Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget\n(Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse af fristen for optagelse på valglisten for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, som ændret ved lov nr. 459 af 7. juni 2001, og § 9 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2« til: »En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3«.

3. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 3, jf. stk. 1« til: »§ 2, stk. 4, jf. stk. 1«.

4. § 16, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 2, stk. 3, vælgeren har den i § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til.«

5. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kommunens folkeregister«: », jf. tillige stk. 6, 1. pkt«.

6. § 18, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Vælgere, der uden at være omfattet af stk. 2 er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på valglisten, såfremt de senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Vælgere, der er omfattet af § 2, optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.«

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001 som ændret ved lov nr. 459 af 7. juni 2001 og § 9 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer

Lov om valg til folketinget

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4, har virkning for afgørelser, som træffes fra og med lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse

Almindelige bemærkninger

4

1. Indledning

4

1.1. Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

4

1.2. Forenkling og lempelse af proceduren for optagelse på folketingsvalglisten

4

2. Gældende regler om valgret under udlandsophold

5

2.1. Gældende regler om, hvilken kreds af personer der anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold

5

2.1.1. Grundlovens bopælskrav og folketingsvalglovens § 2

5

2.1.2. Folketingsvalglovens § 2, stk. 1

5

2.1.3. Folketingsvalglovens § 2, stk. 2

5

2.1.3.1. Midlertidighedsbetingelsen

5

2.1.3.2. Årsagsbetingelsen

6

2.1.4. Folketingsvalglovens § 2, stk. 3

8

2.2. De gældende regler om proceduren for optagelse på folketingsvalglisten efter ansøgning under udlandsophold

8

2.3. Statistiske oplysninger om de personer med dansk indfødsret, der er optaget på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2

9

3. Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

11

3.1. Folketingets tidligere overvejelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

11

3.2. Valgretsudvalgets overvejelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

12

3.2.1. Valgretsudvalgets vurdering af grundlovens bopælsbegreb

12

3.2.2. Valgretsudvalgets vurdering af, at personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, og som agter at vende tilbage til riget inden for to år, samt disses samlevende ægtefæller m.v. anses for at have fast bopæl i riget i denne periode

13

3.2.2.1. Ordningens indhold

13

3.2.2.2. Ordningens grundlovsmæssighed

14

3.2.3. Modeller for udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold, som efter Valgretsudvalgets opfattelse ikke kan anses for at være forenelige med grundloven

14

3.2.3.1. Personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet i en given periode uanset hensigt om tilbagevenden

14

3.2.3.2. Personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for en længere periode end to år

15

3.2.3.3. Personer med dansk indfødsret med arbejde i udlandet, som agter at vende tilbage til riget senere end to år fra udrejsen

15

3.2.3.4. Personer med dansk indfødsret med ansættelse ved en udenlandsk afdeling af en dansk offentlig myndighed, virksomhed eller forening uden at være udsendt af vedkommende myndighed, virksomhed eller forening, som agter at vende tilbage til riget senere end to år fra udrejsen

16

3.2.3.5. Personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for en periode, der er længere end to år efter udrejsen, og som har bevaret deres bolig her i landet, anses for at have fast bopæl i riget

16

3.2.3.6. Grænsegængere, der agter at vende tilbage til riget på et senere tidspunkt end to år efter udrejsen

17

3.2.3.7. Lovfæstelse af Valgretsnævnets tidligere forståelse af midlertidighedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2

18

3.3. Regeringens overvejelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

20

3.4. Vurdering af, hvor mange flere personer der vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten som følge af den foreslåede ordning

21

4. Forslag om afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet

22

4.1. Valgretsudvalgets overvejelser

22

4.1.1. Vurdering af behovet for at afkorte den gældende frist på 15 dage til 7 dage før valgdagen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten

22

4.1.2. Vurdering af, om administrative hensyn taler imod en afkortelse fra 15 til 7 dage før valgdagen

23

4.1.3. Sammenhængen mellem en afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere med ophold i udlandet og en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet

23

4.1.4. Vurdering af, om administrative hensyn taler imod en afkortelse af fristen for optagelse af vælgere, der tilflytter fra udlandet, på folketingsvalglisten

23

4.1.5. Samlet vurdering

24

4.2. Regeringens vurdering

24

4.3. Vurdering af, hvor mange flere personer der vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten som følge af den foreslåede ordning

25

4.3.1. Virkningen af forslaget om afkortelsen af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten

25

4.3.2. Virkningen af forslaget om afkortelsen af fristen for tilflytteres optagelse på folketingsvalglisten

25

5. Administrativ opfølgning på Valgretsudvalgets øvrige forslag til forenkling og lempelse af proceduren for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten

26

5.1. Valgretsudvalgets overvejelser

26

5.2. Regeringens administrative opfølgning

26

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten

26

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne

27

8. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for amtskommunerne

28

9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

28

10. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

28

11. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

28

12. Forholdet til EU-retten

28

13. Hørte myndigheder og organisationer

28

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

29

Til § 1

29

Til nr. 1

29

Til nr. 2

32

Til nr. 3

32

Til nr. 4

32

Til nr. 5

33

Til nr. 6

33

Til § 2

35

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

Med lovforslaget udvides kredsen af personer med dansk indfødsret, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet. Lovforslaget indebærer som et supplement til de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, at personer med dansk indfødsret, der opholder sig i udlandet, men som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, samt de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende med dansk indfødsret, bevarer valgretten i to år efter udrejsen uanset formålet med udlandsopholdet. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Lovforslaget er en udmøntning inden for grundlovens rammer af de tilkendegivelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, som indeholdes i regeringsgrundlaget. Som anført i regeringsgrundlaget er det regeringens ønske at udvide kredsen af personer med dansk indfødsret, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, mest muligt i det omfang, dette kan ske inden for rammerne af grundloven.

Regeringen nedsatte derfor den 11. april 2003 et udvalg vedrørende revision af folketingsvalglovens regler om valgret under udvalgsophold, der fik til opgave at undersøge mulighederne for, hvorledes kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, i videst muligt omfang kan udvides inden for rammerne af grundloven (Valgretsudvalget).

Udvalget fik professor, dr. jur. Jens Peter Christensen, Aarhus Universitet, som formand og havde derudover som medlemmer fra universiteterne, der var kyndige i statsforfatningsret, professor, dr. jur. Henrik Zahle, Københavns Universitet, samt – til afløsning for professor, dr. jur., LL.M. Peter Germer, Aarhus Universitet, der under udvalgsarbejdet havde ønsket at blive fritaget for hvervet som medlem af udvalget – professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet. Udvalget bestod endvidere af vicekontorchef Hanne Angermann, Frederiksberg Kommune, der var udpeget efter indstilling fra KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Herudover bestod udvalget af to statslige repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet henholdsvis Justitsministeriet.

Dette lovforslag er i overensstemmelse med de vurderinger af rækkevidden af grundlovens bopælskrav, som Valgretsudvalget er fremkommet med i betænkning nr. 1432/2003. Betænkningen blev offentliggjort den 4. november 2003.

1.2. Forenkling og lempelse af proceduren for optagelse på folketingsvalglisten

Som tilkendegivet i regeringsgrundlaget er det regeringens ønske, at unødigt bureaukratiske komplikationer i forbindelse med ansøgningen om optagelse på folketingsvalglisten skal undgås. Proceduren for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der opholder sig i udlandet, skal gøres så enkel som mulig.

Valgretsudvalget fik derfor også til opgave at undersøge, om de gældende regler om proceduren i forbindelse med ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der opholder sig i udlandet, kan forenkles med henblik på at gøre det lettere for disse vælgere at blive optaget på folketingsvalglisten.

Valgretsudvalget er fremkommet med forskellige forslag til forenklinger og lempelser. Disse forslag, hvis gennemførelse ikke kræver en ændring af folketingsvalgloven, vil blive gennemført administrativt. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.

Valgretsudvalget har herudover henstillet, at det overvejes at afkorte fristen for optagelse af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2 eller tilflytter fra udlandet, på folketingsvalglisten fra 15 til 7 dage før valgdagen. Et sådant forslag kræver en ændring af folketingsvalgloven. Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4 .

2. Gældende regler om valgret under udlandsophold

2.1. Gældende regler om, hvilken kreds af personer der anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold

2.1.1. Grundlovens bopælskrav og folketingsvalglovens § 2

Efter grundlovens § 29, stk. 1, har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den ved lov fastsatte valgretsalder og ikke er umyndiggjort, valgret til Folketinget. I overensstemmelse hermed er det i folketingsvalglovens § 1 fastsat, at enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, har valgret, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Kravet i folketingsvalglovens § 1 om fast bopæl i riget indebærer som hovedregel, at man skal være registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl her i landet i overensstemmelse med reglerne herom. I så fald optages man automatisk på folketingsvalglisten.

Folketingsvalglovens § 2 indeholder herudover bestemmelser om, at visse persongrupper anses for at have fast bopæl i riget uanset ophold i udlandet og manglende bopælsregistrering i CPR. I så fald optages man på folketingsvalglisten for vælgere med ophold i udlandet, hvis man har indgivet ansøgning herom, og vedkommende kommunalbestyrelse eller Valgretsnævnet har truffet afgørelse herom.

Personer med dansk indfødsret, som under udlandsophold bevarer deres valgret til Folketinget uanset manglende bopælsregistrering i CPR, har også valgret ved folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens §§ 20, stk. 2, 29, stk. 2, 42 og 88, og ved valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, men ikke ved kommunale valg.

2.1.2. Folketingsvalglovens § 2, stk. 1

Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1, anses personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, for at have fast bopæl i riget. En bestemmelse svarende til den gældende bestemmelse blev indsat ved lov nr. 283 af 10. juni 1970 om ændring af folketingsvalgloven (FT 1969-70 sp. 4003, 6905, 7238, A sp. 2690 og B sp. 2307 og 2539).

De til udlandet udsendte statsansatte anses efter bestemmelsen for at have fast bopæl i riget under hele den beordrede tjeneste i udlandet uanset varigheden heraf.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 167-170 og side 186-187.

2.1.3. Folketingsvalglovens § 2, stk. 2

Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet af en af de under nr. 1 – 6 nærmere opregnede årsager, for at have fast bopæl i riget. En bestemmelse svarende til den gældende bestemmelse blev indsat ved lov nr. 145 af 30. april 1980 om ændring af folketingsvalgloven (FT 1979-80, 2. samling, sp. 6134, 8119, 8347, A sp. 3553 og B sp. 647 og 687).

2.1.3.1. Midlertidighedsbetingelsen

I modsætning til personer omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, anses bopælskravet for personer omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, kun for at være opfyldt, så længe opholdet i udlandet kan betragtes som midlertidigt.

Valgretsnævnet, der træffer endelig administrativ afgørelse i sager om optagelse af vælgere på folketingsvalglisten under udlandsophold, har siden ikrafttrædelsen i 1980 af den ændring af folketingsvalgloven, hvor § 2, stk. 2, blev indsat, og frem til udgangen af 2002 fulgt den retningslinje ved vurderingen af lovens midlertidighedsbetingelse, at personer, der opholdt sig i udlandet af en af de årsager, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 – 5, eller under omstændigheder, hvor der er tale om en tilknytning til riget, der ganske må sidestilles hermed, jf. § 2, stk. 2, nr. 6, og hvis udlandsophold på ansøgningstidspunktet ikke oversteg 12 år, i almindelighed kunne optages på folketingsvalglisten, mens personer, hvis udlandsophold oversteg dette tidsrum, i almindelighed ikke kunne optages på folketingsvalglisten.

Valgretsnævnet har med virkning for ansøgninger, der indgives fra og med 1. januar 2003, besluttet at følge den retningslinje, at ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år efter udrejsen, normalt ikke mere vil blive optaget på folketingsvalglisten, mens ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i højst 8 år, i almindelighed vil blive optaget på folketingsvalglisten.

Valgretsnævnets meddelelse af 2. juli 2002 om nævnets beslutning om at ændre praksis ved administrationen af reglerne om optagelse på folketingsvalglisten under midlertidigt ophold i udlandet er ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af samme dato tilsendt Folketingets Kommunaludvalg til orientering (FT 2001-02, 2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 334).

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 5.2.8., side 198-205. I Valgretsnævnets beretninger for henholdsvis 1981 og 1985-92 er der redegjort nærmere for midlertidighedsbetingelsen.

2.1.3.2. Årsagsbetingelsen

Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, er det ud over kravet om, at udlandsopholdet skal være midlertidigt, en betingelse for at blive anset for at opfylde grundlovens bopælskrav, at man opholder sig i udlandet af en af de årsager, som er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1 – 5, eller under omstændigheder, hvor der er tale om en tilknytning til riget, der ganske må sidestilles hermed, jf. sidestillingsbestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 6.

De i bestemmelsens § 2, stk. 2, nr. 1 – 6, opregnede persongrupper, der er afgrænset efter årsagen til udlandsopholdet, er følgende

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet, som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, og

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Mens bestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 1, alene omfatter statsansatte, omfatter bestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, såvel offentligt som privat ansatte foruden personer, der er ansat i internationale organisationer eller ikke er i noget ansættelsesforhold.

Alle personer, der som offentligt eller privat ansatte er udsendt til tjeneste i udlandet eller i øvrigt kan henføres under en af de persongrupper, der er nævnt i § 2, stk. 2, kan, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er opfyldt, optages på folketingsvalglisten, så længe deres ophold i udlandet kan betragtes som midlertidigt.

