Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om grænseoverskridende pengeoverførsler\n(gennemførsel af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed, m.v.)

Artikel 1

Formål

Dette direktiv fastsætter regler for supplerende tilsyn med regulerede enheder, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 6 i direktiv 79/267/EØF, artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/22/EØF eller artikel 4 i direktiv 2000/12/EF, og som er en del af et finansielt konglomerat. De relevante sektorregler for enheder, der er reguleret af ovennævnte direktiver, ændres ligeledes.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om finansiel virksomhed

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(livsforsikringsdirektivet)«: «, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet)«.

2. I § 1, stk. 4, ændres »46-60« til: »47-48, 50-60«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Andelskasser, der er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav. Sammenslutningen anses for ét pengeinstitut i relation til bestemmelserne i denne lov.«

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.

4. I § 1 indsættes efter stk. 10, som bliver stk. 11, som nye stykker

»Stk. 12. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, litra b, § 76, § 77, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2, § 98, § 108, stk. 2 og 3, § 115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 9 og 10, § 203, § 210, § 217, § 252, § 296, § 327, stk. 3, og § 358, stk. 2, skal i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.

Stk. 13. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 14, stk. 1, 2. pkt., §§ 64-65, §§ 73-75, § 80, § 83, § 87, § 94, § 110, § 117, § 179, stk. 1, nr. 2, § 180, stk. 1, nr. 2, § 184, § 185, § 264, stk. 1, § 289, stk. 1, § 299, § 317, stk. 3, § 346, stk. 2 og 3, § 349, stk. 2, nr. 2, § 355, stk. 2, nr. 8, og stk. 3, § 356, § 373 og § 374 skal i SE-selskaber med et to strenget ledelsessystem udover ledelsesorganet og medlemmerne heraf, jf. § 8, stk. 1, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) , også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.«

5. § 5, stk. 1, nr. 10 , affattes således

»10) Finansiel holdingvirksomhed

a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 8, eller

b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.«

6. I § 5 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balancesum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk.«

7. § 51, stk. 1 , ophæves.

8. I § 64 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1-2 og 4, og stk. 3, gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.«

9. I § 84, § 88 og § 96 udgår »§ 176, stk. 1,«.

10. I § 114, stk. 1, ændres »§ 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4« til: »§ 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 5«.

11. Efter § 120 indsættes

» § 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1 finder tillige anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med de fællesejede virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk.1 og 2 omfatter ikke oplysninger som nævnt i § 119.

Stk. 4. Den som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2 er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«

12. § 130, stk. 1, nr. 5 , affattes således

»5) en positiv eller negativ forskel mellem

a) et beløb svarende til den andel af basiskapitalen i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b) den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen, med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i dattervirksomhedens eller den associerede virksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.«

13. § 130, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Tillægget efter stk. 1, nr. 5, må for hver enkelt dattervirksomhed eller hver associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, højst svare til det beløb, der for den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed er fradraget i henhold til § 131, stk. 2, nr. 1 eller 2.«

14. I § 131 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Forsikringsselskaber skal i kernekapitalen fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, jf. dog 2. og 3. pkt. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, der er finansielle virksomheder, og finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter 1. pkt., eller som er fradraget af en dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter § 139, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ikke fradrages. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra det i 1. pkt. nævnte fradrag.

Stk. 6. Andelen af kapitalkravet eller kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal ikke fradrages, jf. stk. 2 og 5, når virksomhederne er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

15. I § 139, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nr. 2

»2) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter, jf. dog 2. pkt. og stk. 4 og 5. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, hvis hovedvirksomhed er at erhverve kapitalandele eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget af et datterforsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret forsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter nr. 3 eller § 131, stk. 2, nr. 2, og indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget eller undtaget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter § 131, stk. 5, skal ikke fradrages.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

16. I § 139, stk. 1, nr. 2 , som bliver nr. 3, indsættes efter »garanti- eller andelskapital«: «, som ikke er omfattet af nr. 2«.

17. I § 139, stk. 1, nr. 3 , som bliver nr. 4, indsættes efter »som ikke er omfattet af nr. 2«: »eller 3«.

18. I § 139, stk. 1, nr. 3 , som bliver nr. 4, ændres »før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5« til: «før fradrag efter nr. 1, 2, 3, 5 og 6«.

19. I § 139, stk. 1, nr. 4 , som bliver nr. 5, ændres »nr.1-3« til: »nr. 1-4«.

20. I § 139, stk. 1, nr. 5 , som bliver nr. 6, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-5« og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-4«.

21. I § 139, stk. 3, indsættes som 3. pkt .

»Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres endvidere før fradrag efter § 131, stk. 2, nr. 2, hvis de pågældende virksomheder indgår i konsolideringen efter kapitel 12.«

22. I § 139, stk. 4, indsættes som 2. pkt .

»Andelen af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, jf. stk. 1, nr. 1, skal heller ikke fradrages, hvis virksomheden er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

23. I § 139, stk. 6 , ændres »stk. 1, nr. 4 og 5« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.

24. § 160, stk. 1, nr. 4 , affattes således

»4) Tilgodehavende uforfaldne renter af aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-14, medregnes i aktivernes værdi.«

25. § 161, stk. 1, nr. 2 , affattes således

»2) Hensættelser opgøres brutto for direkte tegnede forsikringer.«

26. I § 162, stk. 1 indsættes som nr. 14

»14) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.«

27. § 163, stk. 1, nr. 1 , affattes således

»1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-14, må samlet højst udgøre 70 pct.«

28. I § 164, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nr. 4

»4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 14, må højst udgøre 10 pct.«

Nr. 4-6 bliver herefter 5-7.

29. I § 168 ændres »§ 164, stk. 1, nr. 2-6« til: »§ 164, stk. 1, nr. 2-7«.

30. Efter § 175 indsættes

» § 175 a. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én gang årligt indberette alle engagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for indberetning efter stk. 1.«

31. I § 179, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 2« til: »§ 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4«.

32. § 180, nr. 2, affattes således

»2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, eller«

33. § 181, stk. 1, affattes således

»Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og

1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, eller

3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.«

34. § 204, stk. 2 , ophæves.

35. § 218 affattes således

» § 218 . Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Uanset at et realkreditaktieselskab afvikles efter §§ 239 og 240, og ikke kan anses for at være videreført, anses fonden, jf. stk. 1, fortsat for en erhvervsdrivende fond. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.«

36. § 227 ophæves.

37. I § 295, stk. 1, ændres », § 11, stk. 1 og 3, og § 176« til: »og § 11, stk. 1 og 3,«.

38. I § 298 ændres »§ 14« til: »§ 18 «.

39. § 341 affattes således

»§ 341. Sparevirksomhedens reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Sparevirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor.

Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.«

40. I § 346 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.«

41. I § 348, stk. 2, ændres »og 57« til: », 57 og 72«.

42. I § 350 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.«

43. I § 373, stk. 1, ændres »aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2« til: »aktieselskabslovens § 52, stk. 1«.

44. I § 389 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Uanset § 341, stk. 2, skal virksomheder, der indtil ophævelsen af lov nr. 156 af 2. maj 1934, med senere ændringer, var omfattet af denne lov, have mindst én statsautoriseret eller registreret revisor.«

45. Efter § 437 a indsættes som § 437 b

» § 437 b. I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 5 i lov om forsikringsvirksomhed « til: »§ 11 i lov om finansiel virksomhed« .

2. I § 24, stk. 4, ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.«

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (syvende selskabsdirektiv), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirektivet), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988, EF-Tidende nr. L 172, s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989, EF-Tidende nr. L 44, s. 40 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991, EF-Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993, EF-Tidende nr. L 141, s. 1 (kapitalkravsdirektivet), Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993, EF-Tidende nr. L 141, s. 27 (investeringsservicedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (ændring af kapitalkravsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), direktiverne 73/183, 77/780, 89/299, 89/646, 89/647, 92/30, 92/121 og dele af 95/26 og 98/33, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, EF-Tidende nr. L 126, s. 1 (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002, EF-Tidende nr. L 41, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002, EF-Tidende nr. L 77, s. 17 (solvens 1-direktivet) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, EF-Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet).

Se endvidere bilag 9

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(livsforsikringsdirektivet)«: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet)«.

§ 1.

Stk. 4. For filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 30, 32, 34-36, 43, 44, 46-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 348 anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 360, § 362, stk. 5, og §§ 368-370 endvidere anvendelse.

2. I § 1, stk. 4, ændres »46-60« til: »47-48, 50-60«.

§ 1.

Stk. 7. For tjenesteydelser ydet her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 37 anvendelse.

Stk. 8. For tilsluttede andelskasser finder §§ 5 og 6, § 7, stk. 1-6, § 12, § 15, stk. 2 og 4, §§ 16, 17, 24-26, 43, 45-48, 50-52, 64-67, 69, 73, 74, 76-80, 85-88 og 92, § 151, stk. 2, §§ 176 og 177, § 178, stk. 1, §§ 183-198, § 199, stk. 2-4, 8 og 11, §§ 203, 204 og 206, § 241, stk. 1, 1. pkt., §§ 242, 243, 247-249, 253, 344-357 og 372, jf. §§ 373 og 374, anvendelse.

3. I § 1 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. Andelskasser, der er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav. Sammenslutningen anses for ét pengeinstitut i relation til bestemmelserne i denne lov.«

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.

Stk. 9. Kapitel 19 finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge. Virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, er bortset fra § 311 ikke omfattet af kapitel 19.

Stk. 10. Kapitel 20 finder anvendelse på sparevirksomheder.

§ 1.

Stk. 10. Kapitel 20 finder anvendelse på sparevirksomheder.

4. I § 1 indsættes efter stk. 10, som bliver stk. 11, som nye stykker

» Stk. 12. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, litra b, § 76, § 77, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2, § 98, § 108, stk. 2 og 3, § 115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 9 og 10, § 203, § 210, § 217, § 252, § 296, § 327, stk. 3, og § 358, stk. 2, skal i SE-selskaber med et to-strenget ledelsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.

Stk. 13. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 14, stk. 1, 2. pkt. §§ 64-65, §§ 73-75, § 80, § 83, § 87, § 94, § 110, § 117, § 179, stk. 1, nr. 2, § 180, stk. 1, nr. 2, § 184, § 185, § 264, stk. 1, § 289, stk. 1, § 299, § 317, stk. 3, § 346, stk. 2 og 3, § 349, stk. 2, nr. 2, § 355, stk. 2, nr. 8, og stk. 3, § 356, § 373 og § 374 skal i SE-selskaber med et to strenget ledelsessystem udover ledelsesorganet og medlemmerne heraf, jf. § 8, stk. 1, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) , også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.«

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved

1) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, andet afsnit, i direktiv 2000/12/EF

2) »forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som omhandlet i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 6 i direktiv 79/267/EØF eller artikel 1, litra b), i direktiv 98/78/EF

3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som omhandlet i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, herunder de i artikel 2, nr. 4, i direktiv 93/6/EØF omhandlede virksomheder

4) »reguleret enhed«: et kreditinstitut, et forsikringsselskab eller et investeringsselskab

5) »porteføljeadministrationsselskab«: et administrationsselskab som omhandlet i artikel 1a, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 15) samt et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted beliggende uden for Fællesskabet, der ville kræve godkendelse i henhold til artikel 5, stk. 1, i dette direktiv, hvis det vedtægtsmæssige hjemsted var beliggende inden for Fællesskabet

6) genforsikringsselskab: et genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 1, litra c), i direktiv 98/78/EF

7) »sektorregler«: fællesskabslovgivningen vedrørende tilsynet med regulerede enheder, navnlig som fastsat i direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 98/78/EF, 93/6/EØF, 93/22/EØF og 2000/12/EF

8) »finansiel sektor«: sektor bestående af én eller flere af følgende enheder

a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhandlet i artikel 1, nr. 5 og 23, i direktiv 2000/12/EF (banksektoren)

b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF (forsikringssektoren)

c) et investeringsselskab eller et finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 2, nr. 7, i direktiv 93/6/EØF (investeringsservicesektoren)

d) et blandet finansielt holdingselskab

9) »modervirksomhed«: en modervirksomhed som omhandlet i artikel 1 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 16) og enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse på en anden virksomhed

10) »dattervirksomhed«: en dattervirksomhed som omhandlet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed, på hvilken en modervirksomhed efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse; alle dattervirksomheder af dattervirksomheder betragtes også som dattervirksomheder af modervirksomheden

11) »kapitalinteresser«: kapitalinteresser som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer 17) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed

12) »gruppe«: en gruppe af virksomheder bestående af en modervirksomhed, dens dattervirksomheder samt modervirksomhedens og dens dattervirksomheders kapitalinteresser foruden virksomheder, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

13) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem

a) kapitalinteresser, hvorved forstås besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller

b) kontrol, hvorved forstås den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF nævnte tilfælde, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed; et datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse virksomheder.

En situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, betragtes ligeledes som en snæver forbindelse

14) »finansielt konglomerat«: en gruppe, der med forbehold af artikel 3 opfylder følgende betingelser

a) Gruppen ledes af en reguleret enhed som defineret i artikel 1, eller mindst ét af datterselskaberne i gruppen er en reguleret enhed som defineret i artikel 1.

b) Hvis gruppen ledes af en reguleret enhed som defineret i artikel 1, består denne enten af en modervirksomhed for en enhed i den finansielle sektor, en enhed, der besidder kapitalinteresser i en enhed i den finansielle sektor, eller en enhed, der er knyttet til en enhed i den finansielle sektor som defineret i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF.

c) Hvis gruppen ikke ledes af en reguleret enhed som defineret i artikel 1, finder gruppens aktiviteter hovedsagelig sted i den finansielle sektor som defineret i artikel 3, stk. 1.

d) Mindst én af enhederne i gruppen befinder sig i forsikringssektoren og mindst én i bank- eller investeringsservicesektoren.

e) Både de konsoliderede og/eller aggregerede aktiviteter i enhederne i en gruppe inden for forsikringssektoren og de konsoliderede og/eller aggregerede aktiviteter i enhederne i bank- og investeringsservicesektoren anses for at være væsentlige i henhold til artikel 3, stk. 2 eller 3.

Eventuelle undergrupper under de i nr. 12 omhandlede grupper, som opfylder kriterierne i dette nummer, betragtes som finansielle konglomerater

15) »blandet finansielt holdingselskab«: en ureguleret modervirksomhed, som sammen med sine dattervirksomheder, hvoraf mindst én er en reguleret enhed med hovedkontor i Fællesskabet, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat

16) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der ved lov eller administrative bestemmelser er bemyndiget til at føre tilsyn med kreditinstitutter og/eller forsikringsselskaber og/eller investeringsselskaber, hvad enten det sker individuelt eller på gruppeplan

17) »relevante kompetente myndigheder«

a) medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det sektorielle tilsyn på gruppeplan med alle regulerede enheder i et finansielt konglomerat

b) koordinatoren, udpeget i henhold til artikel 10, hvis denne er forskellig fra de myndigheder, der er nævnt i litra a)

c) andre berørte kompetente myndigheder, hvis det skønnes relevant af de myndigheder, der er nævnt i litra a) og b). Dette skøn skal særlig tage hensyn til konglomeratets regulerede enheders markedsandel i andre medlemsstater, navnlig hvis den overstiger 5 %, samt til betydningen i konglomeratet af regulerede enheder etableret i en anden medlemsstat

18) »transaktioner inden for en gruppe«: alle transaktioner, hvorigennem regulerede enheder inden for et finansielt konglomerat direkte eller indirekte er afhængige af andre virksomheder inden for samme gruppe eller af fysiske eller juridiske personer, der er forbundet med virksomhederne inden for den pågældende gruppe ved hjælp af en snæver forbindelse, for så vidt angår opfyldelse af en forpligtelse, kontraktlig eller ikke-kontraktlig, og mod betaling eller gratis

19) »risikokoncentration«: alle engagementer med tabsrisiko indgået af enheder inden for et finansielt konglomerat, hvor engagementerne er store nok til at true solvensen eller den finansielle situation i almindelighed for de regulerede enheder i det finansielle konglomerat. Sådanne engagementer med tabsrisiko kan skyldes medkontrahentrisiko/ kreditrisiko, investeringsrisiko, forsikringsrisiko, markedsrisiko, andre risici eller en kombination af eller et samspil mellem disse risici.

Bilag 2

I

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/87/EF

af 16. december 2002

om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen 2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 3) ,

efter høring af Regionsudvalget,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Central- bank 4) ,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 5) , og

ud fra følgende betragtninger

(1) Den gældende fællesskabslovgivning indeholder et sæt generelle regler for tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber som selvstændige virksomheder og kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, der er en del af henholdsvis en bank/investeringsgruppe eller en forsikringsgruppe, dvs. grupper med homogene finansielle aktiviteter.

(2) Nye udviklinger på finansmarkederne fører til oprettelse af finansielle grupper, der leverer tjenesteydelser og produkter inden for forskellige sektorer på finansmarkederne, og som kaldes finansielle konglomerater. Hidtil har der ikke været nogen form for tilsyn på gruppeplan med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, som er en del af et sådant konglomerat, navnlig med hensyn til solvenssituation og risikokoncentration i konglomeratet, transaktionerne inden for en gruppe, interne risikostyringsprocedurer i konglomeratet og ledelsens egnethed. Visse konglomerater er blandt de største finansielle grupper, der er aktive på finansmarkederne og leverer tjenesteydelser over hele verden. Skulle sådanne konglomerater, navnlig kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, som er en del af et sådant konglomerat, komme i finansielle vanskeligheder, kunne det i alvorlig grad destabilisere det finansielle system og påvirke individuelle sparere, forsikringstagere og investorer.

(3) Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser opstiller en række handlinger, som er nødvendige for virkeliggørelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, og bebuder udarbejdelsen af lovgivning om supplerende tilsyn med finansielle konglomerater, der skal eliminere huller i den nuværende sektorlovgivning og andre risici for at sikre forsvarlige tilsynsordninger i forbindelse med finansielle grupper med tværsektorielle finansielle aktiviteter. En så ambitiøs målsætning kan kun nås etapevis. Etableringen af det supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat er en sådan etape.

(4) Andre internationale fora har også peget på behovet for at udvikle hensigtsmæssige tilsynsbegreber for finansielle konglomerater.

(5) For at være effektivt bør det supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat anvendes på alle sådanne konglomerater, der har betydelige tværsektorielle finansielle aktiviteter; dette er uanset deres struktur tilfældet, når aktiviteterne når et vist omfang. Det supplerende tilsyn bør omfatte alle finansielle aktiviteter, som er identificeret i den sektorspecifikke tilsynslovgivning, og alle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med sådanne aktiviteter, herunder porteføljeadministrationsselskaber.

(6) Afgørelser om ikke at medtage en bestemt enhed i anvendelsesområdet for det supplerende tilsyn bør bl.a. træffes under hensyn til, om enheden i henhold til sektorreglerne vil være omfattet af tilsynet på gruppeplan.

(7) De kompetente myndigheder bør være i stand til på gruppeplan at vurdere den finansielle situation for kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, der er en del af et finansielt konglomerat, navnlig med hensyn til solvens (herunder eliminering af dobbelt gearing af egenkapitalinstrumenter), risikokoncentration og transaktioner inden for gruppen.

(8) Et finansielt konglomerat ledes ofte på en måde ud fra dets forretningsaktiviteter, der ikke er i fuld overensstemmelse med konglomeratets juridiske opbygning. For at tage højde for denne tendens bør kravene til ledelsen gøres mere vidtrækkende, navnlig for så vidt angår ledelsen af blandede finansielle holdingselskaber.

(9) For ethvert finansielt konglomerat, der er underlagt supplerende tilsyn, bør der udpeges en koordinator blandt de berørte kompetente myndigheder.

(10) Koordinatorens opgaver bør ikke berøre de kompetente myndigheders opgaver og ansvar i henhold til sektorreglerne.

(11) De berørte kompetente myndigheder, og især koordinatoren, bør kunne anmode enhederne inden for et finansielt konglomerat eller andre kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre det supplerende tilsyn.

(12) Der er et presserende behov for at øge samarbejdet mellem myndigheder med ansvar for tilsynet med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, herunder at udvikle ad hoc-samarbejdsordninger mellem de myndigheder, der er involveret i tilsynet med enheder, som tilhører et og samme finansielle konglomerat.

(13) Kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, som har hovedkontor i Fællesskabet, kan være en del af et finansielt konglomerat, hvis øverste selskab ligger uden for Fællesskabet. Sådanne regulerede enheder bør også være underlagt et tilsvarende og passende supplerende tilsyn, der opnår mål og resultater, som svarer til dette direktivs bestemmelser. Det er i denne forbindelse af stor betydning, at der er gennemsigtighed omkring regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om alle relevante forhold.

(14) Der kan kun formodes at bestå et tilsvarende og passende supplerende tilsyn, hvis tredjelandets tilsynsmyndigheder har accepteret at samarbejde med de berørte kompetente myndigheder om de midler og mål, hvormed der kan udøves supplerende tilsyn med et finansielt konglomerats regulerede enheder.

(15) Dette direktiv kræver ikke, at de kompetente myndigheder til Udvalget for Finansielle Konglomerater giver oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt i henhold til dette direktiv eller andre sektordirektiver.

(16) Målet for den påtænkte handling, nemlig fastsættelse af regler for det supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre opfyldes på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Da direktivet definerer minimumsstandarder, kan medlemsstaterne fastsætte strengere regler.

(17) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(18) De nødvendige bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 6) .

(19) Der kan fra tid til anden være behov for tekniske retningslinjer og gennemførelsesforanstaltninger til bestemmelserne i dette direktiv for at tage højde for nye ten- denser på de finansielle markeder. Kommissionen bør derfor have beføjelser til at træffe gennemførelsesforanstaltninger, for så vidt de ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv.

(20) De eksisterende sektorregler for kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber bør udbygges for at opnå et minimum af overensstemmelse, navnlig for at undgå tilsynsarbitrage mellem sektorreglerne og reglerne for finansielle konglomerater. På den baggrund bør der foretages en ændring af reglerne i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring 7) , Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed 8) , Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) 9) , Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed (tredje livsforsikringsdirektiv) 10) , Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 11) og Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 12) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe 13) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut 14) . Målet om en yderligere harmonisering kan dog kun nås etapevis og må baseres på en grundig analyse.

(21) Med henblik på at vurdere behovet for og på at forberede en eventuel fremtidig harmonisering af behandlingen af porteføljeadministrationsselskaber i henhold til sektorreglerne bør Kommissionen aflægge rapport om medlemsstaternes praksis på dette område –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 421 af 10. juni 2003 og § 419 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

1. § 17 m, stk. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 e, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter og investeringsinstitutforeninger som anført under § 26 b, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 e, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26 b, stk. 1, nr. 7. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i § 26 e, stk. 1, nr. 2, fastsatte grænse 25 pct. for midlerne omfattet af denne bestemmelse.«

2. Kapitel 6 affattes således

»Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 421 af 10. juni 2003 og § 419 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,

1. I § 2, stk. 1, ændres »i medfør af § 7« til: »i medfør af § 6 g«.

2. Kapitel 3 affattes således

Artikel 3

Tærskler til identifikation af et finansielt konglomerat

1. Med henblik på at bestemme, om en gruppes aktiviteter hovedsagelig finder sted i den finansielle sektor som defineret i artikel 2, nr. 14, litra c), skal balancesummen for gruppens regulerede og uregulerede enheder i den finansielle sektor udgøre mere end 40 % af balancesummen for gruppen som helhed.

2. Med henblik på bestemmelse af, om aktiviteter i forskellige finansielle sektorer er væsentlige som defineret i artikel 2, nr. 14, litra e), skal det for hver finansiel sektor gælde, at gennemsnittet af forholdet mellem balancesummen for denne finansielle sektor og balancesummen for gruppens enheder i den finansielle sektor og forholdet mellem solvenskravene til den samme finansielle sektor og de samlede solvenskrav til gruppens enheder i den finansielle sektor overstiger 10 %.

I dette direktiv er den mindste finansielle sektor i et finansielt konglomerat den sektor, der har det laveste gennemsnit, og den mest betydningsfulde finansielle sektor i et finansielt konglomerat den sektor, der har det højeste gennemsnit. Ved beregningen af gennemsnittet og af den mindste og den mest betydningsfulde finansielle sektor skal banksektoren og investeringsservicesektoren betragtes samlet.

3. Tværsektorielle aktiviteter anses også for at være væsentlige, jf. artikel 2, nr. 14, litra e), hvis balancesummen for den mindste finansielle sektor i gruppen er på mere end 6 mia. EUR. Hvis gruppen ikke når den tærskel, der er nævnt i stk. 2, kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale beslutte ikke at betragte gruppen som et finansielt konglomerat eller ikke at anvende bestemmelserne i artikel 7, 8 eller 9, hvis de mener, at inddragelsen af gruppen i dette direktivs anvendelsesområde eller anvendelsen af sådanne bestemmelser ikke er nødvendige eller ville være uhensigtsmæssig eller vildledende med hensyn til formålene med det supplerende tilsyn f.eks. under hensyn til

a) at den mindste finansielle sektors relative størrelse ikke overstiger 5 % beregnet enten på grundlag af det gennemsnit, der er omhandlet i stk. 2, eller på grundlag af den samlede balancesum eller solvenskravene til den pågældende finansielle sektor, eller

b) at markedsandelen ikke overstiger 5 % i nogen medlemsstat, beregnet på grundlag af den samlede balancesum i bank- eller investeringsservicesektorerne og ud fra bruttopræmier i forsikringssektoren.

Afgørelser truffet i overensstemmelse med dette stykke meddeles de øvrige berørte kompetente myndigheder.

4. Med hensyn til anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale beslutte

a) ikke at medtage en enhed ved beregningen af de procentvise andele i de i artikel 6, stk. 5, omhandlede tilfælde

b) at tage hensyn til, at tærsklerne i stk. 1 og 2 for tre på hinanden følgende år er overholdt, for at undgå pludselige skift til andre metoder og undlade at tage hensyn hertil, hvis der er væsentlige ændringer i gruppens struktur.

Såfremt der er identificeret et finansielt konglomerat i henhold til stk. 1, 2 og 3, træffes de i første afsnit nævnte afgørelser på grundlag af et forslag fra det finansielle konglomerats koordinator.

5. Med hensyn til anvendelsen af stk. 1 og 2 kan de relevante kompetente myndigheder i særlige tilfælde og efter indbyrdes aftale i stedet for det kriterium, der er baseret på balancesummen, anvende et af eller begge følgende parametre eller tilføje et eller begge disse parametre, hvis myndighederne er af den opfattelse, at disse parametre er af særlig relevans med henblik på supplerende tilsyn i henhold til dette direktiv, nemlig indkomststruktur, ikke-balanceførte aktiviteter.

6. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 skal der, hvis tærsklerne i disse stykker falder til mindre end henholdsvis 40 og 10 % for konglomerater, der allerede er underlagt supple- rende tilsyn, i de følgende tre år anvendes lavere tærskler på henholdsvis 35 og 8 % for at undgå pludselige skift til andre metoder.

Tilsvarende skal der med henblik på anvendelsen af stk. 3, hvis den samlede balancesum for den mindste finansielle sektor i gruppen falder til mindre end 6 mia. EUR for konglomerater, der allerede er underlagt supplerende tilsyn, i de følgende tre år anvendes et lavere tal på 5 mia. EUR for at undgå pludselige skift til andre metoder.

I den periode, der er nævnt i dette stykke, kan koordinatoren efter aftale med de øvrige relevante kompetente myndigheder beslutte, at de laveste af de tærskler eller det lavere beløb, der er nævnt i dette stykke, skal ophøre med at gælde.

7. De beregninger vedrørende balancen, der er nævnt i denne artikel, foretages på grundlag af den aggregerede balancesum for gruppens enheder i henhold til deres årsregnskaber. I beregningen skal indgå selskaber, hvori der er kapitalinteresser, med størrelsen af deres balancesum svarende til gruppens aggregerede andel. Såfremt der foreligger konsoliderede regnskaber, skal disse dog anvendes i stedet for aggregerede regnskaber.

Solvenskravene i stk. 2 og 3 beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i de relevante sektorregler.

Kapitel 3

»Kapitel 3

Administration

Administration

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 54, stk. 1, ændres »§ 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2. Kapitel 11 affattes således

»Kapitel 11

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

Artikel 4

Identifikation af et finansielt konglomerat

1. De kompetente myndigheder, der har meddelt de regulerede enheder tilladelse, identificerer på grundlag af artikel 2, 3 og 5 de grupper, der hører under dette direktivs anvendelsesområde.

Med henblik herpå

– skal de kompetente myndigheder, der har meddelt de regulerede enheder i gruppen tilladelse, om nødvendigt have et tæt samarbejde

– skal en kompetent myndighed, hvis den mener, at en reguleret enhed, som den selv har meddelt tilladelse, indgår i en gruppe, der eventuelt kunne være et finansielt konglomerat, som ikke allerede er identificeret i henhold til dette direktiv, meddele sin opfattelse til de øvrige berørte kompetente myndigheder.

2. Den koordinator, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 10, underretter modervirksomheden i spidsen for en gruppe eller, hvis der ingen modervirksomhed er, den regulerede enhed med den største balancesum i den mest betydningsfulde finansielle sektor inden for en gruppe om, at gruppen er identificeret som et finansielt konglomerat, og om udpegningen af koordinatoren. Koordinatoren underretter også de kompetente myndigheder, der har meddelt koncernens regulerede enheder tilladelse, og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedkontor, samt Kommissionen.

Kapitel 4

»Kapitel 4

Midlernes forvaltning

Midlernes forvaltning

§ 4

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 12. oktober 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2003 og § 424 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »i medfør af § 7« til: »i medfør af § 6 g«.

2. Kapitel 3 affattes således

»Kapitel 3

Administration

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

§ 4 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt

§ 4 b. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal for fondens væsentligste aktivitetsområder udfærdige skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktøren fastlægges.

§ 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

§ 4 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 4 b. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal for fondens væsentligste aktivitetsområder udfærdige skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktøren fastlægges.

§ 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

§ 4 svarer til § 4 i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 4 a

I § 4 a foreslås en bestemmelse, der svarer til § 64 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Direktøren og bestyrelsesmedlemmerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal således på linje med direktionen og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger opfylde de i bestemmelsen anførte krav for at blive anset som egnet og hæderlig (fit and proper) til stillingen.

Ifølge lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed i drift at afsætte en direktør, hvis den pågældende ikke vurderes at være hæderlig. Hvis et bestyrelsesmedlem ikke skønnes at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i en finansiel virksomhed i drift, og den finansielle virksomhed ikke afhjælper det, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Det foreslås, at Finanstilsynet – ligesom efter lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed – får hjemmel til at afsætte en direktør, der ikke skønnes at være hæderlig, jf. nedenfor.

For så vidt angår bestyrelsen, udpeges 6 af medlemmerne af finansministeren. Heraf udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne, jf. lovens § 4, stk. 1. For disse medlemmer er det således også finansministeren, der kan trække udpegningen tilbage. Det er ikke hensigten at ændre lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på dette område.

De resterende 15 medlemmer er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Disse udpeges af beskæftigelsesministeren. For disse medlemmer er det således også beskæftigelsesministeren, der kan trække udpegningen tilbage. Det er ikke hensigten at ændre lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på dette område.

Det foreslås derfor, at hvis Finanstilsynet finder, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, underretter Finanstilsynet finansministeren henholdsvis beskæftigelsesministeren herom, hvorefter pågældende minister træffer den endelige afgørelse i sagen.

Til opfyldelse af regelsættet skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen, når de pågældende indtræder i Lønmodtagernes Dyrtidsfond som enten bestyrelsesmedlem eller direktør, afgive nogle oplysninger til Finanstilsynet. De afgivne oplysninger indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende er egnet og hæderlig i henhold til bestemmelserne i loven. Der henvises til Finanstilsynets vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed.

I tilsynets egnethedsvurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse vil indgå, at bestyrelsen har en særlig karakter. Der er tale om en bestyrelse, hvis medlemmer er udpeget på grundlag af indstillinger fra arbejdsmarkedets organisationer.

Reglerne om egnethed og hæderlighed finder kun anvendelse på ledelsesmedlemmer (direktører og bestyrelsesmedlemmer), som fra den 1. juli 2004 eller senere bliver ansat som direktør eller udpeget som bestyrelsesmedlem i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 7.

Finanstilsynet vurderer, om ledelsesmedlemmer, der tiltræder efter den. 1. juli 2004, opfylder kravene til hæderlighed og egnethed. I praksis sker det ved, at de indsender et oplysningsskema vedrørende egnethed og hæderlighed til Finanstilsynet. Skemaerne indsendes i forbindelse med, at et medlem indstilles af en organisation, jf. § 23, jf. § 25, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller jf. lovens § 4, stk. 1. Skemaerne findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Det følger af ovenstående, at der ikke stilles krav om, at ledelsesmedlemmer, som før den 1. juli 2004 varetog stillingen/hvervet som henholdsvis direktør eller bestyrelsesmedlem i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal indsende et skema som nævnt ovenfor. Aktive bestyrelsesmedlemmer og direktører i finansielle virksomheder under tilsyn, der allerede har gennemgået en egnetheds- og hæderlighedsvurdering, skal ikke indsende et nyt skema vedrørende egnetheds- og hæderlighed, hvis de pågældende indtræder i bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Forhold, som indtræder efter den første egnetheds- og hæderlighedsvurdering af ledelsesmedlemmet, som kan have indflydelse på vurderingen af vedkommendes egnethed eller hæderlighed, skal meddeles Finanstilsynet. Det kan eksempelvis være en dom for overtrædelse af straffelovgivningen. Det påhviler alle ledelsesmedlemmer at indsende sådanne oplysninger. Dvs. også ledelsesmedlemmer, der er indtrådt i ledelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond før den 1. juli 2004.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal i henhold til stk. 1 have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen.

Efter stk. 2, nr. 1, kan et medlem af bestyrelsen og direktøren ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis den pågældende har overtrådt straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle område, herunder overtrædelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. I overvejelserne vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis. Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har accepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 931. F.eks. vil en erkendelse af insiderhandel og en hermed forbundet bøde kunne begrunde, at Finanstilsynet pålægger Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets reaktion.

Efter nr. 2 kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord.

Efter nr. 3 kan Finanstilsynet eksempelvis reagere, hvis et bestyrelsesmedlems økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab. Baggrunden for bestemmelsen er, at det anses for problematisk, at en person, hvis engagement har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller bragt Lønmodtagernes Dyrtidsfond i risiko for at lide tab, deltager i ledelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, idet det antages, at den pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vil være friere stillet ved behandlingen af eksempelvis et engagement, når engagementet ikke vedrører en bestyrelseskollega eller direktøren.

Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller direktøren ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller udsætter Lønmodtagernes Dyrtidsfond for en tabsrisiko. Bestemmelsen foreslås endvidere anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen foreslås tillige anvendt i den situation, hvor der er tale om nødlidende engagementer med virksomheder, som bestyrelsesmedlemmet ejer, samt virksomheder hvor bestyrelsesmedlemmet er direktør eller bestyrelsesmedlem. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering, af årsagen til at engagementet blev nødlidende.

I nr. 4 foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne reagere, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktøren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende i sin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis. Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af et påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør. Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, uden at der dog er afsagt dom for overtrædelse af straffeloven begrunde, at Finanstilsynet afsætter den pågældende eller underretter beskæftigelsesministeren om de fundne forhold.

Beskæftigelsesministeriet informeres af Finanstilsynet, og tilsynet kan reagere, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktøren gentagne gange har handlet uredeligt eksempelvis ved at undlade at efterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller ved undladelse af at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer, eller i tilfælde hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås i § 10, stk. 4, at Finanstilsynet får hjemmel til at kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke kan bestride stillingen under de nærmere opregnede betingelser i forslagets § 4 a, stk. 2, nr. 1-4. Afgørelse om at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en direktør træffes i Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af lovforslagets § 10, stk. 2, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Beskæftigelsesministeren underrettes, hvis Finanstilsynet vurderer, at et ledelsesmedlem ikke opfylder kravene om egnethed og hæderlighed. En direktør, der ikke er enig med Finanstilsynet i afgørelsen, har mulighed for at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet kan beslutte, at sådanne klager skal tillægges opsættende virkning.

I stk. 3 foreslås, at medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

Til § 4 b

§ 4 b svarer til § 70 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 4 b, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udfærdige skriftlige retningslinjer for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds væsentligste aktivitetsområder, og herunder blandt andet fastlægge direktørens ansvarsområde.

Det skal kunne dokumenteres, at bestyrelsen har godkendt retningslinjerne.

Formålet med bestemmelsen er, at bestyrelsen skal fastlægge risikoprofilen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og angive hvilke dispositioner, direktøren kan foretage uden bestyrelsens forudgående accept. Ligeledes skal retningslinjerne indeholde bestemmelser om hvilke dispositioner, der skal meddeles bestyrelsen til efterretning.

Retningslinjerne skal omfatte investeringsrisici. Endvidere skal der være retningslinjer, der indeholder bestemmelser om andre områder afhængig af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktivitetsområder. Det kan ikke udtømmende opremses hvilke retningslinjer, der skal foreligge i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 54 om bestyrelsens og direktionens indbyrdes forhold. Fordelingen af opgaver mellem bestyrelse og direktøren er overladt til bestyrelsens afgørelse, hvilket er i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige regler om bestyrelsens pligter.

Det forhold, at bestyrelsen efter § 4 i vedtægterne for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1249 af 16. december 1996, har nedsat et forretningsudvalg, har ingen indflydelse på kravet om, at arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktøren skal fastlægges i skriftlige retningslinier. I de situationer, hvor bestyrelsen har delegeret en opgave til forretningsudvalget, vil det i praksis være forretningsudvalget, der udfører nogle af de opgaver, som retningslinierne foreskriver, at bestyrelsen udfører. Det vil være naturligt ligeledes at have skriftlige retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og forretningsudvalget.

Til § 4 c

§ 4 c svarer til § 71 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Efter stk. 1 skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, interne kontrolprocedurer, der også omfatter medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner samt betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området. Bestemmelsen blev oprindelig foreslået i rapporten om Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter afgivet i august 1995 af det af erhvervsministeren i februar 1995 nedsatte ekspertpanel til undersøgelse og vurdering af Finanstilsynets tilsynsmetoder ved overvågning og gennemgang af danske pengeinstitutter (Koktvedgaard-rapporten).

Forslaget til stk. 1, nr. 1, fastslår det generelle krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en god administrativ og regnskabsmæssige praksis.

S tk. 1, nr. 2, stiller krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder.

Forretningsgangene skal altid omhandle de områder, som er beskrevet i bestyrelsens instruks til direktøren, jf. forslaget til § 4 b.

I forslaget til stk. 1, nr. 3 , præciseres et krav til Lønmodtagernes Dyrtidsfond om, at der skal være fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Tilsvarende foreslås det i stk. 1, nr. 4 , et krav om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Finanstilsynets vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overholdelse af kravene i bestemmelsen vil tage udgangspunkt i tilsynets praksis for øvrige finansielle virksomheder – tillempet Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold.

Til § 5

§ 4

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 12. oktober 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2003 og § 424 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

Artikel 5

Anvendelsesområde for det supplerende tilsyn med de i artikel 1 nævnte regulerede enheder

1. Medmindre andet følger af sektorreglernes bestemmelser om tilsyn, fører medlemsstaterne supplerende tilsyn med de i artikel 1 omhandlede regulerede enheder, i det omfang og på den måde det er foreskrevet i dette direktiv.

2. Nedenstående regulerede enheder underlægges supple- rende tilsyn på konglomeratplan i overensstemmelse med artikel 6 til 17

a) alle regulerede enheder, der er i spidsen for et finansielt konglomerat

b) alle regulerede enheder, hvis modervirksomhed er et blandet finansielt holdingselskab med hovedkontor i Fællesskabet

c) alle regulerede enheder, der er knyttet til en anden enhed i den finansielle sektor ved en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF.

Hvis et finansielt konglomerat er en undergruppe i et andet finansielt konglomerat, der opfylder betingelserne i første afsnit, kan medlemsstaterne kun anvende artikel 6 til 17 på de regulerede enheder i sidstnævnte gruppe, og alle henvisninger i direktivet til begreberne gruppe og finansielt konglomerat skal da forstås som henvisninger til den sidstnævnte gruppe.

