Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven\n(Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september 2003, foretages følgende ændringer

1. § 12 A, stk. 1, affattes således

»Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

2. I § 16 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Endvidere udnævner skatteministeren«: »et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune og«.

3. I § 16 C, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »for så vidt angår vurderingsankenævnet«: »for Bornholms Kommune og vurderingsankenævnet«.

4. § 20 E affattes således

»§ 20 E. Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til en aftale omfattet af § 12 A, stk. 2.

Stk. 2. Hvor told- og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse hos den skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.

Stk. 3. Inden den skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.«

5. I § 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F, stk. 3, 1. pkt., og § 20 G, stk. 1, ændres »kommunale skattemyndighed« til: »skatteansættende myndighed«.

6. I § 20 F, stk. 1, indsættes som nyt 4. pkt.

»Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2 eller stk. 3, skal anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest en måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.«

7. I § 20 F, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.

»Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det i 1. pkt. nævnte gebyr.«

8. § 20 H, stk. 1 og 2, affattes således

»Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den skatteansættende myndighed kan dog efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

Stk. 2. Såfremt spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den skatteansættende myndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen, jf. dog stk. 3. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. Et bindende ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en kommunal skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en fysisk person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes skatteankenævn. Skatteankenævnet eller Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns afgørelse påklages til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.«

9. I § 20 H indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af om der er tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Ved afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet uanset stk. 2 behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter. Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende myndighed, eller juridiske personer, der foretager en kontrolleret transaktion, ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk person ikke er skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter. Såfremt en eller flere parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 20 H indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Hvis en skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det bindende ligningssvar med fremadrettet virkning.«

11. I § 22 A, stk. 3, ændres »§ 34, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 34, stk. 2«.

12. I § 23, stk. 1, ændres »9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.« til: »10) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«

13. § 40 ophæves.

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september 2003, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændringer

1. To steder i § 87, stk. 2 , ændres »§ 35, stk. 1, nr. 6« til: »§ 35, stk. 1, nr. 5«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændringer

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget går ud på at give juridiske personer og hovedaktionærer mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition. Formålet med ordningen om bindende ligningssvar er dermed at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteydernes dispositioner.

Forslaget skal derfor ses som endnu et led i regeringens forenklingsinitiativer og som en del af bestræbelserne på at fremrykke ligningen. Med forslaget sker der en udmøntning af bestræbelserne på at flytte ressourcerne fra efterfølgende kontrol til forudgående hjælp og vejledning.

Forslaget er en opfølgning på lov nr. 332 af 9. maj 2003 om bindende ligningssvar til personer. Under dette lovforslags behandling blev der fra bl.a. FSR, FRR og Skattechefforeningens side udtrykt ønske om, at også juridiske personer skulle være omfattet af den pågældende ordning. På den baggrund gav skatteministeren tilsagn om, at der skulle arbejdes hen imod hurtigt at udarbejde et lovforslag, der også omfattede juridiske personer og hovedaktionærer.

Det første forslag om bindende ligningssvar byggede på anbefalingerne i en rapport fra et hurtigt arbejdende udvalg, som skatteministeren nedsatte i efteråret 2002 om klar besked og fremadrettet kontrol. Nærværende forslag bygger til dels på anbefalingerne i denne rapport, men bygger også på anbefalingerne fra det udvalg, der blev nedsat i sommeren 2003, og som skulle se specifikt på, hvorledes ordningen med bindende ligningssvar kunne udvides til også at omfatte juridiske personer og hovedaktionærer. Dette udvalg var stort set identisk med det første udvalg, der blev nedsat i efteråret 2002, og bestod af repræsentanter fra Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer.

2. Nærmere om den foreslåede ordning

a. Gældende ret

Efter de gældende regler er der for dødsboer og fysiske personer – med undtagelse af hovedaktionærforhold – mulighed for at anmode om et bindende ligningssvar hos de kommunale skattemyndigheder. Sideløbende med ordningen om bindende ligningssvar er der for juridiske og fysiske personer tillige mulighed for at anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked vedrørende en påtænkt disposition. Selvom det foreslås at udvide ordningen med bindende ligningssvar til også at omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, skal adgangen til at anmode om en bindende forhåndsbesked fortsat være til stede. De primære forskelle mellem de to ordninger er, at bindende forhåndsbesked i modsætning til bindende ligningssvar gives for en tidsmæssig ubegrænset periode, og at der kan svares på andres forhold.

b. Lovforslagets indhold

Forslaget går ud på, at juridiske personer og hovedaktionærer inden for relativt kort tid (omkring 1 måned) og mod betaling af et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau), og som fysiske personer fik mulighed for pr. 1. juli 2003, får mulighed for at få et bindende ligningssvar fra den skatteansættende myndighed om virkningerne af en disposition.

Det foreslås, at der skal kunne spørges om både påtænkte og gennemførte dispositioner vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet stilles senest 1 måned efter udløbet af indkomståret.

I modsætning til den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet er spørgsmål vedrørende de skattemæssige virkninger for andre skatteydere end spørgeren ikke foreslået medtaget under ordningen med bindende ligningssvar. Dette er begrundet i de skatteansættende myndigheders geografisk afgrænsede kompetence og hensynet til en hurtig og administrativ enkel ordning.

Det foreslås, at den skatteansættende myndighed i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende ligningssvar, hvor spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning eller angår et betydeligt beløb, eller spørgsmålet ikke kan besvares med fornøden sikkerhed som følge af uklart faktum, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse, således som det følger af § 20 G.

Der vil med forslaget ikke være nogen konkrete begrænsninger i hvilke typer juridiske personer eller hovedaktionærer, der kan få svar eller på hvilke typer spørgsmål, der kan gives svar. Det er dog klart, at den begrænsede tid, som er til rådighed til at give et svar, kan være en naturlig begrænsning for, hvor komplicerede spørgsmål, der kan besvares. Dette kan bl.a. være tilfældet med store dele af spørgsmålene vedrørende ligningslovens § 2 (transfer pricing), fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster og spørgsmål, der i større grad involverer EU-retlige problemstillinger. Det forhold, at spørgsmålet vedrører transfer pricing, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU-retten, kan dog ikke i sig selv anvendes som afvisningsgrund.

Transfer pricing-sager kan ofte være komplicerede og omfattende. Dette vil eksempelvis være tilfældet med sager vedrørende løbende dispositioner. Hvis der anmodes om bindende ligningssvar på en enkelt transaktion, vil det kunne være relevant for skattemyndigheden at inddrage den pågældende skatteyders samlede koncerninterne transaktioner med den udenlandske koncernforbundne enhed for at sikre, at den enkelte transaktion, som bindende svar ønskes for, ikke indgår som led i de samlede transaktioner; derfor kan selv enkelte transaktioner være komplicerede.

For at sikre en koordinering af praksis gælder der i dag en godkendelsesprocedure på transfer pricing-området, hvorefter Told- og Skattestyrelsens transfer pricing-kontor skal godkende alle ændringer, der vedrører priser og vilkår i grænseoverskridende transaktioner, som en skatteansættende myndighed ønsker at foretage.

For at sikre, at denne koordinering af praksis opretholdes, foreslås det, at godkendelsesproceduren også kommer til at omfatte afgivelse af bindende ligningssvar. Inden en skatteansættende myndighed afgiver et bindende ligningssvar om transfer pricing-forhold, skal det bindende ligningssvar således godkendes af Told- og Skattestyrelsens transfer pricing-kontor. Det er en gyldighedsbetingelse, at der er indhentet godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen, inden der afgives bindende ligningssvar. Som en service overfor borgerne skal det derfor fremgå af det bindende ligningssvar, at Told- og Skattestyrelsen har godkendt svaret. Hvis der er indhentet godkendelse, men dette ved en fejl ikke fremgår af det bindende ligningssvar, vil dette ikke påvirke gyldigheden.

En godkendelsesordning for transfer pricing-sager samt transfer pricing-sagernes ofte komplicerede og omfattende karakter betyder, at det vil være vanskeligt at overholde svarfristen i disse sager, og at sagsbehandlingstiden ofte vil være længere. Skatteyderen skal i givet fald orienteres om dette. Spørgeren og den skatteansættende myndighed må i så fald i fællesskab finde en passende løsning.

De danske skattemyndigheder skal ved afgivelsen af et bindende ligningssvar vedrørende et transfer pricing-forhold tage forbehold for, at udenlandske skattemyndigheder kan være af en anden opfattelse.

Den skatteansættende myndighed skal, inden bindende ligningssvar afgives i transfer pricing-sager, oplyse spørgeren, om de danske skattemyndigheders internationale forpligtelse til at udveksle oplysninger til andre landes skattemyndigheder. Dette gælder særligt forpligtelsen for danske skattemyndigheder til af egen drift at udveksle alle relevante oplysninger med et andet EU-lands skattemyndighed.

For at lette sagsgangen så meget som muligt for både fysiske og juridiske personer er det meningen, at den skatteansættende myndighed, hvis den giver afslag på at give et bindende ligningssvar, skal medsende en vejledning til den fysiske eller juridiske person om muligheden for at søge om bindende forhåndsbesked. Med lovforslaget forudsættes det, at bindende forhåndsbesked primært bliver brugt ved mere komplicerede skattespørgsmål, da sagsbehandlingstiden er længere, og prisen for en bindende forhåndsbesked er væsentligt højere (2004 udgør det 1.800 kr.).

På samme måde som i ordningen med bindende forhåndsbesked og bindende ligningssvar for personer skal skattemyndighederne – herunder de statslige myndigheder – lægge ligningssvaret til grund ved den ligningsmæssige bedømmelse af skatteyderen, hvis skatteyderen vælger at foretage den omhandlede disposition. Det gælder dog ikke, hvis forudsætningerne for ligningssvaret er ændret. Det bindende ligningssvar vil som udgangspunkt kun være bindende i forhold til skattelovgivningen, og det bindende ligningssvar vil ikke være bindende over for andre end skattemyndighederne. Det kan derfor i forbindelse med det bindende ligningssvar være nødvendigt at tage forbehold over for lovgivning, der varetages af andre ministerier, styrelser mv., og eventuelt også andre landes lovgivning.

Det foreslås, at et bindende ligningssvar for juridiske personer og hovedaktionærer er bindende for myndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. Såfremt der skønnes behov herfor, kan myndigheden efter et konkret skøn begrænse den bindende virkning af et bindende ligningssvar til en kortere periode end 5 år. For så vidt angår bindende ligningssvar om prisfastsættelse af grænseoverskridende transaktioner, vil markedsforhold og konkurrenceforhold ofte hurtigt ændre sig, det vil sige, at de forudsætninger, der ligger til grund for et bindende ligningssvar om transfer pricing-forhold, hurtigt ændrer sig. Er der tale om et bindende ligningssvar om løbende transaktioner, vil den skatteansættende myndighed derfor typisk skulle begrænse den bindende virkning til indeværende periode plus 1-2 år.

Med denne maksimumsbegrænsning på den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning begrænses eventuelle skadevirkninger som følge af forkert besvarelse eller af, at myndighederne ikke kan lade en skatteyder, der har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig skærpende praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem skatteydere afhængig af, om der har været anmodet om bindende ligningssvar eller ej. For skatteydere, der har behov for en bindende besvarelse uden tidsmæssig begrænsning, er der mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der kan svare uden tidsbegrænsning.

For den enkelte juridiske person og hovedaktionær vil den foreslåede ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra den skatteansættende myndighed giver sikkerhed for, hvordan en disposition skattemæssigt vil blive behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser, idet den juridiske person og hovedaktionær ikke længere behøver at blive mødt med krav om øget skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og kontrol lang tid efter, at dispositionen er gennemført.

For de skatteansættende myndigheder vil den foreslåede ordning med bindende ligningssvar betyde en tidligere endelig stillingtagen til nogle af de henvendelser, som myndighederne i dag modtager i forbindelse med deres besvarelse af spørgsmål fra juridiske personer og hovedaktionærer. Dette betyder en fremrykning af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende det pågældende spørgsmål. Ved siden af den foreslåede ordning med bindende ligningssvar må kommunerne og de øvrige skatteansættende myndigheder fortsat forventes at have en opgave i vejledning af skatteyderne og besvarelse af henvendelser fra skatteyderne, selvom en del spørgsmål fremover formentlig stilles under den foreslåede ordning med bindende ligningssvar. Det kan ikke forventes, at der er tale om en ordning, der vil medføre yderligere arbejde for de skatteansættende myndigheder, da der reelt set er tale om en ligning, der alligevel skulle have fundet sted før eller siden.

Det bemærkes, at et bindende ligningssvar kun binder skattemyndighederne. Spørgeren har derfor mulighed for at se bort fra et modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der kan således klages både over indholdet af det bindende ligningssvar og over en senere ansættelsesændring vedrørende samme skattespørgsmål. Andre fysiske og juridiske personer vil ikke kunne støtte ret på det afgivne ligningssvar.

En hovedaktionær vil i de situationer, hvor det er en kommune, der er den skatteansættende myndighed, kunne påklage en afgørelse over et bindende ligningssvar til den pågældende kommunes skatteankenævn. Skatteankenævnets afgørelse om bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, og sagen vil senere kunne indbringes for domstolene svarende til, hvad der gælder for klager over skatteansættelsen. Hvis det er en juridisk person, der har fået et bindende ligningssvar, det være sig fra en kommunal eller statslig skattemyndighed, vil afgørelsen kunne påklages til Landsskatteretten og herefter til domstolene.

3. Lovovervågning

Skatteministeren vil, efter at ordningen med bindende ligningssvar for fysiske personer og dødsboer har været anvendt i 3 år, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om de skatteansættende myndigheders varetagelse af den nye opgave som led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning. Skatteministeren vil samtidig med denne redegørelse også redegøre for bindende ligningssvar for juridiske personer og hovedaktionærer.

4. Provenumæssige konsekvenser

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke provenumæssige konsekvenser.

Fremrykningen af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende de forelagte spørgsmål kan dog føre til mindre betalingsforskydninger, da de juridiske personer og hovedaktionærer i højere grad kan tilpasse den foreløbige skat til den endelige, således at der vil ske en reduktion af restskat og overskydende skat i efterfølgende år.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Med den foreslåede ordning forventes antallet af anmodninger om bindende forhåndsbeskeder til Ligningsrådet at falde, i det omfang anmodningerne i stedet rettes til de kommunale skattemyndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder. Videre må det forventes, at antallet af klagesager for skatteankenævnene og Landsskatteretten vil blive nedsat, idet en række skatteydere må forventes af afstå fra at gennemføre en påtænkt handling, såfremt den skatteansættende myndigheds redegørelse for de skattemæssige konsekvenser ikke svarer til skatteyderens forventninger.

Den statslige tilsynsopgave vedrørende bindende ligningssvar foreslås løst ved, at kommunen sender en kopi af svaret sammen med en angivelse af ressourceforbruget til de regionale told- og skattemyndigheder, der via det samme system indrapporterer sine afgørelser til Told- og Skattestyrelsen. De regionale told- og skattemyndigheder får på den måde rådighed over data, der kan anvendes til stikprøvevis kontrol af kommunernes materielle regelanvendelse i forbindelse med bindende ligningssvar, og Told- og Skattestyrelsen kan herefter redegøre for den kommunale ligningsindsats på området for bindende ligningssvar på lige fod med redegørelsen for ligningsarbejdet i øvrigt.

Til brug ved kommunernes udsøgning af sager, hvori der er afgivet bindende ligningssvar til hovedaktionærer, kan dels det statslige forskudssystem, dels det statslige ligningssystem SLS-P finde anvendelse. Hvad angår disse systemer er de nødvendige tilretninger allerede foretaget i forbindelse med implementeringen af bindende ligningssvar for fysiske personer og dødsboer (Lov nr. 332 af 9. maj 2003). Der forventes derfor ingen væsentlige meromkostninger i forbindelse med udvidelsen af ordningen til også at gælde hovedaktionærer. Hvad angår udsøgning af sager, hvori der er afgivet bindende ligningssvar til selskaber, skal der dog foretages visse justeringer af selskabsskattesystemet 3 S og ligningssystemet for selskaber LS. Det skønnes, at disse justeringer samlet vil koste 1,3 mio. kr.

Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i kommunerne, de regionale told- og skattemyndigheder, ToldSkat Selskabsrevision samt hos Told- og Skattestyrelsen. Der vil desuden være et mindre personalemæssigt ressourcetræk i forbindelse med lovovervågningen.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Erhvervsadministrative konsekvenser

Med forslaget kan juridiske personer let, hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner, forslaget må derfor vurderes at have positive strukturelle fordele for de juridiske personer.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget vil hovedaktionærer lettere, hurtigere og billigere end efter den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner.

10. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, It-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne fra de hørte organisationer, der har haft bemærkninger til lovforslaget.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvaret

Kommentarer til bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Er betænkelige ved den foreslåede ordning på grund af risiko for uensartet behandling af skattesager og manglende faglig kompetence i kommunerne. Foreslår i stedet, at ordningen henlægges til en central administrativ enhed.

Forslaget er ikke fulgt, idet de skatteansættende myndigheder, herunder kommunerne, der i dag forestår ligningen af de forhold, hvorom der kan anmodes om bindende ligningssvar, må antages at være fuldt ud kvalificerede til at løse opgaven.

Mener desuden, at den foreslåede godkendelsesprocedure på transfer pricing-området er bureaukratisk.

Godkendelsesordningen er valgt for at få størst mulig sikkerhed i svarene på transfer pricing-området.

Dansk Landbrugsrådgivning

Gør opmærksom på, at reglen om, at anmodningen om et bindende ligningssvar skal indgives senest én måned efter kalenderårets udløb, giver nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til selskaber, der har forskudt indkomstår.

Bestemmelsen er blevet ændret, således at de uhensigtsmæssigheder, som Dansk Landbrugsrådgivning fremhæver, nu er undgået.

Mener, at det bør være muligt at kunne få en bindende forhåndsbesked i den situation, hvor en spørger anmoder om et bindende ligningssvar på en allerede gennemført disposition, og dette bliver afvist.

Forslaget er ikke fulgt, idet Ligningsrådet ikke skal behandle spørgsmålet samtidig med, at den skatteansættende myndighed skal ligne spørgsmålet, idet Ligningsrådet ikke skal have en funktion, som kan minde om en klageinstans.

Spørger, om en eller flere parter i en sag skal selvangive i overensstemmelse med det afgivne svar for senere at kunne støtte ret på resultatet af klagebehandlingen, eller om de kan selvangive i overensstemmelse med deres aftale, som evt. er påstanden under en klagebehandling.

I bemærkningerne er det blevet præciseret, at klageinstansens afgørelse vil binde parterne og myndighederne som et bindende ligningssvar, uanset hvad parterne tidligere har selvangivet.

Bemærker, at teksten i § 20 H, stk. 2, 6. pkt., ikke er i overensstemmelse med teksten i de specielle bemærkninger.

Forslaget er blevet fulgt, således at der nu er bedre overensstemmelse mellem de specielle bemærkninger og lovforslaget.

Gør opmærksom på, at der ikke er taget stilling til den situation, hvor der anmodes om bindende ligningssvar for et selskab, der ikke eksisterer.

Der kan ikke i bindende ligningssvar instituttet spørges om andres forhold. Ansøgeren vil derfor i den nævnte situation evt. skulle anmode Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked.

Påpeger, at den nye bestemmelse i § 20 H, stk. 3, hvor der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, er en stramning i forhold til den gældende lovgivning om bindende ligningssvar for personer, idet § 11, stk. 2, også omfatter personer, der inden for de sidste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller i denne periode har rådet over mere end 50 pct. af aktierne.

I forhold til den gældende bestemmelse vil der nu også være mulighed for at selskaberne kan få et bindende ligningssvar. Da der således er mulighed for, at både et selskab og hovedaktionær kan få et bindende ligningssvar, er det fundet nødvendigt at lave en stramning i forhold til den tidligere bestemmelse, således at det er alle hovedaktionæraktier i aktieavancebeskatningslovens forstand, der er omfattet af bestemmelsen.

Gør opmærksom på en teknisk fejl.

Den tekniske fejl er blevet rettet.

Den Danske Skatteborgerforening

Mener, at skatteborgeren flere steder i lovforslaget besværes af manglende intern styring, og at skatteborgeren skal kunne henvende sig til sin normale kontakt.

Lovforslaget medfører ikke, at skatteyderne skal henvende sig til andre end deres normale kontakter. I langt de fleste tilfælde, vil forslaget desuden ikke medføre, at skatteyderne får en anden klageinstans end den normale. Hvis et bindende ligningssvar vedrører en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, vil det dog være selskabets skatteansættende myndighed, der vil give det bindende ligningssvar til både selskab og hovedaktionær. Baggrunden for dette er, at det ikke skal være muligt for et kommunalt skatteankenævn at behandle en klage over et selskabs skatteansættende myndighed.

Der savnes begrundelse for, at hver af parterne skal betale gebyr, når der er flere parter, der søger om et bindende ligningssvar.

Da hver af parterne også får et bindende ligningssvar, som de kan støtte ret på, og da den pågældende situation vil medføre et merarbejde hos skattemyndighederne, er det fundet rimeligt, at hver især skal betale et gebyr.

Der savnes begrundelse for, at den bindende virkning af et bindende ligningssvar kan begrænses til en periode, der er kortere end 5 år. Der savnes desuden begrundelse for, at svaret ikke gives for en tidsmæssig ubegrænset periode, da et forhåndstilsagn er en præcisering af gældende ret. Hvis der med forslaget menes, at et tilsagn gælder i 5 år uanset lovændringer, kan Skatteborgerforeningen godtage det.

Årsagen til, at et bindende ligningssvar er tidsmæssigt begrænset, er, at det ikke er den øverste ligningsmyndighed, der afgiver svaret. Hvis der sker praksisændringer vil det være uhensigtsmæssigt, hvis et bindende svar, der er i strid med den nye praksisændring, er blevet gjort tidsmæssigt ubegrænset. Tilsvarende kan der være sager, hvor der er stor usikkerhed om svaret. For at undgå, at et forkert svar binder myndighederne for længe, er det besluttet, at svaret kan begrænses til en periode, der er kortere end 5 år. Hvis der ikke var denne mulighed for at begrænse længden af den bindende virkning, ville alternativet ofte være, at spørgsmålet blev afvist. På denne baggrund er det fundet, at det er bedre, at skatteyderen kan få et tidsmæssigt begrænset svar frem for intet svar.

Savner svar på, om afgørelserne offentliggøres til glæde for andre skatteborgere, eller om det skal holdes hemmeligt.

De bindende ligningssvar bliver ikke offentliggjort. Da der er tale om en singulær afgørelse, vil andre skatteborgere ikke kunne støtte ret på svarene.

Ejendomsforeningen Danmark

Udtaler støtte til forslaget.

Ingen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Vurderer, at lovforslaget har positive strukturelle konsekvenser for juridiske personer.

Ingen

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser, forslaget skal derfor ikke testes i et virksomhedspanel.

Ingen

Foreningen Registrerede Revisorer

Udtrykker ønske om, at der findes en løsning på det problem, at kommunerne ikke kan afgive bindende ligningssvar om værdiansættelse af fast ejendom, når overdragelsen sker til personer inden for gavekredsen.

Da spørgsmålet omhandler kompetencefordelingen mellem kommuner og regioner, og i øvrigt vedrører en afgift, vil spørgsmålet blive taget op i forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende bindende moms- og afgiftssvar.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreslår en opdeling af § 12 A, stk. 1, således at der bliver 2 pkt.

Den foreslåede opdeling er fulgt i lovforslaget.

Forsikring og Pension

Kan tilslutte sig forslaget.

Ingen

HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene

Anbefaler, at der ikke indføres et gebyr, da der er tale om betaling for en service, der allerede i dag udøves af myndighederne.

Forslaget er ikke fulgt, bl.a. fordi bindende ligningssvar er en service, der ikke findes i dag. Virksomhederne vil således fortsat have mulighed for omkostningsfrit at få et ikke-bindende svar fra myndighederne.

Håndværksrådet

Støtter forslaget

Ingen

Landsskatteretten

Tager til efterretning, at der ikke bliver lavet en sagsfremstilling i § 12 A, stk. 1, 3. pkt., men forudsætter, at de faktiske omstændigheder omkring dispositionen er fuldstændig belyst i det bindende ligningssvar.

Det er en af forudsætningerne for at give et bindende ligningssvar, at spørgeren har oplyst sagen. Hvis den ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgsmålet afvises.

Skatterevisorforeningen

Foreslår, at det ikke skal være muligt at få svar på spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, der er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, idet der vil være tale om at benytte væsentlige ressourcer, der er spildt, hvis sagen afvises.

Forslaget er ikke fulgt. I lovforslaget er det valgt at medtage alle forhold herunder også spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, der er omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Dette er gjort ud fra den betragtning, at der kan være spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, der er enkle, og som det vil være let at svare på. Da det ikke ville være rimeligt på forhånd at udelukke muligheden for at kunne få et bindende ligningssvar på disse spørgsmål, er også disse spørgsmålet medtaget.

Foreslår, at det skal præciseres, at alle parter i en transaktion, der får et svar, skal være skatteansat i Danmark.

Forslaget er blevet fulgt delvist. Det er blevet præciseret, at det gælder alle som er eller vil blive skattepligtige til Danmark.

Mener, at det vil være ønskeligt, hvis der sker en egentlig høring af de udenlandske skattemyndigheder i transfer pricing-sager.

Forslaget er ikke fulgt. Bindende ligningssvar skal være en administrativt enkel og hurtig ordning; derfor er det valgt ikke at foretage høring af de udenlandske skattemyndigheder, da dette formentlig ville forlænge svartiden betragteligt.

Foreslår under hensyntagen til, at rigtigt mange selskaber har forskudt regnskabsår, at fristen for at anmode om bindende ligningssvar ændres til at være 1 måned efter udløbet af regnskabsåret – og dermed også inden for selskabets selvangivelsesfrist.

Se kommentaren til Danmarks Landbrugsrådgivning.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.

1. § 12 A, stk. 1, affattes således

»Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen behandler desuden anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er henlagt til de kommunale skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på bindende ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

§ 16 C. For hvert amt udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere udnævner skatteministeren et fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nævnenes medlemstal fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hvert medlem af et nævn.

2. I § 16 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Endvidere udnævner skatteministeren«: »et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune og«.

Stk. 2. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt angår vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra vedkommende kommunalbestyrelser.

3. I § 16 C, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »for så vidt angår vurderingsankenævnet«: »for Bornholms Kommune og vurderingsankenævnet«.

§ 20 G er ikke ændret. Af denne paragraf fremgår »Den kommunale skattemyndighed«. Skatterevisorforeningen foreslår, at dette ændres til: »Den skatteansættende myndighed«.

Det følger allerede af lovforslagets § 1, nr. 5, at der skal stå »Den skatteansættende myndighed«.

Mener ikke, at § 20 H, stk. 3, skal have forrang overfor stk. 2, hvis der er tale om salg fra en hovedaktionær til et selskab, som er omfattet af stk. 2. I denne situation skal det derfor være hovedaktionærens skatteansættende myndighed, der skal behandle spørgsmålet.

Forslaget er ikke blevet fulgt. Baggrunden for forslaget er, at det vurderes oftest at være sådan, at et selskabs skatteansættende myndighed vil være bedre til at vurdere både et selskabs og en hovedaktionærs forhold i en salgssituation, der er omfattet af stk. 2. Et grundlæggende hensyn bag ordningen med bindende ligningssvar er altid at lade svarkompetencen følge skatteyderens skatteansættende myndighed.

Told- og Skattestyrelsen

Mener, at det skal anføres eksplicit, at kravet i § 20 H, stk. 3, om at alle parter skal søge om et bindende ligningssvar, kun gælder, hvor parterne er eller vil blive skattepligtige her til landet.

Se kommentaren til Skatterevisorforeningen.

Foreslår, at afsnittet i de almindelige bemærkninger om spontan udveksling af oplysninger til andre landes skattemyndigheder om bindende ligningssvar i transfer pricing-sager bliver præciseret.

De almindelige bemærkninger er blevet rettet til i overensstemmelse med Styrelsens forslag.

Foreslår, at de administrative bemærkninger bliver ændret.

De administrative bemærkninger er ændret i overensstemmelse med Styrelsens forslag.

Foreslår at ændre »Bornholms Kommune« til: »Bornholms Regionskommune«.

Forslaget er ikke fulgt, da navnet »Bornholms Kommune« er det navn, der oftest benyttes i lovgivningen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Ingen

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke provenumæssige konsekvenser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at forslaget vil kunne medføre mindre betalingsforskydninger.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Antallet af anmodninger til Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked samt antallet af klager over skatteansættelsen i det administrative klagesystem antages at falde.

Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i kommunerne, de regionale told- og skattemyndigheder, ToldSkat Selskabsrevision samt hos Told- og Skattestyrelsen. Der vil desuden være et mindre personalemæssigt ressourcetræk i forbindelse med lovovervågningen. Forslaget skønnes at medføre ca. 1,3 mio. kr. i engangsudgifter til justering af selskabsskattesystemet 3 S og ligningssystemet for selskaber LS.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Ingen

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Med forslaget kan juridiske personer let, hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner, forslaget må derfor vurderes at have positive strukturelle fordele for de juridiske personer.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne.

Med forslaget vil hovedaktionærer let, hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner.

Ingen

Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, 1. pkt., foretager told- og skatteforvaltningen skatteansættelse for juridiske personer bortset fra dødsboer.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt., således at told- og skatteforvaltningens opgave udvides til at omfatte afgivelse af bindende ligningssvar efter kapitel 2 B. Som følge af det nye 2. pkt. bliver de tidligere 2. og 3. pkt. 3. og 4. pkt.

Bestemmelsen i det nye 3. pkt. fastsætter, at bestemmelserne i § 3, stk. 4 og 5, vedrørende agterskrivelse og i § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., vedrørende sagsfremstilling, ligeledes gælder for de statslige told- og skattemyndigheder, der foretager skatteansættelser. Det foreslås, at bestemmelserne om agterskrivelse og sagsfremstilling i det nye 3. pkt. ikke gælder, når der bliver afgivet bindende ligningssvar.

Begrundelsen for, at det foreslås, at 3. pkt. ikke skal gælde for bindende ligningssvar er, at det bindende ligningssvar bliver afgivet før selvangivelsestidspunktet, henvisningen til agterskrivelsen vil derfor ikke være relevant. Bestemmelsen om sagsfremstilling foreslås heller ikke at gælde, da ordningen skal være let og hurtig. Hvis den skatteansættende myndighed skal udfærdige en sagsfremstilling, må det vurderes, at svartiden vil blive forlænget betydeligt. Det må i øvrigt vurderes, at hensynet bag en sagsfremstilling er tilstrækkeligt opfyldt, idet sagens faktuelle baggrund skal være tilstrækkeligt oplyst, før der kan gives et bindende ligningssvar.

Bestemmelsen i det nye 4. pkt. fastsætter, at afgørelsen i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten. Som en konsekvens af, at der er blevet indsat et nyt 2. pkt. i § 12 A, stk. 1, foreslås det at udvide bestemmelsen, således at også afgørelser i 1. instans efter 2. pkt. påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 2 og 3

Skattestyrelseslovens § 16 C omhandler vurderingsankenævnene. I § 16 C, stk. 1 og 2, er der henvisninger til det fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner.

I forbindelse med at Bornholm blev gjort til én kommune, blev der vedtaget en række administrative ændringer i diverse love. Ved en fejl blev bestemmelsen i § 16 C ikke tilrettet. Det foreslås derfor at rette i bestemmelserne, således at det fremgår, at der skal udnævnes et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune.

Til nr. 4

Skattestyrelseslovens § 20 E, stk. 1, fastsætter, at fysiske personer og dødsboer kan få et bindende ligningssvar hos den kommunale skattemyndighed.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i § 20 E, stk. 1, således at også juridiske personer, der lignes af den kommunale skattemyndighed efter en kontrakt med staten om selskabsligningen efter skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 2, kan få et bindende ligningssvar fra den kommune, der er skatteansættende myndighed for selskabet. Med kommunal skattemyndighed forstås alle de myndigheder og samarbejder, der kan træffe afgørelse efter skattestyrelseslovens § 2, dvs. ligeledes kommunale samarbejder og centre, som har fået overført kompetence til at træffe afgørelse efter skattestyrelseslovens § 1, stk. 3.

Herved får juridiske personer, der lignes af den kommunale skattemyndighed, samme mulighed for at få et bindende ligningssvar fra kommunen på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som fysiske personer har i dag.

Af den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 20 E, stk. 2, fremgår, at hovedaktionærer ikke kan få bindende ligningssvar. Når det foreslås at udvide § 20 E til også at omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås bestemmelsen i § 20 E, stk. 2, i konsekvens heraf ophævet.

Det foreslås i den nye stk. 2, at juridiske personer, der lignes af told- og skatteforvaltningen efter bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, kan få et bindende ligningssvar af den skatteansættende myndighed for den juridiske person. Den skatteansættende myndighed vil efter denne bestemmelse som udgangspunkt være den regionale told- og skattemyndighed, og for større juridiske personer vil det være ToldSkat Selskabsrevisionen.

Efter skattestyrelseslovens § 12 A foretager told- og skatteforvaltningen skatteansættelsen af indkomst osv. for juridiske personer bortset fra dødsboer. Efter skattestyrelseslovens § 38 A kan skatteministeren bemyndige statslige told- og skatteforvaltninger til at træffe afgørelse på ministerens forretningsområde.

Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning, hvoraf det fremgår, at direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan overføre nærmere angivne juridiske personer, bortset fra dødsboer, til ligning i ToldSkat Selskabsrevisionen.

For disse nærmere angivne juridiske personer forudsættes kompetencen til at besvare anmodninger om bindende ligningssvar derfor at ligge i ToldSkat Selskabsrevisionen.

Det foreslås at indsætte en ny stk. 3 . Denne bestemmelse skal sikre, at skattemyndigheden ikke kan give et bindende ligningssvar vedrørende et spørgsmål, der omhandler en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, før den har indhentet godkendelse fra den centrale told- og skattemyndighed.

Bestemmelsen indebærer, at et bindende ligningssvar, der vedrører kontrollerede transaktioner, hvor den ene part er udenlandsk, skal godkendes af den centrale told- og skatteforvaltning, det vil sige Told- og Skattestyrelsens transfer pricing-kontor.

Den foreslåede bestemmelse vil være i overensstemmelse med bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, der sikrer, at skattemyndigheden i alle tilfælde, hvor den ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, forinden skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Da bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B kun omhandler gennemførte dispositioner i selvangivelsessituationen, er det nødvendigt at indføre den pågældende bestemmelse for at sikre, at også påtænkte og gennemførte ændringer, som der bliver givet tilladelse til ved et bindende ligningssvar, er omfattet af godkendelsesproceduren.

Kravene til dokumentationen i forbindelse med en anmodning om bindende ligningssvar om transfer pricing-forhold er de samme som kravene til den dokumentation, det påhviler skatteydere at udarbejde i forbindelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 4. Ved påtænkte dispositioner vil der være øget fokus på de forudsætninger, der ligger til grund for de foreslåede afregningsprincipper.

Det er en gyldighedsbetingelse, at der er indhentet godkendelse fra Told- og Skattestyrelsen inden, der afgives bindende ligningssvar. Som en service for borgerne skal det fremgå af det bindende ligningssvar, at Told- og Skattestyrelsen har godkendt svaret. Det er imidlertid ikke i sig selv nogen gyldighedsbetingelse, at det fremgår af svaret, at der er indhentet godkendelse.

Til nr. 5

I de gældende regler § 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F, stk. 3, 1. pkt., og § 20 G, stk. 1, står »kommunale skattemyndighed«, idet bindende ligningssvar kun var muligt for fysiske personer og dødsboer med den tidligere lov. Når reglen udvides til også at omfatte de juridiske personer, skal de pågældende bestemmelser konsekvensrettes til »skatteansættende myndighed«.

Med udtrykket »skatteansættende myndighed« menes der i dette lovforslag derfor både kommunale skattemyndigheder, der ligner fysiske personer og dødsboer, og de statslige og kommunale skatteansættende myndigheder, der skatteansætter juridiske personer.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 20 F, stk. 1, skal anmodning om bindende ligningssvar indgives senest en måned efter kalenderårets udløb.

Når ordningen om bindende ligningssvar udvides til også at omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, vil den gældende bestemmelse skabe nogle uhensigtsmæssigheder i de tilfælde, hvor en eller flere juridiske personer har forskelligt indkomstår og anmoder om bindende ligningssvar efter § 20 H, stk. 2 og 3. Det foreslås derfor, at anmodningsfristen bliver én måned efter indkomstårets udløb. Lovteknisk vil dette betyde, at det eksisterende 4. pkt. slettes.

En ordning, hvor en anmodningsfrist skal følge indkomståret, vil fortsat skabe nogle problemer i den situation, hvor to eller flere skattepligtige har forskelligt indkomstår og anmoder om bindende ligningssvar for en allerede gennemført disposition efter § 20 H, stk. 2 og 3. Det foreslås derfor at indsætte et nyt 4. pkt., således at det fremgår, at i de tilfælde, hvor der bliver ansøgt om et bindende ligningssvar for en allerede gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2 eller stk. 3, vil anmodningsfristen være én måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.

Hvis der eksempelvis er 2 købere og en sælger i en handel omfattet af § 20 H, stk. 2, og den ene har bagudforskudt indkomstår, den anden har et indkomstår, der følger kalenderåret, og den sidste har fremadforskudt indkomstår, skal anmodningen indsendes senest én måned efter udløbet af det bagudforskudte indkomstår, da det er det tidligste indkomstår.

Bestemmelsen gælder både for fysiske og juridiske personer og gælder uanset hvor mange, der anmoder om et bindende ligningssvar efter § 20 H, stk. 2 og 3.

Hvis der ansøges om en påtænkt disposition, vil undtagelsen ikke være relevant, da der ikke vil være en risiko for, at en eller flere parter allerede har selvangivet. De almindelige frister i 3. pkt. vil derfor finde anvendelse på sådanne situationer.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 20 F, stk. 2, skal der samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende ligningssvar, betales et gebyr på 150 kr.(i 1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Beløbet bliver efterfølgende reguleret efter personskattelovens § 20, og er i 2004 300 kr. Når ordningen om bindende ligningssvar bliver udvidet, vil de juridiske personer og hovedaktionærer tilsvarende skulle betale det nævnte gebyr, når de anmoder om et bindende ligningssvar.

Det foreslås at indsætte et nyt pkt. i § 20 F, stk. 2. Dette pkt. skal præcisere, at i de tilfælde, hvor der er flere, der i forbindelse med den samme disposition søger om et bindende ligningssvar, skal de hver især betale det gebyr, der er nævnt i bestemmelsen.

Bestemmelsen knytter sig både til § 20 H, stk. 2 og stk. 3, og den skulle derfor allerede have været indført med den første lov vedr. bindende ligningssvar for personer.

Med den nye bestemmelse bliver det således præciseret, at alle parter i en købsaftale, der er reguleret efter § 20 H, stk. 2, og som søger om bindende ligningssvar, skal betale et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau).

Det pågældende pkt. får også virkning for den foreslåede bestemmelse i § 20 H, stk. 3, der vedrører forhold mellem hovedaktionærer og selskaber og kontrollerede transaktioner mellem juridiske personer. Det vil sige, at i disse tilfælde vil alle de berørte hovedaktionærer og juridiske personer hver især skulle søge om et bindende ligningssvar og betale et gebyr på 300 kr. (i 2004-niveau).

Årsagen til, at alle parter vedrørende en disposition hver især skal betale et gebyr, når der kun bliver givet ét bindende ligningssvar, er, at parterne skal indgive ansøgningen til hver deres skatteansættende myndighed. Uanset at selve afgørelsen skal træffes af den samme skatteansættende myndighed, vil der være mere sagsbehandling, og det administrative arbejde vil være større jo flere parter, der er involveret i en disposition. Da gebyret er med til at dække de skatteansættende myndigheders merudgifter ved ordningen, er det derfor fundet mest korrekt, at alle parter betaler det pågældende gebyr.

Til nr. 8

I den gældende § 20 H, stk. 1, henvises til § 20 E, stk. 1. På baggrund af at ordningen udvides til ligeledes at omfatte juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås det at ændre bestemmelsen, således at der henvises til § 20 E.

I § 20 H, stk. 1 og 2, benyttes udtrykket »kommunale skattemyndighed« flere steder. Det foreslås at erstatte dette udtryk med »skatteansættende myndighed«, da dette dækker både de kommunale skattemyndigheder, der forestår personligningen og de statslige og kommunale skatteansættende myndigheder, der forestår selskabsligningen.

I § 20 H, stk. 2, står, at en klage over det bindende ligningssvar kan rettes til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, der har behandlet anmodningen. Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det fremgår, at en klage over det bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, hvis det er en skatteansættende myndighed for et selskab, der har behandlet spørgsmålet. Hvis der er tale om en juridisk person, der sælger til en fysisk person, vil klageinstansen både for den juridiske og fysiske person derfor være Landsskatteretten.

Til nr. 9

Det foreslås at indsætte en ny § 20 H, stk. 3, der fastsætter, hvorledes bindende ligningssvar om kontrollerede transaktioner og transaktioner mellem hovedaktionær og selskab skal behandles.

Bestemmelsen supplerer reglen i § 20 H, stk. 2, hvorefter alle parter i en køb/salg situation, skal anmode om et bindende ligningssvar. Denne bestemmelse vil også gælde for kontrollerede køb og salg og for køb og salg mellem en hovedaktionær og et selskab.

Bestemmelsen sikrer, at der ud fra kontrolhensyn sker en koordination af svaret på dispositioner, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 45 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, og hvor de involverede parter ikke er uafhængige. Der tænkes i den forbindelse på lejeaftaler, låneforhold, arbejdsaftaler, udlodninger, m.m.

Med udtrykket »kontrollerede transaktioner« forstås de situationer, hvor en skattepligtig enten kontrollerer eller er kontrolleret af en anden fysisk eller juridisk person, eller er koncernforbundet med en juridisk person, og hvor de nævnte fysiske og juridiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.

Udtrykket »kontrollerede transaktioner« dækker således også situationer, hvor en aktionær ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af stemmerne. For at sikre, at alle kontrollerede transaktioner mellem et selskab og en hovedaktionær, er omfattet af bestemmelsen, er en henvisning til ligningslovens § 2 ikke nok, da hovedaktionærbegrebet i dansk ret er bredere end det, der fremgår af den pågældende bestemmelse. Der foreslås derfor en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, således at også situationer, hvor en aktionær ejer eller har ejet 25 pct. af aktiekapitalen, er omfattet.

Det foreslås, at besvarelser af anmodninger om bindende ligningssvar vedrørende kontrollerede transaktioner og hovedaktionærforhold af hensyn til en symmetrisk beskatning skal være direkte bindende for samtlige parter i transaktionen. Disse spørgsmål kan derfor kun besvares, såfremt samtlige parter anmoder om bindende ligningssvar.

Hvis der er tale om en disposition mellem en hovedaktionær og et selskab, foreslås det, at anmodningen skal behandles af den skatteansættende myndighed for selskabet. Det samme gør sig gældende, hvis der er mere end én hovedaktionær. Baggrunden herfor er, at den skatteansættende myndighed for selskabet vil have større kendskab til selskabets skattemæssige spørgsmål, og selskabets skattemæssige forhold må vurderes generelt at være mere komplicerede end en hovedaktionærs skattemæssige forhold.

Hvis en køb/salg situation er omfattet af både § 20 H, stk. 2 og 3, vil stk. 3 have forrang, det vil sige, at hvis en hovedaktionær sælger en ejendom til et selskab, vil det være selskabets skatteansættende myndighed, der afgiver det bindende ligningssvar.

Er der mere end én juridisk person, og disse er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2, der omhandler koncernforbundne og kontrollerede juridiske personer, og har de ikke den samme skatteansættende myndighed, eller er den juridiske person ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken myndighed, der behandler anmodningen.

Den juridiske persons skatteansættende myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af de skatteansættende myndigheder for de øvrige parter. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige involverede parter.

For at undgå, at et klageforløb kan medføre asymmetrisk skattemæssig behandling af juridiske personer og hovedaktionærer, foreslås det ligeledes at samordne klagebehandlingen således, at en klage over det bindende ligningssvar rettes til Landsskatteretten. Skatteankenævnet er dermed ikke klageinstans for hovedaktionæren.

Landsskatterettens kendelse har direkte bindende virkning for samtlige parter. Alle parter bliver herved inddraget i klagesagen, uanset om de ønsker at klage over svaret eller ej. Samtlige parter får ligeledes partsstatus i klagesagen.

Såfremt en af parterne ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, foreslås det, at virkningen af det bindende ligningssvar bortfalder for samtlige parter. Konsekvensen ved ikke at have lagt det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen er, at den skatteansættende myndighed i forbindelse med den almindelige ligning ikke er bundet af svaret og dermed kan ændre den skattepligtiges skatteansættelse. En sådan ansættelsesændring følger de almindelige regler for klage over en skatteansættelse. Med forslaget om, at den bindende virkning bortfalder for samtlige parter i købsaftalen, sikres der mod asymmetri i den skattemæssige behandling af parterne, hvor en klageinstans ændrer den skatteansættende myndigheds afgørelser.

Hvis parterne har fået et bindende ligningssvar, som de har påklaget, og de på selvangivelsestidspunktet endnu ikke har fået svar på klagen, vil klageinstansens afgørelse binde parterne og myndighederne, uanset hvad parterne har selvangivet. Det samme gør sig gældende, hvis der er klaget over et bindende ligningssvar afgivet efter § 20 H, stk. 2.

Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en aftaleparts påklage, og den bindende virkning kan bortfalde, såfremt en aftalepart undlader at lægge svaret til grund ved selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå af et bindende ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 3.

Som en konsekvens af dette nye stk. bliver det gamle stk. 3 stk. 4.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 20 H, stk. 5, der fastlægger, at hvis en skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det bindende ligningssvar. Det vil i praksis sige, at en skatteyder, der har fået et bindende ligningssvar, fra det øjeblik den bindende forhåndsbesked er afgivet, ikke længere kan støtte ret på det oprindelige bindende ligningssvar.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke er ønskeligt, at en skatteyder foretager »forum shopping«, det vil sige, spørger forskellige myndigheder, indtil vedkommende finder det mest gunstige svar.

I den modsatte situation, det vil sige, den hvor en skatteyder først har anmodet om en bindende forhåndsbesked og efterfølgende ønsker et bindende ligningssvar vedrørende det samme spørgsmål, vil den skatteansættende myndighed, pga. rangordenen mellem de administrative myndigheder og hensynet til den administrative praksis som en bindende forhåndsbesked medfører, være forpligtet til at give et svar, der er i overensstemmelse med den oprindelige bindende forhåndsbesked.

Til nr. 11

I § 22 A, stk. 3, henvises der til § 34, stk. 2, 2. pkt. Dette pkt. eksisterer ikke, og det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, så der alene henvises til § 34, stk. 2. Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 12

I skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, er der to nr. 9. Dette skyldes, at der i foråret 2003 ved to lovændringer, lov nr. 267 af 12. april 2003 og lov nr. 332 af 9. maj 2003, ved en fejl blev indsat to bestemmelser i § 23, stk. 1, nr. 9. For at rette denne fejl, foreslås det, at bestemmelsen, der blev indsat med lov nr. 332 af 9. maj 2003, bliver nr. 10. Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 13

Skattestyrelseslovens § 40 er en overgangsbestemmelse. Da bestemmelsen ikke er nødvendig længere, foreslås det at ophæve den.

Til § 2

Til nr. 1

I dødsboskattelovens § 87, stk. 2, er der to steder henvisninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6, som ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev ændret til § 35, stk. 1, nr. 5. Ved en fejl blev henvisningerne i dødsboskattelovens § 87, stk. 2, ikke ændret. For at rette denne fejl foreslås det at ændre henvisningerne i dødsboskatteloven til § 35, stk. 1, nr. 5. Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004. Dette indebærer, at det fra og med 1. juli 2004 bliver muligt for juridiske personer og hovedaktionærer at få bindende ligningssvar om påtænkte eller gennemførte dispositioner vedrørende indkomståret 2004 og senere indkomstår.

Fastlæggelsen af ikrafttrædelsen er sket under hensyntagen til, at de skatteansættende myndigheder kan nå at indrette forretningsgange for behandlingen af anmodninger om bindende ligningssvar.

§ 20 E. Fysiske personer og dødsboer kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5.

4. § 20 E affattes således

»§ 20 E. Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til en aftale omfattet af § 12 A, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anspartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvor told- og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager skatteansættelsen af indkomst for juridiske personer, kan disse hos den skatteansættende myndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition.

Stk. 3. Inden den skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.«

§ 20 F. En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen.

5. I § 20 F, stk. 1, 1. pkt., § 20 F, stk. 3, 1. pkt., og § 20 G, stk. 1, ændres »kommunale skattemyndighed« til: »skatteansættende myndighed«.

6. I § 20 F, stk. 1, indsættes som nyt 4. pkt.

»Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en gennemført disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2 eller stk. 3, skal anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest en måned efter udløbet af det tidligste indkomstår.«

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt anmodningen afvises efter § 20 G.

7. I § 20 F, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.

»Hvis der er flere parter, der i forbindelse med den samme disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af parterne indgive anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt betale det i 1. pkt. nævnte gebyr.«

Stk. 3. Skønner den kommunale skattemyndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G. Den kommunale skattemyndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det skønnes,

1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning,

2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller

3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

§ 20 H. Et bindende ligningssvar efter § 20 E, stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

8. § 20 H, stk. 1 og 2, affattes således

»Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den skatteansættende myndighed kan dog efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

Stk. 2. Såfremt spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der behandler anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, der har behandlet anmodningen og skatteankenævnets afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende regler for klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.

Stk. 2. Såfremt spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den skatteansættende myndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen, jf. dog stk. 3. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. Et bindende ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en kommunal skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en fysisk person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes skatteankenævn. Skatteankenævnet eller Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns afgørelse påklages til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.«

9. I § 20 H indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal alle parter i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen af om der er tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Ved afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet uanset stk. 2 behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter. Tilsvarende gælder, hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er hovedaktionær i mere end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende myndighed, eller juridiske personer, der foretager en kontrolleret transaktion, ikke har den samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk person ikke er skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige juridiske personer. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter. Såfremt en eller flere parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter.«

Stk. 3. Et bindende ligningssvar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører fortoldningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 20 H indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Hvis en skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får en bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det bindende ligningssvar med fremadrettet virkning.«

§ 22 A. - - -

11. I § 22 A, stk. 3, ændres »§ 34, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 34, stk. 2«.

Stk. 3. Ved de almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A eller skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., eller § 35 A, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, forlænge den i 1. pkt. fastsatte frist.

§ 23. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1

12. I § 23, stk. 1, ændres »9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.« til: »10) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

9) Afgørelser, der efter skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten.

9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.

§ 40. § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår. For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige regler anvendelse.

13. § 40 ophæves.

§ 87. - - -

1. To steder i § 87, stk. 2 , ændres »§ 35, stk. 1, nr. 6« til: »§ 35, stk. 1, nr. 5«.

Stk. 2. Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Indsendes opgørelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4, fremrykkes selvangivelsesfristen for såvel afdøde som en eventuelt sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret til tidspunktet for indsendelsen af opgørelsen. I de i § 58, stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal skattekravet dog fremsættes over for den efterlevende ægtefælle senest 3 måneder efter modtagelsen af såvel selvangivelsen for afdøde og en eventuelt sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for dødsåret som meddelelsen om, at boet er udleveret i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Overholdes fristen ikke, bortfalder ansvaret for betaling af skatten.

Fremsat den 19. februar 2004 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven og dødsboskatteloven

(Bindende ligningssvar for selskaber og hovedaktionærer m.v.)