Målgruppen for den del af bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 1, der vedrører personer udsendt af en dansk offentlig myndighed, er efter Valgretsnævnets praksis offentligt ansatte, der er udsendt til tjeneste i udlandet uden at være pligtige til en sådan udsendelse (idet de ellers ville være omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1).

Kerneområdet for den del af bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 1, der vedrører personer udsendt af en herværende privat virksomhed, er ansatte i en herværende dansk virksomhed, der udstationeres til virksomhedens filial eller datterselskab i udlandet, eller som udsendes i forbindelse med gennemførelse af projekter. Ansatte, der i forbindelse med udsendelse til udenlandske datterselskaber overgår til ansættelse på kontrakt direkte med det udenlandske datterselskab, er efter Valgretsnævnets praksis ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Efter Valgretsnævnets praksis omfatter bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 1, ikke blot danske virksomheder, men også herværende udenlandsk ejede virksomheder, herunder den lokale afdeling af en multinational virksomhed. Ansatte i en herværende afdeling af en multinational virksomhed, der udsendes eller forflyttes til en afdeling i et andet land eller til virksomhedens hovedsæde, omfattes således efter nævnets praksis også af bestemmelsen.

Valgretsnævnet har efter nr. 1, sammenholdt med nr. 6, optaget visse personer, der forud for en lokal ansættelse i en virksomhed i udlandet har været ansat i en dansk afdeling af virksomheden, og hvor denne afdeling har medvirket i forbindelse med lokalansættelsen. Nr. 1, sammenholdt med nr. 6, har desuden været anvendt i tilfælde, hvor opholdet i udlandet er et led i et multinationalt selskabs personalepolitik, og den pågældende ansøger forinden har været ansat (haft en turnusperiode) i virksomhedens danske afdeling. Nr. 1, sammenholdt med nr. 6, har også fundet anvendelse i tilfælde, hvor en herværende virksomhed medvirker ved rekrutteringen, men hvor den pågældende ansøger efterfølgende ansættes lokalt.

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 2, vedrørende personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, omfatter alene internationale organisationer, som den danske stat er medlem af. Internationale organisationer, der ikke er sammenslutninger af stater - de såkaldte Non Governmental Organisations (NGO) – er ikke omfattet af bestemmelsen, uanset om danske organisationer eller personer er medlemmer af sådanne organisationer. Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en sådan organisation, vil dog efter omstændighederne kunne være omfattet af sidestillingsbestemmelsen i nr. 6 eller eventuelt direkte af nr. 1 eller nr. 3 som udsendt af den danske afdeling af organisationen.

Med hensyn til bestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 4, foreligger uddannelsesøjemed efter Valgretsnævnets praksis utvivlsomt, hvis ansøgeren er indskrevet ved en undervisningsinstitution med henblik på opnåelse af en grad som student, bachelor (BA), kandidat (master), eller licentiat (ph.d). Tilsvarende gælder de erhvervsfaglige uddannelser. Det er uden betydning, om uddannelsen er påbegyndt i Danmark, og om vedkommende vender tilbage for at afslutte uddannelsen her, eller om hele uddannelsesforløbet finder sted i udlandet.

Uddannelsen skal være hovedsagen, hvilket bl.a. indebærer, at sprogundervisning for at kunne klare sig på landets sprog eller generelt at forbedre sine sprogkundskaber, ikke er tilstrækkeligt. Er en bestemt slags erhverv eller arbejdserfaring en betingelse for at blive optaget på en bestemt uddannelse, eller indgår dette som et led i uddannelsen, kan udlandsophold, hvor arbejde er hovedsagen, dog være at anse som uddannelsesøjemed.

Så længe opholdet i udlandet skyldes en formaliseret uddannelse til og med ph.d./licentiat, betragtes et ophold i udlandet med henblik på forskning som et ophold i uddannelsesøjemed. Ligger opholdet i udlandet efter en formaliseret uddannelse, dvs. når det drejer sig om Post.Doc.-stillinger/uddannelser og lignende, bedømmes forskning i denne sammenhæng som udgangspunkt som arbejde. Valgretsnævnet har dog optaget forskere på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 2, nr. 4, sammenholdt med nr. 6, såfremt der er tale om en ikke-tenure position, dvs. at der ikke må være tale om en fastansættelse på den pågældende institution, og såfremt uddannelsen/ansættelsen ved uddannelsesinstitutionen finder sted i umiddelbar tilknytning til det allerede afsluttede uddannelsesforløb.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (FT 1979-80, 2. samling, A sp. 3579), at bestemmelsen i § 2, stk. 2, tilsigtede at tilvejebringe en afgrænsning af de i praksis hyppigst forekommende kategorier af personer med dansk indfødsret, som under ophold i udlandet har bevaret en så nær tilknytning til det danske samfund, at bopæl i grundlovens forstand kan anses at foreligge. Opregningen angiver således ikke udtømmende, hvilke personer med dansk indfødsret med ophold i udlandet, der opfylder grundlovens bopælskrav. Hensigten med bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 6, var at lade sådanne personer, der opholder sig i udlandet, og som ikke direkte kan henføres til en af de i nr. 1-5 nævnte grupper, men hvis forhold i henseende til tilknytning ganske må sidestilles hermed, være omfattet af ordningen.

Sidestillingsbestemmelsen anvendes efter nævnets praksis i en del tilfælde i kombination med en af bestemmelserne i § 2, stk. 2, nr. 1 – 5, hvor det kan diskuteres, om en persongruppe er omfattet direkte af den pågældende bestemmelse eller af sidestillingsbestemmelsen i nr. 6.

Blandt de rene tilfælde, hvor en persongruppe er anset for omfattet af § 2, stk. 2, nr. 6, kan i overensstemmelse med, hvad der er nævnt som svar på et udvalgsspørgsmål under Folketingets behandling af det tilgrundliggende lovforslag (ministerens besvarelse den 25. marts 1980 af spørgsmål nr. 12 fra Kommunaludvalget), nævnes danske lærere ansat ved de danske skoler i Sydslesvig. Også udlandsophold begrundet i ansættelse ved Flensborg Avis er anset for omfattet af § 2, stk. 2, nr. 6.

Valgretsnævnet har med virkning for afgørelser, der træffes fra og med den 1. september 2002, iværksat en praksisændring, der indebærer bl.a. en udvidelse af den kreds af personer, der i medfør af sidestillingsreglen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, kan optages på folketingsvalglisten under kortere udlandsophold.

Valgretsnævnets meddelelse af 2. juli 2002 om nævnets beslutning om at ændre praksis ved administrationen af reglerne om optagelse på folketingsvalglisten under midlertidigt ophold i udlandet er ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af samme dato tilsendt Folketingets Kommunaludvalg til orientering (FT 2001-02, 2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 334). Det fremgår af meddelelsen, at praksisændringen er et led i nævnets ønske om, at udlandsopholdets midlertidighed fremover tillægges større selvstændig betydning end hidtil.

Det er en betingelse, at det drejer sig om personer, hvis udlandsophold forventes at blive på en periode af indtil to år, og som derefter forventes på ny at tage ophold og tilmelde sig et folkeregister i Danmark. Det er også en betingelse, at det drejer sig om personer, der falder ind under en eller flere af nedennævnte persongrupper, idet nævnet i meddelelsen har bemærket, at det navnlig vil dreje sig om unge personer, der opholder sig i udlandet

- som au pair,

- for at samle point til forbedring af deres muligheder for optagelse på en uddannelsesinstitution eller for mere generelt at forbedre deres muligheder for at gennemføre en uddannelse,

- for at arbejde i videreuddannelsesøjemed inden for deres fagområde i umiddelbar tilslutning til afslutning af den formaliserede uddannelse i Danmark,

- for at rejse med henblik på at opleve en større eller mindre del af verden eller på forlænget ferieophold, eller

- i forbindelse med orlov med tidsbegrænset offentlig ydelse.

Nævnet har i meddelelsen henvist til, at de opregnede persongrupper ikke er udtømmende, og at nævnet fortsat efter en konkret vurdering vil kunne optage personer med dansk indfødsret på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6. Som eksempel er i meddelelsen af 2. juli 2002 nævnt personer, der for en kortere periode arbejder i udlandet i dokumenteret videreuddannelsesøjemed.

For en nærmere beskrivelse af årsagsbetingelserne i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og disses anvendelse i praksis, herunder af § 2, stk. 2, nr. 3 og 5, henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 170-178 og side 187-197. I Valgretsnævnets beretning fra 1985-1992 er der redegjort nærmere for nævnets praksis vedrørende årsagsbetingelserne i folketingsvalglovens § 2, stk. 2.

2.1.4. Folketingsvalglovens § 2, stk. 3

Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, anses ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevere til personer omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller 2, under visse betingelser ligeledes for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold.

Samlevende ægtefæller til de personer, der er omfattet af enten folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 2, har lige siden indførelsen af disse regler ved de nævnte lovændringer i 1970 henholdsvis 1980 været anset for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, nr. 1, første led.

Ved lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab (FT 1988-89 sp. 4290, 10464, 10823, A sp. 2937 og B sp.1875 og 1915) blev det bestemt, at bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere, jf. § 3, stk. 2, i lov om registreret partnerskab, med de i loven anførte undtagelser. Loven indebærer, at også samlevende registrerede partnere til de personer, der er omfattet af enten folketingsvalglovens § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 2, anses for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, nr. 1, andet led.

Ved lov nr. 472 af 12. juni 1996 (FT 1995-96 s. 2544, 7115, 7396, A s. 2046 og B s. 865), hvorved § 2 fik sin nuværende affattelse, blev ugifte samlevende , der opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og som havde etableret fælles bopæl inden udrejsen, sidestillet med samlevende ægtefæller henholdsvis registrerede partnere i henseende til valgret uanset udlandsophold, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, nr. 2.

Valgretsnævnet har anlagt den praksis, at det afgørende er, at hovedpersonen, dvs. den person, der direkte opfylder en af de i § 2, stk. 2, nævnte årsagsbetingelser, opfylder midlertidighedsbetingelsen, dvs. har opholdt sig højst 8 år i udlandet, jf. afsnit 2.1.3.1. Opfylder hovedpersonen midlertidighedsbetingelsen, har også den samlevende ægtefælle, registrerede partner eller ugifte samlever (bipersonen) valgret, uanset om denne måtte have opholdt sig mere end 8 år i udlandet. Opfylder hovedpersonen ikke midlertidighedsbetingelsen, har bipersonen ikke valgret, uanset om bipersonen måtte opfylde midlertidighedsbetingelsen.

Valgretsnævnet har endvidere anlagt den praksis, at den samlevende ægtefælle, registrerede partner eller ugifte samlever med dansk indfødsret til en udlænding, der opfylder årsags- og midlertidighedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, anses for at have bevaret fast bopæl i riget og dermed valgret, uanset at hovedpersonen ikke opfylder alle de andre valgretsbetingelser.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 180-184 og side 205-207.

2.2. De gældende regler om proceduren for optagelse på folketingsvalglisten efter ansøgning under udlandsophold

De vælgere, som efter § 2 i den gældende folketingsvalglov anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold, skal som andre vælgere optages på folketingsvalglisten for at kunne udøve deres valgret, jf. folketingsvalglovens § 3. Optagelse på folketingsvalglisten sker for denne persongruppe efter ansøgning i det omfang, de efter CPR-lovgivningen er registreret som udrejst i CPR.

Nærmere regler om proceduren for optagelse af personer omfattet af folketingsvalglovens § 2 på folketingsvalglisten er fastsat i bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af folketingsvalglovens § 16, stk. 4. Ministeriet har endvidere udsendt vejledning nr. 134 af 4. juli 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune i Danmark, hvor vælgeren (ansøgeren) sidst har været bopælsregistreret i CPR, og hvor vælgeren skal optages på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold skal indgives på et særligt skema, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 1, in fine. Ansøgningsskemaet skal være egenhændigt underskrevet af ansøgeren, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Kravet om egenhændig underskrift udelukker, at en ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten kan indsendes elektronisk. Dette gælder, også selv om der måtte blive skabt adgang til at benytte en elektronisk signatur i forbindelse hermed, jf. ordet »egenhændigt«.

Personer, der melder fraflytning til udlandet, får af folkeregistret udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 3, 1. pkt. Det skal noteres i folkeregistret, hvilke personer der i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet har fået udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, 2. pkt.

Den endelige administrative behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk indfødsret med ophold i udlandet er underlagt et uafhængigt nævn, Valgretsnævnet. Valgretsnævnet består af en formand og to andre medlemmer, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 2. Formanden skal efter bestemmelsen være dommer. Det ene af de to andre medlemmer skal efter bestemmelsen være kyndig i statsforfatningsret. Dette medlem har stedse været en statsretskyndig professor fra universiteterne. Det sidste medlem skal efter side 19 i Valglovsudvalgets betænkning nr. 983/1980, der lå til grund for ændringen i 1980 af folketingsvalgloven, repræsentere valgteknisk ekspertise. Det sidste medlem har stedse været Indenrigs- og Sundhedsministeriets (tidligere Indenrigsministeriets) valgkonsulent.

Valgretsnævnet træffer afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har haft ophold i udlandet i mere end fire år, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2. Afgørelse om afslag på optagelse på folketingsvalglisten kan således kun træffes af Valgretsnævnet. Valgretsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 4.

