Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven\n(Annullering af egne aktier)

§ 1

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages følgende ændring

1. I § 10, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 1

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages følgende ændring

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003 og senest ved § 8 i lov nr. 1235 af 27.december 2003, foretages følgende ændring

1. Efter § 16 A, stk. 11 , indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen, der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003 og senest ved § 8 i lov nr. 1235 af 27.december 2003, foretages følgende ændring

1. Efter § 16 A, stk. 11 , indsættes som stk. 12

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003, foretages følgende ændring

1. Efter § 13, stk. 4 , indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Ved et selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 17. november 2003, foretages følgende ændring

1. Efter § 13, stk. 4 , indsættes som stk. 5

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages følgende ændring

1. I § 13, stk. 13, indsættes som 3. pkt.

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1215 af 27. december 2003, foretages følgende ændring

1. I § 13, stk. 13, indsættes som 3. pkt.

§ 5

Stk. 1. Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget har virkning for egne aktier, der annulleres den 24. februar 2004 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre de skattemæssige konsekvenser som følge af, at et selskab annullerer egne aktier. Lovforslaget skal ses på baggrund af den usikkerhed om de skattemæssige konsekvenser af annullering af aktier, som har været rejst i forbindelse med en række verserende sager, hvor pengeinstitutter har købt og derefter annulleret egne aktier.

Et selskabs annullering af egne aktier betragtes som en kapitalnedsættelse, der omfattes af udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A, men selskabet modtager ikke et skattepligtigt udbytte. Selskaber kan ikke fradrage udlodninger til aktionærer. I de verserende sager er spørgsmålet, om der som følge af annulleringen af egne aktier opstår et fradragsberettiget tab for selskaberne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Argumentationen for at der opstår et fradragsberettiget tab ved annullering af egne aktier kan være forskellig afhængig af, om pengeinstitutterne anvender et realisationsprincip eller et lagerprincip ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved salg af aktier.

Hvis pengeinstituttet anvender realisationsprincippet, kan anskaffelsessummen for de annullerede egne aktier være overført til egne aktier, som ikke er annulleret. Derved vil anskaffelsessummen for de resterende egne aktier ofte udgøre et beløb, der overstiger værdien af aktierne betydeligt. Derved vil pengeinstituttet – eventuelt i stedet for en fortjeneste - konstatere et rent skatteteknisk tab, der reelt hidrører fra de annullerede aktier, når pengeinstituttet efterfølgende sælger egne aktier. Når pengeinstituttet samtidig anser de egne aktier, som de har opkøbt med henblik på annulleringen, for næringsaktier, fradrages det skattetekniske tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For et pengeinstitut, der anvender lagerprincippet, vil det skattetekniske tab ikke være opgjort ved senere salg af egne aktier, men ved at annullerede egne aktier ikke medregnes i kursværdien af pengeinstituttets beholdning af egne aktier ved indkomstårets udløb. Når pengeinstituttet ikke korrigerer for værdien af de annullerede egne aktier ved lageropgørelsen, opstår det skattetekniske tab ved, at kursværdien af beholdningen af egne aktier bliver mindre ved indkomstårets udløb end ved indkomstårets begyndelse.

Nogle pengeinstitutter har fradraget tab svarende til kursværdien af de annullerede aktier på tidspunktet, hvor kapitalnedsættelsen er besluttet på generalforsamlingen.

Skattemyndighederne har med flere begrundelser nægtet pengeinstitutterne fradrag for disse tab. Der er bl.a. henvist til, at de egne aktier, der er opkøbt med henblik på annullering, ikke kan anses for næringsaktier, og at der ikke kan foretages fradrag for et sådant skatteteknisk tab.

Dette lovforslag ændrer ikke herpå. Det er således fortsat skattemyndighedernes klare opfattelse, at disse skattetekniske tab ikke er fradragsberettigede. Køb og efterfølgende annullering af egne aktier er udlodning til aktionærerne. Udlodninger kan ikke fradrages i selskabets skattepligtige indkomst – heller ikke via reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Da der imidlertid er skabt usikkerhed om denne opfattelse og for at understrege regeringens vilje til at forhindre enhver usikkerhed om, hvorvidt sådanne skattetekniske tab kan udnyttes, foreslås det, at reglerne tydeliggøres gennem en lovændring.

