Forslag til Lov om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at udbygge Køge Bugt Motorvejen på strækningen mellem Hundige og Greve Syd med et ekstra spor i hver retning, så motorvejen på den nordligste del af strækningen mellem Motorring 4 og Greve Nord udvides fra de nuværende 8 til 10 spor og resten af strækningen udvides fra de nuværende 6 til 8 spor.

§ 2. På strækningen mellem Motorring 4 og Greve Syd kan der pålægges byggelinier med en indbyrdes afstand på op til 120 meter. Reglerne i lov om offentlige veje om sikring af vejanlæg finder i øvrigt anvendelse ved pålæg af byggelinier.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til trafikministeren til at udbygge den 6- og 8-sporede motorvej, Køge Bugt Motorvejen, med et spor i hver side på en ca. 5 km lang strækning mellem Hundige og Greve Syd, så motorvejen på den nordligste del mellem Motorring 4 og Greve Nord udvides fra 8 til 10 spor, og resten af udbygningsstrækningen udvides fra 6 til 8 spor. Forslaget er et led i udmøntningen af den politiske aftale af 24. januar 2001 om investeringer på trafikområdet mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum Demokraterne. I aftalen har parterne givet principielt tilsagn om at støtte den nødvendige følgelovgivning.

Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede motorvej, og den er vigtigste vejforbindelse fra hovedstadsområdet til Sydsjælland og Lolland-Falster samt via Vestmotorvejen og Storebæltsbroen til Fyn og Jylland. Køge Bugt Motorvejen betjener trafik til Københavns Centrum, til Amager med Ørestaden, Københavns Lufthavn samt til Sverige. Vejen har via Motorring 3 forbindelse til Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen mod nord og til Motorring 4 og Holbækmotorvejen mod vest. Køge Bugt Motorvejen indgår desuden i de internationale ruter E20, E47 og E55 mellem Skandinavien og kontinentet.

Strækningen mellem Hundige og Greve Syd er anlagt i perioden 1968-1972 i henhold til en beslutning om projektering og anlæg af Vestmotorvejen mellem Ringvej B3 og Køge truffet i overensstemmelse med vejbestyrelsesloven (lov nr. 95 af 29. marts 1957) i 1961 ved aftaler mellem Ministeriet for offentlige arbejder, Vejdirektoratet og amtsrådene for Roskilde og Københavns amter.

Køge Bugt Motorvejen har i stadig stigende grad været præget af nedsat fremkommelighed i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen. Dette har ført til en trafikafvikling med hastigheder på ned til 25-30 km/t i myldretiderne.

Det nu foreliggende forslag til udbygning af strækningen af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd indebærer, at fremkommeligheden på motorvejen bliver forbedret.

2. VVM-undersøgelse og høringssvar

Med henblik på opfyldelse af Rådets direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF, har Vejdirektoratet i perioden 2002-2003 gennemført en VVM-undersøgelse for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd.

I juni 2002 udsendte Vejdirektoratet et debatoplæg til offentlig høring, som blev gennemført i perioden 20. juni – 16. september 2002. Der blev i denne idé- og forslagsfase afholdt et borgermøde fælles for de berørte kommuner, Ishøj og Greve. Synspunkterne herfra er sammenfattet i »Høringsnotat, VVM-undersøgelse for udvidelse af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd, Høringsnotat vedrørende den indledende idé- og forslagsfase«, Vejdirektoratet, november 2002.

Resultatet af de gennemførte undersøgelser er sammenfattet i en VVM-redegørelse, som omfatter rapport nr. 274, ”Sammenfattende rapport” og rapport nr. 275, ”Støj og arealbehov”. Rapporterne kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside www.trafikken.dk.

VVM-redegørelsens to rapporter er med brev af 15. august 2003 sendt til Trafikudvalget (Trafikudvalget alm. del – bilag 1434).

VVM-redegørelsen har været fremlagt i offentlig høring på rådhuse og biblioteker i Greve og Ishøj kommuner fra den 18. august 2003 til 20. oktober 2003. VVM-redegørelsen er endvidere udsendt til relevante myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og enkeltpersoner. Der har i tilknytning hertil været afholdt et borgermøde den 30. september 2003.

