Legislator Case Law & Legislation
200312L00189 DK

Forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2005-2007

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

Bilag 1

Finansministeriet og Grønlands landsstyre

København den 4. marts 2004

Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om fastsættelse af bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre for perioden 2005-2007

Udgangspunktet for nærværende aftale indgik i bloktilskudsaftalen for 2004: »Med hensyn til fastsættelse af bloktilskuddet fra næste bloktilskudsperiode fra 2005 er parterne enige om, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet, således at der sigtes mod, at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet, men også med hensyntagen til solidaritetshensynet mellem de to samfund. Dette vil indgå i de generelle forhandlinger om fastsættelsen af bloktilskud fra 2005. Betænkningen fra Selvstyrekommissionen og det erhvervsudvalg, som regeringen og landsstyret er enige om at nedsætte, vil kunne danne baggrund for disse forhandlinger.«

Parterne er nået til enighed om, at en ny bloktilskudsaftale skal være gældende for årene 2005-2007.

Bloktilskuddet fastsættes i 2005 til 3.006,1 mio. kr. (2004 pris- og lønniveau). Den nugældende reguleringsordning for bloktilskuddet fastholdes i 2005-2007, men der omprioriteres årligt 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling.

Såfremt der i perioden 2005-2007 træffes aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og staten om overdragelse af arbejdsskadeforsikringsområdet, ændres tilskuddet til Grønlands Hjemmestyre efter forhandlinger i overensstemmelse hermed.

Såfremt der i perioden 2005-2007 træffes aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og staten om overdragelse af de oversættelsesopgaver (fra dansk til grønlandsk), som i dag varetages af Statsministeriet, ændres tilskuddet til Grønlands Hjemmestyre efter forhandlinger i overensstemmelse hermed.

For regeringen

For landsstyret

Thor Pedersen

Josef Motzfeldt

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

§ 1. Staten yder i perioden 2005-2007 et årligt tilskud til Grønlands Hjemmestyre på 3.069,2 mio. kr. Beløbet er angivet i 2005-pris- og lønniveau. Finansministeren kan på baggrund af markante ændringer i pris- og lønudviklingen bestemme, at beløbet justeres.

Stk. 2. Der omprioriteres årligt i perioden 2005-2007 nominelt 50 mio. kr. af tilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland.

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

Bilag 2

Tilskud til Grønlands Hjemmestyre i perioden 2005-2007

Mio. kr.

2005

2006

2007

Bloktilskud 2004 (2004-PL)

3.006,1

3006,1

3006,1

PL-regulering (2,1 pct. fra 2004-2005)

63,1

63,1

63,1

Bloktilskud 2005 (2005-PL)

3.069,2

3069,2

3069,2

Reguleringer

- Omprioritering til sektorprogram

-50

-50

-50

Bloktilskud i alt (2005-PL)

3.019,2

3.019,2

3.019,2

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

§ 2. Tilskuddet reguleres i 2006 og 2007 i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven for det pågældende år.

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

§ 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned.

Stk. 2. Beløbet i §1, stk. 2, udbetales dog forskudsvis én gang årligt i perioden 2005-2007.

Stk. 3. Finansministeren kan efter aftale med Grønlands Hjemmestyre fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

§ 4. Indgår Grønlands Hjemmestyre og staten aftale om overdragelse af arbejdsskadesikringsområdet, kan finansministeren justere tilskuddet i overensstemmelse hermed efter forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre.

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

§ 5. Indgår Grønlands Hjemmestyre og staten aftale om overdragelse af de oversættelsesopgaver, som i dag varetages af Statsministeriet, kan finansministeren justere tilskuddet i overensstemmelse hermed efter forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre.

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2005. Samtidig ophæves lov nr. 424 af 10. juni 2003 om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Indledning

Bloktilskudsfastsættelsen i 2005-2007 sker på baggrund af aftale indgået mellem den danske regering og Grønlands landsstyre den 4. marts 2004 om bloktilskudsfastsættelsen for perioden 2005-2007. Aftalen vedlægges som bilag, jf. bilag 1.

2. Baggrunden for lovforslaget

Bloktilskudsordningen for Grønland blev etableret i forbindelse med indførelse af hjemmestyre i Grønland den 1. maj 1979.

Hjemmestyreordningen indebærer, at hjemmestyret kan overtage den regelfastsættende og administrative kompetence på en række sagsområder, der er nævnt i bilaget til hjemmestyreloven. Overgang af sagsområder til hjemmestyret kan ifølge hjemmestyrelovens §§ 4 og 5 enten ske således, at hjemmestyret selv overtager finansieringen af det pågældende område (§ 4) eller således, at der ydes et statstilskud til hjemmestyret svarende til statens besparelse ved områdets overgang til hjemmestyret (§ 5). Tilskud til hjemmestyret til varetagelse af de overtagne områder ydes som et samlet generelt tilskud, hvis anvendelse er undergivet hjemmestyrets prioritering.

Hjemmestyrelovens § 7 giver mulighed for, at også andre sagsområder end de, der er nævnt i bilaget, kan overtages af hjemmestyret efter reglerne i lovens §§ 4 og 5. Overførslen kan kun ske efter aftale mellem regeringen og hjemmestyret og skal ske ved lov.

Hovedparten af de områder, som hjemmestyret har overtaget, er overtaget med tilskud i henhold til hjemmestyrelovens § 5.

Der resterer kun nogle få områder, der yderligere vil kunne overføres til hjemmestyret i medfør af hjemmestyreloven.

Hjemmestyreordningen indebærer som nævnt, at Grønlands Hjemmestyre i henhold til lov kan overtage den regelfastsættende og administrative kompetence på sagsområder med tilskud.

I Hjemmestyrekommissionens betænkning peges på, at det principielt ville være rigtigst, hvis hjemmestyret selv finansierede de opgaver, det overtog fra staten. Baggrunden for anbefalingen om et statsligt tilskud var imidlertid bl.a., at kommissionen samtidig vurderede, at Grønlands økonomiske formåen i forhold til det ønskede omfang af offentlige opgaver i hvert fald i en årrække nødvendiggjorde en statslig medfinansiering af de fra staten overførte opgaver.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1 Hovedprincipper for fastsættelsen af bloktilskuddet

Bloktilskuddet fastsættes i 2005 til 3.006,1 mio. kr. i 2004-pris- og lønniveau svarende til bloktilskuddet i 2004. Opregnet til 2005-pris- og lønniveau fastsættes bloktilskuddet i perioden 2005-2007 til 3.069,2 mio. kr. årligt. Der omprioriteres hvert år 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling, jf. bilag 2. Bloktilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på statens finanslov for det pågældende år. Den nuværende aftale om pris- og lønregulering af bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre har været gældende siden 1988.

Beregningen af opregningsprocenten tager udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af den skønnede stigning i forbrugerprisindekset og det statslige lønindeks, hvor vægtningen er fastsat til 40/60.

Parterne er enige om at anbefale fastholdelse af denne opregningsprocedure.

Der vil indtil den endelige vedtagelse af finanslovforslaget for 2005 i december 2004 kunne ske justeringer i pris- og lønforudsætningerne med konsekvenser for bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre, såfremt den forventede pris- og lønudvikling ændres markant i forhold til det ved budgetteringen forudsatte.

3.2 Aftale om omprioritering af midler til sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling

Det foreslås, at der hvert år i perioden 2005-2007 omprioriteres 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland.

Sektorprogrammet skal medvirke til at skabe fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv for at understøtte målet om en mere selvbærende økonomi.

Hjemmestyret er programansvarlig for, at sektorprogrammet opfylder de retningslinjer, som parterne er blevet enige om.

Midlerne fra sektorprogrammet vil være identificerbare på Landstingets finanslove, så det fremgår, hvilke initiativer der finansieres via sektorprogrammet.

Som del af sektorprogrammet sørger Hjemmestyret og Finansministeriet for, at der i forbindelse med udløbet af programmet foretages en ekstern evaluering af, hvorvidt sektorprogrammet har medvirket til at skabe fundamentet for fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv, så målet om en mere selvbærende økonomi fremmes.

3.3 Aftale om overtagelse af arbejdsskadesikringsområdet

Det foreslås, at såfremt der mellem Grønlands Hjemmestyre og staten træffes aftale om overdragelse af arbejdsskadesikringsområdet, kan finansministeren bestemme, at bloktilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.

3.4 Aftale om overtagelse af oversættelsesopgaver

Det foreslås, at såfremt der mellem Grønlands Hjemmestyre og staten træffes aftale om overdragelse af de oversættelsesopgaver (fra dansk til grønlandsk), som i dag varetages af Statsministeriet, kan finansministeren bestemme, at bloktilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Ved aftalen af 4. marts 2004 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre blev bloktilskuddet i 2004 fastsat til 3006,1 mio. kr. i 2004-pris- og lønniveau svarende til 3069,2 mio. kr. i 2005-pris- og lønniveau. Der omprioriteres hvert år 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling, jf. bilag 2.

Indgås der aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og staten om overdragelse af arbejdsskadesikringsområdet i bloktilskudsperioden, kan finansministeren bestemme, at bloktilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.

Indgås der aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og staten om overdragelse af de oversættelsesopgaver (fra dansk til grønlandsk), som i dag varetages af Statsministeriet, kan finansministeren bestemme, at bloktilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke erhvervsmæssige konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Forelæggelse for de grønlandske myndigheder

Der har mellem regeringen og Grønlands landsstyre været ført forhandlinger om tilskuddet for perioden efter 2004. Med aftale af 4. marts 2004 blev der opnået enighed om bloktilskudsfastsættelsen for perioden 2005-2007.

Lovforslaget vil blive forelagt Grønlands Hjemmestyre og påregnes behandlet på Landstingets forårssamling i april-maj måned 2004, således at Landstingets udtalelse foreligger inden lovforslagets 3. behandling i Folketinget.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Ingen

Forslaget indebærer, at staten i 2005-2007 årligt skal overføre et bloktilskud på 3.069,2 mio. kr. til Grønlands Hjemmestyre. Der omprioriteres årligt i perioden 2005-2007 nominelt 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Tilskuddet til Grønlands Hjemmestyre foreslås bibeholdt på 3.006,1 mio. kr. årligt (2004-pris- og lønniveau) i perioden 2005-2007, svarende til tilskuddet i 2004. Opregnet til 2005-pris- og lønniveau fastsættes bloktilskuddet i 2005-2007 til 3.069,2 mio. kr. årligt. Der omprioriteres hvert år 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling. Fratrækkes midlerne til sektorprogrammet udgør selve bloktilskuddet 3.019,2 mio. kr. årligt i perioden 2005-2007, jf. bilag 2.

Til § 2

Bloktilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på statens finanslov for det pågældende år. Den nuværende aftale om pris- og lønregulering af bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre har været gældende siden 1988.

Beregningen af opregningsprocenten tager udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af den skønnede stigning i forbrugerprisindekset og det statslige lønindeks, hvor vægtningen er fastsat til 40/60.

Til § 3

Bestemmelserne om udbetalingsterminer er foreslået uændret i forhold til den gældende tilskudslov.

D e 50 mio. kr. som årligt omprioriteres fra bloktilskuddet til sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland udbetales primo 2005, primo 2006 og primo 2007.

Finansministeren kan efter aftale med Grønlands Hjemmestyre fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.

Til § 4

Det foreslås, at såfremt der mellem Grønlands Hjemmestyre og staten træffes aftale om overdragelse af arbejdsskadesikringsområdet, kan finansministeren bestemme, at bloktilskuddet ændres i overensstemmelse hermed efter forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at arbejdsskadesikringsområdet kan overgå til Grønlands Hjemmestyre i løbet af aftaleperioden.

Til § 5

Det foreslås, at såfremt der mellem Grønlands Hjemmestyre og staten træffes aftale om overdragelse af de oversættelsesopgaver (fra dansk til grønlandsk), som i dag varetages af Statsministeriet, kan finansministeren bestemme, at bloktilskuddet ændres i overensstemmelse hermed efter forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at oversættelsesopgaver, som i dag varetages af Statsministeriet, kan overgå til Grønlands Hjemmestyre i løbet af aftaleperioden.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2005.

Lovforslag som fremsat 2003 189 Valid

Fremsat den 24. marts 2004 af finansministeren (Thor Pedersen)

Forslag

til

Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre for 2005-2007

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →