Forslag til Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark

Bilag 1

Vejledende liste over lovregulerede erhverv samt de myndigheder, der administrerer erhvervene

(I parentes er anført den kompetente myndighed, der administrerer erhvervet)

1) Advokat (Justitsministeriet)

2) Aktuar (Finanstilsynet)

3) Anerkendt statiker (Erhvervs- og Boligstyrelsen)

4) Asbestnedrivning (Arbejdstilsynet)

5) Asfaltmaterialer, Arbejde med (Arbejdstilsynet)

6) Bandagist (Sundhedsstyrelsen)

7) Bioanalytiker (Sundhedsstyrelsen)

8) Brandvæsenet: Ansættelser i redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen)

9) Busvognmand (Færdselsstyrelsen)

10) Dispachør (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

11) Dyrlæge (Fødevaredirektoratet)

12) Ejendomsmægler (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

13) Elevatoreftersyn (Arbejdstilsynet)

14) Elinstallatør (Sikkerhedsstyrelsen)

15) Energikonsulent (Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme v. Sekretariatet for Energimærkning)

16) Energiledelseskonsulent (ELO-konsulent) (Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendomme v. sekretariatet for Energiledelsesordningen)

17) Epoxy-uddannelse (inkl. isocyanater) (Arbejdstilsynet)

18) Ergoterapeut (Sundhedsstyrelsen)

19) Farmaceut (Lægemiddelstyrelsen)

20) Farmakonom (tidligere apoteksassistent) (Lægemiddelstyrelsen)

21) Fodterapeut (Sundhedsstyrelsen)

22) Folkebiblioteksleder (Biblioteksstyrelsen)

23) Folkeskolelærer (Undervisningsministeriet)

24) Fysioterapeut (Sundhedsstyrelsen)

25) Gaffeltruckførercertifikat B / gaffelstablercertifikat A (Arbejdstilsynet)

26) Gas-, vand og sanitetsmester (Sikkerhedsstyrelsen)

27) Godsvognmand (Færdselsstyrelsen)

28) Graver (Kirkeministeriet)

29) Gymnasielærer (Undervisningsministeriet)

30) Jordbundsanalytiker (Plantedirektoratet)

31) Jordemoder (Sundhedsstyrelsen)

32) Kedelpassercertifikat (Arbejdstilsynet)

33) Kirketjener (Kirkeministeriet)

34) Kiropraktor (Sundhedsstyrelsen)

35) Klinisk diætist (Sundhedsstyrelsen)

36) Klinisk tandtekniker (Sundhedsstyrelsen)

37) Kloakeringsarbejder (Sikkerhedsstyrelsen)

38) Kloakmester (Sikkerhedsstyrelsen)

39) Kontaktlinseoptiker (Sundhedsstyrelsen)

40) Koordinator på byggepladser (Arbejdstilsynet)

41) Kordegn (Kirkeministeriet)

42) Kranførercertifikater (Arbejdstilsynet)

43) Kvæginseminør (Fødevaredirektoratet)

44) Kørelærer (Rigspolitiet, Færdselsafdelingen)

45) Kølefirma (eftersyn af køleanlæg) (Arbejdstilsynet)

46) Landinspektør (Kort- & Matrikelstyrelsen)

47) Læge (Sundhedsstyrelsen)

48) Museumsdirektør (Kulturarvsstyrelsen)

49) Offshore Medic på havanlæg (Energistyrelsen)

50) Optiker (Sundhedsstyrelsen)

51) Organist (Kirkeministeriet)

52) Pelsdyrinseminør (Fødevaredirektoratet)

53) Polyesterstøbning (Arbejdstilsynet)

54) Psykolog (Psykolognævnet)

55) Radiograf (Sundhedsstyrelsen)

56) Registreret revisor (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

57) Speciallæge (Sundhedsstyrelsen)

58) Specialtandlæge (Sundhedsstyrelsen)

59) Statsautoriseret revisor (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

60) Stilladsopstiller (Arbejdstilsynet)

61) Styren, Arbejde med (Arbejdstilsynet)

62) Svejser – svejsning i rustfrit stål (Arbejdstilsynet)

63) Svineinseminør (Fødevaredirektoratet)

64) Sygeplejerske (Sundhedsstyrelsen)

65) Tandlæge (Sundhedsstyrelsen)

66) Tandplejer (Sundhedsstyrelsen)

67) Translatør og tolk (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

§ 1. Denne lov finder anvendelse på sager om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelser, som er en forudsætning for adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv, når ansøgeren påberåber sig anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2. Efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan undervisningsministeren for så vidt angår nærmere angivne erhverv bestemme, at lovens bestemmelser kun finder anvendelse, hvis ansøgningen skal behandles efter EU’s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 3. § 4, stk. 3, finder dog i alle tilfælde anvendelse på erhverv omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 2.

§ 1. Denne lov finder anvendelse på lovregulerede erhverv, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.

Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse på lovregulerede erhverv, der er omfattet af aftaler indgået af de nordiske landes regeringer om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.