Ved høringen er der indkommet i alt 25 skriftlige høringssvar med indsigelser og bemærkninger til VVM-redegørelsen. Heraf er 17 fra private borgere, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer. Samtlige høringssvar og Vejdirektoratets besvarelser af disse er samlet i notat nr. 92: ”Høringsnotat, Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd, Redegørelse vedrørende den offentlige høring om VVM-redegørelsen”, Vejdirektoratet, november 2003. Notatet kan ses på www.trafikken.dk.

3. Lovforslagets indhold

Vejdirektoratet har anbefalet, at VVM-redegørelsens hovedforslag for udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd lægges til grund for lovforslaget. Vejdirektoratet har samtidig indstillet, at det overvejes, om hovedforslaget skal suppleres med en eller flere af følgende to mulige tilvalgsløsninger, der er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen: Etablering af sydvendte ramper ved Greve Centervej og etablering af sydvendte ramper ved Ishøj Stationsvej.

På baggrund af en vurdering af fordele og ulemper samt under hensyn til de merudgifter, som er forbundet med etablering af supplerende ramper, er disse tilvalgsmuligheder ikke omfattet af lovforslaget. Disse tilvalgsløsninger vil eventuelt kunne gennemføres på et senere tidspunkt.

Ud over den i VVM-redegørelsens hovedforslag forudsatte Generel forbedring af de støjmæssige forhold er der i VVM-redegørelsen beskrevet konsekvenserne af to alternative niveauer for støjreducerende foranstaltninger langs boligområderne øst for Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd. De to alternative niveauer er henholdsvis en begrænset forbedring af de støjmæssige forhold og en udvidet forbedring af de støjmæssige forhold. På basis af en samlet vurdering af den støjreducerende effekt og udgifter til støjdæmpende foranstaltninger omfatter lovforslaget støjdæmpende foranstaltninger svarende til VVM-redegørelsens forudsatte generelle forbedring af de støjmæssige forhold. Denne løsning vil betyde en generel forbedring af støjforholdene, idet både den støj, der skyldes udbygningen, og den allerede forekommende støj, bekæmpes.

På baggrund af en samlet vurdering af de gennemførte undersøgelser og høring af borgere og myndigheder foreslås med lovforslaget en bemyndigelse til trafikministeren til at gennemføre en ca. 5 km lang udvidelse af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd med et spor i hver retning på grundlag af det i Vejdirektoratets VVM-redegørelse beskrevne hovedforslag.

4. Beskrivelse af vejanlægget

4.1. Funktion og kvalitet

Forslaget omfatter en udbygning af Køge Bugt Motorvejen på en ca. 5 km lang strækning mellem sammenfletningen med Motorring 4 ved Hundige og Greve Syd ved frakørsel 29. Ved udbygningen skal der tages hensyn til, at vejen dels passerer tæt bebyggede boligområder og grønne områder på østsiden, dels ligger ud til industriområder afbrudt af marker og gartnerier langs vestsiden.

Det eksisterende tracé forudsættes bibeholdt i forbindelse med udbygningen.

Strækningen foreslås udbygget med et spor i hver retning. Den nordligste del af udbygningsstrækningen, flettestrækningen mellem Motorring 4 og Greve Nord, som i dag har 8 spor, får således 10 spor. Resten af udbygningsstrækningen til Greve Syd, som i dag har 6 spor, får 8 spor.

Udbygningen forudsættes udført i tidssvarende standard såvel vejteknisk, sikkerhedsmæssigt, æstetisk som udstyrsmæssigt (autoværn, belysning og støjafskærmning etc.). Vejen dimensioneres, så der kan tillades en maksimal hastighed på 110 km/t. De eksisterende ramper udbygges og tilpasses den ændrede vejudformning og den øgede trafikbelastning.

Der etableres nødspor på hele udbygningsstrækningen. På delstrækningen mellem Greve N og Greve C foreslås nødsporet forberedt til en senere udnyttelse til kørespor.

Forslaget omfatter udlægning af en asfaltbelægning, som støjer mindre end den eksisterende belægning. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 vil der blive gennemført tekniske og økonomiske analyser af mulighederne for at anvende en særlig støjsvag belægning. Resultatet af disse analyser vil indgå i detailprojekteringen af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen.

Vejprojektet gennemføres, så det færdige anlæg er tidssvarende og har den beskrevne funktion.

Processen, der løber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentlige anlægsarbejde, gennemføres sådan, at projektets forløb er styret og dokumenteret. Under og efter anlægsperioden evalueres anlæggets effekt på trafikafvikling, sikkerhed, nabotilfredshed og miljø.

