Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S og kildeskatteloven\n(Mulighed for ekstraordinært udbytte, udfyldende bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.)

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 302 af 30. april 2003, § 1 i lov nr. 303 af 30. april 2003 og § 428 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs. Er stifter en fysisk person, skal denne være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«

3. § 6 a, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før den konstituerende generalforsamling. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.«

4. § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt. , affattes således

»Bestyrelsen kan beslutte at udstede og annullere aktiebreve. Hvis en eller flere aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, ønsker det, jf. dog § 21 a, stk. 1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.«

5. § 21 a, stk. 1, affattes således

»Er et selskabs aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., kan aktionærerne ikke forlange, at der udstedes aktiebreve.«

6. § 33, stk. 2, ophæves.

7. § 39, stk. 1, affattes således

»Selskabet kan udstede fondsaktier ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne aktier.«

8. § 39, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Er anmeldelse om fondsaktieemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer bortfaldet.«

9. § 44 a, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

10. § 44 a, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Skal udbetalingen af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46 med angivelse af det overskydende beløb.«

11. § 47, stk. 3, nr. 3, affattes således

»3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. Denne fond kan helt eller delvist anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde, overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller til andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser.«

12. I § 48, stk. 6, ændres »aktieselskabs« til: »datterselskabs«.

13. § 52, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

14. I § 52, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

15. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Ved forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes«.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

16. I § 78, stk. 1, 1. pkt., ændres: »og § 134 e« til: », § 134 e og § 136 e«.

17. I § 79, stk. 2, nr. 5, ændres: »spaltede selskab« til: »indskydende selskab«.

18. § 109 affattes således

»§ 109. Uddeling af selskabets midler til aktionærerne kan kun finde sted

1) som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport,

2) som ekstraordinært udbytte, jf. § 109 a,

3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 2, eller

4) i forbindelse med selskabets opløsning, jf. kap. 14.«

19. Efter § 109 indsættes

»§ 109 a. Generalforsamlingen kan med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelse kan højest gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling.

Stk. 2. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og skal angive datoen eller den begivenhed, hvor perioden nævnt i stk. 1 ophører, samt eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk. 3. Bestyrelsens beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i bestyrelsens protokol, jf. § 56, stk. 4, og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra bestyrelsen om at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 4. Beslutning om uddeling af udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 2, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

20. § 110, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

21. I § 110 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

» Stk. 2. Til ekstraordinært udbytte efter § 109 a kan anvendes midler, som er omfattet af stk. 1, samt overskud optjent i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 109 a, stk. 3, nr. 1, hvis disse beløb ikke er uddelt, forbrugt eller bundet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

22. I § 110, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Udbyttet« til: »Udbytte«.

23. § 111, stk. 2-4, ophæves.

24. Efter § 111 indsættes

»§ 111 a . Reserven for opskrivning efter indre værdis metode kan helt eller delvist anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde.«

25. I § 124, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Udlodning«: »af likvidationsprovenu«.

26. Efter § 124 indsættes

»§ 124 a. Generalforsamlingen kan efter udløb af den frist, der er fastsat i § 123, stk. 1, og op til 2 år efter generalforsamlingens beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation, vedtage at uddele udbytte. Vedtagelse af uddeling af udbytte skal ske på selskabets ordinære generalforsamling på baggrund af den seneste reviderede årsrapport.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan bemyndige selskabets likvidatorer til i samme periode som nævnt i stk. 1 at uddele ekstraordinært udbytte.

Stk. 3. Bemyndigelsen kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., og skal optages i vedtægterne. Bemyndigelsen udløber med udgangen af perioden nævnt i stk. 1. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk. 4. Likvidatorernes beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal affattes skriftligt, dateres og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 5. Beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 3, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 6. Udbytte og ekstraordinært udbytte udbetalt under likvidation må ikke overstige, hvad der er forsvarligt i forhold til, at selskabet er under afvikling samt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.«

27. § 134 a affattes således

Ȥ 134 a . Bes Bestyrelserne i de fusionerende selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab,

2) selskabernes hjemsted,

3) vederlaget for aktierne i et ophørende selskab,

4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

5) de rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,

7) notering af de aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. stk. 2,

9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, og

10) udkast til vedtægter, jf. § 4, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

Stk. 2. Fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 8, indgår. Overskrides fristen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres.«

28. § 134 b affattes således

»§ 134 b. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes et revideret fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for hvert af de fusionerende selskaber udarbejdes en revideret mellembalance. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen.

Stk. 3. Sker der i forbindelse med fusionen en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller opstår der et nyt selskab som led i fusionen, skal redegørelsen vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt den ansatte værdi af de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber.

Stk. 4. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for fusionens eventuelle vedtagelse, jf. § 134 e. Overskrides fristen, kan fusionen ikke gyldigt vedtages.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse i forbindelse med fusioner mellem aktieselskaber.

Stk. 6. § 6 c finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.«

29. § 134 d, stk. 1, affattes således

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerende selskaber have modtaget en kopi af fusionsplanen. Overskrides fristen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf. § 134 e.«

30. § 134 d, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 134 e og § 134 g.«

31. I § 134 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber skal på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

32. § 134 e, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således

»Beslutningen må tidligst træffes 4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4.«

33. § 134 e, stk. 5, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3, affattes således

»3) bestyrelsens redegørelse, herunder fusionsregnskabet, eventuel mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 134 b, stk. 2 og 3, og«.

34. § 134 f affattes således

»§ 134 f. Aktionærer i det eller de ophørende selskaber kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for aktierne i det eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, og antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at vederlaget for aktierne i det eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først registreres efter udløbet af 2 ugers fristen, jf. § 134 h, stk. 1, nr. 4.«

35. § 134 g, stk. 1, affattes således

»Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter § 134 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber, anmelde deres fordringer. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først registreres efter udløbet af 4 ugers fristen.«

36. § 134 h, stk. 3-4, affattes således

» Stk. 3. Der kan ikke ydes vederlag for aktierne i et ophørende selskab, der ejes af de fusionerende selskaber.

Stk. 4. Lovens kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne i §§ 134-134 j. Lovens kapitel 5 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og forpligtelser.«

37. § 134 i affattes således

»§ 134 i. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Det fortsættende selskab kan anmelde fusionen på selskabernes vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter. Anmeldelsen om den vedtagne fusion kan først registreres, når fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.

Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 134 a, stk. 1, nr. 8, indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af fusionsplanen i henhold til § 134 d. Overskrides fristen mister beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede fusionsplan i henhold til § 134 a anses for bortfaldet.

Stk. 3. Hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2, fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved fusion.«

38. I § 134 j, stk. 2, ændres »§ 134 e, stk. 5« til: »§ 134 e, stk. 6«.

39. § 136 ophæves, og i stedet indsættes

»§ 136. Generalforsamlingen kan under iagttagelse af forskrifterne i § 78 og § 79 træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, som ændret ved § 31 i lov nr. 302 af 30. april 2003, § 1 i lov nr. 303 af 30. april 2003 og § 428 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 7 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.«

2. I § 34, stk. 1, nr. 6, ændres: »spaltede selskab« til: » indskydende selskab«.

3. § 39, stk. 2, ophæves.

4. § 43, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Er anmeldelse om fondsemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer bortfaldet.«

5. § 44 affattes således

Ȥ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne kan finde sted

1) som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport,

2) som ekstraordinært udbytte, jf. § 44 a,

3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller

4) i forbindelse med selskabets opløsning.«

6. Efter § 44 indsættes

»§ 44 a. Anpartshaverne kan med simpelt stemmeflertal, jf. § 32, 1. pkt., bemyndige ledelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelse kan højest gives for en periode frem til tidspunktet for godkendelse af næste årsrapport.

Stk. 2. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og skal angive datoen eller den begivenhed, hvor perioden nævnt i stk. 1 ophører, samt eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke anpartshavernes særskilte vedtagelse.

Stk. 3. Ledelsens beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i ledelsens protokol, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt., og være vedlagt de nedenfor nævnte bilag. Såfremt ledelsen kun består af ét medlem, skal beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte nedfældes skriftligt, dateres og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra ledelsen om at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 4. Beslutning om uddeling af udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 2, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

7. I § 45 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Til ekstraordinært udbytte efter § 44 a kan anvendes midler, omfattet af stk. 1, samt overskud optjent i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 44 a, stk. 3, nr. 1, hvis disse ikke er uddelt, forbrugt eller bundet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

8. § 46, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Skal nedsættelsen af anpartskapitalen, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 47 med angivelse af det overskydende beløb.«

9. I § 51 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af anparter i moderselskabet mod vederlag.«

10. I § 57, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Udlodning«: »af likvidationsprovenu«.

11. Efter § 57 indsættes

»§ 57 a. Anpartshaverne kan efter udløb af den frist, der er fastsat i § 56, stk. 1, og op til 2 år efter, at selskabet er trådt i likvidation, vedtage at uddele udbytte. Vedtagelse af uddeling af udbytte skal ske på baggrund af den seneste reviderede årsrapport.

Stk. 2. Anpartshaverne kan bemyndige selskabets likvidatorer til i samme periode, som nævnt i stk. 1 at uddele ekstraordinært udbytte.

Stk. 3. Bemyndigelsen kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. § 32, 1. pkt., og skal optages i vedtægterne. Bemyndigelsen udløber med udgangen af perioden nævnt i stk. 1. Optagelse i vedtægterne kræver ikke anpartshavernes særskilte vedtagelse.

Stk. 4. Likvidatorernes beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal affattes skriftligt, dateres og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 5. Beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 3, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-infomationssystem.

Stk. 6. Udbytte og ekstraordinært udbytte udbetalt under likvidation må ikke overstige, hvad der er forsvarligt i forhold til, at selskabet er under afvikling samt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.«

12. I § 65 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3-5, finder ikke anvendelse, når det fortsættende selskab i en fusion er et anpartsselskab.«

13. § 67 a affattes således

»§ 67 a. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring efter § 33, stk. 1, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende selskabs anpartshavere. Anpartshaverne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Bestemmelserne om spaltning i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse.

Stk. 2. Hvis en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.«

14. I § 69, stk. 3, indsættes efter »selv kan«: »eller skal«.

15. I § 80 stk. 1, ændres »§ 44« til: »§§ 44-44 a«.

16. I § 80 stk. 1, indsættes efter »§ 53, stk. 4,«: »§§ 57-57 a,«.

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, som ændret ved § 3 i lov nr. 1046 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 155 af 12. marts 2003 og § 20 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring

1. I § 21, stk. 1, nr. 2, ændres »og 6« til: »og 7«.

§ 3.

1. § 3, stk. 2 , ophæves.

Stk. 2. Mindst én stifter skal være en her i landet bosat person, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette krav. Med her i landet bosatte personer ligestilles den danske stat, danske kommuner, her hjemmehørende ansvarlige interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar og foreninger samt her hjemmehørende stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra kravet om, at stiftelser og andre selvejende institutioner skal være undergivet offentligt tilsyn.

Stk. 3.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 3.

2. § 3, stk. 3 , der bliver stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.

»Stk. 2. En stifter må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs. Er stifter en fysisk person, skal denne være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«

§ 3

I lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, som ændret ved § 3 i lov nr. 1046 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 155 af 12. marts 2003 og § 20 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003 og § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 65, stk. 1, indsættes efter »vedtagelse«: »eller beslutning«.

2. I § 66, stk. 1, indsættes efter »vedtagelse«: »eller beslutning«.

3. I § 66, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »vedtager«: »eller beslutter«.

4. I § 66, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »vedtagelse«: »eller beslutning«.

5. I § 66, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »vedtager«: »eller beslutter«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003 og § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Overkursfonde, som er etableret inden lovens ikrafttræden, forbliver bundne, indtil selskabernes første ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Overkursfonde, som er etableret inden lovens ikrafttræden, forbliver bundne, indtil selskabernes første ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det er regeringens målsætning at forenkle selskabslovene, så erhvervslivet kan få bedre vækstvilkår. Regeringen har derfor i sin handlingsplan »En enklere offentlig sektor« om regelforenkling og administrative lettelser fra august 2002 igangsat en modernisering af selskabslovgivningen under overskriften »frihed under ansvar«.

Regelforenklingen skal bidrage til at gøre reglerne så lette som muligt at administrere for erhvervslivet. Samtidig skal moderniseringen bidrage til at give erhvervslivet et lovgrundlag, som følger den teknologiske såvel som den internationale udvikling. Det tilstræbes blandt andet at udnytte en række af de muligheder, som EU-reguleringen på selskabsområdet indeholder, til størst mulig fordel for danske virksomheder, således at dansk erhvervslivs konkurrenceevne optimeres. Arbejdet skal herudover sikre, at utidssvarende regler fjernes, så der ikke ligger unødige bindinger på danske selskaber.

De foreslåede bestemmelser har til hensigt at tilpasse selskabslovene i overensstemmelse med regeringens målsætning om regelforenkling og således skabe bedre betingelser for erhvervslivet. De forbedrede betingelser skal bidrage til at gøre Danmark til et vækstområde, som er attraktivt for investorer.

Der er tre overordnede fokusområder i lovforslaget.

For det første skal enklere regler sikre selskaberne større råderum. Selskabernes råderum udvides markant med hensyn til tilrettelæggelsen af deres kapitalstruktur. Forslaget indebærer således en ophævelse af overkursfonden som en bunden reserve samtidig med, at der gives flere muligheder for uddeling af udbytte såvel under selskabets løbende drift som under likvidation. På denne måde gives selskaberne betydeligt større muligheder for at disponere friere over selskabets midler. Samtidig ophæves bopælskravet for direktion og bestyrelse. Dette forslag indgår i regeringens moderniseringsprogram, som er beskrevet i rapporten »En enklere offentlig sektor«. Da det er de samme hensyn, som gør sig gældende for stiftere, filialbestyrere af filialer af udenlandske selskaber, likvidatorer og repræsentantskab, er forslaget udvidet til også at omfatte disse grupper. Ved at fjerne bopælskravene gøres det lettere for udenlandske investorer og iværksættere at engagere sig i dansk erhvervsliv. Med henblik på at lette selskabernes arbejdsgange i hverdagen, klargøres bestyrelsers mulighed for at behandle visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender skriftligt. Desuden er tiden løbet fra reglen om, at et selskab skal udstede aktiebreve, når blot en enkelt aktionær kræver det, og derfor foreslås det, at udstedelse af aktiebreve fremover kræver tilslutning fra aktionærer, som ejer mindst en tiendedel af aktierne.

For det andet skal forslaget sikre modernisering af selskabslovene i overensstemmelse med regeringens ønske om at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Erhvervslivet skal opleve reguleringen som fornuftig og den offentlige sektor som en moderne og effektiv medspiller. Informationsteknologien skal i stigende grad bidrage til en mere effektiv offentlig sektor og gøre det lettere for borgere og virksomheder at have kontakt med de offentlige myndigheder. Dette mål nås bl.a. ved at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at indføre, at anmeldelser og registreringer af selskabsoplysninger skal ske elektronisk.

For det tredje er det hensigten at gøre den eksisterende lovgivning mere forståelig. Dette sker ved at formulere klarere regler på områder, hvor reglerne hidtil har givet anledning til tvivl om retstilstanden. Dette gælder særligt for området for spaltning og fusion, hvor forslaget indebærer en langt klarere formulering af gældende ret.

Samlet set er lovforslaget således med til at skabe bedre selskabsretlige betingelser for vækst i dansk erhvervsliv.

2. Forslagets baggrund og indhold

2.1. Baggrund

Den umiddelbare baggrund for forslaget er, at regeringen i sin handlingsplan »En enklere offentlig sektor« om regelforenkling og administrative lettelser fra august 2002 har igangsat en modernisering af selskabslovgivningen under overskriften »frihed under ansvar«.

Første etape i denne regelforenkling og modernisering af selskabslovene kom i folketingssamlingen 2002/03, hvor der bl.a. blev åbnet mulighed for at benytte sig af elektronisk kommunikation i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger og bestyrelsesmøder.

2.2. Indhold

2.2.1. Ændringer af aktieselskabsloven.

2.2.1.1. Ophævelse af bopælskrav for stiftere, bestyrelsesmedlemmer, repræsentantskab, direktører, filialbestyrere og likvidatorer

Det foreslås at ophæve bopælskravet i aktieselskabsloven. Bopælskravet foreskriver, at direktører, mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, likvidator og mindst én stifter samt filialbestyrere af filialer af udenlandske selskaber skal have bopæl her i landet. Generelt er statsborgere i EU-landene og statsborgere omfattet af EØS-aftalen undtaget fra kravet. Ophævelse af bopælskravet for direktion og bestyrelse indgår i regeringens moderniseringsprogram, som er beskrevet i »En enklere offentlig sektor«. Da det er de samme hensyn, som gør sig gældende for likvidatorer, stiftere og filialbestyrere, er forslaget udvidet til også at omfatte disse grupper. Dette understøtter desuden målsætningen om åbenhed over for udlandet, som er en del af regeringens strategi »Vækst med vilje«.

Forslaget skal ses i lyset af den øgede internationalisering og udvidelse af EU. Forslaget vil lette selskabernes mulighed for at sammensætte den mest hensigtsmæssige ledelse for selskabet uafhængig af de pågældendes statsborgerskab og bopæl. I 1996 blev bopælskravene i anpartsselskaber ophævet. Forslaget betyder således, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber bliver ensartede. Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige jurisdiktionsmæssige problemer i forbindelse med inddrivelse af kreditorkrav, idet ophævelsen af bopælskravet i anpartsselskabsloven ikke har voldt særlige problemer af denne art.

2.2.1.2. Fleksible regler for afholdelse af bestyrelsesmøder

Ved ændringen af aktieselskabsloven, lov nr. 303 af 30. april 2003, blev det efter § 56 muligt for bestyrelserne at afholde elektroniske bestyrelsesmøder, i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Forslaget havde bl.a. baggrund i den øgede internationalisering i aktieselskabers bestyrelser.

I tillæg hertil kan der være behov for at klargøre adgangen for bestyrelser til at træffe beslutning på anden vis end gennem fysisk fremmøde eller via elektroniske medier under iagttagelse af de formkrav, som i dag stilles til elektroniske bestyrelsesmøder, herunder navnlig samtidighedskravet. I dag kan elektroniske bestyrelsesmøder f.eks. ikke afholdes ved skriftlig dialog over email. Forslaget indeholder derfor bestemmelser, hvorefter visse af bestyrelsen nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender kan behandles skriftligt. Det er en betingelse herfor, at bestyrelsen på forhånd har besluttet, at de pågældende typer af emner kan behandles skriftligt, og der ikke fremsættes ønske fra et bestyrelsesmedlems eller en direktørs side om afholdelse af fysisk eller elektronisk møde.

2.2.1.3. Mulighed for ekstraordinært udbytte

Efter de gældende regler kan udbytte kun uddeles efter vedtagelse på selskabets ordinære generalforsamling. Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at generalforsamlingen kan give bestyrelsen en tidsbegrænset bemyndigelse til at beslutte ekstraordinær uddeling af selskabets midler. En ekstraordinær uddeling kan ske på et andet tidspunkt end i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

Kreditorbeskyttelsen varetages i form af krav om udarbejdelse af en mellembalance, der skal gennemgås af selskabets revisor, samt en erklæring fra bestyrelsen om selskabets eller koncernens aktuelle økonomiske stilling.

Baggrunden for forslaget er et ønske fra en stor del af erhvervslivet om at gøre det muligt at uddele udbytte på andre tidspunkter end i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Muligheden kan være hensigtsmæssig i flere situationer. Navnlig har erhvervslivet fremført, at selskaber, der skal indgå i omstruktureringer eller salg, ofte har behov for at kunne tilpasse de likvide midler i selskabet. Uddeling af ekstraordinære indtægter ved f.eks. frasalg af store datterselskaber eller virksomheder kan på samme måde være hensigtsmæssigt for selskaberne. Dette må i dag typisk afvente ordinær generalforsamling eller ske ved mere tidskrævende og omstændelige op- og nedskrivninger af aktiekapitalen.

2. selskabsdirektiv nr. 77/91/EØF, EF-Tidende 1977 L 26/1 (kapitaldirektivet), åbner i dag mulighed for uddeling af udbytte i løbet af året, og flere europæiske lande har udnyttet denne mulighed. Forslaget er dermed også med til at gøre den danske selskabslovgivning konkurrencedygtig i forhold til det øvrige Europa.

2.2.1.4. Mulighed for udbetaling af udbytte under likvidation

Selskaber, der ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, kan efter beslutning på generalforsamlingen opløses ved likvidation efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 14. Selskaber, der opløses ved likvidation, er dermed som udgangspunkt i stand til at indfri kreditorernes krav. Mange selskaber er endog meget likvide, og store summer udbetales efter likvidationen til aktionærerne i likvidationsprovenu. Selskabets likvidatorer, der varetager afviklingen af selskabet, skal, hvis de undervejs i bobehandlingen finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til samtlige kreditorer, indkalde generalforsamlingen for at træffe beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Efter de gældende regler kan der ikke ske uddeling af et selskabs midler til aktionærerne under likvidation. Det foreslås, at der kan ske udbetaling af udbytte under likvidation, når selskabet har tilstrækkelig overskudslikviditet til, at likvidator ikke finder det betænkeligt. Udbetaling af udbytte eller ekstraordinært udbytte skal ske på baggrund af enten revideret årsrapport eller en mellembalance, der er gennemgået af selskabets revisor. Hensynet til selskabets kreditorer varetages dermed ved, at udbytte ikke kan udbetales, hvis ikke det sker på baggrund af enten en revideret årsrapport, eller en mellembalance som selskabets revisor har gennemgået. Endelig består likvidatorernes generelle ansvar for en forsvarlig bobehandling uændret efter lovændringen. Kreditorer har dermed også mulighed for at gøre et erstatningskrav gældende overfor likvidatorer, der forsømmer deres pligt til varetagelse af bobehandlingen i en grad, der pådrager dem et ansvar.

Forslaget har til formål at gøre likvidationer mere smidige og dermed gøre det muligt at frigøre de utvivlsomt frie midler fra selskaberne i likvidation på et tidligere tidspunkt, end det i dag er muligt.

2.2.1.5. Ophævelse af overkursfonden

For at forbedre selskabernes mulighed for løbende at tilpasse deres kapitalstruktur, foreslås det, at den lovpligtige binding af midler i overkursfonden ophæves. Overkursbeløbet bliver herefter til frie reserver. Ved udbetalinger af overkursbeløb til aktionærerne og ved henlæggelse af disse beløb til en særlig fond, der kun kan anvendes efter generalforsamlingsbeslutning, vil kravet om proklama bortfalde. Forslaget vil bidrage til at øge selskabernes konkurrenceevne og kan gøre investeringer i danske aktieselskaber mere attraktive for danske såvel som udenlandske investorer.

2.2.1.6. Mulighed for kapitalnedsættelser til overkurs

Den hidtidige bestemmelse, om at det skal oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet, hvis en udbetaling af selskabets midler ved en kapitalnedsættelse skal ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, har givet anledning til tvivlsspørgsmål. Tvivlen har været, hvorvidt det udelukkende er kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne, der kan ske til overkurs, eller om en nedsættelse til særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen ligeledes kan ske til overkurs. Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det præciseres, at såvel kapitalnedsættelse med henblik på henlæggelse til særlig fond som kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne, kan ske til overkurs.

2.2.1.7. Præcisering og udfyldning af regler om spaltning og fusion

Reglerne om fusion og spaltning af selskaber er komplicerede, og særlig spaltningsreglerne har hidtil givet anledning til tvivl om retstilstanden. Derfor imødekommes et generelt ønske fra erhvervslivet og rådgivere ved indsættelse af klare bestemmelser om spaltning for at skabe et mere brugervenligt regelsæt. Desuden foretages en række andre forenklinger på området for fusion og spaltning, hvoraf den væsentligste er muligheden for regnskabsmæssigt at gå længere tilbage i tid ved fusioner og spaltninger.

2.2.1.8. Udstedelse af aktiebreve

Efter de gældende regler kan et selskab, hvis aktier er navneaktier og ikke-omsætningspapirer, undlade at udstede aktiebreve. Det er imidlertid muligt for den enkelte aktionær at forlange, at der udstedes aktiebreve. Der skal i givet fald udstedes aktiebreve for samtlige aktionærer, medmindre selskabets aktier er optaget til handel på autoriseret markedsplads eller udstedt gennem værdipapircentralen.

Det foreslås, at der fremover skal være tilslutning fra aktionærer, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen, før der skal udstedes aktiebreve.

Baggrunden for forslaget er, at det vurderes at være en administrativ lettelse for selskabet i større omfang at kunne undlade at udstede aktiebreve. Samtidig vil forslaget kunne forhindre, at enkelte aktionærer misbruger muligheden for at forlange aktiebreve uden saglig begrundelse. Endelig er forslaget i tråd med den elektroniske udvikling, hvor papirdokumenter er mindre og mindre forekommende.

2.2.1.9. Egne aktier

Med forslaget præciseres det, at et datterselskabs erhvervelse af aktier i moderselskabet er at sidestille med erhvervelse af egne aktier, også i tilfælde, hvor datterselskabet er udenlandsk.

2.2.1.10. Præcisering og lempelse af regler om fristbestemmelser

En række af indsendelses- og anmeldelsesfristerne i aktieselskabslovene præciseres, således at eventuelle uklarheder vedrørende beregninger af frister undgås. Desuden præciseres det, for hvilke frister en overskridelse fører til registreringsnægtelse. Endvidere ændres formuleringen af enkelte frister, således at der opnås større ensartethed imellem visse af selskabslovenes fristbestemmelser.

2.2.1.11. Digitalisering

Det foreslås at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at bestemme, at anmeldelse og registrering af oplysninger om selskaber skal ske elektronisk. Selskaberne kan ved brug af elektronisk anmeldelse opnå væsentlige administrative fordele. Der er ved traditionel papiranmeldelse langt flere arbejdsgange forbundet med udfyldelse og indsendelse. Ved elektronisk anmeldelse vil selskaberne derimod kunne opnå en straksregistrering.

Udnyttelse af hjemmelen kan desuden i væsentlig grad reducere den tid og de omkostninger, som styrelsen anvender til manuel sagsbehandling af indberetninger fra selskaberne. Med øget brug af digital registrering kan den gratis adgang til at registrere selskaber og ændringer heri sikres på sigt. Den hurtige sagsbehandlingstid bidrager dermed aktivt til målsætningen om en enklere offentlig sektor.

2.2.2. Ændringer af anpartsselskabsloven med henblik på at forenkle, modernisere og klarlægge reglerne i selskabslovene

Visse af ændringerne for aktieselskaber foreslås indført på tilsvarende vis for anpartsselskaber. Det drejer sig om adgang til at anvende lovforslagets nye bestemmelser om spaltning og fusion (se afsnit 2.2.1.4.), forslag til frister (se afsnit 2.2.1.5.), forslag om mulighed for ekstraordinært udbytte (se afsnit 2.2.1.7.), forslag om mulighed for udbytte under likvidation (se afsnit 2.2.1.8.), forslag om kapitalnedsættelser til overkurs (se afsnit 2.2.1.9.) og forslag om elektronisk anmeldelse (se afsnit 2.2.1.11.).

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om udvidelse af muligheden for regnskabsmæssigt at gå længere tilbage i tid ved fusioner og spaltninger kan muligvis i en overgangsperiode medføre et øget antal fusioner og spaltninger. Dette kan medføre et øget antal ansøgninger til skattemyndighederne om skattefrie fusioner og spaltninger. På den anden side vil forslaget medføre, at administrative spidsbelastninger undgås, idet fusions- og spaltningssager vil blive udbredt mere jævnt hen over året, hvorved tilrettelæggelse af de offentlige opgaver i forbindelse hermed vil kunne optimeres.

Det er Skatteministeriets skøn, at muligheden for at give bestyrelsen eller likvidator bemyndigelse til at beslutte, at man uddeler ekstraordinært udbytte kan betyde, at udlodningerne vil finde sted tidligere end under de gældende regler. I det omfang dette er tilfældet, vil der også ske tidsforskydninger i provenuet fra udbytteskatten, således at indtægterne fra udbytteskatten vil blive fremrykket. Det er dog ikke muligt at skønne over størrelsen af forskydningerne.

Forslaget om at åbne for udbetaling af ekstraordinært udbytte indebærer desuden en mindre udgift til ændring af blanketter og tilretning af de elektroniske systemer hos Told og Skattestyrelsen på anslået 150.000 kr. Udgiften hertil afholdes inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne rammer.

Forslaget om at give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en hjemmel til at bestemme, at anmeldelser og registreringer skal foretages elektronisk, kan med tiden medføre besparelser som følge af mindre manuel sagsbehandling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget imødekommer en række ønsker fra erhvervslivet. Samlet set forventes forslaget at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og medføre en række lettelser i det administrative arbejde.

Ophævelsen af bopælskravet forventes at få en positiv strukturel virkning for dansk erhvervsliv, dvs. virkningen indtræffer på længere sigt. Eksempelvis vil danske selskaber få bedre mulighed for at sammensætte en bestyrelse med kompetente internationale medlemmer. Dette kan være med til at danne grundlaget for at forbedre danske selskabers konkurrenceevne.

Den større fleksibilitet ved udstedelse af aktiebreve vil sandsynligvis betyde, at frekvensen for udstedelse af aktiebreve vil blive mindre. Det vil betyde administrative lettelser for disse selskaber.

Konsekvenserne af den del af forslaget, der giver mulighed for at foretage udbetalinger af ekstraordinært udbytte, er blevet undersøgt i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. På baggrund af undersøgelsen kan det forventes, at 22.000 selskaber umiddelbart vil benytte sig af muligheden. Selskaberne forventer, at der vil være væsentligt administrativt arbejde forbundet med at gøre brug af ordningen. Det skyldes, at det vil blive nødvendigt at indsamle regnskabsoplysninger, udarbejde ekstra mellembalance, gennemføre betaling af skatter samt overføre udbytte til modtagerne. Derudover vil det være nødvendigt at afholde udgifter til revisorbistand i forbindelse med udarbejdelsen af mellembalancen og gennemførelsen af udbetaling af udbytte. Det er dog vigtigt at sætte de udgifter, der er forbundet med udbetalingen af ekstraordinært udbytte, i forhold til de væsentlig fordele, der er ved at benytte sig af muligheden. Selskaberne fremhæver i den forbindelse, at den væsentligste grund til at de vil gøre brug af ordningen er, at det vil sætte dem i stand til løbende at tilpasse deres likviditet. Derudover er det værd at hæfte sig ved, at en femtedel af de selskaber, der forventer at gøre brug af ordningen begrunder dette mede, at det vil være med til at gøre deres selskab mere attraktivt for investorerne. På den baggrund kan det forventes, at forslaget vil få positive strukturelle virkninger for selskaberne, i det den øgede interesse for deres aktier på sigt kan være med til at forbedre deres markedsposition.

Udbetaling af udbytte fra selskaber under likvidation vil være med til at forbedre de økonomiske vilkår for de aktionærer og virksomheder, som har ejerandele i sådanne selskaber. Denne del af forslaget vil således få positive afledte økonomiske konsekvenser for disse virksomheder, fordi de hurtigere vil kunne disponere over de midler, de ellers ville få udbetalt på et senere tidspunkt.

