Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø\n(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr. 437 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.

»Stk. 2 . Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne. «

Stk. 2-6 b l iver herefter stk. 3-7.

2. Efter § 11 indsættes overskriften

»Rådgivning«

3. § 12 affattes således

» § 12 . Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

4. Overskriften efter § 12 ophæves.

5. § 13 ophæves.

6. Efter § 13 indsættes

» § 13 a. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan medføre fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 13 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, § 72 a i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3. § 1, nr. 5, træder, for så vidt angår ophævelsen af § 13, stk. 1-4, i lov om arbejdsmiljø, i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 4. § 13 a og § 13 b i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ophæves den 1. januar 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr. 437 af 10. juni 2002.

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr. 437 af 10. juni 2002 .

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp. 85-110.

Bestemmelsen om BST blev vedtaget ved ændring af loven, jf. lov nr. 158 af 12. april 1978. Der henvises til Folketingstidende 1977-1978 (1. samling), FF sp. 5281 ff., og Tillæg A sp. 3731 ff., FF sp 6304-6344, Tillæg B sp. 589 ff., FF sp. 7909-7942, FF 8068-8075 og Tillæg C sp. 399 ff.

Krav om godkendelse af BST og skriftlig APV blev vedtaget ved ændring af loven, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.). Der henvises til Folketingstidende 1996-97 (1. samling), Tillæg A sp. 5582 ff., Tillæg A sp. 5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009 ff., Tillæg B sp. 1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.

Vedrørende ændringer i loven ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 (Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme, ret for den ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og umiddelbar fare, udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, administrative bøder m.v.) henvises til Folketingstidende 2000-01 (1. samling), Tillæg A sp. 5080ff., Tillæg A 5045 ff., FF sp. 4978 ff., Tillæg B sp. 973 ff., FF 7714 ff., FF sp. 7867 ff. og Tillæg C sp. 680 ff.

Indførelse af en aftalemodel for behandling af sager om mobning blev indført ved ændring af loven ved lov nr. 437 af 10. juli 2002 (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.). Der henvises til Folketingstidende 2001-2002 (1. samling), FF sp. Tillæg A sp. 3774 ff., Tillæg A sp. 3762 ff., FF 4083 ff., Tillæg B 1204 ff., FF 7416ff., FF 7910 ff. og Tillæg C 705 ff.

Endvidere er der i indeværende folketingssamling fremsat to lovforslag, der indeholder forslag om ændring af loven, nemlig L 96 og L 107. Disse forslag berører dog ikke nærværende forslag.

1. Forslagets indhold

Forslaget er en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af arbejdsmiljøindsatsen.

Hovedindholdet i aftalen er

»Formål

Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for. Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer.

Vi skal ganske enkelt blive bedre til at

- Forudse, forebygge og forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljøproblemer

- Forhindre gentagelse af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel tekniske, medicinske, som psykosociale områder.

Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Tallene taler deres tydelige sprog – hver uge anmeldes næsten 1.000 arbejdsulykker.

Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor

- den daglige egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet,

- alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø,

- arbejdsmiljøindsatsen synliggøres med smileys, og

- hvor der gås i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø.

På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser.

Reformen bygger på følgende principper

- Fokus er på den enkelte virksomhed.

- Alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø.

- Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.

- Alle virksomheder, der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning.

- Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø.

De autoriserede rådgivere skal opfylde en lang række af de krav, der i dag stilles for at blive godkendt som BST, både hvad angår arbejdsmiljøfaglige krav til uddannelse, viden om arbejdsmiljø og kvalitetssikring af rådgivningen m.v.

Virksomhederne kan fortsat indgå i frivillige abonnementsordninger med en bedriftssundhedstjeneste eller anden autoriseret rådgiver.

Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Screening og smileys

Kernen i denne aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en screening af alle virksomheder i landet og indførelse af smileys.

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet kan se, hvilke virksomheder der har behov for et gennemgribende tilsynsbesøg.

Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene.

Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Det er der god fornuft i. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Ikke virksomhedens branchekode.

Screening er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen. Men den bygger oven på den eksisterende indsats. Det er altså ikke sådan, at screeningen erstatter noget andet. Den lægges oveni. Så Arbejdstilsynet vil stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, de gør det i dag.

Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et godt arbejdsmiljø, belønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et arbejdsmiljøcertifikat. Disse virksomheder får en grøn smiley.

Certifikatet kan erhverves via den eksisterende certifikatsordning. Enten via certificeringsmodellen målrettet især større virksomheder med et formaliseret ledelsessystem eller via et enklere system, som er tilpasset mindre virksomheder, der ikke har eller ønsker et egentligt ledelsessystem. Der arbejdes løbende på at udvikle andre modeller, der vil gøre det administrativt let for virksomhederne at dokumentere et godt arbejdsmiljø.

Alle virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende tilsyn. Har virksomheden behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt at søge og bruge autoriseret rådgivning.

Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får virksomhederne enten en gul eller en rød smiley.

Prioritering

En prioritering af indsatsen er helt afgørende, hvis flere mennesker skal kunne opleve et langt og godt arbejdsliv.

Virksomheder er forskellige

Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge ressourcer på. Derfor fritages virksomheder for screening, hvis de har fået et arbejdsmiljøcertifikat som bevis på, at de arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret arbejdsmiljøet af de certificerende organer for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden.

Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede virksomheder ved alvorlige ulykker og klager.

Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan de opnår et godt arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i form af en gennemgang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset virksomhedens behov.

Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil sørge for et ordentlig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye reform endevendes deres arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv rådgivning. De følges tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op.

Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de virksomheder, der ikke selv kan eller vil leve op til deres ansvar og give deres medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

De alvorligste problemer først

Men ikke nok med det. Med aftalen her målrettes arbejdsmiljøindsatsen, så der i endnu højere grad tages fat om de alvorligste problemer først.

Med udgangspunkt i handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø 2005« har et enigt Arbejdsmiljøråd i 2002 udpeget 18 væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Inden for de 18 har Arbejdsmiljørådet fremhævet fire problemer, som skal prioriteres højest i arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005

- Alvorlige ulykker

- Tunge løft

- Ensidigt gentaget arbejde (EGA)

- Og sidst men ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet har også opstillet håndfaste mål for, hvor store forbedringer der skal realiseres.

Prioriteringen vil efter 2005 blive fulgt op af en ny prioritering, så det sikres, at arbejdsmiljøindsatsen hele tiden er rettet mod de væsentligste problemer til gavn for medarbejdere landet

over.

Med screeningen kommer Arbejdstilsynet ud på alle virksomheder, så nettet strammes om de virksomheder, der sløser med arbejdsmiljøet. Derfor giver reformen også endnu bedre muligheder for at reducere problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø, alvorlige ulykker, tunge løft og ensidigt gentaget arbejde.

Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at der fx er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden blive pålagt at undersøge, om der er problemer. Virksomheden skal så identificere og kortlægge problemet. Virksomheden har pligt til at søge ekstern rådgivning, hvis den ikke selv er i stand til at undersøge problemet tilbunds. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages, hvis der søges ekstern arbejdsmiljørådgivning. Arbejdstilsynet vil så følge op på undersøgelsen og vurdere, om virksomheden har undersøgt problemet tilstrækkeligt. Er der behov for det, vil virksomheden blive pålagt at søge rådgivning til at få problemerne løst.

Viden skal der til

En prioritering af arbejdsmiljøindsatsen kræver kvalificeret viden om arbejdsmiljøets tilstand, og hvordan virksomhederne i det daglige arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø. En viden som kun kan fås gennem en troværdig overvågning af arbejdsmiljøets tilstand. Det er derfor afgørende, at overvågningen videreudvikles.

Formålet med arbejdsmiljøindsatsen er at skabe et bedre arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal der opstilles konkrete mål for, hvad man vil opnå med arbejdsmiljøindsatsen. Og bagefter skal man kunne se, om målene nås. Går det den rigtige vej, eller skal indsatsen rettes til?

På samme måde har det også stor værdi at vide, hvad det koster at få et godt arbejdsmiljø – får samfundet nok for de penge, der bruges på arbejdsmiljøet?

Allerede i 2003 blev der taget et vigtigt skridt med etableringen af en Arbejdsmiljøforskningsfond.

Med fonden er der lagt et solidt grundlag for en mere langsigtet prioritering. Formålet med fonden er at forebygge og mindske sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, der skyldes dårligt arbejdsmiljø. Her spiller forskning i psykisk arbejdsmiljø en væsentlig rolle.«

Aftalen om en arbejdsmiljøreform er resultatet af et forløb, som startede, da regeringen i januar 2002 opfordrede Arbejdsmiljørådet til at se dels på prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen dels på strukturen i arbejdsmiljøsystemet. I juni 2002 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen tilsluttede sig. I januar 2003 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om strukturen i arbejdsmiljøsystemet.

På den baggrund kom regeringen i juni 2003 med sit arbejdsmiljøudspil »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder«, som var grundlaget for de politiske forhandlinger, der nu er mundet ud i aftalen om en reform af arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdsmiljøreformen medfører en nytænkning af arbejdsmiljøindsatsen. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer. Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.

Med arbejdsmiljøreformen vil der blive lagt særligt vægt på at anerkende og understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer er et helt centralt element i reformen.

En effektiv og målrettet arbejdsmiljøindsats kræver, at der tages udgangspunkt i virksomhedernes forskellige behov. De virksomheder, der prioriterer arbejdsmiljøet højt og selv tager hånd om arbejdsmiljøet, skal anerkendes for deres indsats. Mens de virksomheder, som ikke på egen hånd løfter arbejdsmiljøarbejdet, skal tilskyndes til at prioritere arbejdsmiljøet højere.

Arbejdsmiljøreformen bygger på følgende principper

- Fokus er på den enkelte virksomhed og den daglige egenindsats i virksomheden.

- Alle virksomheder får gennemgået – screenet - deres arbejdsmiljø.

- Arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte virksomhed synliggøres.

- Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.

- Alle virksomheder, der har behov for rådgivning, får pligt til at bruge rådgivning.

- Virksomhederne kan frit vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø.

Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så de ansatte sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Med arbejdsmiljøreformen udvides muligheden for, at arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler med den konsekvens, at Arbejdstilsynet herefter ikke fører tilsyn på de pågældende områder. Forligspartierne vil blive inddraget i udvælgelsen af aftaleområderne og er enige om at følge udviklingen på dette område meget nøje.

Arbejdsmiljøreformen indebærer endvidere en præcisering af lovens straffebestemmelser, der har til formål at sikre, at små og store virksomheder behandles ens. Det er ikke hensigten at ændre retspraksis. Derfor vil forligspartierne følge udviklingen nøje.

Herudover indføres der med arbejdsmiljøreformen en offentliggørelse af arbejdsmiljøet via tildelte smiley’er. Forligspartierne opfordrer virksomhederne til at offentliggøre deres smiley. Der vil i øvrigt blive arbejdet hen mod, at indholdet af påbudene bag smiley'erne offentliggøres. Mulighederne herfor vurderes efter et år.

Lovforslaget består af følgende elementer

- Præcisering af Arbejdstilsynets adgang til at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne med henblik på at afklare hvilke virksomheder der har behov for tilsyn.

- Påbud om rådgivning til virksomhederne ved autoriserede arbejdsmiljørådgivere som afløsning for virksomheders pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

- Offentliggørelse og derved synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø i form af tildelte smiley’er.

- Mulighed for på udvalgte områder at indgå kollektive overenskomster til erstatning for Arbejdstilsynets kontrolfunktion.

- Præcisering af inddragelse af forebyggelse i arbejdsmiljøarbejdet.

- Styrkelse af arbejdsmiljøuddannelsens kvalitet gennem en godkendelses- og kvalitetssikringsordning og etablering af en særlig godkendt arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

- Indførelse af en ordning, hvor Arbejdstilsynet på udvalgte områder kan give virksomheder bindende forhåndsbesked vedrørende investeringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

- Inddragelse af sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet.

- Kodificering af praksis for anvendelsen af arbejdsgiverens objektive strafansvar, så store og små -virksomheder behandles ens i forhold til strafansvar.

- Mulighed for udpegning af private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.

- Præcisering af muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder der kan gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver.

- Mulighed for at fastsætte og opkræve gebyr i forbindelse med afgivelse af forhåndsbesked, udpegning, bemyndigelse og autorisation, samt for godkendelse og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

2. Screening

Indledning

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet primært med henblik på at afklare, om den enkelte virksomhed har behov for tilsyn. Der er således tale om en forundersøgelse af arbejdsmiljøet. Dog reageres der med forbud eller strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer farer for de ansatte under screeningsbesøget.

Screeningen skal hjælpe med til at finde frem til de virksomheder, hvor der er behov for at se arbejdsmiljøet efter i sømmene ved et tilsynsbesøg.

Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på de enkelte arbejdspladser, der har betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed. Ikke virksomhedens branchekode.

Screeningen er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen, et effektivt prioriteringsredskab, der bygger ovenpå den eksisterende indsats. Screeningen erstatter altså ikke noget andet. Arbejdstilsynet fører stadig tilsyn med virksomhederne på alle de områder, hvor der føres tilsyn i dag.

Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter til supplering af screeningen, herunder fx muligheden for at bruge selvangivelse.

Gældende ret

Der findes ikke i dag særlig hjemmel i arbejdsmiljøloven til regulering af, hvordan Arbejdstilsynet skal tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed, herunder hvordan virksomheder skal udvælges til tilsyn.

Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse overholdelsen af arbejdsmiljøloven og de regler, som gives med hjemmel heri, fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 6.

De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsyn findes i lovbemærkninger, tekstanmærkninger på finansloven og resultatkontrakter.

Indhold og overvejelser

Regeringen ønsker en mere virksomhedsrettet tilgang i relation til rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet på virksomheder med ansatte gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en periode vil screene arbejdsmiljøet på alle virksomheder med ansatte, dog undtaget virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Denne periode forventes at vare syv år. Herefter vil virksomhederne blive screenet mindst hvert tredje år.

Ved at fastsætte en særlig lovbestemmelse om Arbejdstilsynets screening af virksomheder tydeliggøres dette særlige instrument til brug for Arbejdstilsynets vurdering af tilsynsbehovet på den enkelte virksomhed.

Ved at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne kan Arbejdstilsynet få et øjebliksbillede af arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne og udpege virksomheder, hvor der er behov for tilsyn. Arbejdstilsynet bliver på den måde i langt højere grad end i dag i stand til at prioritere sin indsats mod virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø.

En screening af arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed vil ske uden forudgående varsel og indebærer, at Arbejdstilsynet vurderer, om virksomheden har behov for et tilsynsbesøg. I så fald vil Arbejdstilsynet i nær tilknytning til screeningen gennemføre et tilsynsbesøg. Der vil således blive fulgt op med tilsyn på de virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet. Opfølgningen fortsætter, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet gennemfører ekstra screeninger, så ingen virksomheder kan føle sig fredet af Arbejdstilsynet og udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer.

Arbejdstilsynet vil således altid have mulighed for at screene virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. En screening betyder derfor ikke at en virksomhed, som ikke i første omgang prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter.

3. Rådgivning

Indledning

Rådgivning er vigtigt for den forebyggende indsats. Mange virksomheder søger selv den rådgivning, de har brug for. Men desværre ikke alle. I dag er rådgivningssystemet bygget op om bedriftssundhedstjenesten (BST). Men ikke alle danske virksomheder, som er forpligtet til at betale til bedriftssundhedstjeneste, bruger bedriftssundhedstjeneste.

For at sikre en bedre forebyggelse omlægges rådgivningspligten, så den fremover omfatter alle virksomheder, der har behov for rådgivning. Med den nye rådgivningspligt sikres det, at alle virksomheder får den kvalificerede rådgivning, de har brug for til at sikre deres ansatte et godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Efter forslaget kan en virksomhed fremover frit vælge den autoriserede rådgiver, der kan yde virksomheden den rådgivning, som passer bedst til virksomhedens behov.

Forslaget består af følgende elementer

- Bestemmelse, der præciserer arbejdsgiverens pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis virksomheden ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig arbejdsplads.

- Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at indhente autoriseret arbejdsmiljørådgivning for henholdsvis en given periode og til løsning af et konkret problem, hvis Arbejdstilsynet giver påbud herom.

- Bestemmelse, der fritager virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, og som bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om anerkendelse af anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø som grundlag for fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

- Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvornår virksomhederne i de enkelte brancher fritages fra pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

- Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte betingelser for at opnå autorisation som arbejdsmiljørådgiver.

- Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at bemyndige private virksomheder til at foretage autorisation af arbejdsmiljørådgivere.

