Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug\n(Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 14 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 23 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1 og 2 , affattes således

» § 2. Afgiften udgør for

1)

gas- og dieselolie

24,3

øre pr. l.

2)

fuelolie

28,8

øre pr. kg

3)

fyringstjære

25,2

øre pr. kg

4)

petroleum

24,3

øre pr. l.

5)

stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

217,8

kr. pr. t.

6)

jordoliekoks

290,7

kr. pr. t.

7)

brunkulsbriketter og brunkul

160,2

kr. pr. t.

8)

elektricitet

9,0

øre pr. kWh

9)

autogas (LPG)

14,4

øre pr. l.

10)

anden flaskegas (LPG)

27,0

øre pr. kg

11)

gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

26,1

øre pr. kg

12)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm 3 )

19,8

øre pr. Nm 3

13)

andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

201,6

kr. pr. t.

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

279,9

kr. pr. t.

Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15 o C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm 3 .«

2. I § 5, stk.1, nr.3, ændres »§ 8, stk. 2 « til: »§ 8, stk. 2-5«.

3. I § 7, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 9-12«.

4. § 7, stk. 3, affattes således

» Stk. 3 . Fritaget for kuldioxidafgift er et energiprodukt omfattet af § 2, stk.1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«

5. § 7, stk. 4, nr. 3, affattes således

»3) For svovlfattig dieselolie og gas samt elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, jf. lov om afgift af elektricitet § 11 b, stk. 3, lov om afgift af naturgas og bygas § 9, stk. 2, og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 9, stk. 11.«

6. § 9, stk. 1 og 2, affattes således

» § 9. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . Uanset stk.1, kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-36 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-36 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-36 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk.1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og 0,7 øre pr. l. gas og dieselolie.«

7. § 9, stk. 4, udgår.

Stk. 5-18 bliver herefter til stk. 4-17.

8. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår 7. pkt.

9. I § 9, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

10. I § 9, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 4« og tre steder ændres »stk. 7« til »stk. 6«.

11. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 5« til: »efter stk. 4«.

12. I § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk.11-15 og 17 eller stk. 16 og 17« til: »stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og 16«.

13. I § 9, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

14. I § 9, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 10 og 11«.

15. I § 9, stk. 15, der bliver stk. 14, ændres »stk. 11-13« til: »stk. 10-12«.

16. I § 9, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

17. I § 9, stk. 18, der bliver stk. 17, ændres 4 steder »stk. 5« til: »stk. 4«.

18. § 9, stk. 19, udgår. Stk. 20 bliver herefter stk. 18.

19. I § 9, stk. 20, der bliver stk. 18, indsættes som 2. pkt.

»§ 11 a, stk. 9 og 10, i lov om afgift af elektricitet og § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas finder tilsvarende anvendelse.«

20. I § 10, stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

21. I lovens bilag indsættes som pkt. 36

»3 6) Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position 38.15 i EU’s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til 4000 kWh pr. ton produceret ammoniakkatalysator, op til 2000 kWh pr. ton produceret røgrensningskatalysator, op til 2500 kWh pr. t produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til 1500 kWh pr. ton produceret øvrig katalysatorer. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag.«

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 14 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 23 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

(Se tabel 1 b)

(Se tabel 1 a)

Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15° C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr. l. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.

Stk. 3-4. - - -

Stk. 2 . Afgiftssatsen ved 15 o C for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm 3 .«

§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet.

1. § 1, stk. 2 og 3 affattes således

Stk. 2 . Afgiften udgør 196 øre pr. normal m³ (Nm³) gas i perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001 og 202 øre pr. normal m³ (Nm³) gas fra 1. januar 2002 for gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). For bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³), der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas, udgør afgiften dog

» Stk. 2 . Afgiften udgør for

1) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)

I perioden fra 1. januar 2001 til

31. december 2001

68 øre pr. Nm³

pr. normal m 3 (Nm 3 )

204,2 øre pr. Nm 3

I perioden fra 1. januar 2002 til

31. december 2002

99 øre pr. Nm³

2) Bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas

I perioden fra 1. januar 2003 til

31. december 2003

125 øre pr. Nm³

I perioden fra 1. januar 2004 til

31. december 2004

150 øre pr. Nm³

I perioden fra 1. januar 2005 til

31. december 2005

175 øre pr. Nm³

a) I perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005

177,2 øre pr. Nm 3

Fra 1. januar 2006

202 øre pr. Nm³.

b) Fra 1. januar 2006

204,2 øre pr. Nm 3 «.

Stk. 3 . For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 282 øre pr. Nm³ gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2. Såfremt gas omfattet af 2. pkt. også anvendes til fremstilling af elektricitet, som der ikke skal betales afgift af efter lov om afgift af elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 . - - -

Stk. 3 . For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2. Såfremt gas omfattet af 2. pkt. også anvendes til fremstilling af elektricitet, som der ikke skal betales afgift af efter lov om afgift af elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8, stk. 2, tilsvarende anvendelse.»

2. § 3 affattes således

§ 1. - - -

Stk. 2 . Afgiften udgør for

1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer 51 kr. pr gigajoule (GJ)

2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12 kr. 90 øre pr. gigajoule (GJ).

1. § 1, stk. 2-5 , affattes således

» Stk. 2 . Afgiften udgør for

1) de i stk. 1, nr. 1 - 5, nævnte varer 51,9 kr. pr. gigajoule (GJ)

2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12,9 kr. pr. gigajoule (GJ)

Stk. 3 . Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af varernes brændværdi.

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af varernes brændværdi.

Stk. 4 . Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør

Stk. 4 . Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør

1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1 1.425 kr. pr t

1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1

1.449,2 kr. pr. t

2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2 1.675 kr. pr t

2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2 1.707,3 kr. pr. t

3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3 1.030 kr. pr t

3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3 1.047,8 kr. pr. t

4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4 1.990 kr. pr t

4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4 1.990,0 kr. pr. t

5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a 1.460 kr. pr t

5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a 1.482,4 kr. pr. t

6) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b 1.920 kr. pr t.

6) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b 1.951,1 kr. pr. t

Stk. 5 . For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør

Stk. 5 . For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør

1) For træaffald 170 kr. pr t

1) For træaffald 170,0 kr. pr. t

2) For andet affald 110 kr. pr t.

2) For andet affald 110,0 kr. pr. t «.

Stk. 6 . - - -

§ 1 a. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 10, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.

1. § 1 a, 1. og 2. pkt., affattes således

» § 1a. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2 og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften.«

§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt til dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt vand, såfremt disse udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte refusionsgrundlag. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a.

2. § 1 b affattes således

» § 1b. Tilskud, der er omfattet af § l, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11 i lov om afgift af elektricitet og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § la.«

§ 1c. Tilskud opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr. Tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller grupper af virksomheder, udbetales uden fradrag.

3. § 1c affattes således

» § 1c. Tilskud gives til dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt vand, hvis disse afgifter udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte refusionsgrundlag og hvis virksomheden er omfattet af § l, stk. 1, nr. 1, eller af § l, stk. 1, nr. 2. Tilskuddet er betinget af, at virksomheden er registreret efter merværdiafgiftsloven og indgår aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer af virksomhedens energiforbrug, herunder af energiforbruget til rumvarme og varmt vand. Tilskuddet udgør 22 pct. af energiafgiften og kuldioxidatgiften af rumvarme og varmt vand.«

4. Efter § 1c indsættes

» § 1d. Tilskud opgjort efter §§ 1a og 1b udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr. Tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller grupper af virksomheder, udbetales uden fradrag. «

Tabel 1 a

» § 2. Afgiften udgør for

1)

gas- og dieselolie

24,3 øre pr. l.

2)

fuelolie

28,8 øre pr. kg

3)

fyringstjære

25,2 øre pr. kg

4)

petroleum

24,3 øre pr. l.

5)

stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

217,8 kr. pr. t.

6)

jordoliekoks

290,7 kr. pr. t.

7)

brunkulsbriketter og brunkul

160,2 kr. pr. t.

8)

elektricitet

9,0 øre pr. kWh

9)

autogas (LPG)

14,4 øre pr. l.

10)

anden flaskegas (LPG)

27,0 øre pr. kg

11)

gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering

af mineralsk olie (raffinaderigas)

26,1 øre pr. kg

12)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm 3 )

19,8 øre pr. Nm 3

13)

andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU’s kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

201,6 kr. pr. t.

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

279,9 kr. pr. t.

Tabel 1 b

Artikel 2 i energibeskatningsdirektivet giver anledning til en præcisering af den gældende bestemmelse i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 3.

Definitionen af det afgiftspligtige område for det nye energibeskatningsdirektiv, er mere omfattende end definitionen af det afgiftspligtige område for den nuværende danske energibeskatning. For at skabe overensstemmelse mellem det nye energibeskatningsdirektiv og den danske energiafgiftslovgivning er det derfor nødvendigt at foretage en præcisering i den danske lovgivning.

Præciseringen giver dog ikke anledning til ændringer i den hidtidige praksis.

Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra 1. januar 2004.

Til nr. 3

I lighed med bestemmelserne i gas- og elafgiftsloven foreslås det, at der gives mulighed for forbrugsregistrering for virksomheder med et varmeforbrug på over 4.000 GJ i mineralolieafgiftsloven.

Der foreslås ikke udvidelser af den nuværende adgang til forbrugsregistrering for virksomheder med en lagerkapacitet på 1.000 m 3 .

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er i øvrigt fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 2. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 2.

Til nr. 4

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 4. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 4.

Til nr. 5

For at sikre overensstemmelse i formuleringerne i energiafgiftslovene foreslås det, at bestemmelsen i mineralolieafgiftsloven vedr. afgiftsgodtgørelse af svovlfattig diesel til rutekørsel omformuleres, så den svarer til den nye formulering i CO 2 -afgiftsloven. Der er dog ingen realitetsændringer på dette punkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 6

Det foreslås, at tilskudsordningen vedr. dampretur, som aldrig er sat i kraft og som er erstattet af afgiftsdifferentiering, ophæves.

Det foreslås, at ophævelsen sker pr. 1. juli 2004.

Til nr. 7

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til nr. 8

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 11. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 11.

Til nr. 9

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 12. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 12.

Til nr. 10

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 13. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 13.

Til nr. 11-15

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til nr.16

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 19. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 19.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring er en følge af implementeringen af direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

I energibeskatningsdirektivets art. 24, stk. 2, defineres, hvad der forstås ved køretøjers standardtanke.

Det foreslås, at det i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet præciseres, at der ikke skal betales afgift af brændstof i motorkøretøjers standardtanke, ligesom der er indføjet en henvisning til energibeskatningsdirektivets definition af standardtanke.

Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra 1. januar 2004.

Til § 5

Til nr. 1

Med den foreslåede affattelse af kulafgiftslovens § 1, stk. 2-5, forhøjes afgiftssatserne i kulafgiftsloven som følge af den foreslåede omlægning af CO 2 -afgiften af let proces.

Forslaget er et led i omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. Ved omlægningen nedsættes CO 2 -afgiften fra 100 kr. pr. ton CO 2 til 90 kr. pr. ton CO 2 , mens energiafgifterne hæves tilsvarende. Da forhøjelsen modsvares af en lempelse af CO 2 -afgiften, er satsforhøjelsen i overensstemmelse med skattestoppet. Omlægningen er samlet set neutral.

Forslaget indebærer, at ca. 150.000 virksomheder slipper for at skulle opgøre deres energiforbrug til let proces, og derefter søge godtgørelse for en del af afgiften, som følge af omlægningen.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 2

I lighed med bestemmelserne i gas-, el- og mineralolieafgiftslovene foreslås det, at der gives mulighed for forbrugsregistrering for virksomheder med et varmeforbrug på over 4.000 GJ i kulafgiftsloven.

Der foreslås ikke udvidelser af den nuværende adgang til forbrugsregistrering for virksomheder med en lagerkapacitet på 1.000 tons kul.

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er i øvrigt fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 2. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 2.

Til nr. 3

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 3. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 3.

Til nr. 4

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er i øvrigt fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 4. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 4.

Til nr. 5

De foreslåede ændringer er en følge af implementeringen af direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

De foreslåede bestemmelser implementerer energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, som vedrører fritagelsesbestemmelsen for skibsfart. Ifølge den pågældende bestemmelse skal medlemsstaterne fritage energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med lystfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

Den gældende godtgørelsesregel for afgift af kul, som anvendes til dampskibsfart er generel.

Reglen undtager derfor ikke anvendelse i fritidsfartøjer, hvilket må anses for at være i strid med energibeskatningsdirektivet. Det foreslås derfor, at fritidsfartøjer ikke har adgang til godtgørelse af kulafgift.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 6

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 11. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 11.

Til nr. 7

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 12. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 12.

Til nr. 8

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 13. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 13.

Til nr. 9

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 19. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 19.

Til nr. 10

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til § 6

Til nr. 1-4

Ændringerne er en konsekvens af omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. For at afgiftsbetalingen efter tilskud er uændret ved omlægningen, skal satsen ændres fra 22 pct. til brøken 11/45.

Endvidere konsekvensrettes stk. henvisningerne.

Da afgifterne for rumvarme og varmt vand ikke ændres samlet set, sker der ingen ændringer i tilskudssatsen for rumvarme og varmt vand, som fortsat vil være på 22 pct., såfremt der indgås aftale med Energistyrelsen. Dette præciseres i nr. 3.

Det foreslås, at bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2005.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse indeholder lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2004.

Efter direktivteksten skal energibeskatningsdirektivet være implementeret senest 31. december 2003. Det foreslås derfor, at de bestemmelser, der vedrører energibeskatningsdirektivet får virkning fra 1. januar 2004.

Efter denne lovs § 1, nr. 4 og § 3, nr. 16 fritages el, der anvendes direkte til fremstilling af el og brændsler, der medgår direkte til produktion af tilsvarende brændsler for afgift. Fritagelsen skal også have virkning fra den 1. januar 2004. Dermed skal afgift, der er indbetalt fra 1. januar 2004 til loven træder i kraft 1. juli 2004 af det nævnte forbrug, tilbagebetales. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede forbrug. Disse regler vil blive fastsat i samarbejde med de berørte erhverv. Da det samlede provenutab på årsbasis forbundet med disse fritagelser forventes at udgøre ca. 1,2 mio. kr., forventes det, at provenutabet forbundet med tilbagebetalingen er ca. 500.000 kr. Dette beløb er indeholdt i provenutabet på 1,2 mio. kr. nævnt i provenubemærkningerne.

I § 1, nr. 6 implementeres den del af energibeskatningsdirektivet, der forhøjer afgiftssatserne på gas- og dieselolie og fuelolie for virksomheder, der er omfattet af reglerne om tung proces, men som ikke har indgået energispareaftaler. Med den foreslåede ændring forhøjes fradraget i godtgørelsen til de virksomheder, der anvender godtgørelsesreglerne for tung proces uden en energispareaftale. Fradraget udgør herefter 0,7 øre pr. l gas- og dieselolie og 3,175 øre pr. kg fuelolie. Da der er tale om en bebyrdende foranstaltning, foreslås det, at denne ændring først træder i kraft den 1. juli 2004, således at virksomhederne får mulighed for at omstille sig. I perioden indtil da gælder de hidtidige regler i kuldioxidafgiftsloven vedr. fradrag i godtgørelsen af fuelolie. Tilsvarende gælder for ophævelsen af adgangen til afgiftsfritagelse for kul, der anvendes i lystfartøjer, som foreslås at træde i kraft den 1. juli 2004.

For at give virksomhederne tid til at omstille edb-systemer m.v. foreslås det, at omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces først træder i kraft den 1. januar 2005.

Lempelsen af afgiften af gas og svovlfri diesel til international rutekørsel skal godkendes af Rådet. Det foreslås derfor, at skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når Rådets godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Tilføjelsen til proceslisten, nettoafregning af afgifter af gas, el og varme, el forbrugt i varmeværker til fremstilling af varme i varmepumper til de kollektive varmeforsyningsnet og adgang til forudfakturering skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når de nødvendige godkendelser foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Desuden foreslås overgangsregler for løbende leverancer, hvor afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter lovens ikrafttræden.

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 om afgift af naturgas og bygas som ændret ved § 1 i lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, § 16 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 1028 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 18 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 957 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 32 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 17 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2 og 3 affattes således

» Stk 2. Afgiften udgør for

1)

Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)

pr. normal m 3 (Nm 3 )

204,2 øre pr. Nm 3

2)

Bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas

a) I perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005

177,2 øre pr. Nm 3

b) Fra 1. januar 2006

204,2 øre pr. Nm 3 .

Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2. Såfremt gas omfattet af 2. pkt. også anvendes til fremstilling af elektricitet, som der ikke skal betales afgift af efter lov om afgift af elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8, stk. 2, tilsvarende anvendelse.«

2. § 3 affattes således

» § 3. Den, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk.1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.

Stk. 3. Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m 3 gas målt pr. afregningsmåler, direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr. afregningsmåler, direkte leveret fra et kraftvarmeværk registreret efter stk.1 eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 6. Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7. Ved anmodning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk.1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.

Stk. 8. Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk.5, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 9. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 10. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, stk. 4 og stk. 5 efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2, oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 11. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«

3. I § 4 tilføjes efter »gas«: »eller varme fremstillet af gas.«

4. § 6 affattes således

»§ 6 . For virksomheder registreret efter § 3, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10. Registrerede kraftvarmeværker kan fradrage gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4 og 5.

Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode i det omfang afgiften af leverancen ikke er tilbagebetalingsberettiget efter § 10.

Stk. 3. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen af varme fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1, eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 4. For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 5 er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i varmeleverancen fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1- 4.«

5. I § 7, stk. 1, nr. 1, tilføjes efter »gas«: »eller varme fremstillet af gas.«

6. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.«

7. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3

»3) gas til brug ombord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.«

8. I § 8, stk. 3, 1. pkt., udgår: »3. pkt.«

9. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Afgiften godtgøres af

1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og

2) varer der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

10. § 9, stk. 1, affattes således

» § 9 . For gas der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse af afgiften, jf. § 9, stk. 2.«

11. I § 10, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., indsættes efter »fremstilling,«: »eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt,«

12. I § 10, stk. 5, indsættes som nr. 8

»8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. «

13. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8 . De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 8–14 bliver herefter stk. 9-15.

14. I § 10, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

15. I § 10, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

16. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«, og »stk. 10« ændres til: »stk. 11«.

17. I § 10, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres to steder »stk. 11« til: »stk. 12« , »stk. 8« ændres til: »stk. 9« og »stk. 10« ændres til: »stk. 11«.

18. I § 10, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«.

19. I § 11 indsættes efter stk.1 som nye stykker

» Stk. 2 . For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler under 75.000 m 3 gas eller under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af gas og kuldioxidafgift ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af gas eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 3 . Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 om afgift af naturgas og bygas som ændret ved § 1 i lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 450 af 10. juni 1997, § 16 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 1028 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 18 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 957 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 32 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 17 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

§ 2. - - -

Stk. 2 . - - -

2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3 . Virksomheder med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4 . Mel Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5 . Mel Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6 . Ved anmodning om registrering efter stk. 3 skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3 eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk.1 eller stk. 4 registrerede virksomheder.

Stk. 7 . Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3 eller stk. 4 ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3 eller stk. 4, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8 . Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3 eller stk. 4, er i restance med skatter og afgifter kan ikke registreres i henhold til stk. 3 eller stk. 4.

Stk. 9 . Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3 eller stk. 4. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3 eller stk. 4, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller stk. 4 efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3 eller stk. 4.«

Stk. 3 . - - -

Stk. 3 bliver herefter stk. 10.

§ 2. Afgiften udgør for

1)

gas- og dieselolie

27 øre pr. liter

2)

fuelolie

32 øre pr. kg

3)

fyringstjære

28 øre pr. kg

4)

petroleum

27 øre pr. liter

5)

stenkul (incl stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

242 kr. pr ton

6)

jordoliekoks

323 kr. pr ton

7)

brunkulsbriketter og brunkul

178 kr. pr ton

8)

elektricitet

10 øre pr. kWh

9)

autogas (LPG)

16 øre pr. liter

10)

anden flaskegas (LPG)

30 øre pr. kg

11)

gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

29 øre pr. kg

12)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3)

22 øre pr. Nm3

13)

andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

224 kr. pr t

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

311 kr. pr t

Tabel 2 a

» § 1 . Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15 grader C

1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

2)

Anden gas- og dieselolie

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

3)

Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)

268,7 øre pr. l

267,1 øre pr. l

4)

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

250,7 øre pr. l

249,2 øre pr. 1

5)

Fuelolie

209,2 øre pr. kg

-

6)

Fyringstjære

188,8 øre pr. kg

-

7)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

8)

Anden petroleum

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

9)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

472,0 øre pr. l

468,0 øre pr. l

10)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l

11)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

469,0 øre pr. l

465,1 øre pr. l

12)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

404,0 øre pr. l

400,6 øre pr. l

13)

Autogas (LPG)

174,6 øre pr. l

-

14)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

321,0 øre pr. kg

-

15)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

237,9 øre pr. kg

-

16)

Karburatorvæske

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l«.

Tabel 2 b.

Der betales afgift af mineralolieprodukter mv. her i landet. Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15 grader C

1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

276 øre/l

274,4 øre/l

2)

Anden gas- og dieselolie

183 øre/l

181,9 øre/l

3)

Let dieselolie

266 øre/l

264,5 øre/l

4)

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct)

248 øre/l

246,6 øre/l

5)

Fuelolie

206 øre/kg

-

6)

Fyringstjære

186 øre/kg

-

7)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

276 øre/l

274,4 øre/l

8)

Anden petroleum

183 øre/l

181,9 øre/l

9)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

472 øre/l

468,0 øre/l

10)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

407 øre/l

403,6 øre/l

11)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

469 øre/l

465,1 øre/l

12)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

404 øre/l

400,6 øre/l

13)

Autogas (LPG)

173 øre/l

-

14)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

318 øre/kg

-

15)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

235 øre/kg

-

16)

Karburatorvæske

407 øre/l

403,6 øre/l

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 om afgift af elektricitet som ændret ved § 10 i lov nr. 380 af 24. marts 1999, § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 12 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 2, affattes således

» Stk. 2 . Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås den, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 19, § 20, stk. 2, eller § 21a i lov om elforsyning.«

2. § 4 affattes således

»§ 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Registreringspligten omfatter desuden den, der uden at være omfattet af § 19, § 20, stk. 2 eller § 21 a i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Stk. 3. Virksomheder, med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Virksomheder, med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 6. Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7. Ved anmodning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk. 1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.

Stk. 8. Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 9. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 10. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v., eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, stk. 4 og stk. 5, efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2, oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 11. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«.

3. I § 5, stk.1, indsættes efter litra a. som nyt litra

»b. leveres til virksomheder registreret efter § 4, stk. 3 – 5.«

Litra b bliver herefter litra c.

4. § 6 affattes således

»§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 53,0 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.

Stk. 3. Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter stk.1.

Stk. 4. Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 43,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 38,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4,0 øre pr. kWh.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.«

5. § 8 affattes således

» § 8 . Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2 – 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter.

Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2 er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk.1, 2 og 15. Registrerede kraftvarmeværker omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan fradrage elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4 og 5. Den mængde elektricitet, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 4. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk nævnt i § 4, stk. 4, eller en mellemhandler registreret efter § 4, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 5. For mellemhandlere registreret efter § 4, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk nævnt i § 4, stk. 4. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.

Stk. 7. Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontooprævning overfor samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige forbrugere.«

6. § 11, stk. 3, affattes således

» Stk. 3 . Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. «

7. I § 11, stk. 4, nr. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

8. I § 11, stk. 4, nr. 2, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

9. I § 11, stk. 4, indsættes som nyt nr. 6

»6) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.«

10. I § 11 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8 . De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1 pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 8–15 bliver herefter stk. 9-16.

11. I § 11, stk. 8, som bliver til stk. 9, ændres »§ 11, stk. 14 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.« til: »§ 11, stk. 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

12. I § 11, stk. 10, som bliver til stk. 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

13. I § 11, stk. 11, som bliver til stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk. 9« og tre steder ændres »stk. 10 « til: »stk. 11«.

14. I § 11, stk. 12, som bliver til stk. 13, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

15. I § 11, stk. 13, som bliver til stk. 14, ændres »§ 11, stk. 14« til: »§ 11, stk. 15«.

16. I § 11, stk. 14, som bliver til stk. 15, indsættes som 3. pkt.

»Virksomheder, som producerer elektricitet og som er berettiget til at få tilbagebetaling af afgift af elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der medgår direkte til fremstillingen af elektricitet, samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.«

17. I § 11, stk. 15, som bliver til stk. 16, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

18. I § 11 a, indsættes efter stk. 8 som nye stykker

» Stk. 9 . For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 100.000 kWh elektricitet eller under 4.000 GJ varme, kan tilbagebetaling af afgift af elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 10. Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

19. I § 15, stk. 1, pkt. b, indsættes efter »§ 4, stk. 1«: »eller stk. 2«.

§ 3. Den, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

» § 3. Den, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2 . Ved den, der afsætter afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der har bevilling efter § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.

Stk. 2 . Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk.1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.

Stk. 3 . Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 3 . Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m 3 gas målt pr. afregningsmåler, direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4 . Virksomheder med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme målt pr. afregningsmåler, direkte leveret fra et kraftvarmeværk registreret efter stk.1 eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5 . Mel Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 6 . Mel Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7 . Ved anmodning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk.1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.

Stk. 8 . Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk.5, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 9 . Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 10 . Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, stk. 4 og stk. 5 efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2, oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 11 . Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 om afgift af elektricitet som ændret ved § 10 i lov nr. 380 af 24. marts 1999, § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 12 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer

§ 3. - - -

1. § 3, stk. 2 , affattes således

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov

1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.

2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet

» Stk. 2 . Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås den, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattes af § 19, § 20, stk. 2, eller § 21a i lov om elforsyning.«

2. § 4 affattes således

§ 3. - - -

Stk. 2 . - - -

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3 . Virksomheder med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4 . Mel Mellemhandlere, som transporterer varme direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5 . Mel Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6 . Ved anmodning om registrering efter stk. 3 eller stk. 4, skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3 eller stk. 4 eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3 eller stk. 4. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk.1 eller stk. 4 registrerede virksomheder.

Stk. 7 . Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3 eller stk. 4, ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3 eller stk. 4, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8 . Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3 eller stk. 4, er i restance med skatter og afgifter kan ikke registreres i henhold til stk. 3 eller stk. 4.

Stk. 9 . Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v., eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3 eller stk. 4. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3 eller stk. 4, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller stk. 4 efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3 eller stk. 4.«

Stk. 3-6 . - - -

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 10-13.

§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtige varer.

3. I § 3, stk.1 , tilføjes efter »afgiftspligtige varer«: »og varme«.

Artikel 4 i energibeskatningsdirektivet bestemmer, at de afgiftssatser som medlemsstaterne fastsætter for energiprodukter og elektricitet ikke må være lavere end de minimumssatser for beskatning, der er fastsat i direktivet.

De nye minimumssatser har kun i meget begrænset omfang betydning for det danske afgiftsniveau. Dette skyldes, at de danske energiafgifter allerede i dag gennemgående ligger betydeligt over det nye minimumsniveau. Dette gælder de danske CO 2 - og energibeskatningssatser for energi forbrugt af husholdninger, for energi anvendt som motorbrændstof og for energi anvendt af momsregistrerede virksomheder til rumopvarmning. Lidt anderledes stiller det sig med energi, som momsregistrerede virksomheder har anvendt til procesformål, for hvilken virksomhederne har adgang til delvis tilbagebetaling af CO 2 -afgifterne og hel tilbagebetaling af energiafgifterne.

Tabel 1. Oversigt over gældende og nye afgiftssatser ved procesforbrug

Elektricitet

Øre/kWh

Naturgas

Øre/Nm 3

Stenkul

Kr. pr. GJ

Gas- og dieselolie

Øre/ l

Fuelolie

Øre/kg

Nuværende minimumssats

-

-

-

3,725

9,685

Ny minimumssats (Erhverv)

0,3725

4,4

1,12

7,45 1

11,175

Gældende danske CO 2 -afgiftssatser

Standardsats

10,0

22,0

9,60

27,0

32,0

Let proces

9,0

19,8

8,64

24,3

28,8

Let proces med energispareaftale

6,8

14,96

6,53

18,36

21,76

Tung proces uden energispareaftale

2,5

5,5

2,40

6,75

11,0

Forhøjelse tung proces uden energispareaftale

0

0

0

0,7

0,175

Tung proces med energispareaftale

0,3

0,66

0,29

5,0

11,0

Forhøjelse tung proces med aftale

0

0

0

0

0

1 Minimumssatsen for fyringsgasolie er på 21 EUR pr. 1000 l (15,54 øre/l). Ifølge artikel 9 stk.2 i energibeskatningsdirektivet kan medlemsstater som den 1. januar 2003 havde tilladelse til at anvende en kontrolafgift for fyringsgasolie imidlertid fortsat anvende en reduceret sats på 10 EUR pr. 1000 liter (7,45 øre/l) for dette produkt. Danmark er iblandt disse medlemsstater.

I praksis bliver EU's minimumssatser i dag overholdt ved at reducere tilbagebetalingen for gas- og dieselolie og for fuelolie anvendt til tunge procesformål, så den effektive sats ikke kommer under minimumsniveauet på 5 øre pr. l gas- og dieselolie og 11 øre pr. kg fuelolie.

Det nye direktiv giver derfor kun anledning til at foretage en mindre opjustering af det danske afgiftsniveau for gas- og dieselolie med 0,70 øre/l og svær fuelolie med 0,175 øre/kg for tung proces uden energispareaftale.

Da langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder, som anvender gas- og dieselolie og fuelolie til tunge procesformål, samtidig også er omfattet af en energispareaftale, vil den foreslåede opjustering kun give anledning til beskedne provenumæssige effekter i størrelsesordenen 200.000 kr.

Opjusteringen af afgiftssatserne er begrundet i hensynet til EU-retten og dermed ikke i strid med skattestoppet. Lovforslaget giver samlet et lille provenutab, og hermed føres pengene tilbage til erhvervslivet.

Eldistributionsbidrag for el til produktion af el

Ifølge det nye energibeskatningsdirektiv skal elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, og elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, fritages for energibeskatning. Medlemsstaterne har dog mulighed for af miljøpolitiske hensyn alligevel at beskatte disse produkter.

Elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, samt elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, er allerede delvist fritaget i den danske lovgivning. Dette følger af de generelle tilbagebetalingsordninger for momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11 stk. 1, og CO 2 -afgiftslovens § 5, stk. 2. Hvor der for CO 2 -afgiften ydes fuld tilbagebetaling, ydes der for elafgiften fuld tilbagebetaling på nær 1 øre pr. kWh i eldistributionsbidrag.

Eldistributionsbidraget er udelukkende begrundet i fiskale hensyn. Som følge af det nye energibeskatningsdirektiv er det derfor nødvendigt at fritage elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, samt elektricitet der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, fra betaling af eldistributionsbidrag.

Det foreslås derfor, at virksomheder, som producerer elektricitet og som er berettigede til at få tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, får tilbagebetaling af den fulde el-afgift af den del af virksomhedens elektricitet, der anvendes direkte til produktion af elektricitet, samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.

Provenutabet ved den foreslåede ændring skønnes at være ca. 1. mio. kr.

CO 2 -afgift af brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

Ifølge artikel 21, stk. 3, i energibeskatningsdirektivet skal forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, ikke betragtes som en afgiftsudløsende begivenhed.

Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, f.eks. til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.

Energiproducerende virksomheders egetforbrug af enten mineralolieprodukter m.v., stenkul, brunkul og koks m.v. eller naturgas og bygas, til produktion af tilsvarende produkter på virksomhedens område, er allerede delvist fritaget i den danske lovgivning.

Dette følger af de generelle tilbagebetalingsordninger for momsregistrerede virksomheders forbrug af energiprodukter til procesformål, jf. mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 1, gasafgiftsloven § 10, stk. 1, kulafgiftsloven § 8, stk. 1, og elafgiftsloven § 11, stk. 1.

Virksomhederne får dog ikke tilbagebetalt afgifter for energiprodukter anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand. Beskatningen af varme, ligger imidlertid uden for direktivets anvendelsesområde, jf. energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 4, litra a. Med hensyn til fremstilling af rumvarme og varmt vand kan forbruget hertil ikke siges at vedrøre produktionen af energiprodukter.

Hvor der ydes fuld tilbagebetaling for mineralolie-, kul- og gasafgiften, ydes der derimod kun delvis tilbagebetaling for CO 2 -afgiften.

Efter CO 2 -afgiftslovens § 5, stk. 2, er el, der direkte medgår til produktion og distribution af el, fritaget for afgift. Efter CO 2 -afgiftslovens § 7, stk. 3, er raffinaderiers forbrug af gas- og dieselolie, fuelolie og LPG til fremstilling af disse varer fritaget for afgift.

Med henblik på at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med det nye energibeskatningsdirektiv foreslås det, at raffinaderiernes fritagelse for gas- og dieselolie, der anvendes til fremstilling af tilsvarende varer, erstattes af en generel fritagelse for energiprodukter, der direkte medgår til produktion af tilsvarende energiprodukter (kul til kul, naturgas til naturgas, osv.) fritages for CO 2 -afgift.

Provenutabet ved denne fritagelse skønnes til at være ca. 200.000 kr.

Fritagelses- og godtgørelsesreglerne for afgift af naturgas og kul om bord på skibe

Ifølge energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, skal EU's medlemsstater fritage for afgift af energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EU-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Desuden skal elektricitet, der produceres ombord på et fartøj fritages for afgift.

Efter energibeskatningsdirektivets artikel 6 kan medlemsstaterne frit gennemføre de afgiftslempelser og –fritagelser, der er fastsat i direktivet som egentlige fritagelser, afgiftsdifferentieringer eller godtgørelser.

Efter reglerne i elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra b, er el, der produceres og forbruges om bord på skibe fritaget for elafgift.

Efter reglerne i mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 1, nr. 3, CO 2 -afgiftsloven § 7, stk. 1 nr. 1, og svovlafgiftsloven § 8, stk. 2, nr. 2, sker der afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer varer til brug om bord i skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t eller derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover. Reglen gælder ikke for lystfartøjer.

Tilsvarende godtgøres afgiften af brændstof til brug om bord på færger eller til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de, der gives afgiftsfritagelse til efter fritagelsesbestemmelsen, jf. mineralolieafgiftsloven § 11, CO 2 -afgiftsloven § 7, stk. 4, nr. 1, og svovlafgiftsloven § 9, stk. 5. Godtgørelsesordningen finder ikke anvendelse på lystsejlads.

Efter kulafgiftsloven § 7, stk. 4, er kul, som anvendes til dampskibsfart, fritaget for afgift. Denne bestemmelse er ikke i fuld overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet, idet alle fartøjer i dampskibsfart fritages, også fritidsfartøjer. Det foreslås derfor, at fritagelsen for dampskibsfart indskrænkes til ikke at gælde fritidsfartøjer. Det bør bemærkes, at forslaget formentlig ikke vil have nogen konsekvenser for de skibe, der sejler i dag. Søfartsstyrelsen har således oplyst, at man ikke har kendskab til eksistensen af kulfyrede fritidsfartøjer.

Naturgasafgiftsloven indeholder ingen fritagelses- eller godtgørelsesbestemmelser for naturgas anvendt om bord på skibe. Baggrunden herfor er, at ingen i 1995, da man vedtog loven, regnede med, at naturgas var relevant for sejlads. Søfartsstyrelsen har imidlertid oplyst at der i dag findes en række skibe, som benytter motorer, der drives af naturgas. Den pågældende type motor findes først og fremmest i tankskibe. Der er dog for tiden ingen eller kun ganske få skibe under dansk flag, der benytter den omtalte motortype. Afgiftsreglerne for naturgas skal imidlertid bringes i overensstemmelse med den nye fritagelsesbestemmelse i energibeskatningsdirektivet. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, således at der gives fritagelse eller godtgørelse i samme udstrækning som for mineralolieafgift og svovlafgift. Forslaget vil formentlig ikke have nogen konsekvenser for de skibe, som i dag sejler under dansk flag.

Med disse beskedne forslag bringes energiafgiftslovene i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Brændstof i kommercielle motorkøretøjers tanke

Ifølge mineralolieafgiftslovens § 13, stk. 3, skal der ikke betales afgift af op til 200 liter brændstof, som befinder sig i erhvervskøretøjers brændstoftanke. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 7, i følge hvilken der ikke skal betales afgift af olieprodukter, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale standardtank eller reservedunk.

Den tekniske udvikling har medført, at grænsen på 200 liter i dag er vanskelig at administrere, idet erhvervskøretøjers normale brændstoftanke er blevet større. Det er vanskeligt at administrere en ordning med en fast grænse.

I det nye energibeskatningsdirektiv defineres standardtanke i art. 24, nr. 2, som værende tanke, der af konstruktøren er indbygget i alle transportmidler af samme type som det pågældende transportmiddel, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel både for køretøjet og eventuelt for køleanlæg under transporten. Gastanke, der er påmonteret transportmidler konstrueret med henblik på direkte brug af gas som brændstof, samt tanke, der er påmonteret andre anlæg på transportmidlet, anses ligeledes for at være standardtanke. Endelig anses standardtanke også som tanke, der af konstruktøren er indbygget i alle beholdere af samme type som den pågældende beholder, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel under transporten for de køleanlæg eller andre anlæg, som de særlige beholdere er udstyret med. Ved »særlige beholdere« forstås enhver beholder udstyret med specielt indrettet apparatur til kølesystemer, iltningssystemer, varmeisolationssystemer eller andre systemer.

Det foreslås at ophæve grænsen på 200 liter for afgiftsfri indførsel af brændstof i motorkøretøjers tanke og indføre en generel fritagelse for brændstofindholdet i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke.

Det foreslås samtidig, at indføre det nye energibeskatningsdirektivs definition af standardtanke.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

3.2 Forenklinger

Godtgørelse af CO 2 -afgift til let proces

Momsregistrerede virksomheder er i dag berettiget til 10 pct. godtgørelse for deres betaling af CO 2 - afgift af energiforbrug anvendt til lette procesformål. Der betales fuld CO 2 -afgift af energi anvendt til varmeformål i øvrigt. Samtidig har virksomhederne godtgørelse for energiafgifterne af de processer, hvoraf der også gives godtgørelse af 10 pct. af CO 2 -afgiften.

Det foreslås at sænke standardsatsen for CO 2 -afgiften fra de nuværende 100 kr. pr. t CO 2 til 90 kr. pr. t CO 2 , samtidig med at energiafgifterne hæves med et tilsvarende beløb. Det foreslås i forbindelse hermed at ophæve erhvervenes mulighed for at få 10 pct. godtgørelse af CO 2 -afgiften for lette procesformål og reducere erhvervenes mulighed for at få godtgørelse af CO 2 -afgiften for tunge procesformål fra de nuværende 75 pct. til 72,22 pct., svarende til 13/18.

Omlægningen er fuldt ud neutral for virksomheder og husholdninger. Der er således ingen ændringer samlet set i virksomheders og husholdningernes afgiftsbetaling.

For at opnå den fornødne præcision i omlægningen er afgiftssatserne angivet med én decimal.

Omlægningen er en administrativ forenkling, idet momsregistrerede virksomheder med let proces fremover slipper for først at indbetale en afgift og efterfølgende beregne og anmode om godtgørelse af 10 pct. af afgiften. Omlægningen medfører således en administrativ lempelse for ca. 150.000 virksomheder.

Samtidig forventes ordningen at medføre en administrativ lempelse for ToldSkat, idet kontrollen med godtgørelsen for let proces forsvinder.

Det er nødvendigt at gennemføre konsekvensændringer i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Tilskuddet udgør i dag 22 pct. af afgiften svarende til 22 kr. Da CO 2 -afgiftssatsen nedsættes fra 100 til 90 kr. pr. t, skal tilskudssatsen også justeres, således at afgiftsbetalingen efter tilskud er uændret. Tilskudssatsen ændres til 11/45. Der sker ingen ændringer for afgiften eller tilskuddet til rumvarme og varmt vand.

Registreringsbestemmelser vedr. el og gas

Som forberedelse til liberaliseringen af el- og gasmarkedet er der vedtaget ændringer af både lov om afgift af elektricitet, elafgiftsloven (ændringer foretaget ved lov nr. 389 af 2. juni 1999) og lov om afgift af naturgas og bygas, gasafgiftsloven (ændringer foretaget ved lov nr. 1289 af 20. december 2000).

Liberaliseringen af el- og gasmarkederne indebærer en opdeling af de aktiviteter, der omfatter transport af elektricitet og gas frem til den endelige forbruger, og de aktiviteter, der omfatter handel med elektricitet og gas. De regler, der tilvejebringer liberaliseringen, findes i lov om elforsyning (Elforsyningsloven) og lov om naturgasforsyning (Gasforsyningsloven). I disse love fastsættes der blandt andet regler om, at virksomheder, der skal varetage transporten af elektricitet og naturgas, skal have en bevilling. I forbindelse med ovennævnte ændringer af elafgiftsloven og gasafgiftsloven blev registreringspligten lagt på virksomheder, der har bevilling efter henholdsvis § 19 i elforsyningsloven og § 10 i gasforsyningsloven.

Herefter kan følgende virksomheder registreres efter elafgiftsloven, jf. dennes § 3

1) Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, hvilket vil sige

a. Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i elforsyningsloven.

b. Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i elforsyningsloven.

c. Den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

Efter gasafgiftsloven kan følgende registreres, jf. dennes § 3

1) Den, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas. Med den, der afsætter afgiftspligtig gas forstås distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der har bevilling efter § 10 i gasforsyningsloven.

2) Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til lov om afgift af naturgas og bygas (i daglig tale kaldet de centrale kraftværker/kraftvarmeværker).

3) Selskaber, der driver særlige bygasnet.

Det nye i forhold til tidligere var en præcisering af begrebet »levering« i elafgiftsloven og begrebet »afsætning« i gasafgiftsloven. De øvrige registreringsbestemmelser blev ikke ændret.

Med disse justeringer af de hidtil gældende registreringsbestemmelser, sigtede man mod i videst mulige omfang at lægge registreringspligten på transportøren af henholdsvis elektricitet og gas. Begrundelsen for dette var, at man ville holde antallet af registrerede virksomheder på et lavt niveau, og at man formodede, at disse virksomheder bedst ville kunne varetage deres betalingsforpligtelse i forhold til afgiften. Dermed foretog man en de facto adskillelse af transport og salg af elektroner/molekyler.

De føromtalte ændringers ikrafttræden har siden afventet Energistyrelsens udstedelse af de krævede bevillinger. Med hensyn til gasforsyningsloven er status, at processen med udstedelse af bevillinger er afsluttet. Derfor er de pågældende bestemmelser i gasafgiftsloven sat i kraft pr. 15. december 2003 ved bekendtgørelse nr. 946 af 3. december 2003. Med hensyn til elforsyningsloven er status, at bevillingsudstedelsen endnu ikke er tilendebragt. I forhold til både elforsyningsloven og gasforsyningsloven er der imidlertid udstedt dispensationer fra kravet om bevillinger.

Med fuldført udstedelse af bevillinger og dispensationer, har Energistyrelsen oplyst, at hele Danmark er dækket af enten en bevilling eller en dispensation. Det betyder, at alle leverancer er omfattet af enten en bevilling eller en dispensation.

Ved udformningen af registreringsbestemmelserne blev der imidlertid ikke taget højde for udstedelse af dispensationer, hvorfor en ændring af registreringsbestemmelserne er nødvendig.

På denne baggrund bør bindingerne til henholdsvis elforsyningslovens og gasforsyningslovens bevillingssystem løsnes. Ved at løsne båndene til bevillingssystemet sikres, at også virksomheder, der enten har søgt bevilling, har dispensation fra bevilling eller skal have bevilling, skal registreres efter henholdsvis elafgiftsloven og gasafgiftsloven. Der er altså, med nærværende lovforslag, ikke umiddelbart peget på en ændring af omfanget af den gruppe bevillingsomfattede virksomheder, der kan registreres efter henholdsvis elafgiftsloven og gasafgiftsloven.

Der sker dog en mindre udvidelse i forhold til den førnævnte lovændring af elafgiftsloven tilbage i 1999 i den forstand, at det med dette lovforslag vil blive muligt for transmissions-virksomheder, der ikke afsætter elektricitet til en endelig forbruger via virksomhedens transmissionsnet, at blive registrerede.

Det fastholdes altså, bortset fra ovennævnte udvidelse, at det er de virksomheder, der er omfattet af bevillingssystemet i elforsyningsloven og gasforsyningsloven, der skal registreres efter henholdsvis elafgiftslovens og gasforsyningslovens bestemmelser om leverance/afsætning af afgiftspligtige produkter.

Nettoafregning af energiafgifter

Energiafgifter opkræves normalt på følgende måde

1. Visse virksomheder (producenter eller transportører) kan eller skal registreres efter den pågældende energiafgiftslov hos ToldSkat. De registrerede virksomheder kan modtage, producere og oplagre afgiftspligtige varer, uden at afgiften forfalder.

2. Afgiften forfalder, når den afgiftspligtige energi udleveres fra den registrerede virksomhed til en forbruger eller ikke-registreret virksomhed.

3. Den registrerede virksomhed indbetaler afgiften til ToldSkat, men fakturerer afgiften videre til køberen af den afgiftspligtige energi. Forbrugeren eller den ikke-registrerede virksomhed betaler en pris, der inkluderer afgiften. Momsregistrerede virksomheder kan herefter få godtgjort energiafgift og kuldioxidafgift i et vist omfang hos ToldSkat.

Fra flere sider er det blevet fremført, at det er unødigt besværligt at opkræve afgift for derefter at give størstedelen af afgiften tilbage til erhvervene. Samtidig oplever virksomhederne, herunder især storforbrugere af energi, en belastning af deres likviditet ved denne praksis.

Formålet med opkrævning og efterfølgende tilbagebetaling er imidlertid at sikre statens indtægter.

Regeringen finder dog, at det er en nødvendig administrativ forenkling at give adgang til, at virksomheder med et stort energiforbrug får mulighed for at afregne energiafgifter netto.

Skatteministeriet har derfor i samarbejde med erhvervene udarbejdet indeværende forslag til nettoafregning af de ledningsførte energiformer.

Da forslaget er et led i regeringens forenklingsbestræbelser, har der været lagt vægt på, at de foreslåede løsninger ikke medfører øgede administrative byrder for hverken virksomheder, skattemyndigheder eller leverandører.

Samtidig har det været en betingelse, at den ændrede ordning ikke medfører merudgifter for statskassen.

Nettoafregning

Nettoafregning indebærer, at en virksomhed afgiftsfrit modtager en energileverance fra energileverandøren. Når måneden (afregningsperioden) er omme, opgør virksomheden, hvor meget energi, der er modtaget i den forgangne måned og beregner, hvor meget energi- og kuldioxidafgift der skal betales. Herefter indberetter og betaler virksomheden selv den skyldige afgift til ToldSkat inden den 15. i måneden efter afregningsperioden. Herved slipper virksomheden for først at skulle betale afgift og derefter søge godtgørelse.

Nettoafregning kan muliggøres ved at give adgang til, at virksomheder kan blive registreret efter den pågældende afgiftslov. Dette kaldes forbrugsregistrering. Denne mulighed findes allerede for mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven for virksomheder med en lagerkapacitet på mindst 1.000 m 3 olie eller 1.000 tons kul.

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at virksomhederne under visse betingelser kan forbrugsregistreres for varme-, gas- og elafgift. Følgende betingelser skal være opfyldt

- Virksomheden skal have et energiforbrug på over 75.000 m 3 gas, 100.000kWh elektricitet eller 4.000 GJ varme. Godtgørelsen af energiafgifter og CO 2 -afgift skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af det samlede afgiftstilsvar af energiafgifter og CO 2 -afgift.

- Virksomheden skal i de seneste 12 måneder forud for registrering have opfyldt ovenstående betingelser eller sandsynliggøre, at virksomheden i det kommende år opfylder ovenstående betingelser. Såfremt virksomheden ikke længere opfylder ovenstående kriterier, er det virksomhedens ansvar at underrette told- og skattemyndighederne.

- Virksomheden kan ikke forbrugsregistreres, hvis den er i restance vedrørende skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om forbrugsregistrering.

- Told- og skattemyndighederne får adgang til at inddrage forbrugsregistreringen, hvis virksomheden ikke angiver og betaler skatter og afgifter korrekt og rettidigt.

- Såfremt told- og skattemyndigheder finder det nødvendigt at inddrage forbrugsregistreringen, skal told- og skattemyndighederne sørge for, at den registrerede energileverandør får besked om ophøret af forbrugsregistreringen hurtigst muligt.

Baggrunden for disse betingelserne er dels at minimere den administrative belastning af de statslige told- og skattemyndigheder, der er forbundet med at øge antallet af registrerede virksomheder, dels at minimere kreditrisikoen for statskassen ved forbrugsregistrering og endeligt at sikre korrekt afregning af afgift både af hensyn til borgere og statskassen.

Ved at sætte krav til energiforbruget og godtgørelsens andel af bruttoafgiftstilsvaret i de virksomheder, der kan registreres, sikres det, at det er de meget energiforbrugende virksomheder, der får mulighed for at blive forbrugsregistrerede, dvs. virksomheder med tung proces. De pågældende grænser for energiforbruget er fastsat på baggrund af det energiforbrug, der giver mulighed for månedsafregning i forhold til energileverandøren. Grænserne varierer noget mellem de forskellige energileverandører, men er i forslaget fastsat som et skønsmæssigt gennemsnit mellem de forskellige leverandører.

I opgørelsen af energiforbruget skal medregnes den samlede afgiftspligtige mængde energi, der leveres til den pågældende afregningsmåler fra en registreret virksomhed. I eksempelvis en gasforbrugende gartnerivirksomhed med stuehus til beboelse tilknyttet gartneriet, medregnes den samlede mængde gas, der leveres til den pågældende virksomhed, herunder også den gas der benyttes i stuehuset til rumvarme. De opstillede krav begrænser antallet af virksomheder, som ToldSkat skal registrere, vejlede og kontrollere efter den pågældende afgiftslov. Samtidig skal virksomheder, der ønsker forbrugsregistrering, med rimelighed kunne godtgøre, at virksomheden med stor sandsynlighed opfylder kravene til forbrugsregistrering i en vis periode . Derfor er det et krav, at virksomheden enten i 12 måneder forud har opfyldt kravene til forbrugsregistering eller kan sandsynliggøre at kravene kan opfyldes i de næste 12 måneder. Dette krav skyldes hensynet til at begrænse den meradministration for ToldSkat, der ellers vil være forbundet med at registrere og afmelde virksomheder, der ligger lige på grænsen til at opfylde kravene til forbrugsregistrering.

Forslaget vil dog medføre en beskeden meradministration for ToldSkat, idet antallet af virksomheder, der skal registreres, stiger. Med en vis usikkerhed skønnes det, at ca. 200 – 300 virksomheder vil benytte muligheden for at blive forbrugsregistrerede for el, gas eller varme.

Der er en vis kreditrisiko for statskassen forbundet med at forbrugsregistrere virksomheder. De virksomheder, der normalt skal registreres, er producenter eller transportører. Disse virksomheder er ofte af en vis størrelse og soliditet. Blandt de, der kan forbrugsregistreres, er flere mindre virksomheder, som nogle gange vil være mindre solidt økonomisk funderet.

Derfor stilles der krav om, at virksomheden ikke må være i restance for skatter og afgifter, når den ansøger om at blive forbrugsregistreret. Såfremt den forbrugsregistrerede virksomhed ikke afregner skatter og afgifter rettidigt og korrekt, har told- og skattemyndighederne mulighed for at inddrage forbrugsregistreringen. For at undgå at virksomheder »hopper« ind og ud af ordningen, kan fornyet forbrugsregistrering først ske tidligst 12 måneder efter, at told- og skattemyndighederne har inddraget registreringen. Det forventes, at told- og skattemyndighederne administrerer disse regler med en vis conduite, således at rene tilfældigheder f.eks. bogholderens sygdom, ikke fører til inddragelse af forbrugsregistrering. Det er imidlertid vigtigt, at reglerne sikrer, at de virksomheder, der er forbrugsregistrerede, er gode betalere, da skattemyndighederne ikke som energileverandørerne har mulighed for at sikre sig imod kreditrisiko ved at forlange forudbetaling, korte afregningsperioder m.v. eller i sidste ende afbryde energileverancen. At give gode betalere mulighed for forbrugsregistrering er i overensstemmelse med regeringens »noget for noget«-princip.

For leverandører af el, gas og varme vil forslaget betyde en begrænset meradministration, idet energileverandørerne nu skal levere energi uden afgift til nogle kunder og med afgift til andre kunder. Samtidig har energileverandørerne i dag en vis likviditetsfordel fra afgiften er indbetalt af kunden til den afregnes til ToldSkat. Denne likviditetsfordel for energileverandøren forsvinder for den andel af kunderne, der er forbrugsregistreres.

Den hidtidige praksis vedr. aflæsning af målere opretholdes. I henhold til elforsyningsloven og gasforsyningsloven er det de virksomheder, som varetager transporten af elektricitet og naturgas, der er ansvarlige for måling af aftag i henholdsvis elektricitetsnettet og gasnettet, hvilket også er lagt til grund i henholdsvis el- og gasafgiftsloven. De foreslåede ændringer vedrørende forbrugsregistrering af virksomheder ændrer ikke herved.

En forbrugsregistreret virksomhed vil fortsat være ansvarlig for virksomhedens opgørelse af elektricitets-, gas- og varmeforbrug til henholdsvis almindelige procesformål, tung proces og/eller rumvarmeformål.

Nettoafregning for virksomheder ved et energiforbrug på over 75.000 m 3 gas, 100.000 kWh elektricitet eller 4.000 GJ varme, skal notificeres efter EU’s statsstøtteregler.

Nærmere om nettoafregning af varme

Nettoafregning af varme udgør et særskilt problem. De nuværende afgiftsregler har som mål at fastsætte en bestemt belastning af den varme, der bruges, alt efter hvem der bruger varmen, og hvortil varmen bruges. Det er altså afgiftsbelastningen hos slutbrugeren, der forsøges reguleret ved afgiftsreglerne.

Når slutafgiften både afhænger af, hvordan varmen er fremstillet, og hvortil varmen anvendes, er der til beregning af afgiften behov for oplysninger fra såvel brændselsleverandørerne/varmeproducenten og varmekunderne.

Som det kan ses i nedenstående eksempel, kan der imidlertid være mange led mellem den virksomhed, der indbetaler afgiften til staten, (leverer brændsel eller omdanner brændsel til fjernvarme) og den virksomhed, der bruger varmen og får godtgjort afgiften

Eksempel på en varmeleverance

1. Brændselsleverandør leverer brændsel til

2. Fjernvarmeproducent, der leverer varme til

3. Transmissionsselskab, der leverer varme til

4. Lokalt fjernvarmeforsyningsselskab, der leverer varme til

5. Ejendom der leverer varme til

6. Kunde

Den korrekte afgift forudsætter information gennem alle 6 led. Hvis afgiften skal beregnes korrekt, er det nødvendigt med oplysninger fra brændselsleverandøren og eventuelt varmeproducenten, idet afgiften på varmen afhænger af, hvilket brændsel, der er brugt og hvordan varmen er fremstillet.

Det er de registrerede virksomheder efter hver afgiftslov, der indbetaler afgiften til staten.

Oplysningerne om, hvilke afgifter der kan godtgøres, må ofte gives videre gennem adskillige led. Oplysningerne sendes nedad i systemet via fakturaer.

Yderligere gives godtgørelserne i løbet af året oftest på baggrund af budgettal og a conto opkrævninger, men således at der foretages en endelig opgørelse, når varmeåret er slut.

Der kan være mange afgiftsbetalere (energileverandører til varmeproducenter samt varmeproducenter) hvis afgiftsbetaling, der skal tages hensyn til ved beregning af den enkelte kundes afgiftsgodtgørelse.

Oplysningerne om afgiftsbetalingen fremgår af fakturaerne. Herved gives den enkelte kunde et incitament til selv at begrænse godtgørelserne. Hvis kunden mener at have aftaget mindre varme end det fremgår af fakturaen, vil kunden protestere mod fakturaen. Gives kunden ret, reduceres varmeregningen, men også den godtgørelse kunden kan få.

Der er også et incitament for de enkelte led til at sende oplysninger ned gennem kæden, idet leverandørerne har en interesse i at sende fakturaer.

Godtgørelserne i budgetåret er usikre både i omfang og i periodisering. Godtgørelserne bestemmes af usikre budgetter over, hvor stor afgiftsbelastningen vil være pr. energienhed og usikre opgørelser over det samlede energiforbrug og den tidsmæssige fordeling heraf over året.

Ved nettoafregning baseret på forbrugsregistrering vil de registrerede virksomheder (energileverandørerne og visse værker) i modsætning til nu ikke skulle betale fuld afgift af hele deres leverance, men kun af en del. Den andel af leverancen, som de skal betale afgift af, vil være forholdet mellem de ikke forbrugsregistrerede kunders forbrug og alle kundernes forbrug ganget med den fulde afgift.

Altså: hvis de forbrugsregistrerede virksomheder aftager 15 pct. af fjernvarmeleverancerne til kunderne på 50 GJ, skal leverandøren af gas til fjernvarmeværket, der har leveret 1000 m3 gas a 2,24 kr. i afgift, ikke indbetale 2.240 kr., men alene 1.904 kr.

På fakturaen fra leverandøren/brændselsforbrugeren til transmissionsselskabet og videre til fjernvarmeforsyningsvirksomheden vil andelen skulle angives, altså at der er leveret 44 energienheder med fuld afgift 44,8 kr./GJ samt 6 GJ med 0 kr./GJ afgift.

Tilsvarende gennem alle de forskellige led, idet der korrigeres for nettab.

En ordning for nettoafregning af varme

Efter at der ikke længere gives godtgørelse vedrørende rumvarme, er det få virksomheder, der i praksis får godtgørelse af afgiften på varme fra de kollektive varmeforsyningsnet.

Problemerne med forbrugsregistrering af fjernvarmekunderne skyldes for det første de mange led fra primær afgiftsbetaler (energileverandør eller forbrugsregistret værk) til slutkunden, herunder ikke mindst de mange forskellige praktiske måder, som budget og slutafregning er grebet an på.

For det andet skyldes problemerne, at der efterfølgende skal ske regulering af den afgift, som virksomheder udenfor fjernvarmeforsyningen (brændselsleverandøren) skal foretage.

For det tredje skyldes problemerne, at der skal sendes information »den forkerte« vej i leverandørkæden.

Det foreslås at give adgang til forbrugsregistrering af varme med de krav, der også opstilles til forbrugsregistrering for el og gas.

Som udgangspunkt bør der ikke være mellemled mellem den virksomhed, der er forbrugsregistreret og den virksomhed, der indbetaler afgiften til staten. Hermed sikres, at den korrekte information om, hvilke varer den registrerede virksomhed skal betale afgift af til staten, faktisk finder vej til den registrerede virksomhed.

Disse krav vil i praksis udelukke fjernvarmeforbrugere, der aftager varme i de tilfælde, hvor der er forskel på ejer af net og ejer af varmeproducent.

Det foreslås derfor, at det som en særlig regel tillades, at mellemhandlere af varme, hvor mindst 50 pct. af fjernvarmeleverancerne går til forbrugsregistrerede virksomheder i sig selv kan registreres. 50 pct. reglen opfyldes på baggrund af de seneste 12 måneders afsætning.

Efter bilagene til gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgifsloven er centrale kraftværker og kraftvarmeværker registrerede.

Den registrerede mellemhandler vil med dette forslag kunne modtage varmen afgiftsfrit fra en central kraftvarmeproducent under de ovenfor anførte forudsætninger og ligeledes videresende varmen afgiftsfrit til de forbrugsregistrerede kunder. Den registrerede mellemhandler skal stille sikkerhed for afgiften for den del af varmen, der leveres til ikke-registrerede virksomheder.

For at sikre korrekt afregning af afgiften i forbindelse med forbrugsregistrering og nettoafregning af energiafgifter indeholdt i varmeleverancer er det nødvendigt, at registrerede virksomheder, som leverer varme til forbrugsregistrerede virksomheder, herunder mellemhandlere, oplyser de forbrugsregistrerede virksomheder om varmeleverancens størrelse samt om det afgiftspligtige indhold af energi i varmeleverancen. Tilsvarende må mellemhandlere, der leverer varme til forbrugsregistrerede virksomheder, oplyse den forbrugsregistrerede virksomhed om varmeleverancens størrelse samt om det afgiftspligtige indhold af energi i varmeleverancen.

Efter den gældende lovgivning skal de registrerede virksomheder i forvejen afgive en række oplysninger om afgiftsindholdet i de varer (herunder varme), som de registrerede virksomheder sælger til andre registrerede virksomheder uden afgift. Det sker i fakturaen.

Desuden skal de registrerede virksomheder have foretaget en opgørelse af afgiftsindholdet i varer, der er leveret til andre registrerede virksomheder i afgiftsperioden (måneden), senest når virksomheden skal angive og betale afgiften for alle leverancerne m.v. den 15. i måneden efter.

Den nuværende lovgivning stiller imidlertid ikke krav om, hvornår oplysningerne om afgiftsindholdet i månedens leverancer ved en faktura gives til de registrerede kunder. Normalt vil leverandøren selv være interesseret i at oplyse dette hurtigst muligt, da fakturaen er en forudsætning for at kunne få leverancen betalt.

Det hænder dog med mellemum på grund af uheldige omstændigheder (f.eks. sygdom, EDB nedbrud mv.), at leverandøren ikke kan nå at sende oplysningerne videre til den registrerede kunde før den registrerede kunde selv skal angive.

Hvis kunden er uden skyld heri, vil myndighederne normalt udvise konduite i form af at acceptere, at kunden foretager en anslået angivelse og betaler herefter.

Afvigelsen fra det korrekte beløb vil herefter kunne korrigeres på næste angivelse. Kunden vil normalt vide, hvor meget energi, der er købt og usikkerheden knytter sig derfor oftest alene til hvor stor afgiftsbelastningen er pr. energienhed. Den nøjagtige afgiftsbelastning kender kun leverandøren. Det vil være en forudsætning for myndighedernes udvisning af konduite, at virksomheden, der foretager en anslået angivelse lader usikkerheden komme staten til gode f.eks. ved at tage udgangspunkt i en lidt højere afgiftsbelastning pr. energienhed end normalt.

Eksempel på nettoafregning af varme med udgangspunkt i gartnerierhvervet

Januar.

Værk A leverer 45.000 GJ og værk B leverer 5.000 GJ til gartnernes varmenet. Gartnernes varmenet modtager således 50.000 GJ, men på grund af et forsigtigt opgjort nettab på f.eks. 2 pct. kan der alene forventes afsat 49.000 GJ. Nettabet er det lavest konstaterede i de seneste 3 år.

Der sker en månedsaflæsning af de forbrugsregisterede aftagere ultimo januar, hvorefter der i alt er afsat 39.200 GJ til disse gartnerier. Gartnerne har således modtaget 80 pct. af den varme, der sandsynligvis er afsat i januar og andre, der skal tilfaktureres fuld afgift, har aftaget 20 pct.

Gartnernes varmenet modtager en slutafregning fra værk A og B inden x dage (aftalt med værk A og værk B). Fakturaen fra værk A og B er uden afgift, men det angives, hvor stor bruttoafgiften ville have været. Den har f.eks. været i alt på 2,45 mio. kr. svarende til 49 kr./GJ ab værkerne og 50 kr./GJ ab kunderne (afgiften er delt op i de forskellige energiafgifter).

Værk A og værk B undlader at betale afgift af leverancen til gartnerne.

Gartnernes varmenet angiver og indbetaler inden den 15. februar, 20 pct. af summen af afgift fra værk A og værk B, som gartnernes varmenet har fået oplyst, altså 490.000 kr.

Hvis der er sket a contoopkrævning hos kunderne før, kan beløbet allerede tidligere være indbetalt til staten.

De forbrugsregistrerede gartnere nettoafregner inden den 15. februar afgiften på baggrund af oplysninger fra gartnernes net om slutafregningen. Altså at den potentielle fulde afgiftsbelastning på gartnernes forbrug har været 50 kr./GJ ab gartner. De forbrugsregistrerede gartnere skal således f.eks. afregne 25.000 kr. inklusive varme til beboelsen knyttet til gartnerierne.

Det skal dog understreges, at der vil være enkelte fjernvarmeforbrugende virksomheder, der selv om de i øvrigt opfylder kravene til varmeforbrug og godtgørelsens størrelse, ikke vil kunne benytte den foreslåede ordning.

Der er mange variationer i den måde fjernvarmeforsyningen er organiseret på i forskellige egne af landet.

Indeværende forslag er udformet indenfor rammerne af forenklingsarbejdet. En løsning, der tilgodeser alle forbrugere af varme, der kan få betydelige afgiftsgodtgørelser, vil være særdeles kompliceret at gennemføre.

Det vil kræve, at der fastsættes regler for, hvordan budgettering og afregning af afgifter fastsættes og koordineres for alle de forskellige varmeproducenter og varmetransportører, der leverer og transporterer varme i forbundne net. Sådanne regler vil ikke i tilstrækkeligt omfang kunne tage højde for den mest praktiske måde at indrette sig på, hvilket de nuværende rammeregler giver mulighed for.

Regeringen vil dog fortsætte undersøgelserne af mulighederne for at lave en generel ordning, der ikke komplicerer administrationen unødigt. Det vil blandt andet ske i samarbejde med de berørte erhverv.

Sondring mellem energi til procesformål og rumvarme

Sondringen mellem energi til procesformål og energi til varmeformål er helt central i energiafgiftslovene. Årsagen hertil er, at momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt afgiften af energi, der anvendes til procesformål, men ikke af energi, der anvendes til rumvarmeformål. De pågældende regler findes i mineralolieafgiftslovens § 11, naturgasafgiftslovens § 10, kulafgiftslovens § 8 og elafgiftslovens § 11.

Imidlertid er regelsættet for sondringen mellem procesenergi og varmeenergi ganske komplekst. Skatteministeriet har derfor overvejet, hvorledes reglerne kan gives større klarhed ved at gøre selve procesdefinitionen klarere end tilfældet er i dag. I forbindelse hermed har det været afgørende, at grænsen mellem procesenergi og energi til rumvarmeformål ikke forrykkes, idet en sådan ændring af grænsen vil kunne stille nogle virksomheder dårligere end i dag, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med regeringens skattestop.

Skatteministeriet har overvejet mulighederne for at erstatte de nuværende godtgørelsesregler med en mere generel bestemmelse. Det er imidlertid opfattelsen, at indførelsen af en sådan bestemmelse ikke kan foretages uden at forrykke den nuværende grænse for, hvornår et energiforbrug anses for at være godtgørelsesberettiget eller belagt med afgift. Dermed vil en sådan ændring indebære en utilsigtet ændring af enten virksomhedernes afgiftsbelastning eller reglernes provenuvirkning. Endvidere er det Skatteministeriets opfattelse, at enhver ændring vil give anledning til nye grænsetilfælde.

Skatteministeriet har i forbindelse med analysen af godtgørelsesreglerne ligeledes undersøgt muligheden for at vende op og ned på strukturen, således at der altid er godtgørelse, men dog ikke til nærmere specificerede varmeformål. Dette indebærer imidlertid en reel risiko for, at grænserne mellem proces og varme bliver ændret, hvilket også vil have såvel provenumæssige som erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvorfor en sådan ændring ikke kan anbefales.

Der foreslås følgende præciseringer vedr. rumvarme og procesvarme

Godtgørelse af opvarmning af konstruktioner af bygninger

Det foreslås , at godtgørelsesreglerne præciseres for så vidt angår visse former for opvarmning i forbindelse med konstruktion af bygninger. I Landsskatterettens afgørelse i TfS 200.431 LSR blev den hidtidige praksis, hvorefter varmekanoner, der blev benyttet til opvarmning af konstruktionsmæssige hensyn i forbindelse med konstruktion af bygninger, underkendt. Efter den hidtidige praksis blev sådan energi anset for »rumvarme«, hvorefter der ikke var godtgørelse af afgiften. Landsskatteretten anså imidlertid sådan energianvendelse for energi til proces og traf derfor afgørelse om, at afgiften kunne godtgøres. Afgørelsen gav anledning til, at Told- og Skattestyrelsen udsendte et genoptagelsescirkulære med meddelelse om den nødvendige praksisændring.

Denne præcisering ændrer ikke på de kriterier, der lægges til grund for sondringen mellem rumvarme og procesenergi. Disse kriterier er en del af det generelle CO 2 -afgiftssystem, som allerede er notificeret og godkendt efter statsstøttereglerne af Europa-Kommissionen. Det vurderes derfor, at præciseringen ikke skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Tekniske installationer der ikke giver anledning til godtgørelse af elafgiften

I den nugældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, findes en beskrivelse af de tekniske installationer, der ikke giver anledning til godtgørelse af elafgift.

Energi til varmeleverancer er i almindelighed ikke omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse, medmindre leverancen omfattes af en specifik procesrelateret undtagelse. Godtgørelsesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 3, er blevet fortolket i overensstemmelse hermed ud fra et grundsynspunkt om, at begrebet »rumopvarmning« i bestemmelsen både dækker forbrug af elektricitet til fremstilling af varme, der anvendes af varmeproducenten selv, og i relation til forbrug af elektricitet til fremstilling af varme, der leveres fra varmeproducenten.

Det må dog også erkendes, at en snæver ordlydsfortolkning af bestemmelsen kan give det indtryk, at der kan ydes godtgørelse af afgift af elektricitet til brug i f.eks. varmepumper til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden. Dette blev også resultatet af Landsskatterettens behandling af en sag, hvori en virksomhed anvendte elektricitet til fremstilling af varme, der blev leveret fra virksomheden, jf. følgende uddrag af kendelsen

»Landsskatteretten finder, at det omhandlede forbrug ikke er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3. I henhold til bestemmelsens ordlyd er forbrug i nærmere angivne anlæg/installationer, herunder varmepumper, samt lignende anlæg beregnet til rumopvarmning undtaget fra tilbagebetalingsretten. Retten finder herefter, at elforbrug i forbindelse med drift af de i sagen omhandlede varmepumper ikke kan anses for omfattet af § 11, stk. 3, idet der konkret ikke er tale om varmepumper beregnet til rumopvarmning. Det omhandlede forbrug må derfor anses for tilbagebetalingsberettiget i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, idet der ikke i øvrigt i elafgiftsloven er hjemmel til at undtage elektricitet anvendt til fremstilling af varme, der er leveret af virksomheden, fra tilbagebetalingsretten. Det bemærkes, at energi forbrugt til varmeleverancer ikke er godtgørelsesberettiget i henhold til de øvrige afgiftslove samt, at det af lovbemærkningerne til den i 1995 foretagne ændring af elafgiftsloven kan udledes, at det var hensigten, at dette tillige skulle være gældende for elafgiften. Sådant forbrug kan imidlertid på grundlag af en ordlydsfortolkning af elafgiftslovens § 11 ikke anses for undtaget fra tilbagebetalingsretten, ligesom den dagældende § 11, stk. 4, som klart omfattede dette forbrug, blev ophævet ved lovændringen. Da det omhandlede elektricitetsforbrug opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, nr. 1, er virksomheden herefter ikke afgiftspligtig i henhold til elafgiftslovens § 8, stk. 2.«.

Skatteministeriet finder, at der grundlæggende ikke kan være tvivl om, at det har været hensigten med udformningen af § 11, stk. 3, at der skal gælde de samme regler uanset, om der anvendes olie, gas, kul eller el til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, men at dette ikke er kommet tilstrækkeligt klart til udtryk i den gældende lovbestemmelse. Da resultatet af Landsskatterettens fortolkning samtidig kan medføre, at der sker en afgiftsmæssig spekulation, foreslås det, at bestemmelsen præciseres, således at det klart fremgår, at der ikke er adgang til godtgørelse af afgift af elektricitet i varmepumper m.v. til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Desuden forslås, at der gives adgang til, at elektricitet forbrugt i varmeværker til fremstilling af varme i varmepumper med henblik på at levere varme til de kollektive fjernvarmenet, omfattes af den lave elafgiftssats, der gælder for opvarmning af helårsboliger. Forslaget er begrundet i, at el til produktion af varme i varmepumper i kraftvarmeværker er beskattet med en højere sats, end der gælder for varmepumper anvendt i almindelige helårshuse. Med forslaget udlignes forskellen i beskatning.

I perioden fra 1. juli til 1. januar 2005 foreslås det, at der gives adgang til, at elektricitet forbrugt i varmeværker til fremstilling af varme i varmepumper med henblik på at levere varme til de kollektive fjernvarmenet, kan benytte en afgiftssats for el, der ligger 8 øre under den lave elafgiftssats, der gælder for opvarmning af helårsboliger. Forslaget skal ses i sammenhæng med præciseringen af elafgiftslovens § 11, stk. 3 (dette forslags § 3, nr. 6), som indebærer en stramning for varmeværker, der anvender el til produktion af varme i varmepumper. Ved dette forslag udjævnes stramningen, indtil der er skabt klarhed over reglerne.

Nettoafgiftsbelastningen på fjernvarme fra et anlæg, hvor varmen dels kommer fra et kraftvarmeanlæg, dels fra en varmepumpe, der anvender kraftvarmeværkets egen producerede elektricitet, bør ikke være større end nettoafgiftsbelastningen på fjernvarme fra et tilsvarende anlæg, der afsætter elektriciteten.

Afgifts- og tilskudsreglerne bør indrettes med henblik på at nå dette mål.

Det er endnu ikke afklaret, hvilke ændringer, der eventuelt er påkrævet i henholdsvis afgiftsreglerne og tilskudsreglerne for at nå målet. Der vil være mulighed for at afklare dette spørgsmål inden 1. januar 2005. For ikke at lade denne usikkerhed komme sådanne værker til skade foreslås det, at der gives en afgiftsrabat med udløb 1. januar 2005 på 8 øre/kWh. Ved en sådan ekstra afgiftsrabat vil nettoafgiftsbelastningen på fjernvarme fra sådanne værker ikke blive større end for tilsvarende værker ved forventelige virkningsgrader på varmepumpen. Der forventes ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser ved forslaget. Varmeværker, der kan opnå afgiftsrabat efter dette forslag, kan ikke samtidig opnå tilskud til elproduktion.

De foreslåede løsninger for el i varmepumper til fremstilling af varme til de kollektive varmeforsyningsnet skal notificeres efter EU’s statsstøtteregler.

Den pågældende bestemmelse indeholder desuden begrebet »fast installerede«, hvorved elektricitet forbrugt i de pågældende installationer heller ikke giver adgang til afgiftsgodtgørelse. Sigtet med bestemmelsen har været, at virksomhederne ikke kan opnå godtgørelse for afgift af elektricitet, der forbruges i elbaserede varmeaggregater, der er opstillet for at dække et permanent rumvarmebehov i et lokale. Der er på den anden side heller ingen tvivl om, at det samtidig har været hensigten, at elektriske varmeaggregater, der placeres midlertidigt i lokaler for at dække et kortvarigt behov for varme, ikke skulle være omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, hvilket indebærer, at et sådant forbrug i stedet er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Den nuværende ordlyd af bestemmelsen har medført, at varmeaggregater, der ikke er fysisk fast installeret, ikke er anset for omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, uanset, at de som eneste varmekilde i et lokale, skulle dække det almindelige behov for rumvarme i lokalet.

Landsskatteretten har således i en konkret sag afsagt kendelse vedrørende den afgifts-/godtgørelsesmæssige stilling for forbrug af elektricitet i ikke-fastinstallerede radiatorer, der anvendes til opvarmning af et antal feriehytter på en campingplads, hvor radiatorerne var den eneste varmekilde. Landsskatteretten traf afgørelse om, at afgiften af elforbruget i de pågældende radiatorer er godtgørelsesberettiget efter elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Skatteministeriet er derudover blevet gjort bekendt med, at både den tekniske udvikling men ikke mindst de installationsmæssige bestemmelser for elvarmeaggregater har medført, at udtrykket »fast installeret« ikke længere har den samme mening i forhold til hensigten med den pågældende lovbestemmelse. Tidligere var det normalt, at alle permanente elapparater blev sluttet direkte til den faste elinstallation. Det vil med andre ord sige, at der var lighed mellem fast installation og permanent installation. Men efter at installeringen af stikkontakter er blevet billigere, og at der samtidig er et øget krav om servicevenlighed, er man i betydeligt omfang gået over til i stedet at slutte elvarmeaggregater til en stikkontakt, hvilket giver brugeren mulighed for selv at udskifte apparatet uden at involvere en autoriseret installatør.

Ikke mindst denne udvikling/ændring af de installationsmæssig forhold vil - med Landsskatterettens kendelse in mente - indebære en udhulning af den hidtidige lovbestemmelse. Endvidere kan det tilskynde virksomhederne til at erstatte andre varmekilder, f.eks. naturgasbaseret radiatorvarme med løstplacerede elradiatorer.

Af denne grund foreslås det, at begrebet »fast installeret« udgår af bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, som i stedet suppleres med en bestemmelse om, at der fortsat er afgiftsgodtgørelse for forbrug af elektricitet i elvarmeaggregater, der placeres midlertidigt i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.

I forbindelse med vurderingen af, om et rumvarmebehov er kortvarigt eller mere permanent, kan der blandt andet ses på, om der er tale om elforbrug til supplerende rumvarme i meget kolde perioder, hvor et eksisterende varmeforsyningsnet ikke kan dække behovet for rumvarme, eller om der foretages opvarmning af lokaler, hvor der almindeligvis ikke er behov for varme. Opvarmning af lokaler, hvor der er et grundlæggende varmebehov, f.eks. hotelværelser og hytter, kan ikke anses for kortvarigt, uanset at lokalet kun opvarmes i udlejningsperioden, f.eks. et par dage ad gangen.

Reglerne om opgørelse ved måling

Virksomheder, der anvender energi til både rumvarmeformål og procesformål, skal ikke foretage måling med henblik på en fordeling af energiforbruget, hvis energileverancen sker til hver sin olie-/brændselstank m.v. I disse tilfælde kan afgiften på fakturaen over olieleverancen til tanken, der forsyner procesanlægget, godtgøres efter procesreglerne, medens afgiften af olieleverancen på fakturaen til tanken, der forsyner rumvarmeanlægget, behandles efter rumvarmereglerne (ingen afgiftsgodtgørelse).

Hvis samme tank både forsyner procesanlægget og rumvarmeanlægget, skal der ske en måling af olieforbruget i enten rumvarmeanlægget eller procesanlægget.

