Forslag til Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.\n (Styrkelse og forenkling af CVU'erne)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 28. november 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 5 a, stk. 3 , ændres »§ 27 e, stk. 6 « til: »§ 27 e, stk. 4 « , og »§ 27 e, stk. 6, nr. 4, 2. pkt .« ændres til: »§ 27 e, stk. 4, nr. 5, 2. pkt.«

2. I § 8, stk. 5 , indsættes efter »studiebestyrelser « : », faglige råd « .

3. § 9, stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

4. I § 27 d indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, at ubetinget godkendte CVU’er som kvalitetsbetegnelse kan anvende betegnelsen ”University College”. «

5. § 27 e, stk. 4 og 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

6. I § 27 e, stk. 6 , der bliver stk. 4, indsættes som nr. 1

»1) at der for en eller flere partnere oprettes en studiebestyrelse, der overlades nærmere bestemte beføjelser vedrørende den eller de professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter § 27 a, stk. 3, der udbydes på det eller de pågældende uddannelsessteder, «.

Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

7. I § 27 e, stk. 6 , nr. 3 , der bliver stk. 4, nr. 4, ændres »beslutning, og « til: »beslutning, «.

8. I § 27 e, stk. 6 , nr. 4 , der bliver stk. 4, nr. 5, ændres »og partneren. « til: »og partneren, og « .

9. I § 27 e, stk. 6 , der bliver stk. 4, indsættes som nr. 6

»6) at der i stedet for en studiebestyrelse oprettes et fagligt råd for hver grunduddannelse eller for flere grunduddannelser i fællesskab, der overlades nærmere bestemte beføjelser ved den eller de professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter § 27 a, stk. 3, der udbydes af CVU’et. «

10. I § 27 e indsættes efter stk. 6, som bliver stk. 4, som nyt stykke

»Stk. 5. Oprettelsen af en studiebestyrelse efter stk. 4, nr. 1, eller et fagligt råd efter stk. 4, nr. 6, ændrer ikke CVU-bestyrelsens ansvar for CVU’ets virksomhed. CVU-bestyrelsen kan omgøre en beslutning truffet af studiebestyrelsen eller det faglige råd, der er i strid med loven eller vedtægtens bestemmelser, og i grovere eller gentagne tilfælde afsætte studiebestyrelsen eller det faglige råd. Studiebestyrelsen og det faglige råd sammensættes, så flertallet af medlemmer samt formanden kommer fra kredse uden for institutionen. Medarbejdere og studerende er repræsenteret med hver 2 medlemmer. «

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

11. I § 27 f, stk. 1, udgår: »og 6 « .

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2004.

Stk. 2. De, der er valgt til ledere i overensstemmelse med § 9, stk. 6, der ophæves ved § 1, nr. 3, kan fortsætte som ledere, indtil valgperioden udløber.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold, baggrund og formål.

Lovforslaget indeholder følgende hovedforslag

1) Decentralisering af kompetencen til at træffe beslutning om oprettelse af studiebestyrelser (fakultative studiebestyrelser) og indførelse af mulighed for at oprette faglige råd for én eller flere grunduddannelser i stedet for studiebestyrelser.

2) Lovfæstelse af betegnelsen ”University College”.

3) Ophævelse af særregel om valgte ledere på tidligere ingeniørhøjskoler.

En styrkelse af CVU’ernes (Centre for Videregående Uddannelse) grunduddannelser, efter- og videreuddannelse og samspil med omverdenen vil medvirke til at fremme vækst og velfærd i det danske samfund. En understøttelse og videreudvikling af CVU-institutionsformen som en stærk og fremtidssikret uddannelses- og videninstitution indgår også som en central del af regeringens målsætning om regionalt afbalanceret vækst og velfærd.

Målet med lovforslaget er at styrke og forenkle CVU-institutionsformen. Det er vigtigt for regeringen at forankre denne institutionsform i det danske uddannelsesbillede. Dette kan blandt andet ske ved at sikre institutionerne bedre og mere stabile vilkår at arbejde under.

Lovforslaget vil også indføre den engelske betegnelse ”University College”, som vil kunne tildeles særligt kvalificerede CVU’er. Tildelingen af retten til at anvende betegnelsen ”University College” vil bero på en kvalitativ vurdering af CVU’ets samlede opgavevaretagelse.

Der lægges med lovforslaget vægt på at bevare og videreudvikle CVU-lovgivningens rummelighed for udmøntning af CVU-visionen. Forskelle i geografisk nærhed/afstand mellem CVU’ets udbudssteder, forskelle i historik, tradition og værdier har således manifesteret sig og skal fortsat kunne manifestere sig i forskellige organisations- og ledelsesformer inden for lovens rammer.

Regeringen ønsker med det nye lovgivningsmæssige grundlag at styrke CVU’erne, så de er rustet til at varetage deres opgaver på højt kvalificeret vis i konkurrence med andre uddannelses- og videninstitutioner. En væsentlig forudsætning for at være en attraktiv samarbejdspartner for andre uddannelsesinstitutioner, videninstitutioner samt private og offentlige virksomheder er en stabil institutionsform og en effektiv ledelse, der hurtigt og troværdigt kan agere i forhold til omverdenen.

Regeringen vil følge udviklingen, og der vil blive indledt en dialog med CVU’erne og deres interessenter om, hvordan de nye rammer udfyldes. Regeringen vil på baggrund af drøftelserne efter en to-årig periode fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt gøre status over, hvorledes CVU’erne har realiseret deres målsætninger inden for de nye rammer.

Da CVU-lovgivningen (lov nr. 482 af 31. maj 2000) blev vedtaget i 2000, var der tale om en markant nydannelse med ideen om større, tværfaglige institutioner på MVU-området (mellemlange videregående uddannelser). Tanken brød markant med hidtidige opfattelser i sektoren og blandt brugere og aftagere om én institution til én uddannelse. Det blev vurderet som centralt, at indfrielsen af de nye målsætninger med CVU’er skulle tage udgangspunkt i et frivillighedsprincip for at sikre motivationen. Loven kom til at indeholde en række særlige styrelseskonstruktioner og overgangsordninger, der kunne sikre de hidtidige uddannelses-/institutionsmiljøer i forhold til den nye institutionsstruktur, f.eks. betingede CVU’er, studiebestyrelser og studierektorer - dvs. lokale ledelser med vedtægtsbestemte kompetencer i forhold til det enkelte uddannelsessted og grunduddannelsen (partnerne) - og den enkelte partners ”spaltningsret”.

På denne baggrund blev der efterfølgende igangsat en udviklingsproces henimod etableringen af CVU’er. I dag er situationen den, at langt hovedparten af institutioner med uddannelse på MVU-niveau enten allerede er ubetingede CVU’er eller er involveret i betingede CVU’er. Der er således i alt 23 CVU’er, hvoraf 6 er betingede, dvs. de arbejder henimod en sammenlægning med henblik på en ubetinget CVU-godkendelse.

CVU’erne står i disse år over for store udfordringer. De skal opfylde målsætningen om at være brede flerfaglige uddannelsesmiljøer, hvor kendte professionsgrænser nedbrydes. Institutionerne skal udvikle nye professionsbacheloruddannelser, der er og skal være kerneydelsen. Professionsbacheloruddannelserne er CVU’ernes unikke videnressource og kvaliteten i disse skal sikres. Uddannelserne skal til en enhver tid afspejle arbejdsmarkedets behov. Institutionerne skal være attraktive uddannelsesmiljøer, der kan tiltrække studerende – også fra de store byer. CVU’erne skal udvikle og udbyde efter- og videreuddannelse, der lever op til de behov, som det omgivende samfund til enhver tid må have. Uddannelse skal udbydes af fagligt brede og økonomisk robuste institutioner. De skal have grundlag for og evne til at investere i den omstilling og udvikling, der sikrer uddannelserne deres dynamiske karakter. Hertil kommer yderligere opgaven med at opbygge videncenterfunktioner og etablere videncentre for et bredt felt af aftagere i regionen, hvor CVU’erne skal være rustede til at samarbejde med andre aktører på markedet for videncentre (godkendte teknologiske serviceinstitutter, sektorforskningsinstitutioner, erhvervsakademier, universiteter, private aktører m.v.).

Udviklingen af CVU’erne har været meget forskellig, hvilket tyder på, at der kan være behov for en mere fremadrettet organisations- og ledelsesstruktur, der er mindre lovmæssigt bundet, og som tager hensyn til regionale forskelle. Repræsentanter for CVU’er, aftagersiden samt kredse af studerende har også tilkendegivet ønske om en konsolidering af CVU’erne.

De overordnede linier for udviklingen af sektoren for MVU-institutioner kom på plads med dannelsen af de 23 CVU’er. Meget tyder dog på, at sektoren næppe har fundet sin helt endelige form. Der er tegn på, at en næste generation af sammenlægninger mellem CVU’erne er på vej.

På denne baggrund ønsker regeringen at forbedre CVU’ernes ledelsesmæssige rammer og vilkår.

2. Hovedpunkter i lovforslaget.

2.1. Decentralisering af kompetencen til at træffe beslutning om studiebestyrelser (fakultative studiebestyrelser).

I CVU-lovgivningen (Folketingstidende 99-00 (L 187), FF, sp. 4501, 8400, 8732, Tillæg A, sp. 5143, Tillæg B, sp. 1031 og 1262, Tillæg C, sp. 903. I Folketingsåret 2001-2002, 2. samling blev der gennemført væsentlige ændringer i kapitlet om CVU’er, jf. Folketingstidende 01-02, 2. samling (L 178), FF, sp. 4889, 6713, 7042, Tillæg A, sp. 4574 og 4553, Tillæg B, sp. 1134, Tillæg C, sp. 500.) er grunduddannelsesmiljøet ved de institutioner, der er indgået i et CVU ved sammenlægning eller spaltning, defineret som partnere i forhold til CVU’et. Partnerne har lokale ledelsesorganer, studiebestyrelser, med selvstændige besluttende kompetencer. Lokale ledere, studierektorer, refererer til såvel CVU-bestyrelse/CVU-rektor som til studiebestyrelsen. Det fremgår endvidere af loven, at det i et CVU’s vedtægt kan bestemmes, at CVU-bestyrelsen ikke på egen hånd kan beslutte at ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i vedtægten – studiebestyrelsen skal selv acceptere det. Dette er i kraft af CVU-standardvedtægten den faktiske situation i alle godkendte CVU’er, der i dag har studiebestyrelser, hvilket betyder, at studiebestyrelserne vil skulle være med til at nedlægge sig selv eller begrænse deres kompetencer.

Der stilles forslag om, at CVU-lovgivningens udgangspunkt om, at der for hver partner i et ubetinget CVU skal oprettes en studiebestyrelse, medmindre undervisningsministeren tillader andet, ophæves. Desuden opgives forudsætningen om omfanget af de beføjelser, som studiebestyrelser skal have tillagt ved CVU’ets vedtægt. Beslutning om ikke at oprette eller om at nedlægge studiebestyrelser kan træffes med den gældende lov, men det er da noget, som Undervisningsministeriet skal tillade og - efter lovforslagets bemærkninger - kun kan tillade i særlige tilfælde. Med dette forslag bliver rammerne for organiseringen af CVU’erne gjort bredere .

Der vil således fortsat være mulighed for at bevare de eksisterende studiebestyrelser for hver partner. Det bliver frivilligt for nye CVU’er, om der skal oprettes studiebestyrelser, og samtidig slækkes reguleringen af, hvilke beføjelser der skal overlades til studiebestyrelsen. Tilsvarende vil CVU-bestyrelsen og studiebestyrelserne i eksisterende CVU’er kunne beslutte at nedlægge studiebestyrelser. Det er dog en forudsætning, at beslutning herom træffes i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Når det fremgår af vedtægtens bestemmelser, er det efter dette lovforslag fortsat kun CVU’ets bestyrelse og studiebestyrelsen i fællesskab, der kan ophæve eller ændre bestemmelserne om studiebestyrelsen. Lovforslaget ændrer således ikke på den fordeling af kompetencer mellem CVU-bestyrelsen og studiebestyrelsen, der allerede fremgår af de godkendte vedtægter. De eksisterende partnerrettigheder, der fremgår af CVU-vedtægten inklusiv tillæg, herunder retten til at blive hørt i forbindelse med beslutninger om, hvorvidt en partners uddannelsessted skal lukkes, ændres ikke med lovforslaget.

CVU-bestyrelsen kan fortsat ikke uden undervisningsministerens godkendelse lukke en partners uddannelsessted, idet gældende lov indeholder en ubetinget pligt for CVU’ets bestyrelse til at indhente undervisningsministerens godkendelse af en evt. beslutning om at nedlægge en partners uddannelsessted, herunder ophøre med at udbyde den pågældende grunduddannelse. Ministerens afgørelse vil være baseret på en vurdering af behovet for det pågældende uddannelsesudbud på det pågældende sted.

CVU’er kan i stedet for studiebestyrelser oprette faglige råd for en eller flere grunduddannelser. Disse råd, som CVU’erne selv kan navngive, kan overlades nærmere bestemte beføjelser vedrørende uddannelsen, herunder f.eks. beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Oprettelsen af faglige råd blandt andet med medlemmer med grundlæggende kendskab til grunduddannelserne kan således både bidrage til at øge institutionernes mulighed for at sikre kvaliteten i eksisterende uddannelser og bidrage til at udvikle nye professionsbacheloruddannelser inden for samme fagområde på tværs af grænserne for de nuværende grunduddannelser. Den nærmere sammensætning af rådet skal fremgå af vedtægten.

De studerendes ret til at oprette råd på de enkelte uddannelsessteder i henhold til lovens § 27 i bevares, selvom studiebestyrelsen er nedlagt.

Lovforslaget bygger på principperne om frivillighed og lokalt selvstyre. Der er forskel på institutioner i og uden for storbyerne, og CVU’erne skal have mulighed for organisatorisk og ledelsesmæssigt at indrette sig forskelligt. For nogle CVU’er er det væsentligt at kunne bevare mangfoldigheden og den lokale dynamik, mens andre CVU’er har givet udtryk for ønsker om forenkling af organisationen. Det kan være af stor betydning, at CVU’er uden for de store byer og med stor geografisk spredning af udbudssteder kan fastholde det lokale engagement og den lokale politiske indflydelse. Herved kan uddannelsesstedets særlige profil også bevares inden for CVU’et.

Med forslaget får institutionerne mulighed for at vælge blandt flere modeller for en effektiv ledelse, der har fokus på CVU’ets samlede aktiviteter og udviklingsmuligheder. Hermed vil CVU’et være bedre rustet til at varetage sine opgaver både internt i institutionen og i forhold til omverdenen.

2.2. Lovfæstelse af betegnelsen "University College".

Der stilles forslag om ved lov at indføre en ny engelsk betegnelse for CVU’er.

CVU’er har ønsket, at betegnelsen ”University College” blev knyttet til CVU-dannelserne, fordi betegnelsen bruges internationalt af sammenlignelige institutioner. Den ny betegnelse ”letter” dermed institutionerne i deres internationale samarbejde og relationer.

Det spiller en stor rolle for institutionernes markedsføring og mulighed for at indgå aftaler med udenlandske uddannelses- og videninstitutioner, at ”University College” er en internationalt genkendelig betegnelse. Den signalerer, at der er tale om en ny institutionstype, der adskiller sig fra universiteterne.

Et tværministerielt embedsmandsudvalg med deltagelse af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i sommeren 2003 offentliggjort et notat om CVU’ers videnrum, hvoraf fremgår, at CVU’er ikke kun formidler viden, men også skaber unik viden. Det betyder blandt andet

_ At det danske navn ”Center for Videregående Uddannelse” kan oversættes til både den engelske betegnelse ”University College” og til ”Centre for Higher Education”.

– At en godkendelse til at benytte betegnelsen ”University College” knyttes til en kvalitetsvurdering, som stiller indledende og løbende krav til institutionerne for at kunne opnå og bevare retten til betegnelsen.

– At CVU’er, som ikke opfylder fastsatte krav til at anvende betegnelsen ”University College”, fortsat betegnes ”Centre for Higher Education”.

En tildeling af "University College"-betegnelsen vil således være en kvalitetsstempling af CVU'er. Betegnelsen vil kun kunne tildeles ubetingede CVU'er, idet betegnelsen efter forslaget tildeles en institution på grundlag af dens samlede "kapacitet". I et betinget CVU indgår flere selvejende institutioner, nemlig udover CVU-institutionen, de institutioner, der har truffet aftale om at stifte det betingede CVU (de stiftende institutioner). Den samlede kapacitet på det institutionelle CVU-niveau vil være mindre her, hvorfor betingede CVU’er ikke vil kunne tildeles ”University College”-betegnelsen.

Alle CVU’er er således etableret på grundlag af en vision for CVU-dannelsen (et fremlagt ”CVU-grundlag”), som deltagerne i CVU-dannelsen har forpligtet sig til at opfylde over en periode. CVU’er, der opnår godkendelse som ”University College”, har indfriet visionen og kan dokumentere det. Alle CVU’er er forpligtet på at indfri visionen. Der sigtes derfor imod, at alle ubetingede CVU’er opnår godkendelse som ”University College”, hvilket ikke nødvendigvis skal ske i deres nuværende form og antal.

CVU’ers uddannelseskvalitet vil (alt andet lige) være den samme som et ”University College”. ”University College” er ikke kendetegnet ved en højere uddannelseskvalitet. ”University College” er kendetegnet ved en samlet større ”kapacitet”: De har præciseret krav til og grundlag for institutionens videnomsætning (herunder for biblioteksfunktionen), de har skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer, de har skabt en udviklingsenhed der indgår og forestår veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser, de har etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed, der indgår i synergi med grunduddannelsesaktiviteterne ved at sikre udveksling af viden mellem dem, som er på vej ind i professioner og erhverv og dem, der har erfaringer derfra.

I relation til omverdenen skal ”University College” markere CVU’ers særlige videnprofil. Det skal motivere nationale og internationale virksomheder og videninstitutioner til at samarbejde med CVU-sektoren om en øget nyttiggørelse af CVU’ers videnressourcer.

Ansøgning om godkendelse til at anvende betegnelsen ”University College” indgives af CVU’et til undervisningsministeren, der træffer afgørelsen. Til grund for afgørelsen indhentes en faglig vurdering fra et eksternt ekspertpanel, der nedsættes af ministeren.

Fastlæggelse af kriterier for vurderingen vil ske i samarbejde med CVU’erne, deres interessenter og fagkyndige personer i foråret 2004.

CVU’erne afgør selv, hvornår de vil lade sig kvalitetskontrollere til at anvende betegnelsen, der skal være et kvalitetsmærke for den samlede CVU-virksomhed.

2.3. Ophævelse af særregel om valgte ledere på tidligere ingeniørhøjskoler.

Det oprindelige CVU-lovforslag havde som et delformål, at flest mulige MVU-institutioner - herunder statsinstitutioner og selvejende institutioner som blandt andet de daværende ingeniørhøjskoler (teknika) - skulle overgå til selvejelovens økonomi- og styrelsesmodel. Lovforslaget indeholdt en særbestemmelse, der skulle gøre det muligt for sidstnævnte institutioner også inden for rammerne af selvejeloven at bevare en model, hvor rektor vælges blandt institutionens fastansatte lærere af medarbejdere og studerende, i det omfang der i vedtægten blev fastsat en bestemmelse herom. Alle tidligere ingeniørhøjskoler er i dag godkendt som CVU’er efter selvejeloven.

Ingeniørhøjskolerne var ved CVU-lovforslagets fremsættelse – sammen med universiteterne, hvis styrelses- og ledelsesstruktur fra styrelsesloven i 1973 havde dannet forlæg for bekendtgørelsen om styrelse af teknika – de eneste institutioner, der havde en valgt rektor. En valgt rektor var imidlertid vanskeligt forenelig med selvejeloven, hvor det er et helt centralt element, at bestyrelsen ansætter og afskediger den daglige leder. Ingeniørhøjskolernes ønske blev imidlertid imødekommet, og der blev indsat den omtalte særbestemmelse, der kombinerede bestyrelsens kompetence til at ansætte og afskedige rektor med et valg, således at bestyrelsen skulle godkende den valgte rektor.

Bestemmelsen er som beskrevet en anomali i forhold til selvejelovens bestemmelser om ledelse af institutionen. Det er bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for institutionen, og som følge heraf er det også bestyrelsen, der har kompetencen og ansvaret for at ansætte den bedst kvalificerede leder til institutionen. Endvidere er der i bestemmelsen en indbygget konflikt, idet der ikke er taget stilling til de tilfælde, hvor bestyrelsen ikke finder, at den valgte person er den rette til at lede institutionen, eller at der overhovedet er nogle relevante lederemner fastansat som lærer ved institutionen.

Der stilles på ovennævnte baggrund forslag om, at særbestemmelsen ophæves.

3. Høring.

Følgende har været hørt over et lovudkast af 19. december 2003

CVU Rektorkollegiet, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne, Rektorforsamlingen for Teknika, Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling, Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling, Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-institutioner, CVU-Samrådet, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Ankerhus Seminarium , Suhr’s Seminarium, Danmarks Forvaltningshøjskole, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, Erhvervsakademirådet, Danske Studerendes Fællesråd, Moderate Studenter, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Forbundet af Offentligt Ansatte, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Magisterforening, Civiløkonomerne, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Erhvervssprogligt Forbund, Ingeniørforeningen i Danmark, Børne- og ungdomspædagogernes Landsforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen af socialpædagoger, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Børne- og Kulturchefforeningen.

Endvidere har lovudkastet været offentligt tilgængeligt på Undervisningsministeriets hjemmeside.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner. For staten forventes processen for tildeling af betegnelsen ”University College” til CVU'er at medføre en årlig merudgift på 0,5 mio. kr. Merudgiften vedrører udgifter til et eksternt sagkyndigt panel, som skal vurdere ansøgninger fra ubetingede CVU'er om godkendelse til ”University College” samt udgifter til et sekretariat for panelet.

Merudgiften vil i 2004 blive finansieret af Undervisningsministeriets driftsbevilling. Fra 2005 og frem vil udgiften blive finansieret af forsøgs- og udviklingsmidler til de videregående uddannelser. Der er således tale om, at tildelingsprocessen vil være udgiftsneutral set i forhold til Undervisningsministeriets ramme til de videregående uddannelser.

5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

For staten vil forslaget medføre en ny opgave med at opstille kvalitetskriterier for tildeling af betegnelsen ”University College” og med at gennemføre tildelingsproceduren. Det er tanken at inddrage ekstern fagkyndig bistand i dette arbejde. For CVU’erne forventes de foreslåede ændringer vedrørende styrelses- og ledelsesforhold alt andet lige at reducere de administrative ressourcer, institutionerne skal bruge herpå.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Lovforslagets forhold til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/ mindreudgifter

Negative

konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

0,5 mio. kr. årligt. Udgiften afholdes inden for Undervisningsministeriets samlede ramme.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

CVU’ernes ressourceforbrug til administration, ledelse m.v. forventes reduceret.

Ny godkendelsesprocedure skal udvikles i Undervisningsministeriet.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 5 og nr. 6.

Til nr. 2

Med bestemmelsen omfattes også det faglige råd af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt.

Til nr. 3

I dag har ansatte og studerende mulighed for at vælge deres leder, hvis det har været den gældende retstilstand før institutionens godkendelse efter selvejeloven, og det fremgår af vedtægten. Et sådant valg skal godkendes af bestyrelsen, som også kan afsætte lederen. Med ophævelsen af bestemmelsen afskaffes denne mulighed.

Der henvises til 2.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 2.

Til nr. 4

Med bestemmelsen indføres en ny kvalitetsbetegnelse for ubetingede CVU’er.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kun CVU’er, der har søgt og fået undervisningsministerens godkendelse til at anvende betegnelse ”University College”, må benytte denne titel.

Der henvises til 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Den gældende § 27 e, stk. 4 fastsætter, at det skal fremgå af vedtægten, at der for hver partner skal oprettes en studiebestyrelse, og at denne skal overlades nærmere bestemte beføjelser i forhold til partnerens videregående uddannelse. Denne bestemmelse ophæves, idet det nu overlades til institutioner selv at beslutte, om de vil oprette studiebestyrelser for partnerne i CVU’et, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 27 e, stk. 4, nr. 1.

Med de foreslåede ændringer sker en omarbejdning af selvejelovens § 27 e i sammenhæng med, at oprettelsen af studiebestyrelser i CVU’er bliver fakultativ og ikke længere er et krav. Studiebestyrelsens kompetence vil afhænge af, hvad der i vedtægten inden for bestemmelsens rammer kan delegeres fra CVU-bestyrelsen. En studiebestyrelse vil typisk få kompetence til at godkende studieordninger for den eller de pågældende grunduddannelser. CVU’et fastsætter de overordnede rammer for studiebestyrelsens godkendelse af studieordningerne, som sikrer f.eks. de studerende mulighed for at skifte uddannelsessted, uden at det indebærer studietidsforlængelse. Der henvises til 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 og 8

Ændringerne er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 9

Bestemmelsen indfører som noget nyt, at der kan oprettes faglige råd i stedet for studiebestyrelser. Rådene knyttes til uddannelserne og har til opgave af udvikle og sikre uddannelsernes kvalitet, faglige profil og identitet. Rådenes sammensætning fastsættes i vedtægten.

Til nr. 10

Bestemmelsen viderefører de gældende regler i § 27 e, stk. 4, om studiebestyrelsens sammensætning og ansvar over for CVU-bestyrelsen og foreslås samtidig at omfatte faglige råd.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til § 2

Til stk. 1

Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 2004.

Til stk. 2

Bestyrelsen for institutioner, hvis vedtægt indeholder bestemmelse om valg af rektor med hjemmel i den lovbestemmelse, der foreslås ophævet med forslagets § 1, nr. 3, skal vedtage og indsende en ændring af vedtægten på dette punkt til Undervisningsministeriet, inden valgperioden udløber for den person, som sidder på rektorposten på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. august 2004.

Rektorer, der er blevet valgt i henhold til en vedtægtsbestemmelse med hjemmel i den bestemmelse, der foreslås ophævet med forslagets § 1, nr. 3, kan sidde valgperioden ud.

§ 5 a. ---

Stk. 3. Hvis vedtægten for et CVU, der er ubetinget godkendt efter § 27 d, herunder efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, indeholder bestemmelse herom, jf. § 27 e, stk. 6, og der er fremsat krav om det efter § 27 e, stk. 6, nr. 4, 2. pkt., kan undervisningsministeren i overensstemmelse med vedtægten pålægge CVU’et ved spaltning efter stk. 2 at overdrage en del af sine aktiver og gæld til en selvejende institution, der godkendes efter loven.

1. I § 5 a, stk. 3 , ændres »§ 27 e, stk. 6 « til: »§ 27 e, stk. 4 « , og »§ 27 e, stk. 6, nr. 4, 2. pkt .« ændres til: »§ 27 e, stk. 4, nr. 5, 2. pkt.«

§ 8. ---

Stk. 5. For bestyrelsen, studiebestyrelser i henhold til §§ 27 e og 27 f, lederen og andre ansatte ved institutionen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

2. I § 8, stk. 5 , indsættes efter »studiebestyrelser « : », faglige råd « .

§ 9. ---

Stk. 6. Lederen kan dog vælges af de ansatte og studerende ved institutionen, hvis dette har været gældende forud for institutionens godkendelse efter denne lov og institutionens vedtægt, som er godkendt af undervisningsministeren, jf. § 7, stk. 1, indeholder bestemmelse herom. Et sådant valg skal godkendes af bestyrelsen, og bestyrelsen kan afsætte lederen.

3. § 9, stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

27 d. Undervisningsministeren kan godkende en selvejende uddannelsesinstitution, som er godkendt efter denne lov, og som udbyder mindst én mellemlang videregående uddannelse som CVU efter dette kapitel.

4. I § 27 d indsættes som stk. 7

Stk. 2. Godkendelse som CVU gives på baggrund af en samlet vurdering af institutionens udbud af uddannelser, herunder den faglige bredde, studentergrundlag, lærerbemanding, herunder profil og fleksibilitet, uddannelses- og institutionskvalitet, varetagelse af udviklingsopgaver, samarbejdsrelationer til forskningsinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet, herunder professioner, samt af institutionens udviklingsmuligheder. Ved godkendelsen kan inddrages hensyn til institutionens geografiske placering og muligheder for at tilgodese behovet for videregående uddannelse uden for universitetsbyerne.

Stk. 3. Godkendelsen efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis undervisningsministeren skønner, at institutionen efter en samlet vurdering ikke lever op til de i stk. 2 nævnte forudsætninger for godkendelsen.

Stk. 4. En institution eller en del af en uddannelsesinstitution, der indgår i et CVU ved en sammenlægning eller spaltning, og som inden sammenlægningen eller spaltningen udbød professionsrettet kort eller mellemlang videregående uddannelse, betegnes som partner i CVU’et. Den hovedlokalitet, hvor partneren udbød uddannelsen, betegnes som partnerens uddannelsessted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetskrav til CVU’er.

Stk. 6. Grundtilskud til CVU’er, der er dannet ved sammenlægning af flere uddannelsesinstitutioner, fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 14, stk. 1.

»Stk. 7. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, at ubetinget godkendte CVU’er som kvalitetsbetegnelse kan anvende betegnelsen ”University College”. «

§ 27 e. ---

Stk. 4. Vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at der for hver partner oprettes en studiebestyrelse. Det skal af vedtægten fremgå,

1) at medarbejderne og de studerende i studiebestyrelsen er repræsenteret hver med to medlemmer,

2) at flertallet af medlemmerne samt formanden kommer fra kredse uden for institutionen,

5. § 27 e, stk. 4 og 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

3) at studiebestyrelsen overlades sådanne nærmere bestemte beføjelser vedrørende den eller de professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter § 27 a, stk. 3, der udbydes på det pågældende uddannelsessted, at uddannelsesstedet kan bevare en egen profil og identitet,

4) at studiebestyrelsen er ansvarlig over for CVU’ets bestyrelse, og

5) at CVU’ets bestyrelse kan omgøre en beslutning truffet af studiebestyrelsen, der er i strid med loven eller vedtægtens bestemmelser, og i grovere eller gentagne tilfælde afsætte studiebestyrelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tillade, at der ikke oprettes en studiebestyrelse for en eller flere partnere. Ministeren kan endvidere tillade, at der oprettes én studiebestyrelse for flere partnere.

§ 27 e. ---

1) at den daglige ledelse af en eller flere partneres uddannelsessted varetages af en studierektor, der ansættes og afskediges af CVU’ets bestyrelse, jf. § 9, stk. 5, efter indstilling fra en studiebestyrelse, og at der overlades nærmere bestemte beføjelser til studierektoren, eventuelt ved bemyndigelse fra CVU’ets rektor. Studierektor deltager i en studiebestyrelses møder uden stemmeret,

6. I § 27 e, stk. 6 , der bliver stk. 4, indsættes som nr. 1

»1) at der for en eller flere partnere oprettes en studiebestyrelse, der overlades nærmere bestemte beføjelser vedrørende den eller de professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter § 27 a, stk. 3, der udbydes på det eller de pågældende uddannelsessteder, «.

Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

2) at medlemmerne af studiebestyrelserne i et CVU i forening udgør et CVU-repræsentantskab, der fører tilsyn med CVU’ets bestyrelse og dets daglige ledelse og høres i væsentlige spørgsmål vedrørende CVU’ets virksomhed. Det kan endvidere bestemmes, at repræsentantskabet vælger bestyrelsen eller et nærmere bestemt antal medlemmer af bestyrelsen. Det kan i stedet bestemmes, at hver studiebestyrelse udpeger et medlem til bestyrelsen,

3) at CVU’ets bestyrelse og en studiebestyrelse i fællesskab kan ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i vedtægten. Der kan i vedtægten fastsættes bestemmelser om særlige flertalskrav i de to organer i forbindelse med sådan beslutning, og

§ 27 e. ---

3) at CVU’ets bestyrelse og en studiebestyrelse i fællesskab kan ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i vedtægten. Der kan i vedtægten fastsættes bestemmelser om særlige flertalskrav i de to organer i forbindelse med sådan beslutning, og

7. I § 27 e, stk. 6 , nr. 3 , der bliver stk. 4, nr. 4, ændres »beslutning, og « til: »beslutning, «.

§ 27 e. ---

4) at det er en forudsætning for en institutions overdragelse af aktiver og gæld til CVU’et, jf. § 5 a og § 27 d, stk. 4, at den studiebestyrelse, der oprettes for den pågældende partner, inden 5 år efter ubetinget godkendelse af CVU’et efter § 27 d, herunder efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, kan kræve, at partnerens uddannelsessted ved spaltning overdrages til en selvejende institution, der godkendes efter loven. Fremsætter studiebestyrelsen krav om sådan spaltning, og afviser CVU-bestyrelsen at imødekomme kravet, kan studiebestyrelsen indbringe spørgsmålet for undervisningsministeren, der træffer afgørelse efter § 5 a, stk. 3. En bestemmelse i vedtægten efter 1. pkt. skal angive betingelserne for studiebestyrelsens ret til at kræve spaltning samt indeholde bestemmelser om fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU’et og partneren.

8. I § 27 e, stk. 6 , nr. 4 , der bliver stk. 4, nr. 5, ændres »og partneren. « til: »og partneren, og « .

§ 27 e. ---

Stk. 6. Det kan bestemmes i vedtægten,

9. I § 27 e, stk. 6 , der bliver stk. 4, indsættes som nr. 6

»6) at der i stedet for en studiebestyrelse oprettes et fagligt råd for hver grunduddannelse eller for flere grunduddannelser i fællesskab, der overlades nærmere bestemte beføjelser ved den eller de professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter § 27 a, stk. 3, der udbydes af CVU’et. «

§ 27 e. ---

Stk. 6. Det kan bestemmes i vedtægten,

1) at den daglige ledelse af en eller flere partneres uddannelsessted varetages af en studierektor, der ansættes og afskediges af CVU’ets bestyrelse, jf. § 9, stk. 5, efter indstilling fra en studiebestyrelse, og at der overlades nærmere bestemte beføjelser til studierektoren, eventuelt ved bemyndigelse fra CVU’ets rektor. Studierektor deltager i en studiebestyrelses møder uden stemmeret,

2) at medlemmerne af studiebestyrelserne i et CVU i forening udgør et CVU-repræsentantskab, der fører tilsyn med CVU’ets bestyrelse og dets daglige ledelse og høres i væsentlige spørgsmål vedrørende CVU’ets virksomhed. Det kan endvidere bestemmes, at repræsentantskabet vælger bestyrelsen eller et nærmere bestemt antal medlemmer af bestyrelsen. Det kan i stedet bestemmes, at hver studiebestyrelse udpeger et medlem til bestyrelsen,

3) at CVU’ets bestyrelse og en studiebestyrelse i fællesskab kan ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i vedtægten. Der kan i vedtægten fastsættes bestemmelser om særlige flertalskrav i de to organer i forbindelse med sådan beslutning, og

4) at det er en forudsætning for en institutions overdragelse af aktiver og gæld til CVU’et, jf. § 5 a og § 27 d, stk. 4, at den studiebestyrelse, der oprettes for den pågældende partner, inden 5 år efter ubetinget godkendelse af CVU’et efter § 27 d, herunder efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, kan kræve, at partnerens uddannelsessted ved spaltning overdrages til en selvejende institution, der godkendes efter loven. Fremsætter studiebestyrelsen krav om sådan spaltning, og afviser CVU-bestyrelsen at imødekomme kravet, kan studiebestyrelsen indbringe spørgsmålet for undervisningsministeren, der træffer afgørelse efter § 5 a, stk. 3. En bestemmelse i vedtægten efter 1. pkt. skal angive betingelserne for studiebestyrelsens ret til at kræve spaltning samt indeholde bestemmelser om fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU’et og partneren.

10. I § 27 e indsættes efter stk. 6, som bliver stk. 4, som nyt stykke

»Stk. 5. Oprettelsen af en studiebestyrelse efter stk. 4, nr. 1, eller et fagligt råd efter stk. 4, nr. 6, ændrer ikke CVU-bestyrelsens ansvar for CVU’ets virksomhed. CVU-bestyrelsen kan omgøre en beslutning truffet af studiebestyrelsen eller det faglige råd, der er i strid med loven eller vedtægtens bestemmelser, og i grovere eller gentagne tilfælde afsætte studiebestyrelsen eller det faglige råd. Studiebestyrelsen og det faglige råd sammensættes, så flertallet af medlemmer samt formanden kommer fra kredse uden for institutionen. Medarbejdere og studerende er repræsenteret med hver 2 medlemmer. «

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 27 f. Uanset § 27 e, stk. 4 og 6, kan det i vedtægten for et CVU i stedet bestemmes, at

11. I § 27 f, stk. 1, udgår: »og 6 « .

Fremsat den 24. marts 2004 af Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

(Styrkelse og forenkling af CVU'erne)