtte § 7, stk. 3, nr. 1, og § 10 b, stk. 1 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 6, i kraft den 1. august 2004 og har virkning for tildeling af støtte fra og med den 1. august 2004. I perioden fra den 1. august 2004 og indtil den 31. december 2004 udgør tillægsstipendiet til enlige forsørgere dog 3.228 kr. uanset § 10 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder for så vidt angår andre forsørgere end de i stk. 2 nævnte forsørgere, i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for tildeling af støtte fra og med støtteåret 2005.

Stk. 4. § 1, nr. 5 og 11, træder i kraft den 1. juli 2004 og har virkning for uddannelsessøgende, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 5. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning fra og med indkomstkontrollen for støtteåret 2005.

Stk. 6. § 2 træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for udbetaling af det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende fra og med den 1. januar 2005.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8. ---

Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.382 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

---

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt.

1. I § 10 c, stk. 1, indsættes efter »årligt«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 10 c, stk. 2, affattes således

Stk. 2 . Der kan højst udbetales ét tilskud efter stk. 1 pr. forælder og højst ét tilskud pr. barn. Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

»Tilskud kan ikke udbetales til enlige forsørgere, der er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte. Hvis begge af to samlevende forældre er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, kan der kun udbetales tilskud for det andet barn. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke for personer, som ikke modtager slutlån, selvom de er berettiget hertil.«

Stk. 3 . Lever forældrene ikke sammen, har kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, ret til tilskud efter stk. 1. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til tilskud.

Stk. 4 . Tilskud efter stk. 1 udbetales kvartalsvis forud senest den 20. i kvartalets første måned. Tilskuddet udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori der er ansøgt herom, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskud ophører. Udgør tilskuddet for et kvartal mindre end 25 kr., udbetales det ikke.

Stk. 5 . Tilskud efter stk. 1 til en enlig forsørger nedsættes med 10 pct. af den del af ansøgerens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 6 . Bor barnet sammen med begge forældre, eller bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, nedsættes tilskuddet efter stk. 1 med 10 pct. af den del af husstandens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger 150.000 kr. Ydes der to tilskud til samme husstand, fordeles nedsættelsen ligeligt på de to tilskud.

Stk. 7 . Den aktuelle indtægt består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes ved beregning af indkomstskat efter personskattelovens § ? 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Stk. 8. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt, jf. stk. 7.

Stk. 9 . Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at ansøgeren over for kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation for de aktuelle indtægter og for deltagelse i en uddannelse, som berettiger til tilskud efter stk. 1.

Stk. 10 . Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregning af tilskuddet, ændres med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet for kalenderåret, og de kvartalsvise udbetalinger for den resterende del af kalenderåret reguleres, således at det samlede udbetalte tilskud for kalenderåret svarer til det beregnede tilskud på årsbasis.

Stk. 11 . Såfremt en tilskudsberettiget har haft en indtægtsfremgang, der bevirker, at det allerede udbetalte tilskud i kalenderåret overstiger det tilskud, ansøgeren herefter er berettiget til i kalenderåret, fradrages for meget udbetalt tilskud, såfremt ansøgeren i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til tilskud. Såfremt ansøgeren ikke i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til tilskud, tilbagebetales for meget udbetalt tilskud.

Stk. 12 . Et tilbagebetalingskrav efter stk. 10 gennemføres ved en tilbagebetalingsordning. Fastsættelse af tilbagebetalingsordning og inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 13 . Såfremt ret til tilskud indtræder, ophører eller forsørgelsesforholdene ændres inden for et kalenderår, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt for de kvartaler i året, hvor ansøger er berettiget til at få udbetalt tilskud på samme grundlag. Indtægten opgøres for de måneder af året, hvor ansøger er berettiget til tilskud på samme grundlag, hvorefter de således opgjorte indtægter omregnes forholdsvis til en årsindtægt.

Stk. 14 . De indtægtsgrænser, der er nævnt i stk. 5 og 6, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

§ 16. ---

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at rammen udvides med henblik på faglig supplering af sidefag efter opnået kandidatgrad, hvis den studerende er optaget på pædagogikumordningen for gymnasie- og hf-området, og kan herunder fravige bestemmelserne i § 18.

---

7. § 16, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.

§ 16. ---

Stk. 6. Udvidelse af rammen efter stk. 2-5 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

---

8. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres » stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

§ 22. ---

9. I § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således

Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 3, dernæst studielån og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

»Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herefter stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2 og 3 og supplerende stipendium efter § 7, stk. 5, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 4, og slutlån.«

§ 24. ---

Stk. 3. Fribeløbet er 24.837 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende

10. I § 24, stk. 3, ændres »24. 837 kr. « til: »27.744 kr. «

1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,

2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, nr. 1,

4) i perioder, der i øvrigt giver ret til uddannelsesstøtte, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller

5) ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån.

---

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.382. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 2.250 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst.

---

5. I § 8, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »1. 382 kr. « til: »969 kr. «

6. Efter § 10 a indsættes

»§ 10 b. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 4.379 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 626 kr.

Stk. 3. Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 4, udgør højst

1) For modtagere af tillæg efter stk. 1: 2.313 kr.,

2) For andre forsørgere: 1.157 kr.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5. Tillægget og det supplerende studielån kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 20, stk. 2-5.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles til uddannelsessøgende, der modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,

2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og

3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.«

§ 25. ---

11. I § 25, stk. 2, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 239.293 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 418.145 kr.

---

»Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 510.659 kr. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, bortfalder tillægget dog helt ved et indkomstgrundlag på 418.145 kr. «

§ 29. ---

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i »§§ 2, 8, 10 a, 11 og 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

---

12. I § 29, stk. 3 , ændres »§§ 2, 8, 10 a, 11 og 25,« til: »§§ 2, 8, 10 a, 10 b, 11 og 25,«.

§ 36. ---

Stk. 2. Kravet administreres af Finansstyrelsen, der søger det inddrevet hos låntageren.

---

13. I § 36, stk. 2, § 39, stk. 3, § 40, 1. og 2. pkt., og § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansstyrelsen« til: »Økonomistyrelsen«.

§ 39. ---

Stk. 3. Styrelsen kan hos Finansstyrelsen indhente de oplysninger om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter § 36, som er nødvendige for at følge udviklingen i det samlede støttesystem.

---

§39. ---

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1-3 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

15. I § 39, stk. 6, nr. 1 , der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1-3 « til: »stk. 1-4 « .

2) indhold og udformning af ansøgninger, herunder om ansøgninger i elektronisk form,

3) indhold og udformning af lånedokumenter, herunder om lånedokumenter i elektronisk form,

4) udbetaling af uddannelsesstøtte,

5) indbetaling til styrelsen,

6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt eller i elektronisk form,

7) frister for ansøgninger,

8) frister for indbetalinger og

9) frister for meddelelser.

§ 40. Finansstyrelsen kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Finansstyrelsen i elektronisk form

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, nr. 1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen.

---

16. I § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, nr. 1, « til: »§ 39, stk. 1-3, jf. stk. 7, nr. 1, « .

§ 43 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen eller efter forhandling med finansministeren Finansstyrelsen.

---

14. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Styrelsen kan fra kommunerne indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, som enlig forsørger, modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol. «

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 43 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen eller efter forhandling med finansministeren Finansstyrelsen. Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte, lånedokumenter og ved afgivelse af oplysninger, jf. § 39, stk. 6, nr. 2, 3 og 6.

---

17. I § 43 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 39, stk. 6, nr. 2, 3 og 6 « til: »§ 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6«.

Fremsat den 31. marts 2004 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.)