Virksomheder, der både anvender energi til rumvarmeformål og til procesformål, og som benytter samme kedel m.v., skal foretage en fordeling af energiforbruget. Fordelingen mellem rumvarme og procesformål er reguleret i energiafgiftslovene. Fordelingen skal først ske mellem rumvarme og proces og derefter eventuelt mellem let og tung proces.

Hovedreglen er, at fordelingen af brændselsforbruget mellem rumvarme- og procesformål skal baseres på den samlede producerede varmemængde og den mængde varme, der anvendes til proces. Resten er til rumvarme.

For anlæg med en fremløbstemperatur på over 90 o C og i de tilfælde, hvor rumvarmeforbruget udgør mindre end 10 pct. af den samlede producerede varmemængde, kan opgørelsen baseres på den samlede producerede varmemængde og den mængde varme, der anvendes til rumvarmeformål, eller brændslet til rumvarmeformål kan opgøres direkte. Resten er til proces.

Som anført ovenfor er hovedreglen den, at fordelingen skal baseres på en måling af energiforbruget til proces. Baggrunden for dette er bl.a., at virksomhederne dermed har en egen interesse i, at målerne er i drift og virker. Det vil fordre en øget kontrolindsats fra ToldSkats side, hvis det modsatte var tilfældet.

De 4 energiafgiftslove indeholder dog bestemmelser, om ansættelser uden måling f.eks. den såkaldte kvadratmeterafgift, som kan erstatte en målerbaseret fordeling af energiforbruget til rumvarme.

Afgiftsbelastningen ved brug af standardsatser er generelt højere end afgiften ved måling.

Reglerne indebærer dermed, at virksomhederne har mulighed for at foretage en afvejning mellem måleromkostninger og afgiftsbetaling. Virksomhederne vil dermed kunne bruge standardsatserne i de tilfælde, hvor en afgiftsbesparelse ved måling er mindre end måleromkostningerne.

Anvendelse af standardsatser uden måling kan således føre til, at en uforholdsmæssig stor del af en virksomheds energiforbrug bliver henført til rumvarmeformål, også selv om størstedelen af energiforbruget kan være anvendt til procesformål. Virksomhederne kan i sådanne situationer opfatte bestemmelserne som uretfærdige og sanktionerende.

Skatteministeriet har i forbindelse med forenklingsarbejdet overvejet forskellige muligheder for at bringe virksomhedernes betaling af afgift mere i overensstemmelse med det faktiske forbrug til rumvarmeformål.

Skatteministeriet har i den forbindelse peget på to muligheder for lettelser

For det første er der visse muligheder for at indføre en regel, der gør det muligt for virksomhederne at vælge billigste målermæssige løsning, uanset om der installeres målere til måling af rumvarme eller procesenergi. Den hidtidige hovedregel er, at virksomheden skal måle den mængde energi, som den ønsker godtgørelse for. Dette princip bør fortsat gælde. På den anden side eksisterer der allerede i den nuværende lovgivning en undtagelse, når højst 10 pct. af den fremstillede energi benyttes til rumvarmeformål. Den gældende bestemmelse findes i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4.

Det foreslås nu, at reglen udvides til også at gælde de tilfælde, hvor det ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug udgør mindre end 200 GJ årligt. Dermed undgår de pågældende virksomheder at skulle foretage måling af den tilbagebetalingsberettigede andel.

For det andet er der mulighed for at indføre regler om efterregulering af afgiftsbetalingen, når der efterfølgende installeres målere.

En sådan regel sigter umiddelbart på de tilfælde, hvor det har vist sig, at en virksomhed igennem en periode enten ikke har installeret målere i tilstrækkelig omfang, eller at de installerede målere enten ikke har været monteret korrekt, eller at de ikke har virket, og hvor virksomheden efterfølgende opfylder de målermæssige krav m.v. fuldt ud.

Der kan også være tale om, at en kedel både forsyner en virksomhed med rumvarme og procesvarme via samme forsyningsnet, uden at der er installeret målere, at målerne ikke er installeret rigtigt eller at målerne ikke virker. Udgangspunktet er her, at kan der ikke foretages en fordeling, så skal hele forbruget af brændsler i kedlen beskattes som rumvarme.

Der kan også være tale om, at en virksomhed har installeret elvarmepaneler - som måske kun benyttes i kortere perioder af året - uden at virksomheden har målt elforbruget eller målt driftstiden i perioden.

Adgang til efterregulering indebærer en vis risiko for, at virksomhedens samlede afgiftsgodtgørelse, der er resultatet af en efterfølgende måling og regulering, overstiger den afgiftsgodtgørelse, som virksomheden havde kunnet få ved en korrekt måling i hele perioden, og at det derfor må pålægges virksomhederne at godtgøre overfor ToldSkat, at dette ikke er tilfældet.

Det forudsættes, at en efterfølgende regulering/yderligere godtgørelse af afgift kun må ske med tilladelse fra ToldSkat, og at reguleringen skal baseres på målinger over en 12 måneders periode. Det forudsættes endvidere, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold som udgangspunkt er uændrede, og at virksomheden kan fremlægge dokumentation for virksomhedens energiforbrug m.v. i den pågældende periode. Reguleringen kan maksimalt omfatte en 3 års periode, regnet fra det tidspunkt, hvor der sker en korrekt direkte måling.

Skatteministeriet har endvidere overvejet at indføre en mindstegrænse for regulering på 10.000 kr. som følge af at virksomheden hermed kan opnå en større afgiftsgodtgørelse end den ville have været berettiget til, hvis der var foretaget korrekt måling af energiforbruget i den pågældende periode. Beløbet er derfor fastsat på baggrund af den mulighed, der er for uberettiget vinding for virksomheden. Virksomheden selv må siges at bære en væsentlig egen skyld for, at den ikke tidligere har indrettet sig på en måler- og opgørelsesmæssig optimal måde.

Endelig finder Skatteministeriet, at det på baggrund af ovennævnte risikobetragtning i forhold til statskassen vil give en yderligere sikring af rigtigheden af en regulering, hvis der stilles krav om en revisorpåtegning, når en regulering overstiger et vist beløb, f.eks. 200.000 kr. I sådanne tilfælde skal virksomheden fremlægge en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om, at grundlaget for reguleringen er korrekt, og at reguleringen er korrekt opgjort.

På denne baggrund foreslås det, at energiafgiftsreglerne forsynes med en reguleringsbestemmelse, hvori det forudsættes,

1) at regulering kun kan ske efter tilladelse fra ToldSkat.

2) at regulering skal være baseret på en efterfølgende måling af 12 måneders varighed.

3) at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold som udgangspunkt er uændrede.

4) at reguleringsbeløbet skal overstige 10.000 kr., dvs. at kun beløb over 10.000 kr. udbetales.

5) at reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.

6) at der kan fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12 måneders periode.

Det foreslås, at virksomheder, der efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for opgørelse af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning, i stedet opsætter målere, kan benytte målerresultatet også på tidligere afgiftsperioder, såfremt der er tale om samme energiforhold.

Elforbrug til produktion af katalysatorer

Det foreslås at samle elforbrug til produktion af katalysatorer i ét punkt på proceslisten i stedet for 6 punkter. Der gives ikke adgang til at medregne mere elforbrug til produktion af katalysatorer til tung proces end i dag. Ændringen indebærer en lettelse af de administrative byrder forbundet med beregning af, hvilket energiforbrug, der hører under tung proces i forbindelse med produktionen af katalysatorer.

3.3. Øvrige forslag

Forudfakturering og godtgørelse

Energiafgifter opkræves ved, at visse virksomheder (oftest energileverandøren) skal registreres efter den pågældende afgiftslov. Den registrerede virksomhed indbetaler afgiften til staten (ToldSkat) af de mængder energi, der faktureres til kunden, men fakturerer afgiften videre til kunden. Kunden betaler en pris, der inkluderer afgiften. Momsregistrerede virksomheder kan herefter få godtgjort energiafgifter og kuldioxidafgift i et vist omfang hos ToldSkat, når kunden har modtaget en faktura.

Forudfakturering omhandler situationer, hvor en virksomhed udsteder en faktura før en given leverance. Der kan være gode grunde til at forudfakturere, f.eks. a conto-opkrævning af administrative hensyn eller et ønske om at begrænse en kreditrisiko. Forudfakturering betyder ofte hurtigere indtægter for staten, men i visse tilfælde taber staten herved.

Hvis der ikke er mellemhandlere mellem den registrerede virksomhed, der udfakturer afgiften, og kunden, vil staten ikke tabe ved forudfakturering, fordi der er samtidighed mellem afgiftsbetaling og godtgørelse. Kan kunden ikke trække afgiften fra, vinder staten ved forudfakturering, da afgifterne kommer i statskassen forud for forbruget. Kan kunden trække afgifterne fra, går det lige op, fordi leverandøren indbetaler for tidligt og kunden trækker afgifterne fra for tidligt.

Problemet med forudfakturering opstår, når der er en mellemhandler mellem den virksomhed, der indbetaler afgiften, og den virksomhed, der skal have afgiften retur. Der er ofte sådanne »mellemhandlere« for kraftvarme, idet det er kraftvarmeværket, der indbetaler afgiften til staten i takt med, at brændslet bruges til varmeproduktion, mens det typisk er fjernvarmeselskabet (det selskab der ejer varmeledningsnettet), der sender regningen til kunden.

Mellemhandlerne har nemlig mulighed for at udsende fakturaer, herunder a conto fakturaer, på baggrund af den forventede afgift på leverancen. Denne fleksibilitet er det vigtigt at kunne fastholde.

Mellemhandlerne kan i visse tilfælde bevidst eller ubevidst således komme til at forudfakturere, før den egentlige afgiftsbetaler har afregnet afgiften med staten.

Hvis kunden trækker afgiften fra på baggrund af fakturaen, kan det ske, at afgiften godtgøres til kunden, før afgiften er indbetalt af energileverandøren til staten.

Dette kan beskrives ved følgende eksempel

En virksomhed får leveret fjernvarme fra et kraftvarmeværk via en mellemhandler. Virksomheden modtager i januar en faktura fra mellemhandleren for varme produceret og leveret i marts. I februar får virksomheden tilbagebetalt afgifter fra ToldSkat på baggrund af fakturaen. Afgiften indbetales til staten af kraftvarmeværket i april.

De nuværende regler fastsætter godt nok, at det er en betingelse for godtgørelsen, at energien er modtaget og forbrugt, samt at den er tilfaktureret virksomheden, men for de virksomheder, der f.eks. alene måler forbruget en gang hvert år, har man af praktiske hensyn tilladt, at godtgørelsen alene afhang af, at der er modtaget faktura.

I langt de fleste tilfælde har dette ikke nogen negativ virkning for statsfinanserne. I nogle tilfælde godtgøres der måske lidt for hurtigt, mens der i andre tilfælde godtgøres lidt for langsomt, og i de fleste tilfælde er der tale om beskedne forskydninger for beskedne beløb.

Der har dog været tilfælde af mellemhandlere, der mere systematisk har forudfaktureret, hvorved staten har mistet likviditet. I visse tilfælde har det været bevidst for at opnå en likviditetsgevinst på statens regning, mens det i andre tilfælde har været begrundet i et ønske om at reducere kreditrisikoen.

Som nævnt kan myndighederne med de nuværende regler forlange, at godtgørelsen først finder sted, både når faktura er modtaget og varen er fysisk modtaget. Dette sker som nævnt ikke generelt, da det vil få et ellers smidigt a conto afregningssystem til at bryde sammen, herunder medføre at alle, herunder mindre forbrugere, foretager månedsaflæsning og fører et dobbelt regnskab for energikøb (både noterer fakturadato og fysisk forbrugsdato). Da der er en lang praksis for at godkende godtgørelserne alene på baggrund af fakturaen, har myndighederne været tilbageholdende med at forlange, at varen fysisk er modtaget eller forbrugt, for at godtgørelsen kan ske.

Mindre energiforbrugere modtager som hovedregel energi fra en registreret virksomhed, hvorved der ikke er noget samtidighedsproblem mellem afgiftens indbetaling og godtgørelse. Desuden har mindre energiforbrugere pga. det lavere energiforbrug og afgiftsbetaling ikke noget stort incitament til spekulativ kredittagning gennem forudfakturering og godtgørelse.

Det foreslås at give adgang til, at virksomheder med et lavt energiforbrug kan få mulighed for at få tilbagebetalt energiafgifter på baggrund af a conto faktureringer, uden at den fysiske leverance af energi er modtaget af virksomheden.

Samtidig foreslås det at præcisere, at for virksomheder med et stort energiforbrug kan godtgørelse af energi- og kuldioxidafgift ikke ske, før energileverancen har fundet sted, og den dermed fysisk er modtaget i virksomheden.

Videre foreslås det, at såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer for elektricitet, gas og varme, hvor afgiften er forfaldet. For varme skal afgiften være forfaldet for afgiftspligtige brændsler til varmefremstilling.

Dette giver mulighed for en situationsbestemt indskrænkning i adgangen til godtgørelse af afgifter i de tilfælde, hvor en forbruger søger godtgørelse for afgifter længe før forbruget, og dermed leveringen af de afgiftspligtige varer. Hermed kan de statslige told- og skattemyndigheder fremover nægte at godkende tilbagebetaling af energiafgifter, såfremt tilbagebetalingen skal ske på baggrund af forudfaktureringer.

Den foreslåede løsning vedrørende forudfakturering skal notificeres efter EU’s statsstøtteregler.

Svovlfattig diesel og gas til rutekørsel

Svovlfattig dieselolie, gas og elektricitet, som anvendes til visse former for buskørsel (rutekørsel) er fritaget for energi- og CO 2 -afgift.

Hjemmelen for afgiftsfritagelsen findes for så vidt angår mineralolie i artikel 8, stk. 4 i det hidtil gældende mineralolieafgiftsdirektiv – direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 – hvorefter sådanne ordninger kan indføres af miljømæssige hensyn og efter godkendelse af Rådet. På denne baggrund har Rådet vedtaget, at Danmark kan opretholde en ordning for så vidt angår køretøjer, som anvendes til lokal offentlig transport , jf. Rådets beslutning af 12. marts 2001 om punktafgiftsnedsættelser og -fritagelser for visse mineralolier, når disse anvendes til særlige formål.

Bestemmelserne i lov om international buskørsel er imidlertid i dag inkorporeret i lov om buskørsel, og praksis har været sådan, at der generelt indrømmes afgiftsgodtgørelse for svovlfattig dieselolie og gas, når blot tilladelsen var givet efter lov om buskørsel. Der er derfor i praksis også givet godtgørelse til den form for international buskørsel, som omfattes af lov om buskørsel.

Tilladelse til rutekørsel med bus gives i visse tilfælde med hjemmel i forordning nr. 684/92/EØF som ændret ved forordning nr. 11/98/EF (Forordning om fælles regler for international personbefordring med bus), og også tilladelser givet i medfør af denne forordning er af skattemyndighederne fortolket som værende givet efter lov om buskørsel.

Det foreslås at indskrive nugældende praksis for afgiftsgodtgørelse for svovlfattig diesel og gas til både lokal og international rutekørsel i lovteksten i CO 2 -afgiftsloven.

Fritagelsen for CO 2 -afgift og energiafgift af svovlfattig dieselolie, gas og elektricitet til international rutekørsel skal ske efter tilladelse fra Rådet vedtaget med enstemmighed efter energibeskatningsdirektivets artikel 19. Bestemmelsen kan derfor ikke træde i kraft, før Rådets tilladelse foreligger.

For at sikre overensstemmelse i formuleringerne i energiafgiftslovene foreslås det endvidere, at de tilsvarende bestemmelser i mineralolieafgiftsloven og gasafgiftsloven omformuleres, så de svarer til den nye formulering i CO 2 -afgiftsloven. Der er dog ingen realitetsændringer på dette punkt i mineralolie- og gasafgiftslovene.

Dampretur

Da ordningen vedrørende afgiftsnedsættelse til fordel for benzin solgt fra anlæg med dampretur blev vedtaget af Folketinget i 1995, skulle ordningen efterfølgende godkendes i EU, før den kunne træde i kraft. EU’s godkendelse af ordningen trak imidlertid ud, og det blev derfor overvejet at ændre ordningen fra en afgiftsnedsættelse til en tilskudsordning. Resultatet blev, at man valgte at lade begge muligheder stå åbne og dermed indføre begge muligheder i lovgivningen. Tilskudsordningen følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 10. I ikrafttrædelsesbestemmelserne anføres, at tilskudsordningen ikke sættes i kraft, hvis afgiftsnedsættelsen godkendes af EU. Afgiftsnedsættelsen blev sat i kraft i 1. januar 1996 efter godkendelsen fra EU var modtaget. Tilskudsordningen er dermed aldrig sat i kraft.

Det foreslås derfor nu at fjerne bestemmelsen om tilskud til benzin solgt fra anlæg med dampretur, fordi tilskudsordningen aldrig er blevet sat i kraft.

Bestemmelsen er overflødig og kan fjernes uden konsekvenser.

4. Ikrafttrædelsesbestemmelserne

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2004.

Efter direktivteksten skal energibeskatningsdirektivets bestemmelser anvendes fra 1. januar 2004. Det foreslås derfor, at de bestemmelser, der vedrører energibeskatningsdirektivet får virkning fra 1. januar 2004.

Efter denne lovs § 1, nr. 4 og § 3, nr. 16 fritages el, der anvendes til fremstilling af el, og brændsler, der medgår til produktion af tilsvarende brændsler, for afgift. Fritagelsen skal også have virkning fra den 1. januar 2004. Dermed skal afgift, der er indbetalt fra 1. januar til den 30. juni 2004 af det nævnte forbrug, tilbagebetales. Det drejer sig om eldistributionsbidrag af el til elproduktion, samt CO 2 -afgift af kul og naturgas der medgår til produktion af kul og naturgas, jf. almindelige bemærkningerne ovenfor. Det tilbagebetalingsberettigede forbrug er forbruget til procesformål af disse energiprodukter i forbindelse med produktion af tilsvarende energiprodukter.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere tekniske regler for opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede forbrug f.eks. på baggrund af måling eller beregning af de mængder energiprodukter, der er medgået direkte til produktion af tilsvarende energiprodukter. De nærmere regler for opgørelsen af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vil blive fastsat i samarbejde med de berørte erhverv. Da det samlede provenutab på årsbasis forbundet med disse fritagelser forventes at udgøre ca. 1,2 mio. kr., forventes det, at provenutabet forbundet med tilbagebetalingen er ca. 500.000 kr. Dette beløb er indeholdt i provenutabet på 1,2 mio. kr. nævnt i provenubemærkningerne.

I § 1, nr. 6 implementeres den del af energibeskatningsdirektivet, der forhøjer afgiftssatserne på gas- og dieselolie og fuelolie for virksomheder, der er omfattet af reglerne om tung proces, men som ikke har indgået energispareaftaler. Med den foreslåede ændring forhøjes fradraget i godtgørelsen til de virksomheder, der anvender godtgørelsesreglerne for såkaldt tung proces uden en energispareaftale. Fradraget udgør herefter 0,7 øre pr. l gas- og dieselolie og 3,175 øre pr. kg fuelolie. Da der er tale om en bebyrdende foranstaltning, foreslås det, at denne ændring først træder i kraft den 1. juli 2004. I perioden indtil da gælder de hidtidige regler i kuldioxidafgiftsloven vedr. fradrag i godtgørelsen af fuelolie. Tilsvarende gælder for ophævelsen af adgangen til afgiftsfritagelse for kul, der anvendes i lystfartøjer, som foreslås at træde i kraft den 1. juli 2004.

For at give virksomhederne tid til at omstille edb-systemer m.v. foreslås det, at omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces først træder i kraft den 1. januar 2005.

Lempelsen af afgiften af svovlfri diesel og gas til international rutekørsel skal godkendes af Rådet. Det foreslås derfor, at skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når Rådets godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Tilføjelsen til proceslisten, nettoafregning af afgifter af gas, el og varme, el i varmepumper til fremstilling af varme til de kollektive varmeforsyningsnet og adgang til forudfakturering skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det foreslås derfor, at skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når de nødvendige godkendelser foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

I de tilfælde, hvor skatteministeren bemyndiges til at sættes bestemmelserne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger, vil ikrafttrædelsen ske under rimelig hensyntagen til de berørte branchers muligheder for at tilpasse forretningsgange, edb-systemer m.v. til de ændrede regler.

Desuden foreslås overgangsregler for løbende leverancer, hvor afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter lovens ikrafttræden.

5. Provenumæssige konsekvenser

5.1. Implementering af energibeskatningsdirektivet

Foreslåede ændringer

Beløb

Præcisering af afgiftsområdet

Ingen provenumæssige konsekvenser

Definition af fritidsfartøjer

Ingen provenumæssige konsekvenser

Naturgas og kul om bord på skibe

Ingen provenumæssige konsekvenser

Nye minimumssatser for gas/dieselolie og fuelolie til tung proces uden aftale

Provenugevinsten skønnes at blive på ca. 200.000 kr. årligt

El til produktion af el

Provenutabet forventes at blive på ca. 1 mio. kr. årligt

Brændsler til produktion af tilsvarende brændsler

Provenutabet forventes at blive på ca. 200.000 kr. årligt

Brændstof i kommercielle køretøjers tanke

Ingen provenumæssige konsekvenser

Nettoeffekt i alt

Provenutab på ca. 1 mio. kr. som følge af tilpasningen til energibeskatningsidirektivet

5.2. Øvrige ændringer

Nettoafregning af energiafgifter

Ved forbrugsregistrering vil sælgerne ikke skulle betale afgift på leverancer til de kunder, der er forbrugsregistrerede, og de forbrugsregistrerede kunder vil alene skulle betale nettoafgiften af deres forbrug.

Herved mister sælgerne en kreditfordel vedrørende afregning af afgifter og moms heraf til staten, men denne kreditfordel er ofte overvæltet til kunderne enten i form af lavere priser end ellers eller i form af en rentefri kredit.

De forbrugsregistrerede virksomheder slipper derimod for en debetulempe, der i praksis er den samme som sælgernes kreditfordel.

Ændringen er derfor som udgangspunkt neutral for staten og vil i et frit konkurrencemarked også være neutral for sælgere og købere, men på de regulerede markeder for el, gas og varme vil forbrugsregistrering kunne give virksomhederne en fordel men på bekostning af andre kundegrupper.

Sælgerne af energi mister en kreditfordel men får også reduceret deres kreditrisiko. Derimod får staten ofte i praksis et større tab på dårlige betalere.

Med usikkerhed vurderes virkningerne at være

Mio. kr.

Leverandører

Virksomheder

Staten

Rentegevinst ved forbrugsregistrering

-5,0

+5,0

0

Færre tab på dårlige betalere

+5,0

0

-0,1

Mindre modregningsmulighed for staten ved færre godtgørelser

0

*)

-2,5

Administrativ besparelse

-

+

(-)

Netto

0

+5

- 2,4

*) Andre kreditorer end staten og energileverandøre vil tabe, men en del af det forventede tab overvæltes på virksomheder.

Forudfakturering

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den foreslåede præcisering af reglerne mod forudfakturering vil styrke statsfinanserne med ca. 1,5 mio. kr. årligt, men værne finanserne mod større tab fremover, såfremt brugen af mellemhandlere for el og gas bliver mere udbredte, og de nuværende muligheder mere systematisk og bevidst søges misbrugt.

Øvrige ændringer i alt

Ændring

Mio. kr.

Tilbagebetaling af CO 2 -afgift til let proces

Ingen provenumæssige konsekvenser

Nettoafregning af energiafgifter

Nettoafregning skønnes med en vis usikkerhed at medføre et provenutab på ca. 2,4 mio. kr

Registreringsbestemmelser vedr. el- og gasafgift

Ingen provenumæssige konsekvenser

Præciseringer for energi til procesformål og rumvarme

Ingen provenumæssige konsekvenser

Reglerne om opgørelse ved måling

Ingen provenumæssige konsekvenser

Elforbrug til katalysatorer

Ingen provenumæssige konsekvenser

Forudfakturering

Med en vis usikkerhed skønnes et merprovenu på ca. 1,5 mio. kr.

Svovlfattig diesel og gas til rutekørsel

Ingen provenumæssige konsekvenser, idet gældende praksis med denne lovændring indskrives i loven

Dampretur

Ingen provenumæssige konsekvenser

Nettoeffekt i alt

Samlet forventes der et provenutab på 0,9 mio. kr. som følge af de foreslåede ændringer

5.3. Samlet provenueffekt

Det samlede provenutab af de foreslåede tilpasninger skønnes at være på i alt 1,9 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet skønnes overvejende at komme decentrale og i mindre grad de industrielle og centrale kraftvarmeværker til gode. Forslaget forventes ikke at få nævneværdige konsekvenser for andre energiproducenter.

Virksomheder, der bruger fuelolie eller gas/dieselolie til tung proces og som ikke har energispareaftale med Energistyrelsen, vil opleve en særdeles beskeden forhøjelse af deres energiafgiftsbetaling.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder en række ændringer som led i regeringens arbejde med at mindske erhvervslivets administrative byrder. Lovforslaget medfører en formindskelse af erhvervslivets administrative byrder i forbindelse med håndteringen af energiafgifterne.

Dette kommer særligt til udtryk ved

- at ca. 150.000 virksomheder ikke længere skal søge godtgørelse for CO 2 -afgift af let proces.

- at det bliver muligt at nettoafregne el-, gas- og varmeafgift i lighed med den eksisterende mulighed for mineralolie- og kulafgift.

- at målerresultater i en række tilfælde vil kunne benyttes med tilbagevirkende kraft.

- at ved blandet anvendelse af afgiftspligtige varer til procesformål og rumvarmeformål kan virksomheder benytte en direkte opgørelse, hvis energien til rumvarmeformål er mindre end 200 GJ årligt, hvorved antallet af målepunkter reduceres.

Desuden præciseres gældende ret på en række punkter, hvilket forbedrer virksomhedernes retssikkerhed.

Nettoafregning af energiafgifter

Alt andet lige vil det give energileverandørerne større administrative omkostninger at skulle opkræve forskellig afgift alt efter, om kunden er forbrugsregistreret eller ej.

De kunder, der lader sig forbrugsregistrere vil derimod typisk få færre administrative omkostninger. Oplysningerne til brug for en nettoangivelse er de samme som bruges til en anmodning om afgiftsgodtgørelse, men hvis godtgørelsen skal udbetales tidligt, skal anmodningen herom sendes straks i måneden efter forbrugsmåneden, mens en nettoafgiftsangivelse først skal indsendes medio måneden.