3. Alle regulerede enheder, som ikke er underlagt supple- rende tilsyn i overensstemmelse med stk. 2, og hvis moderselskab er en reguleret enhed eller et blandet finansielt holding- selskab med hovedkontor uden for Fællesskabet, underlægges supplerende tilsyn på konglomeratplan i det omfang og på den måde, der er beskrevet i artikel 18.

4. Hvis personer har kapitalinteresser i eller kapital tilknyttet en eller flere regulerede enheder eller udøver betydelig indflydelse på sådanne enheder uden at have kapitalinteresser eller tilknyttet kapital ud over de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde, afgør de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale og i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, hvorvidt og i hvilket omfang der skal føres supplerende tilsyn med de regulerede enheder på samme måde, som hvis de udgjorde et finansielt konglomerat.

For at føre et sådant supplerende tilsyn skal mindst én af enhederne være en reguleret enhed som nævnt i artikel 1, og betingelserne i artikel 2, nr. 14, litra d) og e), skal være opfyldt. De relevante kompetente myndigheder træffer deres afgørelse i lyset af formålene med det supplerende tilsyn som fastsat i dette direktiv.

Hvis første afsnit skal anvendes på »kooperative grupper«, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til disse gruppers offentlige finansielle forpligtelser over for andre finansielle enheder.

5. Det supplerende tilsyn på konglomeratplan indebærer ikke, at de kompetente myndigheder skal føre tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber, tredjelandes regulerede enheder i et finansielt konglomerat eller uregulerede enheder i et finansielt konglomerat enkeltvis, jf. dog artikel 13.

AFDELING 2

FINANSIEL SITUATION

Kapitel 5

»Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

Årsrapport og revision

Kapitel 5

»Kapitel 5 a

Regnskab, revision og tilsyn

Tilsyn

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedet Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger.

§ 5.

Stk. 7 .

I denne lov forstås

1) Solvenskrav og minimumskapitalkrav i overensstemmelse med §§ 124-126.

2) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.

3) Basiskapital i overensstemmelse med § 128.

4) Kernekapital i overensstemmelse med §§ 129-131.

5) Supplerende kapital i overensstemmelse med § 135.

6) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med § 132.

6. I § 5 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balancesum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk.«

7) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med § 136.

8) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med §§ 134 og 138.

9) Medlemskonti i overensstemmelse med § 133.

10) Risikovægtede poster i overensstemmelse med § 142.

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger.

§ 5 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i fonden, den valgte revision eller de interne revisions- eller vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 5 c. (Ophævet)

§ 5 d. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 5 a, stk. 3, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt fondens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 5 e. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 5 f. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fonden, jf. dog §§ 5 g-5 l. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fonden eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedet Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger.

§ 5 a. Personer, ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, med mindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 5 a. Personer, ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, med mindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk.1 udarbejde retningslinjer for årlig indberetning af finansielle transaktioner.

Stk. 5. De eksterne revisorer skal én gang om året gennemgå Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer på dette område vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt indberetningerne afgivet i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Såfremt de eksterne revisorer har begrundet formodning om overtrædelse af bestemmelsen, skal formodningen straks undersøges nærmere. Til brug for denne undersøgelse har et kontoførende institut pligt til at give de eksterne revisorer adgang til oplysninger om de pågældendes konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1–8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 5 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fonden. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 8 a, stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 5 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med fonden, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondens bestyrelse.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk.1 udarbejde retningslinjer for årlig indberetning af finansielle transaktioner.

Stk. 5. De eksterne revisorer skal én gang om året gennemgå Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer på dette område vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt indberetningerne afgivet i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Såfremt de eksterne revisorer har begrundet formodning om overtrædelse af bestemmelsen, skal formodningen straks undersøges nærmere. Til brug for denne undersøgelse har et kontoførende institut pligt til at give de eksterne revisorer adgang til oplysninger om de pågældendes konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra.

§ 5 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 5 g og 5 h, nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt fonden eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 k. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 5 h-5 j, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 5 h, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som fonden alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 5 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i fondens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1–8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i fonden, fondens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Personer, ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog § 9, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller virksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller erhvervsvirksomheder, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6 . Løn Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 5 d. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.«

3. Kapitel 4 affattes således

§ 5

I lov nr. 237 af 21. april 1999 om grænseoverskridende pengeoverførsler foretages følgende ændring

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i fonden, fondens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Personer, ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog § 9, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller virksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller erhvervsvirksomheder, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 5 d. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.«

3. Kapitel 4 affattes således

»Kapitel 4

Midlernes forvaltning

§ 5

I lov nr. 237 af 21. april 1999 om grænseoverskridende pengeoverførsler foretages følgende ændring

1. I § 18 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelser af artikel 3-5 i forordning (EF) nr. 2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i euro med bøde.«

§ 5 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 5 a

Forslaget til § 5 a svarer til § 77 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er resultatet af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.

Forslaget ændrer spekulationsforbuddet i § 5 a i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for så vidt angår den omfattede personkreds og de formuedispositioner, der anses for spekulationsforretninger.

Formålet med bestemmelsen er at hindre konflikter mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser og egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulationsforbuddet.

Forbuddet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser med egne interesser er til stede, og hvor et forbud derfor er relevant.

Det foreslås i stk. 1 , at den omfattede personkreds ændres fra at være titelorienteret til at omfatte de personer, for hvilke der er størst risiko for sammenblanding af egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser. Titelstrukturen i de gældende regler afspejler ikke længere den personkreds, for hvem der er særlig risiko for sammenblanding af egne og den finansielle virksomheds interesser. For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, skal der foretages en konkret vurdering af, om der for den pågældende er en væsentlig risiko for sammenblanding af den pågældendes egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser. Forbuddet relateres således i højere grad til de risici, som reglerne skal imødegå, end til bestemte ledelsesfunktioner. Forslaget sikrer, at formålet med de gældende bestemmelser opretholdes for de centrale personer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ved afgørelsen af om en disposition er foretaget »for egen regning«, er det afgørende, om et eventuelt tab af den gennemførte disposition vil påvirke den pågældendes økonomi.

Med forslaget får de omfattede personer videre rammer for formuepleje, end det er tilfældet med de gældende regler. Det foreslås, at hjemlen til spekulationsbekendtgørelsen ophæves, og at forbudte spekulationsforretninger udtømmende fremgår af lovens bestemmelser.

Det foreslås, at spekulationsforbuddet skal vedrøre såkaldte gearede investeringer i værdipapirer, erhvervelse, udstedelse og handel med afledte finansielle instrumenter, salg af aktier inden for 6 måneder efter erhvervelsen og investering i valuta. Forslaget skal ses i lyset af, at det er ved disse dispositioner, at der er langt den største risiko forbundet.

Forbuddet i stk. 1, nr. 1, mod at optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten, svarer til det gældende forbud i spekulationsbekendtgørelsens § 5. Forbuddet mod gearede investeringer omfatter således alene tilfælde, hvor de pågældende værdipapirer ligger til sikkerhed for lånet.

Ved værdipapirer forstås aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling, andele i investeringsforeninger og specialforeninger, pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers og omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre. Dette svarer til den gældende definition i spekulationsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at de omfattede personer ikke må erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning. Ved afledte finansielle instrumenter forstås finansielle futures og tilsvarende instrumenter, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks, råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 1-9, i lov om værdipapirhandel m.v., og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant og andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning herom i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 1, nr. 12. Denne definition svarer til den gældende i spekulationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ved risikoafdækning forstås transaktioner, der mindsker risikoen ved udsving i værdien på de værdipapirer m.v., som personkredsen lovligt kan erhverve.

Forbuddet i stk. 1, nr. 3, mod erhvervelse af kapitalandele med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen svarer i væsentlig grad til de gældende bestemmelser i spekulationsbekendtgørelsens § 6. Spekulationsbekendtgørelsens bestemmelse omfatter værdipapirer og ikke kun kapitalandele. Forslaget betyder således, at der ikke gælder en minimumsholdetid for andre værdipapirer end kapitalandele. Ved kapitalandele forstås alle former for andele i andre virksomheders egenkapital. Andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter m.v. foreslås undtaget fra forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse.

Ved salg af kapitalandele i trangssituationer inden for 6 måneder efter erhvervelsen, anses kapitalandelene ikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 3. Ved trangssituationer forstås akut likviditetsbehov eller tab som følge af kursfald i forhold til kursen på anskaffelsestidspunktet. Kapitalandele, der er modtaget ved arv, gave, skifte af fællesbo, erstatning, godtgørelse o. lign. anses ligeledes ikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 3. Dette svarer til de gældende regler i spekulationsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 4 og 5.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4 , at det tillades den omfattede personkreds at erhverve euro uden begrænsninger henset til fastkurspolitikken mellem danske kroner og euro. Efter de gældende regler kan personkredsen alene optage lån i euro til erhvervelse af fast ejendom, der hovedsagelig anvendes til beboelse. Forslaget er således en udvidelse i forhold til gældende regler.

Forbuddet i stk. 2 mod at erhverve aktier eller ejerandele i selskaber, der udøver spekulationsforretninger, svarer til den gældende bestemmelse i spekulationsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Undtaget herfra er aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter m.v.

Det foreslås i stk. 3 , at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til for hvilke personer, der er en væsentlig risiko for sammenblanding af egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor er omfattet af bestemmelsen i henhold til stk. 1. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtplacerede ledende medarbejdere med direkte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.

Det foreslås i stk. 4 og 5 , at det er bestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde retningslinjer for indberetning af finansielle transaktioner. De eksterne revisorer skal årligt efter almindelige revisionsmæssige principper gennemgå retningslinjerne og i revisionsprotokollen oplyse, om de er betryggende og er blevet fulgt. Ved en sådan fordeling af pligterne for henholdsvis bestyrelsen og de eksterne revisorer sikres, at den eksterne revisor kan overholde revisorlovens regler om uafhængighed. Det forhold, at der skal ske en årlig indberetning medfører, at alle over en periode skal indberette oplysninger. Derved objektiveres indberetningen.

Det præciseres i stk. 6 , at de kontoførende institutter har pligt til at udlevere oplysninger om de pågældendes konti og depoter til de eksterne revisorer.

S tk. 7 giver den omfattede personkreds mulighed for som en del af deres aflønning at modtage optioner, warrants m.v., der relaterer sig til aktier i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til gældende praksis. Der er således i spekulationsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2, mulighed for at optage lån til køb af medarbejderaktier og heraf afledte finansielle instrumenter. Differenceafregning i forbindelse med udnyttelsen af sådanne finansielle instrumenter vil ikke være i strid med spekulationsforbuddet.

Tilladelsen i stk. 8 til at optage lån til erhvervelse af medarbejderaktier og de i stk. 7 nævnte instrumenter svarer til de gældende regler i spekulationsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2.

På baggrund af den specielle interessekonflikt, der kan opstå, hvis den interne revisionschef eller de interne vicerevisionschefer har økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundne med den virksomhed, de er ansat i, er der i stk. 9 indsat et forbud mod, at disse personer kan have økonomiske interesser i sådanne virksomheder. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis revisionschef og vicerevisionschefer kan have sådanne økonomiske interesser, da det vil kunne påvirke den interne revisionschefs og de interne vicerevisionschefers habilitet og uafhængighed i forhold til den daglige ledelse. Ved økonomiske interesser forstås f. eks. kapitalandele, efterstillet kapital m.v. og finansielle instrumenter afledt heraf. Derimod anses det generelt ikke for en økonomisk interesse i denne henseende at have en pension i en virksomhed.

Til § 5 b

Der er alene foretaget en redaktionel ændring i stk. 1. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Til § 5 c

Forslaget til § 5 c svarer til § 80 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er resultatet af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.

Bestemmelsens stk. 1 og 2 fastslår hvilke personer, der ikke uden tilladelse kan varetage hverv ved siden af hvervet i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det foreslås, at den omfattede personkreds i forhold til den gældende bestemmelse i § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ændres fra at være titelorienteret til i stedet at vedrøre personer, der er ansat af bestyrelsen, samt personer for hvilke, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser. Væsentlig risiko anses ikke for at foreligge, hvor den pågældende er udpeget af Lønmodtagernes Dyrtidsfond til at varetage det pågældende hverv.

Bestyrelsen vil eksempelvis kunne tillade, at direktøren kan være direktør i fondens datterselskaber. Dette fremgår direkte af § 5 l, stk. 1, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne bestemmelse foreslås ophævet med dette lovforslag, da den med forslaget til § 5 c, stk. 1, er overflødig.

For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, foreslås det i stk. 2 , at tilladelse til at varetage andre hverv gives af direktøren. På baggrund af over-/underordnelsesforholdet findes det naturligt, at det er direktøren og ikke bestyrelsen, der tager stilling til, hvorvidt personer, der ikke er ansat direkte af bestyrelsen, kan påtage sig andre hverv.

Der gives med forslaget mulighed for, at den omfattede personkreds kan påtage sig hverv både som bestyrelsesmedlem og direktør i andre erhvervsvirksomheder.

Erhvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt. Besiddelse af ikke-dominerende kapitalandele i kommanditselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber m.v. er som udgangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigennem udøver erhvervsvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til overgangsbestemmelsen i forslagets § 7.

Det foreslås i stk. 3 , at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er en væsentlig risiko for sammenblanding af egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor er omfattet af bestemmelsens stk. 2. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtplacerede ledende medarbejdere med direkte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.

Det følger af forslagets stk. 4 , at den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kun kan bestrides, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller virksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ikke har eller indgår engagementer med den pågældende virksomhed eller virksomheder, der er koncernforbundet hermed. Kapitalandele er undtaget fra forbuddet, idet det særligt er i selskaber, hvor den pågældende finansielle virksomhed har kapitalandele, at det vil være relevant at sidde i bestyrelsen eller deltage i den daglige ledelse. Selskaber, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger, oprettet i henhold til lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomheds §§ 208, 215 og 218, og § 219, stk. 1, ejer mere end 4/5 af kapitalandelene, er undtaget fra forbuddet.

Det foreslås i stk. 5 , at bestyrelsens beslutninger om hvilke hverv, personer ansat af bestyrelsen kan påtage sig, skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen er blot en tydeliggørelse af bestyrelsens pligt til at indføre beslutninger i forhandlingsprotokollen.

I stk. 6 foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Bestemmelsen skal sikre åbenhed og gennemsigtighed for så vidt angår ledelsens andre hverv.

Oplysningerne skal offentliggøres således, at informationerne er let tilgængelige. Dette kan eksempelvis ske på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside, i årsrapporten eller i en landsdækkende avis.

For at påse overholdelsen af forbuddet mod at have engagement med det pågældende selskab, jf. stk. 3, foreslås det i stk. 6, 2. pkt. , at den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten skal afgive erklæring om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Af erklæringen skal fremgå, hvorvidt engagementet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 4.

Det foreslås i stk. 7 , at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet mod, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond udover kapitalandele har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Dispensation kan alene gives i tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der ikke kan opstå interessekonflikter. Et eksempel herpå kan være en mindre handelsbeholdning af børsnoterede erhvervsobligationer.

Til § 5 d

§ 5 d svarer til § 79 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen medfører, at reglerne om koncernrepræsentation ikke finder anvendelse for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt driver anden virksomhed. Dette skal ses på baggrund af, at der er tale om midlertidig drift af anden virksomhed.

Bestemmelsen indeholder ikke i sig selv en hjemmel til at drive anden virksomhed.

Til nr. 3

Til § 6

Stk. 1 er en videreførelse af gældende ret.

Stk. 2 svarer til den gældende § 6 a, stk. 10, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse skal således fortsat fastsætte nærmere bestemmelse om fondens valutakurs- og renterisici.

Til § 6 a

Det foreslås, at der indsættes en § 6 a , der svarer til § 160 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Forslaget definerer, hvordan aktiverne skal opgøres i forhold til reglerne i kapitel 4.

Det bemærkes, at finansielle kontrakter skal medtages i aktiverne. Eksempelvis vil en aftale om at købe danske statsobligationer på et givent fremtidigt tidspunkt (terminsaftale) skulle medregnes under de pågældende statsobligationer, og en aftale om køb af en aktie eller et aktieindeks på termin skal medregnes under de pågældende aktier. Hensigten hermed er at undgå, at begrænsningerne i placeringsreglerne kan omgås ved hjælp af finansielle instrumenter, som har de samme karakteristika som det underliggende aktiv. Aftaler, som ikke vedrører et specifikt underliggende aktiv, f.eks. aftaler, der følger udviklingen i renter, som ikke kan henføres til et specifikt aktiv eller indeks, skal medregnes efter modparten, som aftalen er indgået med, f.eks. et pengeinstitut.

Til § 6 b

S tk. 1 er en videreførelse af den gældende § 6, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der foreslås en række ændringer i forhold til den gældende bestemmelse således, at bestemmelsen svarer til § 162, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen beskriver, hvilke typer af aktiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan anbringe midlerne i. Aktiverne er opdelt i såkaldte guldrandede og ikke-guldrandede aktiver alt efter bonitet. Aktiverne i nr. 1-6 er guldrandede. Aktiverne i nr. 7-12 er ikke guld-randede.

Efter nr. 3 begrænses obligationer med samme karakteristika som danske realkreditobligationer til obligationer fra lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det bemærkes, at CMO- eller CBO-obligationer udstedt i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er omfattet af bestemmelsen, hvis selskabets formål er at eje en gruppe stats- og realkreditobligationer.

I nr. 5 er det tydeliggjort, at grunde, boligejendomme og kontor- og forretningsejendomme altid kan henføres til den guldrandede del. I den gældende bestemmelse blev det lidt mere upræcise grunde og bygninger fortolket som de nu nævnte ejendomskategorier.

I nr. 6 er det foreslået at hæve grænsen til 80 pct. for boligejendomme og reducere grænsen til 60 pct. for kontor- og forretningsejendomme og øvrige guldrandede ejendomstyper i forhold til de gældende 66,7 pct. På denne måde sættes grænserne for, hvornår en ejendom er guldrandet, til grænser, der svarer til de lånegrænser, der gælder for realkreditinstitutter, jf. lov nr. 454 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det er foreslået, at den eksisterende lovs § 6 b, stk. 1, nr. 12, om »aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund« udgår. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan fremover gennemføre denne aktivitet gennem et selskab, jf. nr. 12.

Forslaget til stk. 2 er en videreførelse af § 6, stk. 3, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

S tk. 3 er en videreførelse af § 6, stk. 4, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 6 c

Det foreslås, at der indføres en § 6 c , som er en videreførelse af § 6, stk. 5, 13 og 14, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

S tk. 3 svarer til § 25 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er således lettere omformuleret i forhold til § 6, stk. 14, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Stk. 3 tillader, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt kan drive anden virksomhed til sikring af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Som det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 16, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, med tilhørende bemærkninger, defineres et engagement som summen af de mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden. Til et engagement medregnes alle kreditrisici, som en virksomhed har med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

Adgangen til at medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan medvirke mere aktivt i den nødvendige omstrukturering af erhvervslivet ved at indskyde risikovillig ejerkapital i erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan således helt eller delvist overtage erhvervsvirksomheder med henblik på at gennemføre omstruktureringer, herunder eventuelt sammenlægning af virksomhederne.

Da formålet er gennemførelse af omstrukturering, skal den dominerende indflydelse være midlertidig. Finanstilsynet påser, at den dominerende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet om, at der drives anden virksomhed. Hvis kravet om midlertidghed ikke overholdes, vil Finanstilsynet meddele dette til beskæftigelsesministeren.

Til § 6 d

Det foreslås, at der indsættes en § 6 d , der svarer til § 163 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i valget af aktiver ikke har en for stor afhængighed af en enkelt kategori af aktiver.

S tk. 1, nr. 1 , omhandler det såkaldte aktieloft på 70 pct. Dette indebærer, at højst 70 pct. af aktiverne kan bestå af aktier, investeringsforeningsandele, ikke-pantsikrede lån, børsnoterede erhvervsobligationer m.v. Disse benævnes også ikke-guldrandede aktiver. Guldrandede aktiver er derimod stats- og realkreditobligationer, udlån til pengeinstitutter og forsikringsselskaber, ejendomme, der ikke er specialejendomme, pantsikrede ejendomme inden for en fastsat procent af værdiansættelsen og udlån med pant i en police.

Nr. 2 indebærer, at ikke-børsnoterede aktier, aktier, der omsættes på en autoriseret markedsplads samt udlån og værdipapirer, der ikke fremgår af § 6 b, stk. 1, nr. 1-12, tilsammen højst må udgøre 20 pct. af aktiverne.

Nr. 3 indebærer, at noterede aktier fra lande uden for zone A højst må udgøre 10 pct. af aktiverne.

Nr. 4 indebærer, at de samlede udlån, som ikke er nævnt i § 6 b, stk. 1, nr. 1-12, højst kan udgøre 2 pct. Dette betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun i begrænset omfang kan foretage udlån uden f.eks. pantsikkerhed. Undtaget er udlån til de fleste finansielle virksomheder samt erhvervsobligationer.

Nr. 5 er ny.

Bestemmelsen begrænser Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at have mange store enkeltengagementer med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber m.v. Ved store engagementer forstås her engagementer, der udgør mere end 5 pct. af aktiverne. Disse engagementer kan højst udgøre 40 pct. tilsammen.

I opgørelsen med hver modpart indgår som udgangspunkt hele engagementet med modparten, f.eks. både aktier og udlån til en given virksomhed. Realkreditobligationer er dog her undtaget fra engagementet.

Stk. 2 indebærer, at andet udlån og værdipapirer, end de som er nævnt i § 6 b, stk. 1, nr. 1-12, højst må udgøre 10 pct. af aktiverne.

Til § 6 e

§ 5, stk. 1.

10) Finansiel holdingvirksomhed

En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

5. § 5, stk. 1, nr. 10 , affattes således

»10) Finansiel holdingvirksomhed

a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 8, eller

b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.«

Artikel 6

Kapitalkrav

1. Medmindre andet er fastsat i sektorreglerne, føres der supplerende tilsyn med kapitalkravene i de regulerede enheder i et finansielt konglomerat i overensstemmelse med stk. 2-5 i artikel 9 i afdeling 3 i dette kapitel og bilag I.

2. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder i et finansielt konglomerat sikrer, at der forefindes en egenkapital på konglomeratplan, der altid mindst svarer til kapitaldækningskravene som beregnet efter bilag I.

Medlemsstaterne kræver også, at regulerede enheder følger en passende strategi for at opfylde kapitalkravene på konglomerat- plan.

De i første og andet afsnit omhandlede krav er underlagt tilsynsmæssig overvågning af koordinatoren i overensstemmelse med afdeling 3.

Koordinatoren sikrer, at den i første afsnit omhandlede beregning foretages mindst en gang om året af enten de regulerede enheder eller det blandede finansielle holdingselskab.

Resultaterne af beregningen og de for beregningen relevante data forelægges koordinatoren af den regulerede enhed, som omhandlet i artikel 1, der er i spidsen for det finansielle konglomerat, eller, hvis det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, af det blandede finansielle holdingselskab eller af den regulerede enhed i det finansielle konglomerat, der er identificeret af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder og det finansielle konglomerat.

3. Med henblik på beregning af kapitalkravene som omhandlet i stk. 2, første afsnit, falder følgende enheder inden for anvendelsesområdet for det supplerende tilsyn i den form og i det omfang, det er fastlagt i bilag I

a) kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller accessoriske bankservicevirksomheder som omhandlet i artikel 1, nr. 5 og 23, i direktiv 2000/12/EF

b) forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

c) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som omhandlet i artikel 2, nr. 7, i direktiv 93/6/EØF

d) blandede finansielle holdingselskaber.

4. Ved beregningen af supplerende kapitalkrav til et finansielt konglomerat under anvendelse af metode 1 (»regnskabskonsolidering«) i bilag I beregnes egenkapitalen og solvenskravene for gruppens enheder under anvendelse af de tilsvarende sektorregler på konsolideringens form og omfang som fastsat navnlig i artikel 54 i direktiv 2000/12/EF og bilag 1, 1 B, til direktiv 98/78/EF.

Ved anvendelse af metode 2 og 3 (»fradrag og sammenlægning« hhv. »fradrag af bogført værdi/solvenskrav«) i bilag I tages der ved beregningen højde for den forholdsmæssige andel, der besiddes af moderselskabet eller den virksomhed, der besidder kapitalinteresser i en anden af gruppens enheder. »Forholdsmæssig andel« betyder den del af den tegnede kapital, der direkte eller indirekte besiddes af den pågældende virksomhed.

5. Koordinatoren kan beslutte ikke at medtage en bestemt enhed i beregningen af supplerende kapitalkrav i følgende tilfælde

a) hvis enheden er hjemmehørende i et tredjeland, hvis lovgivning er til hinder for overførsel af de nødvendige oplysninger, uden at dette i øvrigt påvirker sektorreglerne vedrørende de kompetente myndigheders pligt til at nægte tilladelse, hvis de i praksis forhindres i at føre tilsyn

b) hvis enheden er ubetydelig i relation til formålene med det supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat

c) hvis medtagelse af enheden ville være uhensigtsmæssig eller vildledende i relation til formålene med det supplerende tilsyn.

Hvis flere enheder undtages i henhold til første afsnit, litra b), skal de dog medtages, hvis de tilsammen er ikke uvæsentlige.

I det i første afsnit, litra c), omhandlede tilfælde hører koordinatoren de øvrige relevante kompetente myndigheder, før der træffes afgørelse, medmindre det drejer sig om et hastetilfælde.

Hvis koordinatoren undlader at medtage en reguleret enhed i medfør af første afsnit, litra b) og c), kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor enheden er hjemmehørende, anmode den enhed, der er i spidsen for det finansielle konglomerat, om oplysninger, der kan lette tilsynet med den regulerede enhed.

Kapitel 6

»Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig afkast.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 4, § 4, nr. 4, samt §§ 64-67 a i § 3, nr. 2.

Stk. 3. § 1, nr. 4, træder i kraft den 8. oktober 2004.

§ 6 e er en videreførelse af § 6 a i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til § 164 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Forslagets stk. 1, nr. 4, er delvis ny.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ved valget af investeringer opnår en for stor afhængighed af en enkelt modpart. Opdelingen i modparter er skematisk efter virksomhedstype, og der tages således ikke hensyn til en vurdering af risici inden for de enkelte virksomhedstyper og værdipapirtyper m.v. Det vil være op til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse at foretage en sådan vurdering.

Stk. 1, nr. 1 , indebærer, at realkreditobligationer o. lign. obligationer udstedt af en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder højst kan udgøre 40 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 2 , indebærer, at udlån til en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, der er kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, herunder genforsikringsselskaber, under offentligt tilsyn i zone A lande højst kan udgøre 10 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 3 , indebærer, at investeringsforeningsandele i en afdeling af en investeringsforening højst kan udgøre 10 pct. af aktiverne.

I stk. 1, nr. 4 , foreslås det som noget nyt, at ikke-guldrandede ejendomme indgår i begrænsningerne således, at en ikke-guldrandet ejendom højst kan medgå med 5 pct. Hidtil har der ikke været særskilte begrænsninger i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på enkelt ejendomme, der ikke er guldrandede. Disse har været en del af det almindelige aktieloft på 70 pct.

Bestemmelsen indebærer, at det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder højst må udgøre 5 pct. af aktiver.

Stk. 1, nr. 5 , indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond højst kan erhverve aktier i og yde lån til virksomheder eller indbyrdes forbundne virksomheder for 3 pct. af aktiverne. I stk. 4 er det præciseret, at grænsen kun er 2 pct. af aktiverne, når der er tale om mindre virksomheder, hvor egenkapitalen er under 250 millioner kr., eller virksomheden ikke er børsnoteret i zone A lande.

Stk. 1, nr. 6 , indebærer, at ethvert ikke-sikret udlån til virksomheder eller indbyrdes forbundne virksomheder højst må udgøre 1 pct. af aktiverne.

I stk. 2 fastlægges det, at 10 pct. grænsen ikke gælder, hvis en investeringsforening alene investerer i stats- og realkreditobligationer. I stedet medgår investeringsforeningens aktiver efter de begrænsninger, der gælder for stats- og realkreditobligationer. Det vil sige, at der ikke er begrænsninger på statsobligationer, mens realkreditobligationer udstedt af en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder kan medgå med op til 40 pct. af aktiverne.

Stk. 3 omfatter alle ejendomstyper, som ejendomsselskabet investerer i.

Bestemmelsen indebærer, at grænserne for investering i et selskab, der investerer i ejendomme (ejendomsselskaber m.v.) er 5 pct. Bestemmelsens krav om alene at investere i ejendomme betyder ikke, at det pågældende ejendomsselskab ikke kan have andre aktiver end ejendomme. Disse aktiver skal imidlertid udgøre en mindre andel og være guldrandede. Det vil sige, at et ejendomsselskab f.eks. kan have stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender i et pengeinstitut.

Stk. 4 indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond højst kan erhverve aktier i og yde lån til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for 2 pct. af aktiverne, når der er tale om mindre virksomheder, hvor egenkapitalen er under 250 millioner kr., eller virksomheden ikke er børsnoteret i zone A lande. Grænsen på 250 millioner kr. beregnes med udgangspunkt i den senest aflagte årsrapport med korrektion af gennemførte kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser.

Stk. 5 indebærer, at hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i en dattervirksomhed gælder henholdsvis 3 pct. og 5 pct. begrænsningen i henholdsvis stk. 1, nr. 5, og stk. 3 ikke. Bestemmelsens anden del indebærer, at hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i et selskab, der alene har til formål at investere i stats- og realkreditobligationer, er denne investering ikke omfattet af 5 pct. grænsen i § 6 e, stk. 1, nr. 4. Ved sådanne investeringer kan Lønmodtagernes Dyrtidsfond opfatte investeringen i dattervirksomheden, som investering i de underliggende obligationer.

Til § 6 f

§ 6 f er en videreførelse af § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 6 b i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen i stk. 2 om undtagelse fra begrænsningsbestemmelser i kapitlet er dog udvidet. Stk. 2 er således ændret, så den svarer til § 166 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at lønmodtageres indeståender, som er placeret i investeringspuljer, ikke er omfattet af visse af bestemmelserne i kapitel 4 om begrænsning af risici. Det vedrører § 6, stk. 2, om valutakurs- og renterisici, § 6 d om koncentration af en bestemt aktivklasse og § 6 e om store modpartsrisici.

Til § 6 g

Med forslaget præciseres, at tilskrivning af resultatet sker ved hvert puljevalg minimum én gang årligt.

I stk. 1 foreslås en konsekvensændring som følge af den gældende § 6 b i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forslaget er flyttet til § 6 f.

I stk. 2 foreslås en redaktionel ændring således, at »første gang for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000« udgår, da den nævnte periode er passeret.

I stk. 3 foreslås det direkte fastsat, at udbetalinger i løbet af et regnskabsår forrentes fra seneste valg til udbetalingstidspunktet med periodens opgjorte resultat.

Til § 6 h

§ 6 h er en videreførelse af § 6, stk. 12, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til § 168 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan give tidsbegrænsede dispensationer til, at andre aktiver end de i § 6 b nævnte 13 aktivklasser kan indgå blandt aktiverne, samt dispensation for begrænsningerne for modpartrisici efter forslagets § 6 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

Til § 7

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den senest offentlige ejendomsvurdering,

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig afkast.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 6 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Finansielle kontrakter skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 6 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr.6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund,

13) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 13 eller 14.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

Stk. 6. Højst 70 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, jf. § 6 a, stk. 6 og 8, dog således, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto, som er placeret i investeringspuljer, jf. §§ 6 b og 7 og investeret i aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, ikke indgår i beregningen.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 20 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.

Stk. 12. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Stk. 13. Stk. 5 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 14. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdi-papirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglerselskab.

Stk. 3. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 6 b, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 6 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7-12, eller § 6 b, stk. 2, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

§ 6 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Finansielle kontrakter skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 4, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6, 7-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver .

§ 6 e. Følgende grænser i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 6, 8- 9 og 11-12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut , som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) , jf. § 6 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 6 b. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og kan tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. Investeringspuljerne skal sammen med fondens øvrige midler forvaltes og placeres i overensstemmelse med § 6, stk. 2-5.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer, herunder regler om administration, regnskab og revision samt om kundeinformation.

§ 6 f. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og kan tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte investeringspuljer finder § 6, stk. 2, og §§ 6 d og 6 e ikke anvendelse.

§ 6 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af fondens resultat, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 f.

Stk. 2. Resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår forrentes fra seneste valg til udbetalingstidspunktet med periodens opgjorte resultat.

§ 6 h. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 6 b, § 6 d, stk. 1, nr. 6, og § 6 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 6 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i en dattervirksomhed registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglerselskab.

Stk. 3. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 6 b, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 6 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7-12, eller § 6 b, stk. 2, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6, 7-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver .

§ 6 e. Følgende grænser i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 6, 8- 9 og 11-12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut , som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) , jf. § 6 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A, eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 6 b, stk. 2-3, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen med hensyn til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 6 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

§ 6 f. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og kan tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte investeringspuljer finder § 6, stk. 2, og §§ 6 d og 6 e ikke anvendelse.

§ 6 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af fondens resultat, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 f.

Stk. 2. Resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår forrentes fra seneste valg til udbetalingstidspunktet med periodens opgjorte resultat.

§ 6 h. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 6 b, § 6 d, stk. 1, nr. 6, og § 6 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

Artikel 7

Risikokoncentration

1. Medmindre andet er fastsat i sektorreglerne, føres der supplerende tilsyn med risikokoncentrationen i de regulerede enheder i et finansielt konglomerat i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 9, stk. 2-4, i afdeling 3 i dette kapitel og i bilag II.

2. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt, og mindst en gang årligt, rapporterer til koordinatoren om alle væsentlige risikokoncentrationer i konglomeratet i overensstemmelse med reglerne i denne artikel og i bilag II. De nødvendige oplysninger forelægges koordinatoren af den regulerede enhed, som omhandlet i artikel 1, der er i spidsen for det finansielle konglomerat, eller, hvis det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed som omhandlet i artikel 1 i spidsen, af det blandede finansielle holdingselskab eller af den regulerede enhed i det finansielle konglomerat, der er identificeret af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder og det finansielle konglomerat.

Disse risikokoncentrationer er underlagt tilsynsmæssig overvågning foretaget af koordinatoren i overensstemmelse med afdeling 3.

3. Indtil der sker en yderligere harmonisering af fællesskabslovgivningen, kan medlemsstaterne opstille kvantitative grænser eller tillade deres kompetente myndigheder at opstille kvantitative grænser eller træffe andre tilsynsmæssige foranstaltninger, der er egnet til at nå formålene med det supplerende tilsyn, for så vidt angår alle former for risikokoncentration i konglomeratet.

4. Hvis et finansielt konglomerat ledes af et blandet finansielt holdingselskab, gælder sektorreglerne vedrørende risikokoncentration i den mest betydningsfulde finansielle sektor i det finansielle konglomerat, hvis en sådan forefindes, for denne sektor som helhed, herunder det blandede finansielle holding- selskab.

Kapitel 7

»Kapitel 7

Administration

Administration

Kapitel 7 a

»Kapitel 7 a

Årsregnskab og revision

Årsrapport og revision

§ 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1) afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 6 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper, og

2) investeringspuljer omfattet af § 6 f, stk. 1.«

4. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Årsrapport og revision

§ 7

Stk. 1. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uansat forbuddet i § 24 b, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, samt § 63, jf. § 24 b, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Personer omfattet af § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, der ved lovens ikrafttræden har hverv i medfør af § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 31. december 2004. Har Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. juli 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. juli 2004 bevilgede engagement uanset § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 3. Personer omfattet af § 24 d, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, der ved lovens ikrafttræden har hverv i medfør af § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke er omfattet af § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 31. december 2004. Har Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. juli 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. juli 2004 bevilgede engagement uanset § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 4. Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 24 d, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, ved lovens ikrafttræden har hverv i medfør af §§ 24 i, 24 j og 24 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. juli 2004 har engagement med, kan det pr. 1. juli 2004 bevilgede engagement uanset § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved. denne lovs § 2, nr. 3, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 5. Overgangsreglerne i stk. 2 -4 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 63 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 5 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2.

Stk. 6. Reglerne i § 23 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, § 62 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder kun anvendelse på direktører og bestyrelsesmedlemmer, der tiltræder stillingen eller hvervet efter lovens ikrafttræden.

§ 7 er en videreførelse af § 6, stk. 11, og § 6 b, stk. 3, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til § 169, nr. 1 og 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Efter nr. 1 kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om aktiver, der omfatter flere aktivkategorier. Det er ikke tanken med forslaget at udvide Finanstilsynets bemyndigelse i forhold til den gældende bestemmelse i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse om afgrænsning af værdipapirer omfattet af flere aktivgrupper, der omhandler opdeling af aktieindekserede obligationer og konvertible obligationer. Finanstilsynet agter ikke som følge af dette lovforslag at ændre denne bekendtgørelse.

Efter nr. 2 kan Finanstilsynet udstede nærmere regler for investeringspuljer.

Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse om puljeinvestering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Finanstilsynet agter ikke som følge af dette lovforslag at ændre denne bekendtgørelse.

Til nr. 4

Til § 8

§ 7. Fondens overskud tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af Fondens overskud, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 b.

Stk. 2. Overskud fra investeringspuljer tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue, første gang for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A, eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i et datterselskab, der er omfattet af § 6 b, stk. 2-3, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen med hensyn til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 6 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

§ 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1) afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 6 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper, og

2) investeringspuljer omfattet af § 6 f, stk. 1.«

4. Kapitel 5 affattes således

Artikel 8

Transaktioner inden for en gruppe

1. Medmindre andet følger af sektorreglerne, føres der supplerende tilsyn med regulerede enheders, i et finansielt konglomerat, transaktioner inden for gruppen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 9, stk. 2-4, i afdeling 3 i dette kapitel og i bilag II.

2. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst en gang årligt rapporterer til koordinatoren om alle væsentlige transaktioner inden for gruppen af regulerede enheder i et finansielt konglomerat i overensstemmelse med reglerne i denne artikel og i bilag II. Hvis de tærskler, der omhandles i bilag II, første afsnit, sidste punktum, ikke er fastlagt, anses en transaktion inden for en gruppe for at være væsentlig, hvis den beløbsmæssigt overstiger 5 % af det samlede kapitalkrav på konglomeratet.

De nødvendige oplysninger forelægges koordinatoren af den regulerede enhed, der som omhandlet i artikel 1 er i spidsen for det finansielle konglomerat, eller, hvis det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, af det blandede finansielle holdingselskab eller af den regulerede enhed i det finansielle konglomerat, der er identificeret af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder og det finansielle konglomerat.

Disse transaktioner inden for en gruppe er underlagt overvågning af koordinatoren.

3. Indtil der sker en yderligere harmonisering af fællesskabslovgivningen, kan medlemsstaterne opstille kvantitative grænser og kvalitative krav med hensyn til et finansielt konglomerats regulerede enheders transaktioner inden for en gruppe eller tillade deres kompetente myndigheder at opstille kvantitative grænser og kvantitative krav eller træffe andre tilsynsforanstaltninger, der tjener til at nå formålene med det supplerende tilsyn.

4. Hvis et finansielt konglomerat har et blandet finansielt holdingselskab i spidsen, gælder sektorreglerne vedrørende transaktioner inden for en gruppe i den mest betydningsfulde finansielle sektor i det finansielle konglomerat for denne sektor som helhed, herunder det blandede finansielle holdingselskab.

Kapitel 8

»Kapitel 8

Fondsanbringelse

Fondsanbringelse

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 8 l.

§ 8 i. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 8 j. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g.

§ 8 k. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 8 g, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 8 l. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 8 m. Med henblik på at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 8 l, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 8 n. Finanstilsynet kan forlange, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller bestyrelse.

§ 8

Stk. 1. Lovens § 1 og § 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvist for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 kan ikke sættes i kraft på Færøerne for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget indeholder ændringsforslag til en række love, som alle relaterer sig til den finansielle sektor.