4.2. Tværprofiler

Da der er væsentlige forskelle i trafikbelastningen på de enkelte dele af udbygningsstrækningen, anlægges de enkelte delstrækninger med forskellige tværprofiler.

Den nordlige flettestrækning mellem Motorring 4 og Greve N foreslås anlagt som en 10-sporet motorvej med en samlet bredde på 52,5 m bestående af: 2 kørebaner med hver 5 kørespor, en 6,0 m bred midterrabat med 2 x 1,0 m brede, asfalterede nødrabatter og autoværn samt 2 kørebanebefæstede nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,75 m. Kørebanerne afstribes af hensyn til de tunge køretøjer, så de 2 yderste spor i hver vejside hver får en bredde på 3,75 m. De øvrige 3 kørespor i hver side får alle en bredde på 3,50 m.

Strækningen mellem Greve N og Greve C foreslås anlagt som en 8-sporet motorvej med en samlet bredde på 47,0 m bestående af: 2 kørebaner med hver 4 kørespor, en 6,0 m bred midterrabat med 2 x 1,0 m brede, asfalterede nødrabatter og autoværn samt 2 kørebanebefæstede nødspor à 3,5 m og 2 yderrabatter à 1,75 m. Kørebanerne afstribes, så det yderste spor i hver vejside får en bredde på 3,75 m. De øvrige 3 kørespor får alle en bredde på 3,5 m.

Strækningen mellem Greve C og Greve S foreslås anlagt som en 8-sporet motorvej med det samme tværprofil som strækningen mellem Greve N og Greve C. Dog udføres nødsporene her med en bredde på 2,5 m, og yderrabatterne etableres med en bredde på 2,75 m, så tværprofilet arealmæssigt er forberedt til en eventuel senere ombygning af nødsporet til kørespor.

4.3. Linieføring

Den nuværende motorvejs centerlinie forudsættes bibeholdt i forbindelse med udbygningen.

4.4. Tilslutninger og rampeanlæg

Alle eksisterende til- og frakørsler bibeholdes, men udbygges og tilpasses den ændrede vejudformning og den øgede trafikbelastning. Omfanget af ombygninger vil blive fastlagt i detailprojekteringsfasen.

Det vil være nødvendigt at udskifte eller ombygge i alt 10 bygværker for skærende veje, stier og vandløb i forbindelse med udbygningen. Følgende broer, der fører veje eller stier over motorvejen, udskiftes: Bro for Hundigevej, bro mellem Pilemøllestien og Rosenstien, bro for Hundige Centervej, bro for Greve Centervej og bro for Grevestien. Hertil kommer udbygning af 2 tunneler for cykel- og gangstier og 3 underføringer af vandløb samt udvidelse af et langsgående pæledæk ved Mosede.

4.5. Sideanlæg

Der forudsættes ikke anlagt sideanlæg (rastepladser, samkørselspladser, busstoppesteder mv.) i forbindelse med udbygningen.

4.6. Lokalvejnet, stier og jernbaneanlæg

Eksisterende over- og underføringer for veje og stier bibeholdes, men ombygges i fornødent omfang.

Der kan eventuelt blive behov for at omlægge eller nedlægge enkelte langsgående stiforbindelser og etablere nye vendepladser på nogle lokalveje.

Omfanget af disse ændringer forudsættes fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen.

Udbygningsprojektet respekterer den foreløbige arealreservation for en eventuel ny baneforbindelse København – Ringsted.

4.7. Faunapassager

Der etableres ikke faunapassager i forbindelse med udbygningen af Køge Bugt Motorvejen.

4.8. Støjafskærmning

For at dæmpe støjen hos vejens naboer foreslås der etableret i alt ca. 6 km støjafskærmning ud for boligområder langs udbygningsstrækningens østside. Heraf er ca. 3,5 km forhøjelse af eksisterende støjvolde samt etablering af nye i op til 9 m over motorvejen. Der foreslås endvidere etableret ca. 2,5 km nye støjskærme i forskellige højder op til 4,0 m samt støjskærme, der erstatter de støjskærme på ramperne, som må fjernes i forbindelse med udbygningen.

Overskudsjord fra anlægget påregnes bl.a. anbragt i støjvolde.

Anlægsprisen for støjskærme og støjvolde er inklusiv projektering m.v. anslået til ca. 38 mio. kr. (2003-priser). Omfang og udformning af støjafskærmning vurderes nærmere i forbindelse med detailprojekteringen og vil blive endeligt fastlagt af den ekspropriationskommission, der skal godkende projektet ved en besigtigelsesforretning. Der henvises i øvrigt til afsnit 8.2. vedrørende de miljømæssige konsekvenser.

