Forslag til Lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S\n(Valg og sammensætning af bestyrelsen)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, som ændret ved § 3 i lov nr. 1046 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 155 af 12. marts 2003 og § 20 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring

1. § 4, stk. 1, affattes således

»DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren vælger på et virksomhedsmøde, jf. § 5, stk. 3, for en periode af to år 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Genvalg kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de af ministeren valgte medlemmer. «

§ 1

I lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, som ændret ved § 3 i lov nr. 1046 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 155 af 12. marts 2003 og § 20 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring

1. § 4, stk. 1, affattes således

§ 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er et led i opfølgningen på anbefalingerne i de to nyligt offentliggjorte rapporter om statslige selskaber og statens rolle som aktionær.

Rapporten ”Statslige aktieselskaber – tilsyn, ansvar og styring”, som blev offentliggjort i september 2003, er udarbejdet af et tværministerielt embedsmandsudvalg med deltagelse af Finansministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet og indeholder en klarlægning af de juridiske rammer for statens ejerskabsudøvelse.

Rapporten indeholder bl.a. en redegørelse for ministerens mulighed for at reagere over for selskabet og dets ledelse. I den forbindelse giver spørgsmålet om, i hvilket omfang en minister uden særskilt lovhjemmel har instruktionsbeføjelse over for personer, der repræsenterer staten i bestyrelsen i et selskab, efter udvalgets opfattelse anledning til en grundlæggende konflikt.

Ved vurderingen af om der eksisterer en sådan instruktionsbeføjelse, må der efter udvalgets opfattelse tages udgangspunkt i, at aktieselskabslovens § 65, stk. 1 - hvorefter aktionærernes ret til at træffe beslutninger i selskabet udøves på generalforsamlingen - må indebære, at et medlem af en bestyrelse ikke i sit bestyrelseshverv kan bindes af bestemte instrukser.

Heroverfor står, at det er et grundlæggende princip for forvaltningens organisering, at statsansatte står under instruks fra deres minister. Ministeren kan således ikke ved aftale med den pågældende statsansatte frasige sig sin instruktionsbeføjelse.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at en minister som udgangspunkt ikke indsætter statsansatte, som ministeren har instruktionsbeføjelse overfor i bestyrelsen for aktieselskaber med statslig deltagelse.

Som anført i rapporten ”Staten som aktionær”, der blev offentliggjort i januar måned 2004 og er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, har regeringen tilsluttet sig denne anbefaling. Statsansatte vil derfor i vidt omfang blive trukket ud af bestyrelserne for de statslige selskaber og vil blive erstattet med personer, der ikke er statsansatte.

DSB er ved lov etableret som selvstændig offentlig virksomhed. Bestemmelserne i aktieselskabsloven om selskabets ledelse finder anvendelse for DSB med de ændringer, der gælder i loven om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog. Trafikministeren udøver i forhold til DSB sine beføjelser på et virksomhedsmøde, svarende til en generalforsamling i et aktieselskab, og ministeren sidestilles herved med en eneaktionær. DSB’s ledelse er endvidere undergivet bestemmelserne i aktieselskabsloven om erstatningsansvar. Der henvises herom til §§ 5 og 6 i den gældende lov.

I lighed med statsansatte i en række bestyrelser i statslige aktieselskaber, ønsker regeringen, at de to statsansatte bestyrelsesmedlemmer i DSB’s bestyrelse trækkes ud af bestyrelsen og erstattes af personer, som ikke er ansat under henholdsvis Finansministeriet eller Trafikministeriet.

Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever bestemmelserne i den gældende lov, jf. § 20 i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog. Lovforslaget indebærer ingen ændringer heraf. Finansministeriet og Trafikministeriet vil med forslaget ikke være repræsenteret i bestyrelsen. Derimod forudsættes, at trafikministeren eller de, som han måtte bemyndige hertil, jævnligt afholder møder med formandskabet for bestyrelsen om virksomhedens udvikling. Bestyrelsens formand og næstformand er endvidere fortsat forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning, jf. § 4, stk. 3, i den gældende lov.

2. Lovforslagets indhold

Som led i professionaliseringen af statens varetagelse af ejerskabet af de statslige selskaber ønsker regeringen at trække statsansatte ud af bestyrelserne for de statslige selskaber.

Med lovforslaget foreslås bestemmelsen i den gældende lovs § 4, stk. 1, ændret således, at trafikministeren på et virksomhedsmøde vælger 6 medlemmer til bestyrelsen for DSB, i stedet for som hidtil at udpege disse medlemmer af bestyrelsen. Herved bringes reglerne for valg af bestyrelsesmedlemmer til DSB’s bestyrelse på linie med den almindelige ordning for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 49, stk. 2.

Samtidig muliggør lovforslaget, at de to statsansatte, som i dag sidder i DSB’s bestyrelse repræsenterende henholdsvis Finansministeriet og Trafikministeriet, trækkes ud af bestyrelsen og erstattes af medlemmer, som ikke er ansat under de to nævnte ministerier. Det i bemærkningerne til den gældende lovs § 4, stk. 1, anførte krav om, at Finansministeriet og Trafikministeriet hver repræsenteres i bestyrelsen med ét medlem, udgår således.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det honorar, som de nuværende repræsentanter for henholdsvis Finansministeriet og Trafikministeriet modtager for deres arbejde i DSB’s bestyrelse, videregives efter de gældende regler af repræsentanterne til de ministerier, hvor de er ansat. De to nuværende repræsentanter modtager for nærværende årligt hver 100.000 kr. for bestyrelsesarbejdet, og der videregives således årligt 200.000 kr. til staten. I det omfang de nuværende repræsentanter erstattes af personer, som ikke er statsansatte, vil staten således miste denne indtægt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget ændrer valgmåden og sammensætningen af DSB’s bestyrelse og vurderes ikke at have nogen direkte konsekvenser for samarbejdet med andre aktører på jernbaneområdet. På den baggrund vurderes forslaget ikke at indeholde hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har derfor heller ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik på en vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring hos DSB, Dansk Jernbaneforbund, Brancheafdelingen for trafik og jernbane under HK, SID Københavns Jernbanearbejdere og Statsansattes Kartel.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Hvis de nuværende bestyrelsesrepræsentanter erstattes af personer, som ikke er statsansatte, vil staten miste 200.000 kr. i årligt videregivet bestyrelseshonorar.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I henhold til den gældende lovs § 4, stk. 1, udpeger trafikministeren 6 medlemmer til bestyrelsen for DSB, herunder formand og næstformand.

Lovforslaget indebærer, at trafikministeriet i stedet på et virksomhedsmøde vælger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Valgperioden er ligesom som den hidtidige udpegningsperiode 2 år, og genvalg kan, ligesom genudpegning i henhold til den gældende lov, finde sted.

I modsætning til den gældende lov, indebærer lovforslaget således, at valget skal ske på et virksomhedsmøde, jf. den gældende lovs § 5, stk. 3, hvorefter generalforsamling i DSB afholdes i form af et virksomhedsmøde.

Lovforslaget indebærer, at det ikke, som tilfældet er i den gældende lov, vil være muligt at afsætte et bestyrelsesmedlem uden afholdelse af virksomhedsmøde. Trafikministeren kan efter lovforslaget fortsat til enhver tid afsætte et valgt medlem af bestyrelsen, men dette vil skulle ske på et virksomhedsmøde, eventuelt et ekstraordinært virksomhedsmøde. Hermed bringes reglerne for DSB på dette område på linie med, hvad der gælder for generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i et aktieselskab, jf. aktieselskabslovens § 50, stk. 1.

I bemærkningerne til den gældende lov (lovforslag nr. L 85, Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2121) anførtes det, at Trafikministeriet og Finansministeriet hver vil blive repræsenteret i bestyrelsen med ét medlem.

Lovforslaget indebærer, at dette krav udgår, således at det bliver muligt at trække medlemmerne af bestyrelsen repræsenterende Trafikministeriet og Finansministeriet ud af bestyrelsen og i stedet vælge personer, som ikke er ansat i et af de to ministerier, eller i statslige institutioner eller enheder under de to ministerier.

I overensstemmelse med, hvad der anført i bemærkningerne til den gældende lov om de af ministeren udpegede medlemmer, skal ministerens valg af bestyrelsesmedlemmerne ifølge lovforslaget fortsat ske ud fra samfunds-, ledelses- og forretningsmæssige hensyn og således, at bestyrelsen repræsenterer indsigt i trafikale forhold.

Lovforslaget ændrer ikke ved bestyrelsens størrelse, som fortsat er fastsat til 9 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer er medarbejdervalgte, jf. den gældende lovs § 4, stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Herved vil lovens ikrafttræden kunne koordineres med afholdelsen af et virksomhedsmøde i DSB og en planlagt udskiftning af de to repræsentanter fra Finansministeriet og Trafikministeriet i bestyrelsen.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede medlemmer.

»DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren vælger på et virksomhedsmøde, jf. § 5, stk. 3, for en periode af to år, 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Genvalg kan ske. Trafikministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de af ministeren valgte medlemmer. «

Fremsat den 18. februar 2004 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige

virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S

(Valg og sammensætning af bestyrelsen)