Forslaget indeholder en ændring af reglerne for finansielle konglomerater (koncerner) i lov om finansiel virksomhed. Formålet hermed er at sikre, der udøves et supplerende tilsyn med disse med henblik på at sikre stabiliteten i det finansielle system og herved beskytte de enkelte kunders og investorers interesser. Baggrunden for ændringen er et direktiv, som i vidt omfang svarer til de nuværende regler i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget indeholder en ændring af videregivelsesreglerne med det formål at sikre danske penge- og realkreditinstitutter samme konkurrencemæssige vilkår, som kreditinstitutter i andre europæiske lande, som Danmark traditionelt sammenlignes med. Forslaget medfører således en udvidelse af muligheden for at videregive fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring.

Med henblik på at beskytte forsikringstagerne foreslås det endvidere at ændre reglerne for forsikringsselskabernes registrering af aktiver. Formålet med forslaget er således at reducere risikoen for, at forsikringskunder ikke får udbetalt erstatning, hvis et forsikringsselskab går konkurs, eller bestanden af forsikringer i et livsforsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse bliver taget under administration.

Herudover indeholder forslaget en ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Formålet hermed er at harmonisere dele af disse love med lov om finansiel virksomhed. Baggrunden herfor er bl.a., at ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i mange tilfælde har samme opgaver som ledelsen i finansielle virksomheder. Forslaget er således et led i den igangværende finansielle lovreform.

2. Indhold

2.1 Konglomeratdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, - i det følge benævnt konglomeratdirektivet - stiller krav om, at der skal føres et supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i et finansielt konglomerat i forhold til, hvad der gælder efter sektordirektiverne. Direktivet stiller bl.a. krav om, at der i finansielle konglomerater altid skal være en basiskapital, der svarer til kapitalkravet beregnet efter bilaget til direktivet. Ligeledes foreskriver direktivet, at risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner skal overvåges af den kompetente tilsynsmyndighed, og at kreditinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i et finansielt konglomerat skal have tilstrækkelige risikostyringsprocedurer og interne kontrolprocedurer.

Direktivets krav svarer i vidt omfang til, hvad der allerede er gældende for finansielle koncerner efter lov om finansiel virksomhed.

I de tilfælde, hvor ændringer i de nuværende regler har været nødvendige for at opfylde direktivets minimumskrav til finansielle konglomerater, er der også foretaget ændringer i de regler, der gælder for finansielle koncerner, der ikke er finansielle konglomerater. Dette er gjort ud fra det hensyn, at der i videst muligt omfang bør gælde ens regler for finansielle koncerner uanset, hvordan de organisatorisk er opbygget.

Koncernreglerne i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved dette forslag, gælder for koncerner, hvor Finanstilsynet efter bestemmelser i de finansielle direktiver er den kompetente tilsynsmyndighed. Reglerne gælder tillige for koncerner, hvor der indgår danske finansielle virksomheder og modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed med hjemsted i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Reglerne gælder dog ikke i sidstnævnte tilfælde, hvis koncernen er underlagt et supplerende tilsyn, der svarer til principperne i de finansielle direktiver.

En delkoncern af en finansiel koncern er som udgangspunkt kun omfattet af koncernreglerne i lov om finansiel virksomhed, hvis der er tale om en delkoncern, hvor modervirksomheden er et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en pengeinstitut-, realkredit-, fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, og modervirksomheden i den finansielle koncern er et forsikringsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er en pengeinstitut-, realkredit-, fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed. Finanstilsynet kan dog i medfør af lov om finansiel virksomhed §§ 170 og 171 kræve delkonsolidering.

2.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger

Det foreslås, at der indføres mulighed for at videregive fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring, herunder løbende kreditvurdering og kreditadministration. Forslaget er begrænset til videregivelse mellem penge- og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, og mellem disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed. Forslaget omfatter også fællesejede penge- og realkreditinstitutter.

Der er ikke efter forslaget mulighed for at udveksle oplysninger med forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med datterselskaber, der f.eks. driver ejendomsmæglervirksomhed.

Risikostyring er et centralt element i driften af penge- og realkreditinstitutter. Forslaget indeholder en udvidelse af muligheden for at videregive fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Der kan i dag alene videregives sædvanlige kundeoplysninger (f.eks. navn, adresse og cpr.nr.) til brug for varetagelse af disse formål.

Penge- og realkreditinstitutter må i Danmark ikke drives i samme virksomhed, hvilket ikke er tilfældet i andre europæiske lande, som Danmark traditionelt sammenlignes med. Ved at tillade udveksling af oplysninger i de nævnte situationer, sikres danske penge- og realkreditinstitutter samme konkurrencemæssige vilkår, som kreditinstitutter i disse lande.

Videregivelse til datterselskaber er begrænset til datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingaktivitet. Denne aktivitet kan den finansielle virksomhed vælge at have i instituttet eller i et datterselskab. Ved at tillade videregivelse til disse datterselskaber opnås det, at institutter sidestilles med hensyn til udveksling af oplysninger, uanset om det vælges at drive aktiviteten i et datterselskab eller i den finansielle virksomhed.

2.3 Harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Med lovforslaget foreslås det, at der sker en generel harmonisering af de pågældende love med lov om finansiel virksomhed. Forslaget er således en del af den igangværende reform af den finansielle lovgivning. Med forslaget bliver hovedsageligt regnskabsreglerne, ledelsesreglerne, dele af tilsynskapitlet samt investeringsreglerne affattet som i lov om finansiel virksomhed.

Som noget nyt for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet – som i lov om finansiel virksomhed - får mulighed for at afsætte direktøren, hvis tilsynet ikke finder, at denne er hæderlig (fit and proper) til erhvervet. Hvis Finanstilsynet derimod skønner, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, meddeler Finanstilsynet dette til beskæftigelsesministeren, som så træffer den endelige afgørelse i sagen.

I forhold til reglerne i lov om finansiel virksomhed, foreslås der ikke indsat en særlig tavshedspligt for medarbejdere hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det er ikke fundet relevant at indføre sådanne bestemmelser for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, da de ikke ligger inde med samme følsomme oplysninger som andre finansielle virksomheder. Hertil kommer, at der i forvejen gælder særlige regler om tavshedspligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, da de er omfattet af de samme bestemmelser om tavshedspligt som andre offentlige myndigheder.

Generelt foreslås det i lovforslaget, at Finanstilsynets kompetence udvides i forhold til i dag. I dag er der forskel på, hvordan der føres tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forhold til de øvrige finansielle virksomheder. Det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel til, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond på en måde, der minder mere om tilsynet med andre finansielle virksomheder. Dette indebærer blandt andet, at Finanstilsynet kan give påbud om ændring af hensættelsesgrundlaget, hvis anmeldte forhold ikke opfylder kravene i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ydelser. For så vidt angår tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommer i økonomiske vanskeligheder, eller Finanstilsynet vurderer, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravet om egnethed og hæderlighed (fit and proper), skal tilsynet efter lovforslaget rette henvendelse til beskæftigelsesministeren.

I forslaget til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås der indsat en særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan have vedtægter.

Lovforslaget er for overskuelighedens skyld affattet som ændringer af flere hele kapitler. I de specielle bemærkninger er der alene kommenteret på de bestemmelser, hvori der er foretaget ændringer. På den måde kan det umiddelbart ses, hvor der er foreslået ændringer af lovene.

Det bemærkes, at der ved lovforslag L 103 af 3. december 2003 er fremsat forslag til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Visse bestemmelser ændres i såvel dette forslag som L 103, hvorfor der kan opstå behov for at ændre dette forslag, når L 103 er vedtaget.

2.4 Sparevirksomheder

Ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse af 23. november 2001 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter, skal sparevirksomheder udarbejde en årsrapport. Ændringen af lovens § 341 medfører, at sparevirksomheder skal indsende denne årsrapport til Finanstilsynet, således at Finanstilsynet er informeret om indholdet af årsrapporten. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal samtidig indsendes til Finanstilsynet. Bestemmelserne om indsendelse af årsrapport og indsendelse af revisionsprotokollat er nye for sparevirksomheder, men svarer til bestemmelser, der gælder for øvrige finansielle virksomheder.

2.5 Registrering af aktiver

Efter lov om finansiel virksomhed § 159 skal forsikringsselskaber og pensionskasser have aktiver, der svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Tidligere har man ved opgørelsen af disse hensættelser fratrukket den del af hensættelserne, som var genforsikret. Det foreslås, at forsikringsselskaber fremover skal registrere aktiver for de forsikringsmæssige hensættelser brutto, altså uden fradrag af genforsikringsandelen. Herved opnås der større sikkerhed for, at kunderne får udbetalt erstatning, hvis selskabet kommer i krise.

2.6 Realkreditfonde

Med lovforslaget får realkreditfonde mulighed for at ændre deres formål i forbindelse med en afvikling af det underliggende aktieselskab (den finansielle virksomhed). Dette er en specialregel i forhold til den generelle fondslovgivning, hvorefter erhvervsdrivende fonde kun kan ændre deres formål, når dette er udlevet eller umuligt at efterleve. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en fond ikke tvinges til at blive opløst, når den finansielle virksomhed afvikles.

2.7 Øvrige ændringer

Forslaget indeholder en række konsekvensændringer som følge af ændringer i aktieselskabsloven. Det foreslås blandt andet, at lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 2, og § 227 ophæves. Det sker som konsekvens af en ændring i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, hvorefter aktieselskaber i forbindelse med fusion kun er forpligtede til at udarbejde en mellembalance i de tilfælde, hvor underskrift af fusionsplanen foreligger mere end 6 måneder efter det senest aflagte regnskab.

Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring af retsstillingen i forhold til den retsstilling, der tidligere var gældende for aktieselskaber omfattet af bank- og sparekasseloven. Ændringen af bestemmelsen i aktieselskabsloven sikrer, at det bliver muligt for finansielle virksomheder, der er aktieselskaber, at fusionere i 2. halvår, til trods for at finansielle virksomheders regnskabsår følger kalenderåret.

Herudover sikrer forslaget, at lov om finansiel virksomhed tager højde for, at der i fremtiden kan stiftes europæiske selskaber, som også er finansielle virksomheder. Der henvises til det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag til lov om administration af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).

Endelig indeholder forslaget en bestemmelse, som sikrer, at overtrædelser af artikel 3-5 i forordning nr. 2560/2001/EF om grænseoverskridende pengeoverførsler straffes med bøde.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Sparevirksomheder får med forslaget pligt til at indsende årsrapporter til Finanstilsynet. I praksis sender sparevirksomhederne allerede i dag deres regnskaber. Med forslaget harmoniseres reglen med den pligt, der gælder for andre finansielle virksomheder. Der er i dag 12 sparevirksomheder, der bliver omfattet af bestemmelsen.

Med lovforslaget får koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, pligt til én gang årligt at indberette alle engagementer, der udgør mere end 10 % af koncernens basiskapital til Finanstilsynet. Bestemmelsen er en del af gennemførslen af konglomeratdirektivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med finansielle konglomerater (konglomeratdirektivet), dele af Rådets direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (1. skadesforsikringsdirektiv), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kreditinstitutdirektivet), samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF om livsforsikring (livsforsikringsdirektivet).

Endelig gennemfører lovforslaget en bestemmelse, der sikrer, at Danmark opfylder artikel 7 i forordning nr. 2560/2001/EF om grænseoverskridende pengeoverførsler.

7. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Erhvervsdirektoratet, Grønland, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansstyrelsen, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Revisionschefkredsen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Værdipapircentralen A/S, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ja

1 time pr. virksomhed

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med finansielle konglomerater (konglomeratdirektivet), dele af direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (1. skadesforsikringsdirektiv), dele af direktiv 98/78/EF om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet), dele af direktiv 2000/12/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kreditinstitutdirektivet), samt dele af direktiv 2002/83/EF om livsforsikring (livsforsikringsdirektivet).

Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om strafansvar for overtrædelse af forordning nr. 2560/2001/EF om grænseoverskridende pengeoverførsler.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der i EU-fodnoten til loven indsættes en henvisning til konglomeratdirektivet. Herved sikres, at det ved fremtidig lovbekendtgørelser kommer til at fremgå, at lov om finansiel virksomhed også gennemfører dette direktiv i dansk ret.

Til nr. 2

Det foreslås, at henvisningerne til § 46 og § 49 i § 1, stk. 4, ophæves, da henvisningerne er forkerte.

Til nr. 3

Efter lov om finansiel trådte i kraft 1. januar 2004 er det ikke længere muligt at etablere nye sammenslutninger af andelskasser. Den foreslåede bestemmelse præciserer, at medlemmer i den allerede eksisterende Sammenslutning af Danske Andelskasser i fællesskab kan opfylde lovens krav, som det var tilfældet efter bank- og sparekasseloven.

Til nr. 4

Med Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) bliver det muligt at stifte europæiske selskaber (SE-selskaber) i alle medlemsstaterne. For en uddybning af baggrunden og indholdet af forordningen og den danske administration af forordningen henvises til det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag til lov om administration af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).

Et SE-selskab kan efter forordningen vælge at være organiseret efter det en-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 43-45, eller det to-strengede ledelsessystem, jf. artiklerne 39-42.

For det ledelsessystem, der ikke allerede er gældende i medlemsstaterne, kan medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger, dvs. supplerende regler i national ret, jf. forordningens artikel 39, stk. 5, og artikel 43, stk. 4. I ovennævnte forslag kategoriseres det danske ledelsessystem som et-strenget.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at fastlægge hvilke ledelsesbestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der skal finde anvendelse på hvilke organer, hvis et europæisk selskab ønsker et to-strenget ledelsessystem og samtidig har tilladelse som finansiel virksomhed fra Finanstilsynet. I ovennævnte lovforslag om administration af SE-forordningen foreslås som hovedregel, at bestemmelser i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fast i medfør af forslaget. Endvidere foreslås det i ovennævnte forslag at have en hovedregel at falde tilbage på, hvor lovgivningen indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion eller medlemmer heraf. Det foreslås i disse tilfælde, at reglerne i aktieselskaber for bestyrelsen eller medlemmer heraf finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af forslaget.

Den foreslåede stk. 12 medfører, at de nævnte bestemmelser kun finder anvendelse på tilsynsorganet, da der er tale om kontrolopgaver, mens bestemmelser i stk. 13 vil finde anvendelse på både ledelsesorganet og tilsynsorganet. Hvis en bestemmelse ikke er nævnt i stk. 12 og 13, følger den hovedreglen i loven om administration af SE-forordningen.

Til nr. 5 og 6

Litra a gennemfører artikel 2, nr. 14, og artikel 3, stk. 1, i konglomeratdirektivet. Forslaget indebærer ikke, at nye finansielle koncerner bliver underlagt finansielt tilsyn.

Ved den finansielle sektor forstås finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter og accessorisk finansiel virksomhed.

Beregningerne vedrørende balancen foretages på grundlag af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder i henhold til deres årsregnskaber. I beregningen indgår modervirksomhedens forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders balancesum. Hvis der foreligger konsoliderede regnskaber, skal disse dog anvendes i stedet for sammenlagte regnskaber.

Det foreslås, at litra a indføres for at sikre, at alle finansielle konglomerater bliver omfattet af reglerne om finansielle koncerner. Uden den foreslåede litra a ville eksempelvis et finansielt konglomerat, hvor en modervirksomhed er en finansiel holdingvirksomhed efter litra a, ikke være omfattet af reglerne i de tilfælde, hvor modervirksomhedens balance ikke udelukkende eller hovedsageligt vedrører kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis modervirksomheden selv udøver anden virksomhed af betydning.

Litra b viderefører § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed og gennemfører artikel 1, nr. 21, i kreditinstitutdirektivet og artikel 1, nr. 1, litra i, i forsikringsgruppedirektivet.

Ved hovedsageligt forstås, at langt størstedelen af aktiviteten i modervirksomheden består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter. Det beror på en konkret vurdering, om en modervirksomhed er omfattet af litra b. Ved afgørelsen af, om der foreligger en finansiel holdingvirksomhed efter litra b, vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvor stor en andel af modervirksomhedens balance, der udgøres af dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter.

For at undgå pludselige skift i det regelsæt, som en modervirksomhed omfattet af litra a er underlagt, foreslås det i forslagets nr. 6 , at en modervirksomhed, der ikke selv er en finansiel virksomhed, fortsat anses som en finansiel holdingvirksomhed, selvom grænseværdien falder til under 40 pct., hvis mindst 35 pct. af den konsoliderede / sammenlagte balancesum for gruppen vedrører den finansielle sektor. Hvis grænseværdien har været under 40 pct. 3 år i træk, anses modervirksomheden ikke længere som en finansiel holdingvirksomhed.

Forslagets nr. 6 gennemfører konglomeratdirektivets artikel 3, stk. 6.

Til nr. 7

Der er alene tale om en redaktionel ændring, da indholdet af bestemmelse allerede følger af lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 4.

Til nr. 8

Bestemmelsen gennemfører artikel 54 a i kreditinstitutdirektivet, artikel 10 b i forsikringsgruppedirektivet og artikel 13 i konglomeratdirektivet.

Med bestemmelsen indføres et krav om, at ledelsen i en finansiel holdingvirksomhed – ligesom ledelsen i en finansiel virksomhed - skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed, og at ledelsen skal give Finanstilsynet oplysninger om de i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, angivne forhold. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 1-3. Det foreslås dog, at lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 2, nr. 3, ikke finder anvendelse, idet bestemmelsen ikke vurderes at være relevant i forhold til ledelsesmedlemmer i finansielle holdingvirksomheder.

Hvis et medlem af ledelsen i en finansiel holdingvirksomhed omfattes af et af forholdene i lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 2, nr. 1-2 eller 4, kan Finanstilsynet efter lov om finansiel virksomhed § 180 påbyde den finansielle holdingvirksomhed at afhænde kapitalandelene i en finansiel virksomhed.

Til nr. 9, 10, 37 og 43

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i aktieselskabsloven.

Til nr. 11

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører videregivelse af fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring, herunder løbende kreditvurdering og kreditadministration. Det foreslås, at oplysningerne kan videregives mellem penge- og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, og mellem disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber heraf. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

I bestemmelsen foretages en udtømmende opregning af hvilke selskaber, der kan udveksles oplysninger mellem. Det betyder f.eks. at ejendomsmæglervirksomhed, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsvirksomheder ikke er omfattet af bestemmelsen.

Videregivelse kan ske elektronisk. Det medfører, at der kan foretages samkøring og udarbejdes sammenstillinger af oplysninger fra de nævnte virksomheder.

Oplysninger der videregives efter bestemmelsen må kun være tilgængelige for personer, der varetager de opgaver, som oplysningerne videregives til brug for. Oplysningerne må derfor ikke være tilgængelige for medarbejdere, der ikke varetager funktioner i relation til risikostyring.

Risikostyring er et centralt element i driften af penge- og realkreditinstitutter. Forslaget skal styrke disse virksomheders mulighed for at foretage risikostyring.

Efter dansk lov må penge- og realkreditinstitutvirksomhed ikke drives i samme virksomhed. Denne begrænsning gælder ikke i andre europæiske lande. Forslaget bidrager derfor til, at danske penge- og realkreditinstitutter får samme mulighed for at foretage risikostyring som andre europæiske konkurrenter. Samtidig vil forslaget gøre det muligt at videregive fortrolige oplysninger, som det vil være nødvendigt at kunne videregive, hvis institutterne i fremtiden skal benytte de såkaldte Basel II- kapitaldækningsregler.

Det følger allerede i dag af bestemmelsen i § 118, stk.1, i lov om finansiel virksomhed, at sædvanlige kundeoplysninger kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver. Risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration er administrative opgaver, og det er således allerede i dag muligt at videregives sædvanlige kundeoplysninger til brug for varetagelse af disse formål. Forslaget til stk. 1 får derfor alene selvstændig betydning i de tilfælde, hvor der videregives andet end sædvanlige kundeoplysninger. Som eksempel på oplysninger, der ikke kan karakteriseres som »sædvanlige«, og som derfor kan videregives efter forslaget, kan nævnes restancer, misligholdelser, hensættelser, sikkerhedsstillelser, engagementets sammensætning, bevægelser på lån/konti og løbende (fx kvartalsvise) regnskabsoplysninger (som ikke er offentligt tilgængelige og derfor er omfattet af tavshedspligten). Forslaget indebærer, at oplysninger om misligholdelse kan videregives, så snart misligholdelsen konstateres. Der kan ligeledes videregives oplysninger om instituttets egen vurdering af kunden.

Begrebet risikostyring omfatter styring af alle former for risici ved et bestemt kreditengagement med en erhvervskunde. Hvis en erhvervskunde søger om en ændring af engagementet - det kan være en forhøjelse eller en omlæggelse, herunder ændringer i sikkerhedsstillelser - er det vigtigt, både for kunde og kreditgiver, at det sker på grundlag af et fuldstændigt kendskab til den pågældende erhvervskundes økonomiske situation. I kreditvurderingen, der foretages for at vurdere kundens evne til at tilbagebetale en kredit, indgår således alle økonomiske forhold såvel historiske som aktuelle for at kunne vurdere erhvervskundens økonomiske stilling i fremtiden.

Kreditadministration er en del af risikostyringen og er tæt forbundet med kreditvurderingen. Kreditadministration betegner den løbende overvågning af erhvervskundens engagement fx sammenholdt med foreliggende brancheanalyser med henblik på at opfange faresignaler i tide og derved undgå tab.

I praksis vil det typisk være de nyeste oplysninger, som er mest interessante/sigende om virksomhedens aktuelle situation. Men bl.a. fordi der er behov for historiske data, der rækker et antal år tilbage i tiden, for at kunne operere under de kommende nye kapital-krav (Basel II-reglerne), vil det være nødvendigt at gemme data i en længere årrække. Endvidere er historiske data væsentlige for kreditvurderingen bl.a. ved bedømmelse af udviklingen i en virksomheds regnskabstal.

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med de principper, der gælder for de øvrige regler om videregivelse af fortrolige oplysninger i finansielle virksomheder. Det betyder blandt andet, at der kun må videregives oplysninger efter bestemmelsen, hvis det sker til brug for risikostyring, ligesom oplysninger der videregives til brug for risikostyring, ikke må anvendes til andre formål, for eksempel markedsføring og rådgivning.

Reglerne om, at finansielle virksomheder skal opfylde krav om god administrativ praksis, skriftlige forretningsgange på væsentlige aktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer, finder også anvendelse i relation til reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger. Forslaget indebærer ikke, at der nødvendigvis skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der videregives fortrolige oplysninger, men den finansielle virksomhed skal etablere de administrative procedurer, der er nødvendige for, at der ikke sker uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger.

Bestemmelsen omfatter alene oplysninger om erhvervskundeforhold dvs. alle kunder, der driver erhvervsvirksomhed, uanset om dette sker i virksomhedsform eller i personligt regi. Udgangspunktet vil være om kunden har et CVR nr. knyttet til sin virksomhed.

Anvendelsesområdet for persondataloven er som udgangspunkt alene fysiske personoplysninger. Dog beskytter lovens regler om advarselsregistre og kreditoplysningsbureauer samt bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger også virksomheder m.v. I det omfang en erhvervskunde driver sin virksomhed i personlig form, f.eks. som en såkaldt enkeltmandsejet virksomhed, vil persondataloven under alle omstændigheder finde anvendelse.

Nærmere om afgrænsningen til persondataloven

Det følger af § 2 i lov om behandling af personoplysninger, at loven ikke finder anvendelse, hvis der i anden lovgivning, gives den registrerede en bedre retsstilling end efter persondataloven. Af bemærkningerne til denne bestemmelse er det endvidere anført, at persondataloven også finder anvendelse, hvis regler om behandling om personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og ikke strider mod direktivet 95/46/EF om behandling af personoplysninger. (databeskyttelsesdirektivet)

Persondatalovens § 5 bygger på artikel 6 i databeskyttelsesdirektivet og indeholder grundlæggende principper for den dataansvarliges behandling af oplysninger.

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, skal indsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforeneligt med disse formål. Endvidere fremgår det af § 5, stk. 2, 2. pkt., at der ikke må videregives oplysninger i tilfælde, hvor det er uforeneligt med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet. Efter § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Efter § 5, stk. 5, må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens proportionalitetsprincip vil skulle iagttages i forbindelse med konkrete videregivelser af oplysninger. Der er således ikke adgang til i ethvert tilfælde at videregive alle de nævnte oplysninger om erhvervskunder.

Behandling og videregivelse af oplysninger om forhold, der ligger et stykke tilbage i tiden vil ikke i alle tilfælde være forenelige med persondataloven.

Disse regler skal overholdes i forbindelse med behandling og videregivelse af oplysninger til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration.

Det skal i øvrigt anføres, at hvis oplysninger er fremkommet i forbindelse med anvendelse af et betalingsmiddel, følger det af § 13 i lov om visse betalingsmidler, at oplysningerne kun må anvendes, når det er nødvendigt for gennemførelse af en betalingstransaktion samt til brug for rådgivning om hensigtsmæssig anvendelse af betalingsmidler. Sådanne oplysninger må derfor aldrig anvendes til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering eller kreditadministration.

Spørgsmål om, hvorvidt en konkret udveksling af oplysninger om erhvervskunder er i overensstemmelse med persondatalovens § 5, vil kunne efterprøves af Datatilsynet i forbindelse med en klagesag.

Lovforslaget indeholder en præcisering af bestemmelserne i direktivets artikel 7 og persondatalovens 6, der blandt andet regulerer hvornår behandling i form af videregivelse kan finde sted. Præciseringen af artikel 7 adskiller sig fra den præcisering, der er foretaget i persondatalovens regler om videregivelse i forbindelse med kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Præciseringen vurderes imidlertid at ske indenfor direktivets rammer, fordi der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i at penge- og realkreditinstitutter kan varetage risikostyring på et oplyst og veldokumenteret grundlag. Endvidere skal det fremhæves, at både pengeinstitutter og realkreditinstitutter har som kerneområde at udøve kreditvirksomhed. Det betyder, at de oplysninger som institutterne indsamler, relaterer sig til kreditgivning. De oplysninger, der kan videregives efter forslaget, vil derfor alle være oplysninger, der er relevante til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Der henvises i øvrigt til stk. 3, hvoraf følger, at oplysninger om rent personlige forhold ikke kan videregives til brug for risikostyring. Det gælder også i de tilfælde, hvor oplysningerne er af en sådan karakter, at de ville være relevante at anvende i forbindelse med risikostyring, f.eks. oplysning om alvorlig sygdom.

Det følger af § 50, stk.1, nr. 2, jf. § 1, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger, at behandling af oplysninger om erhvervsdrivende med henblik på at advare andre mod at indgå forretningsforbindelser med den pågældende, kræver Datatilsynets forudgående tilladelse. Det foreliggende forslag kan i visse tilfælde give den registrerede en dårligere reststilling, end den der gælder efter lov om behandling af personoplysninger, da der uden forudgående indhentelse af tilladelse fra en offentlig myndighed kan videregives oplysninger om den registrerede, der kan indebære, at den som modtager oplysningerne ikke vil yde et lån til den pågældende.

Forringelsen kan f.eks. indebære, at en ansøgning om udvidelse af en kredit ikke imødekommes, men der eksisterer ikke efter dansk lovgivning en ret til at få bevilget en kredit.

Endvidere skal det anføres, at der i alle tilfælde videregives oplysninger til en modtager, der er underlagt tavshedspligt. Oplysningerne spredes ikke til andre. Der er dermed tale om en kontrolleret form for videregivelse, hvorom de finansielle virksomheder i øvrigt skal fastlægge offentligt tilgængelige retningslinjer, jf. § 122 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen fastslår i stk. 2 , at reglen i stk. 1 tillige finder anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk.1.

Bestemmelsen præciserer i stk. 3 , at oplysninger om rent private forhold ikke kan videregives til brug for risikostyring, medmindre kunder giver sit samtykke til videregivelsen.

Bestemmelsen i stk. 4 fastslår princippet om, at den der modtager fortrolige oplysninger, pålægges tavshedspligt med hensyn til disse.

Til nr. 12

Bestemmelsen viderefører delvist § 130, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Hidtil har forsikringsselskaber kun kunnet medregne såkaldt 3. mandskapital i datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsselskaber til kernekapitalen. Med forslaget får forsikringsselskaber også mulighed for at medregne 3. mandskapital i andre finansielle virksomheder, der er dattervirksomheder eller associerede virksomheder af forsikringsselskabet.

Forslaget er i overensstemmelse med forsikringsgruppedirektivets artikel 9, jf. metode 2 i bilaget til direktivet, som ændret ved konglomeratdirektivet, og er udtryk for en delvis harmonisering af reglerne for forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheders mulighed for at medregne 3. mandskapital til basiskapitalen. Det bemærkes dog, at kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal fradrage kapitalandele i associerede kredit- og finansieringsinstitutter fuldt ud, medmindre kredit- eller finansieringsinstituttet skal konsolideres, og at kreditinstitutter ikke kan medregne 3. mandskapital i associerede kredit- og finansieringsinstitutter.

Ved 3. mandskapital forstås basiskapital indskudt i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed af andre selskaber end koncernvirksomheder. Det er f.eks. særlige bonushensættelser (type A og B) eller ansvarlig lånekapital, der er tale om. Hvis dattervirksomheden ikke er ejet 100 pct. eller der er tale om en associeret virksomhed kan kun en andel svarende til ejerandelen medgå i kernekapitalen. Det vil sige, at ejer et forsikringsselskab 20 pct. af en anden finansiel virksomhed, kan der medregnes 20 pct. af den ansvarlige lånekapital og de særlige bonushensættelser.

Til nr. 13

Der er alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af forslagets nr. 12.

Til nr. 14

Stk. 5 gennemfører artikel 16, stk. 2, i 1. skadesforsikringsdirektiv, artikel 27, stk. 2, i livsforsikringsdirektivet og artikel 6 og bilag 1 i konglomeratdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse følger af forsikringsdirektiverne, som ændret ved konglomeratdirektivet, og vil indebære en mindre stramning af de gældende fradragsregler for forsikringsselskaber, idet forsikringsselskaber efter de gældende regler ikke skal fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i finansieringsinstitutter, der ikke er finansielle virksomheder, i kernekapitalen. Reglen vil eksempelvis indebære, at et forsikringsselskab vil skulle fradrage sine direkte og indirekte ejede kapitalandele i et datterselskab, der udøver udlåns- eller leasingaktivitet, mens forsikringsselskabets direkte og indirekte ejede kapitalandele i eksempelvis en investeringsforening ikke vil skulle fradrages.

Med den foreslåede regel vil fradragene for forsikringsselskaber tilnærme sig konsoliderings- og fradragsreglerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, om end der fortsat vil være væsentlige forskelle i reguleringen som følge af forskelle i de bagvedliggende direktiver.

Med det foreslåede 3. pkt. sikres det, at indirekte ejede kapitalandele, der allerede er fradraget i et datterselskab eller et associeret selskab, ikke skal fradrages i forsikringsselskabet.

For at sikre at det foreslåede fradrag kun rammer situationer, som er tænkt omfattet af forsikringsdirektiverne, som ændret ved konglomeratdirektivet, foreslås det i 4. pkt., at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan bestemme, at direkte og indirekte ejede kapitalandele ikke skal fradrages. Finanstilsynet kan kun give en sådan dispensation, hvis forsikringsselskabet kan påvise, at der ikke er tale om en omgåelse af de forskellige regler om fradrag for kapitalandele i finansieringsinstitutter, og hvis dispensationen er mulig efter forsikringsdirektiverne, som ændret ved konglomeratdirektivet.

Stk. 6 gennemfører artikel 16, stk. 2, i 1. skadesforsikringsdirektiv og artikel 27, stk. 2, i livsforsikringsdirektivet.

Bestemmelsen indebærer, at et forsikringsselskabs midlertidige erhvervelse af kapitalandele i finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter ikke skal fradrages i kernekapitalen, hvis erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion af den finansielle virksomhed eller finansieringsinstituttet. Kravet om, at der skal være tale om en rekonstruktion indebærer, at der skal være tale om en kapitalforhøjelse i den virksomhed, som skal rekonstrueres. Der skal således være indskudt ny kapital, hvis et forsikringsselskab skal kunne undlade at foretage fradrag. En erhvervelse anses for at være midlertidig i den periode, hvor det ikke er muligt at afhænde kapitalandelene, som forsikringsselskabet har indskudt i den finansielle virksomhed under rekonstruktionen.

Bestemmelsen svarer til, hvad der foreslås i nr. 22, for finansielle holdingvirksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Til nr. 15

Bestemmelsen gennemfører artikel 6 og bilag 1 i konglomeratdirektivet.

Efter konglomeratdirektivet skal koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, kapitaldække direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede forsikringsselskaber, kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter efter reglerne i direktivets bilag 1.

Ifølge de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal ovennævnte koncerner kapitaldække direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsselskaber efter reglen i lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 1, jf. lov om finansiel virksomhed § 170. Det er ligeledes fastsat i de gældende regler, at den del af ovennævnte koncerner, der skal konsolideres efter kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed, vil skulle fradrage den konsoliderede koncerns direkte ejede kapitalandele i andre kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter efter reglerne i lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 170.

Sidstnævnte regler indebærer, at en af de ovennævnte koncerner kan have en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller et finansieringsinstitut, uden at skulle fradrage kapitalandelene i selskabet. Dette vil eksempelvis kunne ske i en koncern, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, der ejer 100 pct. af aktiekapitalen i et forsikringsselskab, som ejer 16 pct. af kapitalen i et realkreditinstitut, og hvor moderpengeinstituttet også ejer 9 pct. af kapitalen i realkreditinstituttet. Efter de gældende regler vil pengeinstituttet ikke skulle foretage fradrag for investeringen i realkreditinstituttet, selvom realkreditinstituttet er en associeret virksomhed af pengeinstituttet, idet reglen i lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 2, kun omfatter direkte ejede kapitalandele.

Efter den foreslåede nr. 15 vil et moderpengeinstitut for fremtiden skulle fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt finansieringsinstitutter, der ikke har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af instrumenterne nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

Med det foreslåede 3. pkt. sikres det, at indirekte ejede kapitalandele, der allerede er undtaget eller fradraget med et beløb svarende til solvenskravet eller fuldt ud i et datterselskab eller et associeret selskab, ikke skal fradrages i pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet.

Den foreslåede regel indebærer således, at kapitalandelene i et tilfælde, hvor et pengeinstitut ejer et forsikringsselskab 100 pct., og forsikringsselskabet ejer 20 pct. af kapitalen i et realkreditinstitut, der ejes 9 pct. af pengeinstituttet, skal fradrages af forsikringsselskabet med et beløb svarende til 20 pct. af solvenskravet i realkreditinstituttet, ligesom pengeinstituttet vil skulle fradrage de resterende 9 pct. af kapitalandelene i realkreditinstituttet.

Til nr. 16-20 og 23

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets nr. 15.

Til nr. 21

I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller en pengeinstitut-, realkredit-, fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed skal forsikringsselskabers dattervirksomheder, der er kredit- eller finansieringsinstitutter, konsolideres med modervirksomheden, jf. lov om finansiel virksomhed § 177, stk. 2. I koncernens basiskapital vil solvenskravet – med reduktion af værdien af 3. mandskapital - i forsikringsselskaber skulle fradrages i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 1.

Til illustration af de gældende regler kan nævnes et eksempel på en koncern, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, som 100 pct. ejer et forsikringsselskab, der 100 pct. ejer et pengeinstitut. Pengeinstituttets / koncernens basiskapital før fradrag udgør 320 mio. kr., mens basiskapitalen før fradrag for forsikringsselskabet udgør 200 mio. kr. Basiskapitalen er opgjort før fradrag og består kun af egenkapital. Solvenskravet for pengeinstituttet udgør 160 mio. kr., mens solvenskravet for forsikringsselskabet udgør 100 mio. kr., og solvenskravet for datterpengeinstituttet udgør 80 mio. kr.

I basiskapitalen for koncernen skal solvenskravet med reduktion af værdien af 3. mandskapital i forsikringsselskabet fradrages. Basiskapitalen skal således reduceres med 180 mio. kr. svarende til solvenskravet for forsikringsselskabet (100 mio. kr.) reduceret med forskellen mellem forsikringsselskabets basiskapital efter fradrag for solvenskravet i datterpengeinstituttet (200 mio. kr. minus 80 mio. kr.) og indre værdi (200 mio. kr.). Solvenskravet for koncernen kan beregnes til 240 mio. kr. svarende til summen af solvenskravene i pengeinstitutterne.

Af eksemplet fremgår det, at koncernen både skal konsolidere pengeinstitutterne og fradrage solvenskravet i datterpengeinstituttet.

For at undgå dette »dobbelte solvenskrav« foreslås det, at basiskapitalen i lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres før fradrag efter lov om finansiel virksomhed § 131, stk. 2, nr. 2, hvis de pågældende virksomheder indgår i konsolideringen efter kapitel 12.

Til nr. 22

Bestemmelsen gennemfører artikel 34, stk. 2, 2. afsnit, i kreditinstitutdirektivet.

Bestemmelsen skal forstås på samme måde som den foreslåede lov om finansiel virksomhed § 131, stk. 6, jf. dette forslags nr. 14.

Til nr. 24

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets § 162, stk. 1, nr. 14, jf. dette forslags § 1, nr. 26. Det smalle begreb værdipapirer er i denne sammenhæng tillige forslået erstattet med den bredere betegnelse aktiver.

Til nr. 25

Det foreslås, at forsikringsselskaber fremover skal registrere aktiver for de forsikringsmæssige hensættelser brutto mod tidligere alene for de forsikringsmæssige hensættelser med fradrag for genforsikringsselskabernes andel (genforsikringsselskabernes andel beregnes som genforsikringsandel af præmiehensættelserne og erstatningshensættelserne).

Ændringen betyder, at forsikringstagerne forlods vil kunne opnå større sikkerhed for deres krav end efter de nugældende regler, hvis forsikringsselskabet går konkurs, idet forsikringstagerne efter § 167, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indtager en separatiststilling til de registrerede aktiver.

Hensigten med ændringen er at reducere risikoen for, at forsikringstagerne ikke får udbetalt erstatning, hvis et forsikringsselskab går konkurs, eller bestanden af forsikringer i et livsforsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse bliver taget under administration.

Til nr. 26

Det foreslås som en konsekvens af ændringen i § 161, stk. 1, nr. 2, jf. dette forslags § 1, nr. 25, at genforsikringsandele skal kunne indgå i registeret for registrerede aktiver.

Med ændringerne i forslagets nr. 26 indplaceres genforsikringsandele blandt de mulige aktiver, der kan anvendes til at dække hensættelserne med.

Tilgodehavender og genforsikringskontrakter indgået med forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade kan indgå. Ved investment grade forstås en rating, der hos de anerkendte ratingvirksomheder overstiger BBB. Foreligger der to forskellige ratings tages udgangspunkt i den laveste rating. Foreligger der over to forskellige ratings tages udgangspunkt i de to højeste ratings; blandt disse ratings vælges den laveste.

Værdien af genforsikringsselskabernes andel ansættes til genforsikringsandel af præmiehensættelserne og genforsikringsandel af erstatningshensættelserne. Dette svarer til den værdi, genforsikringsandelen hidtil er blevet tillagt ved beregning af hensættelser for egen regning.

Denne ændring foreslås for at undgå, at ændringen ifølge lovforslagets nr. 25 skærper kravene til selskabernes kapital, hvilket ville hæmme selskabernes incitament til at tegne genforsikring,

Markedet for genforsikring er internationalt, og kontraktvilkårene er typisk fastsat som standardkontrakter, om end indholdet kan justeres når kontrakten indgås efter aftale mellem genforsikringsselskabet og forsikringsselskabet.

Mange genforsikringskontrakter har indbygget såkaldte default-klausuler, der betyder, at genforsikringskontrakten bortfalder i visse situationer. Disse situationer er typisk, hvis et selskab går konkurs, træder i betalingsstandsning eller forsikringsbestanden bliver taget under administration.

Hvorvidt og i hvilket omfang genforsikringskontrakterne dækker i ovennævnte særlige tilfælde, afhænger af den enkelte kontrakts udformning.