Ophævelsen af overkursfonden vil have en positiv afledt økonomisk effekt for erhvervslivet, idet overkursbeløbet overgår fra en bunden til en fri reserve. Det vil være med til at forbedre selskabernes mulighed for at tilpasse kapitalen efter behov.

Præcisering af reglerne for spaltning og fusion vil betyde, at de selskaber, der skal gøre brug af reglerne, vil komme til at opleve en lettelse af deres arbejde, fordi forslaget skaber mere brugervenlige regler.

Konsekvenserne af den del af forslaget, der giver mulighed for skriftligt at behandle visse rutineprægede bestyrelsessager, er blevet undersøgt i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. På baggrund af undersøgelsen kan det forventes, at 7.400 selskaber umiddelbart vil gøre brug af muligheden. På baggrund af undersøgelsen kan der forventes store administrative lettelser for de selskaber, der benytte sig af muligheden. Det skyldes, at behandlingen af visse bestyrelsesemner vil blive lettere samtidig med, at selskaberne vil kunne afholde færre bestyrelsesmøder. Dermed kan det også forventes, at afholdelsen af færre bestyrelsesmøder vil få positive afledte økonomiske konsekvenser for selskaberne, idet de kan spare en række udgifter, herunder rejseudgifter, i forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøder.

Udnyttelse af den nye hjemmel til elektronisk anmeldelse forventes, når den tid kommer, at medføre en lille negativ afledt økonomisk konsekvens for de selskaber, som endnu ikke har investeret i den nødvendige EDB-teknologi. Det skal understreges, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsessystem kan anvendes ved brug af almindeligt udbredt EDB-udstyr.

De andre dele af forslaget vurderes ikke at have nogen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Som det fremgår, er det kun to dele af forslaget (muligheden for skriftlige bestyrelsesmøder samt udbetaling af ekstraordinært udbytte), der har været forelagt et virksomhedspanel. Det har ikke været fundet hensigtsmæssigt at få vurderet de andre dele af forslaget i et panel, da der er tale om forslag, som de fleste selskaber på et eller andet tidspunkt vil komme i berøring med, men som de færreste selskaber vil skulle gøre brug af særlig ofte. Det vil derfor være vanskeligt at bede virksomhederne om at vurdere konsekvenserne af noget, de kun kommer i berøring med ved ganske særlige lejligheder.

5. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget forventes ikke at have konsekvenser for miljøet

6. Forholdet til EU-retten

Bestemmelserne i lovforslagets § 1 om mulighed for uddeling af ekstraordinært udbytte er en udnyttelse af muligheden i artikel 15(2) i 2. selskabsdirektiv 77/91/EØF af 13. 12. 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1) (kapitaldirektivet).

Fusionsbestemmelserne i aktieselskabsloven (forslagets § 1) bygger på 3. selskabsdirektiv 78/855/EØF af 9. 10. 1978 om fusioner af aktieselskaber (EF-Tidende 1978 nr. L 295, s. 36) (fusionsdirektivet) og findes allerede i aktiesleskabsloven. De foreslåede spaltningsbestemmelser bygger på 6. selskabsdirektiv 82/891/EØF af 17. 12. 1982 om spaltning af aktieselskaber (EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47) ( spaltningsdirektivet).

Lovforslaget ligger i øvrigt inden for rammerne af selskabsdirektiverne.

7. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Civiløkonomerne, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Andelsselskaber, Datatilsynet, Dansk Landbrug, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Afdeling E, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Socialministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.

8. Oversigt

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslag om hjemmel til digital registrering kan medføre besparelser for staten som følge af mindre manuel sagsbehandling.

Forslag om udbetaling af ekstraordinært udbytte indebærer udgift på 150.000 kr. til ændring af blanketter. Dette afholdes inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne rammer.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslag om hjemmel til digital registrering medfører mindre manuel sagsbehandling.

Forslag om muligheden for at fusionere eller spalte indtil et år tilbage i tid kan muligvis forrykke antallet at ansøgninger om skattefrie fusioner, således at der i periode forekommer et øget antal ansøgninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om udbetaling af ekstraordinært udbytte samt udbytte under likvidation vil forbedre de økonomiske vilkår for aktionærer og for selskabet.

Med lovforslaget indføres mulighed for at afholde skriftlige bestyrelsesmøder. Dette kan spare selskaberne for en række udgifter i forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøde.

Ved udnyttelse af hjemlen til at indføre krav om digital registrering vil der blive en lille negativ konsekvens for de selskaber, som endnu ikke har investeret i EDB-udstyr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Samlet set forventes forslaget at medføre en række administrative lettelser for erhvervslivet. Ophævelse af bopælskrav, større fleksibilitet ved udstedelse af aktiebreve, præcisering af reglerne om spaltning og fusion samt de mere fleksible regler for afholdelse af bestyrelsesmøde er således alle bestemmelser, som letter selskabernes administration.

Forslaget om mulighed for uddeling af ekstraordinært udbytte medfører, at der skal udfærdiges et mellemperioderegnskab, såfremt et selskab vil gøre brug af denne mulighed.

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Bestemmelserne i lovforslagets § 1 om mulighed for uddeling af ekstraordinært udbytte er en udnyttelse af muligheden i artikel 15(2) i 2. selskabsdirektiv 77/91/EØF af 13. 12. 1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1) (kapitaldirektivet).

Fusionsbestemmelserne i aktieselskabsloven (forslagets § 1) bygger på 3. selskabsdirektiv 78/855/EØF af 9. 10. 1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 295, s. 36) (fusionsdirektivet) og spaltningsbestemmelserne bygger på 6. selskabsdirektiv 82/891/EØF af 17. 12. 1982 (EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47) (spaltningsdirektivet).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, skal mindst én stifter have bopæl i Danmark, medmindre økonomi- og erhvervsministeren (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) giver dispensation. Borgere i EU-lande og borgere omfattet af EØS-aftalen (borgere i Island, Lichtenstein og Norge) er generelt undtaget fra bopælskravet i medfør af vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse fra bopælskravene i aktieselskabsloven. Det betyder efter de gældende regler, at EU- og EØS-statsborgere nyder godt af EU-rettens og EØS-aftalens regler om fri etableringsret og på den baggrund kan stifte et dansk aktieselskab, uanset om de har bopæl i Danmark, i andre EU- eller EØS-lande eller i lande uden for EU og EØS-aftalens område.

Tilsvarende er visse juridiske stiftere undtaget fra bestemmelsen. Det gælder interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner, når disse har hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed beliggende inden for EU og EØS-aftalens område, jf. vejledning nr. 93 af 29. maj 1996, jf. § 176, stk. 2.

Det foreslås på baggrund af den stigende internationalisering og udvidelse af EU at ophæve bopælskravet for stiftere, således at alle borgere, uanset statsborgerskab, og alle virksomheder m.v., uanset nationalt tilhørsforhold, ligestilles. Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve bopælskravet for bestyrelsesmedlemmer og direktører, medlemmer af repræsentantskabet, likvidatorer samt filialbestyrere for filialer af udenlandske selskaber. Stifteren har udelukkende ansvar for selskabets stiftelse, mens selskabets ledelse varetages af bestyrelsen og direktion efter den konstituerende generalforsamling.

Forslaget medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset stifterens nationalitet og bopæl. Om en udenlandsk person har den fornødne retsevne må afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet. Forslaget medfører desuden, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber bliver harmoniserede, idet bopælskravene for stiftere af anpartsselskaber blev ophævet i 1996.

Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre væsentlige jurisdiktionsmæssige problemer i forbindelse med inddrivelse af kreditorkrav. Der har således ikke været særlige problemer af denne art forbundet med ophævelsen af bopælskravet i anpartsselskabsloven.

Stifterens bopæl skal fortsat opgives i stiftelsesdokumentet, så det er muligt at få kontakt med stifteren, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og § 6, stk. 3. Stifteren registreres med navn og bopæl i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Ved anmeldelse af et udenlandsk ledelsesmedlem via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens elektroniske indberetningssystem, skal anmelder oplyse navn, adresse, land, statsborgerskab og pasnummer. Anmelder underskriver anmeldelsen med digital signatur. Anmelder indestår for at have kopi af pågældendes pas liggende. Foregår anmeldelsen på papir, skal adresseoplysningerne m.v. - for de personer, som ikke har et dansk cpr-nr - suppleres med kopi af pas. I begge typer anmeldelser indestår anmelder for rigtigheden, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse.

Til nr. 2

Forslagets § 1, nr. 2, er af redaktionel karakter. Der er alene tale om en omskrivning af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 3, stk. 3 , blandt andet er »stifterne« skiftet ud med »stifteren« for i overensstemmelse med § 3, stk. 2, at præcisere, at et selskab også kan stiftes af én stifter. Der er derfor ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.

Til nr. 3

Aktieselskabslovens § 6 a, stk. 3, fastslår, at en vurdering af et apportindskud skal være foretaget umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling.

Kravet i § 6 a, stk. 3, er opstillet for at sikre, at der ikke mellem vurderingen og generalforsamlingen sker ændringer i værdien af de aktiver og passiver, der indskydes i forbindelse med stiftelsen.

Fastlæggelsen af, hvor gammel en vurderingsberetning om apportindskud må være på generalforsamlingstidspunktet sker efter en konkret vurdering. Der må blandt andet tages hensyn til de pågældende aktivers art og karakter, deres værdifasthed, og til hvor hurtigt aktiverne udskiftes. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i sin administrative praksis fastslået, at en vurdering af et apportindskud i henhold til § 6 a som udgangspunkt skal være foretaget maksimalt 14 dage før generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning. I konkrete tilfælde accepterer styrelsen dog vurderingsberetninger, som er foretaget op til 4 uger før generalforsamlingen.

Det må anses for afgørende, at lovbestemmelser, herunder også fristbestemmelser, er præcise og klare, så der ikke er uklarhed om retstilstanden. Det foreslås derfor, at § 6 a, stk. 3 ændres til en egentlig tidsangivelse, således at fortolkningstvivlen vedrørende ordet »umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling« fjernes. Af hensyn til formålet med bestemmelsen indebærer den foreslåede § 6 a, stk. 3, at en vurdering af et apportindskud ikke må være foretaget mere end 4 uger før generalforsamlingen. Hvis generalforsamlingen afholdes den 30. oktober 2003, skal vurderingsberetningen om apportindskud således være udarbejdet den 2. oktober 2003 eller senere.

Det foreslås yderligere, at det medtages i bestemmelsen, at overtrædelser af 4 ugers fristen betyder, at vurderingen må foretages på ny. Dette skaber den fornødne klarhed om, hvad konsekvensen er, hvis vurderingsberetningen er ældre end 4 uger.

Til nr. 4

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan et selskab undlade at udstede aktiebreve, hvis selskabets aktier er navneaktier og samtidig ikke er omsætningspapirer. Ønsker imidlertid blot én aktionær, at der udstedes aktiebreve, skal der udstedes aktiebreve til samtlige aktionærer, medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., eller selskabets aktier er optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 21 a, stk. 1, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 7, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at selskabet kan undlade at udstede aktiebreve, medmindre aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, ønsker, at der udstedes aktiebreve. Der vil i givet fald skulle udstedes aktiebreve til samtlige aktionærer, så der eksisterer en ensartet ordning i det enkelte selskab. En grænse på en tiendedel af aktiekapitalen er hensigtsmæssig, idet udstedelse af aktiebreve i så fald oftest vil kræve, at flere aktionærer ytrer ønske herom, men uden at der vil være tale om en overvejende del af aktionærerne. Hvis aktionærerne ønsker at signalere over for omverdenen, at selskabet har aktiebreve, kan en beslutning om udstedelse af aktiebreve optages i vedtægterne efter reglerne i aktieselskabsloven § 78.

Efter den gældende bestemmelse fremgår det, at selskabet kan udstede aktiebreve. Dette betyder i praksis, at bestyrelsen kan beslutte at udstede aktiebreve. Med forslaget præciseres, at det er bestyrelsen, som kan beslutte at udstede aktiebreve. Samtidig præciseres, at bestyrelsen har mulighed for at annullere de aktiebreve, som tidligere er udstedt efter bestyrelsens ønske.

Den enkelte aktionærs ret til at forlange aktiebreve udstedt efter de eksisterende regler betyder, at det - i de tilfælde, hvor bestyrelsen ønsker at annullere aktiebrevene - anses for en begæring om udstedelse af aktiebreve, hvis ikke samtlige udstedte aktiebreve bliver indleveret, jf. bemærkningerne til lov nr. 1060 af 23. december 1992.

Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor bestyrelsen fremover iværksætter en afskaffelse af aktiebreve, og selskabet i den forbindelse kun modtager aktiebreve fra aktionærer, der samlet set ejer 90 % eller derunder af aktiekapitalen, anses de manglende aktiebreve for at være en begæring om bibeholdelse af aktiebreve. En sådan begæring vil være til hinder for at afskaffe aktiebrevene. Hvis et aktiebrev er bortkommet, finder bestemmelserne i § 24 om mortifikation anvendelse. Da det er tilsigtet, at ændringen også skal have betydning for selskaber, der allerede har udstedt aktiebreve, vil én aktionær, således ikke længere kunne nedlægge veto mod en bestyrelses iværksatte afskaffelse af aktiebreve, medmindre aktionæren ejer 10 % eller derover af aktiekapitalen.

Baggrunden for forslaget er, at det anses for at være en administrativ lettelse for selskabet at undgå det papirarbejde, der er forbundet med at udstede og ajourføre aktiebreve. Forslaget er tillige i tråd med den elektroniske udvikling, hvor brugen af papirdokumenter bliver stadigt mindre forekommende. Det skal i den forbindelse bemærkes, at også aktier, som ikke er udstedt på Københavns Fondsbørs, kan udstedes gennem en værdipapircentral og hermed være dematerialiserede. Endelig undgår man med forslaget den uheldige situation, hvor en aktionær efter de gældende regler unødvendigt bruger sin ret til at forlange aktiebreve til gene for selskabet og andre aktionærer.

Forslaget medfører, at den enkelte aktionær ikke længere kan forlange at være i besiddelse af et aktiebrev som et bevis på sin ejerandel over for omverdenen. En aktionær har imidlertid altid til samme formål mulighed for at få selskabet til at udstede bevis for at være indført i aktiebogen, jf. § 25 a, stk. 2.

Udsteder et selskab ikke aktiebreve, eller er aktierne ikke udstedt gennem en værdipapircentral, har den, der erhverver en navneaktie i selskabet, ikke mulighed for at være anonym. Aktionæren vil for at kunne udøve de økonomiske beføjelser, herunder retten til udbytte og andre udbetalinger, være nødsaget til at lade sig notere i aktiebogen i henhold til § 25 a. I modsætning hertil kan aktieerhververe i selskaber, hvor der udstedes aktiebreve, undlade at lade sig notere i aktiebogen men alligevel bevare retten til de økonomiske beføjelser, jf. § 27. Dog kan erhververen ikke udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, som tilkommer en aktionær, herunder bl.a. retten til at møde og afgive stemme på generalforsamlinger.

Til nr. 5

Efter den gældende formulering af § 21 a, stk. 1, kan en aktionær ikke forlange, at selskabet udsteder aktiebreve, såfremt selskabets aktier er optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Det følger af aktieselskabsloven § 21 a, stk. 3, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver.

Forslagets § 1, nr. 5, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4. Forslaget er en omskrivning af § 21 a, stk. 1 , og er alene af redaktionel karakter. Ophører handlen på autoriseret markedsplads, genopstår aktionærernes ret til med 10 % af aktiekapitalen at forlange aktiebreve udstedt i overensstemmelse med § 21, stk. 1, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 4).

Til nr. 6

Aktieselskabslovens § 33, stk. 1, fastslår, at det skal angives i beslutningen om kapitalforhøjelse, hvis nye aktier kan indbetales i andre værdier end kontanter, eller hvis selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier skal overtage sådanne værdier. I henhold til § 33, stk. 1, 2. pkt., finder bestemmelserne i aktieselskabslovens § 6 til § 6 b i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Der skal som følge heraf blandt andet udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskuddet, jf. § 6 a.

§ 6 a .

3. § 6 a, stk. 3 , affattes således

Stk. 2.

Stk. 3. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling.

»Stk. 3. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før den konstituerende generalforsamling. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.«

4. § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt. , affattes således

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

§ 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud af andre formueværdier end kontanter (apportindskud), eller at selskabet på anden måde skal overtage sådanne værdier. Apportindskud skal kunne vurderes økonomisk. Apportindskud kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant.

1. I § 7 ind s ættes som stk. 3

Stk. 2. En statsautoriseret eller registreret revisor skal efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b udarbejde en vurderingsberetning om overtagelse af værdier efter stk. 1, der vedhæftes stiftelsesdokumentet. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

»Stk. 3. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.«

Artikel 8(1) i spaltningsdirektivet foreskriver, at for hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen, undersøger en eller flere sagkyndige - der er uafhængige af de deltagende selskaber, og som er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed - spaltningsplanen og udarbejder en skriftlig beretning til aktionærerne herom. Det er dog muligt efter direktivet at bestemme i national lovgivning, at der udpeges en eller flere uafhængige sagkyndige for alle de selskaber, der deltager i spaltningen.

Spaltningsdirektivets artikel 8(3) henviser til fusionsdirektivets artikel 10(2) og (3), hvilket indebærer, at de sagkyndige altid skal erklære sig om, hvorvidt vederlaget for aktierne i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. I forbindelse hermed skal de angive den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af det foreslåede ombytningsforhold, for eksempel om det er baseret på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi, hvori selskabets mulighed for at uddele udbytte indgår. Endvidere skal erklæringen omtale hensigtsmæssigheden af den eller de metoder, der er anvendt til fastsættelsen af vederlaget, og oplyse hvilke værdier hver af de anvendte fremgangsmåder ville resultere i. Ligeledes må erklæringen indeholde en udtalelse om den betydning, der tillægges de enkelte vederlagsmetoder i forhold til hinanden ved værdifastsættelsen.

Forslaget til aktieselskabslovens § 136 c er i det væsentligste identisk med den tilsvarende bestemmelse i § 134 c om fusion. Forslaget tilsigter ingen materielle ændringer i forhold til de gældende regler.

Forslaget til bestemmelserne i § 136 c, stk. 1 til 3 , opfylder kravet i spaltningsdirektivets artikel 8. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt. , er ændret i forhold til direktivet. Dette skyldes, at aktieselskabsloven giver mulighed for at foretage delvise spaltninger, hvor udelukkende en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres. Det indskydende selskab består derfor også efter, at spaltningen er blevet gennemført.

Vurderingsmændenes udtalelse skal omfatte det indskydende selskab og de eksisterende modtagende selskaber, der allerede består på spaltningstidspunktet samt eventuelt nye modtagende selskaber, der opstår som følge af spaltningen. Bestemmelsens stk. 1 til 3 er mindstekravene til vurderingsmændenes udtalelse. Finder vurderingsmændene således, at det ikke er tilstrækkeligt blot at opfylde mindstekravene, kan de give supplerende oplysninger i udtalelsen. Vurderingsmændenes udtalelse skal være skriftlig, da den foreslåede § 136 e, stk. 6 fordrer den fremlagt på selskabets kontor og indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. den foreslåede § 136 i.

Spaltningsdirektivets artikel 12 fastsætter krav om, at der i de nationale lovgivninger skal fastsættes en passende ordning til sikring af de rettigheder, som tilkommer kreditorerne hos de deltagende selskaber, hvis fordringerne er stiftet forud for spaltningsplanens offentliggørelse og ikke er forfaldne på tidspunktet for denne offentliggørelse. Det foreslås som følge heraf i § 136 c, stk. 4 , at der ligesom ved fusioner skal udarbejdes en erklæring fra vurderingsmændene om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i spaltningen, må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen. Dette gælder således også eventuelle nye modtagende selskaber, der dannes som følge af gennemførelsen af spaltningen.

Vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, skal tage udgangspunkt i en vurdering af de modtagende selskabers økonomiske stilling som følge af spaltningen. Den økonomiske stilling skal ses på baggrund af det indskydende selskabs økonomiske stilling før spaltningen, beskaffenheden af fordringerne i hvert selskab samt omstændighederne i øvrigt, jf. bemærkningerne til lov nr. 282 af 9. juni 1982.

Artikel 12(2) fastslår, at medlemsstaternes lovgivning i det mindste skal bestemme, at kreditorerne i selskaberne, der deltager i spaltningen, har krav på passende sikkerhed. Kravet om sikkerhedsstillelse kan dog fremsættes, såfremt den finansielle situation i det indskydende selskab og i det selskab, til hvilket forpligtelsen overdrages efter spaltningen, gør denne beskyttelse nødvendig, og såfremt kreditorerne ikke allerede har en sådan sikkerhed.

Spaltningsdirektivet stiller som følge af henvisningen til fusionsdirektivets artikel 13(3), ikke krav om, at beskyttelsen af kreditorerne i det indskydende selskab og i de modtagende selskaber skal være den samme.

Forslaget til § 136 g er identisk med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 134 g (forslagets § 1, nr. 35) om kreditorernes rettigheder ved en fusion, som udelukkende er ændret formuleringsmæssigt i forhold til bestemmelsens stk. 1 . Forslaget til § 136 g er dermed udelukkende en kodificering af hidtidig praksis ved spaltninger. Det foreslås dog i § 136 g, stk. 1, 2. pkt. , i modsætning til de gældende retstilstand, at spaltningens vedtagelse ikke kan registreres før udløbet af kreditorernes 4-ugers anmeldelsesfrist, hvis det antages i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 35.

Vurderingsmændene skal efter den foreslåede § 136 c, stk. 4, afgive en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i spaltningen, må antages at være tilstrækkelig sikrede efter spaltningen.

Vurderingsmændene kan erklære, at spaltningen må antages at medføre, at kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i spaltningen, ikke er tilstrækkelig sikrede efter spaltningen, jf. § 136 c, stk. 4. I disse tilfælde skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af spaltningsplanen ved offentliggørelsen heraf henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter de foreslåede bestemmelser i §§ 136 e og 136 g, jf. § 136 d, stk. 2. Beskyttelsesreglen i § 136 g omfatter både det indskydende selskabs kreditorer og det modtagende selskabs kreditorer. Anmeldelsesretten efter § 136 g omfatter såvel uforfaldne som forfaldne fordringer. Anmeldte forfaldne fordringer kan forlanges indfriet, mens der for anmeldte uforfaldne fordringer kan forlanges betryggende sikkerhed, jf. § 136 g, stk. 2 . Sikkerhedsstillelse efter stk. 2 er dog som udgangspunkt ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de fusionerende selskaber, jf. § 136 g, stk. 3 .

Hvis der mellem selskabet og en kreditor er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter efter § 136 g, stk. 4 , indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet. Dette skal ske senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 5 , at kreditor ikke ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

§ 21. Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt én aktionær ønsker det, jf. dog § 21 a, stk. 1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Hvis der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse, kan aktiebrevene dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til selskabet kan overdrages til ihændehaver.

»Bestyrelsen kan beslutte at udstede og annullere aktiebreve. Hvis en eller flere aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, ønsker det, jf. dog § 21 a, stk. 1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel mv.«

Stk. 2-6.

5. § 21 a, stk. 1, affattes således

§ 21 a. Er et selskabs aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., kan en aktionær ikke forlange, at selskabet udsteder aktiebreve.

»Er et selskabs aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., kan aktionærerne ikke forlange, at der udstedes aktiebreve.«

Stk. 2-3.

§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

1. I § 21, stk. 1, nr. 2 , ændres »og 6« til: »og 7«

1)

2) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3)

Stk. 2-3.

§ 33, stk. 2, undtager dog kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion mellem aktieselskaber efter kap. 15 fra kravet i stk. 1.

Forslaget til ophævelse af § 33, stk. 2 , medfører blandt andet, at undtagelsen fra anvendelsen af reglerne i § 33, stk. 1, flyttes fra kapitel 5 om kapitalforhøjelser m.v. til fusionsbestemmelserne i lovens kapitel 15. Årsagen hertil er et ønske om overskuelighed i regelsættet om fusion. Det synes således uhensigtsmæssigt, at en bestemmelse, der vedrører fusioner, ikke er placeret sammen med de øvrige fusionsbestemmelser i lovens kapitel 15.

Ophævelsen af undtagelsen i § 33, stk. 2, skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 28, der bl.a. tilføjer undtagelsen til § 134 b, stk. 5, og forslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 7

I henhold til aktieselskabslovens § 39 kan aktieselskaber udstede fondsaktier ved blandt andet at overføre posteret overkurs fra tidligere emissioner til aktiekapitalen, jf. bestemmelsens nr. 1.

Den foreslåede ændring af § 39, stk. 1 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 23.

Forslagets § 1, nr. 23, indeholder bestemmelse om, at overkursfonden, jf. aktieselskabslovens § 111, stk. 2 og 3, ophæves. Med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens forhøjelse bliver beløb, som et selskab modtager ved aktietegning som vederlag for aktierne ud over disses pålydende, til frie reserver. Dette er allerede gældende for anpartsselskaber.

Som følge af forslaget om ophævelse af overkursfonden bortfalder § 39, stk. 1, nr. 3. De øvrige numre i den gældende bestemmelse videreføres uændret.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse skal fondsaktieemissioner anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse, jf. aktieselskabslovens § 39, stk. 4, jf. § 156, stk. 1. Anmeldelsesfristen for fondsaktieemissioner på 4 uger er endelig, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke mulighed for at dispensere fra fristen.

4 ugers fristen for fondsforhøjelser er en fravigelse i forhold til den almindelige anmeldelsesfrist for kapitalforhøjelser, idet selskabslovene udelukkende stiller krav om, at anmeldelse skal være indgivet til styrelsen senest 12 måneder efter forhøjelsesbeslutningen. Hvis anmeldelse ikke indgives rettidigt, bortfalder beslutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringen på baggrund heraf, jf. aktieselskabslovens § 36, stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 42, 2. pkt.

Det foreslås ud fra et regelforenklingssynspunkt og et ønske om ensartethed i reguleringen, at den forkortede anmeldelsesfrist for fondsforhøjelser i aktieselskabslovens § 39, stk. 4 , ophæves, og at fondsforhøjelser undergives en 12 måneders anmeldelsesfrist, svarende til den almindelige 12 måneders frist for kapitalforhøjelser i § 36, stk. 2, 2. pkt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemmel til at forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt, jf. § 156 a. Dette kan blandt andet være relevant, hvis der er en lang tidsperiode mellem beslutningen om kapitalforhøjelsen i selskabet til forhøjelsen bliver anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bestyrelsen vil endvidere være underlagt det almindelige bestyrelsesansvar i aktieselskabslovens § 140 ved denne type transaktioner.

Til nr. 9

Den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2, 2. pkt., fastslår, at efter en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal der være dækning for aktiekapitalen, overkursfonden m.v. Den foreslåede ophævelse af aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2, nr. 2 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 23, hvorefter bestemmelsen om overkursfonden i aktieselskabslovens § 111, stk. 2 og 3, ophæves.

Som følge af forslaget om ophævelse af overkursfonden udgår den eksisterende bestemmelse i § 44 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 2, om overkursfonden.

Til nr. 10

Aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3, fastslår, at det skal oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46, hvis udbetalingen af selskabets midler skal ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet. Det overskydende beløb skal angives i samme dokumenter.

Formuleringen af den gældende bestemmelse i § 44 a, stk. 3, har givet anledning til tvivl om, hvorvidt det udelukkende er kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 2, der kan ske til overkurs, eller om kapitalnedsættelser til henlæggelse til særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen, jf. stk. 1, nr. 3, også kan ske til overkurs.

Det foreslås, at retstilstanden på dette område gøres tydelig. Det foreslås derfor i § 44 a, stk. 3 , at præcisere, at såvel udbetaling til aktionærerne som henlæggelse til en særlig fond, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, kan ske til overkurs.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 47, stk. 3, nr. 3, om betingelser for kapitalnedsættelse uden proklama henviser til § 111, stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 47, stk. 3, nr. 3 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 23, hvorefter bestemmelsen i § 111, stk. 2 til 4, ophæves. Det foreslås som følge heraf, at den hidtidige bestemmelse om overkursfonden i § 111, stk. 3, skrives ind i ordlyden i § 47, stk. 3, nr. 3. Ordlyden af § 47, stk. 3, nr. 3, vil som følge heraf indeholde en fuldstændig opregning af, hvilke formål den særlige fond for annullerede aktier kan anvendes til.

Til nr. 12

Aktieselskabslovens § 48 vedrører selskabers erhvervelse af egne aktier. § 48, stk. 6, handler om aktieselskabers erhvervelse af aktier i moderselskabet mod vederlag. Kapitaldirektivet fastslår i artikel 24 a, at når det skal beregnes, hvor mange egne aktier et selskab må erhverve mod vederlag, skal både moderselskabets beholdning af egne aktier og dets datterselskabers beholdning af aktier i moderselskabet medregnes.

Da et datterselskabs erhvervelse af aktier i moderselskabet indirekte er en erhvervelse af egne aktier, skal både moderselskabets egne aktier og dets datterselskabers beholdning af aktier i moderselskabet således medregnes ved en opgørelse af et selskabs egne aktier, jf. også § 48, stk. 1.

Som følge heraf fastslår § 48, stk. 6, at bestemmelserne i stk. 1 til 5 finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskabs erhvervelse til eje eller pant af moderselskabsaktier mod vederlag.

Det foreslås derfor i § 48, stk. 6 , at præcisere, at et datterselskabs erhvervelse af moderselskabsaktier er omfattet af begrænsningen i § 48, stk. 1 til 5, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende. Bestemmelsen i stk. 6, ændres således, at det fremgår, at bestemmelserne i stk. 1 til 5 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabers erhvervelser af moderselskabsaktier.

Et udenlandsk datterselskab vil som følge af forslaget sammen med det danske moderselskab og de øvrige danske og udenlandske datterselskaber udelukkende kunne erhverve op til 10 % af aktierne i moderselskabet. Danske datterselskaber, som er anpartsselskaber, kan ikke erhverve aktier i egne moderselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 51, stk. 1.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, skal direktører og mindst halvdelen af bestyrelsen have bopæl i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er dog bemyndiget til konkret at dispensere fra kravet. Bestyrelsesmedlemmer og direktører, som er borgere i EU eller omfattet af EØS-aftalen (borgere i EU-lande samt i Island, Lichtenstein og Norge), er generelt undtaget fra kravet i medfør af vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse fra bopælskravene i aktieselskabsloven. Det betyder, at EU-og EØS-borgere kan være bosat i et 3. land og samtidig være direktør eller bestyrelsesmedlem i et dansk aktieselskab.

De gældende regler betyder, at et aktieselskab skal søge om dispensation hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis det ønskes, at en borger fra et land uden for EU eller EØS indtræder som bestyrelsesmedlem eller direktør, og bestyrelsen og direktionen ikke umiddelbart opfylder kravet i § 52, stk. 2.

Det foreslås af hensyn til den stigende internationalisering at ophæve kravet i § 52, stk. 2 om bopæl i Danmark, således at alle - uanset statsborgerskab og bopæl - ligestilles. Aktieselskaber skal frit kunne sammensætte den ledelse, som kompetencemæssigt er den mest fordelagtige for selskabet, uden at skulle tage højde for de pågældende personers statsborgerskab og bopæl.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bopælskravet for stiftere, jf. den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 1), og filialbestyrere af filialer af udenlandske selskaber, jf. den foreslåede ændring af § 149, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 43), også foreslås ophævet.

Forslaget betyder, at aktieselskabsloven og anpartsselskabslovens regler om ledelsens bopæl bliver harmoniseret. Anpartsselskabsloven har ikke siden 1996 stillet bopælskrav til ledelsen.

Bestyrelsen og direktionen i et selskab vil fortsat ved navn og bopæl skulle anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør oplysningerne i styrelsens edb-informationssystem.

Ved anmeldelse af et udenlandsk ledelsesmedlem via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens elektroniske indberetningssystem, skal anmelder oplyse navn, adresse, land, statsborgerskab og pasnummer. Anmelder underskriver anmeldelsen med digital signatur. Anmelder indestår for at have kopi af pågældendes pas liggende. Foregår anmeldelsen på papir, skal adresseoplysningerne m.v. - for de personer, som ikke har et dansk cpr-nr - suppleres med kopi af pas. I begge typer anmeldelser indestår anmelder for rigtigheden, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse.

Ved at fjerne bopælskravet for bestyrelsesmedlemmerne ophæves bopælskravet samtidigt for repræsentantskabets medlemmer, idet bestemmelsen i § 52 om bestyrelsens medlemmer finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabets medlemmer, jf. § 59, stk. 4.

En ophævelse af kravet i § 52, stk. 2, for bestyrelsen, medfører også en ophævelse af bopælskravet til likvidatorer i henhold til § 121, stk. 1, 2. pkt., hvorefter reglerne for bestyrelsen gælder tilsvarende for likvidatorer i selskaber under likvidation.

Til nr. 14

Efter den nuværende bestemmelse i § 52, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et ansvarligt interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab forudsat, at indehaveren eller interessenterne bl.a. opfylder bopælskravet i § 52, stk. 2.

Den foreslåede ophævelse § 52, stk. 2, (§ 1, nr. 13 vedrørende ophævelse af bopælskrav), medfører en konsekvensændring i § 52, stk. 3 . Forslaget betyder således, at der ikke længere stilles bopælskrav til interessenter eller ejere af enkeltmandsfirmaer, hvor henholdsvis interessentskabet og enkeltmandsfirmaet i henhold til gældende § 52, stk. 3, er direktør i et rederiaktieselskab. De hensyn, der gør sig gældende for ophævelse af bopælskrav for direktører i øvrige aktieselskaber, jf. forslagets nr. 13, gør sig tilsvarende gældende for indehavere af et enkeltmandsfirma eller interessenter, hvor henholdsvis enkeltmandsfirmaet og interessentskabet optræder som direktører i et rederiaktieselskab.

Til nr. 15

Ved lov nr. 303 af 30. april 2003 blev der indført hjemmel til, at bestyrelser kan afholde bestyrelsesmøde ved anvendelse af elektroniske medier, uden at deltagerne er fysisk tilstede (elektronisk bestyrelsesmøde). Bestemmelsen har til formål at tilgodese et voksende behov for fleksibilitet ved afviklingen af bestyrelsens opgaver. Dette er bl.a. hensigtsmæssigt pga. den øgede internationalisering.

Blandt kravene til afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde er kravet om samtidighed. Dette indebærer, at samtlige deltagere skal være elektronisk tilstede samtidig. Et sådant vilkår vil ikke gælde ved de skriftlige bestyrelsesmøder. Derimod bør der ved afholdelse af skriftlige bestyrelsesmøder angives et sluttidspunkt, således at beslutninger ikke træffes over uforholdsmæssigt lange perioder, hvorunder forholdene vedrørende det eller de emner, hvorom der skal træffes beslutning, ændrer sig væsentligt.

Som eksempel på et nærmere afgrænset bestyrelsesanliggende, som er egnet til skriftlig behandling, kan nævnes visse låneoptagelsessager af standardmæssig karakter, som behandles i finansielle virksomheder. Krav om afholdelse af fysisk eller elektronisk bestyrelsesmøde i sådanne tilfælde kan, i betragtning af emnernes karakter og selskabets forhold i øvrigt, virke unødigt formelt og mindre praktisk. Dette er særligt tilfældet i bestyrelser med bestyrelsesmedlemmer fra andre lande, som befinder sig i forskellige tidszoner. I visse tilfælde er der således behov for at kunne behandle visse bestyrelsesanliggender skriftligt, idet bestyrelsesmedlemmernes konkrete stillingtagen er påkrævet, men en fælles drøftelse ikke må anses for nødvendig.

På denne baggrund foreslås det med et nyt § 56, stk. 3 , at gøre det muligt at behandle visse af bestyrelsen nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender skriftligt. Udnyttelsen af bestemmelsen forudsætter, at bestyrelsen på forhånd har besluttet, hvilke typer af emner den anser for egnede til skriftlig behandling. Bestyrelsen må i forbindelse med denne beslutning tage højde for det individuelle selskabs forhold og typen af bestyrelsesanliggendet i forhold hertil. En type bestyrelsesanliggender kan f.eks. være egnet til behandling på skriftligt bestyrelsesmøde i ét selskab og ganske ekstraordinært i et andet. Beslutningen vil fremgå af bestyrelsesprotokollen, jf. den eksisterende § 56, stk. 3, som bliver stk. 4. Det er en forudsætning, at emner, som ikke er egnet til skriftlig behandling, fortsat behandles på et fysisk eller et elektronisk bestyrelsesmøde. Bestyrelsens opgaver og ansvar er således uændret.

Beslutning om at behandle visse typer bestyrelsesanliggender skriftligt kan træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet, jf. § 57, stk. 2.

De enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen kan ifalde personligt erstatningsansvar. For løbende at kunne leve op til ansvar og forpligtelser i forbindelse med varetagelse af bestyrelsesarbejdet, har hvert bestyrelsesmedlem til enhver tid mulighed for at kræve et elektronisk eller fysisk bestyrelsesmøde. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, 2. pkt.

Skriftlig behandling af bestyrelsesanliggender kan ske via elektroniske medier, telefax eller fysisk via brev eller bud. Beslutninger, som er truffet ved skriftlig behandling, skal være underskrevet eller forsynet med digital signatur eller anden tilsvarende elektronisk signatur. En forudsætning for en beslutnings gyldighed er, at alle, som er berettigede til at deltage i selskabets bestyrelsesmøder, har tilkendegivet at have modtaget skriftlig henvendelse vedrørende opfordring til stillingtagen til emnet. Denne tilkendegivelse kan f.eks. være stillingtagen til selve anliggendet.

Bestemmelsen i lovens gældende § 56, stk. 3, som bliver stk. 4, hvorefter der over forhandlingerne i bestyrelsen skal føres en protokol, gælder tilsvarende for skriftlig behandling af bestyrelsesanliggender. De foreslåede regler finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet, jf. henvisningen i aktieselskabslovens § 59, stk. 4.

Til nr. 16

I henhold til aktieselskabslovens § 78, stk. 1, 1. pkt., træffes beslutningen om ændring af et aktieselskabs vedtægter på generalforsamlingen i andre tilfælde end dem, som er nævnt i aktieselskabslovens § 38, § 42, § 47, og § 134 e.

Dette forslags § 1, nr. 39, indeholder forslag om udarbejdelse af udfyldende regler om spaltning af aktieselskaber.

Udkastet til § 136 e indeholder blandt andet forslag om, at beslutningen om gennemførelse af en spaltning i visse tilfælde kan træffes af bestyrelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås som følge heraf, at opregningen i § 78, stk.1, 1. pkt. , suppleres med § 136 e.

Til nr. 17

Det fremgår af aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 5, hvilket flertal på generalforsamlingen, der gyldigt kan vedtage vedtægtsændringer, hvor aktionærerne i et selskab som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede selskab. En sådan vedtagelse er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst ni tiendedele af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

I forbindelse med regelforenklingen - og i den forbindelse formuleringen af udfyldende bestemmelser om spaltning - erstattes udtrykket det »spaltede selskab« med »indskydende selskab«, da det i praksis har vist sig vanskeligt at forstå udtrykket spaltede selskab, jf. forslagets § 1, nr. 39.

Det foreslås, at § 79, stk. 1, nr. 5 , ændres i overensstemmelse med § 1, nr. 39.

Til nr. 18

Efter de gældende regler kan udbytte udelukkende uddeles til aktionærerne efter vedtagelse på selskabets ordinære generalforsamling i forbindelse med godkendelse af årsrapporten. Med ændringen i § 109 skabes hjemmel til at uddele ekstraordinært udbytte, jf. de foreslåede regler i § 1, nr. 19. Den gældende bestemmelse omformuleres ud fra hensynet til overskueligheden af indholdet og indeholder herefter en udtømmende opregning af måder, hvorpå selskabets midler kan uddeles til aktionærerne.

Forslaget til bestemmelsen indeholder desuden en konsekvensændring som følge af dette forslags § 1, nr. 23, vedrørende ophævelse af binding af midler, der indbetales til selskabet ved aktietegning med overkurs.

Til nr. 19

Den foreslåede § 109 a gør det muligt for generalforsamlingen i aktieselskaber at bemyndige bestyrelsen til at uddele udbytte flere gange om året. Den nye bestemmelse angiver retningslinjer for, hvordan ekstraordinært udbytte vedtages, og hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at uddeling kan ske.

Bemyndigelsen skal ifølge det foreslåede stk. 1 gives for en periode ad gangen. Aktionærerne kan dermed tage stilling til, om bestyrelsen i den kommende periode skal kunne uddele udbytte uden generalforsamlingens medvirken ud fra selskabets aktuelle økonomiske situation. Bemyndigelsen udløber automatisk ved førstkommende ordinære generalforsamling. Det er dermed ikke muligt at give bestyrelsen en stående bemyndigelse til at uddele ekstraordinært udbytte. Da selskabets aktionærer en gang årligt godkender årsrapport, bør selskabets aktionærer ligeledes en gang årligt tage stilling til bemyndigelse til bestyrelsen ud fra selskabets aktuelle økonomiske situation.

Bemyndigelsen til bestyrelsen er ikke et tilsagn til aktionærerne om ekstraordinært udbytte, men en lovhjemlet adgang for bestyrelsen til at imødekomme aktionærernes ønske om udbytte, hvis selskabets økonomiske situation giver grundlag for dette. Bestyrelsen er til alle tider ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, jf. § 54, stk. 3. Træffer bestyrelsen beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte, og påfører denne beslutning selskabet, aktionærerne eller kreditorer tab, er bestyrelsen erstatningsansvarlig efter § 140. Bedømmelsen sker efter dansk rets almindelige culpanorm.

Bemyndigelse til bestyrelsen kan gives på såvel en ordinær som en ekstraordinær generalforsamling og kan gives med simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Vedtagelse af almindeligt udbytte kan ske med simpelt stemmeflertal, og der er derfor umiddelbart ingen særlige grunde til, at ekstraordinært udbytte skal kræve tilslutning fra en større procentdel af aktionærerne. Bemyndigelsen kan til enhver tid tilbagekaldes af generalforsamlingen. Dette kan dermed ske på en ekstraordinær generalforsamling, med samme flertal som bemyndigelsen blev vedtaget med. Træffes en sådan beslutning, må selskabets vedtægter ændres.

Generalforsamlingen kan beslutte visse begrænsninger i bemyndigelsen. Dette kan eksempelvis være en maksimering eller en minimering af det ekstraordinære udbyttes størrelse. En bemyndigelse kan eksempelvis indebære, at aktionærerne kun ønsker at modtage ekstraordinært udbytte, hvis selskabets økonomi giver mulighed for at uddele udbytte af en vis størrelse. Bestyrelsen vil under ingen omstændigheder være berettiget til eller kunne pålægges at foreslå udbytte i en situation, hvor lovens krav hertil ikke er opfyldt. Bemyndigelsen kan begrænses til alene at kunne anvendes i bestemte situationer eller i en kortere periode, end loven foreskriver. En sådan tidsmæssig begrænsning kan eksempelvis være en begrænsning, der medfører, at bestyrelsen ikke kan beslutte at uddele udbytte efter udløbet af det indeværende regnskabsår. Alle begrænsninger skal fremgå klart af bemyndigelsen.

Det er ikke muligt at give bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte på den konstituerende generalforsamling. Dette fremgår af kapitaldirektivets artikel 15(2) litra b, der angiver, at der skal foreligge mindst én vedtaget årsrapport forud for uddeling af ekstraordinært udbytte.

Efter det foreslåede stk. 2 skal bemyndigelsen optages i vedtægterne, hvilket kan ske uden at dette kræver et yderligere kvalificeret flertal. Ændring af vedtægterne i forbindelse med en tilbagekaldelse af en bemyndigelse kræver dermed heller ikke yderligere tilslutning.

Vedtægterne skal angive datoen for udløbet af den periode, som bemyndigelsen kan udnyttes i eller den begivenhed, der udløser bemyndigelsens ophør, samt andre eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Oplysningerne skal optages i vedtægterne, for at såvel potentielle investorer som kreditorer kan blive opmærksomme på, at midler kan føres ud af selskabet til aktionærerne før næste generalforsamling. Som andre vedtægtsændringer skal optagelsen af en bemyndigelse om ekstraordinært udbytte registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering af vedtægtsændringer kan foretages online via det internetbaserede system Webreg. Selve udnyttelsen af bemyndigelsen kræver ingen vedtægtsmæssige ændringer.

Det foreslås i stk. 3 , at beslutning om udnyttelse af bemyndigelsen indføres i bestyrelsens protokol. Beslutningen skal vedlægges de dokumenter, der opregnes i den foreslåede bestemmelse i § 109 a, stk. 3, nr. 1 og 2 .

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1 , er det en betingelse for uddeling af ekstraordinært udbytte, at der er udarbejdet en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Dette krav følger af kapitaldirektivets artikel 15(2). 2) Mellembalancen kan eksempelvis være et halvårsregnskab eller et andet perioderegnskab udarbejdet særligt til brug for beslutningen om ekstraordinært udbytte, men kan være mindre omfattende end et perioderegnskab, hvis f.eks. perioden fra aflæggelse af seneste årsrapport frem til beslutningen træffes er kort. Mellembalancen skal være udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven.

Der er ingen begrænsning af, hvor lang tid forud for bestyrelsens beslutning mellembalancen kan opgøres. En stor tidsmæssig spredning medfører dog skærpede krav til bestyrelsens erklæring om selskabets eller koncernens økonomiske stilling.

Det foreslås, at det er et krav, at selskabets revisor har gennemgået mellembalancen. Revisor skal afgive en erklæring på mellembalancen om, at denne afspejler selskabets økonomiske stilling.

Målet med revisors gennemgang (review) af mellembalancen er at gøre revisor i stand til - på baggrund af forespørgsler og analytiske handlinger - at erklære, om han er blevet opmærksom på forhold, som afkræfter, at mellembalancen i væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Revisor erklærer dermed, at mellembalancen afspejler selskabets finansielle stilling. En gennemgang involverer normalt ikke en vurdering af selskabernes regnskabssystemer og interne kontrolsystemer, efterprøvning af registreringer og af svar på forespørgsler gennem indhentelse af understøttende revisionsbevis ved eftersyn, observation, bekræftelse og beregning. Gennemgang af mellembalancen er således normalt mindre tids- og omkostningskrævende end en revision. Der kan henvises til FSRs revisionsstandard om gennemgang (review) af regnskaber for en nærmere beskrivelse af revisors arbejdsopgaver i forbindelse med gennemgangen.

Hvis revisor under sit arbejde konstaterer, at han på baggrund af det forelagte materiale ikke er i stand til at afgive sin erklæring om, at mellembalancen afspejler selskabets økonomiske stilling, kan han anmode om yderligere materiale. Efterkommes dette ønske ikke, må revisor nægte at give sin påtegning. Revisor kan således efter omstændighederne kræve, at der til brug for hans gennemgang udarbejdes et perioderegnskab udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven. Bestyrelsen kan ikke retmæssigt beslutte at uddele udbyttet uden påtegningen fra revisor. Påtegningen har netop til formål, at give bestyrelsen mulighed for på kvalificeret grundlag at afgive sin erklæring efter § 109 a, stk. 3, nr. 2, om, at der er tilstrækkelig midler i selskabet til den påtænkte uddeling.

Der stilles dermed ikke krav om, at mellembalancen skal revideres. Bestyrelsen kan og bør dog i visse tilfælde vælge at lade mellembalancen revidere, hvis særlige forhold bevirker, at dette er hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at opnå tilstrækkelig sikkerhed for beslutningens forsvarlighed. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis selskabet har undergået omstrukturering eller har opkøbt anden virksomhed siden aflæggelse af sidste årsrapport. Ligeledes kan det komme på tale, hvis der i selskabet er indikationer på mangelfuld bogføring.

Beslutning om, hvorvidt der foreligger grund til at lade mellembalancen revidere, er underlagt bestyrelsens almindelige ansvar, jf. § 140.

Bestyrelsens mulighed for at beslutte at uddele udbytte afhænger af selskabets økonomiske stilling, og bestyrelsen er underlagt sit almindelige ansvar for at sikre forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab, jf. § 54, stk. 3 og den eksisterende § 110, stk. 2. Det må sikres, at grundlaget for beslutningen er fuldstændigt oplyst, og at selskabet eller dets kreditorer ikke vil lide skade som følge af udbytteuddelingen. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2 , skal bestyrelsen erklære, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling. På samme måde skal bestyrelsen i erklæringen, i det omfang det har relevans for beslutningen, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter seneste årsrapports afgivelse. Dette kræves dog alene, i den udstrækning det kan gøres uden at skade selskabet. Perioden efter mellembalancens afgivelse og til beslutningen træffes, er i den forbindelse særlig relevant, og bestyrelsen må sikre sig de fornødne oplysninger om udviklingen i selskabets økonomiske stilling for denne periode.

Mellembalance og erklæring fra bestyrelsen skal vedlægges beslutningen om uddeling, der nedfælles i bestyrelsens protokol, jf. § 56, stk. 4. Aktionærer kan på en efterfølgende generalforsamling forlange dokumenterne nævnt i den foreslåede § 109 a, stk. 3, nr. 1 og 2, fremlagt og stille spørgsmål til disse.

Det foreslås i § 109 a, stk. 4 , at selskabets bestyrelse først kan beslutte at uddele ekstraordinært udbytte, når vedtægtsændringen med bemyndigelsen til bestyrelsen er registreret og offentliggjort. Offentliggørelse sker i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Hvis selskabet anvender Erhvervs- og Selskabsstyrelsens elektroniske registreringssystem WebReg, kan registrering og bekendtgørelse ske straks og dermed uden sagsbehandlingstid. Forslaget er begrundet i hensynet til de af selskabets potentielle kreditorer, der ønsker at kreditvurdere selskabet og derfor indhenter oplysninger om selskabets økonomiske forhold forud for en eventuel aftaleindgåelse med selskabet.

Til nr. 20

Efter de gældende regler fastlægges det beløb, som et selskab kan anvende til udbytte i § 110, stk. 1. Beløb, der kan udloddes, består som udgangspunkt af de midler, der i selskabets årsrapport er opført som overført overskud og reserver. Beløbet begrænses af en række nærmere oplistede regnskabsmæssige fonde og reserver. Den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 110, stk. 1, 2. pkt., fastslår, hvilke reserver der ikke kan anvendes til udbytte til aktionærerne.

Den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 110, stk. 1, 2. pkt. , er en konsekvens af forslaget til ændring af § 111, stk. 2-4 (forslagets § 1, nr. 23).

Forslagets § 1, nr. 23, indebærer, at henlæggelsespligten til en særlig overkursfond ophæves, således at beløb, som et selskab ved aktietegning modtager som vederlag for aktierne ud over disses pålydende med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens forhøjelse, er en fri reserve ligesom i anpartsselskaber. Det foreslås, at bestemmelsen i § 110, stk. 1, 2. pkt., nr. 1 udgår som følge af forslagets § 1, nr. 23. De øvrige numre i § 110, stk. 1, 2. pkt., videreføres med redaktionelle ændringer.

Til nr. 21

Den foreslåede bestemmelse i § 110, stk. 2 , definerer de beløb, der kan udloddes som ekstraordinært udbytte. Ekstraordinært udbytte kan ifølge bestemmelsen udgøres af beløb omfattet af stk. 1, hvis der ikke i det indeværende regnskabsår er disponeret over disse på en måde, hvorved midlerne er brugt eller bundet - eksempelvis ved uddeling af udbytte på den ordinære generalforsamling eller ved selskabets investering. Desuden kan selskabets optjente overskud fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, jf. den foreslåede § 109 a, stk. 3, nr. 1 (forslagets § 1, nr. 19), uddeles som ekstraordinært udbytte.

Til nr. 22

Ændringen i forslaget til § 110, stk. 3 , pointerer, at såvel udbytte som ekstraordinært udbytte skal ligge inden for rammerne af det økonomiske ansvarlige for selskabet eller i moderselskaber for koncernen. Det er derfor bestyrelsens ansvar nøje at vurdere selskabets økonomiske forhold forud for beslutning om ekstraordinært udbytte. I forbindelse med denne vurdering er det af stor betydning, om selskabets udgifter og indtægter normalt er - eller i dette år forventes at blive - ulige fordelt i regnskabsåret. I sådanne tilfælde må det sikres, at der ikke udloddes beløb af uforsvarlig størrelse i forhold til selskabets forventelige kapitalbehov.

Til nr. 23

Beløb, som et selskab modtager som vederlag ved aktietegning ud over aktiernes pålydende med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens forhøjelse, skal efter de gældende regler henlægges til en særlig overkursfond, jf. § 111, stk. 2, 1. pkt. Hertil lægges også beløb, som selskabet har modtaget ved salg af aktier i henhold til § 40, eller som tilfalder selskabet i henhold til anpartsselskabslovens § 67, stk. 3, 4. pkt.

Overkursfonden er i aktieselskaber efter de gældende regler en bunden reserve, jf. aktieselskabslovens § 111, stk. 2 og 3. Reglerne om overkursfonden er efter bestemmelsens forarbejder blandt andet begrundet i et ønske om at beskytte aktieselskabernes kreditorer.

Overkursfonden kan efter de gældende regler helt eller delvist anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde, overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser, jf. § 111, stk. 3.

Anvendelsen af overkursfonden til »andre formål under de i aktieselskabslovens § 46, stk. 1, angivne betingelser« betyder, at der efter indrykning af proklama i Statstidende, hvor selskabets kreditorer med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at anmelde deres krav mod selskabet, er mulighed for at anvende overkursbeløbet til udbetaling til aktionærerne eller henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Overkursfonden kan dog ikke anvendes til disse formål, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, jf. § 46, stk. 1, 2. pkt.

I anpartsselskabsloven er der ikke krav om binding af overkurs svarende til aktieselskabslovens § 111, stk. 2 og 3. Beløb, som et anpartsselskab modtager ved tegning af anparter som vederlag for anparterne ud over disses pålydende med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller kapitalens forhøjelse, skal således ikke henlægges til en særlig fond og er derfor frie reserver.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 111, stk. 2 og 3 , ophæves. Dermed bortfalder kravet om, at beløb, som et selskab modtager ved aktietegning som vederlag for aktierne ud over disses pålydende - med fradrag af diverse omkostninger - skal henlægges til en særlig overkursfond. Dette betyder, at overkursbeløb i aktieselskaber bliver frie reserver ligesom i anpartsselskaber

Generalforsamlingen kan ved en bestemmelse i selskabets vedtægter foreskrive, at overkurs, der modtages som vederlag ved aktietegning udover aktiernes pålydende skal henlægges til en særlig fond, jf. aktieselskabslovens § 111, stk. 1. Generalforsamlingen for et aktieselskab kan således for eksempel ud fra et kreditorhensyn beslutte i en vedtægtsbestemmelse, at det pågældende selskab forsat skal have en overkursfond.

En ophævelse af overkursfonden vil betyde, at aktieselskaber i øget omfang vil få mulighed for at indrette selskabets kapitalstruktur på en for det konkrete selskab hensigtsmæssig og fleksibel måde.

Efter § 54, stk. 3, har bestyrelsen i et aktieselskab en almindelig forpligtelse til at tage stilling til, om et aktieselskabs kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Vurderingen af et eventuelt erstatningsansvar som følge af bestyrelsens forsømmelse i forhold til forsvarlighedskriteriet i § 54, stk. 3, og bestemmelsen i § 111, stk. 1, 1. pkt., skal ske efter den almindelige culpanorm i § 140. Efter § 140 er et medlem af selskabets ledelsesorgan erstatningsansvarlig for økonomisk tab, som den pågældende ved udførelsen af sit hverv har tilføjet selskabet, selskabets aktionærer, kreditorer eller trediemænd forsætligt eller uagtsomt.

Overkursfonden yder kun kreditorerne en ganske minimal beskyttelse. Overkursfondens størrelse afhænger ikke af, hvad det reelle kapitalbehov er i det enkelte selskab. Et aktieselskab kan derfor meget vel være underkapitaliseret på trods af, at selskabet har en overkursfond af en vis størrelse. Overkursfonden er således ikke en kontant reserve, og skal derfor ikke holdes adskilt fra selskabets øvrige midler. Midlerne kan derfor allerede i dag anvendes til den løbende finansiering af selskabet. Beløb, der skal henlægges til overkursfonden, skal ikke indsættes på en spærret bankkonto, og overkursfonden er derfor ikke nødvendigvis tilgængelig for ufyldestgjorte kreditorer. De væsentlige fordele, som selskaberne og deres aktionærer opnår ved en ophævelse af overkursfonden, overskygger således den begrænsede formindskelse af kreditorernes beskyttelse.

§ 33. Kan nye aktier indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

6. § 33, stk. 2 , ophæves.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion mellem aktieselskaber efter kap. 15.

7. § 39, stk. 1 , affattes således

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 39. Selskabet kan udstede fondsaktier ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som

»Selskabet kan udstede fondsaktier ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne aktier.«

1) overført overskud,

2) reserver med undtagelse af reserve for egne aktier eller

3) overkurs ved emission.

Stk. 2-4.

§ 39.

8. § 39, stk. 4 , affattes således

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.

»Stk. 4. Er anmeldelse om fondsaktieemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer bortfaldet.«

§ 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i anparter overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b finder tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter aktieselskabslovens § 6 afgives af det øverste ledelsesorgan og balancen efter § 6 a udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

3. I § 39 ophæves stk. 2 .

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion.

§ 43. Selskabet kan udstede fondsanparter ved til anpartskapitalen at overføre beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som

1) overført overskud eller

2) reserver med undtagelse af reserve i henhold til årsregnskabslovens § 35.

4. § 43, stk. 3 , affattes således

Stk. 2.

Stk. 3. Beslutningen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.

»Stk. 3. Er anmeldelse om fondsemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer bortfaldet.«

5. § 44 affattes således

§ 44 a. Bestemmelserne i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelse. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes

1) dækning af underskud,

2) udbetaling til aktionærerne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen.

9. § 44 a, stk. 2, nr. 2 , udgår.

Stk. 2 , Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1, nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender forslag herom.

Der skal efter nedsættelsen være fuld dækning for

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

1) aktiekapitalen,

2) fond for overkurs ved emission,

3) fond for amortiserede aktier,

4) reserve for egne aktier,

5) reserve for opskrivning efter indre værdis metode,

6) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

7) reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.

Stk. 3.

§ 44 a.

10. § 44 a, stk. 3, affattes således

Stk. 2.

Stk. 3. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46 med angivelse af det overskydende beløb.

»Stk. 3. Skal udbetalingen af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46 med angivelse af det overskydende beløb.«

§ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne må kun finde sted som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport eller som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller i forbindelse med selskabets opløsning.

Ȥ 44. Uddeling af selskabets midler til anpartshaverne kan finde sted

1) som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport,

2) som ekstraordinært udbytte, jf. § 44 a,

3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af anpartskapitalen eller

4) i forbindelse med selskabets opløsning.«

6. Efter § 44 indsættes

»§ 44 a. Anpartshaverne kan med simpelt stemmeflertal, jf. § 32, 1. pkt., bemyndige ledelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelse kan højest gives for en periode frem til tidspunktet for godkendelse af næste årsrapport.

Stk. 2. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og skal angive datoen eller den begivenhed, hvor perioden nævnt i stk. 1 ophører, samt eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke anpartshavernes særskilte vedtagelse.

Stk. 3. Ledelsens beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i ledelsens protokol, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt., og være vedlagt de nedenfor nævnte bilag. Såfremt ledelsen kun består af ét medlem, skal beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte nedfældes skriftligt, dateres og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra ledelsen om at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 4 . Bes Beslutning om uddeling af udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 2, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

§ 45. Anpartshaverne træffer beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, der er til rådighed efter den reviderede årsrapport (udbytte).

7. I § 45 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Til ekstraordinært udbytte efter § 44 a kan anvendes midler, omfattet af stk. 1, samt overskud optjent i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 44 a, stk. 3, nr. 1, hvis disse ikke er uddelt, forbrugt eller bundet.«

Stk. 2.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 46. Beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen træffes af anpartshaverne med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

8. § 46, stk. 4 , affattes således

Stk. 2. Selskabet kan til udbytte anvende beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Følgende kan dog ikke anvendes

1) Reserve i henhold til årsregnskabslovens § 35,

2) reserve for opskrivning efter indre værdis metode,

3) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

4) reserver, der er bundne i henhold til vedtægter.

Stk. 3.

Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i bekendtgørelsen (proklamaet) efter § 47 med angivelse af det overskydende beløb.

»Stk. 4. Skal nedsættelsen af anpartskapitalen, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 47 med angivelse af det overskydende beløb.«

Stk. 5.

§ 47.

11. § 47, stk. 3, nr. 3 , affattes således

Stk. 2.

Stk. 3. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden proklama i henhold til § 46, hvis

1) nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier,

2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og

3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. For denne fond gælder bestemmelsen i § 111, stk. 3.

»3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. Denne fond kan helt eller delvist anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde, overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller til andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser.«

Stk. 4.

§ 48.

12. I § 48, stk. 6 , ændres »aktieselskabs« til: »datterselskabs«.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskabs erhvervelse til eje eller pant af aktier i moderselskabet mod vederlag.

§ 51. Et anpartsselskab må ikke tegne, erhverve eller besidde anparter i selskabet selv (egne anparter) eller anparter eller aktier i et moderselskab til dette.

9. I § 51 indsættes som stk. 4

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at anparter erhverves til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet. Anparter, som er erhvervet på denne måde, skal afhændes, så snart det kan ske uden tab for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen.

Stk. 3. Hvis anparter ikke er afhændet rettidigt efter stk. 2, skal det øverste ledelsesorgan annullere disse i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af anpartskapitalen, jf. §§ 46 og 47.

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af anparter i moderselskabet mod vederlag.«

§ 52.

13. § 52, stk. 2 , ophæves.

Stk. 2. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav.

Stk. 3.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 52.

14. I § 52, stk. 3 , der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

Stk. 2.

Stk. 3. I rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat, at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for at være direktør.

§ 56.

15. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.

»Stk. 3. Ved forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes«.

Stk. 3-7.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§ 57. Udlodning til anpartshaverne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 56, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, er udløbet og kendte kreditorer betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvister i henhold til § 56, stk. 2, er afgjort.

10. I § 57, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »Udlodning«: »af likvidationsprovenu«.

Stk. 2.