Bilag 2

Liste over lovregulerede erhverv under Søfartsstyrelsens ressort der forventes omfattet af forslagets § 1, stk. 2

1) Erhvervsdykker

2) Fisker

3) Fiskeskipper

4) Kystskipper

5) Maskinchef

6) Maskinmester

7) Overstyrmand

8) Styrmand

9) Skibsassistent, matros

10) Skibsfører

11) Skibskok

12) Skibsmaskinist (maskinchef og 1. maskinmester i skibe med effekt mindre end 3.000 kW) og skibsassistent

13) Sætteskipper

§ 2. Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne i

1) EU’s direktiver om anerkendelse af sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, dyrlæger, farmaceuter og læger,

2) EU’s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller

3) aftaler indgået mellem Danmark og andre nordiske lande om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 2. Statsborgere i De Europæiske Fællesskaber, som opfylder betingelserne i de direktiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, samt statsborgere i de nordiske lande, som opfylder betingelserne i de aftaler, der er omfattet af § 1, stk. 2, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere.

Bilag 3

Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande (* 1) (* 2)

(Lov nr. 291 af 8. maj 1991)

§ 3. Den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv (den kompetente myndighed), påser, at de betingelser, der er nævnt i § 2, for at udøve erhvervet, er opfyldt.

§ 3. Den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv (den kompetente myndighed), påser, om de betingelser, der er nævnt i § 2 for at udøve erhvervet, er opfyldt.

§ 4. Personer, der, uden at være omfattet af de direktiver og aftaler, der er nævnt i § 2, påberåber sig kvalifikationer opnået i udlandet som grundlag for en ansøgning om adgang til og udøvelse af et erhverv, kan indgive ansøgninger om adgang til erhvervsudøvelse til Undervisningsministeriet, der videregiver ansøgningen til den kompetente myndighed, jf. § 3.

Stk. 2. Den kompetente myndighed underretter Undervisningsministeriet om ansøgninger, jf. stk. 1., som myndigheden har modtaget fra andre. Underretningen oplyser som minimum ansøgerens navn og nationalitet, erhvervet, der søges adgang til, om der søges hel eller delvis autorisation, samt datoen for modtagelsen af ansøgningen, såfremt disse oplysninger fremgår af ansøgningen.

Stk.3. Når en kompetent myndighed træffer afgørelse i anledning af en ansøgning, der er omfattet af denne lov, sendes afgørelsen tillige til Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 4.

Stk.4. Kompetente myndigheder, der i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv. er fritaget for pligtmæssigt at indhente en vurdering af en ansøgers uddannelseskvalifikationer, kan registrere afgørelser i en database og indberette afgørelserne på samme måde som efter reglerne i den nævnte lov.

§ 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen koordinerer gennemførelse og administration af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som koordinerende myndighed kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5 . Und Undervisningsministeriet koordinerer gennemførelse af de direktiver, der er omfattet af § 2, nr. 2, og fastsætter nærmere regler med henblik på opfyldelse af disse direktiver.

Stk. 2. Ansøgninger om adgang til erhverv, der er omfattet af § 2, nr. 2, indsendes til Undervisningsministeriet.

§ 5, stk. 2, i den gældende lov, jf. § 9, stk. 1, gentages ikke. Bestemmelsen indeholder en hjemmel til at fastsætte regler om gebyr for ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet. Regler om gebyr var fastsat i de ophævede bekendtgørelser, der nævnes i bemærkningerne til stk. 1, men er ikke gentaget i de gældende bekendtgørelser, da gebyret i forhold til Undervisningsministeriets ordninger ikke er fundet ønskeligt. Den enkelte kompetente myndighed kan fortsat, i det omfang det følger af regler for det pågældende erhverv, fastsætte et gebyr for behandlingen af ansøgninger, bortset fra ansøgninger om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer efter de generelle EF-direktiver, ligesom der fortsat kan fastsættes et gebyr for selve udstedelsen af autorisation.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny, men tydeliggør blot, at ansøgninger, der skal behandles efter EU’s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, skal indsendes til Undervisningsministeriet. Dette fremgår allerede af de bekendtgørelser, der implementerer direktiverne, jf. stk. 1, men da loven i § 4 indfører bestemmelser om, hvortil en ansøgning i andre situationer kan eller skal sendes, er det fundet hensigtsmæssigt at fremhæve i selve loven, hvortil en ansøgning inden for disse direktivers område skal sendes.