Værdien af genforsikringskontrakten vil indtil videre være den periodiserede præmie, uanset at kontrakterne kan have forskellig dækning i de nævnte situationer. Der foregår i øjeblikket i EU-regi overvejelser om at regulere genforsikringsvirksomhed samt overvejelser om regnskabsregler, og dette kan muligvis lede til en anden værdiansættelse.

Til nr. 27

Forslaget er en konsekvensændring af forslagets nr. 26. Bestemmelsen indebærer, at genforsikringsandele indgår i aktieloftet, hvorefter ikke-guldrandede aktiver (aktier mv.) højst må udgøre 70 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Til nr. 28

Bestemmelsen skal sikre, at der sker en vis spredning i et forsikringsselskabs aftaler om genforsikringskontrakter med forskellige genforsikringsselskaber.

Grænsen svarer til det maksimale tilgodehavende et forsikringsselskab kan have med kreditinstitutter og andre forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet af zone A, jf. § 164, stk. 1, nr. 2. Dog er genforsikringsandele ifølge forslaget ikke omfattet af § 163, stk. 1, nr. 5, hvorefter investeringer i virksomheder mv. som defineret i § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, der udgør mere end 5 pct. højst må udgøre 40 pct.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets nr. 28.

Til nr. 30

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, nr. 19, og artikel 7 i konglomeratdirektivet.

Med bestemmelsen indføres der en pligt for koncernen til at indberette koncernens engagementer, der uvægtet overstiger 10 pct. af koncernens basiskapital. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet kan følge udviklingen i en koncerns væsentligste engagementsrisici.

Finanstilsynet vil i konkrete tilfælde med henvisning til lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 1, kunne kræve yderligere oplysninger om andre væsentlige koncernrisici end koncernens engagementer.

Til nr. 31 og 32

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets nr. 8.

Til nr. 33

Bestemmelsen gennemfører artikel 2, nr. 18, og artikel 8 i konglomeratdirektivet.

Bestemmelsen svarer til den nugældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 181, stk. 1, bortset fra, at personkredsen omfattet af bestemmelsen er udvidet. Bestemmelsen omfatter således nu også transaktioner mellem virksomheder, hvor der består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/649/EF (syvende selskabsdirektiv), eller hvor der er snævre forbindelser.

Snævre forbindelser skal forstås i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17.

Hjemlen i det foreslåede stk. 1 vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen af vilkårene for koncerninterne transaktioner samt til den finansielle virksomheds ledelse og revisor i forbindelse med disse transaktioner. Det forventes, at reglerne – bortset fra udvidelsen af personkredsen omfattet af reglerne – vil svare til den gældende bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner.

Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet af bestemmelsen, herunder alle engagementer, såsom lån og garantier, køb og salg af aktiver samt aftaler om administration eller porteføljemanagement etc.

Til nr. 34 og 36

Ophævelsen af bestemmelserne i § 204, stk. 2, og § 227 sker som konsekvens af en ændring af aktieselskabslovens § 134 a, stk. 2, hvorefter et aktieselskabs fusionsplan skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår. Fusionens regnskabsmæssige virkning sker fra tidspunktet for det fortsættende selskabs åbningsbalance.

Ændringen af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 a, stk. 2, sikrer således, at det bliver muligt for finansielle virksomheder, der er aktieselskaber, at fusionere i 2. halvår, til trods for at finansielle virksomheders regnskabsår følger kalenderåret.

Som konsekvens af ændringen i aktieselskabslovens § 134 a, stk. 2, kommer kravet om udarbejdelse af reviderede mellembalancer til at gælde generelt for aktieselskaber, i de tilfælde hvor fusionsplanen underskrives mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører. Kravet om en revideret mellembalance flyttes derfor fra lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 2, der ophæves, til aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2.

For så vidt angår finansielle virksomheder, der ikke er aktieselskaber, og dermed ikke er omfattet af aktieselskabslovens bestemmelser (f.eks. spare- og andelskasser), vil der ikke være et krav om at udarbejde en mellembalance, selvom underskrift af fusionsplanen foreligger mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører.

Til nr. 35

Den foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 218 i lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede stk. 2 er ny og svarer til lovens § 210, stk. 5, der gælder for sparekassefonde.

Efter stk. 1 reguleres fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber efter reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde. Forslaget indebærer, at de nævnte fonde ikke skal opfylde kravet om erhvervsaktivitet i lov om erhvervsdrivende fonde.

Formålet med stk. 2 er at sikre, at en fond, som ofte vil have en stor formue, ikke tvinges til at blive opløst og dermed tvinges til at udlodde fondens midler, hvis realkreditaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for at være videreført, og formålet med fonden dermed er udtømt.

Et realkreditaktieselskab kan afvikles ved likvidation, konkurs, overtagelse af aktiver og passiver, fusion eller på anden måde, jf. lov om finansiel virksomhed § 240. Et realkreditaktieselskab, der afvikles ved likvidation eller konkurs, er ved afviklingen ophørt. Hvis et realkreditaktieselskab afvikles ved fusion, ved at realkreditaktieselskabet fusionerer med et andet realkreditinstitut som det fortsættende realkreditinstitut, jf. lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, skal det vurderes, om realkreditaktieselskabet kan anses for at være videreført. Denne vurdering tager udgangspunkt i størrelsesforholdet mellem de realkreditinstitutter, der fusioneres. Hvis hovedparten af det fortsættende realkreditinstituts balance efter fusionen vedrører det overtagende realkreditinstitut, anses realkreditaktieselskabet normalt ikke for at være videreført. Sker afviklingen på anden måde efter lov om finansiel virksomhed § 240 må det bero på en konkret afgørelse, om realkreditaktieselskabet skal anses for at være videreført. Spørgsmålet om, hvornår et realkreditaktieselskab er afviklet og ikke kan anses for at være videreført afgøres af Finanstilsynet.

Når realkreditaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for at være videreført, skal fonden i disse tilfælde kunne fortsætte sin virksomhed, men formål og dertil knyttede bestemmelser i vedtægten skal ændres. De ændringer, som foretages, må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt efter lov om erhvervsdrivende fonde for, at fonden ikke skal tvangsopløses. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der som fondsmyndighed skal tillade de nødvendige ændringer.

Til nr. 38

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 39

Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at sparevirksomhedens reviderede årsrapport skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse af virksomhedens øverste myndighed. Det fremgår af Finanstilsynets bekendtgørelse af 23. november 2001 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter, at sparevirksomheder skal udarbejde en årsrapport. Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at Finanstilsynet modtager årsrapporten til brug for sin tilsynsvirksomhed, herunder kontrol af, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med de gældende regnskabsbestemmelser. Bestemmelsen er ny for sparevirksomheder, men afspejler hidtidig praksis, idet alle sparevirksomheder hidtil har indsendt en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet, ligesom et tilsvarende krav er fastsat for alle andre finansielle virksomheder omfattet af loven.

Ifølge bestemmelsen i stk. 2 skal sparevirksomheden have mindst én ekstern revisor, som skal være statsautoriseret. Bestemmelsen er ny for sparevirksomheder, idet det ikke tidligere har været fastslået, at der skal være tale om en statsautoriseret revisor. Et tilsvarende krav gælder for finansielle virksomheder omfattet af loven.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at en kopi af den eksterne revisions revisionsprotokollat, der er udarbejdet i forbindelse med revideringen af årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1. Bestemmelsen i stk. 3 er ny for sparevirksomheder.

Stk. 4 er en videreførelse af den nuværende § 341.

Til nr. 40

Bestemmelsen gennemfører artikel 56, stk. 7, i kreditinstitutdirektivet, artikel 6, stk. 3, i forsikringsgruppedirektivet og artikel 15 i konglomeratdirektivet.

En anden tilsynsmyndighed kan foretage verifikation af oplysninger afgivet af finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, her i landet til brug for det supplerende tilsyn af en finansiel koncern, som fastsat i kreditinstitutdirektivet, forsikringsgruppedirektivet og konglomeratdirektivet.

Som udgangspunkt vil Finanstilsynet – som hidtil – selv verificere oplysningerne fra den danske virksomhed og videresende oplysningerne til den udenlandske tilsynsmyndighed. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen kan dog, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen.

Til nr. 41

Der er tale om en redaktionel ændring, idet henvisningen til § 72 er faldet ud af påbudsbestemmelsen ved udarbejdelsen af lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Med forslaget sikres, at værdipapirhandlere kan straffes for overtrædelse af bestemmelsen i lighed med den tidligere retstilstand.

Til nr. 42

Med bestemmelsen benyttes adgangen i konglomeratdirektivets artikel 7, nr. 3, hvorefter tilsynet kan træffe andre tilsynsmæssige foranstaltninger for at begrænse risikokoncentrationen i et finansielt konglomerat. Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel koncern at begrænse de risici, som tilsynet måtte identificere efter forslagets nr. 30. Der kan eksempelvis være tale om tilfælde, hvor en finansiel koncern har flere engagementer med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der hver for sig ikke truer de enkelte finansielle virksomheders soliditet, men hvor det samlede engagement kan true koncernens og dermed også de enkelte finansielle virksomheders soliditet.

Med bestemmelsen får Finanstilsynet mulighed for at påbyde en finansiel koncern at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen. Hvis indberetningerne efter forslagets nr. 30 således viser, at en koncern ikke vil overholde koncernens solvenskrav, hvis en eller flere begivenheder indtræffer, vil Finanstilsynet kunne påbyde koncernen at nedbringe koncernens risikoprofil. Finanstilsynet kan eksempelvis give påbud om ikke at udvide engagementet, påbud om at nedbringe engagementet eller påbud om afdækning af risiko.

Til nr. 44

Bestemmelsen i § 389, stk. 2, vedrører de virksomheder, der hidtil har været omfattet af lov nr. 156 af 2. maj 1934 om visse spare og udlånsvirksomheder m.v., med senere ændringer, som er ophævet ved lov nr. 375 af 22. maj 1996, således at disse virksomheder kan fortsætte deres hidtidige virksomhed. Med bestemmelsen forelås, at disse virksomheder enten skal have en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestemmelsen i § 341, stk. 2, jf. dette forslags § 1, nr. 39, gælder derfor ikke for disse virksomheder.

Til nr. 45

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om forsikringsvirksomhed den 1. januar 2004 blev erstattet af lov om finansiel virksomhed.

Til § 2

Til nr. 1

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændrede opbygning af kapitel 8, jf. forslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 2

Til § 18

Stk. 1-3 er en videreførelse af gældende ret.

Stk. 4 giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder som noget nyt om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. En tilsvarende bestemmelse i § 20, stk. 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er udnyttet til at udstede bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Denne bekendtgørelse kan udvides til at omfatte Arbejdsmarkedets Tillægspension med de særlige forhold, der måtte gøre sig gældende for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 19

Stk. 1-2 er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynets hjemmel til at bestemme, om – og i hvilket omfang – anmeldelserne skal være offentlige, præciseres på samme måde som i forslaget til § 18, stk. 4.

Til § 19 a

§ 8 svarer til § 183 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Samtidig svarer stk. 1 til § 18 i årsregnskabsloven, jf. lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. §§ 22, 78 og 102 i årsregnskabsloven.

Dattervirksomheder af Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ikke aflægge årsrapport efter reglerne for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond besidder en eller flere dattervirksomheder og som følge deraf skal udarbejde et koncernregnskab, er koncernregnskabet en del af Lønmodtagernes Dyrtidsfond årsrapport, jf. dette forslag til § 8 l, stk. 2. De overordnede principper for årsrapporten, som fastlægges i loven, gælder således både for det regnskab for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er indeholdt i årsrapporten, og for et eventuelt koncernregnskab.

Til § 8 a

§ 8 a viderefører og er en præcisering af § 8, stk. 2, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til § 184 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til § 8 i årsregnskabsloven.

Til § 8 b

§ 8 b svarer til § 185 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til §§ 9 og 10 i årsregnskabsloven. Kravet om, at årsrapporten skal underskrives af direktion og bestyrelse, findes i § 8, stk. 2, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget til § 8 b tilføjer et krav om en ledelsespåtegning, der skal påføres den samlede årsrapport, og som skal dateres og underskrives.

Til § 8 c

§ 8 a. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 8 c svarer til § 186 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen viderefører den såkaldte »generalklausul« i § 8 a, stk. 1-2, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvorefter årsrapporten skal give et retvisende billede.

Til § 8 d

§ 8 d svarer til § 187 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 12 i årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har relevans for. Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til de oplysninger, som en årsrapport skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede, jf. dette forslags § 8 c. Bestemmelsen præciserer, at det er regnskabsbrugernes informationsbehov, der er vejledende for det retvisende billede.

Til § 8 e

§ 8 e svarer til § 188 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 13 i årsregnskabsloven, og fastlægger de grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten.

Stk. 3 indeholder en undtagelse, hvorefter Lønmodtagernes Dyrtidsfond i særlige tilfælde kan fravige visse af bestemmelserne i stk. 1. Fravigelsesbestemmelsen vil blive fortolket i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 13, stk. 3.

Til § 8 f

§ 8 f svarer til § 189 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastslår, at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdiansættes (måles) til dagsværdi. Begrebet »dagsværdi« er det danske udtryk, der svarer til »fair value« på engelsk. Begrebet er i årsregnskabsloven defineret således: »For et aktiv eller en forpligtelse er dagsværdien det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.«

Hovedreglen i årsregnskabsloven er, at værdiansættelse af aktiver sker til kostpris og nettorealisationsværdien anvendes på forpligtelser. Som en undtagelse herfra skal finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke påtænkes holdt til udløb, dog som hovedregel måles til dagsværdi.

For så vidt angår Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle aktiver (værdipapirer) finder dagsværdiprincippet allerede fuldt ud anvendelse efter de gældende regler. Dette er tilfældet, selv om den formelle hovedregel for værdiansættelse i de gældende regelsæt er, at aktiverne skal værdiansættes til anskaffelsespriser, jf. den gældende § 18, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1014 af 12. november 2002 om årsregnskaber for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Begrundelsen for at indføre en ny hovedregel er derfor, at den nugældende formelle hovedregel (anskaffelsesprisprincippet) i praksis allerede snarere er en undtagelse til værdiansættelse efter et dagsværdiprincip. Det kan derfor virke misvisende at fastholde anskaffelsesprisprincippet som en hovedregel. Samtidig peger udviklingen i international regnskabspraksis i retning af, at flere og flere aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi, idet det antages, at dette fører til mere gennemskuelige og sammenlignelige regnskaber.

Det foreslås i bestemmelsen, at Finanstilsynet har mulighed for at fravige hovedreglen i de regler, der fastsættes i bekendtgørelser udstedt i medfør af forslagets § 8 l. Reglen er formuleret således, for at Finanstilsynet dermed får mulighed for at udstede regnskabsregler, hvorefter dagsværdiprincippet er fraveget for bestemte aktiv- eller forpligtelsestyper, for hvilke det endnu ikke er dansk eller international praksis at anvende dagsværdiprincippet. Dette gælder eksempelvis for værdiansættelsen af inventar o. lign.

Til § 8 g

§ 8 g svarer til § 190 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 14 i årsregnskabsloven.

Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. dette forslag til § 8.

Til § 8 h

§ 8 h svarer delvis til § 191 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er parallel til § 15 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen viderefører § 8, stk. 3, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 8 i

§ 8 i svarer delvis til § 192 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 16 i årsregnskabsloven. I henhold til bestemmelsen skal regnskabet aflægges i danske kroner.

Til § 8 j

§ 8 j svarer til § 193 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 135, stk. 1, i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med gældende regler, at årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer.

Til § 8 k

§ 8 k viderefører og er en præcisering af § 8, stk. 4, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til § 195 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen regulerer kravene til indsendelse af årsrapport til offentlige myndigheder. Årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal indsendes til Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet, så snart der foreligger godkendelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet senest samtidig med, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med denne.

Bestemmelsen indeholder en frist på 4 måneder for indsendelse af årsrapporterne til Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond er der tale om en afkortning af den gældende frist, der er på 6 måneder.

Efter bestemmelsen skal den indsendte årsrapport i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele. Dette svarer til bestanddelene nævnt i forslaget til § 8, stk. 1, og for koncerner tillige bestanddele som følge af krav efter forslaget til § 8 l, stk. 2.

Til § 8 l

§ 8 l svarer til § 196 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form. Det er således fundet hensigtsmæssigt fortsat at fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt. Dette skal ses på baggrund af den regnskabsmæssige udvikling nationalt og internationalt. Denne udvikling, som bl.a. forventes at føre til en øget anvendelse af dagsværdier, må forventes løbende at føre til ændringer af de nationale regnskabsregler. Disse løbende ændringer af de nationale regnskabsregler foretages mest praktisk i bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres nemmere. Hertil kommer den tekniske karakter, som de mere detaljerede regnskabsregler har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.

Bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form svarer til eksisterende bemyndigelser i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I overensstemmelse med hvad der er tilfældet for de gældende regler, er det minimumskrav, der fastsættes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Der vil således fortsat være mulighed for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbekendtgørelsen.

Til § 8 m

§ 8 b. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 8 m svarer til § 197 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 161 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen foreslås indsat i loven for at forebygge misforståelser med hensyn til, om Finanstilsynets muligheder for at påtale overtrædelser og give påbud i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds regnskabsaflæggelse afviger fra de muligheder, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forhold til virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligesom tilfældet er med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed og i årsregnskabsloven, giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform over for overtrædelse af regnskabsreglerne, som har sammenhæng med overtrædelsens grovhed.

Til § 8 n

§ 8 n svarer til § 198 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med gældende regler Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samt hyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættes i form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger.

Stk. 2 er en videreførelse af § 8 a, stk. 6, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 9

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 8 l.

§ 8 a. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

Stk. 5. Opfylder åresregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 5 g-5 j og § 5 l. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette

§ 8 b . Når Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 8 c. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

§ 8 d. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 8 e. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler, udstedt i medfør af § 8 l.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 8 c, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 8 c. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og hér altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 8 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 8 g. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inde for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 8 h. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 8 i. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 8 j. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g.

§ 8 k. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 8 g, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 8 l. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 8 m. Med henblik på at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 8 l, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 8 n. Finanstilsynet kan forlange, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller bestyrelse.

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder åresregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 d. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

§ 8 e. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler, udstedt i medfør af § 8 l.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 8 c, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 8 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 8 g. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inde for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 8 h. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Artikel 9

Interne kontrolmekanismer og risikostyringsprocedurer

1. Medlemsstaterne kræver, at regulerede enheder i et konglomerat har tilstrækkelige risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative regnskabsprocedurer.

2. Risikostyringsprocedurerne skal omfatte

a) forsvarlig styring og ledelse med godkendelse og periodisk gennemgang af strategier og politikker foretaget af de relevante styrende organer i konglomeratet med hensyn til alle de risici, de påtager sig

b) passende strategier til opfyldelse af kapitalkravene for at tage højde for konsekvenserne af deres forretningsstrategi for risikoprofil og kapitalkrav som fastlagt i overensstemmelse med artikel 6 og bilag I

c) passende procedurer med henblik på at sikre, at deres risikoovervågningssystemer er velintegrerede i deres organisation, og at der er truffet alle foranstaltninger til at sikre, at de systemer, der er gennemført i alle de selskaber, der er underlagt supplerende tilsyn, er konsekvente, således at risiciene kan måles, overvåges og kontrolleres på konglomeratplan.

3. De interne kontrolmekanismer skal omfatte

a) passende mekanismer med hensyn til kapitalkrav for at identificere og måle alle væsentlige risici og på passende måde relatere egne midler til risici

b) forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer for at identificere, måle, overvåge og kontrollere transaktionerne inden for gruppen og risikokoncentrationen.

4. Medlemsstaterne sikrer, at der i alle virksomheder, som er underlagt supplerende tilsyn i henhold til artikel 5, findes tilstrækkelige interne kontrolmekanismer, der kan frembringe alle data og oplysninger, som er relevante for det supplerende tilsyn.

5. Koordinatoren fører tilsyn med procedurerne og mekanismerne i stk. 1 til 4.

AFDELING 3

FORANSTALTNINGER TIL RÅDIGHED FOR DET SUPPLERENDE TILSYN

Kapitel 9

»Kapitel 9

Tilsyn

Tilsyn

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser, svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 9, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 9 b. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har snævre forbindelser med.«

5. Efter kapitel 5 indsættes nyt kapitel 5 a

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 9, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 9 b. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har snævre forbindelser med.«

5. Efter kapitel 5 indsættes nyt kapitel 5 a

»Kapitel 5 a

Tilsyn

§ 9 svarer til § 199 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Stk. 2-3 og 5-7 er en videreførelse af gældende ret.

Årsregnskabsloven ophævede kravet om, at børsnoterede og statslige aktieselskaber skal have mindst to revisorer. Herefter kræves mindst én revisor, som skal være statsautoriseret, i de børsnoterede og de statslige aktieselskaber. Tilsvarende ophævede lov om finansiel virksomhed kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst 2 revisorer. Kravet om, at disse selskaber skal have 2 revisorer, gælder dog fortsat i en overgangsperiode indtil 2005.

Efter de gældende regler kræves, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond, i lighed med kravene til børsnoterede og statslige aktieselskaber, skal have mindst to revisorer.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at kravet om to revisorer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ophæves svarende til, hvad der allerede er gennemført for børsnoterede aktieselskaber, for statslige aktieselskaber og for større finansielle virksomheder. To-revisorsystemet skønnes ikke at forbedre kvaliteten af revisionen i et omfang, der kan begrunde kravets bibeholdelse, og udviklingen af de store revisionsfirmaer har gjort det ufornødent at kræve, at revisionsarbejdet deles mellem flere eksterne revisorer. Det vil dog fortsat være gældende i henhold til bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren har mulighed for i særlige tilfælde at kræve en yderligere revisor udpeget. Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der er nogle specielle forhold i regnskabet, som beskæftigelsesministeren vurderer, bør gennemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det kan også være tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.

Efter de gældende regler har muligheden for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunne oprette en intern revision ikke været omtalt, men med det nye stk. 4 er det præciseret, at det er valgfrit om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har en intern revision.

Stk. 8 og 9 indeholder bestemmelser om interne revisions- og vicerevisionschefer. Det er ikke et krav, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har intern revision. Reglerne finder anvendelse, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har valgt at have en intern revisionsafdeling.

I forslaget til det nye stk. 8, er der fastsat en undtagelsesbestemmelse til forslagets § 5 c, stk.1, hvorefter bestyrelsen kan tillade, at personer, som bestyrelsen har ansat, kan udøve andre erhverv eller deltage i driften af anden erhvervsvirksomhed. Undtagelsesbestemmelsen fastslår, at denne mulighed som hidtil ikke omfatter interne revisions- og vicerevisionschefer for så vidt angår revisionsarbejde uden for koncernen samt arbejde inden for koncernen, der ikke er revisionsopgaver. Svarende til de gældende regler giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra reglen om, at interne revisions- og vicerevisionschefer ikke må varetage intern revision i virksomheder uden for koncernen.

Forslaget til stk. 9 fastslår, at bestyrelsens muligheder for at tillade, at den interne revisions- og vicerevisionschef kan udøve andre erhverv uden for koncernen, ikke kan anvendes på en måde, så den interne revision kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Til § 9 a

Stk. 1 og 4 er en videreførelse af gældende ret.

Revisorernes ret til efter den foreslåede § 9 a at deltage i bestyrelsesmøder indebærer, at revisorerne sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at de eksterne revisorer og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eksterne revisor, når denne beder om det. Forslagets § 9 a, stk. 1 og 2, er en videreførelse af den gældende lovs § 9 a, stk. 1 og 2.

Stk. 2 og 3 svarer til dele af § 74 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og skal sikre, at revisorerne er til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot et enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Til § 9 b

§ 9 b svarer til § 200 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

I bestemmelsen fastslås det, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal meddele Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fortsatte aktivitet.

»Snævre forbindelser« er defineret i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17.

Til nr. 5

Det foreslås, at bestemmelserne om tilsyn, som hidtil har været en del af kapitel 5, indsættes i et selvstændigt kapitel 5 a .

Til § 10

Det foreslås, at § 10 ændres således, at bestemmelsen svarer til relevante dele af §§ 344-345 og 351 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

S tk. 1 indeholder en forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at § 4 b, § 4 c, § 5, § 5 a, § 5 b og § 5 c samt kapitlerne 4 og 5 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholdes. For så vidt angår § 4 c, nr. 2, påser Finanstilsynet alene, at der er skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder, der enten er omfattet af de nævnte paragraffer eller udgør en ikke uvæsentlig økonomisk risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ifølge stk. 2 indgår Det Finansielle Virksomhedsråd i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af Finanstilsynet og således også en del af den offentlige forvaltning. Rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter. Ligeledes træffer rådet afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler. Endelig bistår Det Finansielle Virksomhedsråd med Finanstilsynets informationsvirksomhed.

Stk. 3 svarer til den gældende § 10, stk. 4, idet tilsynet dog udvides til at omfatte flere bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Et påbud afpasses Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond reelt har mulighed for at imødekomme påbudet. Der skal være klarhed over, hvornår påbudet er opfyldt. Omvendt skal det være op til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse at udfylde rammerne for, hvorledes et påbud opfyldes.

I stk. 4 foreslås en bestemmelse, der svarer til § 351, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4 a, hvorefter et medlem af bestyrelsen og direktøren skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for at varetage hvervet som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse at afsætte direktøren, hvis Finanstilsynet bliver opmærksom på, at en af de i § 4 a, stk. 2, nævnte situationer foreligger. Forinden der skrides til et så drastisk skridt, vil der blive foretaget partshøring af direktøren og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse. I praksis vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond sandsynligvis oftest dele tilsynets opfattelse og selv foretage afskedigelsen. Der skal gives et passende varsel, som vil give parterne mulighed for at konsultere rådgivere m.v. Fristen skal endvidere give Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for internt at håndtere situationen.

Hvis Finanstilsynet fortsat er af den opfattelse, efter at høring er foretaget, at direktøren er omfattet af et af de tilfælde, der er omfattet af § 4 a, stk. 2, kan Finanstilsynet pålægge Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter.

Det foreslås i stk. 5 , at Finanstilsynet samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver indberetning til beskæftigelsesministeren.

Til § 10 a

Det foreslås, at § 10 a ændres således, at bestemmelsen svarer til § 346 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Det er præciseret i forslaget, at Finanstilsynet alene undersøger de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold, som tilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, stk. 1. De af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter, som ingen relevans har for Finanstilsynets tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil således ikke blive undersøgt.

Det følger af stk. 2 , at der efter en inspektion skal holdes et afsluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse og revisor deltager i mødet.

For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning på en sådan måde, at tilsynet er afskåret fra at træffe afgørelse i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene skal meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder om de forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Hvis konklusionen omfatter områder, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen indeholde krav til fonden om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil. Det er da op til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse at beslutte, om tabsrisikoen er acceptabel, eller om den skal nedbringes. Undladelse af at nedbringe risikoen kan dog i visse tilfælde være i strid med et påbud givet af Finanstilsynet.

Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse og revisor. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at virksomheden har en meget høj risikoprofil.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg fremsende en skriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse og revisor.

Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i stk. 2 omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond lovliggør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til Lønmodtagernes Dyrtidsfond om dens risikoprofil.

Modtagerne af rapporten skal returnere et underskrevet eksemplar af rapporten for dermed at bekræfte, at de er gjort bekendt med indholdet af den. I forbindelse med tilbagesendelsen vil de pågældende samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.

Hvis undersøgelsen ikke har givet anledning til væsentlige konklusioner, er der ikke krav om en rapport, der skal underskrives og tilbagesendes.

Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktion med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til ledelse og revision. Dette brev skal ikke underskrives og tilbagesendes.

I stk. 4 foreslås, at Finanstilsynet samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender rapporten til beskæftigelsesministeren, hvilket svarer til allerede gældende praksis.

Til § 10 b

Det foreslås, at § 10 b ændres således, at bestemmelsen svarer til § 347 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Stk. 1 fastlægger en pligt for Lønmodtagernes Dyrtidsfond til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Efter stk. 2 har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds lokaler.

Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i det af justitsministeren fremsatte lovforslag L 96 af 26. november 2003 om retssikkerhed ved forvaltningens tvangsindgreb og oplysningspligt.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en forudsætning for at håndtere situationen.

Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner.

Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds lokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger.

Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Det følger af stk. 3, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indseende med transaktioner inden for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds koncern, som måtte være af betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds soliditet og medlemmernes sikkerhed.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet endvidere uden retskendelse få adgang til disse virksomheder. For så vidt angår forholdet til Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne under stk. 2.

S tk. 4 medfører, at Finanstilsynet ud over oplysninger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan kræve oplysninger af virksomheder og fysiske personer, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, hvis disse har informationer, som er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed efter loven. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende.

Til § 10 c

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og hér altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3 . Stk Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4 . Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser, svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Artikel 10

Den kompetente myndighed med ansvar for det supplerende tilsyn (koordinatoren)

1. Med henblik på at sikre et korrekt supplerende tilsyn med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat udpeges der én koordinator, der har ansvar for koordinering og udøvelse af det supplerende tilsyn, blandt de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, herunder myndighederne i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedkontor.

2. Udpegningen skal ske på grundlag af følgende kriterier

a) Hvis et finansielt konglomerat har en reguleret enhed i spidsen, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt den regulerede enhed tilladelse i henhold til de relevante sektorregler.

b) Hvis et finansielt konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der udpeges efter følgende principper

i) Hvis moderselskabet for en reguleret enhed er et blandet finansielt holdingselskab, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til denne regulerede enhed i henhold til de relevante sektorregler.

ii) Hvis to eller flere regulerede enheder med hovedkontor i Fællesskabet har samme blandede finansielle holding- selskab som modervirksomhed, og en af disse enheder er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedkontor, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed for den regulerede enhed, som er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.

Hvis to eller flere regulerede enheder, som er aktive i forskellige finansielle sektorer, er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har et hovedkontor, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed for den regulerede enhed, der er aktiv i den mest betydningsfulde finansielle sektor.

Hvis det finansielle konglomerat har to eller flere blandede finansielle holdingselskaber i spidsen, der har hovedkontor i forskellige medlemsstater, og der findes en reguleret enhed i hver af disse stater, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed for den regulerede enhed med den største balancesum, hvis disse enheder tilhører samme finansielle sektor, eller af den kompetente myndighed for den regulerede enhed inden for den mest betydningsfulde finansielle sektor.

iii) Hvis to eller flere regulerede enheder med hovedkontor i Fællesskabet har samme blandede finansielle holding- selskab som modervirksomhed, og ingen af disse enheder er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab har hovedkontor, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den regulerede enhed, som har den største balancesum i den mest betydningsfulde finansielle sektor.

iv) Hvis det finansielle konglomerat er en gruppe uden en modervirksomhed i spidsen og i ethvert andet tilfælde, varetages hvervet som koordinator af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den regulerede enhed, som har den største balancesum i den mest betydningsfulde finansielle sektor.

3. I særlige tilfælde kan de relevante kompetente myndigheder efter indbyrdes aftale tillade undtagelser fra de i stk. 2 omhandlede kriterier, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende disse kriterier under hensyn til konglomeratets opbygning og den relative betydning af dets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden kompetent myndighed til koordinator. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder, inden de træffer afgørelse, give konglomeratet adgang til at fremsætte bemærkninger til afgørelsen.

Artikel 10b

Forsikringsholdingselskabers ledelse

Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder forsikringsholdingselskabets virksomhed, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage denne opgave.«

5) I bilag I, 1 B, indsættes følgende nye stykke

»Hvor der ikke er kapitaltilknytning mellem visse af virksomhederne i en forsikringsgruppe, fastsætter den kompetente myndighed, hvilken forholdsmæssig andel der skal medregnes.«

6) I bilag I, 2, indsættes følgende nye punkt

»2.4a. Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab, der er deltagende selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, anvendes reglerne i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF og i artikel 18 i direktiv 79/267/EØF om fratrækning af sådanne kapitalinteresser mutatis mutandis samt bestemmelserne om medlemsstaternes mulighed for under visse betingelser at tillade alternative metoder og at tillade, at sådanne kapitalinteresser ikke fratrækkes.«

§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 4 b, § 4 c, § 5, § 5 a, § 5 b og § 5 c samt kapitlerne 4 og 5 i denne lov.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 4 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 10 e er en videreførelse af § 10, stk. 7, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås, at § 10 e ændres således, at bestemmelsen svarer til § 372, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, og således at afgørelser truffet af Finanstilsynet efter regler udstedt i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond også kan påklages.

Til § 10 f

Det foreslås, at der som ny § 10 f indsættes en bestemmelse, der henviser til, at §§ 354 og 355 om tavshedspligt og partsstatus i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse på lov om Løndmodtagernes Dyrtidsfond. Partsstatus og partsbeføjelser efter § 355 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

Til nr. 6

Til § 14 a

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan gives Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 10 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter § 10 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 4 b, § 4 c, § 5, § 5 a, § 5 b og § 5 c samt kapitlerne 4 og 5 i denne lov.

Stk. 2 . Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3 . Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte direktøren, der er omfattet af § 4 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 10 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal der afholdes et møde med deltagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 5 g-5 j og § 5 l. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette

§ 10 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 10 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrettes om beretningens indhold.

Stk. 3. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 10 d. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften sættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 10 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 10 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal der afholdes et møde med deltagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan gives Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 10 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter § 10 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

6. § 14 a affattes således

§ 10 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 10 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrettes om beretningens indhold.

§ 10 d. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 10 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 10 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

6. § 14 a affattes således

» § 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, § 8 k og § 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, § 5 a, § 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1, 2 og 3, 1. pkt., § 8 c, § 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, § 10 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

7. Bilag A affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 10 c er en videreførelse af § 10, stk. 3, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet skal afgive en årlig beretning. Det er præciseret i forslaget, at beretningen skal afgives til beskæftigelsesministeren. Finanstilsynet skal som hidtil underrette Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Til § 10 d

§ 10 d foreslås ændret som en konsekvens af den ændrede nummerering i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Til § 10 e

Artikel 11

Koordinatorens opgaver

1. Koordinatorens opgaver i forbindelse med det supple- rende tilsyn omfatter

a) koordinering af indsamling og formidling af relevante eller væsentlige oplysninger under normale forhold og i krisesituationer, herunder formidling af oplysninger, der er af betydning for en kompetent myndigheds tilsyn i henhold til sektorreglerne

b) overvågning og vurdering af et finansielt konglomerats finansielle situation

c) vurdering af overholdelsen af reglerne om kapitalkrav, risikokoncentration og transaktioner inden for en gruppe som omhandlet i artikel 6, 7 og 8

d) vurdering af det finansielle konglomerats opbygning, organisation og interne kontrolsystemer som omhandlet i artikel 9

e) planlægning og koordinering af tilsynsaktiviteter under normale forhold og i krisesituationer i samarbejde med de relevante kompetente myndigheder

f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, der er pålagt koordinatoren i henhold til dette direktiv, eller som følger af anvendelsen af dette direktiv.

For at lette det supplerende tilsyn og basere det på et bredt retsgrundlag iværksætter koordinatoren og de andre relevante kompetente myndigheder samt om nødvendigt andre kompetente myndigheder koordineringsordninger. En koordineringsordning kan pålægge koordinatoren yderligere opgaver og kan præcisere procedurerne for den beslutningsproces, der gælder for de relevante kompetente myndigheder, som er omhandlet i artikel 3 og 4, artikel 5, stk. 4, artikel 6, artikel 12, stk. 2, artikel 16 og 18, og for samarbejdet med andre kompetente myndigheder.

2. Koordinatoren bør, når han har brug for oplysninger, der allerede er givet til en anden kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorreglerne, snarest muligt henvende sig til denne myndighed for at undgå dobbeltarbejde med at indberette til de forskellige myndigheder, der deltager i tilsynet.

3. Uden at det berører muligheden for at delegere særlige tilsynsbeføjelser og -opgaver i henhold til fællesskabslovgivningen, påvirker det forhold, at der er en koordinator med specifikke opgaver i forbindelse med det supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat, ikke de kompetente myndigheders opgaver og ansvar efter sektorreglerne.

Kapitel 11

»Kapitel 11

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Artikel 12

Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder

1. De kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat, og den kompetente myndighed, der er udpeget til koordinator for dette finansielle konglomerat, arbejder tæt sammen. Uden at det berører disse myndigheders respektive ansvar som defineret i sektorreglerne, giver disse myndigheder, uanset om de måtte være etableret i samme medlemsstat, hinanden alle oplysninger, der er væsentlige eller relevante for udførelsen af de andre myndigheders tilsynsopgaver i henhold til sektorreglerne og dette direktiv. I denne forbindelse meddeler de kompetente myndigheder og koordinatoren efter anmodning alle relevante oplysninger og giver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger.

Dette samarbejde omfatter mindst indsamling og udveksling af oplysninger vedrørende følgende punkter

a) identifikation af gruppeopbygningen af alle større enheder inden for det finansielle konglomerat og af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i gruppen

b) det finansielle konglomerats strategi

c) det finansielle konglomerats finansielle situation, navnlig vedrørende kapitalkrav, transaktioner inden for gruppen, risikokoncentration og rentabilitet

d) det finansielle konglomerats betydende aktionærer og ledelse

e) organisation, risikostyring og interne kontrolsystemer i konglomeratet

f) procedurer til indsamling af oplysninger fra enhederne i et finansielt konglomerat og verifikation heraf

g) negative udviklinger i regulerede enheder eller i andre af det finansielle konglomerats enheder, som kan have en alvorlig indvirkning på de regulerede enheder

h) vigtigste sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med sektorreglerne eller dette direktiv.

De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med sektorreglernes bestemmelser også udveksle oplysninger med følgende myndigheder, hvis det er nødvendigt for udøvelsen af deres respektive opgaver vedrørende regulerede enheder i et finansielt konglomerat: centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

2. Uanset de berørte kompetente myndigheders respektive ansvar i henhold til sektorreglerne skal de, inden de træffer afgørelse, høre hinanden om følgende punkter, hvis disse afgørelser er af betydning for andre kompetente myndigheders tilsyn

a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i regulerede enheder i et finansielt konglomerat, der kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse

b) vigtigste sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder.

En kompetent myndighed kan beslutte ikke at foretage høring i hastetilfælde, eller hvor en sådan høring kan skade afgørelsernes effektivitet. I så fald orienterer den kompetente myndighed straks de øvrige kompetente myndigheder.

3. Koordinatoren kan opfordre de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor en modervirksomhed har sit hovedkontor, og som ikke selv foretager det supplerende tilsyn i hen- hold til artikel 10, til at anmode modervirksomheden om oplysninger, som er relevante for udførelsen af koordineringsopgaverne som fastsat i artikel 11, og til at fremsende disse til koordinatoren.

Hvis de i artikel 14, stk. 2, omhandlede oplysninger allerede er givet til en kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorreglerne, kan de kompetente myndigheder med ansvar for det supplerende tilsyn henvende sig til førstnævnte myndighed for at få oplysningerne.

4. Medlemsstaterne giver tilladelse til udveksling af oplysningerne mellem deres kompetente myndigheder indbyrdes og mellem deres kompetente myndigheder og andre myndigheder som omtalt i stk. 1, 2 og 3. Indsamling eller besiddelse af oplysninger vedrørende en enhed i et finansielt konglomerat, som ikke er en reguleret enhed, indebærer ikke, at de kompetente myndigheder skal føre individuelt tilsyn med disse enheder.

Oplysninger modtaget i forbindelse med det supplerende tilsyn og navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder indbyrdes og mellem kompetente myndigheder og andre myndigheder, som er omhandlet i dette direktiv, er underlagt sektorreglernes bestemmelser om tjenstlig tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Artikel 13

Ledelsesorgan for blandede finansielle holdingselskaber

Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder det blandede finansielle holdingselskabs forretninger, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at udføre denne opgave.

Artikel 14

Adgang til oplysninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke inden for deres jurisdiktion findes retlige hindringer for, at fysiske og juridiske personer, der er underlagt supplerende tilsyn – regulerede såvel som uregulerede enheder – indbyrdes udveksler oplysninger, som måtte være relevante for det supplerende tilsyn.

2. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder med ansvar for det supplerende tilsyn ved direkte eller indirekte henvendelse til enhederne i et finansielt konglomerat – regulerede såvel som uregulerede enheder – får adgang til alle oplysninger, som måtte være relevante for det supplerende tilsyn.

§ 14 a fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der kan strafforfølges. Med forslaget strafbelægges de bestemmelser, der svarer til bestemmelser, der er strafbelagt efter lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Samtidig anvendes samme strafferamme. Overtrædelse af enkelte nærmere bestemte bestemmelser kan således straffes med fængsel indtil 4 måneder. Dette er en skærpelse i forhold til den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der alene hjemler bødestraf.

S tk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af lovforslagets forslag til § 10, stk. 4, således, at der kan idømmes straf, hvis et påbud ikke efterkommes.

S tk. 2 indebærer, at der i regler, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne. Straffebestemmelsen skal fremgå af de nævnte regler.

Forældelsesfristen på 5 år i stk. 3, er en forlængelse af fristen i forhold til den almindelige regel på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end 2 års interval, kunne der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser. Den forlængede forældelsesfrist skal således ses i lyset af forslaget om at udvide Finanstilsynets tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til forældelsesfristen i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 7

Bilag A er en videreførelse af bilag A i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bilaget foreslås ændret, så det svarer til § 5, stk. 1, nr. 18, i nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bilaget definerer, hvilke lande der er omfattet af zone A. En ajourført opregning af zone A lande kan fås ved henvendelse til Finanstilsynet.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om grænseoverskridende pengeoverførsler, hvorefter overtrædelser af artikel 3-5 i forordning nr. 2560/2001/EF om grænseoverskridende betalinger i euro straffes med bøde. Efter forordningens artikel 7 har medlemsstaterne pligt til at sikre, at forordningen overholdes. Dette sker ved, at der fastsættes bestemmelser om sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Forordningen om grænseoverskridende betalinger i euro fastsætter regler om størrelsen af de gebyrer, der kan opkræves ved grænseoverskridende betalinger i euro. Forordningen omfatter også grænseoverskridende overførsler i euro fra danske institutter. Hovedprincippet i forordningens artikel 3 er, at de gebyrer, der opkræves ved grænseoverskridende overførsler af euro fra Danmark, ikke må være højere end de tilsvarende gebyrer ved indenlandske overførsler i euro.

Forordningens artikel 4 pålægger institutterne at give kunden oplysninger om de gebyrer, der opkræves for grænseoverskridende og indenlandske betalinger forud for indgåelsen af aftalen om betalingen. Efter forordningen artikel 5 skal instituttet efter anmodning fra kunden oplyse om kundens internationale bankkontonummer og om bankens identifikationsnummer.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.

I stk. 2 foreslås, at regnskabs- og revisionsreglerne i § 2, nr. 4, og § 4, nr. 4, samt §§ 64-67 a i § 3, nr. 2, følger ikrafttrædelsestidspunktet for de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes således af økonomi- og erhvervsministeren. Reglerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2005.

I stk. 3 foreslås det, at bestemmelsen om anvendelse af lov om finansiel virksomhed på europæiske selskaber træder i kraft den 8. oktober 2004. Det svarer til tidspunktet for ikrafttræden af loven om administration af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).

Til § 7

Det forslås, at der indsættes overgangsbestemmelser i forhold til reglerne om ledelsens andre hverv og Arbejdsmarkedets Tillægspensions, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagementer med disse virksomheder samt forbuddet om, at interne revisionschefer ikke må have økonomiske interesser i de virksomheder, de er ansat i. Bestemmelsen svarer til overgangsreglerne i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds har ingen intern revisionschef. Der er derfor ikke indsat en overgangsbestemmelse i lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond.

Det foreslås, at reglerne om egnethed og hæderlighed kun finder anvendelse på ledelsesmedlemmer (direktøren og bestyrelsesmedlemmer) som fra og med den 1. juli 2004 eller senere bliver ansat som direktør eller udpeget som bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1 , at lovene om finansiel virksomhed og om grænseoverskridende pengeoverførsler som udgangspunkt kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelig anordning. Efter stk. 2 kan lovens § 1 dog ikke sættes i kraft for Færøerne for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed, der er færøske særanliggender.

Det foreslås i stk. 3 , at lovens § 3 kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond gælder ikke for Grønland og Færøerne, og kan ikke sættes i kraft for disse landsdele. §§ 2 og 4 i dette forslag, der vedrører ændringer i disse love, er derfor ikke nævnt i forslagets § 8. Det bemærkes dog, at det fremgår af § 38, stk. 2-3, i lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at visse lønmodtagere, der er beskæftigede henholdsvis i Grønland eller på Færøerne, under visse nærmere betingelser er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men dette forslag har ikke betydning for denne bestemmelse.

§ 14 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 5 a, stk. 1 og 3-5, §§ 5 b, 5 d og 5 e, § 5 f, stk. 1, §§ 5 g-l, og § 8 a, stk. 9.

» § 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, § 8 k og § 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, § 5 a, § 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1, 2 og 3, 1. pkt., § 8 c, § 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, § 10 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

Bilag A

7. Bilag A affattes således

Følgende lande er omfattet af zone A

»Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler

Artikel 15

Verifikation

Hvis de kompetente myndigheder ved anvendelsen af dette direktiv i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne om en reguleret eller ureguleret enhed, som er en del af et finansielt konglomerat og hjemmehørende i en anden medlemsstat, anmoder disse de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat om at få verifikationen foretaget.

Myndigheder, der modtager en sådan anmodning, efterkommer anmodningen inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage verifikationen, ved at lade en revisor eller en ekspert foretage den eller ved at give den anmodende myndighed tilladelse til selv at foretage den.

Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen, hvis den ikke selv foretager denne.

Artikel 16

Retshåndhævende foranstaltninger

Hvis de regulerede enheder i et finansielt konglomerat ikke opfylder kravene i artikel 6 til 9, eller hvis kravene er opfyldt, men solvensen ikke desto mindre kan være i fare, eller hvis transaktionerne inden for gruppen eller risikokoncentrationerne udgør en trussel mod de regulerede enheders finansielle situation, stilles der krav om gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger med henblik på snarest muligt at afhjælpe situationen

– af koordinatoren for så vidt angår blandede finansielle holdingselskaber

– af de kompetente myndigheder for så vidt angår regulerede enheder; med det formål skal koordinatoren orientere disse kompetente myndigheder om sine resultater.

Medlemsstaterne kan beslutte, hvilke foranstaltninger deres kompetente myndigheder skal træffe med hensyn til blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog artikel 17, stk. 2.

De berørte kompetente myndigheder, herunder koordinatoren, koordinerer, hvor det er hensigtsmæssigt, deres tilsynsvirksomhed.

Artikel 17

Yderligere beføjelser til de kompetente myndigheder

1. Indtil der er foretaget yderligere harmonisering af sektorreglerne, fastsætter medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at træffe alle tilsynsforanstaltninger, der anses for nødvendige med henblik på at undgå eller imødegå, at regulerede enheder i et finansielt konglomerat omgår sektorreglerne.

2. Uden at det berører deres straffelovgivning, sikrer medlemsstaterne, at blandede finansielle holdingselskaber eller deres faktiske ledelse, der overtræder love eller administrative bestemmelser, som er iværksat til gennemførelse af dette direktiv, kan pålægges sanktioner eller foranstaltninger med henblik på at bringe konstaterede overtrædelser eller årsagerne til sådanne overtrædelser til ophør. I visse tilfælde kan sådanne foranstaltninger kræve domstolenes indgriben. De kompetente myndigheder sikrer gennem et tæt samarbejde, at de ovenfor nævnte sanktioner og foranstaltninger frembringer de ønskede resultater.

AFDELING 4

TREDJELANDE

§ 17 m.

Stk. 3. Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7, finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7.

1. § 17 m, stk. 3 og 4, affattes således

» Stk. 3 . Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 e, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter og investeringsinstitutforeninger som anført under § 26 b, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7, finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i § 26 a, stk. 6, 1. pkt., fastsatte grænse 25 pct. for midlerne omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 4 . Arb Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 e, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26 b, stk. 1, nr. 7. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i § 26 e, stk. 1, nr. 2, fastsatte grænse 25 pct. for midlerne omfattet af denne bestemmelse.«

2. Kapitel 6 affattes således

Artikel 18

Modervirksomheder uden for Fællesskabet

1. Uden at det berører sektorreglerne, verificerer de kompetente myndigheder i det i artikel 5, stk. 3, omhandlede tilfælde, om de regulerede enheder, hvis modervirksomhed har hovedkontor uden for Fællesskabet, er underlagt tilsyn af et tredje- lands kompetente myndighed svarende til bestemmelserne i dette direktiv om det supplerende tilsyn med regulerede enheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2. Verifikationen foretages af den kompetente myndighed, dvs. koordinatoren, hvis kriteri- erne i artikel 10, stk. 2, fandt anvendelse, efter anmodning fra modervirksomheden eller en af de regulerede enheder, der har fået meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller på eget initiativ. Denne kompetente myndighed hører de øvrige relevante kompetente myndigheder og tager hensyn til alle gældende retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Finansielle Konglomerater i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5. Med henblik herpå hører den kompetente myndighed udvalget, inden der træffes en afgørelse.

2. I mangel af et tilsvarende tilsyn som omhandlet i stk. 1 anvender medlemsstaterne analogt de i artikel 5, stk. 2, omhandlede bestemmelser vedrørende supplerende tilsyn med regulerede enheder. Som alternativ kan de kompetente myndigheder anvende en af metoderne i stk. 3.

3. Medlemsstaterne tillader deres kompetente myndigheder at anvende andre metoder, der sikrer et passende supplerende tilsyn med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat. Disse metoder skal accepteres af koordinatoren efter høring af de øvrige relevante kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan kræve, at der oprettes et blandet finansielt holdingselskab, som har hovedkontor i Fællesskabet, og anvende dette direktivs bestemmelser på de regulerede enheder i det finansielle konglomerat, som har dette holdingselskab i spidsen. Metoderne skal opfylde det supplerende tilsyns mål som defineret i dette direktiv og skal indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder og Kommissionen.

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1- 3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

1) grundlaget for beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1- 3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 18.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. I § 18 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelser af artikel 3-5 i forordning (EF) nr. 2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i euro med bøde.«

Artikel 19

Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder

1. Artikel 25, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/12/EF og artikel 10a i direktiv 98/78/EF anvendes mutatis mutandis ved for- handling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende metoderne til gennemførelse af supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat.

2. Kommissionen, Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning, Forsikringskomitéen og Udvalget for Finansielle Konglomerater undersøger resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19 a. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Hvis kravene i § 19 eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.«

3. Kapitel 7 affattes således

»Kapitel 7

Administration

§ 19 a svarer delvist til § 21, stk. 6, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1 , at Finanstilsynet – som tilfældet er i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension – afgiver indberetning til beskæftigelsesministeren, hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, og pensionsgrundlaget dermed enten ikke er betryggende eller rimeligt. Finanstilsynet forhandler med Arbejdsmarkedets Tillægspension, forinden der afgives indberetning til beskæftigelsesministeren. Ved mindre formelle mangler i anmeldelsen vil Finanstilsynet ikke involvere beskæftigelsesministeren i første omgang. Finanstilsynet vil i praksis rette henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension og anmode om at få et forhold ændret. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en formel er skrevet forkert op, eller tilfælde hvor anmeldelsen er upræcis. Modsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension sig at ændre en sådan formel mangel, må Finanstilsynet foretage indberetning til beskæftigelsesministeren.

Som noget nyt foreslås det i stk. 2, at der indsættes hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede påbud om ændring af hensættelsesgrundlaget, hvis anmeldte forhold ikke opfylder kravene i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ydelser. Hvis Finanstilsynet ikke finder, at hensættelserne som anmeldt i det tekniske grundlag er fastsat betryggende således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne leve op til sine forpligtelser, skal Finanstilsynet kunne give påbud om at ændre det tekniske grundlag. Hvis den påkrævede ændring af det tekniske grundlag indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske situation ikke er tilstrækkelig til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser, som er defineret i loven, vil tilsynet give meddelelse til beskæftigelsesministeren, som herefter træffer de nødvendige foranstaltninger.

Til nr. 3

Til § 20

Stk. 1 er en videreførelse af gældende ret.

Stk. 2 giver Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for på linje med andre finansielle virksomheder at have vedtægter.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrages i udarbejdelsen af vedtægterne. I vedtægterne kan det blandt andet fastsættes, at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan nedsætte et forretningsudvalg. Forslaget om at indsætte en hjemmel til at fastsætte vedtægter begrundes med, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er oprettet ved lov og ikke er omfattet af aktieselskabsloven, ligesom Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dermed hverken vedtægter eller andre sædvanlige selskabsdokumenter, som kan tjene til dokumentation for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksistens, organisering m.v. En vedtægt vil kunne fastsætte regler for selskabets ledelse, herunder i hvilken udstrækning Arbejdsmarkedets Tillægspension skal organiseres som et selskab omfattet af almindelige selskabsretlige regler, og i hvilken udstrækning Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afvige herfra. En vedtægt vil kunne afhjælpe en række af de komplikationer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension møder i sin hverdag, særlig over for udenlandske samarbejdsparter.

Til § 21

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19 a. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Hvis kravene i § 19 eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.«

3. Kapitel 7 affattes således

Artikel 20

Kommissionens beføjelser

1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 21, stk. 2, de tekniske tilpasninger til dette direktiv på følgende områder

a) en mere præcis formulering af de i artikel 2 omhandlede definitioner for at tage højde for udviklinger på finansmarkederne ved anvendelsen af dette direktiv

b) en mere præcis formulering af de i artikel 2 definitioner for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv i Fællesskabet

c) tilpasning af terminologien og udformningen af definitionerne i direktivet i overensstemmelse med senere fællesskabsretsakter om regulerede enheder og dermed beslægtede anliggender

d) en mere præcis formulering af de i bilag I opstillede beregningsmetoder med henblik på at tage højde for udviklinger på finansmarkederne og tilsynsmetoderne

e) koordinering af de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 7 og 8 og bilag II med henblik på at fremme en ensartet anvendelse i Fællesskabet.

2. Kommissionen underretter offentligheden om ethvert forslag forelagt i henhold til denne artikel og hører de interesserede parter, inden den forelægger udkastet til foranstaltninger for det i artikel 21 omhandlede udvalg for finansielle konglomerater.

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Artikel 21

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg for finansielle konglomerater, i det følgende benævnt »udvalget«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

4. Medmindre andet er fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, der allerede er vedtaget, ophører anvendelsen af dette direktivs bestemmelser om vedtagelse af tekniske bestemmelser og afgørelser i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 fire år efter direktivets ikrafttræden. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag af Kommissionen forny de pågældende bestemmelser efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251 og tager dem med henblik herpå op til revision inden udgangen af nævnte periode på fire år.

5. Udvalget kan fastsætte generelle retningslinjer med hensyn til, om tredjelandes kompetente myndigheders ordninger for supplerende tilsyn kan forventes at nå målene for det supplerende tilsyn som fastlagt i dette direktiv i relation til regulerede enheder i et finansielt konglomerat, som har en virksomhed i spidsen med hovedkontor uden for Fællesskabet. Udvalget reviderer løbende sådanne retningslinjer og tager hensyn til alle ændringer i det supplerende tilsyn, der foretages af sådanne kompetente myndigheder.

6. Medlemsstaterne holder udvalget underrettet om, hvilke principper de anvender i forbindelse med tilsynet med transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

1) 8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

3) 1 efter indstilling af finansministeren.

4) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

5) 1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

6) 1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

7) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 21 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 22

I stk. 1 foreslås en konsekvensændring som følge af ændringerne til regnskabsreglerne.

Stk. 2 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 23

Stk. 1-2 og 4-5 er en videreførelse af gældende ret.

I stk. 3 foreslås en konsekvensændring, der bringer overensstemmelse med lovens øvrige ordlyd.

S tk. 6 foreslås ændret således, at det præciseres, at retningslinierne skal være skriftlige og skal fastsættes for virksomhedens væsentligste områder. Arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktøren skal fastlægges i retningslinierne.

Det skal kunne dokumenteres, at bestyrelsen har godkendt retningslinjerne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 54 om bestyrelsens og direktørens indbyrdes forhold. Fordelingen af opgaver mellem bestyrelse og direktion er overladt til bestyrelsens afgørelse, hvilket er i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige regler om bestyrelsens pligter.

Det kan ikke udtømmende opremses hvilke retningslinjer, der skal foreligge i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Formålet med bestemmelsen er, at bestyrelsen skal fastlægge risikoprofilen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og angive hvilke dispositioner, direktøren kan foretage uden bestyrelsens forudgående accept. Ligeledes skal retningslinjerne indeholde bestemmelser om hvilke dispositioner, der skal meddeles bestyrelsen til efterretning. Retningslinjerne skal ligeledes omfatte investeringsrisici.

S tk. 7 svarer til § 65 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen præciserer, at bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 56, stk. 4. Finanstilsynet angiver i tilsynets vejledning i henhold til dette forslags § 23 b, stk. 2, minimumskrav til indholdet af forretningsordenen.

Til § 23 a

I § 23 a foreslås en bestemmelse, der svarer til § 64 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Direktøren og bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således på linje med direktionen og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, herunder arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, opfylde de i bestemmelsen anførte krav for at blive anset som egnet og hæderlig (fit and proper) til stillingen.

Ifølge lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed i drift at afsætte en direktør, hvis den pågældende ikke vurderes at være hæderlig. Hvis et bestyrelsesmedlem ikke skønnes at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i en finansiel virksomhed i drift, og den finansielle virksomhed ikke afhjælper det, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Det foreslås, at Finanstilsynet – ligesom efter lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed – får hjemmel til at afsætte en direktør, der ikke skønnes at være hæderlig, jf. nedenfor.

For så vidt angår et bestyrelsesmedlem, udpeges medlemmet af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets organisationer efter lovens § 23. Det er således også beskæftigelsesministeren, der i givet fald kan trække udpegningen tilbage. Det er ikke hensigten at ændre lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på dette område.

Det foreslås derfor, at hvis Finanstilsynet finder, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom, hvorefter beskæftigelsesministeren træffer den endelige afgørelse i sagen.

Til opfyldelse af reglerne om egnethed og hæderlighed skal medlemmer af bestyrelsen og direktøren, når de pågældende indtræder i Arbejdsmarkedets Tillægspension som enten bestyrelsesmedlem eller direktør, afgive nogle oplysninger til Finanstilsynet. De afgivne oplysninger indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende er egnet og hæderlig i henhold til bestemmelserne i loven. Der henvises til Finanstilsynets vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed.

I tilsynets egnethedsvurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse vil indgå, at bestyrelsen har en særlig karakter. Der er tale om en bestyrelse, hvis medlemmer er udpeget af beskæftigelsesministeren, og virksomheden er en offentlig fond. Der skal således tages hensyn til fondens formål, herunder ønsket om at bestyrelsen foretager dispositioner af mere politisk karakter.

Reglerne om egnethed og hæderlighed ved et ledelsesmedlems (direktøren og bestyrelsesmedlemmerne) indtræden finder kun anvendelse på ledelsesmedlemmer, som fra og med den 1. juli 2004 eller senere bliver ansat som direktør eller udpeget som bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 7.

Finanstilsynet vurderer, om ledelsesmedlemmer, der tiltræder efter den. 1. juli 2004, opfylder kravene til hæderlighed og egnethed. I praksis sker det ved, at de indsender et oplysningsskema vedrørende egnethed og hæderlighed til Finanstilsynet. Skemaerne indsendes i forbindelse med, at et medlem indstilles af en organisation, jf. § 23, jf. § 25. Skemaerne findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Det følger af ovenstående, at der ikke stilles krav om, at ledelsesmedlemmer, som før den 1. juli 2004 varetog stillingen/hvervet som henholdsvis direktør eller bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal indsende et skema som nævnt ovenfor. Aktive bestyrelsesmedlemmer og direktører i finansielle virksomheder under tilsyn, der allerede har gennemgået en egnetheds- og hæderlighedsvurdering, skal ikke indsende et nyt skema vedrørende egnetheds og hæderlighed, hvis de pågældende indtræder i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forhold, som indtræder efter den første egnetheds- og hæderlighedsvurdering af ledelsesmedlemmet, som kan have indflydelse på vurderingen af vedkommendes egnethed eller hæderlighed, skal meddeles Finanstilsynet. Det kan eksempelvis være en dom for overtrædelse af straffelovgivningen. Det påhviler alle ledelsesmedlemmer at indsende sådanne oplysninger. Dvs. også ledelsesmedlemmer, der er indtrådt i ledelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension før den 1. juli 2004.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal i henhold til stk. 1 have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen.

Efter stk. 2, nr. 1, kan et medlem af bestyrelsen og direktøren ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis den pågældende har overtrådt straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle område, herunder overtrædelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. I overvejelserne vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis. Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har accepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 931. F.eks. vil en erkendelse af insiderhandel og en hermed forbundet bøde kunne begrunde, at Finanstilsynet pålægger Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets reaktion.

Efter nr. 2 kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord.

Efter nr. 3 kan Finanstilsynet eksempelvis reagere, hvis et bestyrelsesmedlems økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab. Baggrunden for bestemmelsen er, at det anses for problematisk, at en person, hvis engagement har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller bragt Arbejdsmarkedets Tillægspension i risiko for at lide tab, deltager i ledelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det antages, at den pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vil være friere stillet ved behandlingen af eksempelvis et engagement, når engagementet ikke vedrører en bestyrelseskollega eller direktøren.

Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller direktøren ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller udsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension for en tabsrisiko. Bestemmelsen foreslås endvidere anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen foreslås tillige anvendt i den situation, hvor der er tale om nødlidende engagementer med virksomheder, som bestyrelsesmedlemmet ejer, samt virksomheder hvor bestyrelsesmedlemmet er direktør eller bestyrelsesmedlem. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering, af årsagen til at engagementet blev nødlidende.

I nr. 4 foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne reagere, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktøren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende i sin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis. Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af et påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør. Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, uden at der dog er afsagt dom for overtrædelse af straffeloven begrunde, at Finanstilsynet afsætter direktøren eller underretter beskæftigelsesministeren om de fundne forhold.

Beskæftigelsesministeriet informeres af Finanstilsynet, og tilsynet kan reagere, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktøren gentagne gange har handlet uredeligt eksempelvis ved at undlade at efterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller ved undladelse af at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer, eller i tilfælde hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 27, stk. 4, at Finanstilsynet får hjemmel til at kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke kan bestride stillingen under de nærmere opregnede betingelser i forslagets § 23 a, stk. 2, nr. 1-4. Afgørelse om at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en direktør træffes i Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af lovforslagets § 27, stk. 2, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Beskæftigelsesministeren underrettes, hvis Finanstilsynet vurderer, at et ledelsesmedlem ikke opfylder kravene om egnethed og hæderlighed. En direktør, der ikke er enig med Finanstilsynet i afgørelsen, har mulighed for at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet kan beslutte, at sådanne klager skal tillægges opsættende virkning.

I stk. 3 foreslås, at medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

Til § 23 b

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

1) 8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

2) 2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

3) 1 efter indstilling af finansministeren

4) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark

5) 1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening

6) 1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

7) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

2) 3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

Artikel 22

Ændringer i direktiv 73/239/EØF

I direktiv 73/239/EØF foretages følgende ændringer

1) Følgende nye artikel indsættes

»Artikel 12a

1. De kompetente myndigheder i den anden berørte medlemsstat høres forud for meddelelse af tilladelse til et forsikringsselskab, der er

a) datterselskab af et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller

b) datterselskab af moderselskabet for et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller

c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

2. Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som er ansvarlig for tilsynet med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et forsikringsselskab, der er

a) datterselskab af et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

b) datterselskab af moderselskabet for et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos de personer, som deltager i ledelsen i en anden enhed i samme gruppe. De meddeler hinanden alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og det ledende personales omdømme og erfaring, som har relevans for de andre berørte kompetente myndigheder, såvel med henblik på meddelelse af tilladelse som på den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelsen af virksomhed.«

2) I artikel 16, stk. 2, indsættes følgende nye afsnit

»Fra den faktiske solvensmargen fratrækkes også følgende komponenter

a) kapitalinteresser, som forsikringsselskaber har i

– forsikringsselskaber som omhandlet i artikel 6 i dette direktiv, artikel 6 i Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (*) eller artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (**)

– genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 1, litra c), i direktiv 98/78/EF

– forsikringsholdingselskaber som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

– kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som omhandlet i artikel 1, nr. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (***)

– investeringsselskaber og finansieringsinstitutter som omhandlet i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF (****) og artikel 2, nr. 4 og 7, i direktiv 93/6/EØF (*****)

b) hver af følgende komponenter, som forsikringsselskabet besidder i enheder som defineret i litra a), hvori det har en kapitalinteresse

– instrumenter som nævnt i stk. 3

– instrumenter som nævnt i artikel 18, stk. 3, i direktiv 70/267/EØF

– efterstillede fordringer og instrumenter som nævnt i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.

Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut, investeringsselskaber, finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed fravige bestemmelserne om fradrag i fjerde afsnit, litra a) og b).

Som et alternativ til fratrækning af de komponenter i fjerde afsnit, litra a) og b), som forsikringsselskaberne besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber mutatis mutandis at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (******). Metode 1 (»regnskabskonsolidering«) anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den valgte metode skal anvendes konsekvent over tid.

Med hensyn til beregning af solvensmargenen som omhandlet i dette direktiv kan medlemsstaterne dog fast- sætte, at forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2002/87/EF, kan undlade at fradrage de komponenter i fjerde afsnit, litra a) og b), som de besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsik- rings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der er omfattet af det supplerende tilsyn.

Ved kapitalinteresser med henblik på det i dette stykke omhandlede fradrag af kapitalinteresser forstås kapitalinteresser som omhandlet i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.

__________

(*) EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/12/EF (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 11).

(**) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.

(***) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).

(****) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).

(*****) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29).

(******) EUT L 35 af 11.2.2003.«

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

Artikel 23

Ændringer i direktiv 79/267/EØF

I direktiv 79/267/EF foretages følgende ændringer

1) Følgende nye artikel indsættes

»Artikel 12a

1. De kompetente myndigheder i den anden berørte medlemsstat høres forud for meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der er

a) datterselskab af et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller

b) datterselskab af moderselskabet for et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller

c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

2. Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvar for supplerende tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der er

a) datterselskab af et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

b) datterselskab af moderselskabet for et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos de personer, som deltager i ledelsen i en anden enhed i samme gruppe. De meddeler hinanden alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og det ledende personales omdømme og erfaring, som har relevans for de andre berørte kompetente myndigheder, såvel med henblik på meddelelse af tilladelse som på den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelsen af virksomhed.«

2) I artikel 18, stk. 2, indsættes følgende nye afsnit

»Fra den faktiske solvensmargen fratrækkes også følgende komponenter

a) kapitalinteresser, som forsikringsselskaber har i

– forsikringsselskaber som omhandlet i artikel 6 i dette direktiv, artikel 6 i direktiv 73/239/EØF (*) eller artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (**)

– genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 1, litra c), i direktiv 98/78/EF

– forsikringsholdingselskaber som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

– kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som omhandlet i artikel 1, nr. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (***)

– investeringsselskaber og finansieringsinstitutter som omhandlet i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF (****) og artikel 2, nr. 4 og 7, i direktiv 93/6/EØF (*****)

b) hver af følgende komponenter, som forsikringsselskabet besidder i enheder som defineret i litra a), hvori det har en kapitalinteresse

– instrumenter som nævnt i stk. 3

– instrumenter som nævnt i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF

– efterstillede fordringer og instrumenter som nævnt i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.

Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut, investeringsselskab, finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed fravige bestemmelserne om fradrag i tredje afsnit, litra a) og b).

Som et alternativ til fratrækning af de komponenter i tredje afsnit, litra a) og b), som et forsikringsselskab besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber mutatis mutandis at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (******). Metode 1 (»regnskabskonsolidering«) anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den valgte metode skal anvendes konsekvent over tid.

Med hensyn til beregning af solvensmargenen som omhandlet i dette direktiv kan medlemsstaterne dog fast- sætte, at forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2002/87/EF, kan undlade at fradrage de komponenter i tredje afsnit, litra a) og b), som de besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsik- rings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der er omfattet af det supplerende tilsyn.

Ved kapitalinteresser med henblik på det i dette stykke omhandlede fradrag af kapitalinteresser forstås kapitalinteresser som omhandlet i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.

___________

(*) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/12/EF (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17).

(**) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.

(***) EFT L 126 af 5.2000, s 1. Senest ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT 75 af 10.2000, s 37).

(****) EFT 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).

(*****) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29).

(******) EUT L 35 af 11.2.2003.«

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

1) 3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

3) 1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4) 1 efter indstilling af finansministeren.

5) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

6) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

7) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 4. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 6. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter skriftlige retningslinjer for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 7. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 23 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

§ 23 b svarer til § 71 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Efter s tk. 1 skal Arbejdsmarkedets Tillægspension have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, interne kontrolprocedurer, der også omfatter medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner samt betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området. Bestemmelsen blev oprindelig foreslået i rapporten om Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter afgivet i august 1995 af det af erhvervsministeren i februar 1995 nedsatte ekspertpanel til undersøgelse og vurdering af Finanstilsynets tilsynsmetoder ved overvågning og gennemgang af danske pengeinstitutter (Koktvedgaard-rapporten).

Forslaget til stk. 1, nr. 1, fastslår det generelle krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis.

Stk. 1, nr. 2, stiller krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder.

Forretningsgangene skal altid omhandle de områder, som er beskrevet i bestyrelsens instruks til direktøren, jf. forslaget til § 23, stk. 6.

I forslaget til stk. 1, nr. 3 , præciseres et krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at der skal være fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Tilsvarende foreslås det i stk. 1, nr. 4 , et krav om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdelse af kravene i bestemmelsen vil tage udgangspunkt i tilsynets praksis for øvrige finansielle virksomheder – tillempet Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.

Til § 24

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

1) 3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

1) 8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

3) 1 efter indstilling af finansministeren.

4) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

5) 1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

6) 1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

7) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

1) 3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

3) 1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

4) 1 efter indstilling af finansministeren. 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

5) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner

6) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 23 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Artikel 24

Ændringer i direktiv 92/49/EØF

I direktiv 92/49/EØF foretages følgende ændringer

1) I artikel 15 indsættes følgende nye stykke

»1a. Hvis den person, der erhverver sig kapitalandele som omhandlet i stk. 1, er et forsikringsselskab, et kreditinstitut eller et investeringsselskab, som er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller moderselskab for en sådan enhed eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en sådan enhed, og hvis resultatet af denne erhvervelse er, at den virksomhed, hvori der erhverves en kapitalandel, bliver et datterselskab eller bliver underlagt erhververens kontrol, skal vurderingen af erhvervelsen gøres til gen- stand for forudgående konsultation som omhandlet i artikel 12a i direktiv 73/239/EØF.«

2) Artikel 16, stk. 5c, affattes således

»5c. Denne artikel er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver

– centralbankerne og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder

– i givet fald andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med betalingssystemerne

oplysninger med henblik på udøvelsen af deres opgaver, og er heller ikke til hinder for, at disse myndigheder eller organer giver de kompetente myndigheder de oplysninger, som de måtte have behov for med henblik på stk. 4. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.«

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

2) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

3) 1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4) 1 efter indstilling af finansministeren.

5) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

6) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

7) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 4. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 6. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter skriftlige retningslinjer for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 7. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 18, stk. 1 - 3 og § 19, stk. 1 og 2, nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 1, nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom med registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 e. (Ophævet)

§ 24 f. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå tillægspensionsordningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 c, stk. 3, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 18 og § 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i - 24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 18 og § 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

§ 24 b. Personer, ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk.1 udarbejde retningslinjer for årlig indberetning af finansielle transaktioner.

Stk. 5. De eksterne revisorer skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer på dette område vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt indberetningerne afgivet i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Såfremt de eksterne revisorer har begrundet formodning om overtrædelse af bestemmelsen, skal formodningen straks undersøges nærmere. Til brug for denne undersøgelse har et kontoførende institut pligt til at give de eksterne revisorer adgang til oplysninger om de pågældendes konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Den interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1–8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 24 c. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisiorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 24 j - 24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 d. Personer, ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til for hvilke ansatte, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6 . Arb Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.

Stk. 8. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 24 e. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

§ 24 b. Personer, ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk.1 udarbejde retningslinjer for årlig indberetning af finansielle transaktioner.

Stk. 5. De eksterne revisorer skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer på dette område vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt indberetningerne afgivet i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Såfremt de eksterne revisorer har begrundet formodning om overtrædelse af bestemmelsen, skal formodningen straks undersøges nærmere. Til brug for denne undersøgelse har et kontoførende institut pligt til at give de eksterne revisorer adgang til oplysninger om de pågældendes konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Den interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1–8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 24 c. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisiorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 d. Personer, ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til for hvilke ansatte, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.

Stk. 8. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 24 e. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

§ 24 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 24 a

Den foreslåede § 24 a svarer til dele af § 74, stk. 2, og dele af § 108 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 b. Som noget nyt foreslås det at ophæve kravet om, at Finanstilsynet skal godkende den ansvarshavende aktuar. I stedet får Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, hvor det fastsættes, hvilke krav aktuaren skal opfylde.

Det følger af stk.1 , at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en ansvarshavende aktuar. Det foreslås at lade kravet om Finanstilsynets godkendelse af den ansvarshavende aktuar afløse af en bestemmelse om, at den ansvarshavende aktuar skal ansættes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse. Det foreslås i den sammenhæng i stk. 6, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om hvilke krav, der skal være opfyldt, for at en person kan varetage opgaven som ansvarshavende aktuar. Der henvises til bemærkningerne til stk. 6.

Benævnelsen »ansvarshavende aktuar« tog oprindelig sigte på den aktuar, der efter de hidtidige regler blev godkendt af Finanstilsynet. Med forslaget om ophævelse af dette godkendelseskrav, vil benævnelsen relatere sig til den aktuar, som bestyrelsen har ansat, og som skal opfylde de betingelser, Finanstilsynet fastsætter.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny og er en følge af forslaget om at ophæve kravet om Finanstilsynets godkendelse af den ansvarshavende aktuar. Den orientering, Finanstilsynet modtager, skal dels indeholde oplysning om, hvem den nyansatte ansvarshavende aktuar er, dels oplysning om baggrunden for skiftet.

Forslagets stk. 3 er en videreførelse af lovens § 24 b, stk. 1.

Efter stk. 4 , der viderefører lovens § 24 b, stk. 2, skal aktuaren omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til at få alle de oplysninger, som aktuaren finder nødvendige for at udøve hvervet. Den ansvarshavende aktuar har således mulighed for at få information i samme omfang som Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse. Aktuaren har således også ret til at få forelagt materiale til brug for bestyrelsesmøder. Direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ikke lovligt nægte at besvare spørgsmål fra aktuaren, hvis spørgsmålet efter aktuarens skøn er af betydning for en vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Efter sidste pkt. kan Finanstilsynet kræve alle de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Bestemmelsen indebærer, at aktuaren kan henvende sig til Finanstilsynet uden at underrette Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse herom, men bestemmelsen indebærer ikke, at aktuaren kan tilsidesætte sin loyale oplysningsforpligtelse over for Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse.

Den ansvarshavende aktuar skal én gang årligt indsende en beretning til Finanstilsynet efter stk. 5 . Fin Finanstilsynet kan endvidere efter stk. 6 fastsætte, hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde. Denne hjemmel er ny. Finanstilsynet vil i bekendtgørelsesform fastsætte regler, der svarer til de krav, der i dag stilles i forbindelse med godkendelse af den ansvarshavende aktuar. Det vil blandt andet blive krævet, at aktuaren har beskæftiget sig med forsikringstekniske spørgsmål i mindst 5 år. Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter drøftelser med de relevante interessenter.

Efter stk. 7 kan den ansvarshavende aktuar forlange, at bestyrelsen indkaldes. Bestemmelsen svarer til dele af § 74, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Der er tale om en ret til at forlange, at formanden indkalder bestyrelsen. Selve indkaldelsen skal ske efter de sædvanlige procedurer. Hvis der i bestyrelsens forretningsorden eller i Arbejdsmarkedets Tillægspensions vedtægter er fastsat et indkaldelsesvarsel, skal dette overholdes.

Retten til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, at den ansvarshavende aktuar sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at den ansvarshavende aktuar har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige ændringer i det tekniske grundlag m.v. Som konsekvens heraf må den omfattede personkreds tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den ansvarshavende aktuar, når denne beder om det.

Stk. 8, der svarer til § 74, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, skal sikre, at den ansvarshavende aktuar er til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for den ansvarshavende aktuar, hvis blot et enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Til § 24 b

Forslaget til § 24 b svarer til § 77 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er resultatet af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.

Forslaget ændrer spekulationsforbuddet i § 24 c i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår den omfattede personkreds og de formuedispositioner, der anses for spekulationsforretninger.

Formålet med bestemmelsen er at hindre konflikter mellem Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser og egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulationsforbuddet.

Forbuddet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser med egne interesser er til stede, og hvor et forbud derfor er relevant.

Det foreslås i stk. 1 , at den omfattede personkreds ændres fra at være titelorienteret til at omfatte de personer, for hvilke der er størst risiko for sammenblanding af egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser. Titelstrukturen i de gældende regler afspejler ikke længere den personkreds, for hvem der er særlig risiko for sammenblanding af egne og den finansielle virksomheds interesser. For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, skal der foretages en konkret vurdering af, om der for den pågældende er en væsentlig risiko for sammenblanding af den pågældendes egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser. Forbuddet relateres således i højere grad til de risici, som reglerne skal imødegå, end til bestemte ledelsesfunktioner. Forslaget sikrer, at formålet med de gældende bestemmelser opretholdes for de centrale personer i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ved afgørelsen af om en disposition er foretaget »for egen regning«, er det afgørende, om et eventuelt tab af den gennemførte disposition vil påvirke den pågældendes økonomi.

Med forslaget får de omfattede personer videre rammer for formuepleje, end det er tilfældet med de gældende regler. Det foreslås, at hjemlen til spekulationsbekendtgørelsen ophæves, og at forbudte spekulationsforretninger udtømmende fremgår af lovens bestemmelser.

Det foreslås, at spekulationsforbuddet skal vedrøre såkaldte gearede investeringer i værdipapirer, erhvervelse, udstedelse og handel med afledte finansielle instrumenter, salg af aktier inden for 6 måneder efter erhvervelsen og investering i valuta. Forslaget skal ses i lyset af, at det er ved disse dispositioner, at der er langt den største risiko forbundet.

Forbuddet i stk. 1, nr. 1, mod at optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten, svarer til det gældende forbud i spekulationsbekendtgørelsens § 5. Forbuddet mod gearede investeringer omfatter således alene tilfælde, hvor de pågældende værdipapirer ligger til sikkerhed for lånet.

Ved værdipapirer forstås aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling, andele i investeringsforeninger og specialforeninger, pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers og omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre. Dette svarer til den gældende definition i spekulationsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at de omfattede personer ikke må erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning. Ved afledte finansielle instrumenter forstås finansielle futures og tilsvarende instrumenter, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks, råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under § 2, stk. 1, nr. 1-9, i lov om værdipapirhandel m.v., og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant og andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning herom i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 1, nr. 12. Denne definition svarer til den gældende i spekulationsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ved risikoafdækning forstås transaktioner, der mindsker risikoen ved udsving i værdien på de værdipapirer m.v., som personkredsen lovligt kan erhverve.

Forbuddet i stk. 1, nr. 3, mod erhvervelse af kapitalandele med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen svarer i væsentlig grad til de gældende bestemmelser i spekulationsbekendtgørelsens § 6. Spekulationsbekendtgørelsens bestemmelse omfatter værdipapirer og ikke kun kapitalandele. Forslaget betyder således, at der ikke gælder en minimumsholdetid for andre værdipapirer end kapitalandele. Ved kapitalandele forstås alle former for andele i andre virksomheders egenkapital. Andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter m.v. foreslås undtaget fra forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder efter erhvervelsen af disse.

Ved salg af kapitalandele i trangssituationer inden for 6 måneder efter erhvervelsen anses kapitalandelene ikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 3. Ved trangssituationer forstås akut likviditetsbehov eller tab som følge af kursfald i forhold til kursen på anskaffelsestidspunktet. Kapitalandele, der er modtaget ved arv, gave, skifte af fællesbo, erstatning, godtgørelse o. lign. anses ligeledes ikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. stk. 1, nr. 3. Dette svarer til de gældende regler i spekulationsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 4 og 5.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4 , at det tillades den omfattede personkreds at erhverve euro uden begrænsninger henset til fastkurspolitikken mellem danske kroner og euro. Efter de gældende regler kan personkredsen alene optage lån i euro til erhvervelse af fast ejendom, der hovedsagelig anvendes til beboelse. Forslaget er således en udvidelse i forhold til gældende regler.

Forbuddet i stk. 2 mod at erhverve aktier eller ejerandele i selskaber, der udøver spekulationsforretninger, svarer til den gældende bestemmelse i spekulationsbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Undtaget herfra er aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter m.v.

Det foreslås i stk. 3 , at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til for hvilke personer, der er en væsentlig risiko for sammenblanding af egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor er omfattet af bestemmelsen i henhold til stk. 1. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtplacerede ledende medarbejdere med direkte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.

Det foreslås i stk. 4 og 5 , at det er bestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde retningslinjer for indberetning af finansielle transaktioner. De eksterne revisorer skal årligt efter almindelige revisionsmæssige principper gennemgå retningslinjerne og i revisionsprotokollen oplyse, om de er betryggende og er blevet fulgt. Ved en sådan fordeling af pligterne for henholdsvis bestyrelsen og de eksterne revisorer sikres, at den eksterne revisor kan overholde revisorlovens regler om uafhængighed. Det forhold, at der skal ske en årlig indberetning medfører, at alle over en periode skal indberette oplysninger. Derved objektiveres indberetningen.

Det præciseres i stk. 6 , at de kontoførende institutter har pligt til at udlevere oplysninger om de pågældendes konti og depoter til de eksterne revisorer.

Stk. 7 giver den omfattede personkreds mulighed for som en del af deres aflønning at modtage optioner, warrants m.v., der relaterer sig til aktier i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til gældende praksis. Der er således i spekulationsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2, mulighed for at optage lån til køb af medarbejderaktier og heraf afledte finansielle instrumenter. Differenceafregning i forbindelse med udnyttelsen af sådanne finansielle instrumenter vil ikke være i strid med spekulationsforbuddet.

Tilladelsen i stk. 8 til at optage lån til erhvervelse af medarbejderaktier og de i stk. 7 nævnte instrumenter svarer til de gældende regler i spekulationsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2.

På baggrund af den specielle interessekonflikt, der kan opstå, hvis den interne revisionschef eller de interne vicerevisionschefer har økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundne med den virksomhed, de er ansat i, er der i stk. 9 indsat et forbud mod, at disse personer kan have økonomiske interesser i sådanne virksomheder. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis revisionschef og vicerevisionschefer kan have sådanne økonomiske interesser, da det vil kunne påvirke den interne revisionschefs og de interne vicerevisionschefers habilitet og uafhængighed i forhold til den daglige ledelse. Ved økonomiske interesser forstås f. eks. kapitalandele, efterstillet kapital m.v. og finansielle instrumenter afledt heraf. Derimod anses det generelt ikke for en økonomisk interesse i denne henseende at have en pension i en virksomhed. Der henvises til overgangsbestemmelsen i forslagets § 7.

Til § 24 c

Der er alene foretaget en redaktionel ændring i stk. 1 . Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Til § 24 d

Forslaget til § 24 d svarer til § 80 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er resultatet af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.

Bestemmelsens stk. 1 og 2 fastslår hvilke personer, der ikke uden tilladelse kan varetage hverv ved siden af hvervet i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås, at den omfattede personkreds i forhold til den gældende bestemmelse i § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres fra at være titelorienteret til i stedet at vedrøre personer, der er ansat af bestyrelsen, samt personer for hvilke, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser. Væsentlig risiko anses ikke for at foreligge, hvor den pågældende er udpeget af Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage det pågældende hverv.

For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, foreslås det i stk. 2 , at tilladelse til at varetage andre hverv gives af direktøren. På baggrund af over-/underordnelsesforholdet findes det naturligt, at det er direktøren og ikke bestyrelsen, der tager stilling til, hvorvidt personer, der ikke er ansat direkte af bestyrelsen, kan påtage sig andre hverv.

Der gives med forslaget mulighed for, at den omfattede personkreds kan påtage sig hverv både som bestyrelsesmedlem og direktør i andre erhvervsvirksomheder.

Erhvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt. Besiddelse af ikke-dominerende kapitalandele i kommanditselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber m.v. er som udgangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigennem udøver erhvervsvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til overgangsbestemmelsen i forslagets § 7.

Det foreslås i stk. 3 , at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er en væsentlig risiko for sammenblanding af egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor er omfattet af bestemmelsens stk. 2. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtplacerede ledende medarbejdere med direkte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer der skal være omfattet af forbuddet, er vidende herom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.

Det følger af forslagets stk. 4 , at den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kun kan bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med den pågældende virksomhed eller virksomheder, der er koncernforbundet hermed. Kapitalandele er undtaget fra forbuddet, idet det særligt er i selskaber, hvor den pågældende finansielle virksomhed har kapitalandele, at det vil være relevant at sidde i bestyrelsen eller deltage i den daglige ledelse. Selskaber, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger, oprettet i henhold til lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomheds §§ 208, 215 og 218, og § 219, stk. 1, ejer mere end 4/5 af kapitalandelene, er undtaget fra forbuddet.

Det foreslås i stk. 5 , at bestyrelsens beslutninger om hvilke hverv, personer ansat af bestyrelsen kan påtage sig, skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen er blot en tydeliggørelse af bestyrelsens pligt til at indføre beslutninger i forhandlingsprotokollen.

I stk. 6 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Bestemmelsen skal sikre åbenhed og gennemsigtighed, for så vidt angår ledelsens andre hverv.

Oplysningerne skal offentliggøres således, at informationerne er let tilgængelige. Dette kan eksempelvis ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside, i årsrapporten eller i en landsdækkende avis.

For at påse overholdelsen af forbuddet mod at have engagement med det pågældende selskab, jf. stk. 3, foreslås det i stk. 6, 2. pkt. , at den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten skal afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Af erklæringen skal fremgå, hvorvidt engagementet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 4.

I stk. 7 foreslås der indsat en generel undtagelse fra kravet om bestyrelsens tilladelse, for så vidt angår revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale.

Det foreslås i stk. 8 , at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet mod, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udover kapitalandele har engagement, med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2. Dispensation kan alene gives i tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der ikke kan opstå interessekonflikter. Et eksempel herpå kan være en mindre handelsbeholdning af børsnoterede erhvervsobligationer.

Til § 24 e

§ 24 e svarer til § 79 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen medfører, at reglerne om koncernrepræsentation ikke finder anvendelse for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed. Dette skal ses på baggrund af, at der er tale om midlertidig drift af anden virksomhed. Bestemmelsen indeholder ikke i sig selv en hjemmel til at drive anden virksomhed.

Til § 25

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

Artikel 25

Ændringer i direktiv 92/96/EØF

I direktiv 92/96/EØF foretages følgende ændringer

1) I artikel 14 indsættes følgende nye stykke

»1a. Hvis den person, der erhverver sig kapitalandele som omhandlet i stk. 1, er et forsikringsselskab, et kreditinstitut eller et investeringsselskab, som er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller moderselskab for en sådan enhed eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en sådan enhed, og hvis resultatet af denne erhvervelse er, at den virksomhed, hvori der erhverves en kapitalandel, bliver et datterselskab eller bliver underlagt erhververens kontrol, skal vurderingen af erhvervelsen gøres til gen- stand for forudgående konsultation som omhandlet i artikel 12a i direktiv 79/267/EØF.«

2) Artikel 15, stk. 5c, affattes således

»5c. Denne artikel er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver

– centralbankerne og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder

– i givet fald andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med betalingssystemerne

oplysninger med henblik på udøvelsen af deres opgaver, og er heller ikke til hinder for, at disse myndigheder eller organer giver de kompetente myndigheder de oplysninger, som de måtte have behov for med henblik på stk. 4. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.«

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

4. Kapitel 7 a affattes således

»Kapitel 7 a

Årsrapport og revision

§ 25 i. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 25 j. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h.

§ 25 l. Uden ugrundet ophold efter repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 m. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 25 n. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 25 o. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

§ 25 p. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser, svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 25 q. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 r. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.«

5. Kapitel 8 affattes således

»Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 25 m.

§ 25 er en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 4

Til § 25 a

§ 25 a svarer til § 183 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Samtidig svarer stk. 1 til § 18 i årsregnskabsloven, jf. lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. §§ 22, 78 og 102 i årsregnskabsloven.

Dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ikke aflægge årsrapport efter reglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, men efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer en eller flere dattervirksomheder og som følge deraf skal udarbejde et koncernregnskab, er koncernregnskabet en del af Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport, jf. dette forslags § 25 m, stk. 2. De overordnede principper for årsrapporten, som fastlægges i loven, gælder således både for det regnskab for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er indeholdt i årsrapporten, og for et eventuelt koncernregnskab.

Til § 25 b

§ 25 b viderefører og er en præcisering af § 25 a, stk. 2, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 184 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til § 8 i årsregnskabsloven.

Til § 25 c

§ 25 c svarer til § 185 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til §§ 9 og 10 i årsregnskabsloven. Kravet om, at årsrapporten skal underskrives af direktøren og bestyrelsen, findes i § 25 a, stk. 2, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget til § 25 c tilføjer et krav om en ledelsespåtegning, der skal påføres den samlede årsrapport, og som skal dateres og underskrives.

Til § 25 d

§ 25 d svarer til § 186 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen viderefører den såkaldte »generalklausul« i § 25 b, stk. 1-2, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter årsrapporten skal give et retvisende billede.

Til § 25 e

§ 25 e svarer til § 187 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 12 i årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har relevans for. Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til de oplysninger, som en årsrapport skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede, jf. dette forslags § 25 d. Bestemmelsen præciserer, at det er regnskabsbrugernes informationsbehov, der er vejledende for det retvisende billede.

Til § 25 f

§ 25 f svarer til § 188 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 13 i årsregnskabsloven, og fastlægger de grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten.

Stk. 3 indeholder en undtagelse, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension i særlige tilfælde kan fravige visse af bestemmelserne i stk. 1. Fravigelsesbestemmelsen vil blive fortolket i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 13, stk. 3.

Til § 25 g

§ 25 g svarer til § 189 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastslår, at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdiansættes (måles) til dagsværdi. Begrebet »dagsværdi« er det danske udtryk, der svarer til »fair value« på engelsk. Begrebet er i årsregnskabsloven defineret således: »For et aktiv eller en forpligtelse er dagsværdien det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.«

Hovedreglen i årsregnskabsloven er, at værdiansættelse af aktiver sker til kostpris og nettorealisationsværdien anvendes på forpligtelser. Som en undtagelse herfra skal finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke påtænkes holdt til udløb, dog som hovedregel måles til dagsværdi.

For så vidt angår Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle aktiver (værdipapirer) finder dagsværdiprincippet allerede fuldt ud anvendelse efter de gældende regler. Dette er tilfældet, selv om den formelle hovedregel for værdiansættelse i de gældende regelsæt er, at aktiverne skal værdiansættes til anskaffelsespriser, jf. den gældende § 23, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 82 af 2. maj 2003 om årsregnskaber for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Begrundelsen for at indføre en ny hovedregel er derfor, at den nugældende formelle hovedregel (anskaffelsesprisprincippet) i praksis allerede snarere er en undtagelse til værdiansættelse efter et dagsværdiprincip. Det kan derfor virke misvisende at fastholde anskaffelsesprisprincippet som en hovedregel. Samtidig peger udviklingen i international regnskabspraksis i retning af, at flere og flere aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi, idet det antages, at dette fører til mere gennemskuelige og sammenlignelige regnskaber.

Det foreslås i bestemmelsen, at Finanstilsynet har mulighed for at fravige hovedreglen i de regler, der fastsættes i bekendtgørelser udstedt i medfør af forslagets § 25 m. Reglen er formuleret således, for at Finanstilsynet dermed får mulighed for at udstede regnskabsregler, hvorefter dagsværdiprincippet er fraveget for bestemte aktiv- eller forpligtelsestyper, for hvilke det endnu ikke er dansk eller international praksis at anvende dagsværdiprincippet. Dette gælder eksempelvis for værdiansættelsen af inventar o. lign.

Til § 25 h

§ 25 h svarer til § 190 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 14 i i årsregnskabsloven.

Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. forslagets § 25 a.

Til § 25 i

§ 25 i svarer delvis til § 191 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er parallel til § 15 i årsregnskabsloven. Forskellen i forhold til årsregnskabsloven er, at det er obligatorisk for Arbejdsmarkedets Tillægspension, at regnskabsåret skal falde sammen med kalenderåret. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 25 a, stk. 3.

Til § 25 j

§ 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 25 j svarer delvis til § 192 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 16 i årsregnskabsloven. I henhold til bestemmelsen skal regnskabet aflægges i danske kroner.

Til § 25 k

§ 25 k svarer til § 193 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 135, stk. 1, i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med gældende regler, at årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer.

Til § 25 l

§ 25 l viderefører og er en præcisering af § 25 a, stk. 4, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 195 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen regulerer kravene til indsendelse af årsrapport til offentlige myndigheder. Årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal indsendes til Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet, så snart der foreligger godkendelse fra repræsentantskabet. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet senest samtidig med, at virksomheden offentliggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med denne.

Bestemmelsen indeholder en frist på 4 måneder for indsendelse af årsrapporterne til Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet. For Arbejdsmarkedets Tillægspension er der tale om en afkortning af den gældende frist, der er på 6 måneder.

Efter bestemmelsen skal den indsendte årsrapport i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele. Dette svarer til bestanddelene nævnt i forslaget til § 25 a, stk. 1, og for koncerner tillige bestanddele som følge af krav efter forslaget til § 25 m, stk. 2.

Til § 25 m

§ 25 m svarer til § 196 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form. Det er således fundet hensigtsmæssigt fortsat at fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt. Dette skal ses på baggrund af den regnskabsmæssige udvikling nationalt og internationalt. Denne udvikling, som bl.a. forventes at føre til en øget anvendelse af dagsværdier, må forventes løbende at føre til ændringer af de nationale regnskabsregler. Disse løbende ændringer af de nationale regnskabsregler foretages mest praktisk i bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres nemmere. Hertil kommer den tekniske karakter, som de mere detaljerede regnskabsregler har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.

Bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form svarer til eksisterende bemyndigelser i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I overensstemmelse med hvad der er tilfældet for de gældende regler, er det minimumskrav, der fastsættes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Der vil således fortsat være mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbekendtgørelsen.

Til § 25 n

§ 25 n svarer til § 197 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 161 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen foreslås indsat i loven for at forebygge misforståelser med hensyn til, om Finanstilsynets muligheder for at påtale overtrædelser og give påbud i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions regnskabsaflæggelse afviger fra de muligheder, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forhold til virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligesom tilfældet er med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed og i årsregnskabsloven, giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform over for overtrædelse af regnskabsreglerne, som har sammenhæng med overtrædelsens grovhed.

Til § 25 o

§ 25 o svarer til § 198 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med gældende regler Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samt hyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættes i form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger.

Stk. 2 er en videreførelse af § 25 b, stk. 6, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 25 p

§ 25 p svarer til § 199 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Stk. 2-3, 5 og 7 er en videreførelse af gældende ret.

Årsregnskabsloven ophævede kravet om, at børsnoterede og statslige aktieselskaber skal have mindst to revisorer. Herefter kræves mindst én revisor, som skal være statsautoriseret, i de børsnoterede og de statslige aktieselskaber. Tilsvarende ophævede lov om finansiel virksomhed kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst 2 revisorer. Kravet om, at disse selskaber skal have 2 revisorer, gælder dog fortsat i en overgangsperiode indtil 2005.

Efter de gældende regler kræves, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, i lighed med kravene til børsnoterede og statslige aktieselskaber, skal have mindst to revisorer.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at kravet om to revisorer i Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves svarende til, hvad der allerede er gennemført for børsnoterede aktieselskaber, for statslige aktieselskaber og for større finansielle virksomheder. To-revisorsystemet skønnes ikke at forbedre kvaliteten af revisionen i et omfang, der kan begrunde kravets bibeholdelse, og udviklingen af de store revisionsfirmaer har gjort det ufornødent at kræve, at revisionsarbejdet deles mellem flere eksterne revisorer. Det vil dog fortsat være gældende i henhold til bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren har mulighed for i særlige tilfælde at kræve en yderligere revisor udpeget. Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der er nogle specielle forhold i regnskabet, som beskæftigelsesministeren vurderer, bør gennemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det kan også være tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.

Efter de gældende regler har muligheden for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kunne oprette en intern revision ikke været omtalt, men med det nye stk. 4 er det præciseret, at det er valgfrit, om Arbejdsmarkedets Tillægspension har en intern revision.

Stk. 8 og 9 indeholder bestemmelser om interne revisions- og vicerevisionschefer. Det er ikke et krav, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har intern revision. Reglerne finder anvendelse, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har valgt at have en intern revisionsafdeling.

I forslaget til det nye stk. 8 er der fastsat en undtagelsesbestemmelse til forslagets § 24 d, stk.1, hvorefter bestyrelsen kan tillade, at personer, som bestyrelsen har ansat, kan udøve andre erhverv eller deltage i driften af anden erhvervsvirksomhed. Undtagelsesbestemmelsen fastslår, at denne mulighed ikke omfatter interne revisions- og vicerevisionschefer, for så vidt angår revisionsarbejde uden for koncernen samt arbejde inden for koncernen, der ikke er revisionsopgaver. Svarende til de gældende regler giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra reglen om, at interne revisions- og vicerevisionschefer ikke må varetage intern revision i virksomheder uden for koncernen.

Forslaget til stk. 9 fastslår, at bestyrelsens muligheder for at tillade, at den interne revisions- og vicerevisionschef kan udøve andre erhverv uden for koncernen, ikke kan anvendes på en måde, så den interne revision kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Til § 25 q

Stk. 1 og 4 er en videreførelse af gældende ret.

Revisorernes ret til efter den foreslåede § 25 q at deltage i bestyrelsesmøder indebærer, at revisorerne sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at de eksterne revisorer og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eksterne revisor, hvis denne beder om det.

Stk. 2 og 3 svarer til dele af § 74 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og skal sikre, at revisorerne er til stede ved bestyrelsens eller repræsentantskabets behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem eller et medlem af repræsentantskabet ønsker det.

Til § 25 r

§ 25 r svarer til § 200 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

I bestemmelsen fastslås det, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal meddele Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet.

»Snævre forbindelser« er defineret i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17.

Til nr. 5

Til § 26

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

4. Kapitel 7 a affattes således

§ 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.

§ 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 25 m.

§ 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i - 24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 25 d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og hér altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 25 e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 25 f. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler, udstedt i medfør af § 25 m.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 25 d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og hér altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 25 g. Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inde for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 25 i. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 25 j. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h.

§ 25 l. Uden ugrundet ophold efter repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 m. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 25 n. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 25 o. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

§ 25 p. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3 . Stk Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4 . Bes Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser, svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 25 e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 25 q. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 r. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.«

5. Kapitel 8 affattes således

§ 25 f. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler, udstedt i medfør af § 25 m.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 25 g. Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inde for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

Artikel 26

Ændringer i direktiv 93/6/EØF

I artikel 7, stk. 3, i direktiv 93/6/EØF affattes første og andet led således

»– »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber enten udelukkende eller fortrinsvis er investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter (hvoraf mindst ét er et investeringsselskab), og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (*)

– »blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab eller et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab.

___________

(*) EUT L 35 af 11.2.2003.«

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

§ 26 e er en videreførelse af § 26 a i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 164 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Forslagets stk. 1, nr. 4, er delvis ny.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke ved valget af investeringer opnår en for stor afhængighed af en enkelt modpart. Opdelingen i modparter er skematisk efter virksomhedstype, og der tages således ikke hensyn til en vurdering af risici inden for de enkelte virksomhedstyper og værdipapirtyper m.v. Det vil være op til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse at foretage en sådan vurdering.

Stk. 1, nr. 1 , indebærer, at realkreditobligationer o. lign. obligationer udstedt af en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder højst kan udgøre 40 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 2 , indebærer, at udlån til en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, der er kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, herunder genforsikringsselskaber, under offentligt tilsyn i zone A lande højst kan udgøre 10 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 3 , indebærer, at investeringsforeningsandele i en afdeling af en investeringsforening højst kan udgøre 10 pct. af aktiverne.

I stk. 1, nr. 4 , foreslås det som noget nyt, at ikke-guldrandede ejendomme indgår i begrænsningerne således, at en ikke-guldrandet ejendom højst kan medgå med 5 pct. Hidtil har der ikke været særskilte begrænsninger i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på enkelt ejendomme, der ikke er guldrandede. Disse har været en del af det almindelige aktieloft på 70 pct.

Bestemmelsen indebærer, at det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder højst må udgøre 5 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 5 , indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension højst kan erhverve aktier i og yde lån til virksomheder eller indbyrdes forbundne virksomheder for 3 pct. af aktiverne. I stk. 4 er det præciseret, at grænsen kun er 2 pct. af aktiverne, når der er tale om mindre virksomheder, hvor egenkapitalen er under 250 millioner kr., eller virksomheden ikke er børsnoteret i zone A lande.

Stk. 1, nr. 6 , indebærer, at ethvert ikke-sikret udlån til virksomheder eller indbyrdes forbundne virksomheder højst må udgøre 1 pct. af aktiverne.

I stk. 2 fastlægges det, at 10 pct. grænsen ikke gælder, hvis en investeringsforening alene investerer i stats- og realkreditobligationer. I stedet medgår investeringsforeningens aktiver efter de begrænsninger, der gælder for stats- og realkreditobligationer. Det vil sige, at der ikke er begrænsninger på statsobligationer, mens realkreditobligationer udstedt af en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder kan medgå med op til 40 pct. af aktiverne.

Stk. 3 omfatter alle ejendomstyper, som ejendomsselskabet investerer i.

Bestemmelsen indebærer, at grænserne for investering i et selskab, der investerer i ejendomme (ejendomsselskaber m.v.), er 5 pct. Bestemmelsens krav om alene at investere i ejendomme betyder ikke, at det pågældende ejendomsselskab ikke kan have andre aktiver end ejendomme. Disse aktiver skal imidlertid udgøre en mindre andel og være guldrandede. Det vil sige, at et ejendomsselskab f.eks. kan have stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender i et pengeinstitut.

Stk. 4 indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension højst kan erhverve aktier i og yde lån til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for 2 pct. af aktiverne, når der er tale om mindre virksomheder, hvor egenkapitalen er under 250 millioner kr., eller virksomheden ikke er børsnoteret i zone A lande. Grænsen på 250 millioner kr. beregnes med udgangspunkt i den senest aflagte årsrapport med korrektion af gennemførte kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser.

Stk. 5 indebærer, at hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i en dattervirksomhed gælder henholdsvis 3 pct. og 5 pct. begrænsningen i henholdsvis stk. 1, nr. 5, og stk. 3 ikke. Bestemmelsens anden del indebærer, at hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i et selskab, der alene har til formål at investere i stats- og realkreditobligationer, er denne investering ikke omfattet af 5 pct. grænsen i § 26 e, stk. 1, nr. 4. Ved sådanne investeringer kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opfatte investeringen i dattervirksomheden som investering i de underliggende obligationer.

S tk. 6 svarer til den gældende § 26 a, stk. 10, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse skal således fortsat fastsætte nærmere bestemmelse om valutakurs- og renterisici.

Til § 26 f

§ 26 f er en videreførelse af § 26, stk. 13, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 168 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan give tidsbegrænsede dispensationer til, at andre aktiver end de i § 26 b nævnte 12 aktivklasser kan indgå blandt aktiverne, samt dispensation for begrænsningerne for modpartrisici efter forslagets § 26 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

Til § 26 g

§ 26 g er en videreførelse af § 26, stk. 12, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 169, nr. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om aktiver, der omfatter flere aktivkategorier. Det er ikke tanken med forslaget at udvide Finanstilsynets bemyndigelse i forhold til den gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse om afgrænsning af værdipapirer omfattet af flere aktivgrupper, der omhandler opdeling af aktieindekserede obligationer og konvertible obligationer. Finanstilsynet agter ikke som følge af dette lovforslag at ændre denne bekendtgørelse.

Til nr. 6

Til § 27

Det foreslås, at § 27 ændres således, at bestemmelsen svarer til relevante dele af §§ 344-345 og 351 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

S tk. 1 indeholder en forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at § 23, stk. 6, § 23 b, § 24 a, § 24 b, § 24 c og § 24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension overholdes. For så vidt angår § 23 b, nr. 2, påser Finanstilsynet alene, at der er skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder, der enten er omfattet af de nævnte paragraffer eller udgør en ikke uvæsentlig økonomisk risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ifølge stk. 2 indgår Det Finansielle Virksomhedsråd i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af Finanstilsynet og således også en del af den offentlige forvaltning. Rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter. Ligeledes træffer rådet afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler. Endelig bistår Det Finansielle Virksomhedsråd med Finanstilsynets informationsvirksomhed.

Stk. 3 svarer til den gældende § 27 a, stk. 3, idet tilsynet dog udvides til at omfatte flere bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Et påbud afpasses Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.

Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension reelt har mulighed for at imødekomme påbudet. Der skal være klarhed over, hvornår påbudet er opfyldt. Omvendt skal det være op til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse at udfylde rammerne for, hvorledes et påbud opfyldes.

I stk. 4 foreslås en bestemmelse, der svarer til § 351, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 23 a, hvorefter et medlem af bestyrelsen og en direktør skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for at varetage hvervet som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse at afsætte direktøren, hvis Finanstilsynet bliver opmærksom på, at en af de i § 23 a, stk. 2, nævnte situationer foreligger. Forinden der skrides til et så drastisk skridt, vil der blive foretaget partshøring af direktøren og Arbejdsmarkedets Tillægspension. I praksis vil Arbejdsmarkedets Tillægspension sandsynligvis oftest dele tilsynets opfattelse og selv foretage afskedigelsen. Der skal gives et passende varsel, som vil give parterne mulighed for at konsultere rådgivere m.v. Fristen skal endvidere give Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for internt at håndtere situationen.

Hvis Finanstilsynet fortsat er af den opfattelse, efter at høring er foretaget, at direktøren er omfattet af et af de tilfælde, der er omfattet af § 23 a, stk. 2, kan Finanstilsynet pålægge Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter.

Det foreslås i stk. 5 , at Finanstilsynet samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver indberetning til beskæftigelsesministeren.

Til § 27 a

Det foreslås, at § 27 a ændres således, at bestemmelsen svarer til § 346 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Det er præciseret i forslaget, at Finanstilsynet alene undersøger de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som tilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1. De af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter, som ingen relevans har for Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil således ikke blive undersøgt.

Det følger af stk. 2 , at der efter en inspektion skal holdes et afsluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor deltager i mødet.

For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning på en sådan måde, at tilsynet er afskåret fra at træffe afgørelse i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene skal meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder om de forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Hvis konklusionen omfatter områder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen indeholde krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil. Det er da op til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse at beslutte, om tabsrisikoen er acceptabel, eller om den skal nedbringes. Undladelse af at nedbringe risikoen kan dog i visse tilfælde være i strid med et påbud givet af Finanstilsynet.

Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, den ansvarshavende aktuar eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at virksomheden har en meget høj risikoprofil.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg fremsende en skriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor.

Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i stk. 2 omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at Arbejdsmarkedets Tillægspension lovliggør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om dens risikoprofil.

Modtagerne af rapporten skal returnere et underskrevet eksemplar af rapporten for dermed at bekræfte, at de er gjort bekendt med indholdet af den. I forbindelse med tilbagesendelsen vil de pågældende samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.

Hvis undersøgelsen ikke har givet anledning til væsentlige konklusioner, er der ikke krav om en rapport, der skal underskrives og tilbagesendes.

Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktion med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til ledelse, ansvarshavende aktuar og revision. Dette brev skal ikke underskrives og tilbagesendes.

I stk. 4 foreslås, at Finanstilsynet samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender rapporten til beskæftigelsesministeren, hvilket svarer til allerede gældende praksis.

Til § 27 b

Det foreslås, at § 27 b ændres således, at bestemmelsen svarer til § 347 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Stk. 1 fastlægger en pligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Efter stk. 2 har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspensions lokaler.

Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension uden retskendelse er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.

Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i det af justitsministeren fremsatte lovforslag L 96 af 26. november 2003 om retssikkerhed ved forvaltningens tvangsindgreb og oplysningspligt.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension er en forudsætning for at håndtere situationen.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner.

Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspensions lokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger.

Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Det følger af stk. 3, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indseende med transaktioner inden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions koncern, som måtte være af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions soliditet og medlemmernes sikkerhed.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet endvidere uden retskendelse få adgang til disse virksomheder. For så vidt angår forholdet til Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne under stk. 2.

Stk. 4 medfører, at Finanstilsynet ud over oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan kræve oplysninger af virksomheder og fysiske personer, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, hvis disse har informationer, som er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed efter loven. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende.

Til § 27 c

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspension kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tiltræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag B,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3, samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til 2/3 af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

§ 26 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 26 b . Mid Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 14 eller 15.

Stk. 8. Højst 70 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-12, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 2. Midlerne kan anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 3. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ordninger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 4. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.

Stk. 10. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 11. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

Stk. 12. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.

Stk. 13. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Stk. 14. Stk. 7 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller virksomhed efter stk. 4

Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 26 c . Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber efter § 26 b, stk. 3-5.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan midlertidig drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 26 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7 og 10, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. Af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver .

§ 26 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 26 e. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5-6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct. , jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8-9 og 11-12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højest udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A, eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i et datterselskab, der er omfattet af § 26 b, stk. 3-5, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6 . Bes Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 26 f. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b og § 26 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 26 g. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.«

6. Kapitel 9 affattes således

§ 26 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Midlerne kan anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 3. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ordninger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 4. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.

Stk. 5. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 26 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 3-5.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan midlertidig drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 26 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. Af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver .

§ 26 e. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5-6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct. , jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8-9 og 11-12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højest udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A, eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 26 b, stk. 3-5, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 26 f. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b og § 26 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 26 g. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.«

6. Kapitel 9 affattes således

»Kapitel 9

Tilsyn

§ 26 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 26 a

Det foreslås, at der indsættes en § 26 a , der svarer til § 160 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Forslaget definerer, hvordan aktiverne skal opgøres i forhold til reglerne i kapitel 8.

Det bemærkes, at finansielle kontrakter skal medtages i aktiverne. Eksempelvis vil en aftale om at købe danske statsobligationer på et givent fremtidigt tidspunkt (terminsaftale) skulle medregnes under de pågældende statsobligationer, og en aftale om køb af en aktie eller et aktieindeks på termin skal medregnes under de pågældende aktier. Hensigten hermed er at undgå, at begrænsningerne i placeringsreglerne kan omgås ved hjælp af finansielle instrumenter, som har de samme karakteristika som det underliggende aktiv. Aftaler, som ikke vedrører et specifikt underliggende aktiv, f.eks. aftaler, der følger udviklingen i renter, som ikke kan henføres til et specifikt aktiv eller indeks, skal medregnes efter modparten, som aftalen er indgået med, f.eks. et pengeinstitut.

Til § 26 b

Stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der foreslås en række ændringer i forhold til den gældende bestemmelse således, at bestemmelsen svarer til § 162, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen beskriver, hvilke typer af aktiver Arbejdsmarkedets Tillægspension kan anbringe midlerne i. Aktiverne er opdelt i såkaldte guldrandede og ikke-guldrandede aktiver alt efter bonitet. Aktiverne i nr. 1-6 er guldrandede. Aktiverne i nr. 7-12 er ikke-guldrandede.

Efter nr. 3 begrænses obligationer med samme karakteristika som danske realkreditobligationer til obligationer fra lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det bemærkes, at CMO- eller CBO-obligationer udstedt i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er omfattet af bestemmelsen, hvis selskabets formål er at eje en gruppe stats- og realkreditobligationer.

I nr. 5 er det tydeliggjort, at grunde, boligejendomme og kontor- og forretningsejendomme altid kan henføres til den guldrandede del. I den gældende bestemmelse blev det lidt mere upræcise grunde og bygninger fortolket som de nu nævnte ejendomskategorier.

I nr. 6 er det foreslået at hæve grænsen til 80 pct. for boligejendomme og reducere grænsen til 60 pct. for kontor- og forretningsejendomme og øvrige guldrandede ejendomstyper i forhold til de gældende 66,7 pct. På denne måde sættes grænserne for, hvornår en ejendom er guldrandet, til grænser, der svarer til de lånegrænser, der gælder for realkreditinstitutter, jf. lov nr. 454 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Forslaget til stk. 2 er en videreførelse af § 26, stk. 3, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget til stk. 3 er en videreførelse af § 26, stk. 4, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Med bestemmelsen har Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at tilbyde administrative ydelser til arbejdsmarkedspensioner, herunder eventuelle individuelle ordninger – som unit-linked ordninger e.l. – tilknyttet arbejdsmarkedspensionsordningerne.

I forbindelse med L 103 om ændring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret), som blev fremsat den 4. december 2003 af beskæftigelsesministeren, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond tilbyde medlemmerne øget valgfrihed og indflydelse på deres indestående.

Arbejdsmarkedest Tillægspension varetager allerede i dag visse administrative funktioner for Lønmodtagernes Garantifond. Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension også får mulighed for at tilbyde eksempelvis it-ydelser e.l. til Lønmodtagernes Garantifond. Dette kunne eksempelvis være i forhold til it-løsningen af etableringen af flytteretten i Lønmodtagernes Garantifond. Forslaget er af lovtekniske grunde taget med i dette lovforslag.

Forslaget til stk. 4 er en videreførelse af § 26, stk. 5, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er dog ændret, som en konsekvens af den ændrede systematik der er indført med lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

S tk. 5 er en videreførelse af § 26, stk. 6, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 26 c

Det foreslås, at der indføres en § 26 c , som er en videreførelse af § 26, stk. 7, 14 og 15, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3 svarer til § 25 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er således lettere omformuleret i forhold til § 26, stk. 15, i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3 tillader, at Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt kan drive anden virksomhed til sikring af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Som det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 16, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, med tilhørende bemærkninger, defineres et engagement som summen af de mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden. Til et engagement medregnes alle kreditrisici, som en virksomhed har med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

Adgangen til at medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan medvirke mere aktivt i den nødvendige omstrukturering af erhvervslivet ved at indskyde risikovillig ejerkapital i erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan således helt eller delvist overtage erhvervsvirksomheder med henblik på at gennemføre omstruktureringer, herunder eventuelt sammenlægning af virksomhederne.

Da formålet er gennemførelse af omstrukturering, skal den dominerende indflydelse være midlertidig. Finanstilsynet påser, at den dominerende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet om, at der drives anden virksomhed. Hvis kravet om midlertidighed ikke overholdes, vil Finanstilsynet meddele dette til beskæftigelsesministeren.

Til § 26 d

Det foreslås, at der indsættes en § 26 d , der svarer til § 163 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i valget af aktiver ikke har en for stor afhængighed af en enkelt kategori af aktiver.

S tk. 1, nr. 1 , omhandler det såkaldte aktieloft på 70 pct. Dette indebærer, at højst 70 pct. af aktiverne kan bestå af aktier, investeringsforeningsandele, ikke-pantsikrede lån, børsnoterede erhvervsobligationer m.v. Disse benævnes også ikke-guldrandede aktiver. Guldrandede aktiver er derimod stats- og realkreditobligationer, udlån til pengeinstitutter og forsikringsselskaber, ejendomme, der ikke er specialejendomme, pantsikrede ejendomme inden for en fastsat procent af værdiansættelsen og udlån med pant i en police.

Nr. 2 indebærer, at ikke-børsnoterede aktier, aktier, der omsættes på en autoriseret markedsplads samt udlån og værdipapirer, der ikke fremgår af § 26 b, stk. 1, nr. 1-11, tilsammen højst må udgøre 20 pct. af aktiverne.

Nr. 3 indebærer, at noterede aktier fra lande uden for zone A højst må udgøre 10 pct. af aktiverne.

Nr. 4 indebærer, at de samlede udlån, som ikke er nævnt i § 26 b, stk. 1, nr. 1-11, højst kan udgøre 2 pct. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kun i begrænset omfang kan foretage udlån uden f.eks. pantsikkerhed. Undtaget er udlån til de fleste finansielle virksomheder samt erhvervsobligationer.

Nr. 5 er ny.

Bestemmelsen begrænser Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at have mange store enkeltengagementer med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber m.v. Ved store engagementer forstås her engagementer, der udgør mere end 5 pct. af aktiverne. Disse engagementer kan højst udgøre 40 pct. tilsammen.

I opgørelsen med hver modpart indgår som udgangspunkt hele engagementet med modparten, f.eks. både aktier og udlån til en given virksomhed. Realkreditobligationer er dog her undtaget fra engagementet.

Stk. 2 indebærer, at andet udlån og værdipapirer, end de som er nævnt i § 26 b, stk. 1, nr. 1-11, højst må udgøre 10 pct. af aktiverne.

Til § 26 e

Artikel 27

Ændringer i direktiv 93/22/EØF

I direktiv 93/22/EØF foretages følgende ændringer

1) I artikel 6 indsættes følgende nye stykke

»Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der er

a) datterselskab af et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

b) datterselskab af moderselskabet for et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos de personer, som deltager i ledelsen i en anden enhed i samme gruppe. De meddeler hinanden alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og ledelsens omdømme og erfaring, som har relevans for de andre berørte kompetente myndigheder, såvel med henblik på meddelelse af tilladelse som på den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelsen af virksomhed.«

2) Artikel 9, stk. 2, affattes således

»2. Hvis erhververen af kapitalandele som omhandlet i stk. 1 er et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller moderselskab for et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis resultatet af denne erhvervelse er, at den virksomhed, hvori der erhverves en kapitalandel, bliver erhververens datterselskab eller bliver under- lagt dennes kontrol, skal vurderingen af erhvervelsen gøres til genstand for forudgående konsultation som fastsat i artikel 6.«

§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 6, § 23 b, § 24 a, § 24 b, § 24 c og § 24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8 i denne lov.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 23 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27. Finder Finanstilsynet, at kravene i kapitel 6 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 6, § 23 b, § 24 a, § 24 b, § 24 c og § 24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8 i denne lov.

Stk. 2 . Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 b, stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte direktøren, der er omfattet af § 23 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften sættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 27 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften sættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

7. § 32 a affattes således

§ 27 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

7. § 32 a affattes således

» § 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr. 1-4, § 24 b, § 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 25 d, § 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

8. Bilag B affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 27 c er en videreførelse af gældende ret.

Til § 27 d

§ 27 d foreslås ændret som en konsekvens af den ændrede nummerering i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Til § 27 e

Det foreslås, at § 27 e ændres således, at bestemmelsen svarer til § 372, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Til § 27 f

Det foreslås, at der som ny § 27 f indsættes en bestemmelse, der henviser til, at §§ 354 og 355 om tavshedspligt og partsstatus i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse på lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Partsstatus og partsbeføjelser efter § 355 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

Til nr. 7

Til § 32 a

Artikel 28

Ændringer i direktiv 98/78/EF

I direktiv 98/78/EF foretages følgende ændringer

1) I artikel 1 affattes litra g), h), i) og j) således

»g) »deltagende selskab«: en virksomhed, som enten er et moderselskab eller en anden virksomhed, der besidder en kapitalinteresse, eller en virksomhed, der er knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

h) »tilknyttet selskab«: en virksomhed, som enten er et datterselskab eller en anden virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller en virksomhed, der er knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

i) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikringsselskaber, og mindst ét af disse datterselskaber er et forsikringsselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (*)

»blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et forsikringsselskab, tredjelandsforsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, og som har mindst ét datterselskab, der er et forsikringsselskab.

____________

(*) EUT L 35 af 11.2.2003.«

2) I artikel 6, stk. 3, indsættes følgende nye punktum

»Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen, hvis den ikke selv foretager denne.«

3) I artikel 8, stk. 2, affattes første afsnit således

»Medlemsstaterne kræver, at forsikringsselskaberne har iværksat passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, med henblik på behørig identifikation, måling, overvågning og styring af transaktioner som anført i stk. 1. Medlemsstaterne kræver endvidere, at forsikringsselskaberne mindst en gang om året indberetter væsentlige transaktioner til de kompetente myndigheder. Disse procedurer og mekanismer omfattes af de kompetente myndigheders overvågning.«

4) Følgende nye artikler indsættes

»Artikel 10a

Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder

1. Kommissionen kan enten på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende metoderne i forbindelse med det supplerende tilsyn med

a) forsikringsselskaber, der som deltagende virksomheder har virksomheder som omhandlet i artikel 2 med hovedkontoret i et tredjeland, og

b) forsikringsselskaber hjemmehørende i tredjelande, der som deltagende virksomheder har virksomheder som omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i Fællesskabet.

2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre både

a) at medlemsstaternes kompetente myndigheder er i stand til at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige for det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber, der har hovedkontor i Fællesskabet, og som har datterselskaber eller kapitalinteresser i virksomheder uden for Fællesskabet

b) at tredjelandes kompetente myndigheder er i stand til at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige for det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber, der har hovedkontor på deres område, og som har datterselskaber eller kapitalinteresser i virksomheder i en eller flere medlemsstater.

3. Kommissionen og Forsikringskomitéen undersøger resultatet af de i stk. 1 nævnte forhandlinger og den deraf opståede situation.

Artikel 29

Ændringer i direktiv 2000/12/EF

I direktiv 2000/12/EF foretages følgende ændringer

1) I artikel 1 foretages følgende ændringer

a) Nr. 9 affattes således

»9) »kapitalinteresser med henblik på gennemførelsen af tilsynet på et konsolideret grundlag og med henblik på artikel 34, stk. 2, nr. 15 og 16«: kapitalinteresser som omhandlet i artikel 17, første punktum, i direktiv 78/660/EØF eller det forhold, at der direkte eller indirekte besiddes 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.«

b) Nr. 21 og 22 affattes således

»21) »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller fortrinsvis er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter (hvoraf mindst ét er et kreditinstitut), og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supple- rende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (*)

22) »blandet holdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et finansieringsselskab eller et kreditinstitut eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, og hvis datterselskaber omfatter mindst ét kreditinstitut.

__________

(*) EUT L 35 af 11.2.2003.«

2) I artikel 12 indsættes følgende nye afsnit

»Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber eller investeringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut, der er

a) datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

b) datterselskab af moderselskabet for et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, der kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos de personer, som deltager i ledelsen i en anden enhed i samme gruppe. De meddeler hinanden alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og ledelsens omdømme og erfaring, som har relevans for de andre berørte kompetente myndigheder, såvel med henblik på meddelelse af tilladelse som på den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelse af virksomhed.«

3) Artikel 16, stk. 2, affattes således

»2. Hvis den person, der erhverver sig deltagelse som omhandlet i stk. 1, er et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller moderselskab for et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller en fysisk eller juri- disk person, der kontrollerer et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis resultatet af denne erhvervelse er, at den virksomhed, hvori der erhverves kapitalandele, bliver et datterselskab eller bliver underlagt erhververens kontrol, skal vurderingen af erhvervelsen gøres til genstand for forudgående konsultation som omhandlet i artikel 12.«

4) I artikel 34, stk. 2, foretages følgende ændringer

a) I første afsnit affattes nr. 12 og 13 således

»12) kapitalinteresser i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 % af disses kapital

13) efterstillede tilgodehavender og de i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, omhandlede instrumenter, som et kreditinstitut besidder i andre kredit- og finansieringsinstitutter, i hvilke det har kapitalinteresser, der udgør mere end 10 % af kapitalen i hvert enkelt tilfælde

14) kapitalinteresser i andre kredit- og finansieringsinstitutter på op til 10 % af disses kapital, efterstillede tilgodehavender og de i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, omhandlede instrumenter, som et kreditinstitut besidder i andre kredit- og finansieringsinstitutter end de i nr. 12 og 13 i dette afsnit omhandlede for så vidt angår den del af disse samlede kapitalinteresser, efterstillede tilgodehavender og instrumenter, der overstiger 10 % af kreditinstituttets egenkapital beregnet før fradrag af komponenter i nr. 12-16 i dette afsnit

15) kapitalinteresser som omhandlet i artikel 1, stk. 9, som et kreditinstitut har i

– forsikringsselskaber som omhandlet i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 6 i direktiv 79/267/EØF eller artikel 1, litra b), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (*)

– genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 1, litra c), i direktiv 98/78/EF

– forsikringsholdingselskaber som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

16) hver af følgende komponenter, som kreditinstituttet besidder i de enheder som defineret i nr. 15, hvori det har en kapitalinteresse

– instrumenter som nævnt i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF

– instrumenter som nævnt i artikel 18, stk. 3, i direktiv 79/267/EØF.

___________

(*) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.«

b) Andet afsnit affattes således

»Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut, finansieringsinstitut, forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed fravige bestemmelserne om fradrag i nr. 12-16.

Som et alternativ til fradrag af komponenterne i nr. 15 og 16 kan medlemsstaterne tillade deres kreditinstitutter mutatis mutandis at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 (»regnskabskonsolidering«) anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den valgte metode skal anvendes konsekvent over tid.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn på et konsolideret grundlag i over- ensstemmelse med kapitel 3 eller supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2002/87/EF, ved beregning af egenkapitalen på et individuelt grundlag kan undlade at fradrage de komponenter i nr. 12-16, som de besidder i andre kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der er omfattet af det konsoliderede eller supplerende tilsyn.

Denne bestemmelse finder anvendelse på tilsynsbestemmelser, der er harmoniseret af fællesskabsretsakter.«

5) I artikel 51, stk. 3, foretages følgende ændringer

»3. Medlemsstaterne kan undlade at anvende grænserne i stk. 1 og 2 på kapitalinteresser i forsikringsselskaber som defineret i direktiv 73/239/EØF og 79/267/EØF eller i genforsikringsselskaber som defineret i direktiv 98/78/EF.«

6) I artikel 52, stk. 2, affattes sidste punktum således

»Med forbehold af bestemmelserne i artikel 54a indebærer konsolideringen af det finansielle holdingselskabs finansielle situation på ingen måde, at de kompetente myndigheder skal påtage sig rollen som tilsyn over for det individuelle finansielle holdingselskab.«

7) I artikel 54 foretages følgende ændringer

a) I stk. 1 indsættes følgende nye afsnit

»Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan en konsolidering skal gennemføres.«

b) I stk. 4, første afsnit, udgår tredje led.

8) Følgende nye artikel indsættes

»Artikel 54a

Finansielle holdingselskabers ledelsesorgan

Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder det finansielle holdingselskabs virksomhed, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage denne opgave.«

9) Følgende nye artikel indsættes

»Artikel 55a

Transaktioner inden for en gruppe med blandede holdingselskaber

Uden at det berører bestemmelserne i afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, i dette direktiv, påser medlemsstaterne, hvis moderselskabet for et eller flere kreditinstitutter er et blandet holdingselskab, at de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med disse kreditinstitutter, foretager generelt tilsyn med transaktioner mellem kreditinstituttet og det blandede holdingselskab og dets datterselskaber.

Medlemsstaterne kræver, at kreditinstitutterne har iværksat passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, med henblik på behørig identifikation, måling, overvågning og styring af transaktioner med moderselskabet og dettes datterselskaber. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstituttet indberetter andre væsentlige transaktioner med disse enheder end den i artikel 48 omhandlede »indberetning af store engagementer«. Disse procedurer og væsentlige transaktioner omfattes af de kompetente myndigheders overvågning.

Hvis det viser sig, at de ovennævnte transaktioner inden for en gruppe udgør en trussel mod et kreditinstituts finansielle situation, træffer den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet med virksomheden de fornødne foranstaltninger.«

10) I artikel 56, stk. 7, indsættes følgende nye punktum

»Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen, hvis den ikke selv foretager denne.«

11) Følgende nye artikel indsættes

»Artikel 56a

Modervirksomheder i tredjelande

Hvis et kreditinstitut, hvis moderselskab er et kreditinstitut eller et finansielt holdingselskab med hovedkontor uden for Fællesskabet, ikke er underlagt konsolideret tilsyn i henhold til bestemmelserne i artikel 52, verificerer de kompetente myndigheder, om kreditinstituttet er underlagt konsolideret tilsyn af et tredjelands kompetente myndighed svarende til principperne i artikel 52. Denne kontrol foretages af den kompetente myndighed, som ville være ansvarlig for konsolideret tilsyn, hvis fjerde afsnit fandt anvendelse, efter anmodning fra modervirksomheden eller en af de regulerede enheder, der har fået meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller på eget initiativ. Denne kompetente myndighed hører de øvrige berørte kompetente myndigheder.

Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning kan give gene- relle retningslinjer med hensyn til, om tredjelandes kompetente myndigheders ordninger for konsoliderede tilsyn kan forventes at opfylde målene med det konsoliderede tilsyn som fastlagt i dette kapitel i relation til kreditinstitutter, hvis modervirksomhed har sit hovedkontor uden for Fællesskabet. Udvalget følger løbende alle sådanne retningslinjer op og tager hensyn til alle ændringer i de ordninger for konsoliderede tilsyn, der anvendes af sådanne kompetente myndigheder.

Den kompetente myndighed, der foretager den i stk. 2 specificerede kontrol, tager hensyn til alle sådanne retningslinjer. Med dette formål kan den kompetente myndighed også høre udvalget, inden der træffes en afgørelse.

I mangel af et sådant tilsvarende tilsyn anvender medlemsstaterne analogt bestemmelserne i artikel 52 over for kreditinstituttet.

Alternativt tillader medlemsstaterne deres kompetente myndigheder at anvende andre hensigtsmæssige tilsynsmetoder, der opfylder målene for tilsyn på et konsolideret grundlag med kreditinstitutter. De kompetente myndigheder med ansvar for konsolideret tilsyn aftaler disse metoder indbyrdes efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan navnlig kræve, at der oprettes et finansielt holdingselskab, som har hovedkontor i Fællesskabet, og anvende bestemmelserne om konsolideret tilsyn på det finansielle holdingselskabs konsoliderede stilling. Disse metoder skal opfylde det konsoliderede tilsyns mål som defineret i dette kapitel og skal indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder og Kommissionen.«

Artikel 30

Porteføljeadministrationsselskaber

Indtil der sker en yderligere samordning af sektorreglerne, sørger medlemsstaterne for, at porteføljeadministrationsselskaber indgår

a) i anvendelsesområdet for konsolideret tilsyn med kreditinstitutter og/eller investeringsselskaber eller i anvendelsesområdet for supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe, og

b) hvis gruppen er et finansielt konglomerat, i anvendelsesområdet for supplerende tilsyn som omhandlet i dette direktiv.

Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne fastsætte eller give deres kompetente myndigheder beføjelse til at træffe afgørelse om, efter hvilke sektorregler (banksektoren, forsikringssektoren eller investeringsservicesektoren) porteføljeadministrationsselskaber skal indgå i det konsoliderede og/eller supplerende tilsyn, der er nævnt i litra a). I denne sammenhæng skal de relevante sektorregler om, i hvilken form og udstrækning finansieringsinstitutter (hvis porteføljeadministrationsselskaber er medtaget i anvendelsesområdet for kreditinstitutters og investeringsselskabers konsoliderede tilsyn) og genforsikringsselskaber (hvis porteføljeadministrationsselskaber er medtaget i anvendelsesområdet for forsikringsselskabers supple- rende tilsyn) medtages, anvendes mutatis mutandis på porteføljeadministrationsselskaber. I forbindelse med det i litra b) omhandlede supplerende tilsyn behandles porteføljeadministrationsselskabet som henhørende under den sektor, som det i henhold til stk. 1, litra a), er en del af.

Indgår et porteføljeadministrationsselskab i et finansielt konglomerat, skal alle henvisninger til begrebet reguleret enhed og alle henvisninger til begrebet kompetente myndigheder og relevante kompetente myndigheder med henblik på dette direktiv forstås som omfattende henholdsvis porteføljeadministrationsselskaber og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med porteføljeadministrationsselskaber. Dette gælder mutatis mutandis, for så vidt angår de grupper, der er henvist til i stk. 1, litra a).

Artikel 31

Rapport fra Kommissionen

1. Senest den 11. august 2007 forelægger Europa-Kommissionen det i artikel 21 omhandlede Udvalg for Finansielle Konglomerater en rapport om medlemsstaternes praksis og om nødvendigt om behovet for yderligere harmonisering med hensyn til

– medtagelse af porteføljeadministrationsselskaber i tilsynet på gruppeplan

– valget af og anvendelsen af de kapitaldækningsmetoder, der er omhandlet i bilag I

– fastlæggelse af væsentlige transaktioner inden for en gruppe og væsentlig risikokoncentration og det tilsyn med transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration, der er omhandlet i bilag II, navnlig vedrørende indførelsen af kvantitative grænser og kvalitative krav i den forbindelse

– med hvilket tidsinterval finansielle konglomerater skal fore- tage beregninger af kapitalkrav, som omhandlet i artikel 6, stk. 2, og meddele koordinatoren væsentlige risikokoncentrationer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.

Kommissionen hører udvalget, inden den fremsætter sine forslag.

2. Senest et år efter indgåelse af en international aftale om regler for afskaffelse af dobbelt gearing af egenkapital i finansielle grupper undersøger Kommissionen, hvordan bestemmelserne i dette direktiv kan bringes i overensstemmelse med sådanne internationale aftaler, og fremsætter om nødvendigt passende forslag.

Artikel 32

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 11. august 2004. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne fastsætter, at de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit, først anvendes i forbindelse med tilsyn for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005, eller i det kalenderår.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen led- sages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

§ 32 a fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der kan strafforfølges. Med forslaget strafbelægges de bestemmelser, der svarer til bestemmelser, der er strafbelagt efter lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Samtidig anvendes samme strafferamme. Overtrædelse af enkelte nærmere bestemte bestemmelser kan således straffes med fængsel indtil 4 måneder. Dette er en skærpelse i forhold til den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der alene hjemler bødestraf.

Stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af lovforslagets § 27, stk. 4, således, at der kan idømmes straf, hvis et påbud ikke efterkommes.

Stk. 2 indebærer, at der i regler, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne. Straffebestemmelsen skal fremgå af de nævnte regler.

Forældelsesfristen på 5 år i stk. 3 er en forlængelse af fristen i forhold til den almindelige regel på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end 2 års interval, kunne der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser. Den forlængede forældelsesfrist skal således ses i lyset af forslaget om at udvide Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til forældelsesfristen i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 8

Bilag B er en videreførelse af bilag B i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bilaget foreslås ændret, så det svarer til § 5, stk. 1, nr. 18, i nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bilaget definerer, hvilke lande der er omfattet af zone A. En ajourført opregning af zone A lande kan fås ved henvendelse til Finanstilsynet.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed er overført til § 275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 2

Til § 61

§ 32 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 3-5, §§ 24 d, 24 f og 24 g, § 24 h, stk. 1, §§ 24 i- 24 n og § 25 b, stk. 9.

» § 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr. 1-4, § 24 b, § 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 25 d, § 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

Bilag B

8. Bilag B affattes således

Følgende lande er omfattet af zone A

»Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

Lov om arbejdsskadeforsikring

Artikel 33

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 34

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. COX

Formand

På Rådets vegne

M. FISCHER BOEL

Formand

____________

BILAG I

KAPITALKRAV

Beregningen af det i artikel 6, stk. 1, omhandlede supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat gennemføres i overensstemmelse med de tekniske principper og en af de metoder, der er beskrevet i dette bilag.

Med forbehold af bestemmelserne i næste stykke tillader medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder, når de påtager sig hvervet som koordinator for et bestemt finansielt konglomerat, efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder og konglomeratet selv træffer afgørelse om, hvilken metode der skal anvendes af dette finansielle konglomerat.

Medlemsstaterne kan kræve, at beregningen foretages efter en bestemt metode blandt dem, der er beskrevet i dette bilag, hvis det finansielle konglomerat har en reguleret enhed i spidsen, som er blevet meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat. Såfremt det finansielle konglomerat ikke har en reguleret enhed i spidsen som omhandlet i artikel 1, skal medlemsstaterne tillade anvendelsen af alle de metoder, der er beskrevet i dette bilag, undtagen i de tilfælde, hvor de relevante kompetente myndigheder befinder sig i samme medlemsstat; i så fald kan denne medlemsstat kræve, at en bestemt metode anvendes.

I. Tekniske principper

1. Omfang af og form ved beregning af supplerende kapitalkrav

Uanset hvilken metode der anvendes, skal der, hvis enheden er et datterselskab og har et solvensunderskud eller i tilfælde af en ureguleret enhed i den finansielle sektor et nominelt solvensunderskud, tages højde for datterselskabets samlede solvensunderskud. Hvis koordinatoren mener, at det ansvar, der påhviler det moderselskab, som besidder kapitalinteresser, er begrænset fuldt og helt og utvetydigt til disse kapitalinteresser, kan denne give tilladelse til, at datterselskabets solvensunderskud tages i betragtning på et forholdsmæssigt grundlag.

Hvis der ikke er kapitaltilknytning mellem enheder i et finansielt konglomerat, fastsætter koordinatoren efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder, hvilken forholdsmæssig andel der skal tages i betragtning, idet der tages højde for de forpligtelser, eksisterende relationer medfører.

2. Andre tekniske principper

Uanset hvilken metode der anvendes til beregning af supplerende kapitalkrav for regulerede enheder i et finansielt konglomerat, som er omhandlet i dette bilags punkt II, skal koordinatoren og om nødvendigt andre berørte kompetente myndigheder sikre, at følgende principper finder anvendelse

i) eliminering af anvendelse flere gange af elementer, som kan indgå i beregningen af egenkapitalen for hele det finansielle konglomerat (»dobbelt gearing«) såvel som enhver uhensigtsmæssig frembringelse af egenkapital inden for en gruppe; med henblik på at sikre eliminering af dobbelt gearing og frembringelse af egenkapital inden for en gruppe anvender de kompetente myndigheder analogt de relevante principper, der er fastsat i sektorreglerne

ii) indtil der er sket yderligere harmonisering af sektorreglerne, dækkes solvenskravene for hver enkelt af de forskellige finansielle sektorer, der er repræsenteret i et finansielt konglomerat, af egenkapitalelementer i overensstemmelse med de tilsvarende sektorregler; såfremt der er underskud af egenkapital i konglomeratet, skal kun egenkapitalelementer, der opfylder betingelserne i henhold til hver enkelt sektors regler (»tværsektoriel kapital«), kunne anvendes ved verifikationen af opfyldelsen af det supplerende kapitalkrav.

Hvis sektorreglerne begrænser mulighederne for at medregne visse egenkapitalelementer, der kan gælde som tværsektoriel kapital, gælder disse grænser mutatis mutandis ved beregningen af egenkapitalen i konglomeratet.

Ved beregningen af egenkapitalen i konglomeratet skal de kompetente myndigheder også tage højde for, hvor effektivt egenkapitalen kan overføres og gøres disponibel på tværs af koncernens forskellige juridiske enheder, i forhold til kapitalkravsreglernes målsætninger.

Hvis et teoretisk solvenskrav for en ureguleret finansiel enhed beregnes i overensstemmelse med punkt II i dette bilag, forstås et teoretisk solvenskrav som det kapitalkrav, en sådan enhed skulle opfylde, hvis den var en reguleret enhed i den pågældende finansielle sektor; i forbindelse med porteføljeadministrationsselskaber betyder solvenskravet kapitalkravet i artikel 5a, stk. 1, litra a), i direktiv 85/611/EØF. Det teoretiske solvenskrav for blandede finansielle holdingselskaber beregnes i henhold til sektorreglerne i det finansielle konglomerats mest betydningsfulde finansielle sektor.

II. Tekniske beregningsmetoder

Metode 1: »Regnskabskonsolideringsmetoden«

Beregningen af supplerende kapitalkrav for regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af de konsoliderede regnskaber.

Det supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem

i) det finansielle konglomerats egenkapital beregnet på grundlag af gruppens konsoliderede stilling; de elementer, der kan godkendes, er de samme, som kan godkendes i henhold til sektorreglerne, og

ii) summen af solvenskravene for hver af de finansielle sektorer, der er repræsenteret i gruppen; solvenskravene for hver enkelt finansiel sektor beregnes i overensstemmelse med sektorreglerne.

De sektorregler, der henvises til, er navnlig direktiv 2000/12/EF, afsnit V, kapitel 3, med hensyn til kreditinstitutter, direktiv 98/78/EF med hensyn til forsikringsselskaber og direktiv 93/6/EØF med hensyn til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Med hensyn til uregulerede enheder i den finansielle sektor, som ikke er omfattet af ovennævnte sektorspecifikke solvenskravsberegninger, beregnes et teoretisk krav.

Forskellen må ikke være negativ.

Metode 2: »Metode med fradrag og sammenlægning«

Beregningen af supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af regnskaberne for hver af koncernens enheder.

Supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem

i) summen af egenkapitalen for hver reguleret og ureguleret enhed i den finansielle sektor i det finansielle konglomerat; de elementer, der kan godkendes, er de samme, som kan godkendes i henhold til sektorreglerne, og

ii) summen af

– solvenskravene for hver enkelt reguleret og ureguleret enhed i den finansielle sektor i koncernen; solvenskravene beregnes i overensstemmelse med sektorreglerne, og

– den bogførte værdi af kapitalinteresserne i andre af koncernens enheder.

Med hensyn til uregulerede enheder i den finansielle sektor beregnes et teoretisk solvenskrav. Egenkapital og solvenskrav skal indregnes i henhold til deres forholdsmæssige andel i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, og punkt I i dette bilag.

Forskellen må ikke være negativ.

Metode 3: »Metode med fradrag af bogført værdi/solvenskrav«

Beregningen af supplerende kapitalkrav for de regulerede enheder i et finansielt konglomerat foretages på grundlag af regnskaberne for hver af gruppens enheder.

Supplerende kapitalkrav beregnes som forskellen mellem

i) egenkapitalen tilhørende moderselskabet eller den enhed, der er i spidsen for det finansielle konglomerat; de elementer, der kan godkendes, er de samme, som kan godkendes i henhold til sektorreglerne, og

ii) summen af

– solvenskravet for moderselskabet eller den i nr. i) anførte enhed i spidsen, og

– den højeste af den bogførte værdi af førstnævntes kapitalinteresser i andre enheder i gruppen og disse enheders solvenskrav; solvenskravene for sidstnævnte skal tages i betragtning på grundlag af deres forholdsmæssige andel i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, og punkt I i dette bilag.

For uregulerede enheder i den finansielle sektor beregnes et teoretisk solvenskrav. Ved vurdering af de elementer, der kan indgå i beregningen af supplerende kapitalkrav, kan kapitalinteresserne vurderes ved den indre værdis metode i overensstemmelse med den valgmulighed, der er fastsat i artikel 59, stk. 2, litra b), i direktiv 78/660/EØF.

Forskellen må ikke være negativ.

Metode 4: Kombination af metode 1, 2 og 3

De kompetente myndigheder kan tillade en kombination af metode 1, 2 og 3 eller en kombination af to af disse metoder.

____________

BILAG II

TEKNISK ANVENDELSE AF BESTEMMELSERNE OM TRANSAKTIONER INDEN FOR EN GRUPPE OG RISIKOKONCENTRATION

Koordinatoren identificerer efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder, hvilken type transaktioner og risici regulerede enheder i et bestemt finansielt konglomerat skal indberette i henhold til bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, om indberetning af transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration. Ved fastlæggelse eller vurdering af transaktions- og risikotype tager koordinatoren og de relevante kompetente myndigheder hensyn til det finansielle konglomerats specifikke gruppeopbygning og risikostyring. Med henblik på at identificere væsentlige transaktioner inden for en gruppe og væsentlige risikokoncentrationer, der skal indberettes i henhold til bestemmelserne i artikel 7 og 8, definerer koordinatoren efter høring af de andre relevante kompetente myndigheder og konglomeratet selv passende tærskler baseret på den lovbestemte egenkapital og/eller hensættelser.

Ved tilsyn med transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentrationer tager koordinatoren navnlig hensyn til den eventuelle smittefare i det finansielle konglomerat, risikoen for interessekonflikter, risikoen for omgåelse af sektorreglerne og risicienes niveau eller omfang.

Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at deres kompetente myndigheder på konglomeratplan anvender sektorreglernes bestemmelser på transaktioner inden for en gruppe og risikokoncentration, navnlig for at undgå, at sektorreglerne omgås.

____________

2) EFT C 213 E af 31.7.2001, s. 227.

3) EFT C 36 af 8.2.2002, s. 1.

4) EFT C 271 af 26.9.2001, s. 10.

5) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.3.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 12.9.2002 (EFT C 253 E af 22.10.2002, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 20.11.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

7) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/12/EF (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17).

8) EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 11).

9) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27).

10) EFT L 360 af 9.12.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2000/64/EF.

11) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29).

12) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved direktiv 2000/64/EF.

13) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.

14) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).

15) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF (EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35).

16) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).

17) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF.

§ 51. Bestemmelserne i § 50 finder også anvendelse på de i § 30 nævnte institutter.

7. § 51, stk. 1 , ophæves.

§ 54. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

1. I § 54, stk. 1, ændres »§ 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2. Kapitel 11 affattes således

§ 61. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og

2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en direktør og en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 4. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan beskæftigelsesministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 61 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 62

I § 62 foreslås en bestemmelse, der svarer til § 64 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Direktøren og bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal således på linje med direktionen og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger opfylde de i bestemmelsen anførte krav for at blive anset for egnet og hæderlig (fit and proper) til stillingen.

Ifølge lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed i drift at afsætte en direktør, hvis den pågældende ikke vurderes at være hæderlig. Hvis et bestyrelsesmedlem ikke skønnes at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i en finansiel virksomhed i drift, og den finansielle virksomhed ikke afhjælper det, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Det foreslås, at Finanstilsynet – ligesom efter lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed – får hjemmel til at afsætte en direktør, der ikke skønnes at være hæderlig, jf. nedenfor.

For så vidt angår et bestyrelsesmedlem, udpeges medlemmet af arbejdsmarkedets organisationer efter lovens § 6. Det er således også arbejdsmarkedets organisationer, der i givet fald kan trække udpegningen tilbage. Det er ikke hensigten at ændre lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på dette område.

Det foreslås derfor, at hvis Finanstilsynet finder, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, underretter Finanstilsynet organisationerne herom. Finanstilsynet orienterer samtidig beskæftigelsesministeren om underretningen.

Til opfyldelse af reglerne om egnethed og hæderlighed skal medlemmer af bestyrelsen og direktøren, når de pågældende indtræder i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som enten bestyrelsesmedlem eller direktør, afgive nogle oplysninger til Finanstilsynet. De afgivne oplysninger indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om vedkommende er egnet og hæderlig i henhold til bestemmelserne i loven. Der henvises til Finanstilsynets vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers, bestyrelsesmedlemmers og aktionærers egnethed og hæderlighed.

I tilsynets egnethedsvurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse vil indgå, at bestyrelsen har en særlig karakter. Der er tale om en bestyrelse, hvis medlemmer er udpeget af arbejdsmarkedets organisationer, og virksomheden er en selvejende institution. Der skal således tages hensyn til institutionens formål, herunder ønsket om at bestyrelsen foretager dispositioner af mere politisk karakter.

Reglerne om egnethed og hæderlighed ved et ledelsesmedlems (direktøren og bestyrelsesmedlemmerne) indtræden finder kun anvendelse på ledelsesmedlemmer, som fra og med den 1. juli 2004 eller senere bliver ansat som direktør eller udpeget som bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 7.

Finanstilsynet vurderer, om ledelsesmedlemmer, der tiltræder efter den. 1. juli 2004, opfylder kravene til hæderlighed og egnethed. I praksis sker det ved, at de indsender et oplysningsskema vedrørende egnethed og hæderlighed til Finanstilsynet. Skemaerne findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Det følger af ovenstående, at der ikke stilles krav om, at ledelsesmedlemmer, som før den 1. juli 2004 varetog stillingen/hvervet som henholdsvis direktør eller bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal indsende et skema som nævnt ovenfor. Aktive bestyrelsesmedlemmer og direktører i finansielle virksomheder under tilsyn, der allerede har gennemgået en egnetheds- og hæderlighedsvurdering, skal ikke indsende et nyt skema vedrørende egnetheds- og hæderlighed, hvis de pågældende indtræder i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forhold, som indtræder efter den første egnetheds- og hæderlighedsvurdering af ledelsesmedlemmet, som kan have indflydelse på vurderingen af vedkommendes egnethed eller hæderlighed, skal meddeles Finanstilsynet. Det kan eksempelvis være en dom for overtrædelse af straffelovgivningen. Det påhviler alle ledelsesmedlemmer at indsende sådanne oplysninger. Dvs. også ledelsesmedlemmer, der er indtrådt i ledelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring før den 1. juli 2004.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal i henhold til stk. 1 have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen.

Efter stk. 2, nr. 1, kan et medlem af bestyrelsen og direktøren ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har overtrådt straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle område, herunder overtrædelse af lov om arbejdsskadesikring. I overvejelserne vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis. Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har accepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 931. F.eks. vil en erkendelse af insiderhandel og en hermed forbundet bøde kunne begrunde, at Finanstilsynet pålægger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets reaktion.

Efter nr. 2 kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord.

Efter nr. 3 kan Finanstilsynet eksempelvis reagere, hvis et bestyrelsesmedlems økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer, har påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller risiko for tab. Baggrunden for bestemmelsen er, at det anses for problematisk, at en person, hvis engagement har påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller bragt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i risiko for at lide tab, deltager i ledelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet det antages, at den pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vil være friere stillet ved behandlingen af eksempelvis et engagement, når engagementet ikke vedrører en bestyrelseskollega eller direktøren.

Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller direktøren ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller udsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for en tabsrisiko. Bestemmelsen foreslås endvidere anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens økonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bestemmelsen foreslås tillige anvendt i den situation, hvor der er tale om nødlidende engagementer med virksomheder, som bestyrelsesmedlemmet ejer, samt virksomheder hvor bestyrelsesmedlemmet er direktør eller bestyrelsesmedlem. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering, af årsagen til at engagementet blev nødlidende.

I nr. 4 foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne reagere, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktøren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende i sin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis. Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af et påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør. Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, uden at der dog er afsagt dom for overtrædelse af straffeloven begrunde, at Finanstilsynet afsætter direktøren eller underretter organisationerne om de fundne forhold.

Beskæftigelsesministeriet informeres af Finanstilsynet, og tilsynet kan reagere, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktøren gentagne gange har handlet uredeligt eksempelvis ved at undlade at efterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller ved undladelse af at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer, eller i tilfælde hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Det foreslås i § 71, stk. 4, at Finanstilsynet får hjemmel til at kunne påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke kan bestride stillingen under de nærmere opregnede betingelser i forslagets § 62, stk. 2, nr. 1-4. Afgørelse om at påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte en direktør træffes i Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af lovforslagets § 71, stk. 2, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Beskæftigelsesministeren underrettes, hvis Finanstilsynet vurderer, at et ledelsesmedlem ikke opfylder kravene om egnethed og hæderlighed. En direktør, der ikke er enig med Finanstilsynet i afgørelsen, har mulighed for at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet kan beslutte, at sådanne klager skal tillægges opsættende virkning.

I stk. 3 foreslås, at medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

Til § 63

§ 61. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og

2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en direktør og en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd.

§ 61. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og

2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en direktør og en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 4. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan beskæftigelsesministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Aktuarmæssige forhold

§ 62. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 62. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede bidragsniveau, samt undersøgelser.

Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag. Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

Stk. 4 . Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5 . Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan beskæftigelsesministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 62. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

§ 63. §§ 24 b – 24 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om spekulation, engagementer, ledelsens andre hverv, m.v. finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Aktuarmæssige forhold

§ 63 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ansætte en ansvarshavende aktuar, til udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede bidragsniveau, samt undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som direktør eller medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring .

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag. Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 9. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Årsrapport og revision

§ 63 foreslår, at spekulationsbestemmelserne, engagementsreglerne, herunder reglerne for engagement med nærtstående, reglerne om ledelsens andre hverv, samt reglerne om at koncernrepræsentation (medarbejderrepræsentation) ikke gælder i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension finder tilsvarende anvendelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2.

Til § 63 a

Den foreslåede § 63 a svarer til dele af § 74, stk. 2, og dele af § 108 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af to tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring §§ 62 og 63. Som noget nyt foreslås det at ophæve kravet om, at Finanstilsynet skal godkende den ansvarshavende aktuar. I stedet får Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, hvor det fastsættes, hvilke krav aktuaren skal opfylde.

Det følger af stk. 1 , at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en ansvarshavende aktuar. Det foreslås at lade kravet om Finanstilsynets godkendelse af den ansvarshavende aktuar afløse af en bestemmelse om, at den ansvarshavende aktuar skal ansættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse. Det foreslås i den sammenhæng i stk. 7, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om hvilke krav, der skal være opfyldt, for at en person kan varetage opgaven som ansvarshavende aktuar. Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.

Benævnelsen »ansvarshavende aktuar« tog oprindelig sigte på den aktuar, der efter de hidtidige regler blev godkendt af Finanstilsynet. Med forslaget om ophævelse af dette godkendelseskrav, vil benævnelsen relatere sig til den aktuar, som bestyrelsen har ansat, og som skal opfylde de betingelser, Finanstilsynet fastsætter.

Bestemmelsen i stk. 2 er delvis en videreførelse af gældende lov og delvis ny og er en følge af forslaget om at ophæve kravet om Finanstilsynets godkendelse af den ansvarshavende aktuar. Den orientering, Finanstilsynet modtager, skal dels indeholde oplysning om, hvem den nyansatte ansvarshavende aktuar er, dels oplysning om baggrunden for skiftet.

Forslagets stk. 3 er en videreførelse af lovens § 62, stk. 3, og forslagets stk. 4 viderefører den gældende lovs § 63, stk. 1.

Efter stk. 5, der viderefører lovens § 63, stk. 1, skal aktuaren omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til at få alle de oplysninger, som aktuaren finder nødvendige for at udøve hvervet. Den ansvarshavende aktuar har således mulighed for at få information i samme omfang som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse. Aktuaren har således også ret til at få forelagt materiale til brug for bestyrelsesmøder. Direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan ikke lovligt nægte at besvare spørgsmål fra aktuaren, hvis spørgsmålet efter aktuarens skøn er af betydning for en vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling.

Efter sidste pkt. kan Finanstilsynet kræve alle de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Bestemmelsen indebærer, at aktuaren kan henvende sig til Finanstilsynet uden at underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør herom, men bestemmelsen indebærer ikke, at aktuaren kan tilsidesætte sin loyale oplysningsforpligtelse over for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse.

Den ansvarshavende aktuar skal én gang årligt indsende en beretning til Finanstilsynet efter stk. 6 .

Finanstilsynet kan endvidere efter stk. 7 blandt andet fastsætte, hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde. Denne hjemmel er ny. Finanstilsynet vil i bekendtgørelsesform fastsætte regler, der svarer til de krav, der i dag stilles i forbindelse med godkendelse af den ansvarshavende aktuar. Det vil blandt andet blive krævet, at aktuaren har beskæftiget sig med forsikringstekniske spørgsmål i mindst 5 år. Som noget nyt får Finanstilsynet tillige hjemmel til at fastsætte krav til indholdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sikringsplan samt nærmere krav til fremgangsmåden for anmeldelsen af denne. Det kan eksempelvis være nærmere krav til, hvordan planen skal udformes, eksempelvis at sikringsplanen skal være tilgængelig elektronisk. Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter drøftelser med de relevante interessenter.

Efter stk. 8 kan den ansvarshavende aktuar forlange, at bestyrelsen indkaldes. Bestemmelsen svarer til dele af § 74, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og viderefører den gældende lovs § 63, stk. 2. Der er tale om en ret til at forlange, at formanden indkalder bestyrelsen. Selve indkaldelsen skal ske efter de sædvanlige procedurer. Hvis der i bestyrelsens forretningsorden eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings vedtægter er fastsat et indkaldelsesvarsel, skal dette overholdes.

Retten til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, at den ansvarshavende aktuar sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at den ansvarshavende aktuar har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige ændringer i det tekniske grundlag m.v. Som konsekvens heraf må den omfattede personkreds tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den ansvarshavende aktuar, når denne beder om det.

Stk. 9, der svarer til § 74, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, skal sikre, at den ansvarshavende aktuar er til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for den ansvarshavende aktuar, hvis blot et enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Til § 64

§ 63. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet enhver tilsidesættelse af de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte forhold.

Årsregnskab og revision

§ 63. §§ 24 b – 24 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om spekulation, engagementer, ledelsens andre hverv, m.v. finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Aktuarmæssige forhold

§ 63 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ansætte en ansvarshavende aktuar, til udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede bidragsniveau, samt undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som direktør eller medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring .

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag. Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Beskæftigelsesministeriet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 64. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 65 k.

§ 64 svarer til § 183 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Samtidig svarer stk. 1 til § 18 i årsregnskabsloven, jf. lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. §§ 22, 78 og 102 i årsregnskabsloven.

Dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ikke aflægge årsrapport efter reglerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, men efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer en eller flere dattervirksomheder og som følge deraf skal udarbejde et koncernregnskab, er koncernregnskabet en del af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring årsrapport, jf. dette forslags § 65 k, stk. 2. De overordnede principper for årsrapporten, som fastlægges i loven, gælder således både for det regnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der er indeholdt i årsrapporten, og for et eventuelt koncernregnskab.

Til § 65

§ 64.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

8. I § 64 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1-2 og 4, og stk. 3, gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.«

§ 64. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 64. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 65 k.

§ 65. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 65 i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f.

§ 65 j. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 65 f, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 65 k. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 65 l. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 65 k, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 65 m. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør eller bestyrelse.

§ 65 viderefører og er en præcisering af § 64, stk. 2, i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen svarer til § 184 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til § 8 i årsregnskabsloven.

Til § 65 a

§ 65 a svarer til § 185 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til §§ 9 og 10 i årsregnskabsloven. Kravet om, at årsrapporten skal underskrives af direktøren og bestyrelsen, findes i § 64, stk. 2, i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Forslaget til § 65 a tilføjer et krav om en ledelsespåtegning, der skal påføres den samlede årsrapport, og som skal dateres og underskrives.

Til § 65 b

§ 65 b svarer til § 186 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og med visse sproglige tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen viderefører den såkaldte »generalklausul« i § 65, stk. 1, i den gældende lov om arbejdsskadesikring, hvorefter årsrapporten skal give et retvisende billede.

Til § 65 c

§ 65 c svarer til § 187 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 12 i årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har relevans for. Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til de oplysninger, som en årsrapport skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede, jf. dette forslag § 65 b. Bestemmelsen præciserer, at det er regnskabsbrugernes informationsbehov, der er vejledende for det retvisende billede.

Til § 65 d

§ 65 d svarer til § 188 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 13 i årsregnskabsloven, og fastlægger de grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsrapporten.

Stk. 3 indeholder en undtagelse, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i særlige tilfælde kan fravige visse af bestemmelserne i stk. 1. Fravigelsesbestemmelsen vil blive fortolket i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabslovens § 13, stk. 3.

Til § 65 e

§ 65 a. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 65 e svarer til § 189 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastslår, at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdiansættes (måles) til dagsværdi. Begrebet »dagsværdi« er det danske udtryk, der svarer til »fair value« på engelsk. Begrebet er i årsregnskabsloven defineret således: »For et aktiv eller en forpligtelse er dagsværdien det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.«

Hovedreglen i årsregnskabsloven er, at værdiansættelse af aktiver sker til kostpris og nettorealisationsværdien anvendes på forpligtelser. Som en undtagelse herfra skal finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke påtænkes holdt til udløb, dog som hovedregel måles til dagsværdi.

For så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings finansielle aktiver (værdipapirer) finder dagsværdiprincippet allerede fuldt ud anvendelse efter de gældende regler. Dette er tilfældet, selv om den formelle hovedregel for værdiansættelse i de gældende regelsæt er, at aktiverne skal værdiansættes til anskaffelsespriser, jf. den gældende § 22, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 121 af 26. februar 2001 om årsregnskaber for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Begrundelsen for at indføre en ny hovedregel er derfor, at den nugældende formelle hovedregel (anskaffelsesprisprincippet) i praksis allerede snarere er en undtagelse til værdiansættelse efter et dagsværdiprincip. Det kan derfor virke misvisende at fastholde anskaffelsesprisprincippet som en hovedregel. Samtidig peger udviklingen i international regnskabspraksis i retning af, at flere og flere aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi, idet det antages, at dette fører til mere gennemskuelige og sammenlignelige regnskaber.

I dag anvendes dagsværdi ikke på hensættelsessiden, der opgøres efter en fast grundlagsrente. Overgangen til dagsværdiprincippet vil ske, når principperne for dagsværdi på hensættelsessiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og tidsrammer for en endelig implementering af principperne er fastsat efter nærmere drøftelser mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Finanstilsynet.

Det foreslås i bestemmelsen, at Finanstilsynet har mulighed for at fravige hovedreglen i de regler, der fastsættes i bekendtgørelser udstedt i medfør af forslagets § 65 k. Reglen er formuleret således, for at Finanstilsynet dermed får mulighed for at udstede regnskabsregler, hvorefter dagsværdiprincippet er fraveget for bestemte aktiv- eller forpligtelsestyper, for hvilke det endnu ikke er dansk eller international praksis at anvende dagsværdiprincippet. Dette gælder eksempelvis for værdiansættelsen af inventar o. lign.

Til § 65 f

§ 65 f svarer til § 190 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 14 i årsregnskabsloven.

Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. forslagets § 64.

Til § 65 g

§ 65 g svarer delvis til § 191 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er parallel til § 15 i årsregnskabsloven. Forskellen i forhold til årsregnskabsloven er, at det er obligatorisk for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at regnskabsåret skal falde sammen med kalenderåret. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lov om arbejdsskadesikring § 64, stk. 3.

Til § 65 h

§ 65 h svarer delvis til § 192 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 16 i årsregnskabsloven. I henhold til bestemmelsen skal regnskabet aflægges i danske kroner.

Til § 65 i

§ 65 i svarer til § 193 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 135, stk. 1, i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med gældende regler, at årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer.

Til § 65 j

§ 65 j viderefører og er en præcisering af § 64, stk. 4, i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen svarer til § 195 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen regulerer kravene til indsendelse af årsrapport til offentlige myndigheder. Årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal indsendes til Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet, så snart der foreligger godkendelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet senest samtidig med, at virksomheden offentliggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med denne.

Bestemmelsen indeholder en frist på 4 måneder for indsendelse af årsrapporterne til Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet. For Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er der tale om en afkortning af den gældende frist i § 64, stk. 4, der er på 6 måneder.

Efter bestemmelsen skal den indsendte årsrapport i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele. Dette svarer til bestanddelene nævnt i forslaget til § 64, stk. 1, og for koncerner tillige bestanddele som følge af krav efter forslaget til § 65 k, stk. 2.

Til § 65 k

§ 65 k svarer til § 196 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form. Det er således fundet hensigtsmæssigt fortsat at fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt. Dette skal ses på baggrund af den regnskabsmæssige udvikling nationalt og internationalt. Denne udvikling, som bl.a. forventes at føre til en øget anvendelse af dagsværdier, må forventes løbende at føre til ændringer af de nationale regnskabsregler. Disse løbende ændringer af de nationale regnskabsregler foretages mest praktisk i bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres nemmere. Hertil kommer den tekniske karakter, som de mere detaljerede regnskabsregler har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.

Bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form svarer til eksisterende bemyndigelser i den gældende lov om arbejdsskadesikring.

I overensstemmelse med hvad der er tilfældet for de gældende regler, er det minimumskrav, der fastsættes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Der vil således fortsat være mulighed for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbekendtgørelsen.

Til § 65 l

§ 65 l svarer til § 197 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og § 161 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen foreslås indsat i loven for at forebygge misforståelser med hensyn til, om Finanstilsynets muligheder for at påtale overtrædelser og give påbud i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings regnskabsaflæggelse afviger fra de muligheder, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forhold til virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligesom tilfældet er med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed og i årsregnskabsloven, giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform over for overtrædelse af regnskabsreglerne, som har sammenhæng med overtrædelsens grovhed.

Til § 65 m

§ 65 m svarer til § 198 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med gældende regler Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samt hyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættes i form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger.

Stk. 2 er en videreførelse af § 65, stk. 5, i den gældende lov om arbejdsskadesikring.

Til § 66

§ 65. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af hensættelserne.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring økonomiske stilling.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 9. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og udarbejdelse af tilsynets årlige beretning.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og 5, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

§ 65 b. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 65 k ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 65 k i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og hér altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 65. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 65 a . Når Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger.

§ 65 b. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 65 k ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 65 k i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og hér altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 65 c. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 65 d. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 9 eller 10.

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler, udstedt i medfør af § 65 k.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 65 b, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 65 e. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 65 k, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 65 k.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 65 f. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inde for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65 d, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Højst 70 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 70, stk. 7 og 9.

Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11.

Stk. 6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 1, nr. 12, og pr. debitor højst 1 pct.

Stk. 7. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr.1-12, nævnte aktivgrupper.

Stk. 9. Stk. 3 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

Stk. 10. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 65 g. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 65 h. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 65 i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f.

§ 65 c. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 65 j. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 65 f, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

§ 65 k. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 65 l. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 65 k, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 65 m. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført i § 69, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige med hensyn til bestemmelsen i § 69, stk. 3, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 69, stk. 2, og på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen med hensyn til bestemmelserne i § 69, stk. 3 og 6, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.

Stk. 11. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 69 og 70.

Tilsyn

§ 65 d. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler, udstedt i medfør af § 65 k.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 65 b, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 65 e. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 65 k, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 65 k.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 65 f. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inde for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65 d, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 65 g. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 65 h. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 66. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 66 svarer til § 199 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Stk. 2-3 og 5-7 er en videreførelse af gældende ret.

Årsregnskabsloven ophævede kravet om, at børsnoterede og statslige aktieselskaber skal have mindst to revisorer. Herefter kræves mindst én revisor, som skal være statsautoriseret, i de børsnoterede og de statslige aktieselskaber. Tilsvarende ophævede lov om finansiel virksomhed kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst 2 revisorer. Kravet om at disse selskaber skal have 2 revisorer gælder dog fortsat i en overgangsperiode indtil 2005.

Efter de gældende regler kræves, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, i lighed med kravene til børsnoterede og statslige aktieselskaber, skal have mindst to revisorer.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at kravet om to revisorer i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ophæves svarende til, hvad der allerede er gennemført for børsnoterede aktieselskaber, for statslige aktieselskaber og for større finansielle virksomheder. To-revisorsystemet skønnes ikke at forbedre kvaliteten af revisionen i et omfang, der kan begrunde kravets bibeholdelse, og udviklingen af de store revisionsfirmaer har gjort det ufornødent at kræve, at revisionsarbejdet deles mellem flere eksterne revisorer. Det vil dog fortsat være gældende i henhold til bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren har mulighed for i særlige tilfælde at kræve en yderligere revisor udpeget.

Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der er nogle specielle forhold i regnskabet, som beskæftigelsesministeren vurderer, bør gennemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det kan også være tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.

Efter de gældende regler har muligheden for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kunne oprette en intern revision ikke været omtalt, men med det nye stk. 4 , er det præciseret, at det er valgfrit, om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har en intern revision.

Stk. 8 og 9 indeholder bestemmelser om interne revisions- og vicerevisionschefer. Det er ikke et krav, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har intern revision. Reglerne finder anvendelse, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har valgt at have en intern revisionsafdeling.

I forslaget til det nye stk. 8, er der fastsat en undtagelsesbestemmelse til forslagets § 63, hvorefter bestyrelsen kan tillade, at personer, som bestyrelsen har ansat, kan udøve andre erhverv eller deltage i driften af anden erhvervsvirksomhed. Undtagelsesbestemmelsen fastslår, at denne mulighed, som hidtil ikke omfatter interne revisions- og vicerevisionschefer, angår revisionsarbejde uden for koncernen samt arbejde inden for koncernen, der ikke er revisionsopgaver. Svarende til de gældende regler giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra reglen om, at interne revisions- og vicerevisionschefer ikke må varetage intern revision i virksomheder uden for koncernen.

Forslaget til stk. 9 fastslår, at bestyrelsens muligheder for at tillade, at den interne revisions- og vicerevisionschef kan udøve andre erhverv uden for koncernen, ikke kan anvendes på en måde, så den interne revision kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Til § 67

Revisorernes ret til efter den foreslåede stk. 1 at deltage i bestyrelsesmøder indebærer, at revisorerne sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at de eksterne revisorer og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eksterne revisor, når denne beder om det.

Stk. 2 og 3 svarer til dele af § 74 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og skal sikre, at revisorerne er til stede ved bestyrelsens eller repræsentantskabets behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot et enkelt bestyrelsesmedlem eller et medlem af repræsentantskabet ønsker det.

Stk. 4 er en videreførelse af gældende ret.

Til § 67 a

§ 66. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Årsrapport og revision

§ 66. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3 . Stk Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4 . Bes Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 67. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 66, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 67 a. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.

Investeringsregler

§ 67 a svarer til § 200 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

I bestemmelsen fastslås det, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal meddele Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings fortsatte aktivitet.

»Snævre forbindelser« er defineret i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17.

Til § 68

Stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, er en videreførelse af gældende ret.

I stk. 2, nr. 1, ændres »årsregnskab« til »årsrapport«. Dette er en konsekvensændring

I stk. 2, nr. 4, ændres paragrafhenvisningen, således at den svarer til § 160, nr. 4, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Til § 69

Stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. Der foreslås en række ændringer i forhold til den gældende bestemmelse således, at bestemmelsen svarer til § 162, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen beskriver, hvilke typer af aktiver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan anbringe midlerne i. Aktiverne er opdelt i såkaldte guldrandede og ikke-guldrandede aktiver alt efter bonitet. Aktiverne i nr. 1-6 er guldrandede. Aktiverne i nr. 7-12 er ikke-guldrandede.

Efter nr. 3 begrænses obligationer med samme karakteristika som danske realkreditobligationer til obligationer fra lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Det bemærkes, at CMO- eller CBO-obligationer udstedt i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er omfattet af bestemmelsen, hvis selskabets formål er at eje en gruppe stats- og realkreditobligationer.

I nr. 5 er det tydeliggjort, at grunde, boligejendomme og kontor- og forretningsejendomme altid kan henføres til den guldrandede del. I den gældende bestemmelse blev det lidt mere upræcise grunde og bygninger fortolket som de nu nævnte ejendomskategorier.

I nr. 6 er det foreslået at hæve grænsen til 80 pct. for boligejendomme og reducere grænsen til 60 pct. for kontor- og forretningsejendomme og øvrige guldrandede ejendomstyper i forhold til de gældende 66,7 pct. På denne måde sættes grænserne for, hvornår en ejendom er guldrandet, til grænser, der svarer til de lånegrænser, der gælder for realkreditinstitutter, jf. lov nr. 454 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Til § 69 a

Det foreslås, at der indføres en § 69 a , som er en videreførelse af § 69, stk. 3, 9 og 10, i den gældende lov om arbejdsskadesikring.

S tk. 3 svarer til § 25 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed og er således lettere omformuleret i forhold til § 69, stk. 10 i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Stk. 3 tillader, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring midlertidigt kan drive anden virksomhed til sikring af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Som det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 16, i lov nr. 453 af 10. juni 2003, med tilhørende bemærkninger, defineres et engagement som summen af de mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden. Til et engagement medregnes alle kreditrisici, som en virksomhed har med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

Adgangen til at medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan medvirke mere aktivt i den nødvendige omstrukturering af erhvervslivet ved at indskyde risikovillig ejerkapital i erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan således helt eller delvist overtage erhvervsvirksomheder med henblik på at gennemføre omstruktureringer, herunder eventuelt sammenlægning af virksomhederne.

Da formålet er gennemførelse af omstrukturering, skal den dominerende indflydelse være midlertidig. Finanstilsynet påser, at den dominerende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet om, at der drives anden virksomhed. Hvis kravet om midlertidighed ikke overholdes, vil Finanstilsynet meddele dette til beskæftigelsesministeren.

Til § 70

Det foreslås, at der indsættes en § 70 , der svarer til § 163 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende lov om arbejdsskadesikring.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i valget af aktiver ikke har en for stor afhængighed af en enkelt kategori af aktiver.

Stk. 1, nr. 1 , omhandler det såkaldte aktieloft på 70 pct. Dette indebærer, at højst 70 pct. af aktiverne kan bestå af aktier, investeringsforeningsandele, ikke-pantsikrede lån, børsnoterede erhvervsobligationer m.v. Disse benævnes også ikke-guldrandede aktiver. Guldrandede aktiver er derimod stats- og realkreditobligationer, udlån til pengeinstitutter og forsikringsselskaber, ejendomme, der ikke er specialejendomme, pantsikrede ejendomme inden for en fastsat procent af værdiansættelsen og udlån med pant i en police.

Nr. 2 indebærer, at ikke-børsnoterede aktier, aktier, der omsættes på en autoriseret markedsplads samt udlån og værdipapirer, der ikke fremgår af § 69, stk. 1, nr. 1-11, tilsammen højst må udgøre 20 pct. af aktiverne.

Nr. 3 indebærer, at noterede aktier fra lande uden for zone A højst må udgøre 10 pct. af aktiverne.

Nr. 4 indebærer, at de samlede udlån, som ikke er nævnt i § 69, stk. 1, nr. 1-11, højst kan udgøre 2 pct. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kun i begrænset omfang kan foretage udlån uden f.eks. pantsikkerhed. Undtaget er udlån til de fleste finansielle virksomheder samt erhvervsobligationer.

Nr. 5 er ny.

Bestemmelsen begrænser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings mulighed for at have mange store enkeltengagementer med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber m.v. Ved store engagementer forstås her engagementer, der udgør mere end 5 pct. af aktiverne. Disse engagementer kan højst udgøre 40 pct. tilsammen.

I opgørelsen med hver modpart indgår som udgangspunkt hele engagementet med modparten, f.eks. både aktier og udlån til en given virksomhed. Realkreditobligationer er dog her undtaget fra engagementet.

Stk. 2 indebærer, at andre udlån og værdipapirer, end de som er nævnt i § 69, stk. 1, nr. 1-11, højst må udgøre 10 pct. af aktiverne.

Til § 70 a

§ 67. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.

Investeringsregler

§ 67. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 66, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 67 a. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.

Investeringsregler

§ 68. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-70 a, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsrapporten.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 68. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69 og 70, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssigt stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 68. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-70 a, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssigt stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsrapporten.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 69. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 69 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 69, stk. 2.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 69. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb på op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 69. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 69 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber efter § 69, stk. 2.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 70. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring s aktiver

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver .

§ 70 a. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring s aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5-6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 6, 8-9 og 11-12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højest udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 69, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A, eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i et datterselskab, der er omfattet af § 69, stk. 2, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 70, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6 . Bes Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69 og § 70 a, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 70 c. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr.1-12, nævnte aktivgrupper.

Tilsyn

§ 70 a. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring s aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5-6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 6, 8-9 og 11-12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 69, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A, eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 69, stk. 2, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 70, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69 og § 70 a, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 70 c. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr.1-12, nævnte aktivgrupper.

Tilsyn

§ 70 a er en videreførelse af § 70 i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen svarer til § 164 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Forslagets stk. 1, nr. 4, er delvis ny.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke ved valget af investeringer opnår en for stor afhængighed af en enkelt modpart. Opdelingen i modparter er skematisk efter virksomhedstype, og der tages således ikke hensyn til en vurdering af risici inden for de enkelte virksomhedstyper og værdipapirtyper m.v. Det vil være op til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse at foretage en sådan vurdering.

Stk. 1, nr. 1 , indebærer, at realkreditobligationer o. lign. obligationer udstedt af en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder højst kan udgøre 40 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 2 , indebærer, at udlån til en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, der er kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, herunder genforsikringsselskaber, under offentligt tilsyn i zone A lande højst kan udgøre 10 pct. af aktiverne.

Stk. 1, nr. 3 , indebærer, at investeringsforeningsandele i en afdeling af en investeringsforening højst kan udgøre 10 pct. af aktiverne.

I stk. 1, nr. 4 , foreslås det som noget nyt, at ikke-guldrandede ejendomme samt policelån indgår i begrænsningerne således, at en ikke-guldrandet ejendom højst kan medgå med 5 pct. Hidtil har der ikke været særskilte begrænsninger i lov om arbejdsskadesikring på enkelt ejendomme, der ikke er guldrandede. Disse har været en del af det almindelige aktieloft på 70 pct.

Bestemmelsen indebærer, at det samlede engagement med en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder højst må udgøre 5 pct. af aktiver.

Stk. 1, nr. 5 , indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring højst kan erhverve aktier i og yde lån til virksomheder eller indbyrdes forbundne virksomheder for 3 pct. af aktiverne. I stk. 4. er det præciseret, at grænsen kun er 2 pct. af aktiverne, når der er tale om mindre virksomheder, hvor egenkapitalen er under 250 millioner kr., eller virksomheden ikke er børsnoteret i zone A lande.

Stk. 1, nr. 6 , indebærer, at ethvert ikke-sikret udlån til virksomheder eller indbyrdes forbundne virksomheder højst må udgøre 1 pct. af aktiverne.

I stk. 2 fastlægges det, at 10 pct. grænsen ikke gælder, hvis en investeringsforening alene investerer i stats- og realkreditobligationer. I stedet medgår investeringsforeningens aktiver efter de begrænsninger, der gælder for stats- og realkreditobligationer. Det vil sige, at der ikke er begrænsninger på statsobligationer, mens realkreditobligationer udstedt af en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder kan medgå med op til 40 pct. af aktiverne.

Stk. 3 omfatter alle ejendomstyper, som ejendomsselskabet investerer i.

Bestemmelsen indebærer, at grænserne for investering i et selskab, der investerer i ejendomme (ejendomsselskaber m.v.) er 5 pct. Bestemmelsens krav om alene at investere i ejendomme betyder ikke, at det pågældende ejendomsselskab ikke kan have andre aktiver end ejendomme. Disse aktiver skal imidlertid udgøre en mindre andel og være guldrandede. Det vil sige, at et ejendomsselskab f.eks. kan have stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender i et pengeinstitut.

Stk. 4 indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring højst kan erhverve aktier i og yde lån til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder for 2 pct. af aktiverne, når der er tale om mindre virksomheder, hvor egenkapitalen er under 250 millioner kr., eller virksomheden ikke er børsnoteret i zone A lande. Grænsen på 250 millioner kr. beregnes med udgangspunkt i den senest aflagte årsrapport med korrektion af gennemførte kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser.

Stk. 5 indebærer, at hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har investeret i en dattervirksomhed gælder henholdsvis 3 pct. og 5 pct. begrænsningen i henholdsvis stk. 1, nr. 5, og stk. 3 ikke. Bestemmelsens anden del indebærer, at hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring investerer i et selskab, der alene har til formål at investere i stats- og realkreditobligationer, er denne investering ikke omfattet af 5 pct. grænsen i § 70 a, stk. 1, nr. 4. Ved sådanne investeringer kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opfatte investeringen i dattervirksomheden, som investering i de underliggende obligationer.

S tk. 6 svarer til den gældende § 70, stk. 10, i lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse skal således fortsat fastsætte nærmere bestemmelse om valutakurs- og renterisici.

Til § 70 b

§ 70 b er en videreførelse af § 69, stk. 11, i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen svarer til § 168 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan give tidsbegrænsede dispensationer til, at andre aktiver end de i § 69 nævnte 12 aktivklasser kan indgå blandt aktiverne, samt dispensation for begrænsningerne for modpartrisici efter forslagets § 70 a, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

Til § 70 c

§ 70 c er en videreførelse af § 69, stk. 8, i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen svarer til § 169, nr. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om aktiver, der omfatter flere aktivkategorier. Det er ikke tanken med forslaget at udvide Finanstilsynets bemyndigelse i forhold til den gældende bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse om afgrænsning af værdipapirer omfattet af flere aktivgrupper, der omhandler opdeling af aktieindekserede obligationer og konvertible obligationer. Finanstilsynet agter ikke som følge af dette lovforslag at ændre denne bekendtgørelse.

Til § 71

Det foreslås, at § 71 ændres således, at bestemmelsen svarer til relevante dele af §§ 344-345 og 351 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Stk. 1 indeholder en forpligtelse for Finanstilsynet til at påse, at §§ 63 f – 70 c i lov om arbejdsskadesikring overholdes.

Ifølge stk. 2 indgår Det Finansielle Virksomhedsråd i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af Finanstilsynet og således også en del af den offentlige forvaltning. Rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter. Ligeledes træffer rådet afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler. Endelig bistår Det Finansielle Virksomhedsråd med Finanstilsynets informationsvirksomhed.

Stk. 3 svarer til den gældende § 72, stk. 2, idet tilsynet dog udvides til at omfatte flere bestemmelser i lov om arbejdsskadesikring. Et påbud afpasses Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.

Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring reelt har mulighed for at imødekomme påbudet. Der skal være klarhed over, hvornår påbudet er opfyldt. Omvendt skal det være op til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse at udfylde rammerne for, hvorledes et påbud opfyldes.

I stk. 4 foreslås en bestemmelse, der svarer til § 351, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til § 62, hvorefter et medlem af bestyrelsen og en direktør skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for at varetage hvervet som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse at afsætte direktøren, hvis Finanstilsynet bliver opmærksom på, at en af de i § 62, stk. 2, nævnte situationer foreligger. Forinden der skrides til et så drastisk skridt, vil der blive foretaget partshøring af direktøren og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. I praksis vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring sandsynligvis oftest dele tilsynets opfattelse og selv foretage afskedigelsen. Der skal gives et passende varsel, som vil give parterne mulighed for at konsultere rådgivere m.v. Fristen skal endvidere give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mulighed for internt at håndtere situationen.

Hvis Finanstilsynet fortsat er af den opfattelse, efter at høring er foretaget, at direktøren er omfattet af et af de tilfælde, der er omfattet af § 62, stk. 2, kan Finanstilsynet pålægge Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter.

Det foreslås i stk. 5 , at Finanstilsynet samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver indberetning til beskæftigelsesministeren.

Til § 72

Det foreslås, at § 72 ændres således, at bestemmelsen svarer til § 346 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Det er præciseret i forslaget, at Finanstilsynet alene undersøger de af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold, som tilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1. De af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiviteter, som ingen relevans har for Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings, vil således ikke blive undersøgt.

Det følger af stk. 2 , at der efter en inspektion skal holdes et afsluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor deltager i mødet.

For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning på en sådan måde, at tilsynet er afskåret fra at træffe afgørelse i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene skal meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder om de forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Hvis konklusionen omfatter områder, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen indeholde krav til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings risikoprofil. Det er da op til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse at beslutte, om tabsrisikoen er acceptabel, eller om den skal nedbringes. Undladelse af at nedbringe risikoen kan dog i visse tilfælde være i strid med et påbud givet af Finanstilsynet.

Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse, den ansvarshavende aktuar eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at virksomheden har en meget høj risikoprofil.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg fremsende en skriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor.

Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i stk. 2 omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings lovliggør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om dens risikoprofil.

Modtagerne af rapporten skal returnere et underskrevet eksemplar af rapporten for dermed at bekræfte, at de er gjort bekendt med indholdet af den. I forbindelse med tilbagesendelsen vil de pågældende samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.

Hvis undersøgelsen ikke har givet anledning til væsentlige konklusioner, er der ikke krav om en rapport, der skal underskrives og tilbagesendes.

Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktion med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til ledelse, ansvarshavende aktuar og revision. Dette brev skal ikke underskrives og tilbagesendes.

I stk. 4 foreslås, at Finanstilsynet samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender rapporten til beskæftigelsesministeren.

Til § 73

Det foreslås, at § 73 ændres således, at bestemmelsen svarer til relevante dele af § 347, stk. 1 og 2, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

S tk. 1 fastlægger en pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Efter stk. 2 har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings lokaler.

Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring uden retskendelse er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.

Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i det af justitsministeren fremsatte lovforslag L 96 af 26. november 2003 om retssikkerhed ved forvaltningens tvangsindgreb og oplysningspligt.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtagelsesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en forudsætning for at håndtere situationen.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner.

Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings lokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger.

Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Til § 75

§ 70. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse, med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 69, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 70. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring s aktiver

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver .

§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 62, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 71. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3 . Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte direktøren, der er omfattet af § 62, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 72. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 72. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter §§ 68-70.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 68-70.

§ 72. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 73. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

§ 73. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 73. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om beretningens indhold.

§ 74. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til beskæftigelsesministeren.

§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om beretningens indhold

§ 75. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 75 foreslås ændret som en konsekvens af den ændrede nummerering i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Til § 76

Det foreslås, at § 76 ændres således, at bestemmelsen svarer til § 372, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed.

Til § 76 a

Det foreslås, at der som ny § 76 a indsættes en bestemmelse, der henviser til, at §§ 354 og 355 om tavshedspligt og partsstatus i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse på lov om arbejdsskadesikring. Partsstatus og partsbeføjelser efter § 355 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

Til nr. 3

Bilag A er en videreførelse af bilag A i den gældende lov om arbejdsskadesikring. Bilaget foreslås ændret, så det svarer til § 5, stk. 1, nr. 18, i nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed. Bilaget definerer, hvilke lande der er omfattet af zone A. En ajourført opregning af zone A lande kan fås ved henvendelse til Finanstilsynet.

Til § 4

Til nr. 1

Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændrede opbygning af kapitel 4, jf. forslagets § 4, nr. 3.

Til nr. 2

Til § 4

§ 75. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 75. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften sættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 76. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 76 a. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004. «

3. Bilag A affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 76. Afgørelser truffet af Finanstilsynet efter denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,, at den interne revisionschef og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser, svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 76. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 76 a. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

Bilag A

3. Bilag A affattes således

Følgende lande er omfattet af zone A

»Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt Saudi-Arabien.

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

§ 84. Aktieselskabslovens § 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, §§ 55, 55 a, 57 og 58, § 60, stk. 1 og 2, §§ 61-64, 68-69 a og 70-72, § 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4 og 6, §§ 74-77, 80 og 81, § 176, stk. 1, § 177 samt § 178, stk. 1, finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse på sparekasser.

---

9. I § 84, § 88 og § 96 udgår »§ 176, stk. 1,«.

§ 88. Aktieselskabslovens § 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, §§ 55, 55 a, 57 og 58, § 60, stk. 1 og 2, §§ 61-64, 66, 68-69 a og 70-72, § 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4 og 6, §§ 74-77, 80 og 81, § 176, stk. 1, § 177 samt § 178, stk. 1, finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse på andelskasser.

---

§ 96. Aktieselskabslovens § 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-6, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, §§ 55, 55 a, 57 og 58, § 60, stk. 1 og 2, §§ 61-64, 66, 68-69 a og 70-72, § 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4 og 6, §§ 74-77, 80 og 81, § 176, stk. 1, § 177 samt § 178, stk. 1, finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse på en sammenslutning af andelskasser.

§ 114. Aktieselskabslovens §§ 49-55 a, § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4, §§ 57 og 58, § 60, stk. 1-3, §§ 61-64, 68-70 og 72, § 73, stk. 1, stk. 2, 4 og 5. pkt., og stk. 4, samt §§ 75-77 finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

10. I § 114, stk. 1, ændres »§ 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4« til: »§ 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 5«.

§ 120. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.

Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk.1, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

11. Efter § 120 indsættes

» § 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med de fællesejede virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk.1 og 2 omfatter ikke oplysninger som nævnt i § 119.

Stk. 4. Den som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2 er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«

§ 130, stk. 1.

5) en positiv eller negativ forskel mellem

12. § 130, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) en positiv eller negativ forskel mellem

a) et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

a) et beløb svarende til den andel af basiskapitalen i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b) den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen, med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.

b) den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen, med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i dattervirksomhedens eller den associerede virksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.«

§ 130.

Stk. 3. Tillægget efter stk. 1, nr. 5, må for hvert enkelt datterforsikringsselskab eller hver associeret forsikringsvirksomhed højst svare til det beløb, der for det pågældende datterselskab eller den associerede virksomhed er fradraget i henhold til § 131, stk. 2, nr. 1.

13. § 130, stk. 3, affattes således

» Stk. 3 . Til Tillægget efter stk. 1, nr. 5, må for hver enkelt dattervirksomhed eller hver associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, højst svare til det beløb, der for den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed er fradraget i henhold til § 131, stk. 2, nr. 1 eller 2.«

§ 131.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode dispensere fra fradraget i kernekapitalen efter stk. 2, nr. 3.

14. I § 131 indsættes som stk. 5 og 6

» Stk. 5. Forsikringsselskaber skal i kernekapitalen fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, jf. dog 2. og 3. pkt. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, der er finansielle virksomheder, og finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter 1. pkt., eller som er fradraget af en dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter § 139, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ikke fradrages. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra det i 1. pkt. nævnte fradrag.

Stk. 6. Andelen af kapitalkravet eller kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal ikke fradrages, jf. stk. 2 og 5, når virksomhederne er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

§ 139, stk. 1.

1) Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital. Har forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved beregningen det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville være fremkommet, hvis forsikringsselskabet havde vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Fradraget efter 1. pkt. reduceres med et beløb svarende til forskellen mellem

a) et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b) den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.

15. I § 139, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nr. 2

»2) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter, jf. dog 2. pkt. og stk. 4 og 5. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, hvis hovedvirksomhed er at erhverve kapitalandele eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget af et datterforsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret forsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter nr. 3 eller § 131, stk. 2, nr. 2, og indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget eller undtaget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter § 131, stk. 5, skal ikke fradrages.«

§ 139.

Stk. 6. Ved opgørelsen af beløbene i stk. 1, nr. 4 og 5, indgår endvidere aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.

23. I § 139, stk. 6 , ændres »stk. 1, nr. 4 og 5« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.

§ 139, stk. 1.

2) Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af disses aktie-, garanti- eller andelskapital, jf. dog stk. 4 og 5. Endvidere fradrages pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5, jf. dog stk. 4 og 5.

4) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele i en anden virksomhed eller virksomheder i samme koncern, samt belånte kapitalandele i en anden virksomhed, som ikke er omfattet af nr. 1-3, der overstiger 15 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

5) Det beløb, der svarer til summen af kvalificerede andele i andre virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og som overstiger 60 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

§ 139, stk. 1.

2) Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af disses aktie-, garanti- eller andelskapital, jf. dog stk. 4 og 5. Endvidere fradrages pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter.

16. I § 139, stk. 1, nr. 2 , som bliver nr. 3, indsættes efter »garanti- eller andelskapital«: «, som ikke er omfattet af nr. 2«.

§ 139, stk. 1.

3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5, jf. dog stk. 4 og 5.

17. I § 139, stk. 1, nr. 3 , som bliver nr. 4, indsættes efter »som ikke er omfattet af nr. 2«: »eller 3«.

§ 139, stk. 1.

3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5, jf. dog stk. 4 og 5.

18. I § 139, stk. 1, nr. 3 , som bliver nr. 4, ændres »før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5« til: «før fradrag efter nr. 1, 2, 3, 5 og 6«.

§ 139, stk. 1.

4) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele i en anden virksomhed eller virksomheder i samme koncern, samt belånte kapitalandele i en anden virksomhed, som ikke er omfattet af nr. 1-3, der overstiger 15 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

19. I § 139, stk. 1, nr. 4 , som bliver nr. 5, ændres »nr.1-3« til: »nr. 1-4«.

§ 139, stk. 1.

5) Det beløb, der svarer til summen af kvalificerede andele i andre virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og som overstiger 60 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

20. I § 139, stk. 1, nr. 5 , som bliver nr. 6, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-5« og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-4«.

§ 139.

Stk. 3. Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter § 131, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. Hvis det pågældende datterforsikringsselskab eller den pågældende associerede forsikringsvirksomhed ved opgørelsen af stk. 1, nr. 1, litra a og b, selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opgøres basiskapitalen i § 130, stk. 1, nr. 5, litra a, før fradrag for disse selskabers kapitalkrav, når selskabernes kapitalkrav allerede er fradraget efter § 131, stk. 2, nr. 1.

21. I § 139, stk. 3, indsættes som 3. pkt .

»Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres endvidere før fradrag efter § 131, stk. 2, nr. 2, hvis de pågældende virksomheder indgår i konsolideringen efter kapitel 12.«

§ 139.

Stk. 4. Kapitalandele i kredit- eller finansieringsinstitutter skal ikke fradrages i basiskapitalen, når kapitalandelene er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.

22. I § 139, stk. 4, indsættes som 2. pkt .

»Andelen af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, jf. stk. 1, nr. 1, skal heller ikke fradrages, hvis virksomheden er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

§ 160, stk. 1.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

24. § 160, stk. 1, nr. 4 , affattes således

»4) Tilgodehavende uforfaldne renter af aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-14, medregnes i aktivernes værdi.«

§ 161, stk. 1.

2) Hensættelserne opgøres for egen regning, dvs. efter fradrag af den andel af forpligtelserne, der dækkes af genforsikring. Tilgodehavende genforsikringsbeløb for skader, der er indtruffet og opgjort, kan dog ikke fradrages.

25. § 161, stk. 1, nr. 2 , affattes således

»2) Hensættelser opgøres brutto for direkte tegnede forsikringer.«

§ 162, stk. 1.

13) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

26. Som nyt § 162, stk. 1, nr. 14, indsættes følgende

»14) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.«

§ 163, stk. 1.

1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-13, må samlet højst udgøre 70 pct.

27. § 163, stk. 1, nr. 1 , affattes således

»1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-14, må samlet højst udgøre 70 pct.«

§ 164, stk. 1.

3) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, jf. dog stk. 2, må højst udgøre 10 pct.

28. I § 164, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nr. 4

»4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 14, må højst udgøre 10 pct.«

§ 164, stk. 1.

4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 5-7 og 9-13, jf. dog stk. 3, må højst udgøre 5 pct.

Nr. 4-6 bliver herefter 5-7.

5) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 4 pct.

6) Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 1 pct.

§ 168. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 162, § 163, stk. 1, nr. 5 og § 164, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6.

29. I § 168 ændres »§ 164, stk. 1, nr. 2-6« til: »§ 164, stk. 1, nr. 2-7«.

§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at § 145 finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler-, investeringsforvaltnings-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.

30. Efter § 175 indsættes

» § 175 a . Kon Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én gang årligt indberette alle engagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for indberetning efter stk. 1.«

§ 179.

2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, eller

31. I § 179, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 2« til: »§ 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4«.

§ 180.

2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, eller

32. § 180, nr. 2, affattes således

»2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, eller«

§ 181. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller modervirksomheders associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder, samt for transaktioner, der indgås mellem den finansielle virksomhed og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i den finansielle virksomhed samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

33. § 181, stk. 1, affattes således

»Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og

1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, eller

3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.«

§ 204.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., kan fusion mellem de i stk. 1 nævnte selskaber, der er aktieselskaber, og som ikke har haft skattemæssigt underskud fra fusionsdatoen til fusionens vedtagelse, ske med regnskabsmæssig virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber. Hvis der er mere end 6 måneder mellem åbningsbalancen og datoen for underskrivelse af fusionsplanen, skal der for hvert af de fusionerende selskaber udarbejdes en mellembalance, som ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelse af fusionsplanen. Aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 1. pkt., § 134 e, stk. 5, og § 134 i, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på den i 2. pkt. omhandlede mellembalance.

34. § 204, stk. 2 , ophæves.

§ 218. Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

35. § 218 affattes således

» § 218 . Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Uanset at et realkreditaktieselskab afvikles efter §§ 239 og 240, og ikke kan anses for at være videreført, anses fonden, jf. stk. 1, fortsat for en erhvervsdrivende fond. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.«

§ 227. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., kan Finanstilsynet tillade, at de regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende selskaber lægges til grund for vurderingen af de forsikringsmæssige hensættelser, og at fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.

36. § 227 ophæves.

§ 295. Bestemmelserne i § 112, nr. 2, og § 126, stk. 1, samt aktieselskabslovens §§ 3 og 5, § 6, stk. 1 og 3-5, §§ 7-10, § 11, stk. 1 og 3, og § 176 finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette kapitel.

37. I § 295, stk. 1, ændres », § 11, stk. 1 og 3, og § 176« til: »og § 11, stk. 1 og 3,«.

§ 298. Den i § 14 nævnte driftsplan kan med Finanstilsynets tilladelse begrænses i åremål eller udelades, såfremt den ikke er nødvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan endvidere under hensyntagen til virksomhedens art og omfang tillade, at der ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.

38. I § 298 ændres »§ 14« til: »§ 18 «.

§ 341. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.

39. § 34 1 affattes således

» § 341. Sparevirksomhedens reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Sparevirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor.

Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.«

§ 346.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. For så vidt angår forsikringsselskaber, deltager Finanstilsynet i den i 1. pkt. nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen alene. For så vidt angår investeringsselskaber og administrationsselskaber, kan Finanstilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland foretage den i 1. pkt. nævnte inspektion i filialen.

40. I § 346 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger i de her i landet beliggende finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.«

§ 348.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 43 og 57. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.

41. I § 348, stk. 2 , ændres »og 57« til: », 57 og 72«.

§ 350.

Stk. 3. For forsikringsselskaber gælder endvidere reglerne i kapitel 16 om genoprettelsesplaner.

42. I § 350 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.«

§ 373. Overtrædelse af bestemmelserne i § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7-9, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, stk. 1, § 97, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §§ 124-126, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 139, stk. 1, nr. 4 og 5, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, §§ 149-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-204 og 221, § 222, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 239 og 240, § 308, stk. 1, 2 og 6, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, stk. 1 og 2, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 56, stk. 1 og 2, § 70, § 71, stk. 1, nr. 1-4, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122, 123, 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, § 199, stk. 1, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 5, § 346, stk. 3, 2. pkt., og § 358, stk. 2, straffes med bøde. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., § 350, stk. 1, eller § 351, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2.

43. I § 373, stk. 1, ændres »aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2« til: »aktieselskabslovens § 52, stk. 1«.

§ 389. Virksomheder, der før den 1. maj 1985 var omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som

44. I § 389 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Uanset § 341, stk. 2, skal virksomheder, der indtil ophævelsen af lov nr. 156 af 2. maj 1934, med senere ændringer, var omfattet af denne lov, have mindst én statsautoriseret eller registreret revisor.«

1) andelskasser, jf. §§ 9-13, eller

2) spare- og udlånsvirksomheder, jf. §§ 17 og 18.

§ 437 a. I lov nr. 1090 af 17. december 2002 om fremme af privat udlejningsbyggeri foretages følgende ændring

1. I § 1 a, stk. 3, ændres »§ 6 a, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed « til: »§ 29, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

45. Efter § 437 a indsættes som § 437 b

» § 437 b. I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 5 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 11 i lov om finansiel virksomhed«.

2. I § 24, stk. 4, ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.«

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

KAPITEL I

FORMÅL OG DEFINITIONER

KAPITEL II

SUPPLERENDE TILSYN

AFDELING 1

ANVENDELSESOMRÅDE

KAPITEL III

KOMMISSIONENS BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

KAPITEL IV

ÆNDRINGER AF EKSISTERENDE DIREKTIVER

KAPITEL V

PORTEFØLJEADMINISTRATIONS-

SELSKABER

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Fremsat den 28. januar 2004 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om

arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

lov om grænseoverskridende pengeoverførsler 1)

(gennemførsel af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed, m.v.)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3) (1. skadesforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1) (forsikringsgruppedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, (EF-Tidende 2000 nr. L 126, s. 1) (kreditinstitutdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1) (livsforsikringsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet).