Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. \n(Styrkelse af forældrenes frie valg)

§ 1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1226 af 27. december 2003, foretages følgende ændring

1. Efter § 36 indsættes

»Kapitel 8 a

Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er et led i regeringens supplerende regeringsgrundlag – Vækst, Velfærd-Fornyelse II. Forslaget indgår i anbefalingerne fra ministerudvalget om en mere borgernær offentlig sektor. Formålet er, at det frie og personlige valg skal styrkes. Det har bl.a. været et ønske at indføre valgfrihed og lettere overgang fra daginstitution til skole.

2. Gældende regler

Efter lov om friskoler og private grundskoler kan en fri grundskole omfatte 1.-9. klassetrin samt 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser. Skolerne kan have en skolefritidsordning for skolens elever i børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Skolens midler må alene komme skolens skole-og undervisningsvirksomhed til gode. Der er således ikke hjemmel til drift af dagtilbud, indtil børn begynder i børnehaveklasse, herunder til at anvende skolens midler dertil. Det er tidligere forekommet, at frie grundskoler drev børnehaver i form af puljeordninger, men Undervisningsministeriet afgjorde i december 1998, at det var i strid med lovens bestemmelse om anvendelse af skolens midler.

Det er et ønske fra mange frie grundskoler, at de får mulighed for at tilknytte et dagtilbud til skolen - især af hensyn til små søskende til elever på skolen.

Efter folkeskoleloven kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, når børnene har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, dvs. 4 år og 10 måneder. Optagelse vil kunne ske, uanset på hvilket tidspunkt af året barnet bliver 4 år og 10 måneder, og optagelse kan ske uafhængigt af skoleårets begyndelse.

I praksis forekommer det, at børnehavebørn i en del kommuner overføres til folkeskolens skolefritidsordning 3 til 4 måneder før det nye skoleårs begyndelse.

Kommunalbestyrelserne kan ikke opsige et barn, der er kommet i børnehave, men der er ikke noget til hinder for, at børnene overflyttes til et andet aldersrelevant dagtilbud. Hvis det er en skolefritidsordning, skal den indrettes som et heltidstilbud.

Det kan give det problem for børn, der er indskrevet til at starte i frie grundskoler, at de skal være ”SFO-børnehavebørn” i folkeskolen i 3-4 måneder.

Derfor ønsker de frie grundskoler tilladelse til i lighed med folkeskolen at kunne tilbyde skolefritidsordning, før børnehaveklassen starter, i tilfælde hvor børnene må forlade børnehaven, før skoleåret starter.

3. Lovforslagets indhold

Dagtilbud

Efter lovforslaget vil de frie grundskoler kunne oprette dagtilbud til børn, der er fyldt 3 år, og indtil de begynder i børnehaveklasse, efter bestemmelserne om puljeordninger og privat dagpasning i lov om social service (serviceloven). Det vil efter forslaget være de til enhver tid gældende bestemmelser i serviceloven for puljeordninger og privat dagpasning, der vil gælde for ordningerne i tilknytning til frie grundskoler, herunder at puljeordningerne står mål med kommunens øvrige puljeordninger.

Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, som baseres på en aftale mellem puljeordningen og kommunen. Kommunalbestyrelsen kan yde et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. Kommunalbestyrelsen afgør, om den vil indgå aftale om tilskud til puljeordningen og i givet fald med hvilket tilskud pr. barn. Puljeordninger er omfattet af servicelovens formålsbestemmelse og bestemmelse om betaling for dagtilbud. Puljeordninger er i forhold til de opgaver, de udfører for kommunen, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at de to loves bestemmelser om aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt, partshøring, begrundelse m.v. finder anvendelse i forhold til borgerne. Puljeordningerne skal være åbne også for børn, som kræver en særlig indsats.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at de kommunale tilskud til en puljeordning alene anvendes efter formålet, og at ordningen udgør en forsvarlig ramme for de børn, der er i ordningen. Viser det sig, at puljeordningen ikke lever op til de stillede krav, må kommunalbestyrelsen kræve, at forholdene ændres, eller i sidste ende opsige aftalen.

Privat dagpasning drives uden offentlige tilskud og er alene finansieret af forældrebetaling og eventuelle tilskud fra privat side. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn under 14 år. Den private dagpasning bestemmer, hvilke børn der skal modtages. Forældrebetalingen er baseret på en aftale mellem den private pasningsordning og forældrene, der betaler direkte til den private pasningsordning. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i den private dagpasning. Tilsynet foregår i de fysiske rammer, hvor den private dagpasning finder sted.

Pasningsordningen bliver en del af skolens virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse. Det er en forudsætning, at alle direkte driftsudgifter vedrørende en puljeordning dækkes af forældrebetaling, kommunale tilskud samt eventuelle private tilskud og vedrørende en privat dagpasningsordning dækkes af forældrebetaling og eventuelle private tilskud, og at disse indtægter ikke bruges til undervisningsvirksomhed. Skolen skal føre et særskilt regnskab og budget for pasningsordningen, blandt andet af hensyn til beregning af forældrebetalingen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

Lovforslaget indebærer, at bestemmelserne i § 4 a i lov om folkeskolen finder anvendelse for de frie grundskoler, der opretter pasningsordningerne. Af § 4 a, stk. 4, fremgår således

”For tosprogede elever, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest når barnet fylder 3 år, med mindre daginstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.”

Heltidsskolefritidsordninger i frie grundskoler

Efter lovforslaget vil det være muligt, at en fri grundskole optager børn, der ikke går på skolen, i en heltidsskolefritidsordning. Optagelsen kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor børnene konkret udsluses fra et kommunalt dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordning, og indtil de begynder i børnehaveklassen eller 1. klasse. Ordningen er en praktisk og mere hensigtsmæssig foranstaltning for de pågældende børn og deres forældre, når barnet skal begynde i den frie grundskole.

Heltidsskolefritidsordningen bliver en del af skolens virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevens bopælskommune kan i henhold til § 23 i lov om friskoler og private grundskoler yde tilskud til nedbringelse af betaling for skolefritidsordningen og tilskud til driften af skolefritidsordningen. De kommunale tilskud ydes direkte til de frie grundskoler. Det er en forudsætning, at skolen skal føre et særskilt regnskab for indtægter og udgifter for heltidsskolefritidsordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vil være udgiftsneutralt, idet der ikke ydes statstilskud til de foreslåede ordninger, og de eksisterende regler i serviceloven bevares. Kommunernes eventuelle udgift til særlig støtte til fremme af den sproglige udvikling af tosprogede børn er den samme uanset, hvilken daginstitution børnene går på.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende: Frie Grundskolers Fællesråd, Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Rigsrevisionen.

Lovforslaget har endvidere været fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside.

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 36 a

Lovforslaget indebærer, at de frie grundskoler kan oprette dagtilbud til børn, der er fyldt 3 år, og indtil de begynder i børnehaveklasse, efter bestemmelser om puljeordninger i § 11 og privat dagpasning i § 63 i den gældende lov om social service (serviceloven).

Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, som baseres på en aftale mellem puljeordningen og kommunen. Kommunalbestyrelsen kan yde et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. Kommunalbestyrelsen afgør, om den vil indgå aftale om tilskud til puljeordningen og i givet fald med hvilket tilskud pr. barn. Puljeordningerne skal være åbne også for børn, som kræver en særlig indsats.

Privat dagpasning drives uden offentlige tilskud og er alene finansieret af forældrebetaling og eventuelle tilskud fra privat side. Forældrenes betaling kan eventuelt delvis dækkes af kommunens tilskud efter servicelovens § 26 til forældre til brug for en privat pasningsordning. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn under 14 år. Den private dagpasning bestemmer, hvilke børn der kan modtages.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 36 b

Efter lovforslaget vil det være muligt, at en fri grundskole optager børn, der ikke går på skolen, i en heltidsskolefritidsordning. Optagelsen kan for det enkelte barn tidligst ske fra det tidspunkt, hvor barnet konkret udsluses fra et kommunalt dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordning, og indtil det begynder i børnehaveklassen eller 1. klasse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2004. Derved vil det være muligt, at kommende børnehaveklasseelever i frie grundskoler allerede kan benytte heltidsskolefritidsordningerne før og i sommerferieperioden 2004.

§ 36 a. En fri grundskole kan til børn, der er fyldt 3 år, for tiden indtil de begynder i børnehaveklasse, oprette puljeordninger og privat dagpasning efter bestemmelserne herom i lov om social service. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af pasningsordningerne.

Stk. 2. Ved puljeordninger skal forældrebetaling sammen med kommunale og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Ved privat dagpasning skal forældrebetaling og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Skolen skal udfærdige særskilt budget og føre et særskilt regnskab for pasningsordningerne. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

§ 36 b. En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse eller 1. klasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse eller 1. klasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. «

Fremsat den 4. februar 2004 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Styrkelse af forældrenes frie valg)