4.9. Vejudstyr og beplantning

Vejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, nødtelefoner, trafikregistreringsudstyr, informationstavler og evt. vintervarslingsudstyr. Motorvejen er i dag ubelyst. For at forbedre trafiksikkerheden på flettestrækningen mellem Motorring 4 og Greve N påregnes der etableret vejbelysning på denne strækning.

På støjvolde, som forhøjes, etableres ny beplantning i fornødent omfang. Den eksisterende beplantning ind mod boligområderne bevares så vidt muligt og suppleres i fornødent omfang. Langs erhvervsområderne vest for motorvejen påregnes etableret en beplantning af én eller to rækker træer, der følger vejens forløb. Omfang og udformning af beplantning vurderes nærmere i forbindelse med detailprojekteringen.

4.10. Vejafvanding

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fra Hundige til Greve Syd vil medføre behov for etablering af nye og udbygning af eksisterende regnvandsbassiner. Det lukkede afvandingssystem vil, sammen med de udbyggede regnvandsbassiner, give mindre belastning af recipienterne end i dag og nedsætte risikoen for forurening af grundvandet.

5. Trafikale konsekvenser

Uden udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Hundige til Greve Syd skønnes hverdagsdøgntrafikken mellem Motorring 4 og Greve N at stige fra ca. 104.000 biler i 2002 til ca. 125.000 biler i 2010, svarende til en stigning på godt 20 %.

Udbygningen medfører, at der flyttes trafik fra parallelle veje. Især aflastes landevejen mellem Køge og Taastrup samt Greve Strandvej.

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen med et spor i hver retning medfører, at trafikbelastningen i 2010 i det samme tværsnit øges med ca. 3.000 biler pr. hverdagsdøgn eller med 2,5 % i forhold til situationen uden udbygning. De gennemsnitlige rejsetider i 2010 på udbygningsstrækningen i myldretiden vil blive reduceret.

6. Trafiksikkerhed

På den 5 km lange udbygningsstrækning, inklusive forbindelsesramperne til Motorring 4, er der i perioden 1997-2001 registreret 80 uheld samt 138 ”ekstrauheld”, dvs. mindre uheld, hvor der ikke er sket overtrædelse af færdselsloven og skadesomfanget er under 10.000 kr.

Blandt de registrerede uheld er der 26 personskadeuheld med 3 dræbte, 20 alvorligt tilskadekomne og 25 lettere tilskadekomne. Uheldsudviklingen er i perioden stigende. Uheldsfrekvensen for person- og materieluheld svarer på størstedelen af strækningen til uheldsfrekvensen på andre danske motorveje. På flettestrækningen mellem Motorring 4 og Greve N er uheldsfrekvensen dog mere end dobbelt så høj, formentlig som et resultat af tæt trafik og høj hastighed på en strækning med distraherende baggrundsbelysning, hvor der foretages mange ind- og udfletninger.

Antallet af uheld på den udbyggede Køge Bugt Motorvej forventes at stige på grund af den stigende trafik. Denne tendens vil imidlertid blive mere end opvejet på de lokale veje, der bliver aflastet af motorvejen. Den foreslåede udbygning forventes således at reducere antallet af uheld pr. år på det samlede påvirkede vejnet med ca. 1,4 personskadeuheld i 2010 set i forhold til situationen uden udbygning.

7. Plan- og beskyttelsesforhold

Strækningen, der foreslås udvidet, er i regionplanerne for Københavns Amt og Roskilde Amt optaget som et vejanlæg, der ved anlægslov kan etableres i regionplanperioden.

Den foreslåede udbygning vil ikke berøre internationale naturbeskyttelsesområder eller områder, der er udlagt til råstofindvinding.

I forbindelse med etablering af regnvandsbassiner berøres tre mindre områder, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Udbygningen berører ikke fredede områder.

Vejdirektoratet har i forbindelse med fremsendelse af VVM-redegørelsen til Københavns og Roskilde Amter anmodet om en udtalelse om, hvorvidt projektet kan godkendes i forhold til naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Da motorvejsudvidelsen berører tre mindre vådområder, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløb, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 16, skal Roskilde og Københavns Amter ansøges om dispensationer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65. Da der endvidere skal afledes vejvand til vandløb, skal de to amter ansøges om udledningstilladelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.