Omlægningen af CO 2 -afgift af let proces

De administrative lettelser forbundet med den del af lovforslaget, der omhandler omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces, er i øjeblikket ved at blive vurderet i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Resultatet herfra vil blive sendt til Folketingets Skatteudvalg, når det foreligger.

For så vidt angår de andre dele af lovforslaget, vurderes de administrative konsekvenser af disse at være så små, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade et virksomhedspanel vurdere disse.

8. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre engangsudgifter på ca. 215.000 kr. til systemtilretninger og information samt 3 årsværk til sagsbehandling i ToldSkat i forbindelse med implementeringen af lovændringerne.

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige driftsudgifter.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser af betydning for miljøet.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have direkte konsekvenser for borgerne.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget implementerer direktiv 2003/96/EF (energibeskatningsdirektivet). Efter direktivets art. 28 skal Danmark underrette Kommissionen om vedtagelsen af de nødvendige love og administrative bestemmelser som er følge af implementeringen af energibeskatningsdirektivet. Egentlig EU-godkendelse af implementeringen skal ikke ske.

For så vidt angår den foreslåede præcisering af reglerne for fritagelse af afgift af visse former for brændstof til rutekørsel med bus, skal denne præcisering godkendes af Rådet efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Bestemmelsen kan derfor ikke træde i kraft, før en sådan godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Rådets godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Den nuværende »procesliste« (bilaget til CO 2 -afgiftsloven) er godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne. Den foreslåede tilføjelse vedr. nyt pkt. 36 skal godkendes af Kommissionen, før den kan sættes i kraft. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Efter energibeskatningsdirektivets artikel 6 er det valgfrit for det enkelte medlemsland, hvorvidt de fritagelser og lempelser, som direktivet giver mulighed for, skal gennemføres som fritagelser eller godtgørelser. Samtidig kan medlemslandene efter artikel 11, stk. 4, begrænse anvendelsen af lavere afgifter til erhvervsmæssigt brug dvs. differentiere mellem energiafgifterne mellem forskellige former for erhvervsmæssige anvendelser. Det vurderes, at de forenklinger og løsninger, der foreslås i dette lovforslag, er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Imidlertid vurderes det samtidigt, at de forslåede løsninger vedr. nettoafregning af energiafgifter, el i varmepumper til fremstilling af varme til de kollektive varmeforsyningsnet og adgang til forudfakturering kan indeholde statsstøtteelementer, uanset at disse løsninger er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet. Derfor skal disse løsninger notificeres for Europa-Kommissionen og godkendes efter statsstøttereglerne, før reglerne kan træde i kraft. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte reglerne i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

12. Kommunikationsplan

Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier igangsat et pilotforsøg med kommunikationsplaner. Pilotforsøget - som bl.a. omfatter det foreliggende lovforslag - går ud på i lovforslagets bemærkninger at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver bekendt med de nye regler.

I lovforslagene skal derfor indarbejdes kommunikationsplaner for, hvordan målgruppen for lovforslaget mest hensigtsmæssigt bliver bekendt med de nye regler.

I dette lovforslag gennemføres en række forenklinger og justeringer af energiafgiftslovene. Endvidere gennemføres EU’s nye energibeskatningsdirektiv i dansk lovgivning.

Målgruppen for det foreliggende lovforslag er alle momsregistrerede virksomheder, herunder især energisektoren, virksomheder omfattet af kuldioxidafgiftlovens procesliste, ikke-momsregistrerede virksomheder, der bedriver personbefordring samt rådgiverbranchen.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har samtidig været offentligt tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside. Endvidere er dele af lovforslaget under behandling i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets testpaneler. Resultatet af testpanelets behandling vil blive tilsendt Folketinget, når det foreligger.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Samtidig vil ToldSkat informere om de nye regler på ToldSkats hjemmeside. Desuden overvejes at udsende nyhedsbreve til relevante grupper virksomheder. Forskellige presseinitiativer er ligeledes under overvejelse.

13. Høring

Lovforslaget har forinden fremsættelsen været sendt i høring hos

Advokatrådet

A/S Dansk Shell

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme

Byggeriets Arbejdsgivere

CO-Industri

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Rederiforening

Danmarks Vindmølleforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Dambrugerforening

Dansk Energi

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Handel og Service

Dansk Industri

Dansk Landbrug

Dansk Textil og Beklædning

Dansk Transport og Logistik

Danske Fjernvarmeværkers Forening

Danske Entreprenører

Den Danske Skatteborgerforening

Denerco Oil

Det Økologiske Råd

Dong A/S

Dong Transmission A/S

ELFOR

Elkraft System

Elkraft Transmission

Elsam A/S

Elsparefonden

Eltra

Elektricitetsrådet

Energi Danmark

Energi E2 A/S

Energi Randers

Fibertex A/S

Forbrugerrådet

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for Slutbrugere af Energi

Foreningen for Energi og Miljø

Frederiksberg Kommune

Fællessekretariatet for HNG/MN

Greenpeace Danmark

HTS Interesseorganisation

Handel, Transport og Serviceerhvervene

Haldor Topsøe A/S

Håndværksrådet

Ingeniørforeningen Danmark

KTO

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landbrugsrådet

Mærsk Olie og Gas A/S

Naturgas Fyn

NESA

NOAH

Organisationen for vedvarende energi

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Samvirkende Energi- og Miljøkontorer

SID

Skattechefforeningen

Skatterevisorforeningen

Statoil A/S

Vindmølleindustrien

WWF

Østkraft

I oversigten nedenfor er de modtagne høringssvar gengivet og kommenteret i kort form. Desuden er det anført, hvor høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Organisation

Høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

I elafgiftslovens § 8, stk. 2, om elværkernes eget forbrug, bør der henvises til elafgiftslovens § 11, stk. 1,2 og 14 (stk. 14 bliver stk. 15) i stedet for hele § 11.

Forslaget er imødekommet.

Banestyrelsen

Ingen bemærkninger.

CO-Industri

Ingen bemærkninger.

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkninger.

Dansk Dambrugerforening

Dansk Dambrugerforening finder det særdeles positivt, at Skatteministeriet med forslaget forsøger at gennemføre forenklinger og præciseringer i energiafgiftslovgivningen, men vurderer at der er behov for yderligere forenklinger.

Dansk Dambrugerforening foreslår, at rumvarme i indendørs dambrug defineres som procesvarme.

Der verserer pt. en sag ved Vestre Landsret, som forventes at afklare retstilstanden på dette område. Skatteministeriet ønsker ikke at foregribe domstolens afgørelse ved en lovændring på nuværende tidspunkt.

Dansk Energi

Dansk Energi er enig i lovudkastets overordnede intentioner, men har problemer vedr. nettoafregning af energiafgifter

vil koste netselskaberne mere end 10 mio. kr. årligt i likviditets- og rentetab,

vil medføre øgede omkostninger til administration som følge af en mere besværlig opkrævningsproces,

vil efterlade risikoen for at lide tab hos netselskaberne, når mindre kreditværdige virksomheder går konkurs. Dette problem kan løses ved at indføre samme regler om uerholdelige fordringer i energiafgiftslovene som i momsloven.

Dansk Energi ønsker at få løst netselskabernes afgiftsrefusionsproblem ved konkurser.

Skatteministeriet erkender, at netto-afregning af energiafgifter vil fratage energileverandørerne deres nuværende likviditets- og rentefordel. Efter Skatteministeriets beregning svarer denne fordel i dag til ca. 5 mio. kr. Samtidig vil nettoafregning medføre øgede administrative omkostninger hos energiselskaberne.

Energileverandørerne vil modsat få en fordel ved nettoafregning, idet kreditrisikoen for de forbrugsregistrerede virksomheder flyttes fra energileverandøren til staten. Denne risiko søges minimeret ved at opstille en række krav til virksomheder, der forbrugsregistreres.

Staten kan ikke påtage sig kreditrisikoen ved energileverandørernes kunder. Energileverandørerne har langt bedre mulighed end staten for at kende deres egne kunder og sikre sig på forskellige måder, f.eks. ved at stille krav om forudbetaling inden levering for usikre betalere.

Dansk Erhvervsgartnerforening

Energibeskatningsdirektivet

Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) efterlyser en bekræftelse på, at der ikke ved lovforslaget sker nogen ændringer i jordbrugserhvervenes afgiftsbetaling.

Nettoafregning af energiafgifter

DEG erklærer sig meget tilfreds med at der med lovforslaget skabes mulighed for at overgå til nettoafregning for el, gas og varme med forbedring af energitunge virksomheders rammevilkår som konsekvens.

DEG foreslår, at forbrugsgrænsen på 100.000 kWh årligt nedsættes til 50.000 kWh årligt for at også mindre virksomheder kan komme ind under ordningen.

Opgørelse af rumvarme ved måling

DEG er tilfreds med forslaget, men finder at det foreslåede bundfradrag bør nedsættes fra 20.000 kr. til 10.000 kr.

Energibeskatningsdirektivet

Alene satserne for CO 2 -afgift af gas/dieselolie og fuelolie til tung proces uden aftale hæves for at overholde minimumssatserne i energibeskatningsdiretivet. Der sker ingen ændringer målrettet jordbrugserhvervene.

Nettoafregning af energiafgifter

Som anført i kommentaren til høringssvaret til Dansk Textil og Beklædning er muligheden for nettoafregning af energiafgifter rettet mod de virksomheder, der er hårdest belastet af den nuværende opkrævningsform.

Opgørelse af rumvarme ved måling

Det erkendes, at bundfradraget på 20.000 kr. er højt sat. Forslaget om en nedsættelse til et bundfradrag på 10.000 kr. imødekommes derfor.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) finder, at satserne for gas/dieselolie og fuelolie til tung proces med aftale bør nedsættes til niveauet for andre brændsler til tung proces, dvs. 3 kr. pr. ton CO 2 , idet det nye energibeskatningsdirektiv giver mulighed herfor.

Videre finder DI, at afgiftssatserne efter omlægning vedr. let proces bør angives med en decimal for at opnå en neutral omlægning.

Det er tilstræbt, at den foreslåede gennemførelse af energibeskatningsdirektivet i videst mulige omfang er provenuneutral. Derfor nedsættes satserne for gas/dieselolie ikke, selv om direktivet åbner mulighed herfor. Alene de obligatoriske krav i energibeskatningsdirektivet foreslås gennemført.

Forslaget om at angive afgiftssatserne med én decimal imødekommes for at opnå den nødvendige præcission og neutralitet.

Dansk Handel & Service

Dansk Handel & Service finder det generelt positivt, at der arbejdes på at skabe forenklinger. Forslagene om omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces og muligheden for efterregulering ved installation af målere er positive.

Samtidig fremfører Dansk Handel & Service, at de nuværende principper for energibeskatning er stærkt konkurrenceforvridende mellem serviceerhverv og fremstillingserhverv og bør ændres.

Nettoafregning af energiafgifter

Dansk Handel og Service mener, at lovforslaget medfører, at fradrag for energiafgifter skal dokumenteres på grundlag af forbrugsregistrering i strid med skattestoppet.

Statens og energileverandørernes rentefordel ved den nuværende afregningsmetode er ikke rimelig. Der bør gives udvidet adgang til at virksomhederne kan forbrugsregistreres, f.eks. ved at fjerne 90 pct. kravet.

Opgørelse ved måling

Bundfradrag på 20.000 kr. foreslås fjernet.

Bilagene til el- og vandafgiftlovene

Bilagene til el- og vandafgiftslovene foreslås fjernet.

Efter de nuværende afgiftslove kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort hele energiafgiften og dele af CO 2 -afgiften til procesformål, mens energi- og CO 2 -afgiften til rumvarme og varmt vand ikke tilbagebetales. Afgifterne af el og vand for visse serviceerhverv tilbagebetales ikke. Udgangspunktet er, at forbrug i visse serviceerhverv er ligestillet med husholdningernes forbrug og derfor beskattes i samme omfang som husholdningerne.

Nettoafregning af energiafgifter

Med forslaget om nettoafregning af el, gas og varme gives der en valgfri mulighed for visse virksomheder med et stort energiforbrug. For de virksomheder, der ikke opfylder kravene til forbrugsregistrering eller vælger ikke at benytte muligheden, sker der ingen ændring i afregningsforholdene vedr. energi- og CO 2 afgifter. Det må derfor bero på en misforståelse, at forslaget skulle indebære øgede belastninger i strid med skattestoppet.

I langt de fleste tilfælde vil indbetaling af afgift til staten fra den registrerede energileverandør og udbetaling til virksomheder, der søger godtgørelse, være stort set sammenfaldende, hvorfor statens rentefordel er begrænset.

Der henvises desuden til svaret til Dansk Textil og Beklædning.

Opgørelse ved måling

Efter høringsrunden er det besluttet, at bundfradraget reduceres til 10.000 kr.

Bilagene til el- og vandafgiftslovene

Forslaget fra Dansk Handel & Service vil indgå i regeringens videre arbejde med forenklinger.

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

Energibeskatningsdirektivet

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet efterlyser en bekræftelse på, at der ikke ved lovforslaget sker nogle ændringer i jordbrugserhvervenes afgiftsbetaling.

Nettoafregning af energiafgifter

Dansk Landbrug og Landbrugsraadet foreslår, at forbrugsgrænsen på 100.000 kWh årligt nedsættes til 50.000 kWh årligt. Alternativt foreslås, at kravet om, at godtgørelsen skal udgøre 90 pct. af afgiftstilsvaret, nedsættes.

Der efterlyses en præcisering af, at der skal være tale om et samlet forbrug i beregningen af forbrugsgrænserne.

Endvidere foreslås det, at kun relevante skatter og afgifter skal indgå i vurderingen af, om virksomheden er en god betaler, som kan forbrugsregistreres. Administrationen af registreringskravene bør ske med udgangspunkt i sund fornuft.

Forudfakturering

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet fremfører, at virksomheder med et energiforbrug over forbrugsgrænserne i lovforslaget bør kunne få adgang til godtgørelse på baggrund af a conto-opkrævninger, hvis hovedparten af energien er leveret fysisk til virksomheden.

Endvidere fremføres, at godtgørelse bør være mulig, uden at virksomheden skal foretage kvartalvise aflæsninger af målere.

Opgørelse af rumvarme ved måling

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet finder, at det foreslåede bundfradrag bør nedsættes fra 20.000 kr. til 10.000 kr.

Energibeskatningsdirektivet

Der henvises til kommentaren til DEG’s høringssvar.

Nettoafregning af energiafgifter

Vedrørende kravene til forbrugsregistrering henvises til kommentaren til høringssvaret til Dansk Textil og Beklædning.

Kravet i lovteksten om at forbrugsgrænsen skal være opgjort pr. afregningsmåler sikrer netop, at der i beregningen af energiforbruget er tale om et samlet forbrug. Det er yderligere præciseret i bemærkningerne. I opgørelsen af forbruget kan medregnes både erhvervsmæssigt brug og privat brug, så længe forbruget er målt på samme måler, hvorefter der afregnes til energileverandøren.

I lovforslaget er der indsat et krav om at virksomheden ikke må være i restance med skatter og afgifter. Dette skyldes, at virksomheden skal være en god betaler for at kunne forbrugsregistreres. Såfremt kun relevante afgifter indgår, kan det tænkes, at virksomheden forsømmer sine forpligtelser vedr. en type afgift, f.eks. moms, for at kunne opfylde kravet til forbrugsregistrering.

Opgørelse af rumvarme ved måling

Forslaget imødekommes. Der henvises til kommentaren til høringssvaret til DEG.

Forudfakturering

I den nugældende lovgivning forudsætter godtgørelse, at en leverance eller forbrug har fundet sted. Ved den foreslåede ændring legaliseres for mindre energiforbrugere, at godtgørelse finder sted på baggrund af a conto-fakturering.

Dansk Textil og Beklædning

Dansk Textil og Beklædning ønsker, at tekstilindustriens processer defineres som energitung proces.

Nettoafregning af energiafgifter

Dansk Textil og Beklædning finder, at kravene om, at godtgørelse skal udgøre mindst 90 pct. af afgiftstilsvaret, udelukker tekstilindustriens virksomheder fra nettoafregning, da disse typisk vil ligge under denne grænse. Dansk Textil og Beklædning foreslår derfor, at grænsen sættes ned. Samtidig finder Dansk Textil og Beklædning, at forbrugsgrænserne, der samtidig er en forudsætning for nettoafregning, er for høje.

Efter de gældende regler er der objektive kriterier for, hvornår en given produktionsproces kan optages på proceslisten. Da tekstilindustrien ikke opfylder disse kriterier, kan disse processer ikke defineres som energitunge.

Nettoafregning af energiafgifter

De krav, der i lovforslaget opstilles som forudsætninger for forbrugsregistrering og dermed nettoafregning, skal sikre, at de virksomheder, som er belastet mest af den almindelige opkrævningsform med betaling og efterfølgende godtgørelse, kan benytte ordningen. Dette vil typisk være energitunge virksomheder.

Såfremt kravene til forbrugsregistrering/nettoafregning ændres, vil en lang række andre virksomheder kunne forbrugsregistreres med forøgede administrative omkostninger for ToldSkat og større usikkerhed for statskassen til følge.

Dansk Transport og Logistik

Dansk Transport og Logistik (DTL) tilslutter sig forslaget om at ophæve grænsen på 200 liter for afgiftsfri indførsel af brændstof fra tredjelande i motorkøretøjers tanke samt at indføre energibeskatningsdirektivets definition af standardtanke.

DTL foreslår, at energi til opvarmning af lagerlokaler og energi anvendt i vaskehaller defineres som procesenergi.

DTL foreslår endvidere, at mineralolieafgiften nedsættes for svovlfri diesel.

Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt planer om at definere energi til opvarmning af lagerlokaler og energi anvendt i vaskehaller som procesenergi.

Overvejelser om nedsættelse af mineralolieafgiften for svovlfri diesel vil indgå i arbejdet med finansloven for 2005.

Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd tilslutter sig præciseringerne vedr. rutekørsel.

Danske Fjernvarmeværkers Forening

Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) kan ikke tilslutte sig forslaget om nettoafregning af varme. Nettoafregning af varme vil være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative besværligheder og omkostninger.

DFF vurderer, at kun et meget lille antal virksomheder vil kunne udnytte nettoafregning af varme og beder Skatteministeriet overveje behovet for at skabe lovgrundlag for en ordning, som vil være svær at anvende, administrativ tung og med tvivlsom gavn.

DFF vurderer, at det vil være umuligt at opfylde kravet om at opgive det afgiftspligtige indhold af brændsler i en varmeleverance inden den 5. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

Endelig har DFF fremsendt et særskilt brev til skatteministeren om den foreslåede præcisering af elafgiftslovens § 11, stk. 3 og et konkret kraftvarmeværk.

Efter Landsskatterettens afgørelse i sagen om Augustenborg Fjernvarme, foreslås det, at bestemmelsen præciseres, således at det klart fremgår, at der ikke er adgang til godtgørelse af afgift af elektricitet i varmepumper m.v. til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Hermed sikres det, at der ikke kan ske afgiftsmæssig spekulation på dette område.

Da det imidlertid må erkendes, at beskatningen af el til varmepumper, der anvendes til fremstilling af varme, ligesom i Augustenborg-sagen er høj, foreslås det, at der for denne type elforbrug gives adgang til at benytte den lave elafgiftssats, der gælder for opvarmning af helårshuse.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd (DØR) finder, at gennemførelse af energibeskatningsdirektivet er anledning til at genoptage den årlige justering af afgifter i faste kronebeløb.

Videre finder DØR, at ændringer i energiafgifterne bør afvente indførelsen af CO 2 -kvoter, herunder den nationale allokeringsplan.

DØR påpeger, at der skal fremlægges økonomiske incitamenter til nyttiggørelse af reel overskudsvarme.

DØR kan ikke tilslutte sig omlægningen af CO 2 -afgift til let proces, idet DØR mener, at virksomheder da vil opnå en lavere CO 2 -afgiftsbetaling. Desuden frygter DØR, at forslaget vil have en negativ betydning for tilbageførsel af CO 2 -afgift til vedvarende energi.

Endelig finder DØR, at en lovændring vedr. grønne afgifter bør øge incitamenterne til energibesparelser og indfasning af VE-el i stedet for fossile brændsler, f.eks. som led i en skattereform, hvor beskatningen flyttes fra arbejde til ressourceforbrug.

Regeringens skattestop forhindrer netop faste årlige reguleringer af skatter og afgifter.

Regeringen vil i løbet kort tid være klar med et udspil vedr. tilpasning af CO 2 -afgiftsystemet til EU’s kvotesystem.

Der er allerede i dag lavere beskatning af overskudsvarme, der nyttiggøres til bl.a. rumvarmeformål.

Omlægningen vedr. CO 2 -afgift af let proces er helt neutral. Virksomheder opnår ikke samlet set en lavere beskatning af energiforbrug. Omlægningen har ikke betydning for vedvarende energi.

Regeringen har ingen aktuelle planer om at flytte beskatningen fra arbejde til ressourceforbrug.

DONG A/S

Den gældende ordning, hvorefter distributions- og transmissionsselskaberne skal registreres og afregner afgift med ToldSkat, medfører en række uhensigtsmæssigheder for gassælgerne. DONG A/S ønsker, at der gives adgang til, at gassælgere kan registreres.

DONG A/S anfører desuden, at kravet til forbrugsregistrerede virksomheder om at energiprodukterne skal modtages direkte fra en anden registreret virksomhed vil medføre en konkurrencemæssig ulempe for gassælgerne i forhold til net- og transmissionsvirksomhederne.

De nuværende regler er en følge af liberaliseringen af gasmarkederne.

Efter liberaliseringen står det gaskunderne frit for, hvor de vil vælge at købe gas. Gasindkøbet kan således foregå hos gassælgere i hele EU.

For at sikre både liberaliseringen af gasmarkederne og statens indtægter blev det indført, at net- og transmissionsselskaberne, dvs. de selskaber, der fører gassen ud til danske kunder, skulle registreres og afregne afgift til de danske myndigheder.

Det vurderes fortsat, at statskassen sikres bedst i et liberaliseret marked ved at opkræve afgiften i distributions- og transmissionsleddet. Samtidig vurderes det, at de nuværende regler indebærer størst mulig flexibilitet på gasmarkederne.

Kravet til forbrugsregistrerede virksomheder om at energiprodukterne skal modtages direkte fra en anden registreret virksomhed er nødvendigt for at undgå eventuel spekulation i afgiftsreglerne.

Elkraft Transmission a.m.b.a.

Elkraft har ingen bemærkninger, men noterer med tilfredshed, at transmissionsselskaber fremover kan registreres for elafgift.

Elsam

Elsam kan generelt tiltræde de foreslåede ændringer i lovforslaget. Elsam har i et supplerende høringssvar tilkendegivet, at Elsam fuldt ud støtter muligheden for nettoafregning af varme m.v., men ønsker visse modificeringer af lovforslaget.

Nettoafregning af energiafgifter

Elsam anfører, at nettoafregning af energiafgifter ikke er en forenkling for Elsam.

Elsam understreger vigtigheden af, at der udarbejdes klare retningslinjer for, hvilke oplysninger, der skal tilgå varmeproducenten ved forbrugsregistrering af varme, og hvilke oplysninger der skal tilgå den forbrugsregistrerede virksomhed.

Elsam efterlyser en præcisering af, at den forbrugsregistrerede virksomhed hæfter for afgiften.

Ved forbrugsregistrering af varme vil Elsam ikke være i stand til at opfylde kravet om at opgive det afgiftspligtige indhold af brændsel i en varmeleverance inden den 5. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, idet hjemtagning af datagrundlag og kontrol af målerdata typisk vil tage 3-5 arbejdsdage.

Omlægning af CO2-afgiften af let proces

Elsam anbefaler en ikrafttrædelse den 1. januar 2005. Endvidere anføres det, at omlægningen er en yderst begrænset forenkling, da der fortsat skal søges godtgørelse for energiafgiften.

Nettoafregning af energiafgifter

Præcise retningslinjer for hvilke oplysninger, der skal tilgå varmeproducent og forbrugsregistreret virksomhed kommer til at fremgå af ToldSkat’s vejledningsmateriale.

Ansvaret for afgiftens betaling påhviler alene den forbrugsregistrerede virksomhed. Staten bærer i disse tilfælde kreditrisikoen. Dette fremgår af de almindelige bemærkninger.

Omlægning af CO 2 -afgiften af let proces

Ikraftrædelsesdatoen for denne del af lovforslaget er foreslået til den 1. januar 2005. Dette fremgår af lovforslagets § 6, stk. 3.

Selv om virksomhederne fortsat vil skulle søge godtgørelse for energiafgifter, er der en forenkling i forslaget, idet virksomheden slipper for at skulle opgøre og søge godtgørelse for CO2-afgift til let proces.

Fibertex A/S

Fibertex A/S har anmodet om at få deres spunbond-produktionsproces optaget på proceslisten som tung proces.

Efter Skatteministeriets beregninger opfylder spunbond-produktionsprocessen ikke kriterierne for optagelse på proceslisten.

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen For Energi og Miljø

Foreningen For Energi og Miljø (FFEM) fremfører, at såfremt energi til opvarmning af konstruktioner defineres som procesenergi vil staten opleve et provenutab, mens incitamentet til at vælge billige og miljøvenlige brændsler mindskes.

Tilsvarende gælder, såfremt el til produktion af el fritages for afgift.

Efter Skatteministeriets beregninger vil energiforbruget til opvarmning af konstruktioner kun i beskedent omfang blive påvirket af afgiftslempelsen. Der vil fortsat skulle betales CO 2 -afgift efter reglerne om let proces. Der forventes ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser af ændringen.

El til produktion af el er allerede fritaget for afgift bortset fra 1 øre i eldistributionsbidrag for det elforbrug der, ligger under 15 mio. kWh. Det er alene denne 1 øre, der foreslås fjernet. Det er en fritagelse, som er obligatorisk efter energibeskatningsdirektivet.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finder det hensigtsmæssigt, at foretage forenklinger i energiafgiftslovgivningen, som medfører administrative forenklinger for virksomhederne.

Omlægningen af CO 2 -afgift af let proces

FSR påpeger, at der samtidig med de foreslåede ændringer bør gennemføres de nødvendige lovændringer i »Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug«.

Nettoafregning af energiafgifter

FSR foreslår, at det tydeliggøres, at det er virksomheder med tung proces, der kan forbrugsregistreres.

FSR foreslår endvidere, at for mellemhandlere skal kravet til forbrugsregistrering, hvor mindst 50 pct. af varmen transporteres til forbrugsregistrerede virksomheder, opblødes af hensyn til de virksomheder, der modtager varme fra en kommunal forsyningsvirksomhed. Alternativt skal de kommunale forsyningsvirksomheder have adgang til forbrugsregistrering

FSR foreslår, at der i stedet for kravet om at virksomheden ikke må være i restance med skatter og afgifter, hvis forbrugsregistrering skal opnås, stilles krav om sikkerhed.

FSR foreslår, at ToldSkat’s muligheder for at inddrage registreringen erstattes af reglerne i opkrævningsloven. FSR finder, at det er for vidtgående at give ToldSkat adgang til at inddrage registreringen.

Endelig foreslår foreningen, at ToldSkat pålægges en pligt til at oplyse energileverandørerne om ophør af forbrugsregistreringen.

Omlægningen af CO 2 -afgift af let proces

Forslaget er imødekommet.

Nettoafregning af energiafgifter

Efter forslaget skal de virksomheder, der forbrugsregistreres, have et energiforbrug over en vis størrelse, og godtgørelsen skal udgøre mindst 90 pct. af afgiftstilsvaret. Det vurderes derfor ikke som nødvendigt at stille yderligere krav om, at virksomhederne skal opfylde kravene til tung proces. De virksomheder, som omfattes, vil som hovedregel være virksomheder med tunge processer. Der kan dog også være nogle virksomheder uden egentlig tung proces, der kan få mulighed for forbrugsregistrering.

Det er vurderet, at 50 pct. kravet til mellemhandlere er nødvendigt for at sikre at de nødvendige oplysninger når fra varmeproducenten til den forbrugsregistrerede virksomhed. Mellemhandleren vil have indarbejdet rutiner på dette område, såfremt mindst 50 pct. af varmen leveres til forbrugsregistrerede virksomheder.

Ved forbrugsregistrering, hvor forbrugeren afregner afgiften direkte til ToldSkat, er der en forøget kreditrisiko for statskassen. Denne risiko søges imødegået ved nogle krav, der sikrer, at den forbrugsregistrerede virksomhed er en god betaler i overensstemmelse med regeringens »noget for noget« princip. Hvis virksomheden har et stort energiforbrug og er god betaler, kan virksomheden forbrugsregistreres. Derfor må virksomheden ikke være i restance med skatter og afgifter. Af samme årsag får ToldSkat mulighed for at inddrage registrering.

Forudfakturering

FSR finder, at grænserne for, hvornår virksomheden har et stort energiforbrug og dermed ikke kan få godtgørelse på baggrund af a conto-faktureringer, er for lave. FSR anfører, at langt de fleste virksomheder vil blive afskåret fra at få godtgjort energiafgifterne på baggrund af a conto-fakturaer.

Tekniske installationer der ikke giver anledning til godtgørelse af elafgift.

FSR finder, at den foreslåede affattelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, er en skærpelse.

Opgørelse ved måling

FSR er uforstående overfor, at virksomheder med tilgodehavender over 20.000 kr. ikke skal have det fulde beløb godtgjort.

Øvrige bemærkninger

Afgrænsningen mellem rumvarme og proces

FSR anfører, at det kunne være hensigtsmæssigt med en klarere sondring i afgiftslovene mellem rumvarme/varmt vand og procesenergi.

Fuld godtgørelse af eldistributionsbidraget

FSR foreslår som yderlig forenkling fuld godtgørelse af eldistributionsbidraget til virksomheder, der anvender el til procesformål.

Bilaget til el- og vandafgiften

Endelig foreslår FSR at bilagene til elafgiften og vandafgiften ophæves.

Samtidig er reglerne søgt udformet, således at de medfører mindst mulig meradministration for ToldSkat. De af FSR foreslåede ændringer vedr. sikkerhed, opkrævningslovens regler og færre muligheder for at inddrage registreringen vil alle betyde øget administration for ToldSkat.

Reglerne skal dog administreres med vis conduite, således at virksomheden ikke på grund af tilfældigheder får inddraget forbrugsregistreringen.

Forslaget om, at ToldSkat pålægges at oplyse energileverandørerne om ophør af forbrugsregistrering, imødekommes.

Tekniske installationer der ikke giver anledning til godtgørelse af elafgift.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Danske Fjernvarmeværkers Forening.

Opgørelse ved måling

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DEG.

Øvrige bemærkninger

FSR’s forslag til yderligere forenklinger vil indgå i regeringens videre forenklingsarbejde.

Fællessekretariatet HNG/MN

Ingen bemærkninger

Haldor Topsøe A/S

Haldor Topsøe A/S pointerer, at Haldor Topsøe A/S ikke er tilfreds med den løsning vedr. elforbrug til katalysatorer, der er skitseret i lovforslaget. Virksomheden ønsker hele elforbruget til produktion af katalysatorer omfattet af tung proces.

Det medgives dog, at den foreslåede ændring indebærer en administrativ lettelse.

Efter Skatteministeriets beregninger opfylder Haldor Topsøes A/S produktion af katalysatorer ikke kravene til optagelse på proceslisten. Derfor kan elforbruget ikke optages fuldt ud på proceslisten.

Da de nugældende regler for tung proces vedr. katalysatorproduktioner imidlertid er administrativt komplicerede, indgår der i lovforslaget en administrativ lempelse.

Såfremt det måtte vise sig, at energiforbruget ved nye fremtidige produktioner afviger væsentligt fra det, der indgår her, vil Skatteministeriet overveje behovet for ændringer i proceslisten igen.

HTS

HTS bemærker, at spørgsmålet om forudfakturering bør uddybes yderligere.

HTS tilslutter sig forslaget vedr. afgiftsfri indførsel i motorkøretøjers tanke.

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Ingen bemærkninger.

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Energibeskatningsdirektivet

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) påpeger, at energibeskatningsdirektivet ikke er fuldt implementeret, idet art. 21, stk. 3 giver mulighed for at også andre energiprodukter, der medgår til fremstilling af et energiprodukt, fritages for afgift.

Nettoafregning

OFR påpeger at den nuværende mulighed for forbrugsregistrering for mineralolieprodukter ikke er fysisk mulig for slutbrugere af energi, idet ingen slutbrugere har den nødvendige lagerkapacitet.

OFR foreslår af hensyn til konkurrencen mellem de forskellige energiprodukter, at der gives de samme muligheder for forbrugsregistrering af slutbrugere for mineralolieprodukter.

Energibeskatningsdirektivet

Denne del af art. 21, stk. 3, er ikke en obligatorisk fritagelse, men en fritagelse som medlemslandene kan vælge at benytte. Som anført i kommentaren til Dansk Industris høringssvar er der tilstræbt en provenuneutral gennemførelse af energibeskatningsdirektivet i dansk lov. Derfor er de gældende regler i videst muligt omfang videreført.

Nettoafregning

Skatteministeriet har udarbejdet de foreslåede regler for nettoafregning af el, gas og varme i samarbejde med de erhverv der har efterlyst en sådan løsning. Behovet for nettoafregning for mineralolieprodukter og kul er ikke blevet nævnt. Skatteministeriet er således ikke bekendt med et evt. behov for forbrugsregistrering/nettoafregning af mineralolieprodukter og kul ud over de muligheder, der allerede foreligger i mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven.

Såfremt det måtte vise sig, at der også på disse områder er behov for nettoafregning, vil Skatteministeriet overveje mulighederne for dette.

Registrerede Revisorer

Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger og finder de foreslåede forenklinger fornuftige.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

14. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Samlet set medfører forslaget lempelser i erhvervslivet på ca. 1,9 mio. kr.

.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører en formindskelse af erhvervslivets administrative byrder i forbindelse med energiafgifterne. Desuden medfører lovforslaget en præcisering af lovgrundlaget, hvilket forbedrer virksomhedernes retssikkerhed.

Lovforslaget er under behandling i Økonomi- og erhvervsministeriets virksomhedspanel. Resultatet af virksomhedspanelets behandling vil blive tilsendt Folketinget, når det foreligger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige driftsudgifter.

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 215.000 kr. til systemtilretninger og information samt 3 årsværk til sagsbehandling i ToldSkat i forbindelse med implementeringen af lovændringerne.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Det samlede provenutab af de foreslåede tilpasninger skønnes at være på i alt 1,9 mio. kr.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører direktiv 2003/96/EF (energibeskatningsdirektivet)

Den foreslåede præcisering af reglerne for fritagelse af afgift af visse former for brændstof til international rutekørsel med bus skal godkendes af Rådet efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Bestemmelsen kan derfor ikke træde i kraft, før en sådan godkendelse foreligger, dog tidligst 1. juli 2004.

Den foreslåede tilføjelse vedr. nyt pkt. 36 skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan sættes i kraft, dog tidligst 1. juli 2004.

De foreslåede ændringer vedr. nettoafregning, el i varmepumper til fremstilling af varme til de kollektive varmeforsyningsnet og forudfakturering skal notificeres for Europa-Kommissionen og godkendes, inden bestemmelserne kan sættes i kraft, dog tidligst 1. juli 2004.

16. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede affattelse af kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, ændres afgiftssatserne i kuldioxidafgiftsloven som følge af den foreslåede omlægning af CO 2 -afgiften af let proces.

Forslaget er et led i omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. Ved omlægningen nedsættes CO 2 -afgiften fra 100 kr. pr. ton CO 2 til 90 kr. pr. ton CO 2 , mens energiafgifterne hæves tilsvarende. Omlægningen er samlet set neutral, men medfører at ca. 150.000 virksomheder slipper for at skulle opgøre deres energiforbrug til let proces og derefter søge godtgørelse for en del af afgiften.

CO 2 -afgiftssatserne for enkelte energiformer er beregnet efter det gennemsnitlige kulstofindhold i de enkelte brændsler.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at nye stykker er indsat.

Til nr. 3

Det foreslås, at LPG, der anvendes til fremstilling af el fritages for CO 2 -afgift ligesom andre brændsler, der medgår til elfremstilling.

Skatteministeriet er blevet bekendt med, at et olieselskab overvejer at anvende LPG til fremstilling af el.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 4

Dette forslag implementerer direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003. Efter direktivets art. 21, nr. 3, betragtes forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, ikke som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område. Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktionen af energiprodukter og især fremdrift af køretøjer, forfalder afgiften.

Energiprodukter, der medgår til produktion af tilsvarende energiprodukter, er allerede fritaget for energiafgift, idet momsregistrerede virksomheder som hovedregel får godtgjort energiafgifterne.

Det foreslås i overensstemmelse med direktivets art. 21, nr. 3 at fritage energiprodukter, der medgår til produktion af tilsvarende energiprodukter for CO 2 -afgift.

Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra 1. januar 2004. CO 2 -afgift af energiprodukter, der medgår direkte til produktion af tilsvarende energiprodukter, betalt i perioden fra 1. januar 2004 til lovforslagets ikrafttræden 1. juli 2004, tilbagebetales. Det foreslås samtidig, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug i perioden.

Til nr. 5

Det foreslås, at lovteksten præciseres, således at den nuværende praksis fremgår af lovteksten.

Efter den nuværende praksis tilbagebetales CO 2 -afgift af svovlfattig dieselolie, gas og elektricitet, som anvendes til visse former for buskørsel (rutekørsel). De hidtidige bestemmelser videreføres, idet der dog er foretaget en præcisering af henvisningen til de regler, hvorefter der gives tilladelse til rutekørsel med bus.

Forud for at bestemmelsen kan træde i kraft, skal der derfor søges om en ny, udvidet godkendelse efter energibeskatningsdirektivets artikel 19. Bestemmelsen kan dog tidligst træde i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 6

Med den foreslåede affattelse af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2, ophæves adgangen til godtgørelse for CO 2 -afgiften af let proces. Da CO 2 -afgiften samtidig nedsættes til 90 kr. pr. ton CO 2 , konsekvensrettes afgiftssatsen for godtgørelse af afgift til tung proces. For at skabe den fornødne neutralitet i forhold til virksomheder med tung proces, ændres godtgørelsesprocenten ved tung proces fra 75 pct. til 72,22 pct. For at få den fornødne præcision foreslås det dog, at godtgørelsesprocenten i lovteksten udtrykkes ved sin brøk – 13/18. Hermed er det beløb, som virksomheder kan få godtgjort til tung proces, uændret.

Forslaget er et led i omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. Ved omlægningen nedsættes CO 2 -afgiften fra 100 kr. pr. ton CO 2 til 90 kr. pr. ton CO 2 , mens energiafgifterne hæves tilsvarende. Omlægningen er samlet set neutral, men medfører at ca. 150.000 virksomheder slipper for at skulle opgøre deres energiforbrug til let proces og derefter søge godtgørelse for en del af afgiften.

Det foreslås, at denne del af bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Samtidig er den sidste del af den foreslåede ændring en følge af implementeringen af direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

Med den foreslåede affattelse af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, sidste pkt. implementeres den del af energibeskatningsdirektivet, der forhøjer afgiftssatserne på gas- og dieselolie og fuelolie for virksomheder, der er omfattet af reglerne om tung proces, men som ikke har indgået energispareaftaler med Energistyrelsen.

Ved den foreslåede ændring forhøjes fradraget i godtgørelsen til de virksomheder, der anvender godtgørelsesreglerne for såkaldt tung proces uden en energispareaftale. Fradraget udgør herefter 0,7 øre pr. l gas- og dieselolie og 3,175 øre pr. kg fuelolie.

Energibeskatningsdirektivet skal efter sin ordlyd implementeres af medlemsstaterne senest 1. januar 2004. Imidlertid vil dette medføre, at den pågældende afgiftstigning vil blive indført med tilbagevirkende kraft. Da der er tale om en bebyrdende foranstaltning, foreslås det, at denne ændring først træder i kraft den 1. juli 2004. I perioden indtil da gælder de hidtidige regler i kuldioxidafgiftsloven.

Til nr. 7

Som en konsekvens af omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces foreslås det, at kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, om tilbagebetaling af afgift af let proces generelt udgår, da CO 2 -afgiften i stedet nedsættes.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 8

I § 9, stk. 5, der bliver stk. 4, henvises til forbruget af overskudsvarme i raffinaderier. I praksis betales der ikke CO 2 -afgift af raffinaderiers forbrug af overskudsvarme. Derfor foreslås det, at bestemmelsen udgår.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 9-17 og nr. 20

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til nr. 18

Som en konsekvens af omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces foreslås det, at CO 2 -afgiftslovens § 9, stk. 19 udgår. Bestemmelsen vedrører CO 2 -afgift af personbefordring med jernbane, der alene får tilbagebetaling efter let proces reglerne. Da denne tilbagebetaling ophæves og erstattes af en tilsvarende lav afgift, kan bestemmelsen udgå uden konsekvenser.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 19

Det foreslås, at de foreslåede regler i elafgiftslovens § 11a, stk. 9 og 10 samt gasafgiftslovens § 11, stk. 2 og 3 om godtgørelse på baggrund af acontoopkrævning for mindre energiforbrugende virksomheder m.v., finder tilsvarende anvendelse for CO 2 -afgiften.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 21

Det foreslås, at produktionen af katalysatorer omfattes under ét selvstændigt punkt på proceslisten i modsætning til den nuværende ordning, hvor produktionen falder ind under 6 forskellige punkter. Dette vil medføre en administrativ lettelse for producenter af katalysatorer, idet ansøgningsproceduren for at opnå godtgørelse forenkles.

Der er alene tale om en administrativ forenkling, idet der med den foreslåede ændring ikke kan henregnes mere til tung proces i forbindelse med produktion af katalysatorer, end der kan i dag.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede affattelse af gasafgiftslovens § 1, stk. 2 og 3, forhøjes afgiftssatserne i gasafgiftsloven som følge af den foreslåede omlægning af CO 2 -afgiften af let proces.

Forslaget er et led i omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. Ved omlægningen nedsættes CO 2 -afgiften fra 100 kr. pr. ton CO 2 til 90 kr. pr. ton CO 2 , mens energiafgifterne hæves tilsvarende. Da forhøjelsen modsvares af en lempelse af CO 2 -afgiften, er satsforhøjelsen i overensstemmelse med skattestoppet. Omlægningen er samlet set neutral.

Forslaget indebærer, at ca. 150.000 virksomheder slipper for at skulle opgøre deres energiforbrug til let proces, og derefter søge godtgørelse for en del af afgiften, som følge af omlægningen.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 2

Det foreslås at affatte registreringsbestemmelserne i gasafgiftsloven på ny.

Formålet er for det første at præcisere, at virksomheder, der enten har søgt bevilling, har dispensation fra bevilling eller skal have bevilling efter gasforsyningsloven, skal registreres efter gasafgiftsloven.

Det foreslås, at denne del af bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

For det andet gives der med de foreslåede registreringsbestemmelser mulighed for, at virksomheder med et årligt energiforbrug på over 75.000 m 3 gas eller 4.000 GJ varme, og hvor godtgørelsen af gasafgift og CO 2 -afgift i alt udgør mindst 90 pct. af den samlede afgiftsbetaling, kan forbrugsregistreres og dermed få adgang til at modtage gas og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed. Den forbrugsregistrerede virksomhed bliver ansvarlig for selv at beregne og betale de skyldige afgifter til ToldSkat efter de almindelige regler for afregning og betaling af afgifter, som fremgår af afgiftslovene samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

For ikke at udelukke varmeforbrugende virksomheder, som aftager varme fra varmenet, hvor der er forskel på ejer af net og producent fra forbrugsregistrering, forslås det, at mellemhandlere af varme også kan forbrugsregistreres. Der er dog følgende betingelser for, at mellemhandleren kan forbrugsregistreres

mellemhandleren transporterer varme fra et forbrugsregistreret kraftvarmeværk. De forbrugsregistrerede krafvarmeværker fremgår af bilagene til energiafgiftslovene.

mindst 50 pct. af varmen transporteres til forbrugsregistrerede virksomheder.

mellemhandleren stiller fuld sikkerhed for afgiften af den varme, der leveres til ikke-registrerede kunder.

For at begrænse meradministrationen for ToldSkat ved at skulle forbrugsregistrere, vejlede og kontrollere ca. 200 - 300 virksomheder, foreslås det, at en virksomhed, der søger om forbrugsregistrering, i 12 måneder forud har opfyldt kravene til registrering eller alternativt, at virksomheden kan godtgøre, at den i de næste 12 måneder opfylder kravene. Dette med henblik på at undgå, at virksomhederne med korte mellemrum går ind og ud af ordningen.

Endelig er det et krav for at undgå tab for statskassen, at virksomheder, der er i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering, ikke kan forbrugsregistreres. Tilsvarende kan ToldSkat inddrage forbrugsregistreringen, såfremt virksomheden ikke angiver og betaler afgift rettidigt og korrekt.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 3

Det foreslås, at det præciseres, at virksomheder registreret efter gasafgiftsloven også kan modtage varme fremstillet af gas uden afgift.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 4

Med ændringerne foreslået i dette nr. stilles der krav til opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas, samt den afgiftspligtige mængde gas indeholdt i en varmeleverance.

Som udgangspunkt skal virksomheder, der er registreret efter de almindelige registreringsbestemmelser opgøre den afgiftspligtige mængde gas som de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer i en afgiftsperiode. Der er ikke her nogen ændringer i forhold til den hidtidige praksis. A-conto opkrævning hører også med i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

For forbrugsregistrerede virksomheder, som forbruger gas, er den afgiftspligtige mængde gas de leverancer, for hvilke der er modtaget faktura fra en registreret virksomhed. Foreligger der en faktura fra en ikke-registreret virksomhed, skal den fulde afgift betales, og den forbrugsregistrerede virksomhed må så i lighed med ikke-registrerede virksomheder søge om godtgørelse efterfølgende. Det er således en forudsætning for forbrugsregistrering og nettoafregning af afgifter, at leverancen af gas eller varme modtages fra en anden registreret virksomhed.

Den afgiftspligtige mængde gas for forbrugsregistrerede virksomheder, der forbruger varme, er den mængde gas, der er indeholdt i en varmeleverance fra en registreret virksomhed. Dette gælder også mellemhandlere.

Når mellemhandleren leverer varme til ikke-registrerede kunder, skal afgiften af den afgiftspligtige mængde gas indeholdt i varmeleverancen, indbetales af mellemhandleren til ToldSkat. Der skal stilles fuld sikkerhed for afgiften af gas i varmeleverancer, der leveres af mellemhandlere til ikke-registrerede kunder. Når mellemhandleren leverer varme til en forbrugsregistreret virksomhed, kan han i den afgiftspligtige mængde fratrække den mængde gas indeholdt i varmeleverancen til den forbrugsregistrerede virksomhed.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne under nr. 3.

Til nr. 6

Det foreslås, at den afgiftspligtige mængde gas indeholdt i en varmeleverance beregnes på følgende måde

Varmemængden leveret til en anden registreret virksomhed divideret med den samlede mængde fremstillede varme ganget med det samlede forbrug af gas.

Eksempel

Gasforbrug henregnet til varmefremstilling

100

gasenheder

Varmeproduktion i alt

125

varmeenheder

Leveret til anden registeret virksomhed

75

varmeenheder

Leveret til ikke-registreret virksomhed

50

varmeenheder

Andel af det samlede gasforbrug

75/125 = 0,6

Gas henregnet til varme leveret til anden registreret virksomhed

60

gasenheder

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 7 og 9

De foreslåede ændringer er en følge af implementeringen af direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

De foreslåede bestemmelser implementerer energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, som vedrører fritagelsesbestemmelsen for skibsfart. Ifølge den pågældende bestemmelse skal medlemsstaterne fritage energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EU-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med lystfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

Det er desuden bestemt, at medlemsstaterne kan indskrænke fritagelsesordningen til international transport og transport indenfor EU.

Det er derfor opfattelsen, at den ordning, som hidtil har været gældende i mineralolieafgiftsloven, hvorefter sejlads i internationalt farvand, bortset fra lystsejlads, fritages for afgift, medens erhvervsmæssig sejlads i øvrigt kan få godtgjort afgiften, kan fortsætte.

De gældende regler i naturgasafgiftsloven indeholder ingen fritagelsesbestemmelser vedrørende skibe. Af hensyn til den korrekte implementering af energibeskatningsdirektivet foreslås det, at naturgas m.v., som anvendes som motorbrændstof til sejladsformål, fritages eller godtgøres på samme måde som afgift af mineralolie, der anvendes til sejladsformål.

Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2004.

Til nr. 8

Der er tale om en fejl, der foreslås rettet.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne under nr. 7.

Til nr. 10

For at sikre overensstemmelse i formuleringerne i energiafgiftslovene foreslås det, at bestemmelsen i gasafgiftsloven vedr. afgiftsgodtgørelse af gas til rutekørsel omformuleres, så den svarer til den nye formulering i CO 2 -afgiftsloven. Der er dog ingen realitetsændringer på dette punkt.

Forud for at bestemmelsen kan træde i kraft, skal der derfor søges om en ny, udvidet godkendelse efter energibeskatningsdirektivets artikel 19. Bestemmelsen kan dog tidligst træde i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 11

Virksomheder, der benytter anlæg, som forbruger såvel tilbagebetalingsberettigede som ikke tilbagebetalingsberettigede varer eller varme, skal foretage en fordeling af energien. Reglerne herom findes i de gældende bestemmelser i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4.

Som udgangspunkt foretages denne fordeling ved at måle den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og den samlede mængde fremstillede varme. Der findes dog i bestemmelserne en regel, som finder anvendelse, når højest 10 pct. af den fremstillede varme anvendes til ikke tilbagebetalingsberettigede formål. I så fald kan virksomheden vælge enten at bruge den ovennævnte fordelingsregel eller at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgørelse består i at måle den mængde energi, der benyttes til ikke tilbagebetalingsberettigde formål, og at dividere denne mængde med standardenergiindholdet i de indfyrede brændsler. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad.

Det foreslås nu, at denne mulighed tillige skal finde anvendelse, såfremt energien til forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål højest udgør 200 GJ årligt. På denne måde kan virksomhederne nøjes med at måle det ikke tilbagebetalingsberettigede energiforbrug.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 12

Der foreslås, at der kan ske tilbagebetaling af afgiften af varme og varer, der forbruges til opvarmning af bygningsdele i forbindelse med opførelse af bygninger. I Landsskatterettens afgørelse i TfS 2000.431 blev den hidtidige praksis, hvorefter varmekanoner, der blev benyttet til opvarmning af konstruktionsmæssige hensyn i forbindelse med konstruktion af bygninger, underkendt. Efter den hidtidige praksis blev sådan energi anset for »rumvarme«, hvorefter der ikke var godtgørelse af afgiften. Landsskatteretten anså imidlertid sådan energianvendelse for energi til proces og traf derfor afgørelse om, at afgiften kunne godtgøres. Afgørelsen gav anledning til, at Told- og Skattestyrelsen udsendte et genoptagelsescirkulære med meddelelse om den nødvendige praksisændring. Idet der vel nok stadig kan være tvivl om, hvorvidt sådan opvarmning skal anses for rumvarme eller proces, foreslås det, at lovteksten klarere tager stilling til denne situation.

Efter den foreslåede ordlyd omfatter tilbagebetalingsretten udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse eller renovering af bygninger, hvilket vil sige den midlertidige opvarmning, der sker i selve byggeperioden, og som er nødvendige for at producere bygningen. Det er endvidere en forudsætning, at opvarmningen udelukkende har dette formål. Når bygningen eller den del heraf, som opvarmningen rettes imod, fremtræder som færdig, ophører byggeperioden og dermed også tilbagebetalingsretten. Dette medfører for eksempel, at afgiften af energi til udtørring af vægge må anses som tilbagebetalingsberettiget, også selv om loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Bygningen vil i lovens forstand fremstå som færdig, når væggene er tørre. Det samme gælder, såfremt udtørringen vedrører en etageadskillelse.

Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå efter rummets konstruktion. Såfremt sådanne arbejdsopgaver foregår, før rummet er færdigt, vil energiforbruget dog være at anse som tilbagebetalingsberettiget, når processen ligger inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 13

Det foreslås, at der indføres en reguleringsbestemmelse, hvorefter virksomheder, der påbegynder måling, under særlige omstændigheder kan benytte de herved opnåede målerdata på tidligere perioder. Det foreslås, at denne adgang forbeholdes afgiftsperioder, som i forvejen ikke er omfattet af den treårige forældelse på tidspunktet for iværksættelse af korrekt direkte måling. Derudover foreslås det, at følgende forudsætninger skal være opfyldt

Regulering kan kun ske efter tilladelse fra ToldSkat.

Regulering skal være baseret på en efterfølgende måling af 12 måneders varighed.

Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal som udgangspunkt være uændrede.

Reguleringsbeløbet skal overstige 10.000 kr., dvs. at kun beløb over 10.000 kr. udbetales.

Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.

Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12 måneders periode.

Eksempel på en situation, hvor regulering kan komme på tale

Der tages i eksemplet udgangspunkt i den situation, hvor en virksomhed har et oliefyret anlæg, der både producerer varme til rumvarmeformål og procesformål.

Ved en ToldSkat-kontrol konstateres det, at de foretagne målinger af energiforbruget er mangelfulde/forkerte. ToldSkat nægter derfor virksomheden fradrag for afgift på det foreliggende grundlag og foretager i stedet en opgørelse af virksomhedens betaling af rumvarmeafgift baseret på kvadratmeterafgiftsreglen.

Virksomhedens egen opgørelse

Samlet afgiftsbelastning for olie til fremstilling af varme

200.000 kr.

Allerede godtgjort afgift

170.000 kr.

Virksomhedens betaling af afgift af rumvarme

30.000 kr.

ToldSkats opgørelse

Samlet afgiftsbelastning for olie til fremstilling af varme

200.000 kr.

Afgift af rumvarme efter standardregler (kvadratmeterafgift)

140.000 kr.

Berettiget godtgørelse

60.000 kr.

Opgørelse af virksomhedens efterbetaling

Allerede godtgjort afgift

170.000 kr.

Berettiget godtgørelse

60.000 kr.

For meget godtgjort afgift

110.000 kr.

Virksomheden beslutter sig herefter straks for at installere de nødvendige målere til fordeling af den fremstillede varme mellem rumvarme og procesformål.

Efter en 12 måneders periode med måling foretages en opgørelse af det godtgørelsesberettigede beløb i reguleringsperioden, idet det samtidig forudsættes, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold ikke har ændret sig

Samlet afgiftsbelastning for olie til fremstilling af varme

200.000 kr.

Godtgørelsesberettiget afgift efter måling

130.000 kr.

Afgift af rumvarme efter måling

70.000 kr.

Regulering

Betalt rumvarmeafgift efter standardregler (kvadratmeterafgift)

140.000 kr.

Afgift af rumvarme efter måling

70.000 kr.

For meget betalt afgift af rumvarme

70.000 kr.

Mindstebeløb

10.000 kr.

Beløb til udbetaling (regulering)

60.000 kr.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 14-18

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til nr. 19

Det foreslås at give adgang til, at virksomheder med et lavt energiforbrug kan få mulighed for at få tilbagebetalt energiafgifter på baggrund af a conto faktureringer uden, at den fysiske leverance af energi er modtaget af virksomheden.

Samtidig foreslås det at præcisere, at for virksomheder med et stort energiforbrug kan godtgørelse af energi- og kuldioxidafgift ikke ske, før energileverancen fysisk er modtaget i virksomheden.

Videre foreslås det, at såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet efter reglerne i opkrævningsloven.

Dette indebærer en situationsbestemt indskrænkning i adgangen til godtgørelse af afgifter i de tilfælde, hvor en forbruger søger godtgørelse for afgifter længe før forbruget og dermed leveringen af de afgiftspligtige varer. Hermed kan de statslige told- og skattemyndigheder fremover nægte at godkende tilbagebetaling af energiafgifter, såfremt tilbagebetalingen skal ske på baggrund af forudfaktureringer.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at virksomheder, der enten har søgt bevilling, har dispensation fra bevilling eller skal have bevilling efter elforsyningsloven, skal registreres efter elafgiftsloven. Der sker dog en mindre udvidelse i forhold til de tidligere registreringsbestemmelser, idet det med dette lovforslag foreslås, at det bliver muligt for transmissionsvirksomheder, der ikke afsætter elektricitet til en endelig forbruger via virksomhedens transmissionsnet, at blive registrerede.

Det fastholdes altså, bortset fra ovennævnte udvidelse, at det er de virksomheder, der er omfattet af bevillingssystemet i elforsyningsloven, der skal registreres.

Det foreslås, at denne del af bestemmelsen sættes i kraft den 1. juli 2004.

Det forslås, at der ligesom i gasafgiftsloven gives mulighed for, at virksomheder med et årligt energiforbrug på over 100.000 kWh eller 4.000 GJ varme, og hvor godtgørelsen af elafgift og CO 2 -afgift i alt udgør mindst 90 pct. af den samlede afgiftsbetaling, kan forbrugsregistreres og dermed få adgang til at modtage el og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 2

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 2. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 2.

Til nr. 3

Det foreslås, at det præciseres, at der ikke skal svares afgift af el, der leveres fra en registreret virksomhed til forbrugsregistrerede virksomheder og forbrugsregistrerede mellemhandlere.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 4

Med den foreslåede affattelse af elafgiftslovens § 6, stk. 1 og 2, forhøjes afgiftssatserne i gasafgiftsloven som følge af den foreslåede omlægning af CO 2 -afgiften af let proces.

Forslaget er et led i omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. Ved omlægningen nedsættes CO 2 -afgiften fra 100 kr. pr. ton CO 2 til 90 kr. pr. ton CO 2 , mens energiafgifterne hæves tilsvarende. Da forhøjelsen modsvares af en lempelse af CO 2 -afgiften, er satsforhøjelsen i overensstemmelse med skattestoppet. Omlægningen er samlet set neutral.

Forslaget indebærer, at ca. 150.000 virksomheder slipper for at skulle opgøre deres energiforbrug til let proces, og derefter søge godtgørelse for en del af afgiften, som følge af omlægningen.

Der foreslås, at denne del af bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Desuden forslås, at der gives adgang til, at elektricitet forbrugt i kraftvarmeværker til fremstilling af varme i varmepumper med henblik på at levere varme til de kollektive fjernvarmenet, omfattes af den lave elafgiftssats, der gælder for opvarmning af helårsboliger. Forslaget er begrundet i, at el til produktion af varme i varmepumper i varmeværker er beskattet med en højere sats, end der gælder for varmepumper anvendt i almindelige helårshuse. Med forslaget udlignes forskellen i beskatning.

I perioden fra den 1. juli 2004 til 1. januar 2005 foreslås det, at der gives adgang til elektricitet forbrugt i varmeværker til fremstilling af varme i varmepumper med henblik på at levere varme til de kollektive fjernvarmeforsyningsnet, kan benytte en afgiftssats for el, der ligger 8 øre under den lave elafgiftssats, der gælder for opvarmning af helårsboliger. Forslaget skal ses i sammenhæng med præciseringen af elafgiftslovens § 11, stk. 3 (dette forslags § 3, nr. 6). For at give de virksomheder, der omfattes af denne præcisering, mulighed for at omstille sig, forslås det i perioden fra lovforslagets ikrafttræden til 1. januar 2005, at der for el i varmepumper på kraftvarmeværker kan opnås en afgiftsrabat på 8 øre pr. kWh. Samtidig er der uklarhed om, hvorvidt el, der produceres af kraftvarmeværket selv og forbruges i kraftvarmeværkets egne varmepumper uden om de kollektive elforsyningsnet, i alle tilfælde er berettiget til tilskud efter lov om tilskud til elproduktion. Der vil være mulighed for at afklare dette spørgsmål inden 1. januar 2005. Derfor er der valgt en afgiftsrabat med udløb 1. januar 2005, der svarer til elproduktionstilskuddet.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 5

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 4. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Det foreslås, at elafgiftslovens § 11, stk. 3 affattes på ny.

Det foreslås, at bestemmelsen præciseres, således at det klart fremgår, at der ikke er adgang til godtgørelse af afgift af elektricitet i varmepumper til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Desuden foreslås det, at begrebet »fast installeret« udgår af bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, som i stedet suppleres med en bestemmelse om, at der fortsat er afgiftsgodtgørelse for forbrug af elektricitet i elvarmeaggregater, der placeres midlertidigt i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til nr. 7 og 8

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til nr. 9

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 12. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 12.

Til nr. 10

De foreslåede bestemmelser under dette nummer er fuldstændig parallelle med de foreslåede bestemmelser under § 2, nr. 13. Der henvises derfor til bemærkningen til § 2, nr. 13.

Til nr. 11-15 og nr. 17

Der foretages konsekvensrettelser af stk. henvisninger som følge af, at stykkernes numre ændres.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring er en følge af implementeringen af direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

Det foreslås, at virksomheder, som producerer elektricitet og som er berettigede til at få tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, fuldt ud får tilbagebetaling af eldistributionsbidraget af den del af virksomhedens elektricitet, der anvendes direkte til produktion af elektricitet, samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.

Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra 1. januar 2004. Eldistributionsbidrag af el, der medgår direkte til produktion af el, betalt i perioden fra 1. januar 2004 til lovforslagets ikrafttræden 1. juli 2004, tilbagebetales. Det foreslås samtidig, at skatteministeren bemyndiges til fastsætte nærmere regler for opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug i perioden.

Til nr. 18

Der foreslås visse ændringer i regnskabsbestemmelserne i elafgiftsloven.

Det foreslås, at virksomheder med et lavt energiforbrug kan få mulighed for at få tilbagebetalt energiafgifter på baggrund af a conto-faktureringer, uden at den fysiske leverance af energi er modtaget af virksomheden.

Samtidig foreslås det at præcisere, at for virksomheder med et stort energiforbrug kan godtgørelse af energi- og kuldioxidafgift ikke ske, før energileverancen fysisk er modtaget i virksomheden.

Endelig foreslås det, at såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer, for hvilke afgiftspligten er indtrådt.

Dette indebærer en situationsbestemt indskrænkning i adgangen til godtgørelse af afgifter i de tilfælde, hvor en forbruger søger godtgørelse for afgifter længe før forbruget, og dermed leveringen af de afgiftspligtige varer. Hermed kan de statslige told- og skattemyndigheder fremover nægte at godkende tilbagebetaling af energiafgifter, såfremt tilbagebetalingen skal ske på baggrund af forudfaktureringer.

Ordningen skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og kan ikke træde i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst den 1. juli 2004.

Til nr. 19

Ændringen er en konsekvens af udvidelsen af den obligatoriske registrering. Såfremt den virksomhed, der skal registreres efter § 4, stk. 1 og 2, ikke lader sig registrere, gælder lovens straffebestemmelser.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Til § 4

Til nr. 1

Med den foreslåede affattelse af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, forhøjes afgiftssatserne i mineralolieafgiftsloven som følge af den foreslåede omlægning af CO 2 -afgiften af let proces.

Forslaget er et led i omlægningen af CO 2 -afgiften af let proces. Ved omlægningen nedsættes CO 2 -afgiften fra 100 kr. pr. ton CO 2 til 90 kr. pr. ton CO 2 , mens energiafgifterne hæves tilsvarende. Da forhøjelsen modsvares af en lempelse af CO 2 -afgiften, er satsforhøjelsen i overensstemmelse med skattestoppet. Omlægningen er samlet set neutral.

Forslaget indebærer, at ca. 150.000 virksomheder slipper for at skulle opgøre deres energiforbrug til let proces, og derefter søge godtgørelse for en del af afgiften, som følge af omlægningen.

Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en følge af implementeringen af direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

§ 4

I lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 16 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 30 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk.1, affattes således

» § 1 . Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15 grader C

1)

Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

2)

Anden gas- og dieselolie

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

3)

Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.)

268,7 øre pr. l

267,1 øre pr. l

4)

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

250,7 øre pr. l

249,2 øre pr. 1

5)

Fuelolie

209,2 øre pr. kg

-

6)

Fyringstjære

188,8 øre pr. kg

-

7)

Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

278,7 øre pr. l

277,1 øre pr. l

8)

Anden petroleum

185,7 øre pr. l

184,6 øre pr. l

9)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

472,0 øre pr. l

468,0 øre pr. l

10)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l

11)

Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

469,0 øre pr. l

465,1 øre pr. l

12)

Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

404,0 øre pr. l

400,6 øre pr. l

13)

Autogas (LPG)

174,6 øre pr. l

-

14)

Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

321,0 øre pr. kg

-

15)

Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

237,9 øre pr. kg

-

16)

Karburatorvæske

407,0 øre pr. l

403,6 øre pr. l«.

2. § 1, stk. 3, 1-2. pkt., affattes således

» Stk. 3. Af andre kulbrintebrændstoffer, undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk.1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov af afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.«

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3 . Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Mellemhandlere, som transporterer varme direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6. Ved anmodning om registrering efter stk. 3 eller stk. 4, skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3 eller stk. 4 eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3 eller stk. 4. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk.1 eller stk. 4 registrerede virksomheder.

Stk. 7. Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3 eller stk. 4, ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3 eller stk. 4, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3 eller stk. 4, er i restance med skatter og afgifter kan ikke registreres i henhold til stk. 3 eller stk. 4.

Stk. 9. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v., eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3 eller stk. 4. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3 eller stk. 4, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller stk. 4 efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3 eller stk. 4.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 10-13.

4. I § 7 indsættes efter stk. 8, som nye stykker

»Stk. 9 . For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig olie, der er indeholdt i varmeleverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 10. For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 4 er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig olie, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtig olie, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 3.

Stk.11. Den mængde afgiftspligtig olie, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 12. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde olie efter stk. 9-11.«

5. § 9, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. For svovlfattig dieselolie, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse af afgiften jf. § 9, stk.11.«

6. § 9, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.

7. I § 11, stk. 5, nr. 1-3, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

8. I § 11, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., indsættes efter »fremstilling,«: »eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt,«

9. I § 11, stk. 5, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. «

10. I § 11 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 8–16 bliver herefter stk. 9-17.

11. I § 11, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

12. I § 11, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

13. I § 11, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres tre steder »stk. 10« til: »stk. 11« og »stk. 8« ændres til: »stk. 9«.

14. I § 11, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«.

15. I § 11, stk. 16, der bliver stk. 17, ændres »stk. 15« til: »stk. 16«.

16. I § 12 indsættes efter stk. 10 som nye stykker

» Stk. 11. For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af mineralolieprodukter og kuldioxidafgift indeholdt i en leverance af varme ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 12. Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignede, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

17. § 13, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Der betales ikke afgift af brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke. Ved standardtanke forstås den definition som findes i art. 24, nr. 2, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.«

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtig gas.

3. I § 4 tilføjes efter »gas«: »eller varme fremstillet af gas.«

4. § 6 affattes således

§ 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2 . Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

» § 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2 . Reg Registreringspligten omfatter desuden den, der uden at være omfattet af § 19, § 20, stk. 2 eller § 21 a i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Stk. 3 . Virksomheder, med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4 . Virksomheder, med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5 . Mel Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 6 . Mel Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7 . Ved anmodning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk. 1 eller stk. 5 registrerede virksomheder.

Stk. 8 . Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 9 . Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, er i restance med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 10 . Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v., eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3, stk. 4 og stk. 5, efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give virksomheder registreret efter stk. 1 og 2, oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.

Stk. 11 . Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«.

§ 4

I lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 16 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 9 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 30 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og § 1 i lov nr. 395 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk.1 , affattes således

»§ 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

(Se tabel 2 b)

(Se tabel 2 a)

Stk. 2 . - - -

2. § 1, stk. 3, 1-2. pkt. , affattes således

Stk. 3 . Af andre end de i stk. 1 nævnte mineralolieprodukter bortset fra naturgas, varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur og faste brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel. Af andre end de i stk. 1 nævnte varer bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler.

» Stk. 3 . Af andre kulbrintebrændstoffer, undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk.1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov af afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.«

§ 5

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998 om stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved § 22 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 28 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 3 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2-5, affattes således

» Stk. 2. Afgiften udgør for

1) de i stk. 1, nr. 1 - 5, nævnte varer 51,9 kr. pr. gigajoule (GJ)

2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12,9 kr. pr. gigajoule (GJ)

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af varernes brændværdi.

Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør

1)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 1

1.449,2 kr. pr. t

2)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 2

1.707,3 kr. pr. t

3)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 3

1.047,8 kr. pr. t

4)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 4

1.990,0 kr. pr. t

5)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a

1.482,4 kr. pr. t

6)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b

1.951,1 kr. pr. t

Stk. 5. For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør

1)

For træaffald

170,0 kr. pr. t

2)

For andet affald

110,0 kr. pr. t

«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3 . Virksomheder med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme målt pr. afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter stk. 4, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6. Ved anmodning om registrering efter stk. 3 skal virksomheden overfor de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 3 eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 3. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder gas eller varme målt af de efter stk.1 eller stk. 4 registrerede virksomheder.

Stk. 7. Såfremt en virksomhed registreret efter stk. 3 eller stk. 4 ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 3 eller stk. 4, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 8. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 3 eller stk. 4, er i restance med skatter og afgifter kan ikke registreres i henhold til stk. 3 eller stk. 4.

Stk. 9. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, eller har været i restance med skatter og afgifter, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen efter stk. 3 eller stk. 4. Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter stk. 3 eller stk. 4, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 3 eller stk. 4 efter 12 måneder. De statslige told- og skattemyndigheder skal give et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 3 eller stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 10.

3. I § 3, stk.1, tilføjes efter »afgiftspligtige varer«: »og varme«.

4. I § 5 indsættes efter stk. 7 som nye stykker

» Stk. 8 . For virksomheder, registreret efter § 2, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, eller en mellemhandler registreret efter § 2, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.

Stk. 9. For mellemhandlere, registreret efter § 2, stk. 4 er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.

Stk. 10. Den mængde afgiftspligtige kul, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 11. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 8-10.«

5. I § 7, stk. 4, indsættes efter »dampskibsfart«: »bortset fra lystfartøjer«.

6. I § 8, stk. 4, nr. 4, 3. pkt., indsættes efter »fremstilling,«: »eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt,«.

7. I § 8, stk. 4, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.«

8. I § 8 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.

9. I § 9 indsættes efter stk. 9 som nye stykker

» Stk. 10. For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af kul og kuldioxidafgift indeholdt i en leverance af varme ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 11. Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende, fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

10. I § 10 a, stk. 5, ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 5«.

§ 5. Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode opbøres

1)-2) - - -

3) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efter bestemmelserne i § 8, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet og

4) - - -

Stk. 2 . - - -

2. I § 5, stk.1, nr.3, ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 2-5«.

§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der

a. leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,

3. I § 5, stk.1 , indsættes efter litra a. som nyt litra

b. udføres til udlandet.

»b. leveres til virksomheder registreret efter § 4, stk. 3 –5.«

Litra b bliver herefter litra c.

4. § 6 affattes således

§ 5

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998 om stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved § 22 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 28 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 3 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

§ 5. - - -

Stk. 2-7 . - - -

4. I § 5 indsættes efter stk. 7 som nye stykker

» Stk. 8 . For virksomheder, registreret efter § 2, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov, eller en mellemhandler registreret efter § 2, stk. 4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.

Stk. 9 . For mellemhandlere, registreret efter § 2, stk. 4 er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 2, stk. 3.

Stk. 10 . Den mængde afgiftspligtige kul, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 11 . De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 8-10.«

§ 6

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 29. december 1999 og § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer

1. § 1a, 1. og 2. pkt., affattes således

» § 1a. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2 og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften.«

2. § 1 b affattes således

» § 1b. Tilskud, der er omfattet af § l, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11 i lov om afgift af elektricitet og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § la.«

3. § 1c affattes således

» § 1c. Tilskud gives til dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt vand, hvis disse afgifter udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte refusionsgrundlag og hvis virksomheden er omfattet af § l, stk. 1, nr. 1, eller af § l, stk. 1, nr. 2. Tilskuddet er betinget af, at virksomheden er registreret efter merværdiafgiftsloven og indgår aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer af virksomhedens energiforbrug, herunder af energiforbruget til rumvarme og varmt vand. Tilskuddet udgør 22 pct. af energiafgiften og kuldioxidatgiften af rumvarme og varmt vand.«

4. Efter § 1c indsættes

» § 1d. Tilskud opgjort efter §§ 1a og 1b udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr. Tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller grupper af virksomheder, udbetales uden fradrag. «

§ 6. For registrerede virksomheder er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

» § 6. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10. Registrerede kraftvarmeværker kan fradrage gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4 og 5.

Stk. 2 . De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

Stk. 2 . For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode i det omfang afgiften af leverancen ikke er tilbagebetalingsberettiget efter § 10.

Stk. 3 . For virksomheder registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen af varme fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1, eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 4 . For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i varmeleverancen fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.

Stk. 5 . De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1- 4.«

§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 50,1 øre pr. kWh, som består af

» § 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh med tillæg af

1) en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2 . Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 56,6 øre pr. kWh, som består af

Stk. 2 . Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 52 øre pr. kWh med tillæg af

1) en energiafgift på 53 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3 . Ska Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.

Stk. 3 . Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter stk.1.

Stk. 4 . Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1.juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 43,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 38,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.«

5. § 8 affattes således

§ 6

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 29. december 1999 og § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 2004, jf. dog stk. 2–5.

Stk. 2. § 1, nr. 4, § 2, nr. 7 og 9, § 3, nr. 16, § 4, nr. 2 og nr. 17, har virkning fra den 1. januar 2004. Afgift opkrævet i perioden 1. januar 2004 til lovens ikrafttræden af energiforbrug nævnt i § 1, nr. 4 og § 3, nr. 16, tilbagebetales. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug omfattet af § 1, nr. 4, og § 3, nr. 16.

Stk. 3. Følgende bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2005

1) § 1, nr. 1,

2) § 9, stk. 1 og stk. 2, 1. - 5. pkt., i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,

3) § 1, nr. 7 og 18,

4) § 2, nr. 1,

5) § 6, stk. 1 og 2, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4,

6) § 4, nr. 1,

7) § 5, nr. l, og

8) § 6.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for følgende bestemmelser, dog tidligst til den l. juli 2004

1) § 1, nr. 5, 19 og 21,

2) § 3, stk. 3-10, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,

3) § 2, nr. 3-6, 10 og 19,

4) § 4, stk. 3-10 i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2,

5) § 6, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4,

6) § 3, nr. 3, 5 og 18,

7) § 4, nr. 3-5 og 16, og

8) § 5, nr. 2-4 og 9.

Stk. 5. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for lovens virkning, jf. stk. 1-4, udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 6. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens virkningstidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningstidspunktet udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslår Regeringen, at Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet) gennemføres i dansk lov.

Den 27. oktober 2003 vedtog EU’s Ministerråd direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet). Direktivet trådte i kraft den 31. oktober 2003 ved offentliggørelse i EF-tidende L 283.

Efter direktivets artikel 28 skal medlemsstaterne anvende direktivets bestemmelser fra den 1. januar 2004.

Desuden foreslås en række ændringer, som er affødt af forenklingsbestræbelserne inden for Skatteministeriets område.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gennemførelse af energibeskatningsdirektivet

Siden 1. januar 1993 har reglerne for afgift af mineralolieprodukter været underlagt EU-regulering i form af direktiv 92/12/EF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om omsætning heraf samt om kontrol hermed, direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier og direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier. Energibeskatningsdirektivet afløser direktiv 92/81/EØF og direktiv 92/82/EØF. De øvrige afgiftslove for energiprodukter, hvilket vil sige naturgasafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven, og kuldioxidafgiftsloven (CO 2 -afgiftsloven), var frem til 1. januar 2004 ikke omfattet af harmoniseringen. CO 2 -afgiften har med Kommissionens samtykke dog været medregnet i minimumsafgifterne for mineralolieprodukter i dansk ret.

Energibeskatningsdirektivet udvider harmoniseringsbestræbelserne på energiafgiftsområdet til at omfatte de fleste energiprodukter, herunder elektricitet, naturgas og kul. Direktivet fastlægger for det første en fælles struktur for blandt andet forfaldstidspunktet og omfanget af afgiftspligten, herunder fritagelser m.v. For det andet fastlægger direktivet de minimumssatser, som medlemsstaterne mindst skal benytte i de nationale bestemmelser om de pågældende energiafgifter. Direktivet fastholder som udgangspunkt den gældende struktur for mineralolieprodukter og udvider denne til også at gælde de øvrige energiformer. Dog foretages der også enkelte generelle ændringer i forhold til de gældende direktiver, og der indføres i en vis udstrækning særregler for den enkelte energiform.

Danmark benytter allerede den harmoniserede struktur på de øvrige energiformer. Derfor skal der ikke foretages grundlæggende ændringer af energiafgiftslovene som følge af energibeskatningsdirektivet. Der vil imidlertid være forskellige områder, hvor der vil være behov for mindre ændringer eller præciseringer. Der er tale om følgende forslag

Præcisering af udfyldningsbestemmelsen

I overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet foreslås en mindre præcisering af den gældende bestemmelse i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 3, således at bestemmelsen kommer i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet. Der vurderes ikke at være ændringer i forhold til gældende praksis.

Nye minimumssatser for gas- og dieselolie og fuelolie

På baggrund af energibeskatningsdirektivets nye minimumssatser for afgift af gas- og dieselolie og fuelolie, der anvendes af virksomheder uden energispareaftale til tung procesformål foreslås, at fradraget i tilbagebetalingen af CO 2 -afgiften hæves fra de nuværende 3 øre til 3,175 øre pr. kg fuelolie. I alt en afgiftsforhøjelse på 0,175 øre pr. kg fuelolie. CO 2 -afgiften af fuelolie til tung proces uden aftale er i dag på 11 øre pr. kg fuelolie.

Endvidere foreslås, at der samtidig indføres et nyt fradrag i tilbagebetalingen af CO 2 -afgift af gas- og dieselolie på 0,7 øre pr. liter. Afgiften er i dag på 6,75 øre pr. liter gas- og dieselolie til tung proces uden aftale.

El til produktion af el

I overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet foreslås det, at virksomheder, der producerer elektricitet, skal have tilbagebetalt den sidste øre pr. kWh (eldistributionsbidraget) af den del af virksomhedens elektricitetsforbrug, der anvendes til produktion af elektricitet.

Brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

I overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet foreslås det, at energiprodukter, der benyttes til produktion af tilsvarende energiprodukter, fritages for afgift (kul til kul, naturgas til naturgas m.v.).

Fritagelses- og godtgørelsesreglerne for afgift af naturgas og kul om bord på skibe

Fritagelses- og godtgørelsesreglerne for afgift af naturgas og kul, der benyttes som motorbrændstof om bord på skibe, foreslås affattet i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Brændstof i kommercielle motorkøretøjers tanke

Det foreslås at ophæve grænsen på 200 liter for afgiftsfri indførsel af brændstof i motorkøretøjers tanke og indføre en generel fritagelse for brændstofindholdet i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke.

Det foreslås samtidig at indføre det nye energibeskatningsdirektivs definition af standardtanke.

De foreslåede ændringer er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.

2.2. Forenklinger

Siden regeringen tiltrådte, har indsatsen for at foretage forenklinger af lovgivning og administration til gavn for virksomheder og borgere været en central del af regeringens politik - også på energiafgifternes område.

Skatteministeriet har foretaget en gennemgang af energiafgiftslovene med henblik på at finde uhensigtsmæssigheder, behov for præciseringer m.v. I dette arbejde er i særlig grad inddraget de emner, som er blevet rejst gennem regelforenklingsarbejdet. Skatteministeriet har vurderet, om de rejste problemer kunne løses ud fra en regelforenkling. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om en administrativ forenkling, såfremt den administrative byrde blot flyttes til en anden virksomhed eller til det offentlige. Skatteministeriet har desuden vurderet de enkelte problemer i forhold til skattestoppet.

På denne baggrund foreslås en række forenklinger af energiafgiftsreglerne. Der er tale om følgende forslag

Tilbagebetaling af CO 2 -afgift til let proces

Det foreslås at ophæve reglerne om tilbagebetaling af 10 pct. af kuldioxidafgiften til let proces, at nedsætte kuldioxidafgiften med 10 pct og samtidig opjustere energiafgiftssatserne med 10 pct. Dette vil medføre, at virksomhederne betaler den samme samlede afgift som hidtil, men slipper for at opgøre tilbagebetalingsberettiget kuldioxidafgift.

Nettoafregning af energiafgifter

Det foreslås, at der indføres mulighed for at virksomhederne under visse betingelser kan registreres efter gasafgiftsloven og elafgiftsloven. Registrerede virksomheder kan modtage energi afgiftsfrit fra andre registrerede virksomheder og afregner afgift direkte til de statslige told- og skattemyndigheder efter afgiftsperiodens udløb (forbrugsregistrering). Denne mulighed forligger allerede i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.

Registreringsbestemmelser vedr. el og gas

Det foreslås, at der foretages ændringer af registreringsbestemmelserne for elafgift og naturgasafgift. Dermed foreslås reglerne bragt i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig for bevillingsudstedelse efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

Godtgørelse af opvarmning af konstruktioner af bygninger

Det foreslås, at opvarmning af konstruktion af bygninger anses for procesenergi.

Tekniske installationer, der ikke giver anledning til godtgørelse af elafgiften

Desuden foreslås visse præciseringer i angivelsen af den række tekniske installationer, der ikke giver anledning til godtgørelse af elafgiften

Reglerne om opgørelse ved måling

Det foreslås, at virksomheder der, efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for opgørelse af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning, i stedet opsætter målere, kan benytte målerresultatet også på tidligere afgiftsperioder, såfremt der er tale om samme energiforhold.

Det foreslås endvidere, at ved blandet anvendelse af tilbagebetalingsberettiget og ikke tilbagebetalingsberettiget energi kan virksomheder, når den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 200 GJ årligt, vælge som hidtil at benytte en forholdsmæssig opgørelse af energiindholdet eller som noget nyt at benytte en direkte opgørelse af forbruget af ikke tilbagebetalingsberettigede brændsler.

Energiforbrug til produktion af katalysatorer

Det foreslås at samle energiforbrug til produktion af katalysatorer i ét punkt på proceslisten i stedet for 6 punkter. Der gives ikke adgang til at medregne mere energiforbrug til produktion af katalysatorer til tung proces end i dag.

De foreslåede ændringer er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.

2.3. Øvrige forslag

Under Skatteministeriets gennemgang af energiafgiftslovene har det vist sig, at der – uden at man kan tale om regelforenkling eller lettelser af administrative byrder – er en række områder, hvor det er nødvendigt at foretage rettelser, præciseringer, redaktionelle ændringer m.v. På denne baggrund foreslås en række ændringer af energiafgiftslovene

Forudfakturering og tilbagebetaling

Det foreslås at præcisere, at for virksomheder med et årligt energiforbrug på under 4.000 GJ varme, 100.000 kWh elektricitet, eller 75.000 m 3 gas, kan tilbagebetaling af energi- og kuldioxidafgift ske på baggrund af a conto fakturaer, før energileverancen fysisk er modtaget i virksomheden. Modsat præciseres det, at for virksomheder med et energiforbrug, der ligger over disse grænser, kan tilbagebetaling ikke ske, før de afgiftspligtige leverancer fysisk er modtaget i virksomheden.

Videre foreslås det, at såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer, for hvilke afgiftspligten er indtrådt.

Svovlfattig diesel og gas til rutekørsel

Det foreslås at indskrive nugældende praksis for afgiftsgodtgørelse for svovlfattig diesel og gas til rutekørsel i lovteksten.

Dampretur

Det foreslås at fjerne tilskudsordningen vedr. dampretur som aldrig er sat i kraft

LPG til elfremstilling

Det foreslås, at der gives adgang til, at LPG (Liquid Petroleum Gas), der anvendes til fremstilling af elektricitet, omfattes af de samme regler om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling, som f.eks. fyringsgasolie, fuelolie eller naturgas.

El forbrugt i varmepumper i kraftvarmeværker og andre varmeværker

Desuden forslås, at der gives adgang til, at elektricitet produceret og forbrugt i varmeværker til fremstilling af varme i varmepumper med henblik på at levere varme til de kollektive fjernvarmenet, omfattes af den lave elafgiftssats, der gælder for opvarmning af helårsboliger.

De foreslåede ændringer er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.

3. Nærmere beskrivelse af lovforslagets enkelte elementer

3.1 Energibeskatningsdirektivet.

Den 27. oktober 2003 vedtog EU's Ministerråd et nyt energibeskatningsdirektiv.

Direktivet, som træder i stedet for de eksisterende direktiver om beskatning af mineralolieprodukter, udvider den fælles EU-ramme for energibeskatning til, udover mineralolieprodukter, også at omfatte naturgas, kul og elektricitet.

Udvidelsen sker med henblik på at forbedre det indre marked gennem etablering af mere ensartede regler for medlemsstaternes anvendelse af energibeskatning, samt at forbedre medlemsstaternes muligheder for at omstrukturere deres nationale afgiftssystemer og opfylde målsætningerne for beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitikken gennem forhøjelse af eksisterende og indførelse af nye minimumssatser for energiprodukter.

De enkelte ændringer, som nødvendiggøres af vedtagelsen og implementeringen af energibeskatningsdirektivet, behandles herunder.

Det skal bemærkes, at energibeskatningsdirektivets artikel 20 indeholder en liste over de varer, som er omfattet af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i cirkulationsdirektivet (Direktiv 92/12/EF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed). Artikel 20 fastslår, at kun mineralolieprodukter og visse kemikalier, der kan anvendes som motorbrændstof, omfattes af kontrol- og omsætningsbestemmelserne i cirkulationsdirektivet. Det er derfor opfattelsen, at der ikke er behov for en ændring af reglerne om suspension, omsætning, ledsagedokument m.v. Vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet har således ikke konsekvenser for naturgas og bygas, stenkul og koks m.v. samt elektricitet i henseende til suspension, omsætning, ledsagedokument m.v.

Præcisering af udfyldningsbestemmelsen

Anvendelsesområdet for den europæiske energibeskatning udvides med det nye direktiv til udover mineralolie også at dække kul, naturgas og elektricitet. Direktivet indeholder i artikel 2 en definition af, hvad der i direktivet forstås ved energiprodukter.

Det nye energibeskatningsdirektiv indeholder i artikel 2, stk. 3, en udfyldningsbestemmelse, Det følger af udfyldningsbestemmelsen, at andre kulbrintebrændstoffer, bortset fra tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. eller lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til opvarmning.

Af andre energiprodukter end dem, der er nævnt i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. eller lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, skal beskattes med den motorbrændstofsats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.

Vareområdet for de danske energiafgifter er specificeret i hver enkelt energiafgiftslov. I mineralolieafgiftsloven er der endvidere en udfyldningsbestemmelse om afgiftspligt af andre varer, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof og om afgiftspligt af andre energiprodukter, som bestemmer, at der med visse undtagelser skal betales afgift af alle andre end de i mineralolieafgiftsloven specificerede varegrupper, efter den sats der gælder for tilsvarende brændsel.

Undtaget for mineralolieafgiftslovens udfyldningsbestemmelse er naturgas, varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur og faste brændsler. Undtaget er også forgasningsgas og restprodukter herfra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære motorer og kedler. Varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur er omfattet af kulafgiftsloven. For så vidt angår naturgas og faste brændsler er disse kun omfattet af gasafgiftsloven og kulafgiftsloven i det omfang, de er inkluderet i lovenes specifikation af det afgiftspligtige område. Dette skyldes, at der i gasafgiftsloven og kulafgiftsloven ikke findes særskilte udfyldningsbestemmelser, som sikrer, at der skal betales afgift af alle andre end de i gasafgiftsloven og kulafgiftsloven specificerede varegrupper.

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme former for naturgas og faste brændsler, som ikke er inkluderet i de danske gas- og kulafgiftsloves specifikation af de afgiftspligtige områder, og som dermed ikke beskattes. Dette betyder, at definitionen af det afgiftspligtige område for det nye energibeskatningsdirektiv er mere omfattende end definitionen af det afgiftspligtige område for den nuværende danske energibeskatning.

For at skabe overensstemmelse mellem det nye energibeskatningsdirektiv og den danske energiafgiftslovgivning foreslås en præcisering i mineralolieafgiftslovens udfyldningsbestemmelse, således at det tydeligt fremgår, at der skal betales afgift af alle andre end de i energiafgiftslovene specificerede energiprodukter, såfremt disse er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof. Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i energiafgiftslovene, beskattes ethvert andet kulbrintebrændstof, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning Der vurderes ikke at være ændringer i forhold til gældende praksis.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Nye minimumssatser for gas- og dieselolie og fuelolie

Med det nye energibeskatningsdirektiv hæves de eksisterende minimumssatser for mineralolie, samtidig med at der indføres nye minimumssatser for naturgas, kul og elektricitet.

§ 7. Fritaget for afgift er

1) - - -

2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 11 og 12, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas,

3. I § 7, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. , ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 9-12«.

Stk. 2 . - - -

4. § 7, stk. 3 , affattes således

Stk. 3 . Fritaget for afgift er raffinaderiers forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med fremstillingsprocessen af disse varer. Dette gælder dog ikke forbrug af mineralolieprodukter og gas, der anvendes som motorbrændstof.

» Stk. 3. Fritaget for kuldioxidafgift er et energiprodukt omfattet af § 2, stk.1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«

Stk. 4 . Afgiften tilbagebetales for

1) - - -

2) - - -

5. § 7, stk. 4, nr. 3, affattes således

3) svovlfattig dieselolie og gas samt elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren.

4) - - -

Stk. 5. - - -

»3) For svovlfattig dieselolie og gas samt elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren , jf. lov om afgift af elektricitet § 11 b, stk. 3, lov om afgift af naturgas og bygas § 9, stk. 2, og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 9, stk.11.«

6. § 9, stk. 1 og 2, affattes således

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1) gas, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) - - -

3) - - -

5. I § 7, stk. 1, nr. 1 , tilføjes efter »gas«: »eller varme fremstillet af gas.«

6. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2 . Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.«

§ 7. - - -

Stk. 2-8 . - - -

4. I § 7 indsættes efter stk. 8, som nye stykker

» Stk. 9 . For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig olie, der er indeholdt i varmeleverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter § 3, stk.4, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 10 . For mellemhandlere registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtig olie, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilaget til denne lov. Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtig olie, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 3, stk. 3.

Stk.11 . Den mængde afgiftspligtig olie, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 12 . De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde olie efter stk. 9-11.«

§ 7. - - -

Stk. 2-3 . - - -

Stk. 4 . Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

5. I § 7, stk. 4 , indsættes efter »dampskibsfart«: »bortset fra lystfartøjer«.

Stk. 5-6 . - - -

§ 8. Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af

1)-2) - - -

7. I § 8, stk. 1 , indsættes som nr. 3

»3) gas til brug ombord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.«

Stk. 2 . - - -

Stk. 3 . Kra Kraftvarmeværker, der kan få godtgjort afgiften efter stk. 2, 3. pkt., og som ikke opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt efter reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, kan efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder få afgiften tilbagebetalt månedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

8. I § 8, stk. 3, 1. pkt. , udgår: »3. pkt.«

9. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4 . - - -

» Stk. 4 . Afgiften godtgøres af

1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og

2) varer der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

10. § 9, stk. 1 , affattes således

§ 8. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer mv. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

» § 8. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2 – 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter.

Stk. 2 . En virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder a conto-opkrævninger, i den pågældende måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, 2 og 14.

Stk. 2 . For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2 er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk.1, 2 og 15. Registrerede kraftvarmeværker omfattet af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan fradrage elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4 og 5. Den mængde elektricitet, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

Stk. 3 . Registrerede virksomheder, der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker mv. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst en gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige forbrugere.

Stk. 3 . For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 4 . For virksomheder registreret efter § 4, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk nævnt i § 4, stk. 4, eller en mellemhandler registreret efter § 4, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 5 . For mellemhandlere registreret efter § 4, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk nævnt i § 4, stk. 4. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4.

Stk. 6 . De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.

Stk. 7 . Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, der årligt afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken acontooprævning overfor samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct. ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige forbrugere.«

§ 8. - - -

Stk. 2-3 . - - -

Stk. 4 . Der ydes dog tilbagebetaling for

1)-3) - - -

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 7, stk. 1. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

6. I § 8, stk. 4, nr. 4, 3. pkt. , indsættes efter »fremstilling,«: »eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt,«

5)-7) - - -

7. I § 8, stk. 4 , indsættes efter nr. 7 som nyt nr.

»8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.«

8. I § 8 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke 7

» Stk. 7 . De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1 pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 7-13 . - - -

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 8-14.

§ 9 . Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 4.

» § 9. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie.

Stk. 2. Uanset stk.1, kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-36 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-36 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-36 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter fradrag pr. kg. fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg. fuelolie. For virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk.1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg. fuelolie og 0,7 øre pr. l. gas og dieselolie.«

7. § 9, stk. 4 udgår.

Stk. 5-18 bliver herefter til stk. 4-17.

Stk. 3 . - - -

Stk. 4 . Til Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og

4) § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 5 . I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr GJ (gigajoule) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for afgiftspligtige varer omfattet af § 7, stk. 3.

8. I § 9, stk. 5 , der bliver stk. 4, udgår 7. pkt.

Stk. 6 . - - -

Stk. 7 . For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 5, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. Fra andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

9. I § 9, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

Stk. 8 . Ene Energiindholdet i den i stk. 7 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 5. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 7, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 7, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

10. I § 9, stk. 8 , der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 4« og tre steder ændres »stk. 7« til »stk. 6«.

Stk. 9 . For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

11. I § 9, stk. 9 , der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 5« til: »efter stk. 4«.

Stk. 10 . For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 11-15 og 17 eller stk. 16 og 17.

12. I § 9, stk. 10 , der bliver stk. 9, ændres »stk.11-15 og 17 eller stk. 16 og 17« til: »stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og 16«.

Stk. 11 . Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 10 gives for højst 650 Wh/m 2 pr. døgn belyst væksthusareal med lysplanter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter) og for andre lysplanter 900 Wh/m 2 pr. døgn. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 75 W/m 2 , gange 50W/m 2 .

13. I § 9, stk. 11 , der bliver stk. 10, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

Stk. 12 . - - -

Stk. 13 . For andre planter end nævnt i stk. 11 og 12 gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 390 Wh/m 2 for planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter) og for højst 540 Wh/m 2 pr. døgn for andre ikkekortdagsplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 45 W/m 2 , gange 30 W/m 2 .

Stk. 14 . - - -

14. I § 9, stk. 13 , der bliver stk. 12, ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 10 og 11«.

Stk. 15 . Ska Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om installation af målere, regler for opgørelsen af den faktiske solbelysning, og for hvilke planter der er omfattet af reglerne i § 9, stk. 11-13.

15. I § 9, stk. 15 , der bliver stk. 14, ændres »stk. 11-13« til: »stk. 10-12«.

Stk. 16 . Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 10 gives for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh pr. m 2 pr. år.

16. I § 9, stk. 16 , der bliver stk. 15, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

Stk. 17 . - - -

Stk. 18 . Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 5, i samme omfang som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5. For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der ikke nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af nyttiggjort varme, som anvendes til formål nævnt i bilaget.

17. I § 9, stk. 18 , der bliver stk. 17, ændres 4 steder »stk. 5« til: »stk. 4«.

Stk. 19 . Der ydes tilbagebetaling af afgift for aktiviteter, der vedrører personbefordring med jernbane, i tilsvarende omfang som fastsat i stk. 1-3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om tilbagebetalingen.

18. § 9, stk. 19 , udgår. Stk. 20 bliver herefter stk. 18.

Stk. 20 . Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb.

19. I § 9, stk. 20 , der bliver stk. 18, indsættes som 2. pkt.

»§ 11 a, stk. 9 og 10, i lov om afgift af elektricitet og § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas finder tilsvarende anvendelse.«

§ 9. For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften.

Stk. 2 . Ska Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for brug af brændstof efter stk. 1.

» § 9. For gas der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren ydes fuld godtgørelse af afgiften, jf. § 9, stk. 2.«

§ 9. - - -

Stk. 2-4 . - - -

5. § 9, stk. 5 , affattes således

Stk. 5 . For svovlfattig dieselolie og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften.

» Stk. 5 . For svovlfattig dieselolie, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren, ydes fuld godtgørelse af afgiften, jf. § 9, stk. 11.«

Stk. 6-9 . - - -

Stk. 10 . For benzin, der udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret, ydes der et tilskud på 3 øre pr. l benzin, der udleveres til de nævnte benzinstationer fra virksomheder, der er registreret som oplagshaver eller varemodtager efter loven. Udstyret skal opfylde kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen. Tilskuddet udbetales af de statslige told- og skattemyndigheder til de registrerede virksomheder ved, at virksomheden modregner tilskuddet i den afgift, som virksomheden skal indbetale efter § 17, stk. 1.

6. § 9, stk. 10 , ophæves.

Stk. 11 . - - -

Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.

§ 9. - - -

Stk. 2-9 . - - -

9. I § 9 indsættes efter stk. 9 som nye stykker

» Stk. 10 . For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af kul og kuldioxidafgift indeholdt i en leverance af varme ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

» Stk. 11 . Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer o. lign., fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

§ 10. - - -

Stk. 2-4 . - - -

Stk. 5 . Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

20. I § 10, stk. 5 , ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

§ 10. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5 . Der ydes dog tilbagebetaling for

1) - - -

2) - - -

3) - - -

4) En forholdsmæssig del af afgiften af gas og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 8, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

11. I § 10, stk. 5, nr. 4, 3. pkt. , indsættes efter »fremstilling,«: »eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt,«

5) - - -

6) - - -

7) - - -

12. I § 10, stk. 5 , indsættes som nr. 8

»8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. «

Stk. 6-7 . - - -

13. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke 8

» Stk. 8 . De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 8–14 bliver herefter stk. 9-15.

Stk. 8 . I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og denne lov med 52,50 kr. pr gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

14. I § 10, stk. 8 , der bliver stk. 9, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

Stk. 9 . - - -

Stk. 10 . I det omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede rumvarme eller den i stk. 8 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst én måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af afgiften på 10 kr. pr m², jf. stk. 6 og stk. 7, eller 52,50 kr. pr GJ varme, henholdsvis 47,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 202 øre pr. Nm³.

15. I § 10, stk. 10 , der bliver stk. 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

Stk. 11 . For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk 8 eller 10, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængdevarme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

16. I § 10, stk. 11 , der bliver stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«, og »stk. 10« ændres til: »stk. 11«.

Stk. 12 . Ene Energiindholdet i den i stk. 11 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 8. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer det pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 11, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

17. I § 10, stk. 12 , der bliver stk. 13, ændres to steder »stk. 11« til: »stk. 12« , »stk. 8« ændres til: »stk. 9« og »stk. 10« ændres til: »stk. 11«.

Stk. 13 . - - -

Stk. 14 . Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 8, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 8 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8, stk. 2.

18. I § 10, stk. 14 , der bliver stk. 15, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«.

§ 10 a. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5 . Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

10. I § 10 a, stk. 5 , ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 5«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler

Lovforslag

§ 11. - - -

19. I § 11 indsættes efter stk.1 som nye stykker

» Stk. 2 . For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler under 75.000 m 3 gas eller under 4000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af gas og kuldioxidafgift ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af gas eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 3 . Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer o. lign., fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

Stk. 2 . - - -

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 11. - - -

Stk. 2 . - - -

6. § 11, stk. 3 , affattes således

Stk. 3 . Til Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

» Stk. 3 . Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. «

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for

1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog stk. 8.

7. I § 11, stk. 4, nr. 1 , ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8. Omfattet af tilbagebetalingen for elektricitet til varme og varmt vand anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med elektricitet og varmt vand sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum o lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

8. I § 11, stk. 4, nr. 2 , ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

3)-5) - - -

9. I § 11, stk. 4 , indsættes som nyt nr. 6

»6) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.«

10. I § 11 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8 . De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1 pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

Stk. 8 . I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 14, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 8–15 bliver herefter stk. 9-16.

11. I § 11, stk. 8 , som bliver til stk. 9, ændres »§ 11, stk. 14 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.« til: »§ 11, stk. 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

Stk. 9 . - - -

Stk. 10 . For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk 8, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

12. I § 11, stk. 10 , som bliver til stk. 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

Stk. 11 . Ene Energiindholdet i den i stk. 10 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 8. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 10, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

13. I § 11, stk. 11 , som bliver til stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk. 9« og tre steder ændres »stk. 10 « til: »stk. 11«.

Stk. 12 . For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 8, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

14. I § 11, stk. 12 , som bliver til stk. 13, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

Stk. 13 . Bestemmelsen i § 11, stk. 14, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter mv. finder tilsvarende anvendelse.

15. I § 11, stk. 13 , som bliver til stk. 14, ændres »§ 11, stk. 14« til: »§ 11, stk. 15«.

Stk. 14 . Virksomheder, der er berettigede til at få tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mio kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov. Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mio kWh, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov, kan for hver periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio kWh pr. måned, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov. Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af tilbagebetaling ved kalenderårets udløb.

16. I § 11, stk. 14 , som bliver til stk. 15, indsættes som 3. pkt.

»Virksomheder, som producerer elektricitet og som er berettiget til at få tilbagebetaling af afgift af elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der medgår direkte til fremstillingen af elektricitet, samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.«

Stk. 15 . Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 14 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

17. I § 11, stk. 15 , som bliver til stk. 16, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

§ 11 a. - - -

Stk. 2-8 . - - -

18. I § 11 a, indsættes efter stk. 8 som nye stykker

» Stk. 9 . For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 100.000 kWh elektricitet eller under 4000 GJ varme, kan tilbagebetaling af afgift af elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 10 . Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer o. lign., fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

§ 11. - - -

Stk. 2-4 . - - -

Stk. 5 . Der ydes dog tilbagebetaling for

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog stk. 7.

7. I § 11, stk. 5, nr. 1-3, ændres »stk. 78« til: »stk. 89«.

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog stk. 7.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum o lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

8. I § 11, stk. 5, nr. 4, 3. pkt. , indsættes efter »fremstilling,«: »eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt,«

5)-7) - - -

9. I § 11, stk. 5 , indsættes efter nr. 7 som nyt nummer.

»8) Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholde den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. «

Stk. 6-16 . - - -

10. I § 11 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8 . De statslige told- og skattemyndigheder kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvist registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.«

S tk. 8 . I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,50 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.

Stk. 8–16 bliver herefter stk. 9-17.

11. I § 11, stk. 8 , der bliver stk. 9, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

Stk. 9 . - - -

Stk. 10 . For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk 8, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængdevarme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

12. I § 11, stk. 10 , der bliver stk. 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

Stk. 11 . Ene Energiindholdet i den i stk. 10 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 8. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 10, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

13. I § 11, stk. 11 , der bliver stk. 12, ændres tre steder »stk. 10« til: »stk. 11« og »stk. 8« ændres til: »stk. 9«.

Stk. 12-13 . - - -

Stk. 14 . Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 8, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 8 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2 eller 3.

14. I § 11, stk. 14 , der bliver stk. 15, ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 9«.

Stk. 15 . - - -

Stk. 16 . Ska Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbageb etalingsberettiget efter stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 15.

15. I § 11, stk. 16 , der bliver stk. 17, ændres »stk. 15« til: »stk. 16«.

§ 12. - - -

Stk. 2-10 . - - -

16. I § 12 indsættes efter stk. 10 som nye stykker

» Stk. 11 . For virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af mineralolieprodukter og kuldioxidafgift indeholdt i en leverance af varme ske på baggrund af a conto fakturering af afgift, før de leverancer af varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 12 . Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer o. lign., fra andre end registrerede virksomheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lign., hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

§ 13. - - -

Stk. 2 . - - -

S tk. 3 . For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.

17. § 13, stk. 3 , affattes således

» Stk. 3 . Der betales ikke afgift af brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke. Ved standardtanke forstås den definition som findes i art. 24, nr. 2, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.«

§ 15. Med bode strafes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

b. overtræder § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 2, eller § 19,stk. 3.

Stk. 2. - - -

19. I § 15, stk. 1, pkt. b , indsættes efter »§ 4, stk. 1«: »eller stk. 2«.

Bilag

1)-35) - - -

21. I lovens bilag indsættes som pkt. 36

»36) Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position 38.15 i EU’s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til 4000 kWh pr. ton produceret ammoniakkatalysator, op til 2000 kWh pr. ton produceret røgrensningskatalysator, op til 2500 kWh pr. t produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til 1500 kWh pr. ton produceret øvrig katalysatorer. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag.«

Fremsat den 31. marts 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om

afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse

mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug

(Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)