Spørgsmålet om fradrag for tab på annullerede egne aktier har størst betydning for selskaber, der er næringsskattepligtige i relation til køb og salg af aktier. Det skyldes, at disse selskaber medregner fortjeneste og tab på aktier direkte ved indkomstopgørelsen. Selskaber, der ikke er næringsskattepligtige, kan ikke fradrage et eventuelt tab ved salg af aktier direkte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For disse selskaber kan kun opstå et skattemæssigt tab ved afståelse af aktier, der har været ejet i mindre end 3 år, og i så fald kan tabet kun anvendes til modregning i fortjeneste ved afståelse af andre aktier, der har været ejet i mindre end 3 år.

Med lovforslaget indføjes bestemmelser om annullering af egne aktier i fusionsskatteloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven, der skal tydeliggøre, at de skattetekniske tab, der opstår ved annullering af egne aktier, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelserne omfatter alle selskaber, dvs. også selskaber der ikke er næringsskattepligtige.

Selskaber anvender – når de ikke beskattes efter lagerprincippet - gennemsnitsmetoden ved opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6. Det foreslås, at det tydeliggøres, at der henføres en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen til de egne aktier, der annulleres, således at anskaffelsessummen for de annullerede aktier ikke indgår ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en efterfølgende afståelse af egne aktier.

Hvis et selskab opgør fortjeneste og tab på aktier efter lagerprincippet, foreslås det tydeliggjort, at anskaffelsessummen for de annullerede egne aktier udskilles ved opgørelsen af fortjeneste og tab for det indkomstår, hvori aktierne annulleres. Udskillelsen sker efter forholdet mellem de egne aktier, der annulleres og de egne aktier, der beholdes. Lagerprincippet kan anvendes af selskaber, der er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven. Lagerprincippet anvendes endvidere i pensionsafkastbeskatningsloven og i de særlige fradragsbegrænsningsregler for forsikringsselskaber i selskabsskatteloven.

Spørgsmålet om fradragsret ved annullering af egne aktier blev overvejet af den arbejdsgruppe til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven, som afgav betænkning i september 2000 (Betænkning nr. 1392/2000). Men arbejdsgruppen foretog ikke nogen dybtgående analyse af problemstillingen. Det blev således ikke diskuteret, hvorvidt egne aktier, der annulleres, overhovedet kan være næringsaktier. Der blev heller ikke taget stilling til, hvorvidt der kan nægtes fradrag for tab allerede fordi, der alene er tale om et »skatteteknisk tab«. Der er ingen holdepunkter i arbejdsgruppens redegørelse for en antagelse om, at en sådan ændring var nødvendig for at imødegå dispositioner af den omhandlede art, som måtte være foretaget eller som senere blev foretaget.

Selv om arbejdsgruppens forslag kun vedrørte næringsskattepligtige, vurderes den tekniske metode, som er indeholdt i arbejdsgruppens betænkning, at kunne anvendes generelt til at udskille annullerede egne aktier fra andre egne aktier. Udskillelsen af annullerede egne aktier sker derfor efter samme princip i henhold til lovforslaget. Princippet har ikke været anvendt i de sager, der verserer i øjeblikket vedrørende visse pengeinstitutter, da de selvangivne fradrag er tilbageført, uden at der er foretaget alternative beregninger.

Provenumæssige konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den foreslåede tydeliggørelse af, at et skatteteknisk tab som følge af annullering af egne aktier ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, har ikke provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede præcisering har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Det er skønnet hensigtsmæssigt, at lovforslaget fremsættes hurtigst muligt, hvorfor forslaget ikke har været sendt i høring inden fremsættelsen. Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Fusionsskattelovens § 10 omhandler behandlingen af de fusionerende selskabers egne aktier, når der gennemføres en skattefri fusion.

I henhold til § 10, stk. 1, skal fortjeneste og tab på aktier i det indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved fusionen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I dette tilfælde vil der ikke restere aktier i det indskydende selskab efter fusionen, hvorfor der ikke er behov for en bestemmelse, der tydeliggør behandlingen af anskaffelsessummen for de annullerede aktier.

Hvis det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det indskydende selskab erhverver egne aktier, lades fortjeneste og tab ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. fusionsskattelovens § 10, stk. 2.

I disse situationer kan det forekomme, at det modtagende selskab fortsat vil have egne aktier, efter at de egne aktier, som selskabet har erhvervet fra det indskydende selskab ved fusionen, er annulleret. Det foreslås på den baggrund at tydeliggøre, at anskaffelsessummen vedrørende de annullerede aktier ikke kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af de egne aktier, som det modtagende selskab har i behold efter annulleringen.

For et modtagende selskab, der beskattes efter lagerprincippet, må det formodes, at de erhvervede egne aktier ikke kommer til at indgå i selskabets handelsbeholdning, fordi de annulleres ved gennemførelsen af fusionen. Men hvis det er tilfældet, foreslås det tydeliggjort, at anskaffelsessummen for aktierne, hvis de annulleres, på lige fod med andre egne aktier skal udskilles ved opgørelsen efter lagerprincippet.

Teknisk foreslås tydeliggørelsen at ske ved en henvisning til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 12, jf. lovforslagets § 2.

Til § 2

Ved et selskabs annullering af egne aktier er der tale om en kapitalnedsættelse der omfattes af udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A. Der opstår imidlertid ikke et skattepligtigt udbytte.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der i forbindelse med en række verserende sager skabt usikkerhed om de skattemæssige konsekvenser af annullering af egne aktier. Det foreslås derfor, at det tydeliggøres, at anskaffelsessummen vedrørende de egne aktier, der annulleres, ikke kan indgå ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved et efterfølgende salg af de egne aktier, der er i behold efter annullering. Hvis dette var tilfældet, ville der kunne opstå et skatteteknisk tab.

At der er tale om et skatteteknisk tab ses klart, hvis man forestiller sig, at selskabet har foretaget en kapitalforhøjelse for at finansiere erhvervelsen af egne aktier. Eksempelvis kan selskabet have forhøjet aktiekapitalen med 10 mio. kr., som er anvendt til opkøb af egne aktier, som efterfølgende annulleres ved en kapitalnedsættelse med 10 mio. kr. Det eneste, der er sket, er, at anskaffelsessummen for de resterende egne aktier er opskrevet med 10 mio. kr. Denne skattetekniske forhøjelse af anskaffelsessummen anerkendes ikke.

Det foreslås, at der henføres en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for hele beholdningen af egne aktier til de egne aktier, der annulleres. Anskaffelsessummen for de annullerede aktier skal herefter ikke indgå ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved en efterfølgende afståelse af egne aktier.

Denne del af den foreslåede bestemmelse har betydning for alle selskaber, der anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier. Bestemmelsens virkning kan illustreres ved følgende simple eksempel.

Et selskab har erhvervet to egne aktier til henholdsvis 200 og 400. Efterfølgende annullerer selskabet den ene aktie. Efter annulleringen afstås den resterende aktie til 400. Ved annulleringen skal en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum på 600 henføres til den annullerede aktie, dvs. 300. Det betyder, at der ved avanceopgørelsen ved salget af den resterende aktie skal anvendes en anskaffelsessum på 300, hvilket igen indebærer, at der ved salget konstateres en fortjeneste på 100. Hvis også anskaffelsessummen for den annullerede aktie kunne indgå, ville der være opstået et skatteteknisk tab på 200 ved salget.

Selskaber, der driver næring med køb og salg af aktier, kan i stedet for realisationsprincippet anvende et lagerprincip ved opgørelsen af fortjeneste og tab. I så fald opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets afslutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

Det foreslås tydeliggjort, at de annullerede egne aktier ikke skal indgå ved selskabets opgørelse af fortjeneste og tab efter lagerprincippet. De annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse skal således ikke medregnes ved opgørelsen af kursværdien af selskabets beholdning af egne aktier ved indkomstårets begyndelse. For annullerede aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne næringsaktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de af de i indkomstårets løb erhvervede aktier, som selskabet beholder. Har selskabet både ejet egne aktier ved indkomstårets begyndelse og erhvervet egne aktier i løbet af indkomståret inden annulleringen, sker korrektionen forholdsmæssigt mellem disse aktier.

Bestemmelsens indhold kan illustreres ved følgende eksempel.

Et selskab, der beskattes efter et lagerprincip af fortjeneste og tab på egne aktier, har foretaget følgende dispositioner vedrørende egne aktier

01.01.2004

Køb af egen aktie for 200

01.07.2004

Køb af egen aktie for 400

31.12.2004

Kursværdi af beholdning 1000

01.01.2005

Køb af egen aktie for 500

01.07.2005

Køb af egen aktie for 600

01.08.2005

2 af aktierne annulleres

01.09.2005

Salg af de resterende 2 aktier for i alt 1400

Indkomstopgørelsen for 2004

Kursstigningen på henholdsvis 300 og 100 på aktierne erhvervet i 2004 medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Indkomstopgørelsen for 2005

Annulleringen anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i løbet af indkomståret. Det vil sige, at halvdelen af kursværdien ved indkomstårets begyndelse udgår og herefter udgør 500. Derudover annulleres halvdelen af aktierne, der er købt i 2005. Derved udgår en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for egne aktier erhvervet i løbet af 2005 inden annulleringen, dvs. 550. Ved udløbet af indkomståret anvendes herefter en kursværdi primo/anskaffelsessum på 500 + 550, og en kursværdi ultimo/afståelsessum på 1400. Herved opstår en skattepligtig fortjeneste på 350 (1400 – (500 + 550)).

Hvis ikke kursværdien primo/anskaffelsessummen var blevet reguleret, ville der være opstået et tab på 700 (1400 – 2100).

Til § 3

Det foreslås, at det tydeliggøres, at annullering af egne aktier heller ikke i relation til pensionsafkastbeskatningsloven kan give anledning til et skatteteknisk tab.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på aktier anvendes lagerprincippet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3. Det vil sige, at værdien af de annullerede egne aktier enten indgår med værdien ved indkomstårets begyndelse eller med anskaffelsessummen, hvis de egne aktier er anskaffet samme år, som de annulleres.

Det foreslås, at anskaffelsessummen for de annullerede aktier udskilles på samme måde, som det er tilfældet i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 12, jf. lovforslagets § 2.

Til § 4

Forsikringsselskaberne er omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Det indebærer, at selskaberne opgør skattemæssig fortjeneste eller tab efter realisationsprincippet. Det betyder endvidere, at den indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser, kun beskattes delvist. Eksempelvis er avancer på aktier med mere end 3 års ejertid skattefri.

For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, som kan nedbringe selskabsskatten i andre selskaber via sambeskatning, indeholder selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14, regler, der begrænser forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser.

For livsforsikringsselskaber udgør fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af selskabets og eventuelle datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Beregningen af ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter lagerprincippet. Udgangspunktet for reglerne er dermed, at alle aktie- og ejendomsavancer – realiserede og urealiserede - indgår løbende i fradragsbegrænsningen.

Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der skal korrigeres, hvis forsikringsselskaberne annullerer egne aktier på samme måde, som det er tilfældet med de selskaber, der er næringsskattepligtige med aktier og anvender lagerprincippet. Hvis ikke der blev korrigeret herfor, ville et forsikringsselskab få nedsat fradragsbegrænsningsbeløbet ved annulleringen af aktierne.

Det foreslås derfor tydeliggjort, at den del af anskaffelsessummen/kursværdien, der kan henføres til de annullerede aktier, skal udgå ved anvendelsen af lagerprincippet i relation til fradragsbegrænsningsreglerne for forsikringsselskaber.

Til § 5

Det foreslås, at tydeliggørelsen af de skattemæssige konsekvenser ved annulleringen af egne aktier tillægges virkning for aktier, der annulleres på fremsættelsesdatoen eller senere. Denne ikrafttrædelse er begrundet i, at det er vigtigt, at den usikkerhed, der er rejst, om den skattemæssige behandling af annullering af egne aktier, fjernes hurtigst muligt.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 10. - - -

1. I § 10, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Stk. 2. Såfremt det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 13 , stk. 1-4. - - -

»Stk. 5. Ved et selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

§ 13 , stk. 1-12. - - -

»Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse«.

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.

§ 16 A , stk. 1-11. - - -

»Stk. 12. Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen, der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.«

Fremsat den 24. februar 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven,

pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven

(Annullering af egne aktier)