Til § 6

Bestemmelsen er en videreførelse af § 6 i lov nr. 291 af 8. maj 1991. Forslaget til § 6 giver mulighed for, at den kompetente myndighed i særlige situationer opkræver betaling for afholdelse af supplerende uddannelser, prøver m.v. Hvor der ikke allerede i lovgivningen er hjemmel til at kræve betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af en særlig egnethedsprøve eller særlig supplerende uddannelse, åbner § 6 således mulighed for at kræve betaling. Fastsættelse af betalingens størrelse for individuelle prøver bør ikke gøre det uoverkommeligt at deltage i sådanne prøver, og beløbets størrelse må ikke overstige de beløb, som normalt opkræves i forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. Betalingens størrelse fastsættes af den pågældende kompetente myndighed, som også opkræver betalingen. For betaling, der er fastsat med hjemmel i en kompetent myndigheds regelsæt, er udgangspunktet, at ansøgere, der er statsborgere i EU-/EFTA-lande skal stilles på samme måde med hensyn til betaling for deltagelse i prøver m.v. som danske statsborgere. Dette medfører, at EU-/EFTA-ansøgere, hvor der er hjemmel til at fastsætte betaling, må betale de omhandlede udgifter på linie med danske statsborgere. Hvor prøver, undervisning m.v. afholdes uden betaling for danske statsborgere, gælder det samme for EU-/EFTA-ansøgere. For tredjelandsstatsborgere følger der ikke af de generelle regler om adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv et tilsvarende krav om ligestilling med danske statsborgere.

Til § 7

Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for at bestemme, at opgaver efter loven skal varetages af en offentlig myndighed, og sikrer derved, at ministeriets samlede opgavevaretagelse til hver en tid kan organiseres på den mest hensigtsmæssige måde. På nuværende tidspunkt er opgaven i Undervisningsministeriet internt delegeret til Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser i Uddannelsesstyrelsen. Bestemmelsen hjemler ekstern delegation og kan f.eks. benyttes til at udpege en offentlig myndighed som koordinerede myndighed, jf. forslagets § 5, stk. 1. Efter forslaget kan der ikke klages til undervisningsministeren over udøvelsen af beføjelser efter stk. 1. Der henvises i den forbindelse også til bemærkningerne til § 4, stk. 2.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2004. Derved sikres en balance mellem hurtig implementering af forslaget og hensynet til tilpasning af de administrative procedurer hos de berørte myndigheder.

Til § 9

Til stk. 1

Der henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 5, hvor der er givet en opregning af gældende forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Disse bestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves, ændres, eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 10

Loven kan ikke sættes i kraft for Færøernes og Grønlands vedkommende, idet sagsområdet for begges vedkommende er overtaget af hhv. de færøske og grønlandske Lands- og Hjemmestyremyndigheder.

§ 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler med henblik på opfyldelse af de direktiver og aftaler, der er omfattet af § 1.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyr for ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.

§ 6. Ansøgeren kan pålægges betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område. Betalingen fastsættes og opkræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af undervisning, eksamination m.v.

§ 6. Ansøgeren kan pålægges betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller supplerende uddannelse. Betalingens størrelse må ikke overstige de beløb, som opkræves i forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område. Betalingen fastsættes og opkræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af undervisning, eksamination m.v.

§ 7. Undervisningsministeren kan bemyndige andre administrative myndigheder under Undervisningsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. De afgørelser, som træffes efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, kan ikke indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed.

§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den kompetente myndighed kan hos ansøgeren forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til en ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse her i landet.

§ 8. Loven træder i kraft 1. juni 2004.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 9. Lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande ophæves.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af lov nr. 291 af 8. maj 1991 forbliver i kraft, indtil de ophæves, ændres, eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 9. § 1, stk. 1, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.

(* 1) Forskriften forefindes i engelsk oversættelse.

(* 2) Ved kongelig resolution af 1. juni 2001, jf. bekendtgørelse nr. 573 af 20. juni 2001, er det besluttet, at ressortansvaret for den koordinerende funktion i forhold til gennemførelse af de generelle EU-direktiver om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer overføres fra erhvervsministeren til undervisningsministeren. Denne forskrift er således overflyttet til Undervisningsministeriet.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I Danmark er p.t. ca. 80 erhverv lovregulerede. Det indebærer, at der som betingelse for adgang til at udøve disse erhverv som selvstændig eller lønmodtager kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer. For hvert lovreguleret erhverv træffes afgørelsen om adgang til erhvervsudøvelse af en kompetent myndighed. Ved "lovreguleret erhverv" forstås en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf. Denne definition svarer til den EU-retlige definition af begrebet.

Statsborgere fra EU-lande og EØS-lande (Island, Liechtenstein, Norge) samt andre lande, med hvilke der er indgået særlig aftale (pt. Schweiz), der ønsker adgang til at udøve erhverv, som er lovregulerede i Danmark, indgiver for de fleste erhvervs vedkommende deres ansøgninger herom til Undervisningsministeriet. Statsborgere fra EU-landene og EØS-landene samt Schweiz omtales i det følgende som EU-/EFTA-statsborgere. Undervisningsministeriet sender ansøgningerne videre til relevante kompetente myndigheder og modtager kopi af myndighedernes afgørelser. Undervisningsministeriets kompetence til at modtage ansøgninger og krav på kopier af anerkendelsesafgørelser vedrører lovregulerede erhverv, som er omfattet af såkaldte generelle direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. EU-/EFTA-statsborgeres adgang til enkelte andre lovregulerede erhverv er omfattet af særlige sektordirektiver. Det gælder erhvervene som læge, sygeplejerske, tandlæge, dyrlæge, jordemoder, farmaceut og arkitekt. Ansøgninger om adgang til disse erhverv, bortset fra arkitekterhvervet, som ikke er lovreguleret i Danmark, indgives direkte til den relevante kompetente myndighed, og der er i dag ingen forpligtelse for de kompetente myndigheder til at sende kopi af anerkendelsesafgørelser truffet i medfør af sektordirektiver til Undervisningsministeriet. På de erhvervsområder, hvor Undervisningsministeriet er sikret indsigt i de kompetente myndigheders sager, er denne adgang til indsigt begrundet i, at Undervisningsministeriet i Danmark er udpeget til koordinerende myndighed i forhold til gennemførelsen af de såkaldte generelle direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (den generelle ordning). Undervisningsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke et tilsvarende koordinerende ansvar for gennemførelsen af sektordirektiverne.

For så vidt angår udenlandske statsborgere, som ikke er omfattet af enten generelle direktiver, sektordirektiver eller nordiske aftaler (tredjelands-statsborgere), er det som udgangspunkt overladt til den danske lovgivning, i hvilket omfang disse kan få adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark. Behandlingen af disse sager er alene de kompetente myndigheders ansvar. Undervisningsministeriet har ingen kompetencer i forhold til disse sager.

Med lovforslaget udvides Undervisningsministeriets ansvarsområde, således at alle ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, der indgives af tredjelandsstatsborgere, kan indgives til Undervisningsministeriet, der sender ansøgningen videre til de relevante kompetente myndigheder og modtager kopi af myndighedernes afgørelser. Undervisningsministeriet vil udarbejde vejledningsmateriale til ansøgere og orientere om, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med den videre behandling af deres ansøgning. Hvis en ansøgning allerede er fremsendt til den kompetente myndighed, enten af ansøgeren selv eller en anden myndighed, som ansøgeren har indsendt ansøgningen til, skal selve sagen ikke sendes til Undervisningsministeriet. Den kompetente myndighed skal dog i så fald oplyse Undervisningsministeriet om ansøgerens navn, nationalitet, erhvervet der søges adgang til, om der søges hel eller delvis autorisation, samt dato for modtagelse af ansøgning. Lovforslaget bevarer således muligheden for, at ansøgninger kan indsendes direkte til den kompetente myndighed og behandles af denne uden at skulle passere Undervisningsministeriet. Dette vil navnlig have praktisk betydning for sager, hvor ansøgeren ønsker at påbegynde sin erhvervsudøvelse kort tid efter ansøgningens indgivelse. Den udvidede kontaktpunktfunktion for Undervisningsministeriet indebærer, at der bortset fra EU-/EFTA-statsborgeres ansøgninger om adgang til udøvelse af den gruppe af lovregulerede erhverv, som er omfattet af de særlige sektordirektiver, etableres én indgang for ansøgere – hvad enten de er EU-/EFTA-statsborgere eller tredjelandsstatsborgere. Samlingen af sagerne omkring denne ene indgang har til formål at gøre den danske ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere sammenhængende i almindelighed og mere tilgængelig for tredjelandstatsborgere i særdeleshed. Samtidig vil ændringen forbedre muligheden for en mere sammenhængende overvågning af anerkendelsen af tredjelandestatsborgeres kvalifikationer.

Forslaget er et led i opfølgningen på regeringens strategi for Vækst gennem globalisering, som bl.a. identificerer anerkendelse af udenlandske kvalifikationer som værende af central betydning for udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft i Danmark og Danmarks muligheder for at drage nytte af globaliseringen.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget vil Undervisningsministeriet få endnu bedre muligheder for at medvirke til at fremme kvaliteten og videreudviklingen af de danske kompetente myndigheders anerkendelse af udenlandske kvalifikationer. Forslaget vil endvidere give et endnu bedre grundlag for udarbejdelsen af den beretning om vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, som Undervisningsministeren i henhold til § 11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74. af 24. januar 2003, årligt afgiver til Folketinget.

Derudover er det forventningen, at kompetente myndigheder ikke skal levere data til Undervisningsministeriet i samme omfang som i dag, jf. § 2 a, stk. 4, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. For kompetente myndigheder, der træffer mange afgørelser om adgang til et lovreguleret erhverv, vil dette kunne medføre en administrativ lettelse. Visse kompetente myndigheder vil dog fortsat kunne vælge at foretage én årlig indberetning, jf. nærmere herom i bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 4. Vedtagelse af forslaget vil ikke indebære, at tredjelandsstatsborgere opnår samme materielle rettigheder, som EU-/EFTA-statsborgere har efter de gældende direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Disse direktiver giver som udgangspunkt EU-/EFTA-statsborgeren adgang til i en anden medlemsstat at udøve et erhverv, som den pågældende er kvalificeret til at udøve i sit hjemland.