Gældende ret

Reglerne om bedriftssundhedstjeneste trådte i kraft den 1. maj 1978 ved lov nr. 158 af 12. april 1978. Reglerne er senere ændret, senest ved lov nr. 331 af 16. maj 2001.

Efter disse regler har virksomheder inden for nærmere opregnede brancher pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Bedriftssundhedstjenesten yder forebyggende og helhedsorienteret arbejdsmiljørådgivning med det formål at give virksomhederne faglig støtte i arbejdsmiljøarbejdet. Ca. 50.000 arbejdssteder er i dag omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, hvilket svarer til, at ordningen omfatter ca. 33 % af alle beskæftigede i Danmark.

Virksomheden kan opfylde pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste ved enten at etablere en egen bedriftssundhedstjeneste eller tilslutte sig et bedriftssundhedscenter eller en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsgiveren betaler kontingent til bedriftssundhedstjenesten og har ret til 0,6 times faglig rådgivning pr. tilsluttet ansat pr. år. Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med virksomheden og dens sikkerhedsorganisation om de opgaver, som skal løses på den enkelte virksomhed. Der er ikke krav om, at virksomheden gør brug af bedriftsundhedstjenesten.

Bedriftssundhedstjenesterne skal opfylde nærmere fastlagte krav til rådgivningen, personalets sammensætning, vedtægter, kvalitetsstyringssystem mv. og skal godkendes af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond).

En bedriftssundhedstjeneste ledes af en bestyrelse, der repræsenterer de virksomheder, der er tilsluttet den pågældende bedriftssundhedstjeneste. Bestyrelsen skal være paritetisk sammensat, således at der er ligelig repræsentation fra ledelsen og ansatte i de tilsluttede virksomheder.

Der er efter de gældende regler mulighed for statsligt- og kommunalt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester.

Indhold og overvejelser

Med forslaget ønskes en mere virksomhedsrettet tilgang til rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet på landets virksomheder gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en periode screener arbejdsmiljøet på alle landets virksomheder og ved de efterfølgende tilsyn kan afgive påbud om brugspligt til rådgivning. Påbud om at bruge rådgivning vil dog ikke være betinget af en forudgående screening.

Påbud om rådgivning og anvendelse af sagkyndig bistand i øvrigt

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med tilsynsbesøg pålægge virksomheder at søge og benytte autoriseret arbejdsmiljørådgivning, såfremt der er behov herfor.

Virksomheder kan ud fra nærmere fastsatte kriterier pålægges rådgivning i to situationer

- Virksomheden pålægges rådgivning for en periode, hvis Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er derudover en betingelse for at blive pålagt rådgivning for en periode, at virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld.

- Virksomheden pålægges rådgivning til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, hvis Arbejdstilsynet konstaterer bestemte, væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet.

Kombinationen af, at Arbejdstilsynet screener samtlige virksomheder og kan påbyde virksomhederne at bruge rådgivning, betyder, at virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø fremover tilskyndes til at prioritere arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højere.

Med forslaget understreges i loven endvidere arbejdsgiverens generelle pligt til at indhente sagkyndig bistand, hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige ekspertise til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Pligten, som i dag følger af bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse, er identisk med ordlyden af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet (Rådets direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF)).

Gradvis udfasning af pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste

Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste foreslås udfaset i forbindelse med Arbejdstilsynets screening af samtlige virksomheder. Arbejdstilsynets screening af den enkelte virksomhed har den konsekvens, at virksomheden samtidig fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Arbejdstilsynet vurderer i forbindelse med screeningen, om der er behov for tilsyn. Viser Arbejdstilsynets efterfølgende tilsyn, at der er et rådgivningsbehov, følges det op med et rådgivningspåbud til virksomheden.

Det er virksomhedens branchemæssige tilhørsforhold, der er bestemmende for, hvornår virksomheden screenes og samtidig frigøres fra pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. De nærmere regler for, hvornår pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste ophører for de enkelte brancheområder, fastsættes ved bekendtgørelse. Herefter bliver virksomhederne, som tilhører den pågældende branche, screenet i henhold til den i bekendtgørelsen fastsatte plan.

Med forslaget ophører virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste gradvist fra den 1. januar 2005, og pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher ved udgangen af 2008. Virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø og et behov for rådgivning til løsning af problemerne vil fra og med 1. januar 2005 blive mødt med påbud herom.

Kombinationen af Arbejdstilsynets screening og mulighed for at afgive påbud om autoriseret rådgivning til virksomheder, som har behov for rådgivning, betyder således, at den nuværende pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste bliver overflødig.

Tidspunktet for fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fastsat under hensyn til, at det skal være muligt at blive løst fra indgåede tiltrædelsesaftaler med bedriftssundhedstjenester inden for normale opsigelsesvarsler. Frem til screeningstidspunktet og fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste har virksomheden og bedriftssundhedstjenesten mulighed for at tilpasse kontrakterne til de ændrede forhold.

Som hovedprincip for ophør af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste foreslås det, at de brancher, der sidst blev omfattet af pligten, også er de første, der fritages for pligten. Udfasningen vil således ske branchevis efter princippet »sidst ind - først ud«. Det er samtidig virksomhederne i disse brancher, der som de første skal screenes af Arbejdstilsynet, og som i forbindelse med et tilsynsbesøg pålægges en rådgivningspligt, hvis betingelserne herfor er til stede.

Brancherne opdeles, så Arbejdstilsynet kan screene virksomhederne i brancherne over en periode på fire år. Af de regler der fastsættes, vil det fremgå at hovedparten af de offentlige brancher, der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, dvs. hospitalssektoren, plejehjem og andre sociale institutioner samt hjemmehjælp og hjemmesygepleje, vil blive screenet og dermed løst fra deres pligt til at oprette bedriftsundhedstjeneste inden 1. juli 2005.

Det vil for de øvrige brancher fremgå, at de bliver screenet inden for bestemte angivne år, således at hele brancher udfases inden for enkelte kalenderår. Brancher indenfor bygge og -anlægsbranchen vil blive screenet over to kalenderår, fordi brancherne er så store og sammenhængende, at de ikke kan screenes på et enkelt kalenderår.

Alle virksomheder, der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, vil således være screenet ved udgangen af 2008.

Der vil i bekendtgørelsen blive taget højde for, at de virksomheder, som i en overgangsperiode stadig har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har adgang til kvalificeret rådgivning for det kontingent, som virksomheden har indbetalt til bedriftssundhedstjenesten.

Bestemmelserne om tilskud til etablering af bedriftssundshedstjeneste foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2004 .

Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

Med forslaget etableres en ny autorisationsordning, som skal sikre en arb ejdsmiljørådgivning af høj kvalitet. Forslaget muliggør, a t alle kvalificerede rådgivere kan blive autoriserede, således at virksomhederne frit kan vælge den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der passer bedst til virksomhedens behov.

Der er således tale om en liberalisering af arbejdsmiljølovens rådgivningssystem.

Kravene til den nye autorisationsordning vil tage udgangspunkt i de krav, der i dag stilles til en bedriftssundhedstjeneste, for at denne kan blive godkendt.

De virksomheder, der allerede i dag yder rådgivning af virksomhederne i forbindelse med udførelse af arbejdet, indretningen af arbejdslokaler, produktionsanlæg og –processer, trivsel og personaleforhold mv., herunder også i spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet, vil typisk kunne ønske at blive autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Disse virksomheder kan fx være bedriftssundhedstjenester, rådgivende ingeniørvirksomheder, proceskonsulenter mv.

Virksomheder, der får afslag på at blive autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller får frataget autorisationen, vil kunne klage til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af arbejdsmiljølovens § 81.

Påbud om rådgivning efterkommes ved at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, der er påbudt rådgivning om. Det være sig specifikke materielle problemer eller den generelle arbejdsmiljøindsats i virksomheden. Det er virksomhedernes pligt at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at rådgive om løsningen af de problemer, der er påbudt løst.

Det skal sikres, at der faktisk etableres et egentligt samarbejde mellem virksomheden og arbejdsmiljørådgiveren om løsning af de problemer, som Arbejdstilsynet har konstateret. Virksomheden har således brugspligt i relation til rådgivningen. Derfor vil det ved bekendtgørelse blive nærmere fastlagt, hvordan det over for Arbejdstilsynet dokumenteres, at brugspligten er opfyldt.

Det bør i den forbindelse understreges, at sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder arbejdspladsvurdering og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Bedriftssundhedstjenestens mulighed for overgang til autorisation

De nuværende bedriftssundhedstjenester skal have mulighed for at omstille sig til det nye rådgivningsmarked samtidig med, at virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases.

I overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009 vil der være pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste for virksomhederne i et faldende antal brancher, men der vil stadig være behov for, at virksomheder, som tilhører brancher, der endnu har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har adgang til arbejdsmiljørådgivning fra bedriftssundhedstjenesten.

De nærmere regler for bedriftssundhedstjenesternes overgang til autorisation vil blive fastlagt ved bekendtgørelse. Bedriftssundhedstjenesterne skal autoriseres i det omfang, de ønsker at kunne tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning. De allerede godkendte bedriftssundhedstjenester vil umiddelbart opfylde betingelserne herfor og vil således umiddelbart efter ansøgning kunne forvente at opnå en autorisation.

Det vil efter lovens ikrafttræden ikke længere være muligt at etablere en ny godkendt bedriftssundhedstjeneste i form af en bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller et bedriftssundhedscenter.

Bedriftssundhedstjenesterne vil dog ikke som én juridisk enhed kunne fungere både som bedriftssundhedstjeneste og som autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Hvis en bedriftssundhedstjeneste i overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009 sideløbende ønsker at fungere som autoriseret arbejdsmiljørådgiver, skal den autoriserede rådgivningsvirksomhed være en selvstændig virksomhed, der i forhold til selskabsskattelovgivningen er et selvstændigt skattesubjekt.

Begrundelsen herfor er, at bedriftssundhedstjenesterne er undtaget fra skattepligt, når bedriftssundhedstjenesten alene udfører de opgaver, der er fastsat i medfør af arbejdsmiljølovgivningen, og at indtægter, der stammer fra udførelsen af disse opgaver, udelukkende anvendes til det, der ifølge arbejdsmiljølovgivningen er formålet med bedriftssundhedstjenesten.

Det tjener flere formål at adskille arbejdsmiljørådgivningen i to juridiske enheder, herunder i skattemæssig henseende i overgangsperioden. Dels skal der sikres lige konkurrence mellem arbejdsmiljørådgiverne, således at prisdannelsen på rådgivningsydelser sker på ens markeds- og skattemæssige vilkår for alle arbejdsmiljørådgivere, og dels skal virksomhederne, indtil de fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, for deres kontingentbetaling kunne modtage den rådgivning fra bedriftssundhedstjenesten, som de har krav på ifølge den gældende bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste. Endelig skal virksomheder, der modtager et rådgivningspåbud, frit kunne vælge mellem arbejdsmiljørådgivere, der opererer på ens markedsvilkår.

Det er endvidere nødvendigt for at kunne identificere den virksomhed, der autoriseres, med henblik på at håndhæve kravene til autorisation, at der er tale om en selvstændig juridisk enhed.

I perioden, hvor pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste er under udfasning, skal bedriftssundhedstjenesterne operere på ændrede markedsvilkår. Bedriftssundhedstjenesterne skal fortsat yde virksomhederne kvalificeret, helhedsorienteret rådgivning inden for de tekniske og sundhedsfaglige områder, men kravene til bedriftssundhedstjenesterne vil blive mere fleksible og knap så detaljerede som nu. Deraf følger også, at godkendelsesordningen og den deraf følgende kontrol med bedriftssundhedstjenesterne vil blive tilpasset de mere fleksible krav.

De gældende regler om statstilskud til etablering, herunder sammenlægninger af bedriftssundhedstjenester, foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden.

Varetagelse af opgaven med at autorisere arbejdsmiljørådgivere

Det foreslås, at Arbejdstilsynet indtil videre får til opgave at autorisere arbejdsmiljørådgivere efter ansøgning og mod gebyr.

Det er hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet fra tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager opgaven med at autorisere arbejdsmiljørådgiverne, indtil det nye rådgivningssystem har fundet sit leje. Derefter er det hensigten, at opgaven delegeres til fx private akkrediterings-, certificerings-, standardiseringsorganer eller lignende virksomheder, da opgaven bl.a. vil bestå i vurdering af faglige kvalifikationer og rådgivningskvalitet, som disse organer og virksomheder allerede udfører.

Afgørelser som de omhandlede virksomheder træffer vedrørende autorisation af arbejdsmiljørådgivere, kan efter forslagets § 81 b påklages til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. arbejdsmiljølovens § 81.

Overgangsbestemmelser

Forslagene om at virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, og at virksomheder med anden dokumention for et godt arbejdsmiljø ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har alene betydning i overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009.

Herefter vil den nuværende ordning med pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste være fuldt ud erstattet af den forslåede rådgivningsmodel.

4. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

Indledning

Forslaget har til formål at indføre en såkaldt smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet med henblik på at offentliggøre og derved synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og motivere virksomhederne til at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard.

Ved synliggørelse af arbejdsmiljøindsatsen kan såvel den enkelte borger som ansatte, kunder og offentligheden i øvrigt følge med i, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Fremover kan en dårlig arbejdsmiljøindsats således ikke skjules. Samtidig får virksomheder, der har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet, på en enkel måde fremhævet deres indsats og investering i arbejdsmiljøet. Dette vil fremme incitamentet for den enkelte virksomhed til at arbejde frem mod en høj arbejdsmiljøindsats.

Gældende ret

Der findes ikke i dag hjemmel i arbejdsmiljøloven til at offentliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø via en smiley-ordning.

Indhold og overvejelser

Forslaget indebærer, at der i de nærmere regler etableres tre smiley´er samt et screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden sidst blev screenet. Alle tilsyn, som Arbejdstilsynet udfører på virksomhederne, kan udløse en smiley.

Den enkelte smiley/symbol illustrerer

- Grøn smiley : virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat eller - på længere sigt - anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø.

- Gul smiley : Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud m.v.) om manglende overholdelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse.

- Rød smiley : virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode.

- Screeningssymbol: dato for hvornår virksomheden er blevet screenet.

Forslaget vil medføre, at alle virksomheder efterhånden mindst vil have registreret et screeningstidspunkt. Derudover kan virksomheden have en gul eller rød smiley. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, der har en grøn smiley, vil få den grønne smiley erstattet af en gul smiley, hvis virksomheden får et påbud mv.

Forslaget indebærer endvidere, at alle vil kunne slå op på Arbejdstilsynets hjemmeside og se, hvornår en navngiven virksomhed er blevet screenet. Desuden vil man kunne se, om en virksomhed har fået en smiley. Der arbejdes endvidere hen imod en løsning, hvor indholdet i Arbejdstilsynets påbud offentliggøres.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte at virksomheder, der på anden måde end gennem opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat dokumenterer et godt arbejdsmiljø, kan gives ret til at få en grøn smiley.

Udover det incitament, virksomhederne i dag har til at forbedre og fastholde et godt arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø giver et positivt image og øger tiltrækning og fastholdelse af ansatte, får virksomhederne med indførelse af smiley-ordningen et yderligere stærkt incitament til at arbejde for et godt arbejdsmiljø.

5. Indførelse af en aftalemodel, hvorefter Arbejdstilsynets beføjelser til at påse overholdelsen af arbejdsmiljøregler kan overgå til arbejdsmarkedets parter, såfremt der er indgået kollektive overenskomster herom

Indledning

Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster kan overtage Arbejdstilsynets opgave med at påse overholdelsen af regler i arbejdsmiljølovgivningen på konkrete områder.

Hovedindholdet i forslaget er, at Arbejdstilsynets opgave med at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen ophører, når arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst har påtaget sig i det fagretlige system at sikre overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne.

Gældende ret

Arbejdstilsynets ret til at påse, at arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, er fastlagt i § 72 i arbejdsmiljøloven.

Nogle bestemmelser i arbejdsmiljøloven giver dog hjemmel til ved aftale at fravige bestemmelser i loven og forskrifterne.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 17 c finder arbejdsmiljølovgivningens regler om retten til at forlade arbejdspladsen eller et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, jf. § 17 a og b, ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Efter arbejdsmiljølovens § 72, stk. 6, 2. pkt., påser Arbejdstilsynet ikke overholdelsen af disse bestemmelser, såfremt der foreligger kollektive overenskomster på området.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen.

Denne aftalemodel om mobning, herunder seksuel chikane, svarer i hovedtræk til den foreslåede aftalemodel.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 8, stk. 4, kan arbejdsmiljølovgivningens regler om sikkerheds- og sundhedsarbejdet fraviges, hvis der dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og der dels på virksomheder, der er omfattet af en sådan aftale, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår der kan ske fravigelse, og hvordan aftalerne indgås.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 55 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, under hvilke vilkår reglerne om hvileperiode og fridøgn, jf. §§ 50 og 51 i arbejdsmiljøloven, kan fraviges ved aftale.

Indhold og overvejelser

Baggrunden for forslaget skal søges i anbefalingerne fra Arbejdsmiljørådet, hvorefter der i højere grad skal arbejdes med aftalemuligheder på arbejdsmiljøområdet. Rådet finder, at aftaler vil stimulere arbejdsmarkedets parter til i højere grad at arbejde med arbejdsmiljøproblemerne. Rådet finder endvidere, at det på nogle arbejdsmiljøområder kan give en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, hvis parterne behandler problemerne via aftaler.

Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde, brugen af personlige værnemidler og velfærdsforanstaltninger.

Det er hensigten med forslaget, at arbejdsmarkedets parter skal have større medansvar for det daglige arbejdsmiljø på virksomhederne. Det er en forudsætning, at den enkelte ansatte sikres en beskyttelse på samme niveau, som følger af den nugældende retstilstand.

Ved indførelse af en ny § 72 b kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler udstedt efter arbejdsmiljøloven, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Ved tilsynsbesøg skal arbejdsgiveren dokumentere over for Arbejdstilsynet, at en sådan tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst.

Forslaget indebærer, at tvister, som er dækket af en kollektiv overenskomst, udelukkende vil blive behandlet i det fagretlige system. Det forventes, at kollektive overenskomster på relevante områder inden for arbejdsmiljøloven vil kunne give en bedre forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, når parterne således får mulighed for at få enekompetence til at løse problemerne.

Forslaget medfører, at hvis der – inden for konkret fastsatte områder - indgås kollektive overenskomster, som indeholder en forpligtelse mindst svarende til regler udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med disse arbejdsmiljøområder, hvis arbejdsgiveren ved et tilsynsbesøg dokumenterer over for Arbejdstilsynet, at der foreligger en sådan kollektiv overenskomst.

Ved en eventuel klage over arbejdsmiljø fra en ansat på en overenskomstdækket virksomhed vedrørende de specifikke aftaleområder, vil Arbejdstilsynet henvise klager til den faglige aftalepart. Dette medfører, at konkrete overtrædelser vedrørende krænkelser af overenskomsten kun behandles i det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.

Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede overenskomster afgøres efter de fagretlige regler for området. Arbejdstilsynet vil derfor ved virksomhedsbesøg lægge til grund, at der er indgået en kollektiv overenskomst på området, når arbejdsgiveren dokumenterer dette, og vil ikke gå ind i en vurdering af overenskomstens indhold.

Med forslaget vil Arbejdstilsynets beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne genindtræde, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst. Dette gælder i forhold til alle overenskomstdækkede ansatte, dvs. ansatte, som arbejder inden for overenskomstens område, uanset deres organisationstilhørsforhold. Arbejdstilsynet vil behandle disse sager efter tilsynets almindelige retningslinier om reaktionsvalg ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.

Som udgangspunkt vil en sag være rejst i det fagretlige system, hvis den ene af parterne har begæret mæglingsmøde. Når der er indledt fagretlig behandling, har Arbejdstilsynet herefter ikke håndhævelseskompetence. Arbejdstilsynet vil heller ikke have håndhævelseskompetence i tiden frem til, at den faglige aftalepart træffer beslutning om at rejse sagen.

Det foreslås desuden fastsat, at Arbejdstilsynet har til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte, som arbejder uden for overenskomstens område.

Mobning, herunder seksuel chikane

Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2, om mobning, herunder seksuel chikane, foreslås ophævet, idet mobning, herunder seksuel chikane, vil blive omfattet af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at aftalemuligheden på området for mobning, herunder seksuel chikane, kan opretholdes med den ændring, at alle overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold, vil være omfattet af aftalemodellen, der således har et videre anvendelsesområde.

6. Forebyggelse via arbejdspladsvurdering

Indledning

Regeringen ønsker at understrege vigtigheden af, at virksomhederne i større omfang inddrager forebyggelse i arbejdet for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger (APV).

Gældende ret

Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) indeholder en række nærmere angivne forebyggelsesprincipper for arbejdsmiljøarbejdet.

Principperne er implementeret i dansk lovgivning og findes nu i bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse.

Indhold og overvejelser

Formålet med forslaget er, at arbejdspladsvurderingen (APV) i virksomheden udvikles til i højere grad at fungere som redskab til at kunne forebygge virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

Det foreslås derfor præciseret, at der i forbindelse med udarbejdelsen af APV’en udover de fire grundlæggende indholdsmæssige elementer, jf. arbejdsmiljølovens § 15 a, stk. 2, nr. 1-4, skal ske en vurdering og stillingtagen til forebyggelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, således at de nødvendige løsninger, som igangsættes, sker under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

De forebyggelsesprincipper, der i den forbindelse navnlig tænkes på, er de generelle forebyggelsesprincipper, der er angivet i artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet)

- Forhindring af risici.

- Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

- Bekæmpelse af risici ved kilden.

- Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen, samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme, og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

- Hensyntagen til den tekniske udvikling.

- Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

- Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

- Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

- Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

De nævnte forebyggelsesprincipper, som allerede er fastlagt i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, lovfæstes hermed.

7. Arbejdsmiljøuddannelsen

Indledning

Med forslaget gives beskæftigelsesministeren bemyndigelse til

- Etablering af en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, der udpeges af bygherrer til at varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser.

- Etablering af en godkendelses- og kvalitetssikringsordning for udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

Gældende ret

Det følger af bekendtgørelse nr. 457 af 14. juli 1999 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2002 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, at sikkerhedsgruppens medlemmer skal gennemføre en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse.

Ved ændringen af arbejdsmiljølovens § 37 i 2001 blev det pålagt bygherrer, at de ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse bl.a. skal udpege en koordinator med den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet. Det følger af lovbemærkningerne, at disse koordinatorer skal gennemføre samme arbejdsmiljøuddannelse som sikkerhedsgruppens medlemmer.

Den eksisterende kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen består bl.a. i en vurdering af uddannelsesplaner udarbejdet af de enkelte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og evaluering af uddannelserne baseret på skriftlige oplysninger i form af evalueringsskemaer fra de enkelte udbydere. Arbejdet hermed forestås af Arbejdsmiljørådets Service Center og Arbejdstilsynet.

Indhold og overvejelser

Regeringen ønsker, at arbejdsmiljøuddannelserne for sikkerhedsorganisationernes medlemmer er målrettet de problemer og afspejler den virksomhed, som sikkerhedsorganisationens medlemmer til daglig står i. Typen af arbejdsmiljøproblemer varierer fra branche til branche, og det skal afspejle sig i uddannelsestilbudene.

Flere og flere ansatte oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og problemerne kan i større eller mindre grad findes i alle brancher. Psykisk arbejdsmiljø er derfor også et af de fire prioriterede områder for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005. Regeringen finder det vigtigt, at arbejdet med at forebygge og løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø fortsættes og forstærkes. Regeringen ønsker derfor ved ændring af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse at sikre, at der på arbejdsmiljøuddannelsen lægges særligt vægt på, hvordan problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan konstateres og håndteres på virksomhederne.

Længden af arbejdsmiljøuddannelsen fastsættes administrativt. I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil længden af den nuværende arbejdsmiljøuddannelse forblive uændret, dog således at uddannelsen for kontor- og administrationsområdet vil blive forkortet til 30 timer.

Derudover fastholdes uddannelsen som en metodeuddannelse med fokus på det forebyggende arbejde og med samme grundlæggende indhold som i den nuværende arbejdsmiljøuddannelse.

Kontor- og administrationsområdet forventes afgrænset ud fra branchekoder, der angiver kontor- og administrative virksomheder, så der sikres klarhed om, hvor arbejdsmiljøuddannelsen på 30 timer finder anvendelse.

Kontor- og administrativt arbejde på virksomheder, der ikke er omfattet af disse branchekoder, vil være omfattet af den almindelige 37 timers uddannelse.

Enkelte, afgrænsede arbejdsfunktioner, som fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje, der hører under offentlig administration, vil uagtet branchekoden fortsat være omfattet af den almindelige arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer.

De enkelte undtagelser vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.

Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge - og anlægsområdet

Det har vist sig, at den eksisterende arbejdsmiljøuddannelse ikke i tilstrækkelig grad er målrettet de særlige opgaver, som koordinatorerne står overfor. Opgaverne består i på vegne af bygherren at sikre, at der på bygge- og anlægspladser med mere end én arbejdsgiver er taget hånd om de ansattes sikkerhed og sundhed på behørig vis.

Derfor foreslås det at etablere en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorerne. Uddannelsen vil indeholde delelementer fra arbejdsmiljøuddannelsen og vil på den baggrund blive sidestillet med arbejdsmiljøuddannelsen, således at en person, der har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, ikke skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, hvis pågældende senere skal fungere som sikkerhedsrepræsentant eller arbejdsleder i en sikkerhedsgruppe i bygge- og anlægsbranchen eller i andre brancher.

Godkendelse mv. af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer

For at sikre en høj kvalitet af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer vil der blive etableret en enkel godkendelsesordning for udbydere af uddannelserne. Godkendelsesordningen vil indeholde en løbende kvalitetssikring.

Godkendelsesordningen vil blive baseret på de gældende kvalitetskrav, som med forslaget nu vil blive undergivet en egentlig godkendelse, hvor den hidtidige evaluering, der alene har været baseret på indsendte, skriftlige oplysninger, i et vist omfang suppleres med en evaluering baseret på evaluators tilstedeværelse på udvalgte kurser.

Godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer skal ske tidsbegrænset, fx for en 3-årig periode, for at sikre en systematisk og dynamisk godkendelsespraksis, hvor der med mellemrum ses på, om de godkendte udbydere fortsat opfylder betingelserne for godkendelsen.

Ved udløbet af godkendelsesperioden, samt hvor der i øvrigt fremkommer oplysninger, fx fra kursister, der peger på, at udbyderen ikke længere opfylder betingelserne, skal udbyder kunne godtgøre, at betingelserne fortsat opfyldes.

Afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere træffes af Arbejdstilsynet.

Opgaven med kvalitetskontrol, herunder evaluering, forventes udført af Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet.

Det vil blive en betingelse for at få behandlet ansøgninger om godkendelse eller fornyelse af godkendelse, at ansøgningen er vedlagt dokumentation fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende udbyders opfyldelse af de nærmere fastsatte krav til udbydere af uddannelserne.

Klage til Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynets afgørelser om godkendelse mv. af udbydere af uddannelserne vil kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Under hensyn til, at en række af arbejdsmarkedets parter både er udbydere af uddannelserne og repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet, vil der ved behandling af klager på området opstå habilitetsproblemer.

For at imødegå habilitetsproblemerne foreslås det derfor, at klager på området behandles af nævnets formand eller dennes stedfortræder alene.

8. Bindende forhåndsbesked

Indledning

Med forslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at etablere en ordning, hvor Arbejdstilsynet mod gebyr kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt til projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Gældende ret

Der eksisterer ikke en ordning i arbejdsmiljøloven, hvorefter der kan ansøges om bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet.

Indhold og overvejelser

Med en bindende forhåndsbesked bliver det lettere for virksomhederne at indtænke arbejdsmiljøet i planlægningen og dermed varetage hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed.

Når en virksomhed står over for at foretage en investering, der har betydning for arbejdsmiljøet på virksomheden, skal det være muligt for virksomheden at få Arbejdstilsynets afgørelse af, om den planlagte udførelse af arbejdet vil opfylde arbejdsmiljøloven på det pågældende tidspunkt.

Virksomhederne kan spare ressourcer ved på forhånd at få afklaret eventuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige risikomomenter og får derved mulighed for at foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. Dette kan endvidere medvirke til at højne forebyggelsen.

Bindende forhåndsbesked vil kunne omhandle fx nedrivning af bygninger og arbejde, der indebærer kontakt med asbest.

På baggrund af de indvundne erfaringer fra de først anvendte områder, er det hensigten senere at udvide anvendelsesområdet for bindende forhåndsbesked. På længere sigt tænkes ordningen anvendt på flere mulige områder omfattet af arbejdsmiljøloven.

En bindende forhåndsbesked vil angå et konkret, afgrænset arbejdsmiljøforhold, og det skal være klart for både virksomheden og myndigheden, hvad forhåndsbeskeden dækker. En bindende forhåndsbesked er en afgørelse, der afskærer Arbejdstilsynets muligheder for efterfølgende at stille krav vedrørende det arbejde, som den bindende forhåndsbesked angår, forudsat at arbejdet foregår i overensstemmelse hermed.

En bindende forhåndsbesked bortfalder imidlertid automatisk, hvis de forhold, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden, ændrer sig. Fx kan ny viden på et område resultere i, at udførelse af et konkret arbejde vil være i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Forhåndsbeskeden bortfalder endvidere, hvis lovgivningen, herunder EU-retten, ændres, eller hvis administrativ praksis ændres ved domstolene, herunder EF-domstolen, eller Arbejdsmiljøklagenævnet.

Ordningen, der er frivillig, forudsættes finansieret ved gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger.

Arbejdstilsynets afgørelser om bindende forhåndsbesked kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

9. Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed

Indledning

Med henblik på at nedbringe virksomhedernes sygefravær foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at pålægge arbejdsgiveren en pligt til at lade arbejdsmiljørelateret sygefravær indgå i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Gældende ret

I arbejdsmiljøloven fastsættes i § 1, at loven bl.a. har til formål at skabe et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Reduktion af arbejdsmiljørelateret sygefravær ligger inden for lovens anvendelsesområde, da højt sygefravær kan være et tegn på, at forholdene på virksomheden ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Indhold og overvejelser

For at nedbringe arbejdsmiljørelateret sygefravær foreslås det, at der administrativt fastsættes regler om, at virksomhederne skal forholde sig aktivt til sygefraværet i virksomheden. Det vil ikke altid være muligt at afklare, om sygefravær skyldes arbejdsmiljøet eller andre forhold, men selv om kun en del af det samlede sygefravær kan tilskrives arbejdsmiljøfaktorer, er arbejdsmiljøforbedringer en af de foranstaltninger, der kan være med til at nedbringe sygefraværet.

Efter forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren derfor til at pålægge arbejdsgiverne en pligt til at rette opmærksomheden mod sygefravær i forbindelse med arbejdet med sikkerhed og sundhed i virksomhederne. Sikkerhedsorganisationen skal herefter være opmærksom på sygefraværet i forbindelse med sit arbejde. Bl.a. skal sygefravær inddrages i virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV). De nærmere regler om APV vil derfor indeholde krav om, at sygefraværet skal inddrages i vurderingen.

Med forslaget lægges der ikke op til at pålægge arbejdsgiverne en pligt til at nedbringe sygefraværet. Pligten er alene procesrelateret ved, at virksomhederne skal inddrage sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet, herunder ikke mindst i arbejdspladsvurderingen (APV).

Arbejdsgiveren må ikke afkræve den ansatte oplysninger om helbredsforhold til brug for vurderingen af sygefraværet, da der ikke er lovgrundlag herfor, men den ansatte kan frivilligt afgive sådanne oplysninger.

10. Ændring af arbejdsgiverens objektive strafansvar (kodificering af praksis)

Indledning

Formålet med ændringen er at bringe ordlyden af § 83 i overensstemmelse med den retspraksis, der har udviklet sig over en årrække.

Gældende ret

§ 8, stk. 2, omhandler delegation af en myndighedsopgave til en anden på forhånd udpeget offentlig institution, Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet, Evalueringsinstituttet vil kunne opkræve betaling for kvalitetskontrol, herunder evaluering.

Reglerne omhandlende § 74, stk. 5 og 6, vil blive formuleret således, at efter ansøgning vil enhver privat eller offentlig virksomhed, der opfylder de klare, gennemskuelige krav for at kunne blive udpeget som autoriserende eller bemyndiget organ, opnå ret hertil. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom, herunder at give mulighed for, at de udpegede virksomheder selv fastsætter prisen for opgaven. Arbejdstilsynet fører i givet fald kontrol med prisudviklingen.

Til nr. 12 (§ 77 a)

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, hvis Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg i virksomheden konstaterer bestemte, væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som afføder reaktioner i form af afgørelser efter arbejdsmiljøloven.

Påbud om rådgivning for en periode tænkes anvendt, når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samtidig med, at virksomhedens egen indsats er mangelfuld.

Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer tænkes anvendt, når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet.

Ved fastsættelse af kriterier for påbud om rådgivning til løsning af et konkret, materielt arbejdsmiljøproblem, som fastsættes i de administrative bestemmelser, der udmønter bemyndigelsen, vil der bl.a. blive taget udgangspunkt i de 18 prioriterede problemområder, som arbejdsmarkedets parter har peget på i Arbejdsmiljørådets Prioriteringsudvalg.

Som eksempel herpå kan nævnes alvorlige arbejdsmiljøproblemer, som er komplekse og svære at løse, og hvor løsningen ikke forudsættes kendt af virksomhederne generelt, fx psykiske arbejdsmiljøproblemer og ventilationsproblemer. Arbejdsmiljøproblemer, hvor virksomhederne generelt forudsættes at have kendskab til løsningen, men hvor løsningen ikke benyttes, eller hvor der skal sættes ind med organisatoriske og tekniske løsninger samtidig, fx i forbindelse med ensidigt, gentaget arbejde, vil også være egnede til at udløse et rådgivningspåbud. Ved fastlæggelsen af de arbejdsmiljøproblemer, der skal medføre rådgivningspåbud, vil også et samtidigt antal påbud på en virksomhed, der vedrører ulykkesrisici, kunne udløse et rådgivningspåbud, fordi en sådan række påbud inden for ulykkesområdet indebærer, at virksomheden ikke kan løfte arbejdet med ulykkesforebyggelse.

Påbud om rådgivning i en bestemt periode anvendes over for virksomheder, hvor der udover problemer med egenindsatsen også er konstateret væsentlige, materielle overtrædelser. De væsentlige, materielle overtrædelser, der skal være konstateret på virksomheden, kan både være de bestemte, væsentlige overtrædelser, hvor virksomheden pålægges rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemer, og overtrædelser af øvrige materielle arbejdsmiljøregler.

Virksomhedens arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, hvis virksomheden fx ikke har udarbejdet en arbejdspladsvurdering, eller hvis arbejdspladsvurderingen indeholder væsentlige mangler. Virksomhedens arbejdsmiljøindsats er også mangelfuld, hvis virksomheden har væsentlige mangler i sikkerhedsorganisationen, eller hvis sikkerhedsorganisationens medlemmer fx ikke har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Der lægges således vægt på virksomhedens evne og vilje til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet i virksomheden kombineret med en vurdering af det faktiske arbejdsmiljø.

Det vil blive nærmere fastlagt i bekendtgørelse, hvilke kriterier der medfører påbud om rådgivning for en periode.

Rådgivningen skal medvirke til, at virksomheden bliver i stand til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet. I mindre virksomheder vil virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats kunne etableres hurtigere end i større virksomheder, da det involverer færre ansatte i arbejdsmiljøarbejdet. Det foreslås derfor, at påbudet om rådgivning gives for en periode på 1 år for virksomheder med færre end 20 ansatte, og for en periode på 2 år for virksomheder med 20 eller flere ansatte.

For virksomheder med flere produktionsenheder vil periodepåbudet kun dække den produktionsenhed, der er ført tilsyn på. Det er således ikke hele den juridiske enhed, der dækkes af periodepåbudet, når produktionsenhed og juridisk enhed som angivet i Det Centrale Virksomhedsregister ikke er sammenfaldende, men det vil dog være antallet af ansatte i den juridiske enhed, der afgør periodepåbudets varighed. Dette forhold skyldes, at det er den juridiske enhed, der er ansvarlig for produktionsenhedens arbejdsmiljø.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om rådgivning til løsning af et bestemt, væsentligt, materielt arbejdsmiljøproblem, hvis Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg i virksomheden har konstateret et væsentligt, materielt arbejdsmiljøproblem, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet.

En virksomhed vil således typisk kunne få et påbud om at benytte rådgivning til løsning af et kompliceret og alvorligt problem, fx på ergonomiområdet. Der vil derimod ikke blive givet påbud om rådgivning til løsning af enkeltstående og ukomplicerede arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden nemt selv kan løse. Her kan det i stedet være relevant alene at afgive et påbud om de materielle arbejdsmiljøforhold.

Påbud om rådgivning til løsning af konkrete, materielle arbejdsmiljøproblemer forudsættes givet til alle typer af virksomheder, uanset om virksomheden i øvrigt har en generelt set tilfredsstillende arbejdsmiljøindsats. Sådanne påbud kan således også gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at virksomheden har et bestemt, materielt, væsentligt arbejdsmiljøproblem, der er omfattet af reglerne om påbud om rådgivning.

Da virksomhederne har pligt til at benytte rådgivningen, indeholder påbudet krav om, at virksomheden overfor Arbejdstilsynet skal dokumentere, at pligten til at bruge en rådgiver er opfyldt.

I rådgivningspåbudet vil de nærmere krav til rådgivningsydelsens indhold og brug blive angivet, herunder om tilbagemelding fra arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet, indeholdende dokumentation for, at der er indgået en aftale om rådgivning. Arbejdsgiver skal indhente rådgivers påtegning på tilbagemeldingerne til Arbejdstilsynet, herunder tilbagemeldingen om, at det enkelte arbejdsmiljøproblem er løst.

Timeforbruget på den enkelte rådgivningsydelse vil derimod ikke blive reguleret, da dette vil afhænge af problemets alvor, omfang, karakter mv.

Arbejdstilsynet vil ikke være afskåret fra at føre kontrol med, om virksomheden har efterkommet påbud, som ligger til grund for rådgivningspåbudet. Det vil fortsat være arbejdsgiveren, der har pligt til at sørge for, at påbud efterkommes. Arbejdstilsynet vil på samme måde som nu vurdere de indkomne tilbagemeldinger og på baggrund heraf vurdere behovet for kontrol af, om påbud er efterkommet.

Som dokumentation for, at virksomheden har brugt en rådgiver skal arbejdsgiveren indhente rådgivers påtegning på tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbud er efterkommet. Sikkerhedsorganisation eller repræsentant for de ansatte påtegner tilbagemeldingen efter gældende praksis

Det bør i den forbindelse understreges, at sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder arbejdspladsvurdering og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret med henblik på, at en arbejdsgiver kan straffes for ikke at efterkomme påbud om at søge rådgivning.

Til nr. 13 (§ 78 a)

Til § 78 a, stk. 1

Forslaget giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø ved at gennemføre en smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet og indebærer, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljø offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside og illustreres via tildeling af én af 3 forskellige smiley’er under forudsætning af at betingelserne herfor er til stede . Desuden offentliggøres tidspunktet for, hvornår alle virksomheder senest er blevet screenet.

Grøn smiley foreslås navnlig givet til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og på længere sigt ved anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, som forudsættes fastlagt i bekendtgørelsesform. Smiley’en signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

Den grønne smiley tænkes fjernes, hvis der på virksomheden konstateres overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører en gul eller rød smiley.

Det påtænkes at virksomheden kan få sin grønne smiley tilbage, når det organ, der har udstedt certifikatet, har tilkendegivet, at det påbudte forhold ikke længere udgør en afvigelse i forhold til kravene til virksomhedens ledelsessystem.

Virksomheden mister i øvrigt sin grønne smiley, hvis certificeringsorganet fratager virksomheden dens arbejdsmiljøcertifikat.

Forslaget indebærer, at virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, har ret til at få tildelt og offentliggjort en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis virksomheden ønsker det. Offentliggørelse vil formentlig være betinget af, at Arbejdstilsynet får en anmodning herom, og virksomheden sender en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet. Offentliggørelse af den grønne smiley suspenderes, hvis Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, der medfører en gul smiley, eller hvis certifikatet suspenderes. Virksomheden får igen en grøn smiley, når det organ, der har udstedt certifikatet tilkendegiver, at det påbudte forhold ikke længere udgør en afvigelse i forhold til kravene til virksomhedens ledelsessystem.

Forslaget tager endvidere sigte på, at retten til grøn smiley tillige kan tildeles virksomheder, der på anden måde end gennem opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, når beskæftigelsesministeren ved bekendtgørelse har fastlagt, hvilken dokumentation der kan gøres gældende.

Gul smiley foreslås givet, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om overholdelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse. Den gule smiley fjernes, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden, om at virksomheden har efterkommet afgørelsen. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis. Tilbagemeldingen skal endvidere påtegnes af rådgiver, når den gule smiley følger af et rådgivningspåbud. Alle virksomheder kan få en gul smiley.

Nogle afgørelser kan ikke umiddelbart efterkommes, fordi der fx skal udvikles tekniske eller organisatoriske løsninger. Her skal virksomheden have gennemført påbudte midlertidige foranstaltninger og påbegynde en varig løsning af problemet. I de situationer fjernes således den gule smiley, når virksomheden har gennemført de midlertidige foranstaltninger og virksomheden har givet Arbejdstilsynet tilbagemelding herom. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis.

Rød smiley foreslås givet til virksomheder, der har fået et påbud om rådgivning for en periode jf. § 77a. Når virksomheden har løst de materielle arbejdsmiljøproblemer, der har været med til at udløse rådgivningspåbudet, erstattes den røde smiley af en gul smiley, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden, om at de materielle problemer er løst. Den gule smiley fjernes, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden om, at rådgivningsperioden er udløbet, og rådgivningspåbudet efter sit indhold er opfyldt. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis. Tilbagemeldingen påtegnes endvidere af rådgiver.

Både den røde og den gule smiley vil først blive offentliggjort, efter at virksomheden har haft mulighed for at klage efter arbejdsmiljølovens bestemmelser over de afgørelser, der ligger til grund for den røde og gule smiley.

Offentliggørelse af tidspunktet for virksomhedens sidste screening har til formål at oplyse offentligheden om, hvornår Arbejdstilsynet sidst har besøgt virksomheden med henblik på at vurdere behovet for tilsyn. Denne oplysning er helt neutral, men den giver offentligheden indblik i, hvor langt Arbejdstilsynet er med screeningsprocessen. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til § 78 a, stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indhold og form for offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse via tildelte smiley’er og oplysning om tidspunktet for den seneste screening. Det er hensigten, at offentliggørelsen vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside, men virksomhederne kan naturligvis frit selv anvende og offentliggøre tildelte smiley’er, som de ønsker. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 14 (§ 81 a, stk. 4)

Det foreslås, at klager over Arbejdstilsynets godkendelse mv. af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet ikke som i andre sager skal behandles af formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet sammen med de af arbejdsmarkedets parter indstillede otte medlemmer af nævnet.

Formålet med ændringen er at undgå de interessekonflikter, som ville kunne opstå i forbindelse med behandlingen af klager i Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet som følge af, at flere af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer er indstillet af organisationer, der selv er udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 15.

Til nr. 15 (§ 81 a, stk. 5)

Det foreslås, at Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af Arbejdsmiljøklagenævnets formand eller dennes stedfortræder, jf. bemærkningerne til nr. 14.

Herved vil de habilitetsproblemer, der i disse sager ellers ville kunne opstå som følge af klagenævnets sammensætning, blive imødegået.

Til nr. 16 (§ 81 b)

Med bestemmelsen foreslås det, at de afgørelser, der er truffet af de private virksomheder, der er udpeget eller bemyndiget af Arbejdstilsynet til at autorisere rådgivere eller til at foretage godkendelses- og kontrolopgaver på områderne for maskiner, personlige værnemidler, materiel- og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr og tovbaneanlæg til personbefordring, kan påklages til Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsens adressat er blevet underrettet om afgørelsen. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af § 81.

Til nr. 17 (§ 82, stk.1, nr. 3)

Med forslaget kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar for ikke at efterkomme Arbejdstilsynets påbud om at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Til nr. 18 (§ 83, stk. 1)

I 1996 indførtes i straffelovens 5. kapitel et kollektivansvar (selskabsansvar), der omfatter selskaber mv. (juridiske personer) og større, personligt ejede virksomheder.

I forbindelse med indførelsen af straffelovens selskabsansvar blev det generelt overvejet at ophæve det objektive straffeansvar i særlovgivningen, herunder arbejdsmiljøloven.

En ophævelse af det objektive ansvar i arbejdsmiljøloven ville imidlertid indebære, at det efter omstændighederne ville være umuligt at straffe arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, fordi det ikke ville være muligt at placere et strafferetligt ansvar på hverken arbejdsgiveren eller virksomheden, som dermed ville være straffri for arbejdsmiljøovertrædelser, hvilket også ville indebære en dårligere retlig beskyttelse af de ansatte i de mindre, personligt ejede virksomheder.

Det blev derfor besluttet at opretholde det objektive ansvar i § 83 for at sikre, at muligheden for straf også for disse arbejdsgivere udgør et incitament til overholdelse af arbejdsmiljøloven.

I overensstemmelse med retspraksis er bestemmelsen i § 83 gennem en årrække blevet anvendt under samme betingelser, som gælder for juridiske personer, og ikke som et egentligt objektivt ansvar forstået således, at straf kan finde anvendelse, blot der er sket en overtrædelse.

Efter praksis er det således en forudsætning for at gøre ansvaret gældende mod arbejdsgiveren i mindre, personligt ejede virksomheder, at der er begået en overtrædelse, og at der foreligger tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed hos en eller flere personer i virksomheden eller i virksomheden som sådan.

Den foreslåede ændring af § 83 er således alene en kodificering af retspraksis for anvendelsen af § 83.

Heller ikke efter den foreslåede ændring vil der således være noget krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse til overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at han kan ifalde strafansvar.

Til nr. 19 (§ 84)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af § 83, stk. 1.

Til § 2

Til stk. 1

Forslagets bemyndigelsesbestemmelser træder i kraft den 1. juli 2004.

Arbejdsmiljøreformen skal virke fra den 1. januar 2005, og de enkelte bemyndigelsesbestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at gennemføre reformens enkelte dele, vil derfor blive udmøntet i bekendtgørelser, som træder i kraft frem til den 1. januar 2005, med virkning fra denne dato.

Det drejer sig om bemyndigelser vedrørende

- Godkendelses- og kvalitetsordning for arbejdsmiljøuddannelsen og etablering af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedskoordinatorer inden for bygge - og anlægsområdet, jf. forslagets § 1, nr. 1 (§ 8, stk. 2), § 74, stk. 7, som affattet i forslagets § 1, nr. 11.

- Sagkyndig bistand, jf. forslagets § 1, nr. 3 (§ 12).

- Anden dokumentation, der kan fritage for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, jf. § 13 a, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 6.

- Ophør af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, jf. § 13 b som affattet i forslagets § 1, nr. 6.

- Autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder pligt til at benytte autoriserede arbejdsmiljørådgivere, jf. § 13 c som affattet i forslagets § 1, nr. 6.

- Inddragelse af sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet, jf. forslagets § 1, nr. 8 (§ 22 a).

- Aftalemodel på arbejdsmiljøområdet, jf. forslagets § 1, nr. 10 (§ 72 b).

- Ordning om bindende forhåndsbesked, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 4 og 7).

- Udpegning af private virksomheder til at autorisere rådgivere, jf. forslagets § 1, nr. 11 og 16 (§ 74, stk. 5 og 7).

- Præcisering af muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder, der kan gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 6 og 7).

- Påbud om rådgivning, jf. forslagets § 1, nr. 12 (§ 77 a).

- Offentliggørelse af virksomheders arbejdsmiljø, jf. forslagets § 1, nr. 13 (§ 78 a).

Herudover træder følgende bestemmelser i kraft den 1. juli 2004

- Ophævelse af arbejdsmiljølovens § 13, stk. 5, 6 og 7 om tilskud til bedriftssundhedstjeneste, jf. forslagets § 1, nr. 5.

- Præcisering af det objektive strafansvar, jf. forslagets § 1, nr. 17 og 18 (§ 83, stk. 1, og § 84).

Til stk. 2

Som led i udfasningen af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste træder den foreslåede bestemmelse i § 13 a, stk. 1, om, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, i kraft den 1. januar 2005.

Endvidere træder den foreslåede bestemmelse i § 72 a, om screeningsbesøg i kraft den 1. januar 2005, idet screeningsbesøg er en forudsætning for afviklingen af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger om screening og om gradvis udfasning af pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Til stk. 3

Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher med udgangen af 2008. Derfor foreslås bestemmelserne i § 13, stk. 1-4, i lov om arbejdsmiljø, der omhandler oprettelse og godkendelse af bedriftssundhedstjeneste, samt bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om bedriftssundhedstjenestens opbygning, opgaver, funktion og finansering m.v. ophævet pr. 1. januar 2009.