Københavns Amt oplyser, at man vurderer, at der kan meddeles dispensation fra åbeskyttelseslinien, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Københavns Amt oplyser endvidere, at der på nuværende tidspunkt ikke kan tages endelig stilling til, hvilke krav der vil blive stillet i forbindelse med en konkret ansøgning efter miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.

Roskilde Amt oplyser, at man vurderer, at der kan meddeles tilladelse til udledning af vejvand i henhold til miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven på en række vilkår, som vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med en konkret ansøgning.

Skov- og Naturstyrelsen har, i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20 og bekendtgørelse nr. 571 af 25 juni 1992 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land, meddelt principgodkendelse af hovedforslaget.

De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, vil blive søgt løbende i forbindelse med projekteringen af anlægget.

8. Miljømæssige konsekvenser

I VVM-redegørelsen har Vejdirektoratet redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af udbygningen. Konsekvenserne er resumeret nedenfor.

8.1. Arealindgreb og barrierevirkning

Arealanvendelsen langs udbygningsstrækningens østside er hovedsagelig boligbebyggelse i form af række- og parcelhusbebyggelse i 1-1½ etage beliggende 60-100 m fra motorvejens skel. Enkelte boliger ligger dog 20-30 m fra motorvejens skel. Boligbebyggelserne er to steder gennembrudt af ubebyggede områder (grønne kiler). Mellem motorvejen og boligbebyggelsen er der opsat støjskærme eller opført støjvolde af varierende højde.

Langs motorvejens vestside er arealanvendelsen hovedsagelig erhverv, landbrug og gartneri.

Udbygningen vil medføre begrænsede ekspropriationer fra ejendomme langs motorvejen. Det forventes ikke, at nogen ejendomme skal totaleksproprieres. Generelt vurderes det, at ekspropriationerne ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på anvendelsen af de ejendomme, der berøres af vejudbygningen.

I alt forventes der eksproprieret ca. 7-8 ha fra i alt ca. 35 ejendomme.

I forbindelse med forhøjelse og nyanlæg af støjvolde samt ombygning af broer vil der være behov for midlertidige ekspropriationer af arbejdsarealer. Støjvolde og tilhørende arbejdsarealer vil efter anlæggets færdiggørelse blive leveret tilbage til ejerne.

Omfanget af ekspropriationer vil endeligt blive fastlagt af den ekspropriationskommission, der skal godkende projektet ved en besigtigelsesforretning og forestå de efterfølgende ekspropriationer.

Vejens barrierevirkning er uforandret, da eksisterende vej- og stibroer bibeholdes.

8.2. Støj, luftforurening og klima

I forbindelse med vejudvidelsen forudsættes der etableret ca. 6 km støjafskærmning mellem Hundige og Greve Syd.

Såfremt der ikke gennemføres en udbygning eller støjbegrænsende tiltag på Køge Bugt Motorvejen, skønnes det, at ca. 940 boliger i 2010 vil være belastet med mere end 55 dB(A), heraf 85 med mere end 60 dB(A). Støjen kommer fra motorvejen og de skærende veje.

Såfremt kun støjbidraget fra motorvejen medregnes, vil trafikken på vejen uden udbygning i 2010 belaste ca. 865 boliger med mere end 55 dB(A), heraf ca. 55 boliger med mere end 60 dB(A).

Såfremt projektet gennemføres med den forudsatte støjafskærmning, vil antallet af boliger med samlet støjbidrag fra Køge Bugt Motorvejen på mere end 55 dB(A) blive reduceret til ca. 525, heraf vil kun nogle ganske få blive støjbelastet med mere end 60 dB. Der vil således i forbindelse med udbygningen ske en generel forbedring af støjforholdene for vejens naboer i forhold til den situation, der kan forventes, hvis vejen ikke udbygges, og der ikke i øvrigt gennemføres støjreducerende tiltag.

Der gennemføres støjmålinger med tilhørende evaluering af de forventede støjmæssige konsekvenser senest 2 år efter færdiggørelse af udvidelsen.

Gennemførelse af forslaget vil indebære en mindre forøgelse af emissioner, herunder CO, CO 2 og partikler. Forskellen mellem emissioner fra det eksisterende vejnet og det udbyggede vejnet vil i 2010 ligge i intervallet 0,04 – 0,3 %.