11. Efter § 57 indsættes

»§ 57 a. Anpartshaverne kan efter udløb af den frist, der er fastsat i § 56, stk. 1, og op til 2 år efter, at selskabet er trådt i likvidation, vedtage at uddele udbytte. Vedtagelse af uddeling af udbytte skal ske på baggrund af den seneste reviderede årsrapport

Stk. 2. Anpartshaverne kan bemyndige selskabets likvidatorer til i samme periode som nævnt i stk. 1 at uddele ekstraordinært udbytte.

Stk. 3. Bemyndigelsen kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. § 32, 1. pkt., og skal optages i vedtægterne. Bemyndigelsen udløber med udgangen af perioden nævnt i stk. 1. Optagelse i vedtægterne kræver ikke anpartshavernes særskilte vedtagelse.

Stk. 4. Likvidatorernes beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal affattes skriftligt, dateres og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 5. Beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 3, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 6. Udbytte og ekstraordinært udbytte udbetalt under likvidation må ikke overstige, hvad der er forsvarligt i forhold til at selskabet er under afvikling samt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.«

§ 65. Et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet anpartsselskab eller et aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes til et nyt anparts- eller aktieselskab. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33.

12. I § 65 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3-5, finder ikke anvendelse, når det fortsættende selskab i en fusion er et anpartsselskab.«

13. § 67 a affattes således

§ 65 . I f I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5, 6 eller 7. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«

1. I § 65, stk. 1 , indsættes efter »vedtagelse«: »eller beslutning«.

§ 66. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den følgende måned efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

2. I § 66, stk. 1 , indsættes efter »vedtagelse«: »eller beslutning«.

Stk. 2. Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages senest 1 måned efter nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

3. I § 66, stk. 2, 1. pkt. , indsættes efter »vedtager«: »eller beslutter«.

4. I § 66, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »vedtagelse«: »eller beslutning«.

5. I § 66, stk. 2, 3. pkt. , indsættes efter »vedtager«: »eller beslutter«.

Stk. 3. Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.

§ 67 a. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring efter § 33, stk. 1, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs anpartshavere. Anpartshaverne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

»§ 67 a. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring efter § 33, stk. 1, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende selskabs anpartshavere. Anpartshaverne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Bestemmelserne om spaltning i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse.

Stk. 2. Aktieselskabslovens §§ 6 a-6 c, § 33, stk. 1, og §§ 134-134 i gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Hvis en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.

Stk. 2. Hvis en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.«

§ 69.

14. I § 69, stk. 3 , indsættes efter »selv kan«: »eller skal«.

Stk. 2.

Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system. Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. § 71 gælder også for sådanne registreringer.

Stk. 4-5.

§ 78. Beslutning om ændring af vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

16. I § 78, stk. 1, 1. pkt. , ændres: »og § 134 e« til: », § 134 e og § 136 e«.

Stk. 2-3.

§ 79.

17. I § 79, stk. 2, nr. 5 , ændres: »spaltede selskab« til: »indskydende selskab«.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1)

2)

3)

4)

5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede selskab, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 3.

18. § 109 affattes således

§ 79. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

2. I § 34, stk. 1, nr. 6 , ændres: »spaltede selskab« til: » indskydende selskab«.

1)

2)

3)

4)

5)

6) anpartshaverne som led i en spaltning ikke modtager stemmer, anparter eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede selskab,

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.

15. I § 80, stk. 1 , ændres »§ 44« til: »§§ 44-44 a«.

Stk. 2-3.

§ 80. Overtrædelse af § 2, § 9, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, § 20, § 28, stk. 2, § 44, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, 2. pkt., § 51, § 52, § 53, stk. 4, § 60, stk. 3, § 63, stk. 6, 1. pkt., § 64, stk. 4, og § 68, stk. 2, straffes med bøde.

15. I § 80, stk. 1 , indsættes efter »§ 53, stk. 4,«: »§§ 57-57 a,«.

Stk. 2-3.

§ 109. Uddeling af selskabets midler til aktionærerne må kun finde sted som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport eller som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller overkursfonden eller i forbindelse med selskabets opløsning.

»§ 109. Uddeling af selskabets midler til aktionærerne kan kun finde sted

1) som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport,

2) som ekstraordinært udbytte, jf. § 109 a,

3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 2, eller

4) i forbindelse med selskabets opløsning, jf. kap. 14.«

19. Efter § 109 indsættes

»§ 109 a. Generalforsamlingen kan med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelse kan højest gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling.

Stk. 2. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og skal angive datoen eller den begivenhed, hvor perioden nævnt i stk. 1 ophører, samt eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk. 3. Bestyrelsens beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i bestyrelsens protokol, jf. § 56, stk. 4, og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra bestyrelsen om at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 4 . Bes Beslutning om uddeling af udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 2, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

§ 110. Selskabet kan til udbytte anvende beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud.

20. § 110, stk. 1,nr. 1 , udgår.

Følgende kan dog ikke anvendes

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

1) Fond for overkurs ved emission

2) fond for amortiserede aktier,

3) reserve for egne aktier,

4) reserve for opskrivning efter indre værdis metode,

5) alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

6) reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.

Stk. 2.

§ 110.

21. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Til ekstraordinært udbytte efter § 109 a kan anvendes midler, som er omfattet af stk. 1, samt overskud optjent i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 109 a, stk. 3, nr. 1, hvis disse beløb ikke er uddelt, forbrugt eller bundet.«

Stk. 2.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 110.

22. I § 110, stk. 2 , der bliver stk. 3, ændres »Udbyttet« til: »Udbytte«.

Stk. 2. Udbyttet må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

§ 111, stk. 4, fastslår, at bestemmelsen i § 111, stk. 3, nr. 1, gælder tilsvarende for reserven for opskrivning efter indre værdis metode. Denne reserve kan således ligesom overkursfonden anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde.

Da bestemmelsen i § 111, stk. 2 og 3, ophæves, og da bestemmelsen i § 111, stk. 1, vedrører henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling, samt andre henlæggelser i henhold til vedtægterne, foreslås det, at den hidtidige bestemmelse i stk. 4 om anvendelsen af reserven for opskrivning efter indre værdis metode flyttes til en særskilt ny bestemmelse i aktieselskabslovens § 111 a .

Til nr. 24

Den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 111, stk. 4, fastslår, at bestemmelsen i § 111, stk. 3, nr. 1, gælder tilsvarende for reserven for opskrivning efter indre værdis metode. § 1, nr. 23 indeholder imidlertid blandt andet forslag om, at de eksisterende bestemmelser i aktieselskabslovens § 111, stk. 2 og 3, ophæves.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 111, stk. 1, vedrører henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling, samt andre pligtige henlæggelser i henhold til vedtægterne.

Da bestemmelsen i § 111, stk. 2 og 3, ophæves, og da reserven for opskrivning efter indre værdis metode, ikke har nær sammenhæng med bestemmelsen i § 111, stk. 1, foreslås det, at den hidtidige bestemmelse i stk. 4 om anvendelsen af reserven flyttes til en særskilt ny bestemmelse i aktieselskabslovens § 111 a .

Til nr. 25

En generalforsamlingsbeslutning om likvidation indebærer, at selskabet skal afvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i aktieselskabslovens kapitel 14. Uddeling af selskabets midler kan dermed kun ske efter aktieselskabslovens § 124. Efter den gældende § 124, stk. 1, kan udlodning til aktionærerne først foretages efter udløb af den frist, der er fastsat i § 123 (proklamafristen), og når al gæld er betalt. Dette betyder, at der ikke må foretages uddelinger før dette tidspunkt, uanset om uddelingen sker som en a conto udlodning eller som uddeling af udbytte.

Som konsekvens af forslagets regler om mulighed for uddeling af udbytte og ekstraordinært udbytte under likvidationen i forslagets § 1, nr. 26, foreslås det at præcisere, hvilke uddelinger der stadig er omfattet af forbuddet i § 124. I den foreslåede § 124, stk. 1 , præciseres det derfor, at forbud mod udlodning af selskabets midler alene gælder uddeling af likvidationsprovenu. Generalforsamlingen kan derimod ved anvendelse af de foreslåede regler i § 124 a (§ 1, nr. 26) vedtage at uddele udbytte og bemyndige selskabets likvidatorer til at uddele ekstraordinært udbytte, hvis selskabets eller koncernens økonomiske stilling tillader det.

Til nr. 26

Efter den gældende § 124 må der ikke udloddes eller uddeles midler fra et selskab under likvidation, før fristen i § 123 (proklamafristen) er udløbet, og al gæld er betalt. Dette betyder, at aktionærerne i selskaber med endog betydelige frie midler må afvente, at likvidationen kan afsluttes, før midler kan frigives. Hensynet bag de gældende regler er, at alle kreditorer skal være fyldestgjort, før aktionærerne får del i selskabets tilbageværende formue.

Hovedparten af alle likvidationer afsluttes inden for to år. Nogle likvidationer kan dog være længere tid under behandling. Når enkelte likvidationer ikke afsluttes hurtigt, kan det bl.a. skyldes, at bobehandlingen ikke kan færdiggøres, før bl.a. verserede retssager om selskabets udeståender er afsluttede, eller før evt. fast ejendom er solgt. Først når retssager har fundet deres afslutning, og realisation af selskabets aktiver har fundet sted, kan likvidatorerne udfærdige det endelige likvidationsregnskab og konstatere, hvor meget aktionærerne skal have udbetalt.

De eksisterende regler er fornuftige i de tilfælde, hvor der kan herske tvivl om, der er midler tilovers til aktionærerne, efter kreditorerne er blevet dækkede. I selskaber med en betydelig positiv egenkapital, kan det dog forekomme unødigt formalistisk at afvente, at al gæld er betalt. For at afbøde den nuværende tilstand, hvor aktionærer ikke inden for rimelig tid kan få udbetalt den del af deres tilgodehavende i selskabet, der med sikkerhed ikke skal anvendes til dækning af kreditorer, foreslås det i § 124 a , at selvskabet også under likvidation kan uddele udbytte og ekstraordinært udbytte.

Muligheden for at uddele udbytte og ekstraordinært udbytte begrænses til en nærmere bestemt periode. Det må sikres, at reglerne for udbytte under likvidation ikke misbruges til at fortsætte driften af selskabet på de lempeligere vilkår, der tilbydes selskaber, som er under afvikling. Et selskab under likvidation har alene til formål at afvikles, og en længere frist kan derfor virke hæmmende på incitamentet til at afslutte og afmelde selskabet. Det foreslås derfor i § 124 a, stk. 1 , at generalforsamlingen kun kan vedtage at uddele udbytte i en periode, der strækker sig fra udløbet af fristen fastsat efter § 123 og til to år efter, selskabet er trådt i likvidation. Fristen på to år er valgt, fordi udtræk af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringssystem viser, at ca. 90 % af alle likvidationer er afsluttede inden for denne tidsramme. Selskabets likvidatorer får dermed rimelig tid til at afklare de mindre komplicerede udeståender for selskabet og danne sig et overblik over, hvor meget af selskabets kapital der kan uddeles uden at udsætte kreditorerne for risici. Fristen på de to år regnes fra datoen for generalforsamlingens beslutning om at træde i likvidation.

I lighed med de foreslåede regler i § 109 a (forslagets § 1, nr. 19 om ekstraordinært udbytte) foreslås det i stk. 2 , at der også under likvidation kan udbetales ekstraordinært udbytte. Dette kræver dog, at generalforsamlingen har bemyndiget likvidatorerne til dette, sådan som det også er tilfældet med de foreslåede regler om ekstraordinært udbytte.

Det foreslås i stk. 3 , at bemyndigelsen indsættes i selskabets vedtægter, så selskabets kreditorer har mulighed for at undersøge, om det pågældende selskab kan uddele udbytte på andre tidspunkter end ved den ordinære generalforsamling. Likvidators bemyndigelse bortfalder samtidig med udløbet af den periode, i hvilken selskabet kan uddele udbytte. Bemyndigelsen bortfalder dermed efter to år fra vedtagelsen af likvidationen, uanset hvornår bemyndigelsen er givet. Generalforsamlingen kan dog vedtage yderligere tids- eller indholdsmæssige begrænsninger i bemyndigelsen.

Bemyndigelsen til ekstraordinært udbytte kan tilbagekaldes af generalforsamlingen. Dette kan ske både på ordinære og på ekstraordinære generalforsamlinger, da bemyndigelsen efter denne bestemmelse ikke automatisk bortfalder ved den førstkommende ordinære generalforsamling.

Finder likvidatorerne under bobehandlingen, at selskabet ikke vil være i stand til at honorere alle kreditorerne, og indkalder likvidatorerne på denne baggrund generalforsamlingen for at lade selskabet træde i konkurs, jf. § 127, stk. 2, er forudsætningerne for udbytte ikke længere til stede. Bemyndigelsen mister herved sin gyldighed.

I lighed med de foreslåede regler om ekstraordinært udbytte i § 109 a foreslås det i § 124 a, stk. 4 , at likvidatorerne kun kan træffe beslutning på baggrund af en mellembalance, der er gennemgået af selskabets revisor. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 109 a, stk. 3, nr. 1 (§ 1, nr. 19), for en nærmere beskrivelse af det arbejde revisor skal udføre.

Under likvidationen påhviler der selskabets likvidatorer et særligt ansvar for ikke at foranledige, at der udbetales et højere udbytte, end selskabets forhold tilsiger. Likvidatorerne træder under likvidationen i bestyrelsens og direktionens sted og pådrager sig derfor også bestyrelsens almindelige forpligtelse til at tage stilling til, om et aktieselskabs kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift og afvikling, jf. § 121, stk. 1, jf. § 54, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 109 a, stk. 1. Likvidatorerne skal derfor efter stk. 4, nr. 2 , erklære, at udbyttet er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling. I denne vurdering bør indgå såvel overvejelser om eksisterende krav mod selskabet som overvejelser om sandsynligheden for, at der viser sig at være flere kreditorer end de, der indtil erklæringens afgivelse har anmeldt deres krav.

Skulle der vise sig at være flere krav, end selskabet i forvejen kender til, fortaber kreditorer ikke disse krav mod selskabet, selvom de først anmelder deres krav efter udløb af proklamafrist, eller endog efter at likvidatorerne har udbetalt udbytte. Hvis likvidatorerne først får kendskab til disse kreditorers krav efter udbetaling af udbytte, og hvis anmeldelse af kravene i boet gør selskabet insolvent, er likvidatorerne dog nødt til at indkalde generalforsamlingen til beslutning om, at selskabet må erklæres konkurs, jf. § 126.

Er selskabet opløst og afregistreret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister, kan kreditorer ikke længere gøre krav gældende. Dette gælder allerede under de eksisterende regler og ændres ikke med de foreslåede bestemmelser.

Det foreslås i stk. 5 , at det i lighed med den foreslåede bestemmelse i § 109 a, stk. 4, kræves, at vedtægtsændringen med bemyndigelsen til likvidatorerne er offentliggjort før beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte kan træffes. Offentliggørelse sker i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Hvis selskabet anvender Erhvervs- og Selskabsstyrelsens elektroniske registreringssystem WebReg, kan registrering og bekendtgørelse ske straks og dermed uden sagsbehandlingstid. Forslaget er begrundet i hensynet til de af selskabets potentielle kreditorer, der ønsker at kreditvurdere selskabet og derfor indhenter oplysninger om selskabets økonomiske forhold forud for en eventuel aftaleindgåelse med selskabet.

I det foreslåede stk. 6 understreges det, at der ikke kan uddeles større udbytte, end hvad der skønnes at være forsvarligt under hensyn til de økonomiske forhold, som selskabet befinder sig i. I denne vurdering indgår navnlig, at selskabets formue ikke under en likvidation kan opgøres efter et going concern princip, og at likvidatorerne nøje sikrer sig, at der er midler nok i selskabet til alle tænkelige krav, der kan rejses mod selskabet også efter udløbet af proklamafristen. I denne forbindelse må der tages hensyn til, hvilken type virksomhed selskabet har drevet, bl.a. med henblik på at eliminere risiko for krav, der nok er uforudsete og dermed endnu ikke kendte for ledelse og likvidatorer, men alligevel relaterer sig til den type virksomhed, som selskabet har drevet. Det kan eksempelvis være krav fra udenlandske kreditorer eller erstatningskrav som følge af miljøskader med videre eller andre eventualforpligtelser.

Hensynet til kreditorerne søges i forslaget tilgodeset ved, at udbytte ikke kan udbetales, uden der er udarbejdet enten en revideret årsrapport eller en mellembalance, der er gennemgået af selskabets revisor. Såvel årsrapport i forbindelse med udbytte fra generalforsamlingen som mellembalance ved uddelingen af ekstraordinært udbytte skal klart vise, at der er tilstrækkelige midler i selskabet til at foretage uddeling af udbytte. Hvis en kreditor i et aktieselskab lider et tab som følge af, at likvidatorerne ikke har påset og taget stilling til, hvorvidt en udbytteudbetaling eller en udbetaling af ekstraordinært udbytte er forsvarlig i forhold til behovet for kapital til dækning af selskabets kreditorer, vil den pågældende kreditor kunne rejse et erstatningskrav mod likvidatorerne.

Kreditorer har mulighed for at kræve erstatning fra likvidatorerne, i det omfang likvidatorernes forsømmelser i forhold til forsvarlighedskriteriet i § 54, stk. 3, pådrager dem et erstatningsansvar, jf. § 140. Bedømmelsen sker efter dansk rets almindelige culpanorm. Efter § 140 er et medlem af selskabets ledelsesorgan erstatningsansvarlig for økonomisk tab, som den pågældende ved udførelsen af sit hverv har tilføjet selskabet, selskabets aktionærer, kreditorer eller tredjemænd forsætligt eller uagtsomt.

Til nr. 27

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 a opregner, hvilke oplysninger en fusionsplan skal indeholde.

Efter den gældende § 134, nr. 7, skal fusionsplanen blandt andet indeholde oplysning og bestemmelser om udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag. På baggrund af forslagets § 1, nr. 4, hvorefter selskaberne i større omfang end i dag vil kunne undlade at udstede aktiebreve, foreslås det, at bestemmelsen i § 134 a, stk. 1, nr. 7 , ændres.

Ændringen af aktieselskabslovens § 134 a, nr. 8 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 28. Forslagets § 1, nr. 28, indeholder bestemmelse om, at fristen for fusionsplanens underskrivelse flyttes fra den hidtidige bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., til § 134 a, stk. 2. Henvisningen i den eksisterende bestemmelse i § 134 a, stk. 1, nr. 8, ændres som følge heraf fra § 134 b, stk. 2, til stk. 2 i § 134 a. I § 134 a, stk. 1, nr. 10 , er det præciseret, at udkastet til vedtægter for et eventuelt nyt selskab, der opstår som led i fusionen, skal være i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 4. De øvrige oplysningskrav i det foreslåede stk. 1 er videreført fra den gældende § 134 a.

Den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., medfører, at fusionsplanen skal være underskrevet senest 6 måneder efter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, og at fusionen som følge heraf maksimalt kan ske regnskabsmæssigt 6 måneder tilbage i tid. Bankaktieselskaber og andre finansielle virksomheder er dog efter lov om finansielle virksomheder undtaget fra denne 6 måneders begrænsning.

I Danmark har det i praksis altid været muligt at fusionere og spalte såvel selskabsretligt, regnskabsretligt og skatteretligt med tilbagevirkende kraft til seneste regnskabsaflæggelse. Denne praksis bygger på, at selskabslovgivningens mulighed for at fusionere med tilbagevirkende kraft også kan vælges regnskabsmæssigt, da selskabslovgivningen her har forrang for årsregnskabsloven. Det findes hensigtsmæssigt at fortsætte denne praksis blot med mulighed for at gå tilbage til regnskabsårets begyndelse.

Det indskydende selskab i en spaltning - og det eller de ophørende selskaber ved en fusion - er karakteriseret ved, at der er tale om bestående selskaber. På en række punkter minder de fortsættende selskaber ved en fusion og en spaltning derfor om en stiftelse af et selskab ved overtagelse af en allerede bestående virksomhed.

Et selskabs første regnskabsperiode skal som udgangspunkt begynde på datoen for stiftelsesdokumentets underskrivelse, det vil sige fra stiftelsestidspunktet. Dette skyldes, at selskabet, når det bliver registreret som selvstændig juridisk person, først kommer til eksistens med virkning fra stiftelsesdokumentets underskrivelse. Selskabet kan således ikke selskabsretligt komme til eksistens som juridisk person forud for dette tidspunkt.

Hvis et selskab ved stiftelsen overtager en allerede bestående virksomhed, accepteres det, at stiftelsen kan gennemføres, således at det nystiftede selskab aflægger sit første regnskab med tilbagevirkende regnskabsmæssig virkning fra overtagelsestidspunktet. Dette overtagelsestidspunkt kan være op til 18 måneder forud for stiftelsen. En sådan stiftelse kan regnskabsmæssigt have virkning op til 18 måneder forud for stifternes underskrivelse af stiftelsesdokumentet, da et selskabs første regnskabsår maksimalt kan være 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2. En spaltning og en fusion minder dermed på en lang række punkter om en stiftelse af et selskab ved overtagelse af en bestående virksomhed, hvor det er muligt at gå regnskabsmæssigt et helt regnskabsår tilbage i tid.

Forslaget betyder, at hvis begge de fusionerende selskaber eksempelvis har kalenderåret som regnskabsår, og tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1. maj 2003, så skal fusionsplanen være underskrevet senest den 31. december 2003, da dette er udløbet af regnskabsåret for begge de to selskabers regnskabsår.

I de tilfælde, hvor det ene af de fusionerende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, og det andet selskab har regnskabsår 1. juli til 30. juni, og tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er den 1. februar 2003, så skal fusionsplanen være underskrevet senest den 30. juni 2003, da dette er udløbet af regnskabsåret for det selskab, som har regnskabsår 1. juli til 30. juni.

Det foreslås derfor i § 134 a, stk. 2, 1. pkt. , at det hidtidige krav om, at fusionsplanen skal være underskrevet senest 6 måneder efter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning ændres, således at fusionsplanen senest må være underskrevet ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår.

Kravet om, at fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår, svarer til kravet ved stiftelser, hvorefter stiftelsestidspunktet skal ligge inden for selskabets første regnskabsperiode. Hvis fusionsplanen er underskrevet af ledelsen for blot et af selskaberne efter udløbet af det pågældende selskabs regnskabsår, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen ikke offentliggøres, jf. aktieselskabslovens § 134 d.

Der synes ikke at være nogen særlig begrundelse for, at almindelige aktieselskaber og finansielle virksomheder skal være underlagt forskellige regler for, hvor lang tid det regnskabsmæssigt er muligt at gå tilbage fra det tidspunkt, hvor fusionsplanen underskrives.

For så vidt angår selskaber, som aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS har selskabslovgivningens bestemmelser om fusion med tilbagevirkende kraft ikke forrang for de krav, som følger af regnskabsstandarderne. Det betyder, at disse selskaber – når de selskabsretligt fusionerer med tilbagevirkende kraft – ved aflæggelsen af årsrapport skal anvende kravene i IAS/IFRS. Fusionen vil således blive gennemført med forskellig dato selskabsretligt og regnskabsmæssigt (til brug for udarbejdelse af årsrapporten).

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at sanktionen ved overskridelse af fristen for underskrivelsen af fusionsplanen kommer til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd. Denne bestemmelse flyttes med forslaget fra § 134 b, stk. 2, 2. pkt., til § 134 a, stk. 2, idet reglen bør fremgå af den bestemmelse, der vedrører fusionsplanens indhold.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., skal fusionsplanen være underskrevet senest 6 måneder efter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning.

I forslagets § 1, nr. 27, foreslås det imidlertid, at bestemmelsen om fusionsplanens underskrivelse i forhold til tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning flyttes fra aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., til § 134 a, stk. 2. Det eksisterende 2. pkt . foreslås som følge heraf ophævet.

Som konsekvens af § 1, nr. 27, om udvidelse af den periode fusionsplanen kan underskrives i, finder artikel 11 (1), litra c, i fusionsdirektivet anvendelse. 3) Efter denne direktivbestemmelse skal der udarbejdes en mellembalance i de tilfælde, hvor det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, er udløbet mere end 6 måneder før fusionsplanens udarbejdelse. Mellembalancen skal være afsluttet mindre end 3 måneder før fusionsplanens underskrivelse.

En mellembalance skal udarbejdes i denne situation for at tilgodese aktionærernes interesse i, at beslutningen om fusion træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Hvis der forløber lang tid mellem afslutningstidspunktet for den seneste årsrapport og fusionsplanens underskrivelse, anses det derfor for nødvendigt, at der udarbejdes en mellembalance for den mellemliggende periode.

Da mellembalancen har til formål at fungere som et balanceregnskab for den periode, som er forløbet siden statusdagen for seneste årsrapport, foreslås det i § 134 b, stk. 2 , at mellembalancen skal revideres. Dette skal ses i lyset af, at det bliver muligt at gennemføre en fusion med regnskabsmæssig virkning et helt regnskabsår tilbage i tid. Det er efter den gældende bestemmelse udelukkende muligt at fusionere med regnskabsmæssig virkning 6 måneder før fusionsplanens underskrivelse. Ud fra et kreditor- og aktionærhensyn anses det for påkrævet, at mellembalancen revideres.

Hvis det ene af de fortsættende selskaber er et nystiftet selskab, som endnu ikke har aflagt en årsrapport, regnes fristen i § 134 b, stk. 2, 2. pkt. , fra det tidspunkt, hvor stiftelsen regnskabsmæssigt fandt sted. Dette vil for kontante stiftelser være tidspunktet for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, eller alternativt fra det tidspunkt, hvor selskabet regnskabsmæssigt opstod for eksempel på grund af en spaltning. Hvis der er tale om et nyt selskab, som endnu ikke har aflagt årsrapport, skal der derfor ved en fusion udarbejdes en mellembalance, såfremt begyndelsestidspunkt for selskabets første regnskabsperiode ligger mere end 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.

Fusionsregnskabet kan i visse tilfælde overflødiggøre kravet om udarbejdelse af en revideret mellembalance, jf. den foreslåede § 134 b, stk. 2, 2. pkt.

Som eksempel kan nævnes en fusion mellem selskaber, hvor fusionsplanen underskrives den 15. juli 2003 med regnskabsmæssig virkning fra den 1. maj 2003, og hvor selskaberne har kalenderåret som regnskabsår og har aflagt årsrapport for 1. januar 2002 til 31. december 2002. I dette tilfælde vil der på trods af forslaget til § 134 b, stk. 2, 2. pkt., ikke blive stillet krav om udarbejdelse af revideret mellembalance, uanset at fusionsplanen er underskrevet 6½ måned efter udløbet af selskabernes seneste årsrapport. Baggrunden for dette er, at det reviderede fusionsregnskab vil kunne anvendes som mellembalance, da fusionsregnskabet har en opgørelsesdag, 1. maj 2003, som ligger inden for 3 måneders fristen for fusionsplanens underskrivelse den 15. juli 2003.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at fusionsredegørelsen skal vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand, hvis der sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller hvis der opstår et nyt selskab. Disse regler udspringer af kapitaldirektivet.

En fusion kan gennemføres på to måder. For det første kan to eller flere selskaber sammensmeltes og blive til et nyt selskab. Dette kaldes en egentlig fusion. Denne type fusion har visse ligheder med stiftelse af nyt selskab på baggrund af apportindskud af eksisterende virksomhed, da der ved fusionen opstår et helt nyt selskab. For det andet kan to eller flere selskaber sammensmelte på den måde, at et af de oprindelige selskaber fortsætter med at eksistere, mens et eller flere af de øvrige selskaber ophører. Dette kaldes en uegentlig fusion. Ved denne type fusion sker der ofte en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på baggrund af apportindskud af eksisterende virksomhed.

Der har hidtil hersket tvivl om, hvorvidt der ved en egentlig fusion har skullet udarbejdes vurderingsberetning om apportindskud efter aktieselskabslovens § 6 a. Kapitaldirektivets artikel 10 foreskriver, at hvis et selskab stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter mod vederlag i aktier, skal dette indskud som hovedregel vurderes af en uvildig, sagkyndig vurderingsmand, og der skal udarbejdes en særlig vurderingsberetning. Kravet i kapitaldirektivets artikel 10 fremgår af aktieselskabslovens § 6 a og anpartsselskabslovens § 7.

Ved en egentlig fusion betragtes de ophørende selskabers overdragelse af aktiver og forpligtelser til et nyt selskab efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis som et indskud, der skal vurderes af en vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 a. Det fortsættende selskab ved en egentlig fusion har således hidtil under alle omstændigheder skullet udarbejde en vurderingsmandsberetning om indskuddet af de ophørende selskaber i det nye selskab, uanset om det nye selskab er et aktie- eller anpartsselskab, jf. aktieselskabslovens § 6 a og anpartsselskabslovens § 7.

Forslaget til § 134 b, stk. 3 , skal derfor præcisere og skabe klarhed om retstilstanden.

Med hensyn til de uegentlige fusioner fremgår det af kapitaldirektivets artikel 27(2), at bestemmelserne om vurdering af apportindskud ved stiftelse er tilsvarende anvendelige ved kapitalforhøjelser ved indskud af andre værdier end kontanter. Dette medfører, at der skal udarbejdes en redegørelse af en eller flere af selskabet uafhængige sagkyndige om det pågældende indskud.

Efter § 33, stk. 1, skal det fremgå af forhøjelsesbeslutningen, såfremt nye aktier kan indbetales i andre værdier end kontanter, eller hvis selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier skal overtage sådanne værdier. I disse tilfælde finder bestemmelserne i § 6 til § 6 b tilsvarende anvendelse. Der skal som følge heraf blandt andet udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskuddet, jf. § 6 a. Det foreslås i § 134 b, stk. 3 , at vurderingsberetningen om apportindskud skal vedhæftes fusionsredegørelsen.

Baggrunden herfor er, at såvel vurderingsberetningen om apportindskuddet som fusionsregnskabet supplerer bestyrelsens redegørelse, hvori fusionsplanen forklares og begrundes. Det vurderes endvidere som hensigtsmæssigt ud fra et ønske om overskuelighed i fusionsbestemmelserne, at vurderingsmandsberetningen placeres i den samme bestemmelse som fusionsredegørelsen og fusionsregnskabet.

Indholdet i en vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse fremgår af § 6 a, stk. 1, nr. 1-4. I forhold til kapitalforhøjelse ved fusioner er de påkrævede oplysninger efter § 6 a, stk. 1, nr. 1 til 3, allerede indeholdt i de øvrige fusionsdokumenter, herunder fusionsplanen og fusionsregnskabet. Det må derfor anses for at være tilstrækkeligt, at vurderingsberetninger om apportindskud i anledning af en fusion udelukkende indeholder erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4. Denne erklæring skal fastslå, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

En anmeldelse om gennemførelse af en fusion eller en spaltning skal ikke nægtes registrering, hvis det fremgår af vurderingsberetningen om apportindskud, at overkursen er forringet i perioden fra det tidspunkt, hvor transaktionen har regnskabsmæssig virkning og indtil vurderingsberetningens udarbejdelse, jf. Erhvervsankenævnets kendelse af 13. maj 2002 i sagen 01-176.403. Erhvervsankenævnet fastslog i kendelsen, at i relation til stiftelsen af de nye selskaber, der opstod som følge af spaltningen, er selve stiftelsen, der sker gennem vedtagelse af spaltningen på det spaltede selskabs generalforsamling, afgørende. Ankenævnet var enig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i, at vurderingsberetningen skal udarbejdes i tæt tidsmæssig tilknytning til generalforsamlingen, og at vurderingsberetningen skal indeholde en »erklæring om at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs« på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Efter ankenævnets opfattelse skal vurderingsberetningen sikre, at vederlaget i form af den nominelle aktiekapital er til stede såvel på generalforsamlings- og som på stiftelsestidspunktet. Derimod fandt ankenævnet ikke anledning til at opstille krav om, at der ikke må være sket ændringer i overkursen, der i realiteten er frie reserver, i perioden fra hvilket det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået (spaltningsdagen) og indtil den besluttende generalforsamling, hvor stiftelsen af det/de nye selskaber sker.

I forbindelse med vurderingsmandens afgivelse af den pågældende erklæring om indskuddet af det ophørende selskabs aktiver og forpligtelser må vurderingsmanden dog forholde sig til de øvrige fusionsdokumenter og oplysningerne heri.

Det følger af § 6 a, stk. 3, at vurderingsberetningen om apportindskuddet ved stiftelser ved indskud af andre værdier end kontanter skal være foretaget umiddelbart før den konstituerende generalforsamling. Dette vil efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis sige maksimalt 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. I konkrete tilfælde accepterer styrelsen dog vurderingsberetninger, som er foretaget op til 1 måned før generalforsamlingen. Den administrative praksis har til formål at sikre, at der ikke i perioden mellem vurderingen og generalforsamlingen sker væsentlige ændringer i værdien af de aktiver og forpligtelser, der indskydes i det nystiftede selskab, hvilket også fremgår af bemærkningerne til § 69 i lov nr. 282 af 9. juni 1982.

I forslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at bestemmelsen i § 6 a, stk. 3, ændres, så det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 4 uger før generalforsamlingen. Efter § 134 e, stk. 5, skal fusionsredegørelsen og de øvrige fusionsdokumenter imidlertid fremlægges for aktionærerne senest 4 uger før den generalforsamling, hvor fusionens gennemførelse skal behandles. Vurderingsberetningen om apportindskud skal på beslutningstidspunktet have en høj informationsværdi for aktionærerne i de respektive selskaber, for at aktionærerne i de deltagende selskaber i praksis kan anvende beretningen i deres overvejelser om fusionen. Vurderingsberetningen skal samtidig hermed udarbejdes i så god tid, at den kan fremlægges på hvert selskabs kontor sammen med de øvrige fusionsdokumenter senest 4 uger før beslutningstidspunktet, jf. aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5.

Det foreslås derfor i stk. 4 , at vurderingsberetningen om apportindskud skal være udarbejdet mindre end 3 måneder før tidspunktet for fusionens eventuelle vedtagelse. Hermed kommer reglerne for vurderingsberetning i forbindelse med fusion til at afvige fra vurderingsberetningen i forbindelse med stiftelse, jf. § 6 a, stk. 3.

Det må endvidere anses for hensigtsmæssigt, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at hvis 3 måneders fristen er overskredet, så kan beslutningen om vedtagelse af fusionen ikke ske, da vurderingsberetningen som følge af sin formindskede aktualitetsværdi og informationsværdi ikke kan danne grundlag for beslutningen om vedtagelse af fusionen. Dette får som konsekvens, at hvis fusionens gennemførelse for eksempel vedtages den 1. december 2003, skal vurderingsberetningen være udarbejdet den 1. september 2003 eller senere.

Da en vurderingsberetning om apportindskud ikke må være udarbejdet mere end 3 måneder før beslutningstidspunktet, betyder dette, at fusionsredegørelsen skal være udarbejdet mindre end 3 måneder før beslutningstidspunktet, hvis der skal udarbejdes en vurderingsberetning. I de gældende regler er der ikke bestemmelser om, hvor gammel fusionsredegørelsen må være på beslutningstidspunktet. Derfor har redegørelsen hidtil kunnet være mere end 6 måneder gammel. Fusionsdirektivet indeholder i øvrigt ingen frist herfor.

Den ovennævnte indirekte frist for fusionsredegørelsen kan imidlertid ikke anses for at være et problem i forhold til kravet i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5, hvorefter blandt andet fusionsredegørelsen skal fremlægges for aktionærerne senest 4 uger før generalforsamlingen. Dette skyldes, at forslaget om en 3 måneders frist indebærer, at der er ca. 2 måneder fra det tidligste udarbejdelsestidspunkt til seneste fremlæggelsestidspunkt. Denne tidsperiode på ca. 2 måneder anses for at være tilstrækkelig.

Fusionsdirektivets artikel 23(4) giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at bestemmelsen i kapitaldirektivets artikel 10 ikke skal anvendes, hvis et selskab opstår som følge af en fusion. I de gældende danske regler er undtagelsen i fusionsdirektivets artikel 23(4) ikke udnyttet.

Ved en egentlig fusion har der således hidtil skullet udarbejdes en vurderingsmandsberetning om indskuddet af de ophørende selskaber i det nye selskab, uanset om det nye selskab er et aktie- eller anpartsselskab, jf. aktieselskabslovens § 6 a og anpartsselskabslovens § 7.

Medlemsstaterne kan i henhold til kapitaldirektivets artikel 27(3), jf. 27(2), undlade at anvende kravet om vurdering af kapitalforhøjelser, hvis forhøjelsen for eksempel sker som led i en fusion. Denne mulighed er i dansk selskabsret udnyttet i aktieselskabslovens § 33. Den gældende bestemmelse i § 33, stk. 2, undtager i overensstemmelse hermed kapitalforhøjelser i forbindelse med fusioner mellem aktieselskaber fra de almindelige krav om vurdering af apportindskud ved kapitalforhøjelser. Ved fusioner mellem aktieselskaber skal der således ikke efter de gældende regler udarbejdes en vurderingsberetning om en eventuel kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, der sker ved apportindskuddet af det ophørende selskab, jf. § 33, stk. 2, jf. §§ 6 a og 6 b.

Hvis det ophørende selskab er et anpartsselskab, og hvis der som led i fusionen sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende aktieselskab, skal der derimod udarbejdes en vurderingsberetning i henhold til aktieselskabslovens § 6 a og § 6 b. Dette skyldes, at kapitaldirektivet ikke omfatter anpartsselskaber.

I forslaget til § 134 b, stk. 5 , foreslås det, at undtagelsen i fusionsdirektivets artikel 23(4) udnyttes. 4) Udnyttelsen af adgangen i artikel 23(4) vil betyde, at de nævnte forskelle i den eksisterende retstilstand mellem egentlige fusioner, hvor der opstår et nyt aktieselskab som følge af fusionen, og uegentlige fusioner, hvor ingen nye selskaber dannes, ophæves.

En yderligere begrundelse for at undtage fra kravet om vurderingsberetning er, at fusionsreglerne indebærer den beskyttelse, vurderingsberetningen om apportindskud ellers skulle have varetaget. Reglerne indeholder blandt andet krav om vurderingsmandsudtalelse vedrørende fusionsvederlaget og om indvirkningen på kreditorernes retsstilling som følge af fusionen.

Af hensyn til overskueligheden, foreslås det yderligere, at bestemmelsen i § 33, stk. 2 , flyttes til fusionsbestemmelserne i kapitel 15, idet det vurderes som uhensigtsmæssigt, at en bestemmelse, der vedrører fusioner, ikke er placeret sammen med de øvrige bestemmelser herom.

Det foreslås som følge heraf i stk. 5, at kravet om en vurderingsberetning om apportindskud i det foreslåede stk. 3 ikke finder anvendelse ved fusioner mellem aktieselskaber. Dette gælder uanset, om der er tale om en egentlig fusion eller en uegentlig fusion.

Hvis et selskab erhverver formueværdier fra en stifter eller en af selskabet kendt aktionær, skal erhvervelsen godkendes af generalforsamlingen, og der skal udarbejdes en vurderingsberetning, jf. aktieselskabslovens § 6 c. Dette gælder dog kun, hvis erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret, og vederlaget svarer til mindst 10 % af aktiekapitalen. § 6 c, som implementerer kapitaldirektivets artikel 11, skal sikre, at prisfastsættelsen ved erhvervelser af aktiver fra sådanne nærtstående parter er saglig. Et tilsvarende behov gør sig gældende, hvis der opstår et nyt selskab som led i en egentlig fusion. Det foreslås derfor i § 134 b, stk. 6 , at § 6 c skal finde tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.

Til nr. 29

Det fremgår af § 134 d, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse skal have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen for hvert af de fusionerende selskaber. Det accepteres imidlertid i praksis, at fusionsplanen indsendes i en almindelig kopi. Det foreslås derfor, at bestemmelsens ordlyd ændres, således at der bliver overensstemmelse mellem loven og administrativ praksis. Dette skal ses i sammenhæng med, at en anmelder over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indestår for anmeldelsens og oplysningernes rigtighed, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For at skabe klarhed over retstilstanden foreslås det, at sanktionen i forhold til en eventuel fristoverskridelse fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd. Bestemmelsen i § 134 d, stk. 1, 1. pkt. , vil som følge heraf blive suppleret med et nyt 2. pkt. , således at sanktionen ved overskridelse af indsendelsesfristen på 4 uger også fremgår af bestemmelsens ordlyd. Hvis fusionsplanen modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mere end 4 uger fra dens underskrivelse, kan styrelsen ikke offentliggøre modtagelsen af fusionsplanen, og bestyrelsen må herefter udarbejde en ny fusionsplan, hvis en fusion stadig påtænkes.

Bestemmelsens eksisterende 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

Til nr. 30

Ifølge aktieselskabslovens § 134 d, stk. 2, 2. pkt., skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggøre eventuelle oplysninger om, at det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, antages, at fusionen kan medføre en forringelse af mulighederne for fyldestgørelse i et eller flere af de deltagende selskaber. Styrelsen skal yderligere i offentliggørelsesteksten henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 134 e og § 134 g.

Aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, fastslår, at vurderingsmændene skal afgive en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Ud fra hensynet til overskueligheden i loven foreslås det, at ordlyden i § 134 d, stk. 2, 2. pkt. , ændres, således at denne bestemmelses ordlyd kommer i overensstemmelse med indholdet af § 134 c, stk. 4.

Til nr. 31

Efter den hidtidige bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 4, finder § 34 ikke anvendelse på en eventuel kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og forpligtelser. Den gældende § 134 h, stk. 4, medfører således, at de øvrige bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 5 om kapitalforhøjelser finder anvendelse med de tillempelser, som følger af, at disse nye aktier ikke skal tegnes, men blot tildeles det ophørende selskabs aktionærer.

Hvis der som følge af en fusion sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, og hvis årsrapporten for det sidste regnskabsår ikke skal behandles på den samme generalforsamling, hvor fusionens vedtagelse skal behandles, skal der på generalforsamlingen blandt andet fremlægges en beretning fra bestyrelsen. Denne beretning skal i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter årsrapportens afgivelse, jf. § 29, stk. 2, nr. 2. Det er uhensigtsmæssigt, at bestyrelsen i forbindelse med en fusion udelukkende skal redegøre for begivenheder, der er indtrådt efter fusionsplanens udarbejdelse, hvis dette ikke sker på selskabets ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten også skal behandles.

Efter de gældende regler stilles der dermed ikke krav om, at bestyrelserne i de fusionerende selskaber skal underrette aktionærerne på generalforsamlingen om alle væsentlige ændringer, som er indtrådt efter tidspunktet for planens udarbejdelse, og indtil generalforsamlingstidspunktet, hvor der skal træffes beslutning om fusionens gennemførelse. For at aktionærerne i de deltagende selskaber kan træffe beslutning om den påtænkte fusion på et så oplyst grundlag som muligt, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 4 .

Fusionsredegørelsen kan i flere tilfælde være mere end tre måneder gammel på beslutningstidspunktet. Ifølge forslaget til den nye bestemmelse forpligtes ledelserne i de fusionerende selskaber til at oplyse aktionærerne om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

De eksisterende bestemmelser i § 134 e, stk. 4 til 6, bliver herefter stk. 5 til 7 .

Forslaget om indsættelse af en sådan orienteringspligt for bestyrelsen i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 4, skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 134 h, stk. 4, (forslagets § 1, nr. 36) .

Til nr. 32

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 4, fastslår, at generalforsamlingen tidligst må afholdes 4 uger efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse i henhold til § 134 d om styrelsens modtagelse af fusionsplanen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling efter § 134 c, stk. 4.

Beslutningen om fusionens eventuelle gennemførelse træffes i det ophørende selskab som udgangspunkt af generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 134 e, stk. 1. Hvis der er tale om en lodret fusion, kan beslutningen i det ophørende selskab dog træffes af bestyrelsen, jf. § 134 j, stk. 1, 1. pkt. Lodrette (vertikale) fusioner er fusioner mellem moderselskaber og helejet datterselskaber med moderselskabet som det fortsættende selskab. Fusioner mellem selskaber, der ikke opfylder definitionen til en lodret fusion, benævnes en vandret (horisontal) fusion. I det fortsættende selskab er det derimod hovedreglen - såvel i de lodrette som i de vandrette fusioner - at beslutningen om fusionens gennemførelse træffes af bestyrelsen. Dog træffes beslutningen af generalforsamlingen, hvis der skal foretages ændringer i det fortsættende selskabs vedtægter, bortset fra optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende selskab, jf. § 134 e, stk. 2. Bestemmelsen i § 134 e, stk. 4, er hidtil blevet fortolket sådan, at uanset bestemmelsens ordlyd, så har en bestyrelse heller ikke kunnet træffe beslutning om fusionens gennemførelse før tidligst 4 uger efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse.

Ud fra et ønske om klarhed i lovgivningen foreslås det, at det i § 134 e, stk. 4, 1. pkt. , præciseres, at beslutningen om fusion tidligst må træffes 4 uger efter styrelsens bekendtgørelse om modtagelsen af fusionsplanen og kreditorerklæringen, jf. § 134 c, stk. 4, uanset om det er bestyrelsen eller generalforsamlingen, som har beslutningskompetencen.

Til nr. 33

Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5, som foreslås flyttet til stk. 6 , opregner, hvilke dokumenter der skal fremlægges for aktionærerne senest 4 uger før generalforsamlingen. Det foreslås, at opregningen af dokumenter suppleres, så en eventuel udarbejdet vurderingsberetning om apportindskud og en eventuel revideret mellembalance også skal fremlægges for aktionærerne, jf. den forslåede § 134 b (forslagets § 1, nr. 29). Som følge heraf foreslås det, at en eventuel vurderingsberetning og eventuel revideret mellembalance skrives ind i § 134 e, stk. 6, nr. 3, som vedrører fremlæggelsen af fusionsredegørelsen og fusionsregnskabet.

Til nr. 34

Efter den gældende § 134 f i aktieselskabsloven, som ikke bygger på fusionsdirektivet, kan aktionærerne i det eller de ophørende selskaber kræve erstatning af selskabet, hvis de har taget forbehold for dette på generalforsamlingen. Dette kræver dog, at vederlaget for aktierne - ifølge vurderingsmændenes udtalelse - ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne til § 134 f, jf. lov nr. 282 af 9. juni 1982, at bestemmelsen er en beskyttelse af aktionærerne i de ophørende selskaber. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen bringes lovteksten i overensstemmelse med den gældende praksis, som må anses for hensigtsmæssig og afbalanceret i forhold til selskabers og aktionærers interesser.

Fortolkningen af bestemmelsen har siden bestemmelsens indførelse i 1982 undergået en ændring. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har generelt i sin administrative praksis som udgangspunkt anset betingelserne i § 134 f for først og fremmest at være for en procesforudsætning, som det tilkommer domstolene at tage stilling til ved en formalitetsprocedure vedrørende søgsmålsberettigelsen.

Styrelsens administrative praksis har derfor indtil 1990 været, at en anmeldelse om gennemførelsen af en fusion ville blive stillet i bero, indtil 14 dages fristen var udløbet, uanset ordlyden af vurderingsmændenes erklæring i medfør af § 134 c, stk. 3, hvis en aktionær på generalforsamlingen havde taget et erstatningsforbehold. Styrelsen valgte imidlertid i 1990 at modificere sin praksis med hensyn til berostillelse udelukkende på grundlag af en aktionærs forbehold om erstatning på generalforsamlingen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anser fortsat spørgsmålet om, hvorvidt en sag er anlagt med føje efter § 134 f, for en problemstilling vedrørende den processuelle formalitet i relation til søgsmålsberettigelsen, og som derfor ikke bør vurderes af en administrativ myndighed, men udelukkende af domstolene. Dette fører efter styrelsens opfattelse til, at styrelsen ikke bør hæve det ophørende selskab, efter at en retssag er anlagt efter § 134 f.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen praksis har derfor siden 1990 været, at styrelsen vil lade en berostillelse af en gennemførelse af fusion som følge af et erstatningsforbehold være afhængig af, hvorvidt det fremgår af vurderingsmændenes erklæring, at vederlaget for aktierne i det ophørende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Hvis en erklæring er uden et sådan forbehold, registrerer styrelsen derfor en fusions gennemførelse på trods af en aktionærs erstatningsforbehold, medmindre styrelsen er bekendt med, at en aktionær har anlagt en retssag herom, inden fusionens gennemførelse er blevet registreret.

Baggrunden for styrelsens praksisændring skyldtes, at en fastholdelse af den hidtidige praksis i visse situationer kunne medvirke til at fremme eksempelvis en enkelt aktionærs utilbørlige pression mod et selskab, muligvis for egen vindings skyld måske udelukkende for at udskyde fusionens retsvirkning. Dette kunne i praksis føre til, at en mindretalsaktionær fik en videregående retsbeskyttelse end tilsigtet ved fusionsreglerne.

Baggrunden for ændringen af § 134 f er dermed først og fremmest at få klarlagt bestemmelsens rækkevidde. Aktionærernes ret til at anlægge retssag mod selskabet med krav om vederlagskompensation er således ikke betinget af, at det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse, jf. § 134 c, stk. 3, at vurderingsmændene også finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. den foreslåede § 134 f, stk. 1 .

Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 2 , hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal sætte en anmeldelse om fusionsgennemførelse i bero, hvis en aktionær har taget forbehold om erstatning på generalforsamlingen, og hvis det af vurderingsmændenes erklæring fremgår, at vederlaget for aktierne i det ophørende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Fusionens gennemførelse vil da ikke kunne registreres før efter udløbet af søgsmålsfristen på 2 uger i bestemmelsens 2. pkt. Om registrering herefter skal foretages, beror på, om styrelsen får dokumentation for, at retssag er anlagt af aktionæren mod selskabet.

Den gældende praksis og forslaget til ny § 134 f anses for hensigtsmæssig, da én aktionær ikke med et usagligt forbehold om erstatning vil kunne forhale en fusions gennemførelse. Hvis vurderingsmændenes udtalelse indeholder oplysning om, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, vil en aktionærs forbehold i henhold til § 134 f ikke medføre, at styrelsen sætter anmeldelsen i bero for at afvente et eventuelt sagsanlæg. Det anses yderligere for hensigtsmæssigt, at bestemmelsen indeholder en henvisning til § 134 h, stk. 1, nr. 4, der regulerer de tilfælde, hvor en aktionær har anlagt sag mod selskabet vedrørende fastsættelsen af vederlaget til aktionærerne i et ophørende selskab.

Det er udelukkende aktionærerne i et ophørende selskab, som kan anlægge retssag mod selskabet, hvis de finder, at vederlaget for aktierne i et ophørende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Aktionærerne i det fortsættende selskab er ikke tillagt en tilsvarende rettighed. Begrundelsen herfor er, at det fortsættende selskab også består efter fusionens gennemførelse. Aktionærerne i det fortsættende selskab er endvidere beskyttet af den generelle bestemmelse i aktieselskabslovens § 63, stk. 1. Hvis bestyrelsen i det fortsættende selskab handler i strid med bestemmelsen i § 63, stk. 1, vil den kunne ifalde erstatningsansvar efter aktieselskabslovens § 140, hvis den har handlet forsætligt eller uagtsomt.

I den eksisterende formulering af § 134 f fastslås, at aktionærerne kan kræve erstatning af selskabet under nogle nærmere angivne betingelser. En aktionærs krav på kompensation er ikke betinget af, at de almindelige erstatningsbetingelser, herunder ansvarsgrundlag, kausalitet og adækvans, er opfyldt, hvorfor det foreslås at ændre bestemmelsens ordlyd til »godtgørelse«.

Til nr. 35

§ 111.

23. § 111, stk. 2-4 , ophæves.

Stk. 2. Beløb, som selskabet ved aktietegning modtager som vederlag for aktierne ud over disses pålydende med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden. Hertil henlægges også beløb, som selskabet har modtaget ved salg af aktier i henhold til § 40, eller som tilfalder selskabet i henhold til anpartsselskabslovens § 67, stk. 3, 4. pkt.

Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til

1) eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde,

2) overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller

3) andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, gælder tilsvarende for reserven for opskrivning efter indre værdis metode.

24. Efter § 111 indsættes

» § 111 a. Reserven for opskrivning efter indre værdis metode kan helt eller delvist anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde.«

§ 124. Udlodning til aktionærerne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 123, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvistigheder i henhold til § 123, stk. 2, er afgjort.

25. I § 124, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »Udlodning«: »af likvidationsprovenu«.

Stk. 2.

26. Efter § 124 indsættes

»§ 124 a. Generalforsamlingen kan efter udløb af den frist, der er fastsat i § 123, stk. 1, og op til 2 år efter generalforsamlingens beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation, vedtage at uddele udbytte. Vedtagelse af uddeling af udbytte skal ske på selskabets ordinære generalforsamling på baggrund af den seneste reviderede årsrapport.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan bemyndige selskabets likvidatorer til i samme periode som nævnt i stk. 1 at uddele ekstraordinært udbytte.

Stk. 3. Bemyndigelsen kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., og skal optages i vedtægterne. Bemyndigelsen udløber med udgangen af perioden nævnt i stk. 1. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk. 4. Likvidatorernes beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte skal affattes skriftligt, dateres og være vedlagt følgende bilag

1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Mellembalancen skal være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

2) En erklæring fra likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 5. Beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf. stk. 3, i er registreret og bekndtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 6. Udbytte og ekstraordinært udbytte udbetalt under likvidation må ikke overstige, hvad der er forsvarligt i forhold til, at selskabet er under afvikling samt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.«

27. § 134 a affattes således

§ 134 g, stk. 1, fastslår, at hvis det antages i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at fusionen kan medføre en forringelse af kreditorernes mulighed for fyldestgørelse, har kreditorerne nogle særlige rettigheder. Det fremgår af § 134 c, stk. 4, at vurderingsmændene skal afgive en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Af hensyn til lovens klarhed foreslås det, at ordlyden i § 134 g, stk. 1 , ændres, så den bliver identisk med ordlyden af § 134 c, stk. 4.

I henhold § 134 h, stk. 1, kan en fusion ikke få retsvirkning, før blandt andet krav efter § 134 g er afgjort. Efter § 134 g, stk. 1, har kreditorerne en anmeldelsesret på 4 uger, hvis det antages i vurderingsmændenes erklæring, at fusionen kan medføre en forringelse af kreditorernes stilling. Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i stk. 1, hvoraf det fremgår, at fusionens vedtagelse ikke kan registreres før udløbet af 4 ugers fristen. Dette skal sikre, at det ikke er muligt at omgå beskyttelsen af kreditorerne i § 134 h ved at anmelde fusionens vedtagelse inden udløbet af 4 ugers fristen.

Til nr. 36

Vederlaget i forbindelse med en fusion til aktionærerne i de ophørende selskaber kan ydes helt i aktier eller anparter i det fortsættende selskab, helt i kontanter eller i en blanding af disse to vederlagsformer, jf. bemærkningerne til lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af aktieselskabsloven. Det fremgår af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 3, at aktier i et ophørende selskab, som ejes af de fusionerende selskaber, ikke må ombyttes med aktier i det fortsættende selskab.

Formuleringen i § 134 h, stk. 3, indebærer - på trods af bestemmelsens ordlyd - et generelt forbud mod at yde vederlag for aktier i de ophørende selskaber, hvis disse er ejet af de fusionerende selskaber. Dette skyldes, at en sådan vederlæggelse i praksis vil betyde, at det fortsættende selskab som aktionær i de ophørende selskaber vil modtage vederlag for noget, som de ejer i forvejen.

Bestemmelsen i § 134 h, stk. 3, er identisk med den tilsvarende bestemmelse i fusionsdirektivets artikel 19(2). Direktivet bygger dog på den forudsætning, at vederlaget til aktionærerne i det ophørende selskab som udgangspunkt skal ske i aktier, mens det er muligt efter aktieselskabsloven at yde kontant vederlag. Adgang til at yde fusionsvederlag i kontanter er dog hjemlet i direktivets artikel 30. Selvom ordlyden af artikel 19(2) kun direkte vedrører det ovennævnte forbud, udelukker bestemmelsen ikke, at denne regel i direktivet også skal forstås som et generelt forbud mod at yde vederlag for aktier i et ophørende selskab ejet af de fusionerende selskaber. Indirekte vil der dog oftest blive ydet vederlag i form af indskud af aktiver og kursstigning. Der må dog ikke ydes et egentlig kontant vederlag for sådanne aktier i det ophørende selskab ejet af de fusionerende selskaber, ligesom disse aktier ikke kan ombyttes med aktier i det fortsættende selskab.

Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 3 , ændres til at indeholde et generelt og klart forbud mod at yde vederlag for aktier i det ophørende selskab, som ejes af de fusionerende selskaber.

Et nyt fortsættende selskab ved en egentlig fusion opstår som led i fusionen og stiftes således ikke på sædvanlig vis. Selskaber, som opstår som led i en egentlig fusion eller spaltning, kan derfor ikke anvende en række af de almindelige stiftelsesregler i aktieselskabslovens kapitel 2. Det foreslås på denne baggrund i § 134 h, stk. 4, 1. pkt. , at lovens regler i kapitel 2 ikke finder anvendelse, medmindre det fremgår af fusionsbestemmelserne. Den foreslåede bestemmelse i § 134 b, stk. 2, fastslår for eksempel, at § 6 b finder anvendelse også i fusioner.

Ifølge den gældende § 134 h, stk. 4, finder § 34 om fremlæggelse af tegningslister ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab ved en fusion på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og forpligtelser. § 134 h, stk. 4, medfører således, at de øvrige bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 5 om kapitalforhøjelser finder anvendelse med de lempelser, som følger af, at disse nye aktier ikke skal tegnes, men blot tildeles det ophørende selskabs aktionærer.

Forslaget til den nye bestemmelse i § 134 e, stk. 4 ( forslagets § 1, nr. 31), indebærer, at der under alle omstændigheder skal udarbejdes en redegørelse fra bestyrelsen vedrørende begivenheder af væsentlig betydning for selskabet, der er indtruffet i tidsrummet mellem fusionsplanens underskrivelse og den generalforsamling, der skal vedtage fusionen. Det må antages, at fremlæggelsen af fusionsdokumenterne opfylder de hensyn, som kapitel 5 ellers skulle have varetaget. Herunder vil navnlig fusionsplanens oplysning om vederlaget for aktierne i et ophørende selskab og vurderingsmændenes erklæring om vederlaget og om fusionens betydning for kreditorernes stilling have relevans.

I konsekvens heraf foreslås det, at reglerne i lovens kapitel 5, herunder lovens § 29 og § 31, ikke finder anvendelse ved en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, som sker på grundlag af et eller flere ophørende selskabers aktiver og forpligtelser, jf. den foreslåede § 134 h, stk. 4, 2. pkt . Her Herved opnås den fordel, at fusionsreglerne bliver mere overskuelige, idet reglerne alle er samlet i lovens kapitel 15.

Til nr. 37

Efter den gældende § 134 i, skal anmeldelsen om den vedtagne fusion ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at en anmeldelse om gennemførelse af en fusion først kan ske, når krav efter § 134 f og g som udgangspunkt er afgjort, og fusionens retsvirkninger er indtrådt. Det foreslås derfor i § 134 i, 1. pkt., at fusionen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Der indsættes dog et nyt 4. pkt. i stk. 1, som fastslår, at fusionens vedtagelse ikke kan registreres, før fusionens retsvirkninger er indtrådt, jf. § 134 h, stk. 1. Hvis fusionens retsvirkninger ikke er indtrådt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sætte anmeldelsen om den vedtagne fusion i bero, indtil dette er sket.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 i, 3. pkt., at der med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om den vedtagne fusion skal følge fusionsredegørelse, fusionsregnskab samt vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 134 c i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart.

Ifølge administrativ praksis accepteres det, at de ovennævnte dokumenter fremsendes i kopi. Det foreslås derfor, at bestemmelsens 3. pkt., ændres, således at der bliver overensstemmelse mellem loven og administrativ praksis.

Kravet i den gældende § 134 i, 3. pkt., om indsendelse af original eller bekræftet genpart synes unødigt formalistisk, da anmelder indestår over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for anmeldelsens og oplysningernes rigtighed, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis følger, at en anmeldelse om gennemførelse af fusioner skal være modtaget i styrelsen senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplanen.

For at skabe klarhed over retstilstanden på dette område - og ud fra et ønske om, at fusionsplanen på beslutningstidspunktet fortsat har aktualitets- og informationsværdi - foreslås det, at der optages en bestemmelse i aktieselskabsloven om, at anmeldelser om gennemførelse af spaltninger og fusioner skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusions- og spaltningsplanen.

Fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår, jf. § 134 a, stk. 1, nr. 8, og skal være modtaget i styrelsen senest 4 uger efter underskriftsdatoen, jf. § 134 d, stk. 1. Der er derimod ikke fastsat nogen frist for, hvornår vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling, jf. § 134 c, stk. 4, skal være udarbejdet i forhold til fusionstidspunktet, eller hvornår kreditorerklæringen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fusionsplanen og kreditorerklæringen kan derfor være offentliggjort hver for sig, jf. § 134 d, stk. 1, 2. pkt. Også i disse tilfælde regnes 1 års fristen fra offentliggørelsestidspunktet for modtagelsen af fusionsplanen.

Det foreslås tillige at modificere kravet om, at en anmeldelse om gennemførelse af fusion skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 år efter, at styrelsen har offentliggjort modtagelsen af fusionsplanen. Anmeldelsen om den vedtagne fusion skal således være modtaget senest ved udløbet af indsendelsesfristen for det regnskabsår, der indbefatter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, som fastslås i den hidtidige bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 a, nr. 8.

Begrundelsen for denne ændring er, at den offentliggjorte fusionsplan anses for bortfaldet, hvis der er aflagt en årsrapport for blot et af de deltagende selskaber for en periode, som omfatter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning. Tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning fastslår, hvornår de ophørende selskabers aktiver og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til det fortsættende selskab. En aflagt årsrapport, der omfatter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, vil således stride mod selve fusionens retsvirkninger, jf. bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 1. En aflagt årsrapport for et af de ophørende selskaber vil for eksempel betyde, at det pågældende selskab har aflagt regnskab for en periode, hvor selskabet ikke længere eksisterer. Dette følger naturligvis også af, at det først er muligt at fastslå, hvorvidt aktiverne og forpligtelserne skal overgå til det fortsættende selskab, når der har været afholdt generalforsamling i alle de deltagende selskaber.

Fristen for anmeldelse af den vedtagne fusion berøres ikke af, at fusionen ikke regnskabsmæssigt sker på skæringstidspunktet for de fusionerende selskabers regnskabsår, der ofte også benævnes som selskabernes regnskabsmæssige statusdag, således som det for eksempel vil være tilfældet, hvis de fusionerende selskaber har kalenderårsrapporter, mens tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1. juli. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskaber, for hvilke der er offentliggjort en fusionsplan, ikke på denne baggrund kan få forlænget indsendelsesfristen for selskabernes årsrapporter, jf. årsregnskabslovens § 139 til § 141.

Forslaget skal sammenholdes med, at indsendelsesfristen er forkortet fra 6 måneder til 5 måneder og fra 5 måneder til 4 måneder for de statslige og børsnoterede selskaber for årsrapporter vedrørende regnskabsår, der afsluttes efter den 31. december 2002, jf. årsregnskabslovens § 150, jf. overgangsbestemmelsen i § 165, stk. 4. Der vil således fremover være en øget risiko for, at den almindelige 1 års frist for anmeldelser af fusioner vil kunne komme i strid med årsregnskabslovens almindelige indsendelsesfrister.

Forslaget betyder eksempelvis, at hvis begge de fusionerende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1. januar 2003, fusionsplanen er underskrevet den 30. juni 2003, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort fusionsplanen den 28. juli 2003, så er fristen for anmeldelsen af gennemførelsen af fusionen den 31. maj 2004.

Hvis derimod begge de fusionerende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1. januar 2003, fusionsplanen er underskrevet den 31. marts 2003, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort fusionsplanen den 8. april 2003, så er fristen for anmeldelsen af gennemførelsen af fusionen den 8. april 2004.

I de tilfælde, hvor det ene af de fusionerende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, og det andet selskab har regnskabsår 1. maj til 30. april, tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1. januar 2003, og fusionsplanen er underskrevet den 30. april 2003, og hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort fusionsplanen den 28. maj 2003, så er sidste frist for anmeldelsen af gennemførelsen af fusionen den 30. september 2003, idet dette er udløbet af indsendelsesfristen for det andet selskabs årsrapport, der indbefatter tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning.

Det foreslås endvidere i aktieselskabslovens § 134 i, stk. 2, 2. pkt., at hvis anmeldelsen ikke modtages rettidigt, mister beslutningen om gennemførelse af fusionen sin gyldighed og kan som følge heraf ikke registreres, hvorved den udarbejdede fusionsplan i henhold til § 134 a anses for bortfaldet.

Efter den foreslåede § 134 h, stk. 4, 1. pkt., finder aktieselskabslovens regler i kapitel 2 om stiftelser som udgangspunkt ikke anvendelse ved fusioner. Aktieselskabslovens § 12 regulerer retstilstanden for selskaber under stiftelse.

Hvis en anmeldelse om registrering af et nyt selskab ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af anmeldelsesfristen, eller hvis registrering nægtes, kan en medkontrahent, der var vidende om, at selskabet ikke var registreret, hæve en aftale indgået med selskabet, jf. § 12, stk. 3, 1. pkt. Dette forudsætter dog, at andet ikke er aftalt. Er en medkontrahent derimod uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt. På tilsvarende vis foreslås det i § 134 i, stk. 3, 1. pkt. , at en medkontrahent, som er vidende om, at selskabet ikke var registreret, som udgangspunkt kan hæve en aftale med et selskab, der er opstået som led i en fusion, men som endnu ikke er registreret, hvis anmeldelse om fusionens vedtagelse ikke er modtaget ved udløbet af anmeldelsesfristen, eller hvis anmeldelsen registreringsnægtes. Medkontrahenten kan dog ikke hæve aftalen, hvis andet var aftalt. En medkontrahent, der er uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan ligesom ved stiftelser hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret, jf. den foreslåede § 134 i, stk. 3, 2. pkt .

Offentligheden, herunder mulige fremtidige kreditorer og aftaleerhververe til et nyt selskab, har behov for klarhed om, hvorvidt et nyt selskab er blevet registreret. Dette gælder også ved fusioner. Det foreslås derfor i § 134 i, stk. 3, 3. pkt. , at § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved fusion. Efter § 12, stk. 4, skal et selskab, der ikke er registreret, til sit navn tilføje ordene »under stiftelse«. Et nyt selskab, der opstår som led i en egentlig fusion, skal indtil dets registrering betegne sig som under stiftelse.

Til nr. 38

Ændringen af § 134 j, stk. 2 , er en konsekvens af den foreslåede § 134 e, stk. 4 (forslagets § 1, nr. 31), som vedrører bestyrelsens informationspligt over for generalforsamlingen.

Forslagets § 1, nr. 31, om indsættelse af et nyt stykke i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 4, betyder, at de eksisterende bestemmelser i stk. 4 til 6 herefter bliver til stk. 5 til 7. Forslaget indebærer samtidig, at den eksisterende henvisning i § 134 j, stk. 2, 1. pkt., til § 134 e, stk. 5, skal ændres til stk. 6.

Til nr. 39

§ 134 g. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorernes mulighed for fyldestgørelse forringes ved fusionen, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter § 134 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber, anmelde deres fordringer.

»Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter § 134 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber, anmelde deres fordringer. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først registreres efter udløbet af 4 ugers fristen.«

Stk. 2-5 .

§ 134 h.

36. § 134 h, stk. 3-4, affattes således

Stk. 2.

Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber aktier i et ophørende selskab, ombyttes disse ikke med aktier i det fortsættende selskab.

»Stk. 3. Der kan ikke ydes vederlag for aktierne i et ophørende selskab, der ejes af de fusionerende selskaber.

Stk. 4. § 34 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og forpligtelser.

Stk. 4. Lovens kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne i §§ 134-134 j. Lovens kapitel 5 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og forpligtelser.«

Stk. 5.

37. § 134 i affattes således

§ 134 i. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1. Det fortsættende selskab kan anmelde fusionen på selskabernes vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter i original eller i en af bestyrelsen bekræftet genpart.

»§ 134 i. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Det fortsættende selskab kan anmelde fusionen på selskabernes vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter. Anmeldelsen om den vedtagne fusion kan først registreres, når fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.

Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 134 a, stk. 1, nr. 8, indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af fusionsplanen i henhold til § 134 d. Overskrides fristen mister beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede fusionsplan i henhold til § 134 a anses for bortfaldet.

Stk. 3. Hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2, fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved fusion.«

§ 134 j.

38. I § 134 j, stk. 2 , ændres »§ 134 e, stk. 5« til: »§ 134 e, stk. 6«.

Stk. 2. Fristen i § 134 e, stk. 5, regnes i givet fald fra bestyrelsens beslutning om fusion. Der skal endvidere udarbejdes et revideret fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129.

Stk. 3.

39. § 136 ophæves, og i stedet indsættes

§ 134 a. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

Ȥ 134 a . Bes Bestyrelserne i de fusionerende selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab,

1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab,

2) selskabernes hjemsted,

2) selskabernes hjemsted,

3) vederlaget for aktierne i et ophørende selskab,

3) vederlaget for aktierne i et ophørende selskab,

4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

5) de rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab,

5) de rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,

7) udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag,

7) notering af de aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. § 134 b, stk. 2,

8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. stk. 2,

9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, samt

9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, og

10) udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

10) udkast til vedtægter, jf. § 4, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

Stk. 2. Fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 8, indgår. Overskrides fristen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres.«

28. § 134 b affattes således

§ 134 b. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

»§ 134 b. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes et revideret fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129. Datoen for fusionsregnskabets åbningsbalance skal ligge inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.

Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes et revideret fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for hvert af de fusionerende selskaber udarbejdes en revideret mellembalance. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen.

Stk. 3. Sker der i forbindelse med fusionen en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller opstår der et nyt selskab som led i fusionen, skal redegørelsen vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt den ansatte værdi af de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber.

Stk. 4. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for fusionens eventuelle vedtagelse, jf. § 134 e. Overskrides fristen, kan fusionen ikke gyldigt vedtages.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse i forbindelse med fusioner mellem aktieselskaber.

Stk. 6. § 6 c finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.«

29. § 134 d, stk. 1 , affattes således

§ 134 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf. § 134 e.

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerende selskaber have modtaget en kopi af fusionsplanen. Overskrides fristen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf. § 134 e.«

Stk. 2-6.

§ 134 d.

30. § 134 d, stk. 2, 2. pkt. , affattes således

Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne, der er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1.

Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at fusionen kan medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af kreditorerne, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 134 e og § 134 g.

»Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 134 e og § 134 g.«

§ 134 e.

31. I § 134 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 2.

Stk. 3.

»Stk. 4. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber skal på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.«

Stk. 4-6.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 134 e.

32. § 134 e, stk. 4, 1. pkt. , der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4. Generalforsamlingen må tidligst afholdes 4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

»Beslutningen må tidligst træffes 4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4.«

Stk. 5-6.

§ 134 e.

33. § 134 e, stk. 5, nr. 3 , der bliver stk. 6, nr. 3, affattes således

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. De nedenfor anførte dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert fusionerende selskabs kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær, der har anmodet herom

1)

2)

3) bestyrelsens redegørelse, herunder fusionsregnskabet, jf. § 134 b, stk. 2, samt

»3) bestyrelsens redegørelse, herunder fusionsregnskabet, eventuel mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 134 b, stk. 2 og 3, og«.

4)

Stk. 6.

34. § 134 f affattes således

§ 134 f. Aktionærer i det eller de ophørende selskaber kan kræve erstatning af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for aktierne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3. Sag herom skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber.

»§ 134 f. Aktionærer i det eller de ophørende selskaber kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for aktierne i det eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, og antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at vederlaget for aktierne i det eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først registreres efter udløbet af 2 ugers fristen, jf. § 134 h, stk. 1, nr. 4.«

35. § 134 g, stk. 1 , affattes således

§ 136 a. Bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, opretter og underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab,

2) selskabernes hjemsted,

3) en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen,

4) vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab,

5) fordelingen af vederlaget, herunder aktier i de modtagende selskaber, til aktionærerne i det indskydende selskab, samt kriteriet for denne fordeling,

6) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

7) de rettigheder i et modtagende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i det indskydende selskab,

8) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 7 omhandlede aktier og gældsbreve,

9) notering af de aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

10) tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. stk. 2,

11) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, og

12) udkast til vedtægter, jf. § 4, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber.

Stk. 2. Spaltningsplanen skal for hvert af de bestående selskaber være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 10, indgår. Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne offentliggøres, jf. § 134 d.

Stk. 3. Såfremt en del af aktiverne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller værdien deraf mellem hvert af de deltagende selskaber, proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte selskab efter spaltningsplanen.

Stk. 4. Såfremt en del af forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af de deltagende selskaber solidarisk ansvarlige, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab. I det indbyrdes forhold mellem de deltagende selskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte selskaber efter spaltningsplanen.

§ 136 j. Ejes samtlige aktier i det indskydende selskab af de modtagende selskaber, kan beslutning om spaltning i det indskydende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 136 a, stk. 1, nr. 1-3, 7-8 og 10-12, § 136 b, stk. 1, 1. pkt., § 136 d, § 134 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 - 6, § 136 g, § 136 h og § 136 i tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Fristen i § 136 e, stk. 6, regnes i givet fald fra bestyrelsens beslutning om spaltning. Der skal endvidere udarbejdes et revideret spaltningsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 130.

Stk. 3. En eller flere vurderingsmænd, der udpeges efter § 136 c, stk. 1, skal udarbejde en erklæring efter § 136 c, stk. 4.«

40. I § 149, stk. 1, udgår: », der skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav«

41. I § 154, stk. 4, indsættes efter »selv kan«: »eller skal«.

42. I § 160, stk. 1, 1. pkt., ændres »borgerlig straffelov« til: »straffeloven«.

43. I § 161, stk. 1, ændres »§ 109,« til: »§§ 109-109 a«.

44. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 118 a, stk. 6, 1. pkt.,«: »§§ 124-124 a,«.

45. § 176 ophæves.

§ 136

Den gældende § 136, stk. 1, i aktieselskabsloven fastslår, at generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af aktieselskabets vedtægter, kan træffe beslutning om spaltning af selskabet. Bestemmelsen definerer herefter spaltning som en transaktion, hvor aktiver og forpligtelser overdrages til flere bestående eller nystiftede selskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 136, som blev indsat i aktieselskabsloven ved lov nr. 1060 af 23. december 1992, gennemførte spaltningsdirektivet i dansk ret. Definitionen på spaltning i § 136, stk. 1, der er hentet fra spaltningsdirektivets artikel 2 og 21, ændres ikke væsentligt i forbindelse med formuleringen af udfyldende regler om spaltninger. I forbindelse med regelforenklingen præciseres det dog i bestemmelsens stk. 1, at beslutningen om spaltning skal ske i henhold til aktieselskabslovens § 78 og § 79.

Med forslaget erstattes det nuværende anvendte udtryk: »spaltede selskab« med » indskydende selskab«, da det i praksis har vist sig vanskeligt at forstå udtrykket det spaltede selskab.

Spaltningsdirektivet bygger - ligesom fusionsdirektivet - på den forudsætning, at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab kun kan ske i aktier bortset fra et eventuelt kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige 10 % af den pålydende værdi af aktierne i det modtagende selskab. Spaltningsdirektivets artikel 24 giver imidlertid hjemmel til at fravige direktivets vederlagskrav, hvilket er udnyttet i såvel de gældende regler som i dette forslag til nye bestemmelser.

Vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab kan derfor i danske spaltninger ydes helt i aktier eller anparter i de modtagende selskaber, helt i kontanter eller i en sammenblanding af disse to vederlagsformer, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1060 af 23. december 1992, der oprindeligt gennemførte spaltningsdirektivet i dansk ret.

Ifølge spaltningsdirektivet ophører det indskydende selskab ved spaltningen. I direktivets artikel 25 gives der dog mulighed for at tillade spaltningstransaktioner, uden at det indskydende selskab ophører ved spaltningen. Denne adgang er udnyttet i de danske spaltningsregler i § 136, stk. 1, 2. pkt. I disse delvise spaltninger, hvor udelukkende en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere modtagende selskaber, skal vederlaget tillige ydes til det indskydende selskabs aktionærer, og ikke til det indskydende selskab selv.

Spaltninger kan også gennemføres som en udskillelse af aktiver og forpligtelser til nye modtagende selskaber, der opstår som følge af spaltningen, til bestående selskaber eller til en kombination heraf.

De danske spaltningsregler omfatter således flere forskelligartede typer af spaltninger

Fuldstændig spaltning, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningen, eller en delvis spaltning, der udelukkende indebærer, at en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere modtagende selskaber,

spaltning, hvor vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ydes i aktier eller anparter i de modtagende selskaber, helt i kontanter eller i en sammenblanding af disse to slags vederlag, og

spaltning, hvor det eller de modtagende selskaber skal være nye selskaber, der opstår ved gennemførelsen af spaltningen, bestående selskaber, eller en kombination heraf.

Den eksisterende bestemmelse i § 136, stk. 2, fastslår, at § 6 a til § 6 c, § 33, stk. 1, og § 134 til § 134 i, gælder med de fornødne tilpasninger for spaltninger.

Den hidtidige henvisning i aktieselskabslovens § 136, stk. 2, til fusions- og stiftelsesbestemmelserne med de nødvendige tilpasninger, har i praksis givet anledning til fortolkningstvivl og uklarhed over retstilstanden på området. Det har vist sig vanskeligt at overskue, hvilke af fusionsbestemmelserne der gælder direkte, og hvilke der skal modificeres som følge af, at der er tale om en spaltning og ikke en fusion eller stiftelse. Det foreslås derfor ud fra et synspunkt om forenkling af regelanvendelsen, at der udarbejdes selvstændige udfyldende spaltningsbestemmelser i aktieselskabsloven, så det bliver lettere at forstå og anvende spaltningsbestemmelserne.

Spaltningsdirektivet tager udgangspunkt i fusionsdirektivet. De foreslåede spaltningsregler tager som følge heraf også udgangspunkt i aktieselskabslovens fusionsregler.

Det fremgår af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 136, stk. 2, hvilke bestemmelser i aktieselskabsloven som med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse på spaltningstransaktioner. § 136, stk. 2, ophæves som følge af forslaget om udarbejdelse af udfyldende bestemmelser vedrørende spaltninger. Bestemmelsens stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 136, stk. 3, hæfter de modtagende selskaber og det eventuelt fortsat bestående indskydende selskab solidarisk og subsidiært for de forpligtelser, der i forbindelse med spaltningen enten er forblevet i det indskydende selskab eller er overført til de modtagende selskaber. Det enkelte selskab hæfter dog højst med et beløb svarende til nettoværdien af det modtagne eller resterende efter spaltningen, jf. bemærkningerne til 1992-loven. Bestemmelsen i stk. 3 skyldes et fællesskabsretligt krav fastsat i spaltningsdirektivets artikel 12, stk. 3.

Det foreslås, at aktieselskabslovens § 136, stk. 3, opretholdes uændret som stk. 2.

§ 136 a

I henhold til spaltningsdirektivets artikel 3 skal bestyrelserne i de selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejde en spaltningsplan. Efter den gældende § 134 a, jf. § 136, stk. 2, skal bestyrelserne i de selskaber, der deltager i spaltningen, ligeledes udarbejde en spaltningsplan. I forslaget til aktieselskabslovens § 136 a er det præciseret, at det udelukkende er bestyrelserne i de bestående selskaber, som skal udarbejde spaltningsplanen. Årsagen hertil er, at bestyrelsen i det eller de eventuelle nye modtagende selskaber, som først opstår ved spaltningens eventuelle gennemførelse, ikke kan underskrive planen.

Der er intet til hinder for, at ledelsen i et selskab under stiftelse underskriver en spaltningsplan eller en fusionsplan. Dette skyldes, at en fusions- eller spaltningsplan udelukkende har karakter af et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis de fusionerende selskabers respektive kompetente organer vedtager aftalen, jf. aktieselskabslovens § 134 e, stk. 1 og 2. På tidspunktet for en fusions- eller spaltningsplans underskrivelse erhverver de involverede selskaber derfor ingen rettigheder eller indgår nogen forpligtelser, jf. aktieselskabslovens § 12, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 1, jf. Erhvervsankenævnets afgørelse af 21. januar 2002 vedrørende dennes j.nr. 01-165.985.

Det foreslås i § 136 a, stk. 1 , i overensstemmelse med spaltningsdirektivets artikel 3, at spaltningsplanen skal indeholde de samme oplysninger som en fusionsplan, jf. aktieselskabslovens § 134 a. Spaltningsdirektivets artikel 3 stiller dog krav om, at spaltningsplanen desuden skal indeholde en nøjagtig beskrivelse om fordeling af de dele af aktiverne og forpligtelserne, som skal overføres til det eller de modtagende selskaber. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis kan denne nøjagtige beskrivelse af fordelingen af aktiver og forpligtelser erstattes af spaltningsregnskabet, som til gengæld skal være indsendt samtidig med spaltningsplanen. Hvis spaltningsplanen ikke selv indeholder den nævnte beskrivelse, vil styrelsen som følge heraf ikke kunne offentliggøre modtagelsen af spaltningsplanen, medmindre spaltningsregnskabet er modtaget samtidig hermed.

Spaltningsplanen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan de aktier, der udleveres af de modtagende selskaber, fordeles mellem det indskydende selskabs aktionærer, samt de nærmere kriterier for denne fordeling, jf. spaltningsdirektivets artikel 3(2).

Det er ikke et krav ved spaltninger, at det afgivende selskabs aktionærer skal have en forholdsmæssig andel i aktierne fra de modtagende selskaber. Der er intet til hinder for, at nogle af aktionærerne i det indskydende selskab vederlægges med aktier i det ene modtagende selskab, mens andre af aktionærerne i det indskydende selskab modtager aktier i andre af de modtagende selskaber.

De yderligere oplysninger, som ifølge direktivet skal fremgå af spaltningsplanen, foreslås udtrykkeligt fastlagt i § 136 a. Der er tale om følgende krav

en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forblive i hvert af de deltagende selskaber, jf. forslaget til § 136 a, stk. 1, nr. 3 , og

oplysning om fordelingen af vederlaget, herunder aktier i de modtagende selskaber, til aktionærerne i det indskydende selskab, samt kriteriet for denne fordeling, jf. forslaget til § 136 a, stk. 1, nr. 5 .

Baggrunden for at udkastet til kravet i nr. 3 er ændret i forhold til formuleringen i spaltningsdirektivets artikel 3(2), litra h, er, at det er spaltningsdirektivets udgangspunkt, at det indskydende selskab ophører ved spaltningen. Direktivets artikel 25 giver dog mulighed for at tillade spaltningstransaktioner, uden at det indskydende selskab ophører, hvilket vil sige en delvis spaltning. Denne mulighed er allerede i de gældende bestemmelser udnyttet i dansk ret, jf. aktieselskabslovens § 136, stk. 1, 3. pkt.

Forslaget til nr. 5 er ligeledes ændret i forhold til bestemmelsen i spaltningsdirektivets artikel 3(2), litra i. Dette skyldes, at spaltningsdirektivet som tidligere nævnt bygger på den forudsætning, at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab kun kan ske i aktier bortset fra et eventuelt kontant udligningsbeløb, der ikke kan overstige 10 % af den pålydende værdi af aktierne i de modtagende selskaber, jf. direktivets artikel 2. Direktivets artikel 24 åbner imidlertid op for, at medlemsstaternes lovgivning kan fastslå, at det kontante udligningsbeløb kan overstige 10 %, hvilket allerede er udnyttet i de danske spaltningsregler.

Bestemmelsen i den foreslåede § 136 a, stk. 1, nr. 4 , er ligeledes ændret i forhold til den tilsvarende bestemmelse vedrørende fusioner i § 134 a, nr. 3. Dette skyldes, at der i de danske spaltningsregler er mulighed for delvise spaltninger, hvor udelukkende en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overdrages til et eller flere modtagende selskaber, og hvor det indskydende selskab derfor også består efter spaltningen.

Ligesom ved fusioner, jf. forslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at fristen for spaltningsplanens underskrivelse indarbejdes i bestemmelsen om spaltningsplanens indhold som et nyt stk. 2 . Hidtil har en spaltningsplan skullet være underskrevet senest 6 måneder efter tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. den hidtidige bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., jf. § 136, stk. 2. Ligesom ved fusion foreslås det i stk. 2, 1. pkt. , at ændre dette krav således, at spaltningsplanen blot skal være underskrevet ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for transaktionens regnskabsmæssige virkning indgår. Se i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 27.

Det foreslås endvidere i § 136 a, stk. 2, 2. pkt. , at sanktionen ved fristoverskridelser fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd.

Spaltningsdirektivet indeholder i artikel 3(3), nogle formodningsregler for den situation, hvor en del af aktiverne eller forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen heraf. Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det indskydende selskab efter spaltningens vedtagelse.

For at skabe klarhed over retstilstanden for selskaberne m.v. er formodningsreglerne i spaltningsdirektivets artikel 3(3), foreslået indarbejdet i bestemmelsens stk. 3 og 4 . Forslaget til bestemmelserne er ændret i forhold til direktivbestemmelsen som følge af muligheden for delvise spaltninger i de danske regler, jf. ovenfor i bemærkningerne til den forslåede § 136.

De modtagende selskaber og det eventuelt fortsat bestående indskydende selskab hæfter solidarisk for forpligtelser, som ikke kan fordeles ved hjælp af spaltningsplanen eller ved en fortolkning af denne, jf. stk. 4. Det enkelte selskab hæfter dog ikke med et større beløb end nettoværdien af det modtagende eller resterende efter spaltningen, jf. også spaltningsdirektivets artikel 3(3), litra b, 2. pkt. I det indbyrdes forhold mellem selskaberne fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte selskaber efter spaltningsplanen. Der er således i det indbyrdes forhold mellem selskaberne pro-rata hæftelse.

§ 136 b

Kravet om en skriftlig redegørelse fra bestyrelsen i hvert af de deltagende selskaber fremgår af spaltningsdirektivets artikel 7. Hidtil har bestyrelserne i de deltagende selskaber skullet udarbejde en spaltningsredegørelse i henhold til § 134 b, stk. 1, jf. § 136, stk. 2. Spaltningsredegørelsen skal begrunde og forklare spaltningen. Forslaget til § 136 b, stk. 1 , stiller på tilsvarende vis krav om udarbejdelse af en spaltningsredegørelse.

Det er præciseret i § 136 b, stk. 1, at det udelukkende er bestyrelserne i de bestående selskaber, der skal udarbejde en redegørelse, idet de eventuelle nye selskaber, som opstår ved spaltningens gennemførelse, ikke eksisterer på tidspunktet for udarbejdelsen af redegørelsen.

Spaltningsdirektivets artikel 9(1), litra c stiller krav om, at i de tilfælde, hvor spaltningsplanen er underskrevet senere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, der skal være afsluttet tidligst 3 måneder før planens underskrivelse. Et tilsvarende krav findes i fusionsdirektivets artikel 11(1), litra c.

I forslagets § 136 b, stk. 2 , foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om udarbejdelse af et spaltningsregnskab, således som der også hidtil har været krav om.

Forslaget til bestemmelsen i § 136 b, stk. 2, er identisk med forslaget til den ændrede tilsvarende bestemmelse i § 134 b om udarbejdelse af en fusionsredegørelse og et fusionsregnskab. Der henvises dog til årsregnskabsloven § 130, der regulerer kravene til et spaltningsregnskab, fremfor årsregnskabslovens § 129 om fusionsregnskabet.

Det accepteres i praksis, at der i fusionsregnskabet kan foretages reguleringer af et ophørende selskabs hidtidige aktiver og forpligtelser. På tilsvarende måde antages det, at der også kan foretages reguleringer i forhold til værdiansættelsen i det indskydende selskab i forbindelse med en spaltning. Tilsvarende kan en reserve for opskrivninger i det ophørende selskab opløses i forbindelse med en fusion. Dette skyldes, at de aktiver, som ligger til grund for opskrivningen teknisk set anses for realiseret ved fusionen, og der er dermed ikke længere krav om binding af disse beløb på reserven for opskrivninger. Dette indebærer ved spaltninger, at opskrivningshenlæggelser i det indskydende selskab kan opløses for de aktiver, der overføres ved spaltningen. Endelig er det ved fusion accepteret, at andre bundne reserver i et ophørende selskab opløses ved transaktionen, og en tilsvarende praksis anses for gældende ved spaltning. Bundne reserver i det indskydende selskab kan som følge heraf alene opløses for de aktiver, der overføres ved spaltningen. Ved en delvis spaltning, hvor det indskydende selskab består efter spaltningens gennemførelse, kan de bundne reserver, der hidhører fra aktiver, og som forbliver i det indskydende selskab, derfor ikke opløses.

Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, skal der - ligesom ved fusion - udarbejdes en revideret mellembalance for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, jf. § 136 b, stk. 2, 2. pkt. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af planen, jf. også spaltningsdirektivets artikel 9(1), litra c.

Hvis derimod det indskydende selskab i en spaltning er et nyt selskab, som endnu ikke har aflagt en årsrapport, regnes fristen i stk. 2, 2. pkt., fra tidspunktet, hvor stiftelsen regnskabsmæssigt havde virkning, hvilket ved kontantstiftelser vil være ved stifternes underskrivelse af stiftelsesdokumentet, eller alternativt fra det tidspunkt, hvor selskabet regnskabsmæssigt opstod - for eksempel på baggrund af en tidligere gennemført spaltning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 134 a, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 27).

Hvis eksempelvis et indskydende selskab, som anvender kalenderåret som regnskabsår og senest har aflagt årsrapport for 2002, underskriver en spaltningsplan den 1. oktober 2003, vil der på underskriftstidspunktet være forløbet mere end 6 måneder efter seneste regnskabsårs udløb. Derfor skal der efter forslaget til aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2, 2. pkt., udarbejdes en revideret mellembalance. Mellembalancens opgørelsesdato skal være den 1. juli 2003 eller senere.

På samme måde som ved fusion kan spaltningsregnskabet i visse tilfælde overflødiggøre kravet om udarbejdelse af en revideret mellembalance, som der stilles krav om i den foreslåede § 134 b, stk. 2, 2. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 29.

Kapitaldirektivet stiller som udgangspunkt krav om, at der ved stiftelser og kapitalforhøjelser på baggrund af indskud af andre værdier end kontanter skal udarbejdes en vurderingsberetning. Af denne skal det blandt andet fremgå, om den ansatte værdi af apportindskuddet mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der ydes som vederlag - med tillæg af eventuel overkurs.

Medlemsstaterne kan dog i henhold til direktivets artikel 27(3), som er implementeret i aktieselskabslovens § 33, stk. 2, undlade at anvende kravet om vurdering af kapitalforhøjelser, hvis kapitalforhøjelsen for eksempel sker på grundlag af en fusion.

Spaltninger er derimod ikke undtaget fra kravet om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse vedrørende apportindskuddet, uanset om de modtagende selskaber er bestående selskaber eller selskaber, som opstår som følge af spaltningen. I forbindelse med spaltninger har der således hidtil både, hvis der opstår nye selskaber ved spaltningen, og ved kapitalforhøjelser i eksisterende selskaber som følge af spaltningen, skullet udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, jf. aktieselskabslovens § 6 a og § 33, stk. 1, jf. § 136, stk. 2.

For overskuelighedens skyld foreslås, at kravet om en vurderingsberetning om apportindskud ved spaltninger flyttes til de øvrige udfyldende bestemmelser om spaltninger, jf. den foreslåede § 136 b, stk. 3. Dette kan minimere risikoen for, at bestemmelsen overses i praksis.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at vurderingsberetningen om apportindskud - ligesom ved fusioner - skal vedhæftes bestyrelsens redegørelse, således som spaltningsregnskabet også er det efter de gældende regler. Baggrunden for dette er, at såvel vurderingsberetningen og spaltningsregnskabet supplerer bestyrelsens redegørelse, hvori spaltningsplanen forklares og begrundes.

Spaltningsdirektivet stiller krav om, at bestyrelsens redegørelse bl.a. skal indeholde oplysning om, at der er udarbejdet en sådan vurderingsberetning for de modtagende selskaber vedrørende apportindskuddet, hvis der sker en kapitalforhøjelse i de modtagende selskaber som led i spaltningen, eller hvis de modtagende selskaber opstår som følge af indskuddet, jf. direktivets artikel 7(2).

Kravene til indholdet af vurderingsberetningen om apportindskud fremgår af § 6 a, stk. 1. Ligesom ved fusion fremgår de påkrævede oplysninger i nr. 1 til 3 allerede af de øvrige spaltningsdokumenter. Det foreslås som følge heraf, at vurderingsberetninger om apportindskud ved spaltninger udelukkende skal indeholde erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

En anmeldelse om gennemførelse af en spaltning kan ikke registreringsnægtes, hvis overkursen er forringet i perioden fra det tidspunkt, hvorfra transaktionen har regnskabsmæssig virkning og indtil vurderingsberetningens udarbejdelse, jf. Erhvervsankenævnets kendelse af 13. maj 2002 i sagen 01-176.403 (se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 28).

På tilsvarende måde som ved fusion foreslås det i § 136 b, stk. 4 , at vurderingsberetningen om apportindskud ved spaltninger skal være udarbejdet tidligst 3 måneder før spaltningens eventuelle vedtagelse, således at risikoen minimeres for, at der i tidsrummet mellem vurderingen og generalforsamlingen sker ændringer i de indskydende aktiver og passiver, jf. forslagets § 1, nr. 28.

Det foreslås yderligere i § 136 b, stk. 4, 2. pkt. , ligesom ved fusion, at det af bestemmelsens ordlyd skal fremgå, at hvis 3 måneders fristen overskrides, så kan gennemførelsen af spaltningen ikke vedtages, idet vurderingsberetningen på grund af sin manglende aktualitets- og informationsværdi ikke må lægges til grund for beslutningen om vedtagelse af spaltningen.

Det forslås i øvrigt i § 136 b, stk. 3 , at vurderingsberetningen om apportindskud skal vedhæftes spaltningsredegørelsen, og at vurderingsberetningen ikke må være udarbejdet mere end 3 måneder før beslutningstidspunktet. Dette betyder, at spaltningsredegørelsen i de tilfælde, hvor der skal udarbejdes en vurderingsberetning, således heller ikke må være udarbejdet mere end 3 måneder før beslutningstidspunktet. Efter de gældende regler har der ikke været fastsat noget krav om, hvor gammel redegørelsen må være på beslutningstidspunktet. Spaltningsdirektivet indeholder ligeledes ikke nogen udtrykkelig frist for udarbejdelse af redegørelsen.

Den indirekte frist på 3 måneder for spaltningsredegørelsen i de ovennævnte tilfælde anses ikke for at være et problem i forhold til kravet i forslaget til aktieselskabslovens § 136 e, stk. 5, om at spaltningsredegørelsen skal fremlægges for aktionærerne senest 4 uger før generalforsamlingen. Forslaget om en 3 måneders frist indebærer, at der er ca. 2 måneder fra det tidligste udarbejdelsestidspunkt til seneste fremlæggelsestidspunkt, hvilket må anses for tilstrækkeligt og uproblematisk.

Spaltningsredegørelsen må som følge heraf som udgangspunkt ikke udarbejdes mere end 3 måneder før den besluttende generalforsamling. Det er udelukkende i de tilfælde, hvor der hverken opstår nye modtagende selskaber som følge af spaltningen, eller hvor der ikke sker en kapitalforhøjelse i et eller flere bestående modtagende selskaber, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, jf. den foreslåede § 136 b, stk. 3.

Det foreslås endelig i § 136 b, stk. 5 , at § 6 c skal finde tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en spaltning, erhverver formueværdier fra en af selskabet kendt aktionær i tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret. Der henvises til bemærkningerne til § 134 b, stk. 6 (forslagets § 1, nr. 28).

§ 136 c

§ 136 d

Spaltningsdirektivet foreskriver i artikel 4, at spaltningsplanen skal offentliggøres for hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen i overensstemmelse med medlemsstaternes regler om offentliggørelse af selskabsdokumenter i artikel 3 i 1. selskabsdirektiv (direktiv 68/151/EØF). Spaltningsdirektivets artikel 4 er identisk med fusionsdirektivets artikel 6.

Forslaget til bestemmelsen i aktieselskabslovens § 136 d om offentliggørelse af spaltningsplanen er ligeledes identisk med udkastet til den ændrede bestemmelse i § 134 d om offentliggørelse af fusionsplanen m.v., jf. forslagets § 1, nr. 29 og 30. Forslaget til § 136 d er således i det væsentligste identisk med den gældende bestemmelse i § 134 d, som via henvisningen i den hidtidige bestemmelse i § 136, stk. 2, også har været gældende for spaltninger.

Offentliggørelsen af spaltningsplanen har - ligesom ved fusion - særlig betydning for kreditorernes retsstilling, jf. forslaget til § 136 g, men giver også mulighed for, at aktionærerne i de deltagende selskaber får adgang til at gøre sig bekendt med vilkårene for den spaltning, der er aftalt mellem bestyrelserne for de respektive bestående selskaber.

Ifølge § 136 d skal vurderingsmændenes erklæring i henhold til § 136 c, stk. 4, om kreditorernes retsstilling indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. For kreditorerklæringen, jf. § 136 c, stk. 4, er der ikke fastsat nogen indsendelsesfrist, mens der for spaltningsplanen gælder en frist på 4 uger. Den manglende indsendelsesfrist for kreditorerklæringen skyldes, at det udtrykkeligt fremgår af § 136 e, stk. 5, at denne erklæring - sammen med de øvrige fusionsdokumenter - skal fremlægges på kontorerne i hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Dette skal ske senest 4 uger før den generalforsamling, hvor beslutningen om spaltningen skal træffes. Denne beslutning om spaltningens gennemførelse må efter den foreslåede § 136 e, stk. 4, 1. pkt., tidligst træffes 4 uger efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse af såvel spaltningsplanen som vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling.

For at forbedre kreditorernes stilling fastslås det i bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. , at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af styrelsens modtagelse af en spaltningsplan skal nævne kreditorernes rettigheder efter forslagene til § 136 g (retten til at anmelde deres fordringer mod selskabet) og § 136 e (retten til at få tidspunktet for spaltningens beslutning oplyst af selskaberne), hvis erklæringen efter § 136 c, stk. 4, oplyser, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke kan antages at være tilstrækkelig sikrede efter spaltningen.

§ 136 e

Forslaget til aktieselskabslovens § 136 e, stk. 1 til 3, 5 og 7 , tilsigter ingen materielle ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Beslutningen om spaltning træffes af generalforsamlingen i det indskydende selskab, uanset om spaltningen kun er en delvis spaltning, og selskabet derfor også består efter spaltningen, og uanset om det indskydende selskabs vedtægter ikke skal ændres som følge af beslutningen om spaltningens gennemførelse. Beslutningen træffes af generalforsamlingen med det flertal, der kræves til ændring af selskabets vedtægter samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller spaltning.

Beslutningen træffes således som udgangspunkt i henhold til § 78, jf. forslaget til § 136 e, stk. 1. § 79, stk. 1, nr. 5, indeholder dog en modifikation hertil. Bestemmelsen i § 79, stk. 2, nr. 5, fastslår, at beslutninger om vedtægtsændringer, hvorved aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold, som i det indskydende selskab, kun er gyldig, hvis vedtægtsændringen vedtages med mindst ni tiendedele majoritet af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. også forslagets § 1, nr. 17.

Kravet om, at beslutningen i det indskydende selskab træffes af generalforsamlingen, fremgår af spaltningsdirektivets artikel 5 og 25, uanset om der er tale om en delvis eller fuldstændig spaltning. Undtagelsen fra kravet om generalforsamling i direktivets artikel 6 omhandler udelukkende de modtagende selskaber.

Hvis de modtagende selskaber er bestående selskaber, træffer bestyrelsen beslutningen om gennemførelsen af spaltningen i henhold til forslaget til § 136 e, stk. 2 , medmindre generalforsamlingen skal foretage vedtægtsændringer i selskaberne som led i spaltningen. Dette gælder dog ikke ved optagelsen af det indskydende selskabs navn eller binavn som binavn for et af de modtagende selskaber, jf. spaltningsdirektivets artikel 6. Hvis vedtægterne i et modtagende selskab for eksempel kræver en højere majoritet ved ændring af selskabskapitalen, skal en kapitalforhøjelse i det modtagende selskab i forbindelse med spaltningen besluttes med den højere majoritet, som selskabets vedtægter forudsætter.

Beslutningen om gennemførelsen af en spaltning skal træffes af det modtagende bestående selskabs generalforsamling, hvis aktionærer, der ejer mindst 5 % af aktiekapitalen, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter spaltningsplanens offentliggørelse. Endelig kan de aktionærer, der ifølge vedtægterne kan kræve ekstraordinær generalforsamling afholdt, anmode om, at beslutningen skal træffes af generalforsamlingen, jf. § 136 e, stk. 2, 2. pkt. , og stk. 3 . Hvis det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om spaltningens gennemførelse, træffes beslutningen med den majoritet, der kræves til vedtægtsændringer, jf. § 78, jf. § 136 e, stk. 2, 3. pkt .

Hvis de modtagende selskaber derimod opstår som følge af spaltningen, skal der ikke træffes beslutning om spaltningen i disse selskaber. Årsagen er, at de nye modtagende selskaber opstår som følge af spaltningen og derfor ikke stiftes på almindelig vis. Hvis generalforsamlingen i det indskydende selskab ikke har truffet beslutning om valg af ledelse, revisor og regnskabsår, må der efterfølgende afholdes generalforsamling i hvert af de deltagende nye selskaber. På generalforsamlingen skal der blandt andet træffes beslutning om valg af ledelse for selskabet, revisor m.v., jf. princippet i den foreslåede § 136 h, stk. 5, og spaltningsdirektivets artikel 22(3).

Efter den hidtidige bestemmelse i § 134 h, stk. 4, jf. § 136, stk. 2, finder § 34, der stiller krav om fremlæggelse af tegningslister, ikke anvendelse på en eventuel kapitalforhøjelse i et modtagende selskab på grundlag af aktiver og forpligtelser fra det indskydende selskab. Den gældende bestemmelse i § 134 h, stk. 4, jf. § 136, stk. 2, betyder, at de øvrige bestemmelser i kapitel 5 om kapitalforhøjelser finder anvendelse med de lempelser, som følger af, at nye aktier i forbindelse med en spaltning ikke skal tegnes, men blot tildeles det indskydende selskabs aktionærer.

Hvis der i forbindelse med en spaltning sker en kapitalforhøjelse i et af de modtagende selskaber, og hvis årsrapporten for det seneste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling som vedtagelsen af spaltningen, skal der på generalforsamlingen blandt andet fremlægges en beretning fra bestyrelsen. Denne skal i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter årsrapportens afgivelse, jf. § 29, stk. 2, nr. 2.

Det må imidlertid anses for uheldigt og uhensigtsmæssigt, at bestyrelsen ved en spaltning udelukkende skal redegøre for de efterfølgende forhold, hvis der sker en kapitalforhøjelse i et af de modtagende selskaber, og hvis selskabets årsrapport for sidste regnskabsår ikke skal behandles på den samme generalforsamling.

Spaltningsdirektivets artikel 7(3), fastslår, at bestyrelsen i det indskydende selskab skal underrette generalforsamlingen i det indskydende selskab. Underretningen skal indeholde alle væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtrådt mellem dagen for udarbejdelsen af spaltningsplanen og dagen for den generalforsamling i det indskydende selskab, der skal træffe beslutning om gennemførelsen af spaltningen.

For at aktionærerne i de deltagende selskaber kan træffe beslutning om den påtænkte spaltning på et så oplyst grundlag som muligt, foreslås det, at der i aktieselskabslovens § 136 e, stk. 4 , stilles krav om, at bestyrelserne i de deltagende selskaber på generalforsamlingerne skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tidsrummet mellem planens underskrivelse og generalforsamlingen. Forslagets § 1, nr. 31, indeholder et tilsvarende forslag med hensyn til fusioner. Bestyrelsen i de bestående deltagende selskaber skal underrette de øvrige selskabers bestyrelser, for at disse kan underrette selskabernes generalforsamlinger.

Det må anses for hensigtsmæssigt at stille krav om en sådan redegørelse fra bestyrelsen, som foreslået i § 136 e, stk. 4, uanset at der tillige som tidligere nævnt er stillet forslag om, at spaltningsredegørelsen, jf. § 136 b, stk. 1, i en række tilfælde, som følge af 3 måneders fristen i relation til vurderingsberetningen om apportindskud, højst må være 3 måneder gammel på beslutningstidspunktet, jf. forslaget til § 136 b, stk. 3 og 4 og bemærkningerne hertil. Dette skyldes, at der kan indtræffe væsentlige begivenheder i det relativt korte tidsrum fra spaltningsredegørelsens udarbejdelse og indtil afholdelsen af generalforsamlingen, som skal træffe bestemmelse om spaltningens eventuelle gennemførelse.

Forslaget om indsættelse af en sådan oplysningspligt for bestyrelserne i de bestående deltagende selskaber skal desuden ses i sammenhæng med bestemmelsen i den foreslåede § 136 h, stk. 4, hvorefter de generelle regler i aktieselskabslovens kapitel 5 ikke finder anvendelse ved en kapitalforhøjelse i et eller flere af de modtagende selskaber, som sker i forbindelse med spaltningen ved indskud af det indskydende selskab aktiver og forpligtelser. Dette betyder blandt andet, at den almindelige oplysningspligt for bestyrelserne efter § 29, stk. 2, som er omtalt ovenfor, ophæves.

Baggrunden herfor er en antagelse om, at bestyrelserne i de selskaber, der deltager i spaltningen, under alle omstændigheder bør underrette aktionærerne på generalforsamlingen om alle væsentlige begivenheder, som er indtrådt efter tidspunktet for spaltningsplanens udarbejdelse, og indtil dagen for generalforsamlingerne, hvor der skal træffes beslutning om spaltningens gennemførelse. Dette skyldes, at disse oplysninger kan være af væsentlig betydning for aktionærernes beslutningsgrundlag.

Det følger af den foreslåede § 136 e, stk. 5 , at beslutningen om spaltningens gennemførelse tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse i henhold til den foreslåede § 136 d om modtagelsen af spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring efter den foreslåede § 136 c, stk. 4, jf. spaltningsdirektivets artikel 4 og 1. selskabsdirektivs artikel 3.

Hvis kreditorerklæringen efter den foreslåede § 136 c, stk. 4, er offentliggjort senere end spaltningsplanen, jf. bestemmelsen i § 136 d, stk.1, 2. pkt., medfører det, at den i § 136 e, stk. 5, nævnte 4 ugers frist for spaltningens gennemførelse regnes fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse af styrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af spaltningen.

Vedtagelsen af spaltningen skal være i overensstemmelse med den offentliggjorte spaltningsplan, jf. den foreslåede § 136 e, stk. 5, 2. pkt . Hvis spaltningen ønskes gennemført på et andet grundlag end beskrevet i den offentliggjorte spaltningsplan, må de bestående selskabers bestyrelser udarbejde en ny spaltningsplan, som skal offentliggøres. Reglen i § 136 e, stk. 5, 2. pkt., er begrundet i, at selskabernes aktionærer og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte spaltningsplan.

Ifølge spaltningsdirektivets artikel 9 skal en række dokumenter fremlægges til eftersyn for aktionærerne på hvert af de deltagende selskabers kontor et vist tidsrum før generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om den påtænkte spaltning. Den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 e, stk. 6 , opregner i overensstemmelse med direktivet, hvilke dokumenter der skal fremlægges for aktionærerne senest 4 uger før beslutningen om spaltningens gennemførelse samt sendes til noterede aktionærer, der anmoder herom. Selskabernes kreditorer er ikke tillagt en tilsvarende rettighed.

Det foreslås, at den gældende opregning af fusionsdokumenter i § 134 e, stk. 5, nr. 3, jf. § 136, stk. 2, suppleres, således at det fremgår af bestemmelsen, at en eventuel udarbejdet vurderingsberetning om apportindskud også skal fremlægges for aktionærerne. Det foreslås desuden, at en eventuel udarbejdet revideret mellembalance, jf. den foreslåede § 136 b, stk. 2, 2. pkt., tillige fremlægges for aktionærerne. Det må anses for hensigtsmæssigt og naturligt, at disse to dokumenter skal fremlægges for aktionærerne, således at disse kan gøre sig bekendte hermed og har mulighed for at inddrage vurderingsberetning og mellembalance i deres overvejelser om, hvorvidt spaltningen skal vedtages. Dette er endvidere et krav i henhold til spaltningsdirektivets artikel 9(1), litra c og litra e.

Det foreslås i stk. 7 , at de kreditorer, der anmoder herom, ligesom ved fusioner skal have oplyst tidspunkt for beslutning om spaltningens gennemførelse.

§ 136 f

Spaltningsdirektivet indeholder ingen generelle bestemmelser om, at aktionærerne i det indskydende selskab kan forlange sig indløst eller lignende rettigheder. Efter de gældende regler for spaltning er der imidlertid en vis beskyttelse af aktionærerne i det indskydende selskab, idet disse aktionærer kan kræve erstatning af selskabet, hvis de pågældende tager forbehold herom på generalforsamlingen, hvor spaltningens gennemførelse besluttes, og hvis vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. den hidtidige bestemmelse i § 134 c, stk. 3, jf. § 136, stk. 2. Retssagen skal, ligesom ved fusion i henhold til den gældende bestemmelses 2. pkt., anlægges senest 2 uger efter, at beslutningen om spaltningen er truffet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, og sagen skal anlægges mod det indskydende selskab.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis har siden 1990 været, at en berostillelse af en gennemførelse af fusion eller en spaltning som følge af et erstatningsforbehold er afhængig af, hvorvidt det fremgår af vurderingsmændenes erklæring, at vederlaget for aktierne i det ophørende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Hvis en erklæring er uden et sådan forbehold, registrerer styrelsen således gennemførelsen af en spaltning på trods af en aktionærs erstatningsforbehold. Dette gælder dog ikke, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, inden spaltningens gennemførelse er blevet registreret, bliver vidende om, at aktionæren har anlagt en retssag om vederlaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 34.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis optages i § 136 f , ligesom det er foreslået for den tilsvarende bestemmelse ved fusioner, jf. forslagets § 1, nr. 34.

Det fremgår herefter direkte af § 136 f, stk. 2 , at såfremt en eller flere aktionærer på generalforsamlingen tager forbehold for godtgørelse, kan spaltningens gennemførelse ikke registreres, før søgsmålsfristen på 2 uger er udløbet. Dette er dog betinget af, at vurderingsmændenes erklæring indeholder oplysning om, at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil som følge heraf i disse tilfælde sætte sagen i bero, indtil 2-ugersfristen er udløbet for at konstatere, hvorvidt aktionæren, som har taget forbehold herom, også dokumenterer, at der i praksis er anlagt sag om godtgørelse mod selskabet.

Forslaget til § 136 f anses for hensigtsmæssigt, da én aktionær ikke med et usagligt forbehold om erstatning vil kunne forhale en spaltnings gennemførelse. Hvis vurderingsmændenes udtalelse indeholder oplysning om, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, vil en aktionærs forbehold i henhold til § 136 f ikke medføre, at styrelsen sætter anmeldelsen i bero for at afvente et eventuelt sagsanlæg.

§ 136 f vil ligesom § 134 f (forslagets § 1, nr. 34), der vedrører fusioner, desuden præcisere, at aktionærernes ret til at anlægge retssag mod selskabet med krav om vederlagskompensation ikke er betinget af, at det fremgår af vurderingsmændenes udtalelse, jf. den foreslåede § 136 c, stk. 3, at vurderingsmændene også finder, at vederlaget ikke er rimeligt og sagligt begrundet. § 136 f indeholder en henvisning til § 136 h, stk. 1, nr. 4, der regulerer de tilfælde, hvor en aktionær har anlagt sag mod selskabet vedrørende vederlaget for aktionærerne i et ophørende selskab.

Ligesom ved fusion foreslås det, at det fortsat udelukkende er aktionærerne i det indskydende selskab, der har adgang til at kræve kompensation, hvis de finder, at vederlaget til dem ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Aktionærerne i de modtagende selskaber må således ligesom ved fusion anvende de almindelige erstatningsbestemmelser, hvis de finder, at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab er for stort, jf. aktieselskabslovens § 140, jf. § 63, stk. 1.

Endelig fastslås det i forslaget til § 136 f, at der er tale om et krav om godtgørelse, hvilket betyder, at de almindelige erstatningsbetingelser, herunder kravet om et ansvarsgrundlag, ikke skal være opfyldt.

§ 136 g

Spaltningsdirektivets artikel 12(1) stiller krav om, at der i medlemsstaternes lovgivning fastsættes en passende ordning til sikring af de deltagende selskabers kreditorer, hvis kreditorernes fordringer er stiftet forud for spaltningsplanens offentliggørelse og ikke er forfaldne på tidspunktet for planens offentliggørelse.

§ 136 b. Bestyrelsen i hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes et revideret spaltningsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 130. Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejdes en revideret mellembalance. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af spaltningsplanen.

Stk. 3. Sker der i forbindelse med spaltningen kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller opstår der nye selskaber som led i spaltningen, skal redegørelsen endvidere vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt den ansatte værdi af de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 4. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for spaltningens eventuelle vedtagelse, jf. § 134 e. Overskrides fristen, kan spaltningen ikke gyldigt vedtages.

Stk. 5. § 6 c finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en spaltning, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.

§ 136 h

Forslaget til aktieselskabslovens § 136 h er identisk med den tilsvarende ændrede bestemmelse i § 134 h om fusioner (forslagets § 1, nr. 36).

Spørgsmålet om, fra hvornår en spaltning har retsvirkning, overlades i spaltningsdirektivet til medlemsstaternes egen lovgivning, jf. direktivets artikel 15. Dog fastslår direktivets artikel 17, at retsvirkningerne af spaltningen skal indtræde samtidigt i samtlige de selskaber, der deltager i transaktionen.

Forslaget til § 136 h, stk. 1, nr. 1 , fastslår, at en spaltning træder i kraft, når den er besluttet i alle de selskaber, der deltager i spaltningen, uanset om beslutningen træffes af bestyrelsen eller af generalforsamlingen. Hvis der dannes et nyt selskab ved spaltningen, og der ikke foretages valg af bestyrelse og revisor umiddelbart efter, at generalforsamlingen har truffet beslutning om at gennemføre spaltningen, træder spaltningen dog først i kraft, når der i det nye selskab er afholdt generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor, jf. bestemmelsens nr. 2 . Valget af bestyrelse og revisor i det nye selskab skal ske senest 2 uger efter generalforsamlingen, hvor gennemførelsen af spaltningen blev besluttet, jf. § 134 h, stk. 6.

Af hensyn til kreditorerne og aktionærerne har spaltningen dog ingen retsvirkninger, før krav fra selskabernes kreditorer efter den foreslåede § 136 g er afgjort, jf. § 136 g, stk. 1, nr. 3, og krav fra aktionærerne i det ophørende selskab efter den foreslåede § 136 f ligeledes er afgjort, jf. § 136 h, stk. 1, nr. 3 og 4 . Dette gælder dog ikke, hvis der er stillet betryggende sikkerhed for det rejste krav efter § 136 f, og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelse i medfør af den foreslåede § 136 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad, jf. § 136 h, stk. 1, nr. 4, 1. pkt . Vur Vurderingsmændene træffer afgørelsen om, hvorvidt en stillet sikkerhed er betryggende, jf. § 136 h, stk. 1, nr. 4, 2. pkt .

I konsekvens heraf er det muligt at gennemføre en spaltning, uanset at der er rejst krav i henhold til den foreslåede § 136 f angående vederlaget. Udgangspunktet er således, at spaltningen først træder i kraft, når retssagen efter § 136 f er afgjort. Spaltningen kan dog gennemføres trods den verserende retssag, hvis de to betingelser, som er nævnt i den foreslåede § 136 h, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Det fremgår af forslaget til bestemmelsens stk. 2 , at tidspunktet for spaltningens ikrafttræden indebærer, at fra dette tidspunkt anses de udspaltede aktiver og forpligtelser fra det indskydende selskab for overgået til det eller de modtagende selskaber. Aktionærerne i det indskydende selskab, der vederlægges med aktier, bliver samtidig aktionærer i et eller flere af de modtagende selskaber.

Spaltningsdirektivets artikel 17(2), bestemmer, at aktier i det indskydende selskab ikke ombyttes med aktier i det eller de modtagende selskaber, hvis aktierne i det indskydende selskab indehaves enten af de modtagende selskaber selv eller af det indskydende selskab selv.

Der antages at eksistere et generelt forbud ved spaltninger mod at yde vederlag for aktierne i det indskydende selskab ejet af selskaber, som deltager i spaltningen, således som det også er styrelsens opfattelse ved fusion, jf. forslagets § 1, nr. 36. Årsagen er, at en sådan vederlæggelse i praksis vil betyde, at de modtagende selskaber som aktionærer i det indskydende selskab vil modtage vederlag for aktiver, som de i forvejen ejer. Årsagen til, at spaltningsdirektivet udelukkende bestemmer, at disse aktier ejet af selskaber, der deltager i spaltningen, ikke ombyttes med aktier i de modtagende selskaber, er, at direktivet forudsætter, at vederlæggelsen sker i aktier og ikke ved et kontant vederlag. Det foreslås som følge af ovenstående, at bestemmelsen i § 136 h, stk. 3 , formuleres som et generelt forbud mod at yde vederlag for aktier i det indskydende selskab, der ejes af de selskaber, der deltager i spaltningen. Forslaget til § 136 h, stk. 3, er identisk med forslaget til den ændrede tilsvarende fusionsbestemmelse i § 134 h, stk. 3. Indirekte vil der dog blive ydet vederlag for disse aktier i det indskydende selskab. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 36.

Det foreslås i § 136 h, stk. 4, 1. pkt. , at aktieselskabslovens regler i kapitel 2 ikke finder anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i spaltningen, medmindre det fremgår af spaltningsbestemmelserne i §§ 136-136 j. Det skyldes, at et nyt modtagende selskab, der opstår som led i en spaltning, ikke stiftes ikke på sædvanlig vis. En række af de almindelige stiftelsesregler i aktieselskabslovens kapitel 2 er som følge heraf ikke anvendelige for disse selskaber.

Den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 h, stk. 4, 2. pkt. , undtager en eventuel kapitalforhøjelse i forbindelse med en spaltning, som sker ved indskud af aktiver og forpligtelser fra det indskydende selskab, fra de generelle regler i aktieselskabslovens kapitel 5 om kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber. Begrundelsen herfor er, at det må antages, at spaltningsdokumenterne, herunder oplysningerne i spaltningsplanen om blandt andet vederlaget m.v. og kravet om udarbejdelse af en vurderingsmands udtalelse om fusionsvederlaget og om fusionens indvirkning på kreditorernes retsstilling, opfylder det hensyn, som aktieselskabslovens kapitel 5 ellers skulle have varetaget.

Dette skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede § 136 e, stk. 4. Bestemmelsen indebærer, at der under alle omstændigheder skal udarbejdes spaltningsredegørelser fra bestyrelserne vedrørende begivenheder af væsentlig betydning for selskaberne, der er indtruffet i tidsrummet mellem spaltningsplanens underskrivelse og afholdelse af generalforsamlingerne, der skal behandle og eventuelt vedtage spaltningen.

Forslaget til bestemmelsens § 136 h, stk. 5 , fastslår i overensstemmelse med de almindelige regler, at dannes der ved spaltningen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget gennemførelsen af spaltningen, skal der senest 2 uger efter vedtagelsen af spaltningen afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og revisor.

§ 136 i

Spaltningens gennemførelse skal anmeldes, jf. spaltningsdirektivets artikel 16. Anmeldelse skal efter den foreslåede § 136 i, stk. 1, 1. pkt. , ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for hvert af de deltagende selskaber. Anmeldelsen skal være modtaget senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Spaltningen kan dog i henhold til den foreslåede bestemmelses stk. 1, 4. pkt., først registreres, når spaltningens retsvirkninger er indtrådt, jf. § 136 h, stk. 1. Ethvert af de modtagende selskaber kan anmelde spaltningen på det indskydende selskabs vegne, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Spaltningsdokumenterne i de foreslåede §§ 136 b og 136 c skal indsendes sammen med anmeldelsen om gennemførelsen af spaltningen, medmindre dokumenterne er indsendt i forbindelse med anmodningen om styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. bestemmelsens stk. 1, 3. pkt. , og § 136 e, stk. 6, nr. 3 og 4.

Anmeldelse om gennemførelse af spaltninger skal ligesom ved fusioner være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen, jf. § 136 i, stk. 2 .

Modtages anmeldelse senere end 1 år efter, at styrelsen har offentliggjort modtagelsen af spaltningsplanen, har spaltningsplanen mistet sin informationsværdi for aktionærer m.v. Spaltningsplanen kan som følge heraf ikke danne grundlag for en beslutning om gennemførelse af spaltningen. For at skabe klarhed over retstilstanden på dette område og for at sikre, at spaltningsplanen på beslutningstidspunktet fortsat har informationsværdi, foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis optages i aktieselskabslovens § 134 i, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 37), og § 136 i, stk. 2.

Spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling, jf. den foreslåede § 136 c, stk. 4, kan være offentliggjort hver for sig, jf. den foreslåede § 136 d, stk. 1, 2. pkt. Også i disse tilfælde regnes 1 års fristen fra offentliggørelsestidspunktet for modtagelsen af spaltningsplanen. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 37. Det fremgår desuden udtrykkeligt af forslaget til § 136 a, stk. 2, at en spaltningsplan skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. den foreslåede § 136 a, stk. 1, nr. 10, indgår, og at den underskrevne spaltningsplan skal være modtaget i styrelsen senest 4 uger efter underskriftsdatoen, jf. den foreslåede § 136 d, stk. 1. Der er derimod ikke fastsat nogen frist for, hvornår kreditorerklæringen skal være udarbejdet i forhold til spaltningstidspunktet, og hvornår den skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det foreslås desuden, at anmeldelsen om den vedtagne spaltning tillige skal være modtaget senest ved udløbet af indsendelsesfristen for det regnskabsår, der indbefatter tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. den hidtidige bestemmelse i § 134 a, nr. 8, jf. § 136, stk. 2. En anmeldelse om gennemførelsen af spaltningen skal som følge heraf som udgangspunkt senest være modtaget 17 måneder efter tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. den foreslåede § 134 i, stk. 2, og årsregnskabslovens indsendelsesfrister. Dette skyldes, at det foreslås, at det regnskabsmæssigt bliver muligt at gå et helt regnskabsår tilbage i tid, samt at årsrapporter for sædvanlige ikke-børsnoterede aktieselskaber skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter udløbet af regnskabsåret.

Begrundelsen herfor er, at hvis der eksempelvis er aflagt en årsrapport for det indskydende selskab for en periode, som omfatter tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, må den offentliggjorte spaltningsplan anses for bortfaldet, idet tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning fastslår, hvornår det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til de modtagende selskaber. En aflagt årsrapport, der omfatter tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, vil således stride mod retsvirkninger som følge af en spaltning. En aflagt årsrapport for det indskydende selskab vil for eksempel betyde, at det pågældende selskab har aflagt regnskab for en periode, hvor selskabet ikke længere eksisterer, eller hvor en del af selskabets aktiver og forpligtelser er overført til et andet selskab.

Spaltningsplanen bortfalder, hvis blot et af de selskaber, der deltager i spaltningen, aflægger en årsrapport for den periode, som omfatter tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning. Dette gælder, uanset om selskaberne, der deltager i spaltningen, har forskellige regnskabsår, idet dette under alle omstændigheder vil stride mod retsvirkningerne af spaltningen. Fristen for anmeldelsen af den vedtagne spaltning berøres ikke af, at spaltningen regnskabsmæssigt ikke sker på skæringstidspunktet for de deltagende selskabers regnskabsår.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at det forhold, at et selskab påtænker en fusion eller spaltning, og i den anledning har fået offentliggjort en plan for den påtænkte transaktion, ikke kan begrunde en forlængelse af indsendelsesfristen for selskabets årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 139 til § 141.

Ordlyden af den foreslåede § 136 i, stk. 2 , indeholder endvidere en sanktionsbestemmelse om, at hvis anmeldelsen ikke er modtaget senest på dette tidspunkt, mister beslutningen om gennemførelse af spaltningen sin gyldighed. Beslutningen kan som følge heraf ikke registreres, og den udarbejdede spaltningsplan i henhold til den foreslåede § 136 a anses for bortfaldet. Forslaget til § 136 i, stk. 2, er i øvrigt identisk forslaget til § 134 i, stk. 2, om anmeldelse af fusionsgennemførelser (forslagets § 1, nr. 37).

Den foreslåede bestemmelse i § 136 i, stk. 3, 1. pkt. , fastslår, at en medkontrahent, som er vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan hæve en aftale med et nyt selskab, der er opstået som led i en spaltning, men som endnu ikke er registreret, hvis anmeldelse om spaltningens gennemførelse ikke er modtaget ved udløbet af anmeldelsesfristen i stk. 2, eller hvis anmeldelsen registreringsnægtes. Medkontrahenten kan dog ikke hæve aftalen, hvis andet var aftalt. En medkontrahent, der er uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret, jf. den foreslåede § 136 i, stk. 3, 2. pkt .

Offentligheden, herunder mulige fremtidige kreditorer og aftaleerhververe til et nyt selskab, har behov for klarhed om, hvorvidt et nyt selskab er blevet registreret. Dette gælder også ved spaltninger. Det foreslås derfor i § 136 i, stk. 3, 2. pkt. , at § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger. Efter § 12, stk. 4, skal et selskab, der ikke er registreret, tilføje ordene »under stiftelse« til sit navn. Et nyt modtagende selskab, der opstår som led i en spaltning, skal indtil dets registrering betegne sig som under stiftelse.

136 j

Den hidtidige bestemmelse i aktieselskabslovens § 136, stk. 2, henviser ikke til bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 j om lodrette fusioner. Lempelserne i denne bestemmelse til de sædvanlige krav til fusioner har derfor ikke fundet anvendelse ved spaltninger.

Spaltningsdirektivets artikel 20 giver imidlertid mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte en bestemmelse tilsvarende bestemmelsen i § 134 j om lodrette fusioner. Af artikel 20 fremgår, at ejer de modtagende selskaber i en spaltning tilsammen alle aktierne i det indskydende selskab, kan medlemsstaterne undlade at kræve, at beslutningen om spaltningens gennemførelse skal træffes af det indskydende selskabs generalforsamling.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 j , hvoraf det fremgår, at ejer de modtagende selskaber i en spaltning tilsammen alle aktierne i det indskydende selskab, så træffes beslutningen om spaltningens gennemførelse af det indskydende selskabs bestyrelse.

Det foreslås endvidere, at disse »lodrette« spaltninger undtages fra en række af de sædvanlige dokumentkrav. Dette skyldes, at der pr. definition ikke kan ydes vederlag for aktierne i det indskydende selskab, jf. forslaget til bestemmelsen i § 136 h, stk. 3. Alle oplysningerne om spaltningsvederlaget i spaltningsdokumenterne, som vedrører vederlæggelsen til aktionærerne i det indskydende selskab som følge af spaltningen, er derfor ikke relevante i lodrette spaltninger. Det er ligeledes i disse spaltninger overflødigt at stille krav om udarbejdelse af en vurderingsmandserklæring om vederlaget for aktierne i et indskydende selskab, og der stilles derfor ikke krav om en vederlagserklæring i sådanne tilfælde.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 149, stk. 1, skal filialbestyrere have bopæl i Danmark. Økonomi- og erhvervsministeren (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) kan dog dispensere fra kravet. Borgere i EU-landene og borgere omfattet af EØS-aftalen (borgere i Island, Norge og Lichtenstein) er, i henhold til vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse fra bopælskravene i aktieselskabsloven, generelt undtaget fra bopælskravet.

I lighed med lovforslagets øvrige forslag om ophævelse af bopælskravet for stifter, ledelsen og likvidator, foreslås det med § 149, stk. 1 , at ophæve bopælskravet for filialbestyrere.

I medfør af § 149, stk. 2, finder lovens bestemmelser om direktører med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på filialbestyrer. Det betyder, at filialbestyrere på mange måder kan sammenlignes med direktører. På den baggrund findes det rimeligt og hensigtsmæssigt, at bopælskravet, på samme måde som det foreslås for direktører, ophæves for filialbestyrere. Baggrunden er endvidere, at det i takt med den stigende internationale konkurrence og internationaliseringen i almindelighed, er blevet mere og mere almindeligt at se danske filialer af udenlandske selskaber med hovedsæde uden for EU og EØS-aftalens område.

Filialbestyrerne vil fortsat ved navn og bopæl skulle anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som offentliggør informationerne i styrelsens edb-informationssystem.

Kan myndighederne ikke komme i kontakt med filialen på filialens adresse eller ved henvendelse til hovedselskabet, betragtes filialen som værende uden filialbestyrer, og filialen kan på den baggrund slettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister, jf. § 152.

En ophævelse af bopælskravet for filialbestyrere af filialer af udenlandske aktieselskaber, betyder ligeledes en ophævelse af bopælskravet for filialbestyrere af filialer af udenlandske anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 68, stk. 1, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform.

Til nr. 41

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 154, stk. 4 , giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om, at anmeldere og andre kan anvende styrelsens edb-system til registrering af selskabsoplysninger.

Det foreslås, at § 154, stk. 4, ændres, så der gives hjemmel til at foreskrive, at anmeldelse af selskabsoplysninger skal ske elektronisk. Dette betyder, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede regler om, at visse eller alle anmeldelser skal foretages elektronisk.

Virksomhederne gør i stigende grad brug af digital forvaltning, og i takt med denne udvikling kan stadig flere typer af anmeldelser overgå til at skulle foretages elektronisk. Anmeldelser af selskabsoplysninger sker i vid udstrækning elektronisk, og denne indberetningsform forventes fremover at blive normen.

Regeringen ønsker at skabe en mere virksomhedsnær offentlig sektor og har som mål i regeringsprogrammet at reducere de administrative byrder med op til 25 % frem til år 2010. Hjemlen til digital registrering kan bidrage hertil. En rapport udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Dansk Industri –»Vil vi satse digitalt?« (september 2003) – viser, at der er internetadgang i over 95 % af alle virksomheder. Det fremgår endvidere af rapporten, at hvis effektiviseringspotentialet ved digital forvaltning skal realiseres, skal incitamenterne til at anvende digital registrering øges. Dette kan ske enten ved brug af gebyrer eller ved at gøre digital indberetning til den eneste mulighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udnytte hjemlen, når tiden er moden hertil og efter en drøftelse med og orientering af relevante berørte organisationer.

Det er i dag gratis at anmelde selskaber og ændringer heri til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De digitale muligheder kan sikre, at anmeldelse af selskaber og ændringer også fremover kan ske så omkostningsfrit, som muligt.

Med udnyttelsen af hjemlen vil selskaberne på sigt opnå administrative fordele ved at foretage elektronisk anmeldelse frem for papiranmeldelse, idet der bl.a. er flere arbejdsgange forbundet med udfyldelse af papiranmeldelser end ved anmeldelse foretaget elektronisk. Ved elektronisk anmeldelse vil selskaberne desuden opnå straksregistrering, fordi der ingen sagsbehandlingstid er ved elektronisk anmeldelse.

Med forslaget forberedes yderligere digitalisering af sagsbehandlingsgange, som på nuværende tidspunkt er manuelt byrdefulde. Dette understøtter intentionen om en mere effektiv offentlig sektor, og derfor anses det for nødvendigt at imødegå de eksisterende og kommende muligheder for at digitalisere sagsbehandlingsgange.

Anmeldere, som foretager elektronisk anmeldelse, vil være underlagt de samme krav, som gælder for papirbaserede anmeldelser. Dog kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved elektronisk anmeldelse i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. aktieselskabslovens § 157 a. Anmeldere indestår desuden over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for, at anmeldelsen eller registreringen via Webreg er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumenter indsendt elektronisk sammen med anmeldelsen er gyldige, jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 (anmeldelsesbekendtgørelsen).

Til nr. 42

Henvisningen i den gældende bestemmelse i § 160 ændres, da straffeloven ikke længere betegnes »borgerlig straffelov« men blot »straffeloven«.

Til nr. 43

Det foreslås, at den gældende strafbestemmelse i aktieselskabslovens § 161 også skal omfatte den foreslåede § 109 a om ekstraordinært udbytte.

Efter den gældende § 161 er det strafbart at overtræde reglerne i forbindelse med uddeling af almindeligt udbytte efter § 109. Med ændringen i § 109 tilsigtes ikke en ændring af det gældende ansvar i forbindelse med uddeling af udbytte, hvorfor overtrædelse af bestemmelsen fortsat skal strafsanktioneres. I denne sammenhæng findes det passende, at også overtrædelse af de foreslåede regler om ekstraordinært udbytte i § 109 a medtages i strafbestemmelsen. Med ekstraordinært udbytte indføres blot en anden måde at uddele udbytte på, og de samme hensyn gør sig derfor gældende i relation til ledelsens strafansvar.

Til nr. 44

Det foreslås, at det gøres helt klart, at udlodning af likvidationsprovenu i strid med reglerne i § 124 er strafbart. Efter de gældende regler er overtrædelse af reglerne om udlodning i likvidation strafsanktioneret. En udlodning af selskabets midler, der ikke opfylder reglerne i kapitel 14 (vedrørende aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og konkurs), vil således være en uddeling, som ikke er hjemlet efter § 109. Da § 109 er strafsanktioneret i den gældende § 161, kan sådanne udlodninger straffes. For at gøre strafhjemlen så klar som muligt, foreslås det derfor at indsætte en direkte henvisning til § 124 i § 161 .

Det foreslås yderligere, at bestemmelsen om uddeling af udbytte under likvidation jf. den foreslåede § 124 a, sanktioneres med straf efter § 161. Ligesom overtrædelse af reglerne om ordinært udbytte kan straffes, bør overtrædelse af reglerne om udbytte under likvidation strafsanktioneres efter § 161.

Til nr. 45

Efter den gældende bestemmelse i § 176 anvendes de gældende bopælskrav ikke, hvis andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomi- og erhvervsministeren.

Det foreslås at ophæve § 176. Forslaget er en konsekvensændring af forslagets ophævelse af §§ 3, stk. 2, (forslagets nr. 1) og 52, stk. 2 (forslagets nr. 13), ændring af §§ 52, stk. 3 (forslagets nr. 14) og 149, stk. 1 (forslagets nr. 40). Forslagene vedrørende §§ 59, stk. 4 og 121, stk. 1, 2. pkt., har desuden indirekte haft indflydelse på dette forslag.

Til § 2

Til nr. 1

Vedrørende ændringen i § 7, stk. 3 , henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Vedrørende ændringen i § 34, stk. 1 , henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 3

Det fremgår af den hidtidige bestemmelse i anpartsselskabslovens § 39, stk. 2, at der ikke skal udarbejdes vurderingsberetning om apportindskud ved en udvidelse af anpartskapitalen, hvis kapitalforhøjelsen sker i forbindelse med en fusion, og hvor indskuddet er det ophørende selskab.

Forslaget om ophævelse af anpartsselskabslovens § 39, stk. 2 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 28 og § 2, nr. 12 (vedrørende vurderingsberetning).

Lovforslagets § 1, nr. 28, indeholder blandt andet forslag om, at der indsættes et stk. 3 i aktieselskabslovens § 134 b. Af dette fremgår, at der skal udarbejdes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs, såfremt der i forbindelse med fusionen sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller hvis der opstår et nyt selskab ved fusionen.

Den foreslåede ændring i § 65, stk. 2 (forslagets § 2, nr. 12) fastslår, at der ikke skal udarbejdes vurderingsberetning om apportindskuddet, hvis det fortsættende selskab er et anpartsselskab. Der henvises i den forbindelse til bemærkninger til forslagets § 2, nr. 12. Ændringen i § 39, stk. 2, medfører dermed ingen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 4

Vedrørende ændringen i § 43, stk. 3 , henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i anpartsselskabsloven kan udbytte uddeles på selskabets ordinære generalforsamling eller i det forum, som i henhold til vedtægterne skal træffe beslutning om selskabets forhold, jf. anpartsselskabslovens § 28, stk. 1. Beslutningen kan i begge tilfælde alene træffes på baggrund af den seneste godkendte årsrapport. Med tilføjelsen til § 44 gives hjemmel til, at der også kan ske uddeling af selskabets midler ved ledelsens beslutning om ekstraordinært udbytte efter bemyndigelse fra anpartshaverne. Bestemmelsen omskrives for at gøre indholdet af bestemmelsen mere overskueligt. Opregningen af måder, hvorpå selskabets midler kan uddeles til anpartshaverne, er udtømmende.

Til nr. 6

Med bestemmelsen i § 44 a gøres det muligt for anpartshaverne at bemyndige ledelsen til at uddele udbytte flere gange om året. Den nye bestemmelse angiver retningslinjer for, hvordan ekstraordinært udbytte vedtages og hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at uddeling kan ske.

Bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte skal gives til selskabets øverste ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen, hvis anpartsselskabet har valgt en sådan og til direktionen, hvis selskabet ikke har en bestyrelse.

Tilsvarende foreslås for aktieselskaber. Der henvises til forslagets § 1, nr. 19 med bemærkninger.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 21 (vedrørende ekstraordinært udbytte i aktieselskaber).

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10 (vedrørende kapitalnedsættelse til overkurs).

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 51, stk. 1, kan et anpartsselskab som udgangspunkt ikke erhverve eller besidde egne anparter. § 48, stk. 7, fastslår desuden i overensstemmelse hermed, at et aktieselskab ikke kan erhverve eller besidde anparter i dets moderselskab, hvis dette er et anpartsselskab. De gældende regler indeholder imidlertid ikke nogen begrænsninger i forhold til et udenlandsk datterselskabs erhvervelse af anparter i dansk anpartsselskab, der er dets moderselskab.

Da et udenlandsk datterselskabs erhvervelse af anparter i det danske moderselskab betyder, at det ansvarlige kapitalgrundlag reelt udhules, foreslås det, at der indsættes et stk. 4 i § 51 , som fastslår, at bestemmelserne i stk. 1 til 3 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabers erhvervelse af anparter i moderselskaber.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 25 (vedrørende uddeling af selskabets midler under likvidation).

Til nr. 11

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 26 (vedrørende udbytte under likvidation).

Til nr. 12

Den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 65 fastslår, at et anpartsselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet anpartsselskab eller aktieselskab. Det samme gælder, når to eller flere anparts- eller aktieselskaber sammensmeltes ved en egentlig fusion til et nyt anparts- eller aktieselskab. I henhold til § 65, 3. pkt., finder bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 anvendelse. Beslutning om fusion træffes i et anpartsselskab med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring, jf. § 33. Det er dermed aktieselskabslovens regler, som finder anvendelse ved fusion mellem anpartsselskaber.

Indholdet af § 65 er som udgangspunkt uændret, idet det vurderes, at der ikke er behov for selvstændige udfyldende lovbestemmelser i anpartsselskabsloven vedrørende fusioner mellem anpartsselskaber. Det vil derfor fortsat være aktieselskabslovens regler, som finder anvendelse ved fusioner mellem anpartsselskaber.

Sker der i forbindelse med en fusion en kapitalforhøjelse i det fortsættende anpartsselskab, hvor indskuddet er det eller de ophørende selskaber, skal der ikke skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, jf. den gældende bestemmelse i § 39, stk. 2.

Med hensyn til uegentlige fusioner, hvor de ophørende selskaber opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til det fortsættende anpartsselskab, foreslås det, at den hidtidige retstilstand opretholdes. Efter den gældende retstilstand er der ikke i forbindelse med en fusion krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning om apportindskud, hvis der sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende anpartsselskab ved indskud af det ophørende selskab.

Dette medfører et behov for at indsætte et nyt stk. 2 i bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 65, hvoraf det fremgår, at aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3-5 (forslagets § 1, nr. 28), ikke finder anvendelse, når det fortsættende selskab i en fusion er et anpartsselskab.

Hvis de fusionerende selskaber derimod sammensmeltes til en nyt selskab, og der således er tale om en egentlig fusion, så skal der efter den gældende retstilstand udarbejdes en vurderingsberetning, uanset om det fortsættende selskab er et aktie- eller anpartsselskab, jf. aktieselskabslovens § 6 a, og anpartsselskabslovens § 7.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget vedrørende de nye bestemmelser i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3 til 5 (forslagets § 1, nr. 28), åbner fusionsdirektivet op for, at medlemsstaterne kan bestemme, at der heller ikke ved de egentlige fusioner, hvor der opstår et nyt selskab som følge af fusionen, skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskuddet, jf. fusionsdirektivets artikel 23(4). Det foreslås som nævnt i forslaget til § 134 b, stk. 5, jf. stk. 3, at undtagelsesmuligheden i artikel 23(4) udnyttes, og at der således ved fusioner mellem aktieselskaber ikke skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, uanset om der er tale om en egentlig eller uegentlig fusion.

På tilsvarende vis foreslås det, at der fremover ikke skal udarbejdes en vurderingsberetning om indskuddet af de ophørende selskaber, hvis der er tale om en egentlig fusion, hvor det nye selskab, der opstår som led i fusionen, er et anpartsselskab. Dette gælder uanset om de ophørende selskaber er aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Hvis der er tale om en egentlig fusion, hvor det nye fortsættende selskab er et aktieselskab, kan der som tidligere anført kun undtages fra kravet i § 134 b, stk. 3, om en vurderingsberetning om apportindskuddet, hvis der er tale om en fusion udelukkende mellem aktieselskaber.

Denne ændring i retstilstanden ved egentlige fusioner er identisk med den hidtidige retstilstand i de uegentlige fusioner, hvor der på tilsvarende vis også er forskel på undtagelsesmulighederne, alt efter om det fortsættende selskab er et aktieselskab eller et anpartsselskab.

Til nr. 13

Lov nr. 303 af 30. april 2003 om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, som trådte i kraft den 1. oktober 2003, indeholdt blandt andet hjemmel til, at anpartsselskaber også kan spalte, jf. § 67 a.

Anpartsselskabslovens § 67 a indeholder en henvisning til aktieselskabslovens regler om stiftelser og fusion med de nødvendige tilpasninger for spaltninger. Bestemmelsen i anpartsselskabsloven om spaltning af anpartsselskaber er således identisk med den hidtidige bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 om spaltning af aktieselskaber.

Det foreslås i forbindelse med regelforenklingen af selskabslovene, at bestemmelsen i § 67 a om spaltning, ændres således, at dens indhold er en henvisning til bestemmelserne i aktieselskabsloven, der regulerer spaltning. Bestemmelsen kommer derved til at minde om den tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 65 om fusion, der henviser til aktieselskabslovens fusionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 14

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 41 (vedrørende digital anmeldelse).

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 43.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 44.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 15.

Forslagets § 1, nr. 15 medfører, at der i aktieselskabslovens § 56 efter det gældende stk. 2 indsættes et nyt stk. 3. De gældende stk. 3 til 7 bliver herefter stk. 4 til 8.

Henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S til aktieselskabslovens § 56, stk. 6, vil derfor, hvis dette lovforslag vedtages, blive forkert. Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 2 , ændres til aktieselskabslovens § 56, stk. 7.

Til § 4

I henhold til kildeskattelovens § 65, skal der som hovedregel indeholdes udbytteskat i forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af aktier eller andele fra selskaber og foreninger, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4. Den indeholdte udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse på generalforsamlingen har fundet sted. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Da der med lovforslaget gives adgang til, at generalforsamlingen for aktieselskaber og anpartshaverne for anpartsselskaber kan bemyndige selskabets bestyrelse hhv. ledelse eller likvidator til at træffe beslutning om at uddele ekstraordinært udbytte, præciseres det, at der i sådanne situationer også skal indeholdes udbytteskat, og at den forfalder, så snart selskabets bestyrelse eller likvidator har truffet beslutningen.

For så vidt angår udbytte og ekstraordinært udbytte der i medfør af lovforslaget uddeles i op til 2 år efter beslutningen om, at selskabet skal træde i likvidation skal der indeholdes udbytteskat, uanset at beslutningen træffes i samme kalenderår som selskabet endeligt opløses. Sådanne uddelinger er således under alle omstændigheder omfattet indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 65.

Af hensyn til kontrollen af udbytte og ekstraordinært udbytte periodiseres udbytte, der uddeles efter bemyndigelse, hos det uddelende selskab således, at det henregnes til det indkomstår, hvori det uddeles.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Efter stk. 2 forbliver eksisterende overkursfonde bundne, indtil selskaberne har afholdt deres første ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden. På denne generalforsamling vil selskabernes aktionærer have mulighed for at optage en bestemmelse i selskabernes vedtægter om, at overkurs, der modtages ved aktietegning udover aktiernes pålydende værdi med fradrag af diverse omkostninger, skal henlægges til en særlig overkursfond. Hvis aktionærerne ikke tager stilling på selskabets førstkommende generalforsamling, vil en eksisterende overkursfond herefter være en fri reserve.

Til § 6

Det er hensigten snarest at søge de færøske og de grønlandske myndigheders tilslutning til, at ændringerne i aktie- og anpartsselskabslovene sættes i kraft for disse landsdele, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.

§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

» § 136. Generalforsamlingen kan under iagttagelse af forskrifterne i § 78 og § 79 træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det indskydende selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, stk. 1, og 134 - 134 i gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.

Stk. 2. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.

§ 136 a. Bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, opretter og underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab,

2) selskabernes hjemsted,

3) en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen,

4) vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab,

5) fordelingen af vederlaget, herunder aktier i de modtagende selskaber, til aktionærerne i det indskydende selskab, samt kriteriet for denne fordeling,

6) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

7) de rettigheder i et modtagende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i det indskydende selskab,

8) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 7 omhandlede aktier og gældsbreve,

9) notering af de aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

10) tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. stk. 2,

11) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, og

12) udkast til vedtægter, jf. § 4, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber.

Stk. 2. Spaltningsplanen skal for hvert af de bestående selskaber være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 10, indgår. Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne offentliggøres, jf. § 134 d.

Stk. 3. Såfremt en del af aktiverne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller værdien deraf mellem hvert af de deltagende selskaber, proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte selskab efter spaltningsplanen.

Stk. 4. Såfremt en del af forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af de deltagende selskaber solidarisk ansvarlige, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab. I det indbyrdes forhold mellem de deltagende selskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte selskaber efter spaltningsplanen.

§ 136 b. Bestyrelsen i hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes et revideret spaltningsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 130. Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejdes en revideret mellembalance. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af spaltningsplanen.

Stk. 3. Sker der i forbindelse med spaltningen kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller opstår der nye selskaber som led i spaltningen, skal redegørelsen endvidere vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt den ansatte værdi af de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 4. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for spaltningens eventuelle vedtagelse, jf. § 134 e. Overskrides fristen, kan spaltningen ikke gyldigt vedtages.

Stk. 5. § 6 c finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en spaltning, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.

§ 136 c. I hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis selskaberne, der deltager i spaltningen, ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor et af de modtagende selskaber har sit hjemsted.

Stk. 2. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig s i krede efter spaltningen.

§ 136 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter spaltningsplanens underskrivelse for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, have modtaget en kopi af spaltningsplanen. Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen ikke kunne offentliggøres. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf. § 136 e.

Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne, der er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 136 e og § 136 g.

§ 136 e. Beslutning om spaltning træffes i det indskydende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne i § 78 og § 79 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller spaltning, jf. dog § 136 j. Er selskabet under likvidation, kan spaltning kun besluttes, hvis udlodning til aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.

Stk. 2. Beslutning om spaltning træffes i bestående modtagende selskaber af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af det indskydende selskabs navn eller binavn som binavn for det modtagende selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af spaltningsplanen er bekendtgjort efter § 158, stk. 1. Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3. Beslutningen skal endvidere i de modtagende selskaber træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 . Bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, skal på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Stk. 5. Beslutningen må tidligst træffes 4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 136 d om modtagelse af spaltningsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6. De nedenfor anførte dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af de bestående selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær, der har anmodet herom

1) spaltningsplanen,

2) reviderede årsrapporter for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået,

3) bestyrelsens redegørelse, herunder spaltningsregnskabet, eventuel revideret mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 136 b, stk. 2 og 3, og

4) vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 136 c.

Stk. 7. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1 - 3.

§ 136 f. Aktionærer i det indskydende selskab kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, og antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 136 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 2 ugers fristen, jf. § 136 h, stk. 1, nr. 4.

§ 136 g. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om spaltningsplanen efter § 136 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, anmelde deres fordringer. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anmeldelsen om den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 4 ugers fristen.

Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 4. Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

§ 136 c. I hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis selskaberne, der deltager i spaltningen, ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor et af de modtagende selskaber har sit hjemsted.

Stk. 2. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede efter spaltningen.

§ 136 h. Spaltningen anses for gennemført, og det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået til de modtagende selskaber, når

1) spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 136 g er afgjort og

4) krav efter § 136 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet, og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 136 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

Stk. 2. Samtidig med, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i det indskydende selskab, der vederlægges med aktier, aktionærer i et eller flere af de modtagende selskaber.

Stk. 3. Der kan ikke ydes vederlag for aktier i det indskydende selskab, som ejes af selskaberne, der deltager i spaltningen.

Stk. 4. Lovens kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en spaltning, medmindre det fremgår af bestemmelserne i §§ 136-136 j. Kapitel 5 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i de modtagende selskaber, som finder sted på grundlag af indskud af aktiver og forpligtelser fra det indskydende selskab.

Stk. 5. Dannes ved spaltningen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget gennemførelsen af spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og revisor.

§ 136 i. Anmeldelse om den vedtagne spaltning skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at spaltning er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende selskaber kan anmelde spaltningen på det indskydende selskabs vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 136 e, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter. Anmeldelsen om den vedtagne spaltning kan først registreres, når spaltningens retsvirkninger er indtrådt efter § 136 h, stk. 1.

Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne spaltning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 136 a, stk. 1, nr. 10, indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af spaltningsplanen i henhold til § 136 d. Overskrides fristen, mister beslutningen om spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede spaltningsplan i henhold til § 136 a anses for bortfaldet.

Stk. 3. Hvis et selskab, der opstår som led i en spaltning, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2, fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

§ 136 j. Ejes samtlige aktier i det indskydende selskab af de modtagende selskaber, kan beslutning om spaltning i det indskydende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 136 a, stk. 1, nr. 1-3, 7-8 og 10-12, § 136 b, stk. 1, 1. pkt., § 136 d, § 134 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 - 6, § 136 g, § 136 h og § 136 i tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Fristen i § 136 e, stk. 6, regnes i givet fald fra bestyrelsens beslutning om spaltning. Der skal endvidere udarbejdes et revideret spaltningsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 130.

Stk. 3. En eller flere vurderingsmænd, der udpeges efter § 136 c, stk. 1, skal udarbejde en erklæring efter § 136 c, stk. 4.«

40. I § 149, stk. 1 , udgår

§ 136 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 4 uger efter spaltningsplanens underskrivelse for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, have modtaget en kopi af spaltningsplanen. Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen ikke kunne offentliggøres. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf. § 136 e.

Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne, der er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 136 e og § 136 g.

§ 136 e. Beslutning om spaltning træffes i det indskydende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne i § 78 og § 79 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller spaltning, jf. dog § 136 j. Er selskabet under likvidation, kan spaltning kun besluttes, hvis udlodning til aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.

Stk. 2. Beslutning om spaltning træffes i bestående modtagende selskaber af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af det indskydende selskabs navn eller binavn som binavn for det modtagende selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af spaltningsplanen er bekendtgjort efter § 158, stk. 1. Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3. Beslutningen skal endvidere i de modtagende selskaber træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, skal på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Stk. 5. Beslutningen må tidligst træffes 4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 136 d om modtagelse af spaltningsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6. De nedenfor anførte dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert bestående selskabs kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær, der har anmodet herom

1) spaltningsplanen,

2) reviderede årsrapporter for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået,

3) bestyrelsens redegørelse, herunder spaltningsregnskabet, eventuel revideret mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 136 b, stk. 2 og 3, og

4) vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 136 c.

Stk. 7. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1-3.

§ 136 f. Aktionærer i det indskydende selskab kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Stk. 2. Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, og antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 136 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 2 ugers fristen, jf. § 136 h, stk. 1, nr. 4.

§ 136 g. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om spaltningsplanen efter § 136 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, anmelde deres fordringer. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anmeldelsen om den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 4 ugers fristen.

Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 4. Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

§ 136 h. Spaltningen anses for gennemført, og det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået til de modtagende selskaber, når

1) spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 136 g er afgjort og

4) krav efter § 136 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet, og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 136 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

Stk. 2. Samtidig med, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i det indskydende selskab, der vederlægges med aktier, aktionærer i et eller flere af de modtagende selskaber.

Stk. 3. Der kan ikke ydes vederlag for aktier i det indskydende selskab, som ejes af selskaberne, der deltager i spaltningen.

Stk. 4. Lovens kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en spaltning, medmindre det fremgår af bestemmelserne i §§ 136-136 j. Kapitel 5 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i de modtagende selskaber, som finder sted på grundlag af indskud af aktiver og forpligtelser fra det indskydende selskab.

Stk. 5. Dannes ved spaltningen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget gennemførelsen af spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og revisor.

§ 136 i. Anmeldelse om den vedtagne spaltning skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at spaltning er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende selskaber kan anmelde spaltningen på det indskydende selskabs vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 136 e, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter. Anmeldelsen om den vedtagne spaltning kan først registreres, når spaltningens retsvirkninger er indtrådt efter § 136 h, stk. 1.

Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne spaltning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 136 a, stk. 1, nr. 10, indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af spaltningsplanen i henhold til § 136 d. Overskrides fristen, mister beslutningen om spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede spaltningsplan i henhold til § 136 a anses for bortfaldet.

Stk. 3. Hvis et selskab, der opstår som led i en spaltning, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2, fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

§ 149. Filialen skal ledes af en eller flere filialbestyrere, der skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav.

», der skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav.«

Stk. 2.

Stk. 3.

§ 154.

41. I § 154, stk. 4 , indsættes efter »selv kan«: »eller skal«.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system. Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. § 156 gælder også for sådanne registreringer.

Stk. 5.

§ 160. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde.

42. I § 160, stk. 1, 1. pkt. , ændres »borgerlig straffelov« til: »straffeloven«.

§ 161. Overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53 - 55, § 56, stk. 2, 3 og 7, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1. pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3, straffes med bøde.

43. I § 161, stk. 1 ændres »§ 109« til: »§§ 109-109 a«.

Stk. 2-4.

§ 161. Overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53 - 55, § 56, stk. 2, 3 og 7, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1. pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3, straffes med bøde.

44. I § 161, stk. 1 indsættes efter »§ 118 a, stk. 6, 1. pkt.,«: »§§ 124-124 a,«.

Stk. 2-4.

§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., og § 149, stk. 1, anvendes ikke, i det omfang andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af erhvervsministeren.

44. § 176 ophæves.

Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her i landet, for så vidt angår interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.

Fremsat den 14. januar 2004 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om

anpartsselskaber, lov om den selvstændige offentlige

virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S og kildeskatteloven 1)

(Mulighed for ekstraordinært udbytte, udfyldende bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 77/91/EØF af 13. 12. 1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1), Rådets direktiv nr. 78/855/EØF af 9. 10. 1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 295, s. 36) og Rådets direktiv 82/891/EØF af 17. 12. 1982 (EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47).

2) Rådets direktiv 77/91/EØF af 13. 12. 1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1)

3) Rådets direktiv nr. 1978/855/EØF, af 9. 10. 1978 (EF-Tidende 1978 L 295, s. 36)

4) Rådets direktiv 78/855/EØF af 9. 10. 1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 295, s. 36).