Til stk. 4

Som følge af, at pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher med udgangen af 2008, og de foreslåede bestemmelser i § 13 a og § 13 b i lov om arbejdsmiljø således ikke længere vil være relevante, foreslås disse bestemmelser ophævet den 1. januar 2009. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger om gradvis udfasning af pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddanelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne.

Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

Stk. 4. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 6. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

Rådgivning

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om arbejdsmiljø

§ 12. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.

§ 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bestand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Bedriftssundhedstjeneste

Ophæves.

§ 13 b. Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a.«

7. I § 15 a, stk. 2, 1. punktum , indsættes efter »hvordan de løses«: », under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.«

8. Efter § 22 indsættes

» § 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.«

9. § 72, stk. 2, ophæves.

10. Efter § 72 indsættes

» § 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn.

§ 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).

Stk. 2. For grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).

Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte regler om betaling for godkendelsen.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2005).

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt. Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).

Stk. 5 . Staten yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.

Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).

Stk. 6 . Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere vilkår for kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud.

Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).

Stk. 7 . Arb Arbejdsministeren iværksætter forsøg om bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v.

Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).

§ 13 a. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end det i stk. 1 nævnte kan medføre fritagelse for pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste.

§ 13 b. Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a.

§ 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagens til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsbrugsanvisning skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hver tredje år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

5) De nødvendige løsninger af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som igangsættes, skal ske under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.

§ 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.

Stk. 3. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8, stk. 4, § 17 c og § 55.«

11. I § 74 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4 . Bes Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved

1) Godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.

2) Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74, stk. 4.

3) Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5-6.

4) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.

Stk. 8. Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges udpantningsret.

Stk. 9 . Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle pris- og lønindeks.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 8, stk. 2 og § 74, stk. 5-6.

12. Efter § 77 indsættes

» § 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang, varighed, og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.«

13. Efter § 78 indsættes

» § 78 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk form.«

14. I § 81 a, stk. 4, 1. punktum , indsættes efter » eller deres stedfortrædere«: » jf. dog stk. 5.«

15. I § 81 a indsættes som nyt stk. 5

» Stk. 5 . Arb Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

16. Efter § 81 a indsættes

» § 81 b. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af § 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

17. I § 82, stk. 1, nr. 3 indsættes efter » §77,« : » § 77 a,«.

18. I § 83, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.«

19. I § 84 indsættes som 3. pkt.

»Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.«

§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave, at

1) vejlede virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2) bistå Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,

3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,

4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler,

6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Stk. 2 . Bes Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen.

Stk. 2. Ophæves.

§ 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn.

§ 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, , Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.

Stk. 3. Uanset stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtigelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk.1.

Stk. 4. Uanset stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8, stk. 4, § 17 c og § 55.

§ 74. Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af . Arbejdstilsynets omkostninger og fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet –har uddelegeret eller henlagt opgaver til i forbindelse med

1) Godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.

2) Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked jf. § 74, stk. 4.

3) Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5-6.

4) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.

Stk. 8. Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges udpantningsret

Stk. 9 Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle pris- og lønindeks

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 8, stk. 2 og § 74, stk. 5-6.

§ 77a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang, varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

§ 78 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk form.

§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralråd.

4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i Fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeren.

10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stem-meret.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stem-melighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.

Stk. 5. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandlingen af en for sent indgivet klage.

Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandlingen af en for sent indgivet klage.

Stk. 6. Formanden og dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7. Formanden og dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.

Stk. 8. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.

Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 11. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

§ 81b. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af § 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77, eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77, § 77 a, eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

§ 83 i arbejdsmiljøloven er en af de få særlovsbestemmelser, der fortsat indeholder et objektivt, personligt strafansvar. Som bestemmelsen er formuleret, kan arbejdsgiveren ifalde strafansvar og idømmes bøde, når der i virksomheden er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det kræves efter ordlyden således ikke, at der skal foreligge skyld hos arbejdsgiveren.

Imidlertid er § 83 gennem en årrække ikke blevet anvendt efter sin direkte ordlyd, hvorefter arbejdsgiveren er strafferetlig ansvarlig, blot der er sket en overtrædelse i virksomheden. Efter mangeårig praksis har bestemmelsen kun været anvendt, når der er sket en overtrædelse og der samtidig foreligger tilregnelse i form af uagtsomhed eller forsæt hos en eller flere personer inden for virksomheden.

Det er i dag de samme kriterier, der lægges til grund for anvendelsen af § 83, som også er gældende for anvendelsen af de juridiske personers ansvar i straffelovens 5. kapitel (selskabsansvaret).

§ 83 finder efter praksis kun anvendelse på arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, idet alle andre virksomheder er omfattet af de juridiske personers ansvar i straffelovens 5. kapitel (selskabsansvaret), jf. henvisningen hertil i arbejdsmiljølovens § 86, hvoraf fremgår, at der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Indhold og overvejelser

Den nugældende praksis for anvendelse af § 83 har til formål at sikre, at alle arbejdsgivere ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen strafferetligt er ens stillet, idet det for alle arbejdsgivere gælder, at der alene kan forventes domfældelse, når der er sket en overtrædelse, og der samtidig kan bevises tilregnelse i form af uagtsomhed eller forsæt hos en eller flere personer i virksomheden eller virksomheden som sådan.

Ordlyden af § 83 foreslås ændret i overensstemmelse med praksis, da omfanget af strafansvaret bør fremgå direkte af bestemmelsen.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer.

§ 84 foreslås konsekvensrettet som følge af ændringen af § 83.

11. Opkrævning af gebyr

Indledning

Med forslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af brugerbetaling i form af gebyr i forbindelse med bindende forhåndsbesked, autorisation, udpegning og bemyndigelse samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger.

Gældende ret

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke bestemmelser om brugerbetaling i form af gebyrer på de nævnte områder. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder dog på andre områder regler om gebyr, fx for afprøvning og kontrol af elevatorer, kedler og beholdere.

Indhold og overvejelser

Med forslaget om gebyropkrævning sikres der mulighed for, at Arbejdstilsynets varetagelse af nye opgaver ikke lægger beslag på ressourcer fra Arbejdstilsynets kerneområde, tilsynsarbejdet, idet gebyrerne skal dække Arbejdstilsynets omkostninger ved opgavevaretagelsen.

Forslaget indeholder derfor bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om gebyrbetaling

- ved bindende forhåndsbesked,

- ved godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet,

- ved behandlingen af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer heraf, samt

- for behandling af ansøgninger om autorisation som arbejdsmiljørådgiver samt ændringer i og kontrol heraf.

Ved manglende betaling pålægges gebyrerne renter. Endvidere tillægges gebyrerne udpantningsret.

Gebyrerne fastsættes så de langsigtede gennemsnitlige omkostninger dækkes. Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de 4 ordninger, således at betalingen fastholdes over tid.

De nærmere regler, herunder om gebyrets størrelse, fastsættes ved bekendtgørelse.

Betaling for kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer

Godkendelsen og kvalitetssikringen af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer vil blive finansieret gennem brugerbetaling, således at udbyderne skal betale for dokumentationen til brug for Arbejdstilsynets sagsbehandling vedrørende godkendelse, for kvalitetssikringen samt for Arbejdstilsynets behandling af ansøgninger om godkendelser mv. De nærmere regler om betaling, herunder satser for de enkelte ydelser, vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Betaling af bindende forhåndsbesked

Gebyret for behandlingen af anmodninger om bindende forhåndsbesked opgøres på baggrund af det samlede tidsforbrug for Arbejdstilsynets behandling. Der betales gebyr for visitation og evt. yderligere sagsbehandling.

Der betales gebyr for den tid, der har været anvendt ved Arbejdstilsynets visitation af sagen, uanset om der efterfølgende finder en realitetsbehandling sted. Dvs. at der også betales gebyr, hvis sagen afvises på grund af, at anmodningen falder udenfor området for bindende forhåndsbesked, eller anmodningen om bindende forhåndsbesked trækkes tilbage, efter at der er foretaget visitation. Fastlæggelse og beregning af gebyrer vil være omkostningsbestemt.

12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet har arbejdsmiljøreformen til formål at omprioritere og målrette indsatsen, således at ressourcerne i højere grad anvendes der, hvor der er konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Screening og påbud om rådgivning

Arbejdsmiljøreformen indebærer, at alle virksomheder via en screening får gennemgået deres arbejdsmiljø. Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen, så tilsyn og rådgivning kun pålægges de konkrete virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. På den måde målrettes ressourcerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, de virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer.

Til screeningsopgaven afsættes 85 mio. kr. (heraf lønsum 60 mio. kr.) pr. år fra 1. januar 2005 til ansættelse af ca. 140 medarbejdere i Arbejdstilsynet med henblik på at gennemføre screening og efterfølgende tilsyn.

Alle virksomheder - både private og offentlige - som har behov for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Påbud om rådgivning vil medføre udgifter for de (amts-)kommunale og statslige virksomheder, der ikke overholder gældende regler. Lever virksomhederne derimod op til arbejdsmiljølovgivningen, vil de ikke blive pålagt rådgivningspåbud og dermed heller ikke få ekstra udgifter til at efterkomme påbuddene. Det giver virksomhederne et økonomisk incitament til at have et godt arbejdsmiljø.

Nedenstående beregning af udgifter for de (amts-) kommunale og statslige virksomheder omfatter alene den rådgivning, der følger af Arbejdstilsynets påbud om rådgivning. Det er således ikke en beregning af omsætningen i det samlede rådgivningssystem, idet de (amts-)kommunale og statslige virksomheder også frivilligt kan søge rådgivning.

De virksomheder, der vil modtage rådgivningspåbud, udgør en delmængde af de virksomheder, der modtager påbud eller andre reaktioner, fordi de ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.

Kriterierne for, hvornår der gives påbud om rådgivning for en periode eller til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, er endnu ikke endeligt fastlagt. Fastlæggelsen vil ske i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler herom.

Valget af kriterier vil påvirke antallet af rådgivningspåbud pr. år. Endvidere vil kompleksiteten i arbejdsmiljøproblemerne påvirke karakteren af rådgivningsopgaven. Desuden vil den enkelte rådgivningsopgave afhænge af, hvordan virksomheden vælger at anvende den autoriserede rådgiver. Derfor er der nogen usikkerhed om de økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Arbejdstilsynet skønner, at der årligt vil blive givet op til 2500 periodepåbud og op til 3000 påbud med udgangspunkt i konkrete arbejdsmiljøproblemer, begge tal for hele arbejdsmarkedet. Disse tal er skønnet med udgangspunkt i Arbejdstilsynets reaktioner i dag. Dette skøn er forbundet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at forudse typen og antallet af reaktioner.

Følgende er beregnet ud fra maksimumsforudsætninger. Med hensyn til rådgivningsopgaven tages der udgangspunkt i, at den virksomhed, der har fået et periodepåbud, har brug for, at rådgiveren bidrager med konkrete løsninger til 1-2 arbejdsmiljøproblemer og/eller deltager i en APV-kortlægning. Der regnes med, at ca. 1500 virksomheder har behov for ca. 120 timer. De følgende 1000 virksomheder, der får et periodepåbud, har behov for ca. 40 timers rådgivning.

Det skal understreges, at virksomhedens pligt til at anvende rådgiver ikke bliver fastsat som et bestemt timetal, men som en forpligtelse til at indgå en kontrakt, der aftaler indholdet af rådgivningen, samt at rådgiver skal attestere virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet.

Et påbud med udgangspunkt i et konkret arbejdsmiljøproblem antages at kunne medføre et rådgivningsbehov på ca. 100 timer for de mest alvorlige problemer, hvor rådgiver deltager i konkrete løsninger, projektering eller lignende, (de første 1000 påbud), mens de følgende 2000 påbud antages at være noget mindre tidskrævende (40 timer), fordi det antages, at disse problemer vil være mindre komplicerede og dermed lettere at løse.

Det offentliges andel af periodepåbud er beregnet ud fra branchefordelingen af screeningsbesøgene (og de efterfølgende tilpassede tilsyn) for årene 2005-2008. Ved beregningen af påbud i forhold til konkrete problemer er fordelingen sket på baggrund af samtlige tilsynsbesøg.

Timeprisen for rådgivning sættes til 750 kr. pr. time. Dette svarer til den takst, som de nuværende bedriftssundhedstjenester tager for ikke-tilsluttede kunder.

Den offentlige sektors udgifter til screening og køb af rådgivning som følge af påbud om rådgivning. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

Rådgivningspåbud

Staten

9

8

8

6

Amter

13

3

3

2

Kommuner

40

17

17

10

I alt

62

28

28

18

Screening

Staten

85

85

85

85

Total

187

113

113

103

Ovenstående udgiftsprofil afspejler de p.t. planlagte tilsynsbesøg af virksomheder i den offentlige sektor, og den er beregnet ud fra en procentfordeling af det antal virksomheder, der skal screenes i 2005-2008, på henholdsvis offentlige og private.

Arbejdstilsynet vil altid have mulighed for at screene virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. En screening betyder derfor ikke, at en virksomhed, som ikke i første omgang prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter.

Screeningen starter med de (amts-)kommunale virksomheder, der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste. For de (amts-)kommunale virksomheder medfører dette et højere antal rådgivningspåbud i starten af perioden og færre i perioden frem til 2008. Det forventes, at screeningen bidrager til et bedre arbejdsmiljø i den (amts)kommunale sektor, således at der med tiden vil være behov for færre rådgivningspåbud i forhold til de (amts)kommunale virksomheder.

Beregningen indeholder ikke nogen vurdering af arbejdsmiljøet i sektorerne, og dermed heller ikke af om en offentlig virksomhed har større eller mindre risiko for at få et rådgivningspåbud end en privat virksomhed. Derfor kan det faktiske omfang være både større og mindre.

Det offentliges andel af udgifterne til rådgivningspåbud kan ikke sammenlignes med andelen af de nuværende BST-udgifter. Dette skyldes for det første, at BST-udgifterne fastsættes ud fra antallet af ansatte, hvorimod udgifterne til rådgivningspåbud fastsættes ud fra antallet af virksomheder. For det andet fordi udgifterne til rådgivningspåbud fordeler sig over langt flere brancher end pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Ovenstående udgiftsprofil afspejler endvidere alene den p.t. planlagte gennemgang af virksomheder i den offentlige sektor. En tilsvarende beregning for den private sektor fremgår nedenfor. Påbud om rådgivning skønnes samlet for den offentlige sektor og den private sektor med nogen usikkerhed at indebære årlige udgifter i perioden 2005-2008 på op til 300 mio. kr. Hertil kommer, at såvel offentlige som private virksomheder fortsat frivilligt vil anvende ressourcer til eksterne rådgivere som led i deres generelle arbejdsmiljøindsats.

Påbud om rådgivning vil kun blive givet til virksomheder, der overtræder de eksisterende arbejdsmiljøregler, dvs. at der ikke påhviler arbejdsgiverne nye generelle pligter. (Amts-) kommunale arbejdsgiveres omkostninger i forbindelse med påbud om rådgivning, giver dermed ikke anledning til DUT-kompensation. (Amts-)kommunerne bliver heller ikke i dag kompenseret, når Arbejdstilsynet giver et påbud om forhold, der ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Smiley-ordning

Smiley-ordningen skal synliggøre den enkelte virksomheds arbejdsmiljøniveau. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning, motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod at fastholde en høj arbejdsmiljøstandard. Da smiley'en tildeles med udgangspunkt i afgørelser efter arbejdsmiljøloven, og da markeringen sker på Arbejdstilsynets hjemmeside, medfører smiley-ordningen ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for offentlige arbejdsgivere.

For Arbejdstilsynet indebærer etableringen af smiley-ordningen i 2004 merudgifter på 4 mio. kr. og drift af ordningen indebærer fra 2005 merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt.

Udfasning af pligten til at oprette en bedriftssundhedstjeneste (BST)

I tilknytning til screening af alle virksomheder udfases virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST).

I beregningerne er det forudsat, at udfasningen af den branchevise etableringspligt til bedriftssundhedstjeneste (BST-pligt) sker i årene 2005-2008. Udfasningen af etableringspligten for den enkelte virksomhed sker fra tidspunktet for screeningsbesøget.

Beregningen af mindreudgifterne for virksomheder i den (amts-)kommunale sektor, der er omfattet af den nuværende BST-pligt, er gennemført på baggrund af et årligt kontingentniveau på 450 kr. pr. tilsluttet ansat og en opgørelse af antal ansatte i BST-pligtige brancher (knapt 300.000 ansatte).

I den (amts-)kommunale sektor vil udfasningen slå fuldt igennem for alle ansatte indenfor hospitalssektoren, plejehjem og andre sociale institutioner samt hjemmehjælp og hjemmesygepleje inden 1. juli 2005. De brancher, der er omfattet af pligten, indeholder ikke statslige arbejdspladser.

Beregnet mindreudgift ved udfasning af BST-pligten i (amts)kommuner. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

2009 og frem

Amter

30

60

60

60

60

Kommuner

35

71

71

71

71

I alt

65

131

131

131

131

Idet de (amts)kommunale institutioner vil have 1 års frist til at tilpasse tiltrædelsesaftalerne med bedriftssundhedstjenesten, er det realistisk, at mindreudgiften kan få effekt fra 1. juli 2005.

Fra 2006 og frem bliver mindreudgiften 131 mio. kr. årligt.

For den (amts)kommunale sektor er ophævelsen af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste omfattet af DUT-princippet, hvilket skal ses i sammenhæng med, at (amts)kommuner blev kompenseret ved indførelsen af den branchevise pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Ud over den branchevise opretningspligt har en række afdelinger på virksomheder været pligtige til at oprette bedriftssundhedstjeneste efter indledningsteksten i bilag 1 i bekendtgørelsen om bedriftssundhedstjeneste jf. bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 om bedriftssundhedstjeneste, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1110 af 17. december 2001 om bedriftssundhedstjeneste. Det omfatter eksempelvis metalværksteder og kantiner på større virksomheder incl. visse steder i staten. Mindreudgifterne for disse grupper er ikke medregnet i tabellen ovenfor.

På statens område er mindst 19.000 personer i dag dækket af bedriftssundhedstjenesten på denne måde (f.eks. Forsvarets BST for civilt ansatte). Den mulige mindreudgift for denne gruppe kan dermed være op til 8 mio. kr. pr. år. Herudover kan der også være andre afdelinger med ansatte, der er omfattet som følge af bilag 1 i bekendtgørelsen om bedriftssundhedstjeneste.

De økonomiske konsekvenser for de offentlige virksomheder, der kan opnå fritagelse fra pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste i kraft af et arbejdsmiljøcertifikat og som derfor fritages fra BST-pligten allerede fra 1. januar 2005, vurderes at være forholdsvis begrænsede.

Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

For at sikre en høj kvalitet i den rådgivning, som Arbejdstilsynet pålægger virksomhederne, skal arbejdsmiljørådgiverne autoriseres. For de bedriftssundhedstjenester (BST), der kan godkendes efter den nuværende ordning, vil det være nemt at opnå autorisation efter den nye ordning. Som følge heraf forventes hverken bedriftssundhedstjenesterne eller brugerne at få meromkostninger.

Autorisationsordningen vil betyde begrænsede meromkostninger for de øvrige rådgivere, men omfanget kan først vurderes, når kriterierne for autorisation er fastlagt. Autorisationsordningen vil næppe få administrative konsekvenser for offentlige brugere af arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Det er hensigten, at arbejdsmiljøuddannelsen for kontor- og administrationsvirksomheder skal afkortes fra 37 til 30 timer. Mindreudgiften skønnes at blive på ca. 1.000 kr. pr. kursist i den offentlige sektor. Antallet af kursister fra disse brancher kan beregnes til ca. 250-450 personer årligt.

Beregnet årlig mindreudgift ved afkortning af arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005 og frem

Kommuner

0,3

Amter

0,0

Staten

0,1

Forslaget om etablering af en uddannelse for sikkerhedskoordinatorer inden for bygge - og anlægsområdet erstatter en forpligtelse til at gennemgå et andet kursusforløb af samme varighed og forventes derfor ikke at medføre meromkostninger for offentlige bygherrer.

Godkendelsesproceduren for hver udbyder bliver en relativ stor merudgift målt i forhold til det at arrangere et enkelt kursus, hvorfor antallet af udbydere forventes at blive reduceret i forhold til i dag. Det skønnes, at der vil blive udbudt maksimalt 160 forskellige typer af uddannelser af ca. 50 udbydere. Det vurderes, at en godkendelsesordning baseret på vurdering af uddannelsesplan, evalueringsskemaer fra kursister plus stikprøvevise besøg ved undervisningen kan gennemføres for ca. 11.000 kr. årligt pr. kursus, som en arrangør udbyder. De samlede omkostninger beregnes til 1,8 mio. kr. årligt, svarende til 1-2% af de samlede kursusudgifter for hele arbejdsmarkedet.

Beregnet merudgift, godkendelse af udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen. Mio. kr. 2004-niveau

2005 og frem

Staten

0,1

Amter

0,1

Kommuner

0,3

Forebyggelsesprincippet

Med hensyn til det nye forebyggelsesprincip, er der tale om en lovfæstelse af principper, der allerede er fastlagt i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Der er derfor ikke forøgede udgifter forbundet med dette princip.

Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed

Forpligtelsen forudsættes indarbejdet i den løbende revision af virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Pligten til at inddrage sygefraværet går alene på sygefravær, der er arbejdsmiljørelateret, dvs. på de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, som man alligevel skal vurdere. Dermed vil forslaget ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Aftalemodel

Da det er frivilligt, om det offentlige som aftalepart ønsker at benytte sig af muligheden for at indgå kollektive overenskomster, vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Bindende forhåndsbesked

Da det er frivilligt, om arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere ønsker at benytte sig af muligheden for en bindende forhåndsbesked, vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, uanset at der kan blive knyttet et gebyr til ordningen.

Ændring af arbejdsgiverens objektive strafansvar

Da der med ændringen alene sker en kodificering af den nugældende praksis, har ændringen ingen økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder.

Forhandling af lovforslaget

Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

13. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Samlet har arbejdsmiljøreformen til formål at omprioritere og målrette indsatsen, således at ressourcerne i højere grad anvendes der, hvor der er konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Screening og påbud om rådgivning

Alle virksomheder skal have screenet deres arbejdsmiljø. Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen, så tilsyn og rådgivning kun pålægges de konkrete virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. På den måde målrettes ressourcerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, de virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. Som nævnt i afsnit 12 afsættes til screenings-opgaven 85 mio. kr. (heraf lønsum 60 mio. kr.) pr. år fra 1. januar 2005 til ansættelse af ca. 140 medarbejdere i Arbejdstilsynet med henblik på at gennemføre screening og efterfølgende tilsyn.

Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Påbud om rådgivning vil medføre udgifter for de virksomheder, der ikke overholder gældende regler. Lever virksomhederne derimod op til arbejdsmiljølovgivningen, vil de ikke blive pålagt rådgivningspåbud og dermed heller ikke få ekstra udgifter til at efterkomme påbuddene. Det giver virksomhederne et økonomisk incitament til at have et godt arbejdsmiljø.

De virksomheder, der vil modtage rådgivningspåbud, udgør en delmængde af de virksomheder, der modtager påbud eller andre reaktioner, fordi de ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.

Beregningen omfatter alene den rådgivning, der følger af Arbejdstilsynets påbud om rådgivning, og er dermed ikke en beregning af omsætningen i det samlede rådgivningssystem, idet andre virksomheder frivilligt kan vælge at søge rådgivning.

Beregningerne er foretaget ud fra de forudsætninger, som er beskrevet oven for under konsekvenserne for den offentlige sektor. Det vil sige, at det er en maksimumberegning med udgangspunkt i årligt 2500 periodepåbud og 3000 påbud i forhold til problemer inden for hele arbejdsmarkedet.

Beregnede omkostninger for den private sektor til køb af rådgivning som følge af bestemmelsen om rådgivningspåbud. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

Private sektor

239

273

271

282

Det skal understreges, at virksomhedens pligt til at anvende rådgiver ikke bliver fastsat som et bestemt timetal, men som en forpligtelse til at indgå en kontrakt, der aftaler indholdet af rådgivningen, samt at rådgiver skal attestere virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet.

Smiley-ordning

Smiley-ordningen skal synliggøre den enkelte virksomheds arbejdsmiljøniveau. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod at fastholde en høj arbejdsmiljøstandard. Da smiley'en tildeles med udgangspunkt i afgørelser efter arbejdsmiljøloven, og da markeringen sker på Arbejdstilsynets hjemmeside, medfører smiley-ordningen ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for private arbejdsgivere.

Udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste

I tilknytning til screening af alle virksomheder udfases virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST).

For de private erhvervsvirksomheder udfases pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste løbende frem til udløbet af 2008, hvorved den potentielle mindreudgift stiger til et niveau på 292 mio. kr. årligt fra 2009, jf. nedenstående tabel. Udfasningen af opretningspligten for den enkelte virksomhed sker efter screeningsbesøget. Mindreudgiften for 2005 vil derfor kun omfatte en del af året og yderligere afhænge af kontrakten mellem BST'en og virksomheden. Udfasningen beregnes derfor først med fuldt gennemslag for året efter.

Beregnet mindreudgift ved udfasning af BST-pligten i den private sektor. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

2009 og frem

Private sektor

(20)

78

150

189

292

Ud over de brancher, der direkte er pligtige til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har selvstændige afdelinger, der arbejder med BST-pligtige opgaver, fx store virksomhedskantiner, inden for andre brancher, en BST-pligt efter bilag 1 i bekendtgørelsen om bedriftssundhedstjeneste. Denne gruppes bidrag til de samlede mindreudgifter skønnes som ubetydelig.

Med tilsvarende begrundelse er der ikke taget højde for de virksomheder, der opnår fritagelse fra pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste i kraft af opnåelsen af et arbejdsmiljøcertifikat eller anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, og som derfor udfases af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste før den generelle udfasning.

Forslaget indebærer, i takt med udfasningen, en lille administrativ lettelse for alle virksomheder, der er forpligtiget til at oprette en bedriftssundhedstjeneste, idet de ikke længere skal beregne og betale kontingent.

Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

For at sikre en høj kvalitet i den rådgivning, som Arbejdstilsynet pålægger virksomhederne, skal arbejdsmiljørådgiverne autoriseres. De nuværende bedriftssundhedstjenester, der søger autorisation efter den nye ordning, vil formentlig opleve en lille mindreudgift i forhold til den hidtidige godkendelsesordning. Autorisationsordningen forventes derfor ikke at medføre merudgifter for brugerne af de hidtidige bedriftssundhedstjenester.

Autorisationsordningen vil betyde begrænsede meromkostninger for de øvrige rådgivere, men omfanget kan først vurderes, når kriterierne for autorisation er fastlagt.

Samtidig vil autorisationsordningen næppe få administrative konsekvenser for erhvervslivet som brugere af rådgivning. Derimod vil en del af de hidtidige bedriftssundhedstjenester (som virksomheder) få en administrativ merbelastning, hvis de skal yde autoriseret rådgivning, fordi denne af skattetekniske grunde skal foregå fra et sideordnet selskab, og der derfor skal udarbejdes selvstændigt regnskab, foretages revision mv. Det vil sige, at de nuværende bedriftssundhedstjenester i udfasningsperioden vil være nødt til at køre med to systemer, hvis de ønsker at kunne tilbyde autoriseret rådgivning.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Det er hensigten, at arbejdsmiljøuddannelsen for kontor- og administrationsvirksomheder forkortes fra 37 til 30 timer. Ud fra en tidligere beregning skønnes mindreudgiften at blive på ca. 1100 kr. pr. kursist i den private sektor (i alt 1500-2100 kursister) - lidt højere pris end i den offentlige sektor, fordi de private virksomheder i mindre udstrækning kan anvende de billigere virksomhedskurser.

Beregnet årlig mindreudgift ved afkortning af arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005 og frem

Private sektor

1,7-2,3

Forslaget om etablering af en uddannelse for sikkerhedskoordinatorer inden for bygge- og anlægsområdet erstatter en forpligtelse til at gennemgå et andet kursusforløb af samme varighed og forventes derfor ikke at medføre meromkostninger.

Det vurderes, at en godkendelsesordning baseret på vurdering af uddannelsesplan, evalueringsskemaer fra kursister samt stikprøvevise besøg ved undervisningen kan gennemføres for ca. 11.000 kr. årligt pr. kursus, som en arrangør udbyder. Det skønnes, at der vil blive udbudt maksimalt 160 forskellige typer af uddannelse af ca. 50 udbydere. Godkendelsesproceduren for hver udbyder bliver en relativt stor merudgift, målt i forhold til det at arrangere et enkelt kursus, hvorfor antallet af udbydere forventes at blive reduceret. De samlede omkostninger beregnes til 1,8 mio. kr. årligt, hvilket er et beskedent beløb, svarende til 1-2 % af den samlede aktivitet i dag.

Beregnet årlig merudgift, godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Mio. kr. 2004-niveau.

2005 og frem

Private sektor

1,2

Forebyggelsesprincippet

Forebyggelsesprincippet forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed

Forpligtelsen forudsættes indarbejdet i den løbende revision af virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Pligten til at inddrage fraværet går alene på sygefravær, der er arbejdsmiljørelateret, dvs. på de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, som alligevel skal vurderes. Dermed vil forslaget ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Aftalemodel

Da det er frivilligt, om aftaleparterne ønsker at benytte sig af muligheden for at indgå kollektive overenskomster, vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bindende forhåndsbesked

Da det er frivilligt om arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere ønsker at benytte sig af muligheden for en bindende forhåndsbesked, vurderes forslaget ikke at have direkte økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, uanset at der kan blive knyttet et gebyr til ordningen. Indirekte forventes det, at forhåndbesked vil forbedre virksomheders planlægningsgrundlag, og derfor medføre en mulighed for mindreudgifter.

Ændring af arbejdsgiverens objektive strafansvar

Da der med ændringen alene sker en kodificering af den nugældende praksis, medfører ændringen ingen økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder.

14. Miljømæssige konsekvenser

Det samlede forslag vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

15. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er for 5 områder af lovforslaget med mulige ligestillingskonsekvenser gennemført en nærmere vurdering. Det drejer sig om følgende områder

- Ændring af arbejdsmiljøuddannelsen inden for kontor- og administrationsområdet fra 37 til 30 timer.

- Etablering af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

- Mulighed for at afgive problem- og periodepåbud samt udfasning af BST-pligt.

- Mulighed for at pålægge arbejdsgivere at lade sygefravær indgå i arbejdsmiljøarbejdet.

- Etablering af screeningsordning.

Ligestillingsvurderingen har på det foreliggende grundlag ikke identificeret konsekvenser af lovforslaget med betydning for ligestillingen mellem kønnene.

16. Forholdet til EU-retten

Det samlede forslag indeholder enkelte bestemmelser der på lovniveau gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-Tidende den 29. juni 1989.

17. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse

- Alle ministerier

- Arbejdsmiljørådet

- De (amts-)kommunale parter (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune)

- Rigsadvokaten

- Foreningen af politimestre i Danmark

- Politidirektøren i København

- BST-foreningen

- Certificerende Organers Forum

- DANAK

- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

- Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

- Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA)

- Ledernes Hovedrorganisation (LH)

- Akademikernes Centralorganisation (AC)

- Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

- Landsorganisationen i Danmark (LO)

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Udfasning af pligten til at oprette en bedriftssundhedstjeneste for virksomheder i bestemte brancher: Mindreudgifter på 139 mio. kr. pr. år.

Ophævelse af bestemmelserne om tilskud af etablering af bedriftssundhedstjeneste: Mindreudgifter på 2,3 mio. årligt, som med forslaget må forudsættes at bortfalde delvist i 2005 og helt fra 2006 og frem.

Kortere arbejdsmiljøuddannelse for kontor og administration

Mindreudgift ca. 0,4 mio. kr. årligt

Screening: 85 mio. kr. årligt til Arbejdstilsynet.

Påbud om rådgivning: Op til 60 mio. kr. i 2005, 18-28 mio. i 2006-08 for stat, amt og kommune som arbejdsgiver.

Etablering og drift af arbejdsmiljø-smiley ordningen: ca. 5 mio. kr. årligt.

Ny godkendelsesordning for arbejdsmiljøuddannelse: maksimalt 0,5 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Udfasning af pligten til at oprette en bedriftssundhedstjeneste: Mindre administrativ lettelse, da der ikke længere skal beregnes og indbetales kontingent til bedriftssundhedstjenesten

Påbud om rådgivning: Mindre administrativ byrde ved indgåelse af kontrakt med rådgiver.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Udfasning af pligten til at oprette en bedriftssundhedstjeneste: Mindreudgifter på 78 mio. kr. i 2006 stigende til 292 mio. kr. i 2009 og frem.

Afkortet arbejdsmiljø-uddannelse for kontor og administration: Mindreudgift omkring 2 mio. kr. årligt.

Påbud om rådgivning: Maximalt 282 mio. kr. pr. år i 2005-2008.

Etablering af en godkendelses- og kvalitetsordning for udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne

Maksimalt 1,2 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udfasning af pligten til at oprette en bedriftssundhedstjeneste: Mindre administrativ lettelse, da der ikke længere skal beregnes og indbetales kontingent til bedriftssundhedstjenesten.

Påbud om rådgivning: Mindre administrativ byrde ved indgåelse af kontrakt med rådgiver.

Autorisation af rådgivere

Mindre administrativ byrde for bedriftssundhedstjenester, der ønsker at opnå autorisation, da det kræver oprettelse af særskilt selskab.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser der gennemfører dele af rammedirektivet (Rådets direktiv 89/391/EØF) på lovniveau..

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 8, stk. 2)

Med den foreslåede ændring samles alle bemyndigelsesbestemmelser vedrørende uddannelse i én bestemmelse.

Godkendelse mv. af udbyderne af arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer

Der lægges med forslaget op til, at kvaliteten af arbejdsmiljøuddannelsen sikres gennem en godkendelses- og kvalitetssikringsordning, som skal omfatte både eksisterende og nye udbydere af uddannelsen.

Ved etablering af ordningen bliver der taget udgangspunkt i de gældende regler om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, herunder administrativ praksis.

Nærmere regler om godkendelses- og kvalitetssikringsordningen vil omfatte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen uafhængig af uddannelsens længde, om den er generel eller brancherettet, om den er netbaseret eller baseret på tilstedeværelse mv.

Ordningen kommer til at bestå af en egentlig godkendelse af udbydere, baseret på opfyldelse af en række nærmere angivne krav, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse, fx kursusplan for uddannelsen, underviserens kvalifikationer mv., samt en kvalitetskontrol af godkendte udbyderes overholdelse af de fastlagte krav i form af fx kursist- og underviser evalueringer og stikprøvevise overværelser af undervisningen på kurser mv.

Godkendelse vil give ret til udstedelse af kursusbevis for gennemført arbejdsmiljøuddannelse.

Godkendte udbydere optages på en offentlig tilgængelig liste, der lægges ud på internettet, så virksomheder og andre har nem adgang til at gøre sig bekendt med, hvem der opfylder kravene til at udbyde uddannelsen.

Såfremt en godkendt udbyder ikke længere opfylder godkendelseskravene, herunder kravene til kvalitet i uddannelsen, vil godkendelsen bortfalde, og udbyderen vil blive slettet fra listen over godkendte udbydere. Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende tidsbegrænset godkendelse.

Arbejdsgiveren får pligt til at tilmelde medlemmer af sikkerhedsgruppen til uddannelsen hos en godkendt udbyder.

På virksomheder, hvor der er indgået en aftale om en anderledes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i medfør af lovens § 8, stk. 4, vil pligten omfatte sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, der varetager opgaver i forbindelse med sikkerhed og sundhed, men ikke nødvendigvis en sikkerhedsgruppe.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse vedrørende godkendelse, herunder nægtelse af godkendelse eller fratagelse af godkendelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 8, vedrørende klageadgang til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Opgaven med kvalitetssikring, herunder udarbejdelse af en samlet, årlig evalueringsrapport over uddannelserne til beskæftigelsesministeren, vil blive varetaget af Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet.

Det vil blive en betingelse for at få godkendelse eller fornyelse af godkendelse, at ansøgningen er vedlagt indstilling om godkendelse fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende udbyders opfyldelse af de nærmere fastsatte krav til udbydere af uddannelsen. Det bør i den forbindelse understreges, at sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder arbejdspladsvurdering og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Ordningen vil blive finansieret gennem brugerbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 7-10).

Uddannelse af koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet

Koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet har hidtil skullet gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Under hensyn til, at koordinatorens opgaver i forhold til sikkerhed og sundhed adskiller sig fra opgaverne som medlem af en sikkerhedsgruppe, findes det ikke længere hensigtsmæssigt at stille krav om, at koordinatorer skal have gennemført den almindelige arbejdsmiljøuddannelse.

I stedet foreslås, at der etableres en uddannelse for koordinatorer, der nærmere udmøntes i administrative regler. Uddannelsen vil få samme længde, opbygning og pædagogiske tilgang som arbejdsmiljøuddannelsen, og den vil komme til at indeholde elementer fra arbejdsmiljøuddannelsen.

En gennemført uddannelse for koordinatorer vil blive sidestillet med en gennemført arbejdsmiljøuddannelse og vil kunne anvendes på lige fod med arbejdsmiljøuddannelsen i alle brancher.

Der vil i forbindelse med etableringen af uddannelsen blive fastsat en overgangsbestemmelse, så koordinatorer, der har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen efter de gældende regler, ikke forpligtes til at gennemføre den nye uddannelse.

For at kvalitetssikre uddannelsen for koordinatorer etableres en godkendelsesordning for udbydere af uddannelsen svarende til den foreslåede ordning om godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen.

Bygherren skal sikre, at der udpeges en person som koordinator, der har gennemgået en godkendt uddannelse.

Til nr. 2 (ny overskrift efter § 11)

Overskriften indsættes som følge af, at de efterfølgende bestemmelser efter lovforslaget omhandler rådgivning, herunder bedriftssundhedstjenesten. Der er således tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 3 (§ 12)

Forslaget har til formål at præcisere og dermed lovfæste den pligt, som arbejdsgiveren - i henhold til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, der implementerer artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet (Rådets direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)) - har til at henvende sig til kompetent sagkundskab uden for virksomheden, hvis virksomheden ikke selv har den fornødne kompetence til at varetage aktiviteterne til beskyttelse og forebyggelse af erhvervsbetingede risici inden for virksomheden, jf. artikel 7, stk. 1 i rammedirektivet.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om omfang og indhold af den rådgivning, som Arbejdstilsynet, i forbindelse med tilsynsbesøg, vil pålægge virksomheder at søge og benytte, herunder fastsætte kriterier for rådgivning over en periode og rådgivning til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem.

Til nr. 4 (ophævelse af overskriften efter § 12)

Bestemmelsen ophæver overskriften »Bedriftssundhedstjenesten« som en konsekvens af indsættelsen af den nye overskrift »Rådgivning« efter § 11.

Til nr. 5 (§ 13)

Bestemmelsen ophæver med virkning fra 1. januar 2009 i fuldt omfang § 13, som indeholder nærmere regler om bedriftssundhedstjeneste, herunder en bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om bedriftssundhedstjeneste. § 13 bliver overflødig, når pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste med udgangen af 2008 fuldt ud er afløst af påbud om arbejdsmiljørådgivning til virksomheder med behov for rådgivning. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2 herom.

Til nr. 6 (§ 13 a-c)

Til § 13 a, stk. 1

Bestemmelsen er ny og indebærer, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste med virkning fra den 1. januar 2005.

Virksomheder, der således har opnået arbejdsmiljøcertifikat senest 1. januar 2005, fritages fra pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste fra samme dato, uanset hvornår den branche, de tilhører, er udtaget til screening.

Virksomheder, der efter 1. januar 2005 opnår arbejdsmiljøcertifikat, fritages fra den dato, hvor certifikatet er udstedt, uafhængigt af hvilken branche virksomheden tilhører, og hvornår den er udtaget til screening.

Et arbejdsmiljøcertifikat kan dække hele virksomheden (den juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder) eller en del af virksomheden (en eller flere produktionsenheder).

I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøcertifikatet dækker hele virksomheden, vil det også være hele virksomheden, der ophører med pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005.

Hvis arbejdsmiljøcertifikatet kun dækker en del af virksomheden, vil det kun være den eller de produktionsenheder, der er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet, der ophører med pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005. Den del af virksomheden der ikke er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet, vil først ophøre med pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste det år, hvor den branche, virksomheden tilhører, skal screenes.

Til § 13 a, stk. 2

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikatet kan fritage virksomheden for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Såfremt det internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 akkrediteres, og det vurderes, at det akkrediterede system sikrer, at der arbejdes seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet og giver sikkerhed for, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer, kunne det være et eksempel på anden dokumentation, hvor beskæftigelsesministeren vil udnytte bemyndigelsen og fritage virksomheder, der anvender dette system, for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Til § 13 b

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for etapevis udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Det foreslås, at et hovedprincip for udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste er, at de brancher, der sidst fik pålagt pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, også er de brancher, som først fritages for pligten. Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil således blive udfaset branchevis med udgangspunkt i »sidst ind - først udprincippet«.

Den etapevise udfasning af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets screening af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Med screeningen udskiller Arbejdstilsynet de virksomheder, der har behov for et tilsynsbesøg, og under tilsynsbesøget vil virksomheder med behov for rådgivning blive pålagt en rådgivningspligt. Denne metode gør pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste overflødig. Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases derfor etapevis over årene 2005-2008 i takt med, at de brancher, der pligtmæssigt skal oprette bedriftssundhedstjeneste, screenes. Dette betyder samtidig, at en virksomhed ikke kan blive fritaget for pligten før i løbet af det år, hvor den branche, virksomheden hører til, skal screenes, medmindre virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat.

Ved virksomhed forstås i denne sammenhæng »den juridiske enhed« som angivet i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Hvor en juridisk enhed består af flere produktionsenheder med samme branchekode, vil den juridiske enhed først blive fritaget for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste for produktionsenhederne, når samtlige er blevet screenet. Ved produktionsenheder med forskellige branchekoder vil den juridiske enhed kunne afmelde produktionsenhederne hos bedriftssundhedstjenesten, når alle produktionsenhederne under den enkelte branchekode er screenet.

Til § 13 c

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere. Arbejdstilsynet kan i forbindelse med tilsyn påbyde en virksomhed at anvende autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Autorisationsordningen har sammenhæng med bestemmelserne vedrørende påbud om rådgivning som angivet i forslagets § 1, nr. 12 (§ 77 a), og der er derfor i § 13 c henvist hertil.

Autorisationsordningen skal sikre, at den autoriserede arbejdsmiljørådgiver kan levere en rådgivning af høj kvalitet, som sætter virksomhederne i stand til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og som bidrager til, at virksomheden selv fremover bliver bedre i stand til at forebygge arbejdsmiljøproblemer.

For at give virksomhederne fri adgang til at vælge den rådgivning, der passer til deres behov i relation til de påbud om rådgivning, som Arbejdstilsynet afgiver, etableres der et differentieret rådgivningssystem. En rådgiver vil kunne vælge at blive autoriseret til at rådgive inden for ét eller flere arbejdsmiljøfaglige områder inden for biologiske agenser, psykologi, ergonomi, stoffer og materialer og fysiske forhold, eller at blive autoriseret til at udføre rådgivning inden for alle de ovennævnte arbejdsmiljøfaglige områder samt rådgivning om virksomhedens samlede arbejdsmiljøindsats.

Uanset om rådgiveren ønsker en bred autorisation eller autorisation inden for et enkelt arbejdsmiljøområde, vil der blive stillet krav om faglige kvalifikationer (krav til uddannelsesniveau), krav til viden om og erfaring med arbejdsmiljørådgivning og krav om evaluering af rådgivningens kvalitet.

Den autoriserede arbejdsmiljørådgivers opgaver er bistand til løsning af allerede konstaterede væsentlige overtrædelser, men forudsættes ikke at omfatte helbredsundersøgelser.

En virksomhed efterkommer kravet om påbudt rådgivning ved at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, der er påbudt rådgivning om. Det er virksomhedens pligt at anvende en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret hertil.

En autorisation kan tilbagekaldes, hvis den autoriserede rådgiver ikke opfylder betingelserne for at opnå autorisation, eller rådgivningen har været groft mangelfuld.

Når en rådgiver har opnået autorisation, vil rådgivningens kvalitet blive sikret gennem kontrol.

I første omgang vil opgaven med at autorisere rådgivere og med at kontrollere dem blive varetaget af Arbejdstilsynet.

Det er hensigten, at opgaven med at autorisere og løbende kontrollere arbejdsmiljørådgiverne på længere sigt henlægges til de private virksomheder, som Arbejdstilsynet efter bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren kan delegere opgaven til efter forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 5).

En rådgiver, som ikke er autoriseret, vil fortsat kunne rådgive virksomheder om arbejdsmiljø, men en virksomhed har pligt til at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver for at efterkomme Arbejdstilsynets rådgivningspåbud.

Til nr. 7 (§ 15 a, stk. 2)

Bestemmelsen præciserer, at virksomheden skal indtænke forebyggelse i arbejdsmiljøet i forbindelse med vurderingen af, hvilke løsninger (foranstaltninger) der skal iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger.

Bestemmelsen lovfæster den pligt, som arbejdsgiveren har i henhold til bekendtgørelse om arbejdets udførelse til at iagttage de generelle forebyggelsesprincipper, som angivet i rammedirektivet (Rådets direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)).

Bestemmelsen indebærer således, at virksomheden skal tage stilling til, hvordan løsningsforslagene kan udformes, så det sikres, at løsningerne får et forebyggende aspekt med baggrund i de forebyggelsespricipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, jf. det anførte herom i pkt. 6 i de almindelige bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger virksomheden vil iværksætte for at undgå konstaterede arbejdsmiljøproblemer, fx i forbindelse med sygefravær.

Med dette forebyggelseselement sikres det endvidere, at virksomheden i forbindelse med ajourføring af arbejdspladsvurderingen (APV), som skal ske, når der sker ændringer i arbejdet mv., som har betydning for sikkerhed og sundhed, i højere grad end i dag vil fokusere på forebyggelsesaspektet i arbejdsmiljøet, fx ved køb af nye maskiner, ændringer i arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv.

Til nr. 8 (§ 22 a)

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiveren skal inddrage sygefravær som et element i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Sygefravær foreslås inddraget i den proces, der allerede foregår i virksomheden, fx med udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, hvor arbejdsmiljøproblemer bl.a. skal identificeres og kortlægges, og i det arbejdsmiljøarbejde, der foregår i sikkerhedsorganisationen. Virksomhederne skal hermed tage stilling til, om sygefraværet kan henføres til forhold i arbejdsmiljøet. Virksomhederne skal samtidig afdække, hvilke foranstaltninger der i den forbindelse kan sættes i værk.

Af hensyn til den enkeltes integritet må behandling af oplysninger om sygefravær ikke angå enkeltpersoners forhold.

Til nr. 9 (§ 72, stk. 2)

Bestemmelsen foreslås ophævet under hensyn til forslaget om indførelse af en ny § 72 b, jf. bemærkningerne hertil i nr. 10.

Til nr. 10 (§ 72 a - § 72 b)

Til § 72 a

Screeningsbesøg gennemføres uden forudgående varsel ligesom andre tilsynsbesøg, hvor formålet er at få et øjebliksbillede af arbejdsmiljøforholdene på en virksomhed.

Vedtagelsen af forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil ikke ændre på dette forhold, idet det af § 5 i dette forslag direkte fremgår, at kravet om forudgående varsling kan fraviges, hvis øjemedet med tilsynsbesøget ellers ville forspildes.

Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt at varsle screeningen på forhånd, fx hvor der udføres arbejde på skiftende arbejdssteder uden for virksomheden.

Screening vil i praksis blive gennemført efter en fastlagt metode, hvor Arbejdstilsynet som udgangspunkt både vurderer virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde og danner sig et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø ved at gennemgå de områder i virksomheden, hvor den pågældende branche typisk har væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Som udgangspunkt stiller Arbejdstilsynet ikke krav til den enkelte virksomhed i forbindelse med screeningen, men foretager en forundersøgelse af virksomhedens arbejdsmiljøniveau. Dog afgives strakspåbud og forbud ved screeningbesøget, hvis betingelserne for disse reaktioner er til stede.

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med screening tage kontakt til både arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant eller repræsentant for de ansatte i det omfang, de er til stede på virksomheden.

Hvis det i forbindelse med screeningen vurderes, at der er behov herfor, vil der efterfølgende blive aflagt et tilsynsbesøg. Ved dette efterfølgende tilsynsbesøg vil Arbejdstilsynet afgive påbud, hvis virksomhedens arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende. Herudover kan virksomheder med behov for rådgivning få påbud om at inddrage en autoriseret rådgiver.

Arbejdstilsynet vil meddele virksomheden og de ansatte, om Arbejdstilsynet vil følge screeningen op med et tilsynsbesøg.

En procesledende beslutning om screening og tilsynsbesøg som opfølgning herpå kan ligesom en procesledende beslutning om tilsyn efter de gældende regler ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Gennemførelse af forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil betyde, at en række af forvaltningslovens bestemmelser vil finde anvendelse ved sådanne tilsynsbesøg, jf. forslagets § 3, men dette medfører dog ikke ændringer vedrørende klageadgangen.

Virksomheder og ansatte har mulighed for at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt de er uenige i Arbejdstilsynets beslutning om tilsynsbesøg eller ej. Sådanne henvendelser vil blive behandlet som andre henvendelser til Arbejdstilsynet vedrørende virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer.

En screening af en virksomhed, som har ført til, at virksomheden ikke i første omgang er udpeget til tilsynsbesøg, indebærer ikke, at virksomheden herefter er fritaget for tilsyn.

Virksomheden vil som hidtil kunne blive besøgt af Arbejdstilsynet, fx i forbindelse med indgivelse af klager, anmeldelse af ulykker og arbejdsbetingede lidelser mv.

Arbejdstilsynet vil endvidere foretage stikprøvevise screeningsbesøg, så ingen virksomheder kan føle sig fredet for Arbejdstilsynets kontrol og dermed udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer på virksomheden. Dette gælder både en allerede screenet virksomhed og en virksomhed, der endnu ikke er udtaget til screening. Det skal være med til at sikre, at den enkelte virksomhed konstant har fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø.

Det betyder, at screening eller tilsyn hele tiden er en mulighed i forhold til virksomhederne. Samtidig vil en række virksomheder, som allerede er blevet screenet, uden at det har medført et tilsynsbesøg, blive screenet igen for at sikre, at den enkelte virksomhed fortsat har fokus på bevarelsen af et godt arbejdsmiljø.

Screeningen vil blive tilrettelagt, så Arbejdstilsynet gennemgår virksomhederne branche for branche. Arbejdstilsynet vil begynde med at screene virksomhederne i de brancher, der i dag har pligt til at oprette en bedriftssundhedstjeneste, da disse brancher erfaringsmæssigt har mange arbejdsmiljøproblemer. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2, vedrørende de tidsmæssige perspektiver ved screeningen.

Samtidig hermed vil Arbejdstilsynet også gennemføre screening af virksomheder i andre brancher, hvor der forekommer mange dødsulykker og alvorlige ulykker, samt mange problemer med tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljø, da disse områder er særligt prioriterede.

Der vil i forbindelsen med gennemførelsen af screeningen blive taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til virksomheder med midlertidige og skiftende arbejdssteder.

De virksomheder, der har dokumentation for et godt arbejdsmiljø gennem et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, omfattes dog ikke af screeningen.

Virksomheder, der på anden måde end ved certifikat kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, påtænkes behandlet på tilsvarende måde. Såfremt det internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 akkrediteres, og det vurderes, at det akkrediterede system sikrer et godt arbejdsmiljø, kunne det være et eksempel på et system, hvor beskæftigelsesministeren vil udnytte bemyndigelsen og beslutte, at virksomheder, der anvender systemet, skal behandles identisk med de virksomheder, som har fået et certifikat efter den nuværende ordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 6 (§ 13 a, stk. 2).

Til § 72 b, stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for inden for arbejdsmiljøloven at begrænse Arbejdstilsynets beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne. Kollektive overenskomster om arbejdsmiljøforhold indgået af arbejdsmarkedets parter får den virkning, at Arbejdstilsynet ikke længere har til opgave at påse overholdelsen af reglerne. Parterne får derved beføjelse til selv at behandle tvister inden for overenskomstens område i det fagretlige system.

Allerede i dag kan arbejdsmarkedets parter indgå aftaler om arbejdsmiljø, men forslaget indebærer, at aftaler nu får den konsekvens, at det overlades til arbejdsmarkedets parter at afgøre tvister på de områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst.

Er der indgået en kollektiv overenskomst, vil Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten, og tvister vil således skulle behandles i det fagretlige system. Det medfører bl.a., at konkrete overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på overenskomstområdet behandles i det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.

For at opnå de retsvirkninger, der er angivet i loven, skal den kollektive overenskomst give en forpligtelse tilsvarende bestemmelsen i arbejdsmiljølovgivningen. Det vil fortsat være i arbejdsmiljøloven, at beskyttelsesniveauet fastsættes, sådan som det tillige vejledende fastsættes af Arbejdstilsynet i At-vejledninger mv. Det skal dokumenteres, at forpligtelsen fastsat i den kollektive overenskomst som minimum svarer til arbejdsmiljølovgivningens regler. Der er således ikke noget til hinder for, at der aftales et højere beskyttelsesniveau.

Såfremt en kollektiv overenskomst ikke indeholder en forpligtelse på lovens niveau, vil Arbejdstilsynet påse reglernes overholdelse på normal vis.

En kollektiv overenskomst kan både være en del af de almindelige lønoverenskomster på det pågældende område og en særskilt kollektiv overenskomst.

Formålet med at stille krav om, at de kollektive overenskomster skal være indgået mellem landsdækkende organisationer, er at sikre et mere ensartet og gennemskueligt aftalesystem på arbejdsmiljøområdet, og at aftalerne indgås mellem jævnbyrdige og ligeværdige aftaleparter.

Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde og brug af personlige værnemidler, jf. lovens kapitel 5 om arbejdets udførelse samt for velfærdsforanstaltninger, jf. lovens kapitel 6 om arbejdsstedets indretning.

Det psykosociale arbejdsmiljø og ensidigt, gentaget arbejde er karakteriseret ved at være tæt forbundet med organiseringen af arbejdet og dermed knyttet til overenskomstrelaterede emner, hvilket gør områderne oplagte i forhold til udvidede aftalemuligheder. Der gælder allerede aftalemuligheder for en del af det psykosociale område, jf. modellen for mobning, herunder seksuel chikane. Inden for det psykosociale område er bemyndigelsen dog ikke tænkt anvendt på vold, risiko for vold og alenearbejde.

Brugen af personlige værnemidler og etablering af velfærdsforanstaltninger, herunder skurvogne, er tillige knyttet til overenskomstrelaterede emner og er dermed relevante i forhold til udvidede aftalemuligheder. Arbejdsmarkedets parter har allerede i dag en adgang til at indgå kollektive overenskomster om fordeling af udgiften til visse former for arbejdsbeklædning og værnefodtøj. Aftalemuligheder for velfærdsforanstaltninger kan få betydning for faste, midlertidige og skiftende arbejdspladser.

Der er områder inden for arbejdsmiljøloven, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at benytte aftalemodellen. Således tænkes bemyndigelsen ikke anvendt på områder, som forudsætter en særlig faglig viden af mere teknisk karakter, som myndigheden er i besiddelse af, fx inden for lovens kapitler om tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer.

Til § 72 b, stk. 2

Arbejdstilsynet vil have behov for at opnå kendskab til, om der er indgået overenskomster på de områder, hvor aftalemodellen udmøntes. Arbejdstilsynet vil herudover have behov for at opnå kendskab til, hvorvidt den konkrete virksomhed er dækket af en kollektiv overenskomst med det omhandlede indhold.

Derfor foreslås, at der indføres et krav om, at arbejdsgiveren ved tilsynsbesøg, herunder screening, dokumenterer over for Arbejdstilsynet, at et givent arbejdsmiljøforhold er dækket af en kollektiv overenskomst.

Ved et tilsynsbesøg vil udgangspunktet i praksis være, at Arbejdstilsynet på sædvanlig vis fører tilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø. Fremviser arbejdsgiveren dokumentation for overenskomsten, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med de forhold, der er dækket af overenskomsten.

Til § 72 b, stk. 3

Såfremt den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen, indebærer bestemmelsen, at Arbejdstilsynets sædvanlige beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne genindtræder. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den ansatte får den tilstrækkelige beskyttelse. Det gælder i forhold til alle overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold.

Arbejdstilsynet vil, hvis Arbejdstilsynet modtager en klage, indhente oplysninger fra den pågældende faglige aftalepart om, hvorvidt sagen er rejst. Som udgangspunkt betragtes en sag som rejst, når den ene part har begæret mæglingsmøde.

Vil organisationen ikke rejse sagen, behandler Arbejdstilsynet sagen efter Arbejdstilsynets almindelige retningslinier, og disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.

Til § 72 b, stk. 4

Bestemmelsen fastsætter, at Arbejdstilsynet har til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte der arbejder uden for overenskomstens område.

Til § 72 b, stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at aftalemodellen i § 72 a ikke medfører ændringer af de særligt hjemlede aftalemodeller i arbejdsmiljøloven. Det vil sige § 8, stk. 4, vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet, § 17 c om retten til at forlade arbejdspladsen eller et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger samt § 55 om hvileperiode og fridøgn. Disse ordninger opretholdes således uændrede, og betingelserne i § 72 a finder ikke anvendelse på disse områder.

Til nr. 11 (§ 74, stk. 4-10)

Til § 74, stk. 4

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om bindende forhåndsbesked.

EU-retten begrænser på visse områder mulighederne for en ordning om forhåndsbesked. For eksempel vil en ordning om forhåndsbesked vedrørende indretningen af CE-mærkningspligtige produkter være i strid med EU´s markedsføringsdirektiver.

Endvidere skal områderne for bindende forhåndsbesked egne sig til sagsbehandling ved skriftlig dialog mellem den, der ønsker en bindende forhåndsbesked, og Arbejdstilsynet. Der er arbejdsforhold, der er så komplicerede, at de ikke kan beskrives fuldt dækkende i relation til en arbejdsmiljøvurdering. For eksempel er industrielle processer ofte så komplekse, at en dækkende beskrivelse af processen ikke vil være mulig. Et andet område, der ikke egner sig til bindende forhåndsbesked, er indretning af tekniske hjælpemidler, idet der ofte kræves afprøvninger og målinger.

Områder, der egner sig til en bindende forhåndsbesked, er

- inden for arbejdets udførelse: ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og nedbrydning af bygninger eller konstruktioner,

- inden for stoffer og materialer: s ubstitutionsovervejelser i forbindelse med produktvalg og arbejde, der indebærer kontakt med asbest, og

- inden for arbejdsstedets indretning: transport af varer og materialer på arbejdsstedet.

Andre områder overvejes inddraget i ordningen på sigt.

Områderne vil nærmere blive fastlagt i bekendtgørelsen.

Anmodning om en bindende forhåndsbesked kan indgives af arbejdsgivere, der forestår den konkrete udførelse af arbejdet samt af projekterende og rådgivere, der ofte inddrages i planlægning og projektering af arbejdet.

En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og bilagt de nødvendige oplysninger af betydning for Arbejdstilsynets afgørelse. Det vil sige, at en beskrivelse af arbejdsopgaven, den påtænkte fremgangsmåde samt den påtænkte arbejdsmiljømæssige sikring af de ansatte skal fremgå af materialet. Arbejdstilsynet træffer alene afgørelse på baggrund af det skriftlige materiale, som virksomheden har fremsendt, og foretager ikke undersøgelser eller besigtigelser på arbejdsstedet.

Arbejdstilsynet giver ikke konkret vejledning eller meddeler dispensation i forbindelse med en bindende forhåndsbesked, men afgør alene anmodningen om bindende forhåndsbesked med et afslag eller med meddelelse om bindende forhåndsbesked på baggrund af de gældende arbejdsmiljøretlige regler.

Forhåndsbeskeden er bindende for Arbejdstilsynet, men kun i forhold til de dispositioner, som virksomheden har foretaget i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked efter forhåndsbeskedens afgivelse.

Virksomheden derimod kan frit vælge, om den ønsker at følge den bindende forhåndsbesked, men det forudsættes selvfølgelig, at loven følges.

En bindende forhåndsbesked afskærer ikke Arbejdstilsynet fra at føre tilsyn med den virksomhed, der har fået meddelt bindende forhåndsbesked, men den afskærer Arbejdstilsynet fra at stille yderligere krav om det konkrete arbejde, som forhåndsbeskeden vedrører.

En bindende forhåndsbesked bortfalder, hvis der sker ændringer i de faktiske forhold, der har betinget forhåndsbeskeden, herunder hvis lovgivningen eller EU-retten ændres, hvis administrativ praksis bliver ændret ved domstolene, herunder EF-domstolen eller af Arbejdsmiljøklagenævnet eller ved ny viden på området..

Ordningen foreslås finansieret gennem betaling af gebyr, jf. stk. 7-10.

Til § 74, stk. 5

Det er hensigten, at Arbejdstilsynet indtil videre varetager opgaven med at autorisere rådgiverne, indtil det nye, autoriserede rådgivningssystem har fundet sit leje. På længere sigt er det derimod hensigten, at denne kompetence delegeres til private virksomheder, der opfylder de fornødne kvalifikationer og efter ansøgning ønsker at være et autoriserende organ.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få delegeret kompetencen til at autorisere rådgivere. Retningslinierne vil indeholde såvel krav til kompetence som administrative krav, fx krav af forvaltningsretlig karakter, tavshedspligt, uafhængighed af autoriserede rådgivere o.lign.

Udgangspunktet for kravene for at få delegeret kompetencen til at autorisere rådgivere, er de krav, der stilles ved akkreditering til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der kan endvidere fastsættes krav til den faglige kompetence hos de virksomheder, der ønsker at få delegeret kompetencen til at autorisere rådgivere. Det kan samtidig fastsættes, at disse virksomheder skal indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte autorisationer af rådgivere, resultater af auditbesøg hos rådgivere, kvalitetsstyring, faglige kvalifikationer mv.

Til § 74, stk. 6

Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre kontrol- og godkendelsesopgaver, således som det er forudsat i nyere EU-produktdirektiver.

Der kan således udpeges såkaldte bemyndigede organer, tredjepartsorganer, brugerinspektorater mv.

De bemyndigede organer mv. vil herefter med virkning for medlemsstaterne i Den Europæiske Union og EØS kunne gennemføre de kontrol- og godkendelsesopgaver, som fremgår af de respektive direktiver. Opgaverne kan fx bestå i godkendelses- og kontrolopgaver i forbindelse med gennemførelse af procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodiske undersøgelser.

For tiden kan dette være relevant i forhold til direktiverne om maskiner, personlige værnemidler, materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr og tovbaneanlæg til personbefordring.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet foretager udpegningerne, og hvilke kriterier der skal opfyldes for blive udpeget. Minimumskriterierne vil typisk fremgå af det pågældende direktiv og vil angå bl.a. uafhængighed, upartiskhed, integritet, kompetence, personale og udstyr.

Det forudsættes i overensstemmelse med anbefaling derom fra Kommissionen, at standarderne i EN 45000-serien indgår, evt. vejledende, ved bedømmelsen af, om kriterierne er opfyldt. Andre standarder på samme niveau vil kunne være relevante.

Det forventes fastsat, at de bemyndigede organer mv. skal indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte opgaver. Rapporterne indgår i baggrundsmaterialet for Arbejdstilsynets kontrol af, om en udpegning stadig er relevant.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at kriterierne for udpegningen ikke længere er opfyldt, bestemmer Arbejdstilsynet om udpegningen skal ophøre helt eller delvist. Klage over Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende udpegning kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. arbejdsmiljølovens § 81.

Til § 74, stk. 7, nr. 1

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr mv. for godkendelse og kvalitetssikring af udbyderne af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet til dækning af omkostningerne i forbindelse med ordningen, herunder Arbejdstilsynets omkostninger ved administration af godkendelsesordningen.

De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved en bekendtgørelse om priser for godkendelse, kvalitetssikring mv., herunder bestemmelser om morarenter.

Til § 74, stk. 7, nr. 2

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastætte regler om opkrævning af gebyr mv. til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandlingen af anmodninger om bindende forhåndsbesked.

De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.

Til § 74, stk. 7, nr. 3-4

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastætte regler om opkrævning af gebyr mv. for ansøgninger om at blive bemyndiget til at autorisere arbejdsmiljørådgivere og om at blive udpeget som bemyndiget organ mv.

Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne.

Desuden får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for ansøgninger om autorisation samt ændring og kontrol heraf.

Til § 74, stk. 8

Under hensyn til, at rentelovens almindelige bestemmelser ikke finder anvendelse på fordringer i forbindelse med gebyrordninger på arbejdsmiljøområdet, er det fundet nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel i arbejdsmiljøloven til forrentning af Arbejdstilsynets gebyrer, der ikke betales rettidigt.

Til § 74, stk. 9

Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de fire ordninger i stk. 7, således at betalingen fastholdes over tid. Arbejdstilsynets gebyrer reguleres hvert år den 1. april med det generelle pris- og lønindeks.

Til § 74, stk. 10

Såfremt en eller flere af opgaverne i § 74, stk. 7, nr. 1, 3 og 4, uddelegeres eller henlægges til private organer, kan disse opkræve betaling efter reglerne herom.

§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer.

Fremsat den 31. marts 2004 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.)

1) Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, ( EF-Tidende 1989, L 183s. 1).