8.3. Natur, landskab og fortidsminder

Den aktuelle del af Køge Bugt Motorvejen forløber gennem et fladt landskab med store boligområder på østsiden og erhvervsområder, landbrugsområder og gartnerier på vestsiden. Området gennemskæres af to grønne kiler. Udbygningen af motorvejen medfører mindre arealinddragelser i de grønne kiler, som i regionplanen er udlagt som landskabelige interesseområder, men det vurderes, at motorvejsudbygningen kun vil have ubetydelig indflydelse på de landskabsmæssige værdier i de grønne kiler.

Motorvejsudbygningen berører ikke fortidsminder eller kendte arkæologiske interesser.

8.4. Friluftsliv

Der er til nærområdet langs Køge Bugt Motorvejen knyttet betydelige rekreative interesser, især i de grønne kiler ved Lille Vejleå og Olsbæk. Den foreslåede vejudvidelse påvirker ikke de rekreative interesser væsentligt. Den foreslåede støjbeskyttelse, der hovedsageligt placeres på grundejerforeningers fællesarealer mellem beboelserne og motorvejens østside, vil medføre en generel forbedring af den rekreative værdi på nabosiden af disse arealer. Støjforholdene i de øvrige rekreative områder langs vejen vil stort set forblive uændrede.

Alle stier i området - bortset fra enkelte stier tæt på motorvejens østside - påregnes bibeholdt.

8.5. Overfladevand og grundvand

I forbindelse med vejudvidelsen etableres der et lukket system til opsamling og afledning af den forøgede mængde vejvand. Dette reducerer andelen af vejvand, der siver ned og nedsætter derved risikoen for nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. Dette er af stor betydning, idet størsteparten af strækningen er beliggende i kildepladszoner for vandindvindingen til Greve Strand Vandværk.

Det lukkede opsamlingssystem betyder, at al nedbør på vejarealet opsamles og ledes til regnvandsbassiner med benzin-/olieudskillere, inden det ledes ud i recipienter eller til offentlige spildevandssystemer. Eventuelt spild af miljøfarlige stoffer på vejbanen vil kunne tilbageholdes i regnvandsbassinerne, der udstyres med lukkemekanismer.

8.6. Ressourceforbrug

Det samlede forbrug af asfalt udgør ca. 60.000 t, svarende til ca. 2 % af det samlede årlige forbrug af asfalt i Danmark. Forbruget af grus udgør ca. 45.000 t, svarende til ca. 0,5 % af det årlige forbrug i hovedstadsområdet. Forbruget af øvrige råstoffer, herunder bundsikringsmaterialer, skønnes ikke at have væsentlig betydning for materialernes tilgængelighed eller for miljøet.

8.7. Forurenet jord

Foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at forureningsforholdene i rabatjorden langs vejanlægget afviger væsentligt fra forholdene langs andre danske motorveje af tilsvarende alder. Der er behov for mere detaljerede undersøgelser som grundlag for den konkrete jordhåndtering i forbindelse med detailprojekteringen. Det vurderes, at eventuel forurenet jord kan indbygges på forsvarlig måde på arealer i tilslutningsanlæg.

9. Alternativer

Som led i Vejdirektoratets VVM-undersøgelser er der undersøgt alternative udformninger af hovedforslaget, herunder

· Udbygning med et ekstra spor i hver side, men med afbrudte nødspor ved broer.

· Udbygning med to ekstra spor i hver side.

· Udbygning med reversible spor.

De nævnte alternativer er fravalgt efter en samlet vurdering.

Alternativet med en udbygning med et ekstra spor i hver side med afbrudte nødspor ved broer svarer i princippet til det i lovforslaget foreslåede projekt, men er noget billigere, da to broer kan bevares. Kapacitet og fremkommelighed er under normal trafikafvikling stort set uændret, men i situationer med større uheld på motorvejen kan det manglende nødspor ved broer bl.a. resultere i, at politi og redningskøretøjer får problemer med at komme frem. Trafiksikkerheden i alternativet er således ringere end i anlægslovforslagets projekt.

En udvidelse af vejen med 2 spor i hver side med standardprofil og gennemgående nødspor vil øge vejens kapacitet betydeligt, men kapaciteten på motorvejsstrækningerne nord og syd for udbygningsstrækningen og i tilslutningsanlæggene vil sætte en grænse for kapacitetsudnyttelsen. Arealbehovet vil være væsentligt større end i det foreslåede projekt, og konsekvenserne for veje og stier tæt på motorvejen vil ligeledes blive øget væsentligt.