Forslaget vil erstatte lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande (herefter lov nr. 291), jf. bilag 3 til lovforslaget. Da forslaget har et bredere anvendelsesområde end lov nr. 291, og da der i øvrigt foreslås en række ændringer i forhold til den eksisterende lov, fremsættes der forslag til en ny lov frem for en ændringslov. Lov nr. 291 blev behandlet i folketingets 2. samling i folketingsåret 1990/1991, jf. Folketingets Forhandlinger 1990-1991, 2. samling spalte 471, 958, 4846, 4954, Tillæg A, spalte 1015, Tillæg B, spalte 385, Tillæg C, spalte 349.

Undervisningsministeriet fik ved kongelig resolution af 1. juni 2001, gengivet i bekendtgørelse nr. 573 af 20. juni 2001, overdraget ressortansvaret for bl.a. lov nr. 291. Overdragelsen omfatter således ressortansvaret for såvel den koordinerede funktion i forhold til gennemførelsen af de generelle direktiver om vurdering af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som eventuelle aftaler indgået af de nordiske landes regeringer om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser. En generel nordisk ordning blev vedtaget i 1990. I 1998 blev den implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1990 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed, jf. bekendtgørelse nr. 55 af 10. december 1998. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 3. Det er tanken af undtage tredjelandsstatsborgeres ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede maritime erhverv under Søfartsstyrelsen ressort. Ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere skal fortsat kun sendes til Søfartsstyrelsen, og det er hensigten, at Søfartsstyrelsen ikke skal underrette Undervisningsministeriet i henhold til forslagets § 4, stk. 2, , jf. forslagets § 1, stk. 2. ( Søfartsstyrelsen skal dog i lighed med øvrige kompetente myndigheder indsende kopi af alle afgørelser til Undervisningsministeriet, jf. forslagets § 4, stk. 3. Dette gælder, uanset om ansøgningen oprindeligt af ansøger er fremsendt til Undervisningsministeriet eller til Søfartsstyrelsen.) Denne undtagelse for tredjelandsstatsborgeres ansøgninger om adgang til at udøve visse maritime erhverv er begrundet i, at det i dag kun er ganske få anerkendelsesansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, som indgives af udenlandske søfarende, der har taget bopæl i Danmark. Ansøgningerne på dette område kommer i langt de fleste tilfælde fra udenlandske søfarende, som påmønstrer dansk-registrerede skibe i udlandet, ofte uden på noget tidspunkt at komme til Danmark. For denne gruppe af tredjelandsstatsborgere er der ikke noget behov for en lettere adgang til sagsbehandling i Danmark, og de har ikke det behov for integration i det danske samfund, som øvrige udenlandske kvalifikationsindehavere.

Undervisningsministeriet vil efter forslaget skulle modtage kopi af alle afgørelser truffet af de kompetente myndigheder for lovregulerede erhverv optaget på bilag 1 og 2. Visse kompetente myndigheder vil dog fortsat kunne vælge at foretage én årlig indberetning, jf. nærmere herom i bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 4.

Behandlingen af de modtagne oplysninger sker i henhold til lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001. Undervisningsministeriet vil indhente oplysningerne til brug for udarbejdelse af generel statistik, men de indberettede data kan tillige blive genstand for en individuel sagsbehandling. De oplysninger, ministeriet modtager, skal derfor være personhenførbare. Derved sikres Undervisningsministeriet en reel mulighed for løbende at følge de individuelle sager på området og indgå i en dialog med de respektive kompetente myndigheder om disses sagsbehandling.

De såkaldte sektordirektiver har ikke hidtil været omfattet af en indberetningsordning svarende til den, der gælder for den generelle ordning. Efter forslagets § 4, stk. 3, skal Undervisningsministeriet fremover også modtage kopi af en kompetent myndigheds afgørelser efter et sektordirektiv. Anerkendelse efter sektordirektiverne bygger på en harmonisering af mindstekrav til uddannelse landene imellem og giver EU-/EFTA-statsborgere, som er kvalificerede til at udøve ét af disse erhverv i deres egen medlemsstat, ret til automatisk anerkendelse, når de indgiver ansøgning i værtsmedlemsstaten. Der er vedtaget sektordirektiver for sygeplejersker: 77/452/EØF og 77/453/EØF, tandlæger: 78/686/EØF og 78/687/EØF, dyrlæger: 78/1026/EØF og 78/1027/EØF, jordemødre: 80/154/EØF, 80/155/EØF, farmaceuter: 85/432/EØF, 85/433/EØF samt læger: 93/16/EØF. Da arkitekterhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, er erhvervet ikke nævnt i undtagelsen i § 1, stk. 2.

Forholdet til anden lovgivning

Lovudkastet vedrører den erhvervsmæssig anerkendelse af personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Hvis en kompetent myndighed til brug for en sag om erhvervsmæssig anerkendelse får brug for at indhente en vurdering af en ansøgers udenlandske uddannelseskvalifikationer, vil denne vurdering blive foretaget i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003, da der er tale om akademisk anerkendelse. Lovudkastet vedrører således den erhvervsmæssige anerkendelse, medens lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. vedrører akademisk anerkendelse.

3. Økonomiske konsekvenser for staten, kommuner og amtskommuner

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

4. Administrative konsekvenser for staten, kommuner og amtskommuner

Forslaget forventes at kunne medføre en lettelse af de kompetente myndigheders arbejde med den årlige indberetning om de afgørelser, de har truffet om adgang til et lovreguleret erhverv, jf. § 2 a, stk. 4, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74. af 24. januar 2003

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der forventes en positiv strukturel virkning for erhvervslivet, idet det forventes, at forslaget vil kunne bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft gennem etablering af en mere sammenhængende og mere ensartet adgang til erhvervsudøvelse for personer med udenlandske kvalifikationer. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører, at personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, der ønsker adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark, fremover vil have et centralt kontaktpunkt at henvende sig til. Forslaget forventes derfor at gøre det lettere for disse personer at få vurderet deres udenlandske kvalifikationer med henblik på adgang til et lovreguleret erhverv.

8. Forholdet til EU-retten

Forslagets § 5 er en videreførelse af gældende ret og implementerer artikel 9 i direktiv 89/48/EØF, artikel 13 i direktiv 92/51/EØF, og artikel 10 i direktiv 99/42/EF.

For så vidt angår nordiske aftalers forhold til EU-retten henvises der generelt til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 3.

9 . Høring

Forslaget har været udsendt til høring hos følgende organisationer og foreninger

Akademikernes Centralorganisation, AC

Dansk Arbejdsgiverforening, DA

Dansk Industri, DI

Landsorganisationen i Danmark, LO

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA)

Håndværksrådet

Landbrugsrådet

Finansministeriet

Justitsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Kulturministeriet

Socialministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Udlændingestyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Arbejdstilsynet

Energistyrelsen

Finanstilsynet

Lægemiddelstyrelsen

Psykolognævnet

Registreringsudvalget for energimærkning af små ejendomme

Registreringsudvalget for energimærkning af store ejendomme

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Biblioteksstyrelsen

Plantedirektoratet

Færdselsstyrelsen

Kort- og Matrikelstyrelsen

Kirkeministeriet

Sundhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen

Rigspolitiet, Færdselsafdelingen

Skorstensfejernes Faglige Udvalg

Fødevaredirektoratet

POEM

Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet

Etniske minoriteters landsorganisation

Mellemfolkeligt samvirke

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Røde Kors

Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination

Rådet for etniske minoriteter

Akademikere for etnisk ligestilling – Akelin

CIRIUS

Fællesnævnet til vurdering af udenlandske eksaminer

Datatilsynet

Derudover har forslaget været fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside med henblik på offentlig høring.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser /merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Det forventes, at forslaget vil kunne lette kompetente myndigheders årlige indberetning af anerkendelsesafgørelser til Undervisningsministeriet.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der forventes en positiv strukturel virkning for erhvervslivet, idet det forventes, at forslaget vil kunne bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft gennem etablering af en mere sammenhængende og mere ensartet adgang til erhvervsudøvelse for personer med udenlandske kvalifikationer.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes at gøre det lettere for udlændinge at søge udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt med henblik på adgang til et lovreguleret erhverv.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer direktiverne 89/48/EØF, 92/51/EØF, og 99/42/EF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Ved "lovreguleret erhverv" forstås en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf. Denne definition svarer til den EU-retlige definition af begrebet, som følger af direktiverne om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som fortolket af EF-domstolen.

Forslagets anvendelsesområde er betydeligt bredere end anvendelsesområdet for lov nr. 291. Lov nr. 291 havde til formål dels at gennemføre direktiv 89/48/EØF om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst 3 års varighed, dels at skabe hjemmel til at gennemføre tilsvarende generelle ordninger, som var under udarbejdelse i EF og under Nordisk Ministerråd. Disse ordninger tilsigter at fremme den frie bevægelighed inden for henholdsvis EF og Norden for borgere, som ønsker at udøve deres erhverv enten som selvstændig eller lønmodtager i et andet land end det, hvor de pågældende har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet omfatter loven også ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, der fremover kan sendes til Undervisningsministeriet, i praksis Uddannelsesstyrelsen, ligesom forslaget betyder, at Undervisningsministeriet skal modtage kopi af alle de afgørelser, som kompetente myndigheder træffer. Der foreslås ændring i den processuelle retsstilling for tredjelandsstatsborgere, idet de får ét centralt kontaktpunkt, men tredjelandsborgere tillægges ikke nye materielle rettigheder, ligesom de ikke fratages rettigheder. Tredjelandsstatsborgere er derfor ikke omfattet af forslagets § 2, da ændringen alene vedrører processuelle forhold vedrørende ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

I bilag 1 gives et vejledende overblik over, hvilke erhverv der er omfattet af samtlige bestemmelser i loven. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes ligeledes en opdateret oversigt over, hvilke erhverv der anses for lovregulerede.

Til stk. 2

De erhverv, der er optaget på bilag 2, falder under Søfartsstyrelsens ressort og svarer til de erhverv, som efter forhandling mellem Undervisningsministeren og Økonomi- og Erhvervsministeren forventes fritaget delvist fra lovens anvendelsesområde. Undervisningsministeriet skal kun være kontaktpunkt for de ansøgninger under Søfartsstyrelsen ressort, der skal behandles efter EU’s generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Øvrige ansøgninger skal indsendes direkte til Søfartsstyrelsen, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger. P.t. administrerer Søfartsstyrelsen følgende erhverv: erhvervsdykker, fisker, fiskeskipper, kystskipper, maskinchef, maskinmester, overstyrmand, skibsassistent, matros, skibsfører, skibskok, skibsmaskinist (maskinchef og 1. maskinmester på skibe med effekt mindre end 3.000 kW), styrmand og sætteskipper. Søfartsstyrelsen skal i lighed med øvrige kompetente myndigheder indsende kopi af alle de autorisationsafgørelser, der træffes. Søfartsstyrelsen skal ikke underrette Undervisningsministeriet om de ansøgninger, styrelsen modtager, da forslagets § 4, stk. 2, ikke finder anvendelse på Søfartsstyrelsen, jf. forslagets § 1, stk. 2. Resultatet af forhandlingen mellem Undervisningsministeren og Økonomi- og Erhvervsministeren kundgøres i en bekendtgørelse og offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Til stk. 3

Bestemmelsen fremhæver, at Søfartsstyrelsen i lighed med alle øvrige kompetente myndigheder skal indsende oplysninger om de afgørelser, styrelsen træffer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, stk. 3 og 4.

Til § 2

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret og fremhæver, at statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer skal behandles efter sektordirektiverne, de generelle direktiver eller aftaler indgået mellem Danmark og de andre nordiske lande, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i landet som selvstændig eller lønmodtager på samme vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer. Spørgsmålet om de nordiske aftalers overensstemmelse med EU-retten overvejes for tiden. Lovforslaget giver mulighed for at opfylde aftalerne og er således i sig selv uden betydning for aftalernes EU-retlige status.

Til § 3

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 i lov nr. 291. Med § 3 indførtes en ordning, hvorefter de myndigheder, der allerede foretog behandling af ansøgninger om adgang til at optage eller udøve erhverv her i landet, de kompetente myndigheder, også skulle påse, at betingelserne for erhvervsudøvelse i henhold til lovforslaget var opfyldt. Ordningen er uændret i dag, og den kompetente myndighed foretager fortsat på grundlag af de bestemmelser, som gælder for de erhverv, der er omfattet af § 1, en vurdering af, om der kan meddeles den enkelte ansøger adgang til at udøve eller optage et lovreguleret erhverv her i landet på baggrund af udenlandske kvalifikationer. Den kompetente myndighed meddeler ansøgeren, om betingelserne for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt, eller om ansøgeren skal opfylde supplerende krav, f.eks. med hensyn til gennemførelse af prøvetid eller egnethedsprøve, eller skal fremlægge yderligere dokumentation m.v.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny i forhold til lov nr. 291 og indebærer, at tredjelandsstatsborgere fremover har et samlet kontaktpunkt, hvortil ansøgninger om adgang til et lovreguleret erhverv kan sendes, nemlig Undervisningsministeriet.

Til stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, der af ansøger er fremsendt direkte til den kompetente myndighed, ikke skal sendes til Undervisningsministeriet. Bestemmelsen sikrer samtidig, at den kompetente myndighed giver Undervisningsministeriet en orientering om grundlæggende data vedrørende ansøgningen. Underretningen oplyser som minimum ansøgerens navn og nationalitet, erhvervet, der søges adgang til, om der søges hel eller delvis autorisation, samt datoen for modtagelsen af ansøgningen, såfremt disse oplysninger fremgår af ansøgningen. Er en ansøgning tilstrækkeligt oplyst til at kunne behandles, men indeholder den ikke samtlige af de ønskede minimumsoplysninger beskrevet ovenfor, er det tilstrækkeligt at fremsende de oplysninger, der rent faktisk er tilgængelige. Bestemmelsen omfatter ikke ansøgninger, der behandles efter direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. På dette område er der en fast og velfungerende praksis for, at sagerne starter hos Undervisningsministeriet, i overensstemmelse med, at Undervisningsministeriet er koordinerende myndighed, jf. forslagets § 5, stk.1. Der henvises i øvrigt til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, stk. 2, ovenfor, om underretningspligten for ansøgninger vedrørende de i bilag 2 opførte erhverv, der administreres af Søfartsstyrelsen.

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, i den gældende lov, jf. forslagets § 9, er ikke gentaget i lovforslaget. Bestemmelsen fastsætter, at den koordinerende myndigheds afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kompetencen er nu hos undervisningsministeren, hvis afgørelser kun med særlig hjemmel kan indbringes for anden administrativ myndighed, og bestemmelsen har herved mistet sin selvstændige betydning. Såfremt undervisningsministeren i henhold til § 7 bemyndiger en offentlig institution til at udøve funktionen som koordinerende myndighed, vil dennes afgørelser fortsat ikke kunne indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. forslagets § 7, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov og indfører en pligt for kompetente myndigheder til at sende Undervisningsministeriet kopi af samtlige deres afgørelser, dvs. også afgørelser, der ikke er truffet i medfør af ét af de generelle direktiver. Derved sikres Undervisningsministeriet endnu bedre grundlag for et løbende indblik i adgangen til lovregulerede erhverv i Danmark for personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, og der sikres samtidigt et bedre datagrundlag til brug for den beretning, som undervisningsministeren skal afgive ved årets slutning til Folketinget, jf. § 11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 74. af 24. januar 2003. Det overlades til den kompetente myndighed at bestemme, om den fremsender afgørelser elektronisk eller i papirform, jf. dog stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til stk. 4 straks nedenfor.

Til stk. 4

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen giver kompetente myndigheder mulighed for selv at registrere afgørelser i databaseform og årligt indsende oplysningerne til Undervisningsministeriet frem for løbende at fremsende afgørelser til Undervisningsministeriet. Betingelserne for at foretage en årlig indberetning er,

1) at den pågældende kompetente myndighed i henhold til § 2 a, stk. 3 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. er fritaget fra pligtmæssigt fra Undervisningsministeriet at indhente en vurdering af en ansøgers uddannelseskvalifikationer, før myndigheden træffer afgørelse om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv (pligtmæssig vurdering).

2) at indberetningen foretages i databaseform. Ved databaseform forstås en struktureret mængde data, der ikke blot udgør en sammentælling af dataposter, men består af individuelle dataposter pr. registreret sag.

Begrundelsen for, at kompetente myndigheder gives mulighed for denne fleksibilitet er, at en myndighed der er fritaget fra pligtmæssigt vurdering, over for Undervisningsministeriet har redegjort for at myndighedens procedurer, kriterier og praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer er tilfredsstillende. Undervisningsministeriet vurderer derfor, at der er ikke er det samme behov for et løbende indblik i de erhvervsområder, den pågældende myndighed har ansvaret for. Navnlig for en myndighed, der træffer mange afgørelser, kan det være en fordel at kunne vælge at foretage én årlig indberetning.

På nuværende tidspunkt er Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, og Søfartsstyrelsen fritaget fra pligtmæssig vurdering.

Med hjemmel i § 11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. har undervisningsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 602 af 25. juni 2003 om vurdering udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Bekendtgørelsen fastsætter i § 9 følgende

”Myndigheder, der træffer afgørelse om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, indberetter årligt senest den 1. oktober til centret om de afgørelser, myndigheden har truffet i perioden fra den 31. august året før til den 1. september i året for indberetningen.

Stk. 2. Myndighedens orientering efter stk. 1 skal medvirke til at gøre centret i stand til at varetage sin funktion som videncenter for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Orienteringen indgår som en del af grundlaget for en beretning om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., som undervisningsministeren afgiver til Folketinget ved årets slutning.

Stk. 3. Centret beslutter proceduren efter stk. 1 og fastlægger orienteringens indhold efter stk. 2.”

Når og hvis en kompetent myndighed vælger at foretage én årlig indberetning frem for løbende at indberette, fastsættes med hjemmel i stk. 3 den nærmere procedure for den årlige indberetning for den kompetente myndighed.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, i den gældende lov, jf. lovforslagets § 9. Undervisningsministeriet fik 1. juni 2001 overdraget ressortansvaret for den gældende lov. Bestemmelsen indeholder hjemmelen til, at Undervisningsministeriet kan fastsætte nærmere regler med henblik på opfyldelse af direktiver, der er omfattet af § 2, nr. 2. Undervisningsministeriet har med hjemmel i lov 291 udstedt tre bekendtgørelser, der videreføres, jf. forslagets § 9, stk. 2. Bekendtgørelserne er

1. Bekendtgørelse nr. 177 af 17. marts 2003 om anerkendelse af visse eksamensbeviser og visse erhvervskvalifikationer m.v.

2. Bekendtgørelse nr. 178 af 17. marts 2003 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for EU-/EFTA-statsborgere med erhvervskompetencegivende videregående uddannelse af mindst 3 års varighed

3. Bekendtgørelse nr. 179 af 17. marts 2003 om gensidig anerkendelse af visse erhvervsrettede uddannelser.

Bekendtgørelserne ophævede

1. Bekendtgørelse nr. 292 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De europæiske Fællesskaber med erhvervskompetencegivende videregående uddannelse af mindst 3 års varighed.

2. Bekendtgørelse nr. 52 af 19. oktober 1995 om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 819 af 20. oktober 1995, bekendtgørelse nr. 747 af 24. september 1997 og bekendtgørelse nr. 108 af 16. februar 2001.

3. Bekendtgørelse nr. 693 af 4. juli 2001 om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser

Fremsat den 11. marts 2004 af undervisningsminister (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, (EF-Tidende nr. L 019 af 24/01/1989 s. 0016 - 0023) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001, (EF-Tidende nr. L 206 af 31/07/2001 s. 0001 - 0051), Rådets direktiv 1992/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF med senere ændringer og berigtigelser og Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/42/EF af 7. juni 1999 om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser (EF-Tidende nr. L 201 af 31/07/1999 s. 0077 – 0093).