Der er vurderet to forskellige muligheder med reversible vognbaner; dels reversibel drift i det eksisterende tværprofil, dels udbygning med 2 nye reversible spor. Reversibel drift i den eksisterende profil, dvs. 4 spor i myldretidsretningen og 2 spor den modsatte vej, løser ikke fremkommelighedsproblemerne på motorvejen, idet der ikke er tilstrækkelig kapacitet i de 2 spor til at afvikle trafikken. En udbygning med 2 ekstra reversible spor - så der i myldretidssituationen er 3 spor i den mindst belastede retning og 5 spor i den mest belastede retning – vil have en større kapacitet end en udbygning svarende til lovforslaget. Anlægs- og driftsudgifterne for en sådan løsning er dog betydelig større (40-60 %). Hertil kommer, at kapaciteten på de tilstødende motorvejsstrækninger vil sætte en grænse for kapacitetsudnyttelsen.

Der er endvidere undersøgt en række såkaldte 0+alternativer, som enten omfatter en mindre udbygning af Køge Bugt Motorvejen eller udbygning af anden infrastruktur, herunder en forlængelse af Tværvej i den såkaldte B5-linje.

Fælles for disse alternativer er, at de ikke findes at kunne løse de aktuelle kapacitetsproblemer på en tilfredsstillende måde.

Effekten af en række forbedringer af bus- og banetrafikken samt forbedringer af samspillet mellem individuel og kollektiv trafik i Køge Bugt korridoren er vurderet i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, HUR, DSB og Banestyrelsen. Forslagene vil kun få marginal effekt på Køge Bugt Motorvejens nuværende kapacitetsproblemer.

10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til projektering, administration, arealerhvervelse og udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Hundige til Greve Syd med et spor i hver retning er anslået til 342 mio. kr. (middelværdi), 2004-priser, eksklusive moms.

Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifterne til bl.a. ekspropriationer, jord- og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd, ligesom konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunkterne er af væsentlig betydning for anlægsomkostningernes endelige størrelse.

På basis af en usikkerhedsanalyse gennemført efter succesiv-princippet fremkommer middelværdien 342 mio. kr. med en tilknyttet usikkerhed, der indebærer, at der er 50 % sandsynlighed for, at udgiften bliver mindre end det anførte, og 50 % sandsynlighed for, at udgiften bliver større end det anførte. Usikkerhedsanalysen viser endvidere, at anlægsprisen med 90 % sandsynlighed vil blive mindre end 402 mio. kr.

Der er beregnet en intern rente på ca. 9 %. I beregningen indgår bl.a. trafikanternes tidsbesparelser og kørselsomkostninger, uheldsomkostninger, trafikstøj, luftforurening samt vejvedligeholdelse.

Projektet påregnes udført som én samlet arbejdsstrækning, hvor anlægsarbejdet vil foregå i begge vejsider samtidig. Efter detailprojektering, besigtigelse og ekspropriation i 2004-2005, vil der blive arbejdet på hele strækningen i størstedelen af anlægsperioden, der vil ligge i 2005-2008. Trafikafviklingen i anlægsperioden vil blive søgt fremmet med trafikregulering, trafikovervågning og trafikinformation. Det skønnes, at op til ca. 6 % af trafikken, der ellers kører på motorvejen, i anlægsperioden vil benytte alternative veje. Sammen med de pågældende vejbestyrelser vil der blive tilstræbt etableret foranstaltninger, der kan fremme trafikafviklingen.

Udgifter som følge af øget trafikbelastning på amts- og kommuneveje under anlægsarbejdet afholdes af de respektive vejbestyrelser.

Udgifterne forventes at fordele sig som følger (2004-priser).

2004: .....................................

10 mio. kr.

2005: .....................................

45 mio. kr.

2006: .....................................

95 mio. kr.

2007: .....................................

96 mio. kr.

2008: .....................................

90 mio. kr.

2009: .....................................

5 mio. kr.

2010: .....................................

1 mio. kr.

Anlægsarbejdet forestås af Vejdirektoratet.

Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udføres af Vejdirektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor. Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Trafikafviklingen skal overvåges, og den nødvendige information formidles til trafikanter og naboer. Endelig skal trafiksikkerhedsmæssige og arbejdsmiljømæssige indsatser gennemføres.

Af den samlede udgift er budgetteret med 17 % til projektering, tilsyn og administration. Heraf er ca. 5 % lønninger til Vejdirektoratets eget personale, ca. 7 % omkostninger til eksterne rådgivere og ca. 5 % øvrige driftsudgifter.

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen vil forbedre trafikafviklingen i hovedstadsområdet i myldretiden og derved reducere transportudgifterne for erhvervslivet.

I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på 800-1.000 mandår.

De afledte økonomiske virkninger vil i øvrigt primært være sparet tid. Den sparede tid har en værdi af størrelsesorden 12 mio. kr. pr. år i 2010 og herefter stigende med væksten i trafikken. En del af tidsbesparelsen tilfalder erhvervslivet i form af reducerede transportomkostninger. Det skønnes, at op til 50 % af tidsbesparelsens værdi tilfalder erhvervslivet.

For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet, kan nævnes, at en forbedret fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet. I den forbindelse er det af væsentlig betydning, at den del af tidsbesparelserne, der ikke direkte kan henføres til erhvervstrafik og dermed som afledt økonomisk effekt, i helt overvejende grad er trafik mellem bolig og arbejdssted, som giver erhvervslivet en positiv effekt i form af fordele for de ansatte.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, der har vurderet, at lovforslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke blevet forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

12. Forholdet til borgerne

Vejudvidelsen vil indebære en betydelig forbedring for trafikanterne på Køge Bugt Motorvejen og betyde en aflastning af trafikken på alternative veje.

Anlægget berører direkte og indirekte en del borgere bl.a. i form af ekspropriationer.

I det videre forløb i anlægsprocessen vil ejere og brugere af de berørte ejendomme blive orienteret direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne om anlægsarbejdets tidsplan og fremdrift, ligesom borgerne i området har mulighed for at holde sig løbende orienteret om anlægsarbejdet på hjemmesiden www.trafikken.dk.

13. Forholdet til EU-retten

De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EF-Tidende 1997 nr. L 73, side 5). Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder i henhold til Rådets direktiver nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 (beskyttelse af vilde fugle) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og 92/43/EØF af 21. maj 1992 (habitatdirektivet) (EF-Tidende1995 nr. L 1, side 135) bliver påvirket af motorvejen.

14. Høring over lovforslaget

Lovforslaget har været i høring hos Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Københavns Amt, Roskilde Amt, Ishøj Kommune og Greve Kommune.

Høringssvarene vil blive sendt til Folketingets Trafikudvalg, ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Færre udgifter for stat, kommuner og amtskommuner som følge af færre trafikuheld

Udgift for staten til anlæg på 342 mio. kr. (middelværdi, 2004-priser)

Merudgifter til drift og vedligeholdelse

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Meradministration for Vejdirektoratet i anlægsfasen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reducerede transportomkostninger. Forøget beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren i anlægsperioden

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Formindskelse af støjgener langs vejen og forbedret håndtering af vejafvandingen

Mindre forøgelse af luftforurening og CO 2 -emission. Begrænsede indgreb i rekreative omgivelser

Forholdet til EU-retten

De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i VVM-direktivet. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder i henhold til Rådets direktiver bliver påvirket af motorvejen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til at udbygge Køge Bugt Motorvejen på strækningen mellem Hundige og Greve Syd med et spor i hver retning og retablere de fornødne broer og tilslutningsramper samt etablere supplerende støjbeskyttende foranstaltninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger og bilaget til lovforslaget.

Til § 2

Bestemmelsen udvider muligheden for at pålægge byggelinier efter § 34 i lov om offentlige veje således, at Vejdirektoratet får mulighed for at pålægge byggelinier med en indbyrdes afstand på op til 120 m på Køge Bugt Motorvejen mellem Motorring 4 og Greve Syd.

Ved pålæg af byggelinierne finder reglerne i §§ 34, 37 og 38 i lov om offentlige veje i øvrigt anvendelse.

Begrundelsen for at udvide byggeliniernes maksimumsafstand er, at de almindelige bestemmelser i § 34 i lov om offentlige veje, hvorefter der ved hovedlandeveje kan pålægges byggelinier på begge sider af vejen med en indbyrdes afstand på op til 100 m, ikke vurderes at være tilstrækkelige, når vejen etableres med 8 eller flere spor.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Fremsat den 18. februar 2004 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om udbygning af Køge Bugt Motorvejen

mellem Hundige og Greve Syd