Valgretsnævnet blev oprettet ved lov nr. 145 af 30. april 1980 om ændring af folketingsvalgloven, hvorved også en bestemmelse svarende til folketingsvalglovens § 2, stk. 2, blev indsat. Formålet med oprettelsen af nævnet var at sikre en ensartet praksis hos et organ, hvis virksomhed kunne tilrettelægges under hensyntagen til særlige retssikkerhedshensyn, og i hvilket den nødvendige sagkundskab kunne blive repræsenteret (FT 1979-80, 2. samling, tillæg A, sp. 3582-2583).

Valgretsnævnet har i beretninger for 1981, 1982-84, 1985-1992 og 1993-1999 redegjort for nævnets virksomhed. Disse beretninger er tilsendt Folketinget.

Afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten træffes i øvrigt af kommunalbestyrelsen (folkeregistret) i den kommune, hvor vælgeren sidst var bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15 og § 16, stk. 2, modsætningsvis. Dvs. vedkommende kommunalbestyrelse (folkeregister) træffer afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, hvis ansøgeren har haft ophold i udlandet i højst fire år, og der ikke er tvivl om, at ansøgeren er omfattet af en af persongrupper, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2. Det er en forudsætning for optagelse på valglisten, at ansøgeren i øvrigt opfylder de almindelige valgretsbetingelser, hvilket kommunalbestyrelsen i givet fald tager stilling til.

Afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten skal træffes senest 15.-dagen før valgdagen for, at vælgeren kan optages på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6.

En afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten har gyldighed i to år fra afgørelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3, 1. pkt. Såfremt ansøgning om fornyet optagelse på folketingsvalglisten indgives inden udløbet af to-årsperioden, forlænges denne periode, indtil der er truffet afgørelse om den nye ansøgning, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 5.5. og 5.6., side 251-280.

2.3. Statistiske oplysninger om de personer med dansk indfødsret, der er optaget på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2

I bilag 3 til betænkning nr. 1432/2003 er vist, hvor mange udlandsdanskere der i alt var optaget på valglisterne ved de i tabellen angivne valg og afstemninger i perioden 1981 – 2001. Det er karakteristisk, at det samlede antal optagne udlandsdanskere på valglisterne ved de i perioden afholdte valg og afstemninger er steget fra 2.288 til 6.691. Stigningen skyldes, at antallet af udlandsdanskere optaget efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, i den nævnte periode er steget fra 1.164 til 5.890.

Antallet af udlandsdanskere optaget på valglisterne ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europaparlamentsvalg i perioden 1981-2001 er følgende

Folketingsvalget 8. december 1981

2.288

Folketingsvalget 10. januar 1984

2.199

Europa-Parlamentsvalget 14. juni 1984

uoplyst

Folkeafstemningen (EF-pakken) 27. februar 1986

2.254

Folketingsvalget 8. september 1987

2.976

Folketingsvalget 10. maj 1988

3.119

Europa-Parlamentsvalget 15. juni 1989

3.991

Folketingsvalget 12. december 1990

3.646

Folkeafstemningen (EF-Unionen) 2. juni 1992

4.783

Folkeafstemningen (Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten) 18. maj 1993

6.542

Europa-Parlamentsvalget 9. juni 1994

6.148

Folketingsvalget 21. september 1994

6.172

Folketingsvalget 11. marts 1998

5.734

Folkeafstemningen (Amsterdamtraktaten) 28. maj 1998

6.606

Europa-Parlamentsvalget 10. juni 1999

6.338

Folkeafstemningen (den fælles valuta) 28. september 2000

6.264

Folketingsvalget 20. november 2001

6.691

I bilag 4 til betænkning nr. 1432/2003 er i tabelform vist, hvor mange afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten Valgretsnævnet har truffet i perioden 1995-2001 samt perioden 1. september 2002 – 1. september 2003 fordelt efter den på ansøgningsskemaet oplyste (afkrydsede) årsag til udlandsopholdet. Årsagerne svarer til de årsager, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1 - 6, og den tilhørende ægtefælle- og samleverregel.

Det fremgår af tabellen, at Valgretsnævnet i perioden 1995-2001 sammenlagt har truffet i alt 3.257 afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten svarende til gennemsnitligt 465,3 pr. år. Den største gruppe af optagne har angivet uddannelsesøjemed som årsag til udlandsopholdet og den næststørste gruppe udsendelse/udstationering. Således har 966 optagne svarende til 29,7 % af samtlige optagne i perioden 1995 – 2001 angivet uddannelsesøjemed som årsag, mens 779 optagne svarende til 23,9 % af samtlige optagne har henvist til, at vedkommende er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. Endvidere er 415 personer (12,7 %) blevet optaget på folketingsvalglisten under henvisning til ansættelse i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. Denne gruppe omfatter bl.a. EU-ansatte. Til sammenligning kan nævnes, at kun 130 (4 %) har angivet helbredsmæssige årsager. 416 (12,8 %) er optaget i medfør af reglen om ægtefæller/registrerede partnere, mens 76 (2,3 %) er optaget i medfør af samleverreglen, der blev indført med virkning fra 1. september 1996.

Særligt om gruppen af optagne, der har afkrydset »Andre årsager« til udlandsopholdet - 424 svarende til 13 % - bemærkes, at denne gruppe ikke blot omfatter personer, der er optaget i medfør af sidestillingsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, nr. 6, men også personer, der ud fra de meddelte supplerende oplysninger på ansøgningsskemaet m.v. kan henføres direkte til en af de i § 2, stk. 2, nr. 1-5, anførte persongrupper.

Endvidere er i tabellen medtaget perioden 1. september 2002 til 1. september 2003, som er den periode, i hvilken nævnets nye praksis vedrørende folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, har virket. Det fremgår heraf, at 251 personer er optaget som følge af den nye praksis svarende til 49,6 % af samtlige 506 optagne i denne periode.

Det er ikke muligt mere præcist at opgøre, hvor mange personer, der vil kunne blive omfattet af Valgretsnævnets beslutning om at ændre praksis i henseende til afkortningen af det åremål for ophold i udlandet, som efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, kan anses for midlertidigt, fra 12 til 8 år, jf. afsnit 2.1.3.1. Det må imidlertid antages, at der skønsmæssigt er tale om under 100 personer, som på årsbasis vil få afslag på optagelse på valglisten som følge af nævnets praksisændring.

3. Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

3.1. Folketingets tidligere overvejelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

Spørgsmålet om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet bevarer deres valgret ved folketingsvalg m.v., har senest været drøftet i Folketinget i forbindelse med forslag nr. B 144 af 13. marts 2001 til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret (FT 2000-01, tillæg A s. 5355). Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til den daværende regering om snarest muligt at fremsætte lovforslag om en revision af folketingsvalgloven, der ville gøre det muligt for udenlandsdanskere, der ikke var omfattet af den nuværende lovgivning, at få stemmeret til folketingsvalg og folkeafstemninger i en vis årrække inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget blev det bl.a. anført, at det var intentionen med forslaget, så vidt det var muligt inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, at give alle personer med dansk indfødsret, der for en periode arbejdede i udlandet, men som havde tænkt sig at vende tilbage til Danmark, muligheden for at opretholde stemmeretten i den periode, vedkommende måtte opholde sig i udlandet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at der derfor konkret blev foreslået en ændring af folketingsvalgloven således, at alle personer med dansk indfødsret, der ikke decideret emigrerede, kunne opretholde stemmeretten til det danske Folketing og til danske folkeafstemninger i en 12-årig periode. Det blev herefter foreslået i beslutningsforslagets bemærkninger, at personer med dansk indfødsret, ligeledes så vidt det var muligt inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, ved skriftlig henvendelse til Valgretsnævnet kunne søge om forlængelse af stemmeretsperioden. En sådan forlængelse skulle kunne opnås af alle personer, der kunne dokumentere en fast tilknytning til riget svarende til fast bopæl i grundlovens forstand samt kunne sandsynliggøre, at de inden for en afgrænset årrække planlagde på ny at bosætte sig permanent i riget.

På baggrund af beslutningsforslaget anmodede Indenrigsministeriet Justitsministeriet om en udtalelse om fortolkningen af udtrykket »fast bopæl i riget« i grundlovens § 29, stk. 1. Justitsministeriet afgav den 2. april 2001 en udtalelse, som blev sendt til Folketingets Kommunaludvalg den 3. april 2001 (FT 2000-2001, Kommunaludvalget, B 144 – bilag 4, Alm. del – bilag 160). I udtalelsen gav Justitsministeriet udtryk for den opfattelse, at den ordning, beslutningsforslaget lagde op til, ikke var forenelig med grundlovens § 29, stk. 1. Justitsministeriet tilkendegav herved, at det generelt måtte antages, at der gjaldt meget snævre grænser for, i hvilket omfang der inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, kunne ske en yderligere udvidelse af bopælsbegrebet i forhold til den, der allerede var sket ved den gældende – ganske vidtgående – bestemmelse i folketingsvalglovens § 2. Det var derfor Justitsministeriets opfattelse, at der måtte tages udgangspunkt i en vurdering af, om forslaget ville indebære en udvidelse af større rækkevidde, eller om der var tale om en udvidelse af mere marginal eller justerende karakter. Justitsministeriet tilkendegav, at den foreslåede ordning, hvorefter »alle danskere, der ikke decideret emigrerer, kan opretholde stemmeretten til det danske Folketing og til danske folkeafstemninger i en 12-årig periode« omfattede alle personer med dansk indfødsret i udlandet og ikke var begrænset til at angå bestemte persongrupper med en nærmere objektiv tilknytning til Danmark. Justitsministeriet tilkendegav endvidere, at den foreslåede ordning heller ikke – bortset fra forbeholdet om »emigration« – forudsatte noget konkret skøn i det enkelte tilfælde. På denne baggrund var det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning ikke kunne siges at være af marginal eller justerende karakter, men at den derimod indebar en udvidelse af større rækkevidde af kredsen af personer med valgret.

Beslutningsforslaget var til 1. behandling den 6. april 2001 (FT 2000-01, s. 6296 ff.). Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Folketingets Kommunaludvalg afgav den 31. maj 2001 beretning over beslutningsforslag B 144 (FT 2000-01, tillæg B s. 1956, B 144 – bilag 16). Det fremgår bl.a. af beretningen, at udvalget fandt, at der bl.a. som følge af samfundsudviklingen var behov for at undersøge mulighederne for ved en ændring af folketingsvalglovens § 2 at udvide udenlandsdanskeres mulighed for at have valgret til Folketinget. På den anden side fandt udvalget, at de grænser for lovgivningsmagten, som grundlovens § 29 fastsætter, naturligvis måtte respekteres. Som følge af de principielle statsforfatningsretlige og politiske spørgsmål, der var knyttet til spørgsmålet om valgret til Folketinget, fandt Kommunaludvalget i forbindelse med udvalgets behandling af B 144 det hensigtsmæssigt at nedsætte et underudvalg, der fik til opgave at afdække, hvilke udvidelser af valgretten for personer med dansk indfødsret, der opholdt sig i udlandet, der ville kunne ske inden for grundlovens rammer.

På baggrund af en anmodning fra underudvalget under Folketingets Kommunaludvalg udarbejdede henholdsvis professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen, professor, dr. scient.pol. Jørgen Elklit og professor, dr. jur., LL.M. Peter Germer notater til underudvalget vedrørende muligheden for inden for grundlovens rammer at foretage udvidelse af den kreds af personer med dansk indfødsret med ophold i udlandet, der har valgret til Folketinget. (FT 2000-01, Kommunaludvalget, B 144 – bilag 37, 38 og 43).

Beslutningsforslag nr. B 144 bortfaldt i overensstemmelse med diskontinuitetsprincippet i grundlovens § 41, stk. 4, ved udgangen af folketingsåret 2000-2001. Det nedsatte underudvalg bortfaldt som følge af udskrivelsen den 31. oktober 2001 af folketingsvalg.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 3.4.4., side 139-148.

3.2. Valgretsudvalgets overvejelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

3.2.1. Valgretsudvalgets vurdering af grundlovens bopælsbegreb

Efter udvalgets opfattelse må fortolkningen af grundlovens § 29, stk. 1, ske i overensstemmelse med, hvad der i almindelighed er anerkendt som relevante faktorer ved fortolkning af retsregler. Det vil sige, at der ved fortolkningen bl.a. må indgå reglens ordlyd, formål, forarbejder og foreliggende praksis.

Efter udvalgets opfattelse må der ved fortolkningen af bopælskravet tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af ordene »fast bopæl i riget«. En sådan fortolkning taler for, at der i grundlovens § 29, stk. 1, som udgangspunkt ligger et krav om, at en person for at have valgret til Folketinget faktisk skal bo i riget. Efter en naturlig sproglig forståelse betegner det sted, hvor en person har bopæl, det sted, hvor vedkommende hører til og har sit hjem. En person har bopæl på det sted, hvor vedkommende almindeligvis opholder sig, når vedkommende ikke er midlertidigt fraværende, f.eks. på grund af arbejde, rejser eller lignende, hvor man typisk er sammen med sin nære familie, og hvor den pågældende har sine væsentligste ejendele. Et sådant bopælsbegreb er beslægtet med det bopælsbegreb, som benyttes i folkeregisterlovgivningen.

Denne forståelse af grundlovens bopælskrav er efter udvalgets opfattelse i overensstemmelse med, hvad der kan udledes af den gældende og de tidligere grundloves forarbejder, ligesom en formålsfortolkning efter udvalgets opfattelse peger i samme retning. Formålet med et bopælskrav må være at sikre en nær sammenhæng mellem retten til at stemme til et valg og det forhold, at man påvirkes direkte af de beslutninger, det valgte politiske organ måtte træffe. Ved afgrænsningen af den persongruppe, der kan have valgret til Folketinget og dermed bestemme sammensætningen heraf, må det centrale skelnemærke være, om de pågældende personer er underlagt lovgivningsmagtens regulering og i øvrigt lever under de vilkår, som gælder i det danske samfund, og som følger af regler og afgørelser, der udgår fra de nationale myndigheder.

Den praksis, der foreligger hos Rigsdagen (Landstinget) ved prøvelsen af medlemmernes valgbarhed og hos domstolene og Indenrigsministeriet ved efterprøvelsen af kommunalbestyrelsernes afgørelser om optagelsen af en vælger på folketingsvalglisten, vedrørende forståelsen af grundlovens bopælsbegreb, således som dette begreb har været gengivet og fortolket i valglovgivningen, viser efter udvalgets opfattelse ligeledes, at der ved et udlandsophold skal særlige holdepunkter til for at antage, at vedkommende alligevel har bevaret sin faste bopæl i riget.

Efter udvalgets opfattelse indebærer denne forståelse af grundlovens bopælskrav, at midlertidige afbrydelser af kortere varighed ikke kan være til hinder for, at den pågældende fortsat anses for at have fast bopæl i riget. Dette må gælde, selv om den pågældende ikke har opretholdt sin hidtidige bolig i riget under udlandsopholdet.

Personer med dansk indfødsret, som efter udlandsopholdets formål, karakter og varighed må siges at have bevaret en særlig tilknytning til riget, som kan siges at svare til den tilknytning, personer, som faktisk bor i riget, har til riget, vil efter udvalgets opfattelse også opfylde grundlovens bopælskrav. Den nærmere fastlæggelse af, hvilken personkreds der uanset udlandsophold vil opfylde grundlovens bopælskrav, må ske med forsigtighed under hensyn til, at udgangspunktet for fortolkningen af grundlovens bopælskrav må være, at bopælskravet omfatter den personkreds, som faktisk bor i Danmark og er undergivet lovgivningsmagtens regulering.

Det må derfor stilles som krav, at en person med dansk indfødsret uanset udlandsopholdet har bevaret en tilknytning til riget, som er af bopælslignende karakter. Den pågældendes subjektive tilknytning til Danmark og viden om og interesse for danske forhold skaber ikke i sig selv et bopælsforhold. Og den omstændighed alene, at vedkommende har planlagt at vende tilbage til Danmark på et fjernere eller ubestemt tidspunkt, kan ikke ændre det forhold, at vedkommende er flyttet fra Danmark. Det forhold, at man under ophold i udlandet som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling i videre omfang end tidligere har mulighed for at følge med i den politiske debat, kan efter udvalgets opfattelse heller ikke i sig selv indebære, at man kan anses for at have fast bopæl i riget.

Bopælsbegrebet i anden lovgivning, som lovgivningsmagten selv kan bestemme, som den vil, kan efter udvalgets opfattelse endvidere ikke være afgørende for, hvilken frihed lovgivningsmagten har til at fortolke grundlovens bopælsbegreb.

Efter Valgretsudvalgets opfattelse har den udvidelse af kredsen af valgberettigede, som siden 1970 er gennemført ved ændringer af folketingsvalgloven, betydet, at lovgivningen har strakt sig meget vidt sammenlignet med, hvad der ville følge af en naturlig forståelse af kravet i grundlovens § 29 om fast bopæl i riget.

Det er Valgretsudvalgets opfattelse, at der – i lyset af de udvidelser af kredsen af personer med valgret, lovgivningsmagten allerede har foretaget – må antages kun at være plads til meget begrænsede yderligere udvidelser af den kreds af personer med dansk indfødsret, som uanset udlandsophold kan anses for at opfylde bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1.

En udvidelse af kredsen af personer, som har valgret uanset udlandsophold, vil efter Valgretsudvalgets opfattelse kun kunne komme på tale for personer, som forholdsvis kortvarigt og midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som har bevaret en reel tilknytning til riget, der kan siges at svare til den, der opnås ved faktisk fast bopæl.

Det vil efter Valgretsudvalgets opfattelse være grundlovsmæssigt udelukket at udstrække kredsen af personer, der anses for at have fast bopæl i riget under udlandsophold til trods for, at deres fravær fra riget er af længerevarende og mere fast karakter, videre end den afgrænsning af kredsen, der med udvidelsen i 1980 allerede er sket ved folketingsvalglovens § 2, stk. 2.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.1., side 293-309.

3.2.2. Valgretsudvalgets vurdering af , at personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, og som agter at vende tilbage til riget inden for to år, samt disses samlevende ægtefæller m.v. anses for at have fast bopæl i riget i denne periode

Valgretsudvalget har vurderet, at det vil være i overensstemmelse med grundloven at indføre en ordning, hvorefter personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, og som agter at vende tilbage til riget inden for to år, samt disses samlevende ægtefæller m.v. anses for at have fast bopæl i riget i denne periode.

3.2.2.1. Ordningens indhold

En ordning, hvorefter personer, der opholder sig i udlandet, men som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget, adskiller sig fra den gældende folketingsvalglovs § 2, stk. 2, ved, at der ikke stilles krav om en særskilt tilknytning til det danske samfund ud over den tilknytning, som ligger i udlandsopholdets forventede begrænsede varighed.

Ordningen indebærer således, at personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, i modsætning til i dag vil kunne optages på folketingsvalglisten uanset årsagen til udlandsopholdet. Det har praktisk betydning i de tilfælde, hvor årsagen til udlandsopholdet ikke falder ind under en af de kategorier, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2. Ordningen omfatter således f.eks. personer med dansk indfødsret, der har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år, og som er ansat på lokal kontrakt i en virksomhed i udlandet, der ikke har en afdeling i Danmark. Har virksomheden en afdeling i Danmark, omfatter den foreslåede ordning ligeledes personer med dansk indfødsret, der er ansat uden den danske afdelings medvirken og agter at vende tilbage til riget inden for to år. I sådanne tilfælde betragtes de pågældende privat ansatte efter Valgretsnævnets praksis ikke som udsendt til at gøre tjeneste i udlandet og dermed ikke som omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1 eller nr. 6, jf. afsnit 2.1.3.2. Ordningen omfatter ligeledes personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet og agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Ordningen omfatter herudover personer, der af andre end arbejdsmæssige eller erhvervsmæssige grunde tager ophold i udlandet, såfremt de pågældende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Ordningen baserer sig på den pågældendes hensigt ved udrejsen om udlandsopholdets forventede varighed og ikke på udlandsopholdets faktiske varighed. Det forhold, at vedkommende rent faktisk har opholdt sig i udlandet i mindre end to år, vil således ikke være tilstrækkeligt til at begrunde optagelse på folketingsvalglisten. Den pågældende skal have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. To-års perioden vil skulle regnes fra vedkommendes faktiske udrejse af landet, således som denne registreres i folkeregistret.

Ordningen er et supplement til de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2. Diplomater og andre, der beordres til tjeneste uden for riget af den danske stat, vil som hidtil efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1, kunne optages på folketingsvalglisten i hele tjenesteperioden. Personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget på et senere tidspunkt end to år efter udrejsen, vil fortsat kunne optages på valglisten, men kun såfremt årsagen til udlandsopholdet falder ind under en af de kategorier, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og opholdet i udlandet i øvrigt kan anses for midlertidigt, jf. afsnit 2.1.3.

En ordning, hvorefter personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til Danmark inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget under udlandsopholdet, vil kunne administreres på den måde, at vedkommende alene skal afgive en erklæring om, at den pågældende agter at vende tilbage til riget inden for den fastsatte periode efter udrejsen. Vedkommende vil således ikke skulle afgive supplerende oplysninger om formålet med udlandsopholdet.

Ordningen indebærer endvidere, at en samlevende ægtefælle, registreret partner eller ugift samlevende til en person, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, (hovedpersonen) under samme betingelser, som i dag gælder for en samlevende ægtefælle m.v. til en person omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, anses for at have fast bopæl i riget i den periode, hvor hovedpersonen anses for at have fast bopæl i riget.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.2., side 316-318 og side 384-386.

3.2.2.2. Ordningens grundlovsmæssighed

Valgretsudvalget har under henvisning til opholdets midlertidige karakter, dets relativt korte varighed samt det forhold, at den lovbestemte ordning siden ændringen i 1980 af folketingsvalgloven har hvilet på et princip om, at vurderingen af midlertidighedsbetingelsen vedrører en periode på to år ad gangen, fundet, at ordningen trods en række betænkeligheder vil være forenelig med grundlovens § 29.

Der må efter Valgretsudvalgets opfattelse således lægges vægt på, at vurderingen af, om en person opfylder betingelserne for valgret efter den gældende folketingsvalglovs § 2 – herunder midlertidighedsbetingelsen – netop foretages for en periode på to år ad gangen, idet optagelse på folketingsvalglisten sker for en periode af to år fra afgørelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3. Den lovbestemte ordning har således siden ændringen i 1980 af folketingsvalgloven hvilet på et princip om, at vurderingen af midlertidighedsbetingelsen vedrører en periode på to år ad gangen.

Hertil kommer, at opholdets formål eller årsag efter Valgretsudvalgets opfattelse må træde i baggrunden ved udlandsophold af en så relativt kort forventet varighed som et udlandsophold på to år.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.2.2., side 320-321.

3.2.3. Modeller for udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold, som efter Valgretsudvalgets opfattelse ikke kan anses for at være forenelige med grundloven

Valgretsudvalget har som et supplement til de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2 overvejet en række modeller for udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i riget uanset udlandsophold, som Valgretsudvalget imidlertid ikke har fundet kunne gennemføres af lovgivningsmagten inden for rammerne af grundlovens § 29.

3.2.3.1. Personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet i en given periode uanset hensigt om tilbagevenden

Valgretsudvalget har overvejet grundlovsmæssigheden af en ordning, hvorefter personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget i en given periode efter udrejsen af Danmark, uanset om der foreligger hensigt om at vende tilbage til Danmark.

Ordningen ville adskille sig fra den gældende folketingsvalglovs § 2, stk. 2, derved, at fast bopæl i riget ansås for at foreligge i en given periode uanset årsagen til udlandsopholdet og uanset, om udlandsopholdet var midlertidigt.

Ordningen ville ligeledes adskille sig fra den ordning, der efter Valgretsudvalgets vurdering vil være forenelig med grundloven, hvorefter personer, der agter at vende til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget, jf. afsnit 3.2. , derved, at der ikke ville blive stillet krav om, at der forelå en hensigt om at vende tilbage inden for en årrække.

Valgretsudvalget har fundet, at en ordning, hvorefter alle, der opholder sig i udlandet, uanset hensigt om tilbagevenden anses for at have fast bopæl i riget – selv i en kortere periode, f.eks. et eller to år efter udrejsen – ikke er forenelig med grundlovens § 29. Afgørende er efter udvalgets opfattelse, at ordningen – uanset om fast bopæl i riget anses for at foreligge i en kortere eller længere periode – vil indebære, at også personer, hvis fravær fra riget må forventes at blive af længerevarende og mere fast karakter, anses for at have fast bopæl i riget.

Valgretsudvalget har i den forbindelse været opmærksomt på, at professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen i et notat af 29. august 2001 til underudvalget (FT 2000-01, Kommunaludvalget, B 144 – bilag 37) blandt andet har givet udtryk for den opfattelse, at man i hvert fald kan argumentere for en ordning svarende til den norske, hvorefter det alene er en betingelse for at bevare valgretten uanset udlandsophold, at den pågældende norske statsborger er født i Norge og engang har været registreret som bosat, selv kortvarigt, i Norge.

Valgretsudvalget har endvidere været opmærksomt på, at professor, dr. jur. Peter Germer i et notat af 6. september 2001 til underudvalget (FT 2000-01, Kommunaludvalget, B 144 – bilag 43) blandt andet har givet udtryk for den opfattelse, at der kan argumenteres for grundlovsmæssigheden af en ordning, hvorefter danske statsborgere, der har haft bopæl i riget, kan anses for at have fast bopæl i riget i hvert fald i 8 år efter fraflytningen til udlandet.

Valgretsudvalget har i den forbindelse henledt opmærksomheden på den forskellige forfatningsmæssige regulering i de nordiske lande af et eventuelt bopælskrav som betingelse for valgret til de pågældende landes lovgivende forsamlinger. Den norske grundlov indeholder i modsætning til den danske grundlov ikke noget bopælskrav som betingelse for valgret til Stortinget. Hvorvidt norske statsborgere bosat i udlandet skal have valgret til Stortinget, overlades efter den norske grundlov til lovgivningsmagtens regulering. Den islandske grundlov indeholder et bopælskrav som betingelse for valgret til Altinget, men bopælskravet kan i modsætning til den danske grundlov fraviges ved lov.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.1., side 310-315, samt til betænkningens side 145-148 for en nærmere redegørelse for de synspunkter, Hjalte Rasmussen og Peter Germer har givet udtryk for.

3.2.3.2. Personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for en længere periode end to år

Valgretsudvalget har i forlængelse af udvalgets vurdering af, at det vil være foreneligt med grundloven at anse personer, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, for at have fast bopæl i riget, jf. afsnit 3.2.2., overvejet grundlovsmæssigheden af en ordning, hvorefter personer, der agter at vende tilbage til riget inden for en længere periode end to år, anses for at have fast bopæl i riget uanset årsagen til udlandsopholdet. Om ordningens indhold henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2.1.

Valgretsudvalget har fundet, at en ordning, hvorefter personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, og som agter at vende tilbage til riget inden for en periode på op til to år, anses for at have fast bopæl i riget i denne periode, vil give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt, at ordningen ikke kan anses for at være forenelig med grundlovens § 29.

Valgretsudvalget har herved henvist til, at det efter udvalgets opfattelse vil være grundlovsmæssigt udelukket at udstrække kredsen af personer, der anses for at have fast bopæl i riget til trods for, at deres fravær fra riget er af længerevarende og mere fast karakter, videre end den afgrænsning af kredsen, der med udvidelsen i 1980 allerede er sket efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, jf. også afsnit 3.2.1 .

Valgretsudvalget har også lagt vægt på, at den lovbestemte ordning siden ændringen i 1980 af folketingsvalgloven har hvilet på et princip om, at vurderingen af midlertidighedsbetingelsen vedrører en periode på to år ad gangen.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.2. og 6.2.2.3., side 316-318 og side 321-322.

3.2.3.3. Personer med dansk indfødsret med arbejde i udlandet, som agter at vende tilbage til riget senere end to år fra udrejsen

Valgretsudvalget har overvejet grundlovsmæssigheden af en ordning, hvorefter alle personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet som arbejdstager i en længere periode end to år efter udrejsen eller i en sådan periode driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som følgelig agter at vende tilbage til riget senere end to år fra udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget.

Ordningen ville være et supplement til den ordning, Valgretsudvalget har vurderet som forenelig med grundloven, hvorefter alle personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget uanset årsagen til udlandsopholdet, jf. afsnit 3.2.2.

En sådan ordning ville adskille sig fra den gældende ordning efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, ved, at der ikke blev stillet krav om, at det pågældende arbejde kunne henføres til en af de særlige kategorier af arbejde, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2. Ordningen ville inden for de tidsmæssige grænser, der fastsættes, omfatte enhver form for ansættelse i udlandet hos en derværende arbejdsgiver.

I lighed med den gældende ordning efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, ville der fortsat skulle foretages en efterprøvelse af såvel årsagen til udlandsopholdet som udlandsopholdets midlertidighed.

Det er Valgretsudvalgets opfattelse, at personer, der i en periode på over to år tager ophold uden for Danmark, uden at formålet med eller årsagen til opholdet i sig selv er udtryk for tilknytning til Danmark, ikke kan siges at have bevaret en reel tilknytning til riget, som kan siges at svare til den, der opnås ved faktisk fast bopæl. Udvalget har ikke fundet, at et arbejde i udlandet i sig selv er udtryk for en særlig tilknytning til riget. Udvalget har derfor fundet, at ordningen vil give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt, at ordningen ikke kan anses for at være forenelig med grundlovens § 29.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.3. og 6.2.3.1., side 322-328.

3.2.3.4. Personer med dansk indfødsret med ansættelse ved en udenlandsk afdeling af en dansk offentlig myndighed, virksomhed eller forening uden at være udsendt af vedkommende myndighed, virksomhed eller forening, som agter at vende tilbage til riget senere end to år fra udrejsen

Valgretsudvalget har overvejet grundlovsmæssigheden af en ordning, hvorefter alle personer med dansk indfødsret, som opnår lokal ansættelse i en afdeling i udlandet af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, og som midlertidigt har taget ophold i udlandet, idet de pågældende agter at vende tilbage til riget senere end to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget.

Den omhandlede ordning ville i givet fald ikke som i den i afsnit 3.2.3.3. beskrevne ordning omfatte enhver person med dansk indfødsret, der havde taget beskæftigelse i udlandet, men alene de personer med dansk indfødsret, der havde taget beskæftigelse hos en udenlandsk afdeling af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, og hvor opholdet i udlandet var midlertidigt.

Ordningen ville være et supplement til den ordning, Valgretsudvalget har vurderet som forenelig med grundloven, hvorefter alle personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget uanset årsagen til udlandsopholdet, jf. afsnit 3.2.2.

En sådan ordning ville adskille sig fra den gældende ordning efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, ved, at der ikke blev stillet krav om, at det pågældende arbejde kunne henføres til en af de særlige kategorier af arbejde, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2.

I lighed med den gældende ordning efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, ville der fortsat skulle foretages en efterprøvelse af såvel årsagen til udlandsopholdet som udlandsopholdets midlertidighed.

Valgretsudvalget har ikke fundet, at der i selve virksomhedens tilknytning til Danmark ligger en så stærk tilknytning fra den ansattes side til riget, at der er grundlag for at anlægge en anden vurdering af ordningens grundlovsmæssighed end den, udvalget har anlagt ved den ovenfor i afsnit 3.2.3.3. beskrevne ordning. Valgretsudvalget finder, at en ordning som den i nærværende afsnit beskrevne vil give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt, at ordningen ikke kan anses for at være forenelig med grundlovens § 29.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.3. og kapitel 6.2.3.2., side 322-324 og side 328-332.

3.2.3.5. Personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for en periode, der er længere end to år efter udrejsen, og som har bevaret deres bolig her i landet, anses for at have fast bopæl i riget

Valgretsudvalget har overvejet grundlovsmæssigheden af en ordning, hvorefter personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for en given periode, der er længere end to år efter udrejsen, og som har bevaret bolig her i landet, anses for at have fast bopæl i riget.

Ordningen ville være et supplement til den ordning, Valgretsudvalget har vurderet som forenelig med grundloven, hvorefter alle personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget uanset årsagen til udlandsopholdet, jf. afsnit 3.2.2.

Parallelt med, hvad der følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, ville der efter en sådan ordning blive stillet krav om en særskilt tilknytning, men af en anden art end de tilknytningsårsager, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2.

Det ville i givet fald være en betingelse, at vedkommende person med dansk indfødsret, som opholdt sig i udlandet, havde bevaret sin bolig her i landet. En lejet bolig, hvor lejemålet opretholdtes i den periode, udlandsopholdet var tiltænkt at vare, ville også være tilstrækkelig. Det ville ikke være nogen betingelse, at vedkommende havde bevaret rådigheden over boligen, eller, at vedkommendes eventuelle ægtefælle, børn eller andre familiemedlemmer benyttede boligen. Var boligen udlejet til andre, ville det være tilstrækkeligt, at lejekontrakten udløb inden for den periode, hvor vedkommende agtede at vende tilbage til riget.

Såfremt en person agter at vende tilbage til riget inden for en årrække, som ikke er helt kortvarig, kan det forhold, at den pågældende har bevaret sin bolig her i landet, efter udvalgets opfattelse kun tillægges begrænset betydning ved en vurdering af ordningens grundlovsmæssighed. Valgretsudvalget har ikke fundet, at selve opretholdelsen af en bolig her i landet ved sådanne forholdsvis længerevarende udlandsophold udgør en tilknytning fra boligindehaverens side til riget, som kan siges at svare til den, der opnås ved faktisk fast bopæl. I selve opretholdelsen af en bolig her i landet ligger alene, at vedkommende bevarer sin mulighed for at vende tilbage til sin bolig ved udlandsopholdets ophør. Valgretsudvalget har på den baggrund fundet, at en ordning som den beskrevne vil give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt, at ordningen ikke kan anses for at være forenelig med grundlovens § 29.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.4, side 332-335.

3.2.3.6. Grænsegængere, der agter at vende tilbage til riget på et senere tidspunkt end to år efter udrejsen

Efter de gældende regler hører personer med ophold i udlandet, der har beskæftigelse i Danmark eller modtager undervisning på en uddannelsesinstitution i Danmark (grænsegængere), ikke til blandt de persongrupper, afgrænset efter formålet med udlandsopholdet, der direkte er opregnet i den gældende folketingsvalglovs § 2, stk. 2, nr. 1-5. Personer med ophold i udlandet, der modtager undervisning på en uddannelsesinstitution i Danmark, er ikke omfattet af bestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 4, der efter ordlyden og Valgretsnævnets praksis alene omfatter personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, dvs. modtager undervisning i udlandet.

Efter Valgretsnævnets praksis anses grænsegængere heller ikke for at være omfattet af sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6. Efter Valgretsnævnets praksis har det forhold, at en person med dansk indfødsret regelmæssigt opholder sig i Danmark, modtager løn i Danmark og betaler skat i Danmark, således ikke betydning for vurderingen af, om den pågældende uanset udlandsopholdet anses for at have fast bopæl i riget i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 2.

For visse grænsegængere kan der foreligge særligt stærke tilknytningsmomenter til riget i form af f.eks. ægtefælles og eventuelle børns ophold i riget, bevarelse af bolig i riget kombineret med momenter, der bestyrker udlandsopholdets midlertidighed, f.eks. at boligen i udlandet er baseret på en tidsbegrænset lejekontrakt eller lignende. Sådanne grænsegængere vil efter omstændighederne kunne anses for at være omfattet af sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6.

Valgretsudvalget har overvejet, om alle personer, der har beskæftigelse i Danmark eller modtager undervisning på en uddannelsesinstitution i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet (grænsegængere), og som agter at vende tilbage til riget på et senere tidspunkt end to år efter udrejsen, kan anses for at have fast bopæl i riget.

Ordningen ville være et supplement til den ordning, Valgretsudvalget har vurderet som forenelig med grundloven, hvorefter alle personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget uanset årsagen til udlandsopholdet, jf. afsnit 3.2.2.

Efter Valgretsudvalgets opfattelse må det ved en vurdering af ordningens grundlovsmæssighed blive afgørende, at grænsegængerne ikke har deres bolig i Danmark, men i udlandet, hvortil de stadig vender tilbage, når arbejdet eller andre grunde ikke hindrer dem deri, jf. den ovenfor i afsnit 3.2.1. anførte naturlige sproglige forståelse af bopælsbegrebet. Udvalget har fundet, at der for grænsegængere ikke i selve udlandsopholdets karakter er omstændigheder, der peger i retning af, at deres udlandsophold vil være af forholdsvis kortvarig og midlertidig karakter. De pågældende er flyttet til udlandet for at bo dér.

Valgretsudvalget har på denne baggrund ikke fundet, at en ordning, hvorefter personer, der har beskæftigelse i Danmark eller modtager undervisning på en uddannelsesinstitution i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet (grænsegængere), anses for at have fast bopæl i riget, vil være forenelig med grundlovens § 29.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.5., side 335-338.

3.2.3.7. Lovfæstelse af Valgretsnævnets tidligere forståelse af midlertidighedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2

Efter de gældende regler er det en fælles betingelse for de persongrupper, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at der skal foreligge midlertidigt ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 2.

Valgretsnævnet har siden ikrafttrædelsen af ændringen af folketingsvalgloven af 1980 og indtil den 1. januar 2003, fra hvilket tidspunkt Valgretsnævnets ændrede praksis fik virkning, anlagt den retningslinje ved vurderingen af midlertidighedsbetingelsen, at personer, der på ansøgningstidspunktet opholdt sig i udlandet af en af de årsager, som er nævnt i § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke oversteg 12 år, kunne optages på folketingsvalglisten.

Valgretsnævnet har ved sin meddelelse af 2. juli 2002 (FT 2001-02, 2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del – bilag 334) tilkendegivet, at nævnet med virkning for ansøgninger, der indgives fra og med 1. januar 2003, har besluttet at følge den retningslinje, at ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig mere end 8 år i udlandet, normalt ikke kan anses for at have fast bopæl i riget.

Det fremgår af meddelelsen, at praksisændringen om en lavere øverste grænse for det åremål for ophold i udlandet, der i almindelighed kan anses for midlertidigt, er et led i nævnets ønske om, at udlandsopholdets midlertidighed fremover tillægges større selvstændig betydning end hidtil. Til støtte for en sådan samlet praksisændring taler efter nævnets opfattelse blandt andet, at en naturlig forståelse af begrebet »midlertidigt ophold« i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, i højere grad lægger op til en tidsmæssig vurdering end den hidtidige praksis, og at en lavere øverste grænse for det åremål for ophold i udlandet, der i almindelighed kan anses for et midlertidigt udlandsophold, vil harmonere bedre med grundlovens krav om, at valgret til Folketinget forudsætter »fast bopæl i riget«, jf. grundlovens § 29.

Valgretsudvalget har på den baggrund overvejet, om der ved lov kan ske en fastsættelse af den øverste grænse for det åremål for ophold i udlandet, der efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, kan anses for midlertidigt, ved at angive, at et ophold i udlandet kan anses for midlertidigt, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 2, såfremt udlandsopholdet på tidspunktet for indgivelse af anmodning om optagelse på folketingsvalglisten ikke har varet i mere end 12 år regnet fra datoen for vedkommendes udrejse af landet. En sådan lovfæstelse ville alene omfatte personer, der opholder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, jf. afsnit 2.1.3.2 .

En regel med det ovenfor anførte indhold ville for det første indebære, at Valgretsnævnet ville være afskåret fra at anse et udlandsophold for midlertidigt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2,’s forstand, hvis udlandsopholdet på ansøgningstidspunktet havde varet længere end 12 år.

En sådan regel ville for det andet indebære, at Valgretsnævnet ikke kunne meddele afslag på en anmodning om optagelse på folketingsvalglisten alene med henvisning til udlandsopholdets varighed, såfremt ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde opholdt sig mindre end 12 år i udlandet. Midlertidighedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, ville, medmindre der forelå særlige omstændigheder, kunne anses for opfyldt alene ved en henvisning til, at den pågældendes udlandsophold på ansøgningstidspunktet ikke havde strakt sig over mere end 12 år. En sådan regel ville i så henseende indebære en lovfæstelse af den retstilstand, der ifølge Valgretsnævnets daværende praksis var gældende indtil udgangen af 2002.

Den grænse på 12 år, som Valgretsudvalget har overvejet lovfæstet, ville i givet fald ikke afskære Valgretsnævnet fra at foretage en konkret bedømmelse af, om midlertidighedsbetingelsen var opfyldt, og meddele afslag på optagelse på valglisten, uanset om ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde opholdt sig mindre end 12 år i udlandet.

Til støtte for at lovfæste en 12-årsgrænse kan efter Valgretsudvalgets opfattelse anføres, at det hverken ud fra den gældende eller tidligere grundlove eller deres forarbejder kan udledes, hvor længe et udlandsophold kan vare, før der ikke længere foreligger fast bopæl i riget i grundlovens forstand. Det er derfor vanskeligt ud fra grundloven at fastlægge en præcis grænse herfor.

På den baggrund kan det efter Valgretsudvalgets opfattelse endvidere anføres, at det ved fortolkningen af grundloven må tillægges betydning, hvilken retsopfattelse der er kommet til udtryk i de retsanvendende myndigheders praksis. Ved vurderingen må det derfor tillægges vægt, at Valgretsnævnet fra 1980 til udgangen af 2002 har fulgt den retningslinje, at personer, der var omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold på ansøgningstidspunktet ikke oversteg 12 år, kunne optages på folketingsvalglisten.

Valgretsudvalget har i den forbindelse nævnt, at Folketinget på flere måder, bl.a. i forbindelse med behandlingen af folketingsvalgloven af 1987, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987 (FT 1986-87, sp. 6697, 11201, 11491, A sp. 3237 og B sp. 1529) er blevet orienteret om denne praksis, jf. betænkning nr. 1432/2003, kapitel 5.1.4., side 178-180, og kapitel 5.2.8.4., side 203-204 med henvisninger til FT 1986-87, Kommunaludvalget, L 170 – bilag 7,12, 16, 17 og 21.

Imod at lovfæste en 12-årsgrænse kan efter Valgretsudvalgets opfattelse anføres, at der som anført i afsnit 3.2.1. skal anlægges en fortolkning af grundlovens krav om »fast bopæl i riget«, der stemmer med en naturlig sproglig forståelse af dette udtryk. Ud fra en sådan naturlig sproglig forståelse af grundlovens bopælskrav kan det være vanskeligt at karakterisere ophold i udlandet på helt op til 12 år som midlertidige, og dette gælder uanset den nærmere baggrund for udlandsopholdet.

Hertil kommer, at formålet med bopælskravet må være at sikre en nær sammenhæng mellem retten til at stemme til et valg og det forhold, at man påvirkes direkte af de beslutninger, det valgte politiske organ måtte træffe.

Valgretsudvalget har endvidere nævnt, at der i den nyeste statsretlige litteratur er sat spørgsmålstegn ved den forfatningsmæssige berettigelse af den ovenfor omtalte tidligere praksis i Valgretsnævnet.

Ved vurderingen af, hvilken betydning Valgretsnævnets praksis frem til udgangen af 2002 kan tillægges, må efter Valgretsudvalgets opfattelse indgå, at Valgretsnævnet – med virkning fra den 1. januar 2003 – har ændret praksis til en retningslinje om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet højst må have opholdt sig i udlandet i 8 år. En af begrundelserne for Valgretsnævnets praksisændring var, at en sådan lavere øverste grænse for, hvad der i almindelighed kan anses for et midlertidigt udlandsophold, er bedre stemmende med grundlovens krav om fast bopæl i riget end den tidligere praktiserede 12 års grænse .

Det må tillige indgå, at Valgretsnævnets tidligere praksis har været påvirket af den opfattelse, at bopælskravet i grundlovens § 29 skulle forstås som en »retlig forudsætning«, det vil sige et begreb, hvis nærmere indhold lovgivningsmagten har en betydelig frihed til at fastlægge. Denne opfattelse af grundlovens bopælskrav har professor, dr. jur. Bent Christensen, der i perioden 1980-1998 sad som det statsretskyndige medlem i Valgretsnævnet, og professor, dr. jur. Allan Philip givet udtryk for i det responsum af 27. maj 1970 (FT 1969-70, tillæg B, sp. 2543-2547), der blev udarbejdet forud for indsættelsen ved lov nr. 283 af 10. juni 1970 af en bestemmelse i folketingsvalgloven om, at personer, der var ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og de med disse personer samlevende ægtefæller ansås for at have fast bopæl i riget, jf. betænkningens side 133-136 og side 167-170. Valgretsudvalget har ikke kunnet tilslutte sig en sådan fortolkning, da grundlovens bopælskrav efter udvalgets opfattelse er et begreb, der udtrykker en selvstændig betingelse for valgret, hvis nærmere indhold må fastlægges ved sædvanlig fortolkning af grundlovsbestemmelsen, dvs. en fortolkning, hvori bl.a. grundlovsbestemmelsens ordlyd, forarbejder, formål og foreliggende praksis må indgå, jf. betænkningens side 293 og side 300-301.

Hertil kommer, at en retningslinje om, at udlandsophold helt op til 12 år kunne anses for midlertidige, ikke ses at være forudsat i forarbejderne til ændringen i 1980 af folketingsvalgloven.

Under hensyn til grundlovsbestemmelsens ordlyd og formål har udvalgets tre statsretskyndige medlemmer fra universiteterne samt udvalgets kommunale repræsentant fundet, at en regel, der indebærer, at udlandsophold i op til 12 år i almindelighed anses for midlertidige, vil give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt i forhold til bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, at en sådan ordning ikke kan anses for at være grundlovsmæssig. Valgretsnævnets praksis fra 1980 til udgangen af 2002 ændrer efter disse medlemmers opfattelse ikke på denne vurdering, da Valgretsnævnets praksis som anført har været påvirket af en fortolkning af grundloven, som Valgretsudvalget har taget afstand fra.

De to statslige repræsentanter af Valgretsudvalget har efter en samlet vurdering af de nævnte synspunkter fundet, at meget taler for, at en ordning som den beskrevne kan gennemføres inden for rammerne af grundloven. Disse medlemmer lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at en sådan ordning ville svare til den praksis, som konsekvent og i en lang periode – fra 1980 til udgangen af 2002 – har været fulgt af Valgretsnævnet, og at der på den baggrund måtte kræves meget sikre holdepunkter for at fastslå, at en sådan praksis ikke kan lovfæstes. Under hensyn til den vurdering af spørgsmålet, som Valgretsudvalgets øvrige medlemmer har givet udtryk for, har de nævnte to medlemmer imidlertid ikke stillet forslag om en sådan lovfæstelse.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.6., side 338-344.

3.3. Regeringens overvejelser om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget

3.3.1. Regeringen finder, at det bl.a. som følge af samfundsudviklingen er ønskeligt at revidere den gældende lovgivning om valgret under midlertidigt ophold i udlandet med henblik på, at personer med dansk indfødsret i videre omfang end i dag kan bevare valgretten uanset ophold i udlandet.

Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling har medført, at personer under ophold i udlandet i dag har bedre muligheder for at bevare tilhørsforholdet til det danske samfund. Forbedrede kommunikationsmuligheder som følge af IT-teknologien har øget mulighederne for at deltage i og følge den politiske debat, som tager sigte på Folketingets overvejelser og beslutninger. Ophold i udlandet indebærer ikke på samme måde som tidligere, at man mister forbindelsen med det danske samfund.

Den stigende internationalisering indebærer samtidig, at stadig flere danskere tager ophold i udlandet for en kortere eller længere periode. I 1980, hvor der i den dagældende folketingsvalglov blev indsat en bestemmelse svarende til den gældende folketingsvalglovs § 2, stk. 2, udrejste ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik 13.586 personer med dansk indfødsret til udlandet. I 1990 udrejste 20.050, i 2000 23.008, i 2001 23.093 og i 2002 22.256 personer med dansk indfødsret. Halvdelen af udrejserne har karakter af at være kortvarige med en periode i udlandet på indtil to år og over 70 % af alle udrejste er vendt tilbage inden for seks år. Det samlede antal udrejste med dansk indfødsret til udlandet, Færøerne og Grønland udgjorde ifølge oplysninger fra Danmarks statistik i perioden 1990 – 1995 137.200 personer, hvoraf 50.039 personer svarende til 36,5 % vendte tilbage inden for et år, 73.900 personer svarende til 53,9 % vendte tilbage inden for to år, 95.089 personer svarende til 69,3 % vendte tilbage inden for fire år og 102.894 personer svarende til 75 % vendte tilbage inden for seks år.

Regeringen vil derfor i overensstemmelse med de tilkendegivelser, regeringen er fremkommet med i regeringsgrundlaget, udvide kredsen af personer med dansk indfødsret, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, mest muligt inden for grundlovens rammer.

3.3.2. Regeringen har i den forbindelse noteret sig resultatet af den undersøgelse, som det af regeringen nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af tre statsretskyndige professorer fra universiteterne har foretaget vedrørende mulighederne for, hvorledes kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, i videst muligt omfang kan udvides inden for rammerne af grundloven.

Regeringen har således noteret sig, at udvalget blandt de af udvalget overvejede modeller alene har fundet, at personer, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, med tilhørende samlevende ægtefæller og registrerede partnere samt ugifte samlevende inden for rammerne af grundloven kan anses for at have fast bopæl i riget.

Regeringen har videre noteret sig, at udvalgets tre statsretskyndige professorer samt den kommunale repræsentant i udvalget under hensyn til grundlovsbestemmelsens ordlyd og formål har vurderet, at en lovfæstelse af Valgretsnævnets hidtidige praksis, hvorefter udlandsophold i op til 12 år i almindelighed anses for midlertidige, vil give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt i forhold til bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, at en sådan ordning ikke kan anses for at være grundlovsmæssig.

Det er regeringens opfattelse, at der ikke skal kunne herske tvivl om, at de forslag til udvidelse af den kreds af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, der gennemføres ved lov, er i overensstemmelse med grundloven.

På den baggrund indeholder dette lovforslag alene forslag om udvidelse af den kreds af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, som er i overensstemmelse med Valgretsudvalgets vurdering af rækkevidden af grundlovens bopælskrav.

3.3.3. Regeringen har derfor i overensstemmelse med det udkast til lovforslag, Valgretsudvalget har udarbejdet, fremsat dette forslag om ændring af folketingsvalgloven, der indebærer, at personer, der opholder sig i udlandet, men som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget uanset årsagen til udlandsopholdet. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at flere danskere i udlandet end i dag kan optages på folketingsvalglisten, jf. afsnit 3.4.

Den foreslåede bestemmelse er et supplement til folketingsvalglovens gældende bestemmelser om, hvilken personkreds der uanset udlandsophold anses for at have fast bopæl i riget. Personer, der agter at vende tilbage til riget på et senere tidspunkt end to år efter udrejsen, anses således fortsat for at have fast bopæl i riget, hvis de kan henføres under en af de persongrupper afgrænset efter udlandsopholdets årsag, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2.

Den i dette lovforslag foreslåede ordning indebærer, at personer med dansk indfødsret efter ansøgning skal optages på folketingsvalglisten alene af den grund, at de pågældende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Dette vil indebære en forenkling i forhold til den eksisterende ordning, da der ikke skal foretages en efterprøvelse af årsagen til udlandsopholdet. Det vil derfor blive lettere for personer med dansk indfødsret, der opholder sig i udlandet, at indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, da vedkommende alene skal afgive en erklæring om, at den pågældende agter at vende tilbage til riget inden for den fastsatte periode efter udrejsen, og ikke skal afgive supplerende oplysninger om formålet med udlandsopholdet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.3.4. Det foreslås desuden i overensstemmelse med det udkast til lovforslag, Valgretsudvalget har udarbejdet, at de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevere under samme betingelser, som i dag gælder for samlevende ægtefæller m.v. til personer omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, anses for at have fast bopæl i riget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.3.5. Det foreslås endvidere som en konsekvens af det ovennævnte forslag og i overensstemmelse med det udkast til lovforslag, Valgretsudvalget har udarbejdet, at den to-årige gyldighedsperiode, som en afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten har efter de gældende regler, regnes fra vedkommendes udrejsetidspunkt, når der er tale om, at personer, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, optages på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse. I sådanne tilfælde regnes den to-årige gyldighedsperiode ikke som efter den gældende ordning fra afgørelsestidspunktet. For en samlevende ægtefælle m.v. til en person, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen (hovedpersonen) regnes gyldighedsperioden tilsvarende fra hovedpersonens udrejsetidspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.4. Vurdering af, hvor mange flere personer der vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten som følge af den foreslåede ordning

Som bilag 1 til betænkning nr. 1432/2003 er optrykt et notat, hvor der bl.a. er foretaget en vurdering af, hvor mange flere personer der vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten som følge af forslaget om, at personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget inden for to år, anses for at have fast bopæl i riget. Der henvises til betænkningens side 394-403.

Det fremgår af publikationen »Dansk Økonomi, forår 2001,« at antallet af udrejste personer med dansk indfødsret, der er fyldt 17 år, og ikke vender tilbage allerede i samme kalenderår, har ligget nogenlunde stabilt i perioden 1993 - 1999 på omkring 14.000 personer om året, og at omkring en tredjedel af samtlige udrejste personer med dansk indfødsret er tilbage inden for et år, og omkring halvdelen er tilbage inden for to år .

Dette tal, der også omfatter antallet af udrejste til Færøerne og Grønland, skal korrigeres for gruppen af udrejste personer til disse rigsdele, da de pågældende vil blive optaget på den færøske henholdsvis grønlandske folketingsvalgliste efter de herom gældende regler, og ophold på Færøerne og Grønland følgelig ikke i relation til optagelse på folketingsvalglisten betragtes som ophold i udlandet. Tilsvarende skal tallet af udrejste korrigeres for udrejste 17-årige, der først, når de fylder 18 år, opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget. I bilag 1 til betænkning nr. 1432/2003 er der foretaget en nærmere beregning af, hvorledes denne korrektion kunne foretages.

Den foreslåede ordning, hvorefter personer med dansk indfødsret, som agter at vende tilbage til riget inden for to år, anses for at have fast bopæl i riget, vil med disse korrektioner skønsmæssigt kunne omfatte en personkreds på maksimalt ca. 5.800 personer, som på et givet tidspunkt vil kunne stå som optaget på folketingsvalglisten for vælgere, der har ophold i udlandet. Opgørelsen heraf er dog behæftet med betydelig usikkerhed.

De nævnte skønsmæssige maksima er alene en angivelse af det samlede antal personer med dansk indfødsret, som vil kunne stå som optaget på folketingsvalglisten efter den foreslåede ordning, og ikke en angivelse af den udvidelse af antallet af personer, som vil kunne stå som optaget på folketingsvalglisten, der i forhold til den gældende ordning vil kunne blive virkningen af den foreslåede ordning.

Det fremgår af publikationen »Dansk Økonomi, forår 2001«, at godt en femtedel (ca. 2.800 personer) af alle udrejste personer med dansk indfødsret i perioden 1993-99 mellem 17 – 62 år, som ikke var vendt tilbage allerede i samme kalenderår, (ca. 14.000 personer) var studerende, og at noget mindre end en femtedel (omkring 18 pct.) af alle udrejste personer med dansk indfødsret i perioden 1993-99 var personer, der havde en studentereksamen eller en tilsvarende almen uddannelse . Henset til de nævnte gruppers uddannelsesbaggrund og alderssammensætning forekommer det sandsynligt, at hovedparten vælger at opholde sig i udlandet af en årsag, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, herunder af Valgretsnævnets praksisændring fra 2002 om en udvidet anvendelse af sidestillingsreglen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, jf. afsnit 2.1.3.2.

Korrigeres der for de personer, som årligt vil kunne optages henholdsvis stå som optaget på folketingsvalglisten i medfør af de gældende regler, herunder Valgretsnævnets praksisændring fra 2002, må det bl.a. på denne baggrund skønnes, at de årlige optagelser på folketingsvalglisten for vælgere med ophold i udlandet henholdsvis kredsen af optagne på folketingsvalglisten for vælgere med ophold i udlandet maksimalt vil kunne udvides med ca. 1.000 personer. Der er tale om en meget skønsmæssig vurdering, som hviler på et yderst usikkert grundlag.

Den enklere adgang til at blive optaget på folketingsvalglisten efter den foreslåede ordning, jf. afsnit 3.3.3., må dog antages at indebære, at antallet af ansøgninger fra den personkreds på ca. 5.800 personer, som agter at vende tilbage til riget inden for to år, må forventes at stige. Dette gælder både antallet af ansøgninger fra den personkreds, som ikke ville være optaget efter de gældende regler, men alene efter de foreslåede, og antallet af ansøgninger fra den personkreds, som agter at vende tilbage til riget inden for to år, men som også ville være blevet optaget efter de gældende regler. Det er derfor en mulighed, at antallet af årlige optagelser på folketingsvalglisten efter de foreslåede reglers ikrafttræden øges med et større antal personer end ca. 1.000 personer om året.

4. Forslag om afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet

4.1. Valgretsudvalgets overvejelser

Efter de gældende regler kan ingen udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 3. For vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, er det efter de gældende regler en betingelse for at blive optaget på folketingsvalglisten, at der er truffet afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten senest 15.-dagen før valgdagen, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 18, stk. 6. Tilsvarende er det efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 18, stk. 2, en betingelse for, at vælgere, der er flyttet til Danmark fra udlandet, kan optages på folketingsvalglisten, at de pågældende er flyttet til Danmark senest 15.-dagen før valgdagen og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunens folkeregister.

Valgretsudvalget har overvejet et forslag om at afkorte fristen for optagelse af personer omfattet af folketingsvalglovens § 2 og for optagelse af vælgere, der er flyttet til Danmark fra udlandet, fra 15 til 7 dage før valgdagen.

4.1.1. Vurdering af behovet for at afkorte den gældende frist på 15 dage til 7 dage før valgdagen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten

Valgretsudvalget har henvist til, at folketingsvalg sædvanligvis udskrives med en frist på ikke mere end 20-21 dage før valgdagen. Det betyder bl.a., at vælgere, der har valgret uanset udlandsophold, men som ikke har fået bragt deres optagelse på folketingsvalglisten, herunder eventuelt fornyet optagelse, i orden inden valgets udskrivelse, kun har få dage efter valgets udskrivelse til få bragt deres optagelse på folketingsvalglisten i orden.

Hertil kræves i almindelighed: 1) at der rekvireres et ansøgningsskema, eventuelt pr. fax eller ved udskrivning af skemaet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, 2) at skemaet udfyldes og fremsendes til sidste bopælskommune pr. post eller pr. telefax, og 3) at vedkommende kommunalbestyrelse (folkeregisteret) træffer afgørelse om optagelse, eller – hvis kommunalbestyrelsen ikke har kompetence til at træffe afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten – videresender ansøgningen pr. telefax til Valgretsnævnet, der derefter træffer afgørelse, hvis ansøgningsskemaet indeholder de fornødne oplysninger hertil.

For den vælger, der har adgang til at benytte internet og telefax m.v. – og som er bekendt med, at adgangen til at afgive (en brev)stemme (der kan tages i betragtning), kræver optagelse på folketingsvalglisten, og som er bekendt med proceduren herfor – vil proceduren med fremsendelse af ansøgningsskemaet til rette myndighed kunne ske i løbet af ganske kort tid. Myndigheden bestræber sig på sin side for, at der træffes afgørelse om optagelse i alle sager, der modtages inden fristens udløb, og hvor betingelserne for optagelse er opfyldt.

Hertil kommer, at personer med dansk indfødsret, der melder fraflytning til udlandet, af folkeregistret får udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.

Der er endvidere i den vejledning, der er vedhæftet ansøgningsskemaet om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet, og som udleveres eller sendes til alle vælgere, der anmelder flytning til udlandet, udtrykkeligt gjort opmærksom på, at ansøgningen skal være færdigbehandlet senest 15.-dagen før valget, og at en ansøger derfor ikke kan regne med, at en ansøgning, der er indgået 15.-dagen før et valg eller kort tid før denne dag, og som ikke indeholder de fornødne oplysninger, kan give adgang til at stemme ved dette valg. Det er endvidere anført i vejledningen, at ansøgningen bør indsendes, uanset om der skal afholdes valg i en nærmere fremtid.

Principielt skulle det derfor ikke kunne give anledning til nævneværdige problemer for vælgerne, at der efter et valgs udskrivelse kun er kort tid til at få bragt optagelse på folketingsvalglisten i orden.

I praksis giver det dog anledning til problemer, at der er så kort tid til rådighed, formentlig navnlig fordi mange vælgere ikke er klar over, at udøvelse af valgret kræver optagelse på folketingsvalglisten, og ej heller er bekendt med proceduren herfor på trods af, at de har fået udleveret eller tilsendt vejledning herom i forbindelse med anmeldelse af udrejse. Det bør derfor efter Valgretsudvalgets opfattelse overvejes, om der er måder, hvorpå problemerne kan afbødes.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 366-368.

4.1.2. Vurdering af, om administrative hensyn taler imod en afkortelse fra 15 til 7 dage før valgdagen

Valgretsudvalget har anført, at den gældende 15-dages frist for optagelse på folketingsvalglisten skal ses i lyset af, at der på grundlag af folketingsvalglisten skal udskrives og udsendes valgkort til vælgerne, der skal være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen. I bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 215 af 28. marts 2001 om ændring af folketingsvalgloven (FT 2000-01, s. 3029, 5362, 5507, A s. 2754 og B s. 685), hvor fristen på 18 dage for optagelse på folketingsvalglisten blev afkortet til 15 dage før valgdagen, blev det anført, at det med den nuværende teknologi for maskinel udskrivelse af valglister ansås for forsvarligt at afkorte fristen fra 18 til 15 dage før valgdagen. Det forudsattes i den forbindelse, at vælgere, der var optaget på valglisterne og var bopælsregistreret i CPR, fortsat skulle have tilsendt valgkort, der var vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen. (FT 2000-2001, tillæg A, side 2759).

Valgkortet har den funktion at tjene som bevis for, at den pågældende vælger er optaget på valglisten, samt at informere denne om tid og sted for afstemningen på valgdagen. Vælgere med ophold i udlandet, der er optaget på folketingsvalglisten uden at være bopælsregistreret i CPR, skal imidlertid ikke have tilsendt valgkort, jf. folketingsvalglovens § 20. Det brev, hvormed de pågældende oplyses om, at de er optaget på folketingsvalglisten, træder i stedet for valgkort.

Da hensynet til rettidig udskrivning af valgkort ikke gælder for vælgere med ophold i udlandet, er der ingen tekniske problemer ved at afkorte fristen for disse vælgeres optagelse på folketingsvalglisten fra 15.-dagen før valgdagen til f. eks. 7.-dagen før valgdagen.

På den anførte baggrund synes der efter Valgretsudvalgets opfattelse ikke at kunne anføres tungtvejende administrative hensyn imod en sådan afkortning af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 368-370 og side 373.

4.1.3. Sammenhængen mellem en afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere med ophold i udlandet og en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet

Efter Valgretsudvalgets opfattelse vil en afkortelse af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten ud fra lighedsbetragtninger kunne tale for, at der foretages en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet. Det vil næppe blive opfattet som rimeligt, at vælgere, der opholder sig i udlandet, kan optages på folketingsvalglisten med en kortere frist end vælgere, der på ny har taget sædvanlig fast bopæl i riget.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 370.

4.1.4. Vurdering af, om administrative hensyn taler imod en afkortelse af fristen for optagelse af vælgere, der tilflytter fra udlandet, på folketingsvalglisten

Om de administrative konsekvenser for kommunerne af en eventuel afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet, har Valgretsudvalget bemærket, at kommunernes arbejde med at kontrollere flytteanmeldelser, herunder flytteanmeldelser fra tilflyttere fra udlandet, og foretage indberetning til CPR om tilflyttere, principielt skal varetages løbende uafhængigt af spørgsmålet om betydningen for optagelse på folketingsvalglisten. For de vælgere, der fra udlandet anmelder tilflytning til en c/o adresse, vil det dog kunne blive nødvendigt at fremskynde processen med at indhente en eventuel logiværterklæring til dokumentation af vælgerens tilflytning, forinden der kan foretages indberetning til CPR.

En eventuel liste over tilflyttere fra udlandet til folketingsvalg vil kunne udskrives maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR.

Valgretsudvalget har endvidere skønsmæssigt opgjort, at godt 300 flere vælgere, der flytter til Danmark kort tid før valgdagen, vil kunne optages på folketingsvalglisten som følge af en eventuel afkortelse af fristen herfor, jf. afsnit 4.3.2.

De fra udlandet tilflyttende vælgere vil skulle have tilsendt valgkort, men vil normalt først kunne få dette i hænde kortere tid før valgdagen end 5 dage før valgdagen.

På den anførte baggrund synes der efter Valgretsudvalgets opfattelse heller ikke at kunne anføres tungtvejende administrative hensyn imod en afkortelse af fristen for optagelse af tilflyttere fra udlandet på folketingsvalglisten.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 370- 373.

4.1.5. Samlet vurdering

Valgretsudvalget har fundet, at meget taler for at afkorte fristen på 15 dage før valgdagen for optagelse af personer omfattet af folketingsvalglovens § 2 på folketingsvalglisten til en frist på 7 dage før valgdagen. Herved gives vælgere, der bor i udlandet, bedre muligheder for at blive optaget på folketingsvalglisten, når folketingsvalget er udskrevet, ligesom der efter udvalgets opfattelse ikke synes at kunne anføres tungtvejende administrative hensyn imod en sådan afkortelse af fristen.

En afkortelse af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten vil ud fra lighedsbetragtninger kunne tale for, at der foretages en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet. Efter udvalgets opfattelse synes der heller ikke at kunne anføres tungtvejende administrative hensyn imod en afkortelse af fristen for optagelse af tilflyttere fra udlandet på folketingsvalglisten.

Valgretsudvalget har imidlertid fundet, at det falder uden for udvalgets kommissorium at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der burde gælde en særlig, kortere frist for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der tilflytter fra udlandet. Udvalget har derfor henstillet, at ministeriet overvejer spørgsmålet om en sådan afkortelse af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten i sammenhæng med spørgsmålet om en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelsen af tilflyttere fra udlandet på folketingsvalglisten.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 7.11., side 365-374.

4.2. Regeringens vurdering

4.2.1. Regeringen ønsker, at proceduren for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der opholder sig i udlandet, gøres så enkel som mulig og i øvrigt indrettes således, at også de vælgere med ophold i udlandet, der først søger om optagelse på folketingsvalglisten, når folketingsvalg er udskrevet, så vidt muligt kan optages på folketingsvalglisten. Som tilkendegivet i regeringsgrundlaget er det regeringens ønske, at unødigt bureaukratiske komplikationer i forbindelse med ansøgningen om optagelse på folketingsvalglisten skal undgås.

4.2.2. Regeringen kan tilslutte sig Valgretsudvalgets vurdering af, at det vil være hensigtsmæssigt at afkorte fristen på 15 dage før valgdagen til 7 dage før valgdagen for optagelse af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2 på folketingsvalglisten. Herved gives der flere vælgere med ophold i udlandet mulighed for, når folketingsvalget er udskrevet, at kunne nå at blive optaget på folketingsvalglisten til det udskrevne valg, idet der bliver 8 dage mere til rådighed herfor. Regeringen kan også tilslutte sig Valgretsudvalgets vurdering af, at der ikke synes at kunne anføres tungtvejende administrative hensyn imod en afkortelse af fristen til 7 dage før valgdagen.

Dette lovforslag indeholder i overensstemmelse hermed et forslag om en ændring af folketingsvalgloven, hvorefter fristen i folketingsvalglovens § 18, stk. 6, for optagelse af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2 afkortes fra 15 til 7 dage før valgdagen.

Der henvises til den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 2. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 6 .

4.2.3. Regeringen kan endvidere tilslutte sig Valgretsudvalgets vurdering af, at en afkortelse af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten må indebære en tilsvarende afkortelse af fristen for optagelse af tilflyttere fra udlandet på folketingsvalglisten. Herved bliver det muligt at optage flere tilbageflyttende vælgere på folketingsvalglisten end efter de gældende regler. Regeringen kan endvidere tilslutte sig Valgretsudvalgets vurdering af, at der ikke synes at kunne anføres tungtvejende administrative hensyn mod en sådan fristafkortelse for tilflyttere fra udlandet.

Dette lovforslag indeholder derfor et forslag om en ændring af folketingsvalgloven, hvorefter fristen i folketingsvalglovens § 18 for optagelse af tilflyttere fra udlandet på folketingsvalglisten afkortes fra 15 til 7 dage før valgdagen.

Der henvises til den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 6 .

4.2.4. Regeringen finder ikke grundlag for at foreslå, at fristen på 15 dage før valgdagen for optagelse af tilflyttere imellem landets kommuner ændres, og at der i lighed med, hvad der gælder ved kommunale valg, indføres en tilflytterliste, hvorpå der optages de vælgere, der efter 15.-dagen, men senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen fra en anden kommune og senest denne dag har anmeldt tilflytningen til folkeregistret.

Regeringen skal herved henvise til det af Valgretsudvalget i betænkningens side 372 anførte om, at baggrunden for, at der ved kommunalvalg opereres med en tilflytterliste, er, at vælgere, der flytter fra en kommune til en anden kort tid før valget, mister deres valgret til valget af kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen og kun kan få stemmeret til valget af kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen, såfremt de tilflytter og anmelder flytningen senest på skæringsdagen. Hensynet til at sikre, at en vælger, der flytter fra en kommune til en anden kort tid før valgdagen ikke mister retten til at afgive stemme til valget, er således anset for at opveje de principielle betænkeligheder ved, at en vælger modtager valgkort til at stemme i såvel fraflytnings- som tilflytningskommunen, samt det administrative merarbejde for kommunerne ved at operere med tilflytterlister og dermed sammenhørende slettelister. Baggrunden for, at der ved folketingsvalg ikke opereres med en tilflytterliste og en dertil hørende sletteliste ved flytning fra en kommune til en anden, er, at ingen vælger kan miste sin stemmeret til folketingsvalg ved at flytte inden for landets grænser kort tid før valgdagen. Hertil kommer de administrative omkostninger for kommunerne ved indførelsen af en tilflytterliste og dertil hørende sletteliste også ved folketingsvalg samt de principielle betænkeligheder ved, at en vælger modtager valgkort til at stemme i såvel fraflytnings- som tilflytningskommunen.

4.3. Vurdering af, hvor mange flere personer der vil kunne blive optaget på folketingsvalglisten som følge af den foreslåede ordning

4.3.1. Virkningen af forslaget om afkortelsen af fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten

Ved at afkorte fristen for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten fra 15.-dagen før valgdagen til f.eks. 7.-dagen før valgdagen, vil der blive 8 dage mere, hvor vælgere med ophold i udlandet kan få bragt optagelse på folketingsvalglisten i orden. Det er ikke muligt at skønne over, hvor mange flere vælgere med ophold i udlandet der alt andet lige vil kunne optages på folketingsvalglisten med en sådan afkortelse af fristen.

Antallet af personer, der var omfattet af folketingsvalglovens § 2 og var optaget på folketingsvalglisten til folketingsvalget den 20. november 2001, udgjorde i alt 6.691, heraf 801 optaget efter § 2, stk. 1, og 5.890 optaget efter § 2, stk. 2. Til belysning af, hvor mange af disse der blev optaget på grundlag af ansøgninger indsendt i sidste øjeblik, kan oplyses, at Valgretsnævnet på sit møde den 5. november 2001, 15.-dagen før valgdagen, traf afgørelse om optagelse af 102 personer på folketingsvalglisten. En del af disse personer havde dog indsendt ansøgning inden valgets udskrivelse den 31. oktober 2001. Valgretsnævnets forudgående møde blev afholdt den 11. oktober 2001.

Det kan endvidere oplyses, at Valgretsnævnet i perioden fra og med den 31. oktober 2001 til og med den 5. november 2001 modtog i alt 194 ansøgninger. I perioden fra og med 6. november 2001 (14.-dagen før valgdagen) til og med den 13. november 2001 (7.-dagen før valgdagen) modtog Valgretsnævnet 71 ansøgninger.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvor mange vælgere med ophold i udlandet der blev optaget på folketingsvalglisten efter afgørelser truffet af kommunalbestyrelserne i perioden fra valgets udskrivelse den 31. oktober 2001 til 15.-dagen før valgdagen den 5. november 2001.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 369-370.

4.3.2. Virkningen af forslaget om afkortelsen af fristen for tilflytteres optagelse på folketingsvalglisten

I 2002 indvandrede i alt 18.658 personer med dansk indfødsret fra udlandet, dvs. ekskl. Færøerne og Grønland. Det svarer til gennemsnitligt ca. 51 pr. dag og dermed 408 på otte dage. I tallet for indvandrede personer med dansk indfødsret indgår alle aldersgrupper, herunder personer under 18 år. Lægges det til grund, at andelen af de indvandrede under 18 år udgør 20 pct. (aldersgruppen 0-16 år i den samlede befolkning i Danmark udgør 21,0 pct.), vil det gennemsnitligt antal indvandrede personer med dansk indfødsret over 18 år for otte dage udgør ca. 326.

Valgretsudvalget har således skønsmæssigt opgjort, at godt 300 flere vælgere, der flytter til Danmark kort tid før valgdagen, vil blive omfattet af ordningen.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, side 370-371.

5. Administrativ opfølgning på Valgretsudvalgets øvrige forslag til forenkling og lempelse af proceduren for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten

5.1. Valgretsudvalgets overvejelser

Valgretsudvalget har på enkelte punkter fundet grundlag for at anbefale ændringer af de gældende regler om proceduren i forbindelse med ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold.

5.1.1. Udvalget kan anbefale, at personer, der agter at vende til riget inden for to år fra udrejsen, optages på valglisten på grundlag af en ansøgning om optagelse på valglisten, herunder en erklæring om udlandsopholdets forventede varighed på højst to år, som meddeles på selve udrejseblanketten. Dette er en særlig forenklet procedure, idet vedkommende ikke som ellers ved optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2 skal udfylde det særlige ansøgningsskema herfor. Det forudsættes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter nærmere krav til udformningen af en udrejseblanket, der også skal kunne anvendes som ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 7.5., side 349-355.

5.1.2. Udvalget har endvidere fundet, at der bør gives adgang til, at en ansøgning om optagelse på valglisten kan indsendes elektronisk uden digital signatur. Udvalget finder ingen betænkeligheder forbundet med anvendelsen af digital signatur ved optagelsen af vælgere med ophold i udlandet på valglisten, men finder som følge af de tekniske problemer, der på nuværende tidspunkt er knyttet til anvendelsen heraf, ikke grundlag for at anbefale generelt at indføre digital signatur ved optagelsen af vælgere med ophold i udlandet på valglisten. Som følge af udvalgets anbefaling om at give adgang til at indsende ansøgning elektronisk uden digital signatur vil anvendelse af digital signatur mellem de personer og de kommuner, hvor det i dag er muligt, næppe blive nødvendig.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 7.6., side 355-361.

5.1.3. Udvalget har endvidere fundet, at en afgørelse i de tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet elektronisk, og hvor ansøgeren ikke har udtrykt ønske om at få tilsendt afgørelsen i papirform, bør meddeles den pågældende elektronisk.

Der henvises til betænkning nr. 1432/2003, kapitel 7.10., side 364-365.

5.2. Regeringens administrative opfølgning

Det er som nævnt regeringens ønske at gennemføre forenklinger og lempelser af proceduren for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten, jf. afsnit 4.2.

Regeringen agter ved indenrigs- og sundhedsministerens foranstaltning inden for persondatalovgivningens rammer at gennemføre de af udvalget foreslåede ændringer, der kan gennemføres administrativt, med henblik på en forenkling og lempelse af proceduren for optagelse af vælgere med ophold i udlandet på folketingsvalglisten.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Valgretsnævnet træffer afgørelse i sager, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i mere end fire år i udlandet. Valgretsnævnet træffer endvidere afgørelse i sager, hvor ansøgeren har opholdt sig i mindre end fire år i udlandet, men hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2. Det tilkommer alene Valgretsnævnet at meddele afslag på ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse meddelt kommunalbestyrelserne, at ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten efter Valgretsnævnets nye praksis om udvidelse af den kreds af personer, der i medfør af sidestillingsreglen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, under visse betingelser med hensyn til formålet med udlandsopholdet kan optages på folketingsvalglisten under kortere udlandsophold på en periode af indtil to år, normalt skal indsendes til Valgretsnævnet.

Lovforslagets § 1, nr. 1 – hvorefter der som et nyt stk. 3 i folketingsvalglovens § 2 indsættes en bestemmelse om, at personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen uanset årsagen til udlandsopholdet – vil alt andet lige medføre, at en del af de ansøgere, der efter de gældende regler ikke opfylder bopælskravet for valgret, selvom de agter at vende tilbage til riget inden to år, eller hvor der er været tvivl herom, efter den foreslåede bestemmelse utvivlsomt vil opfylde bopælskravet for valgret og derfor i modsætning til i dag vil kunne optages på valglisten efter afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen. En del sager, som kommunalbestyrelserne efter de gældende regler skal videresende til Valgretsnævnet til afgørelse, vil således kunne færdigbehandles af kommunalbestyrelserne.

Ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten omfattet af Valgretsnævnets nye praksis for anvendelse af sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, vil fremover kunne behandles som ansøgninger omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Kommunalbestyrelserne vil derfor kunne færdigbehandle sagerne ved at optage de pågældende på folketingsvalglisten frem for at videresende sagerne til Valgretsnævnet.

Lovforslagets § 1, nr. 1 – hvorefter der som et nyt stk. 3 i folketingsvalglovens § 2 indsættes en bestemmelse om, at personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen uanset årsagen til udlandsopholdet – må alt andet lige forventes at medføre, at flere end efter de gældende regler vil indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold. Det må påregnes, at en del af disse ansøgninger vil skulle behandles af Valgretsnævnet. Der vil dog alene kunne blive tale om en begrænset tilgang af sager til Valgretsnævnet, eftersom det må forventes, at det øgede antal ansøgninger vil vedrøre optagelse på valglisten efter den foreslåede bestemmelse og dermed i almindelighed ikke vil give anledning til tvivl om, at ansøgningen kan imødekommes. Det øgede antal ansøgninger vil dermed som udgangspunkt kunne færdigbehandles af kommunalbestyrelserne.

Lovforslagets § 1, nr. 6 – hvorved der sker en afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af blandt andet vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2 fra 15 til 7 dage før valgdagen – må forventes at medføre, at flere end efter de gældende regler vil indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold i forbindelse med udskrivelse af folketingsvalg. Det må påregnes, at en del af disse ansøgninger vil skulle behandles af Valgretsnævnet. Der vil dog alene blive tale om en begrænset tilgang af sager til Valgretsnævnet, eftersom afkortelsen af fristen for optagelse på folketingsvalglisten kun har betydning i forbindelse med afholdelse af valg og ikke ved den løbende behandling af sager om optagelse på folketingsvalglisten.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for Indenrigs- og Sundhedsministeriets sekretariatsbetjening af Valgretsnævnet, der alene udgøres af ca. 2/3 årsværk.

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne

Som nævnt i afsnit 6 indebærer den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at en del sager, som efter de gældende regler vil skulle videresendes til Valgretsnævnet til afgørelse, fremover vil skulle færdigbehandles af kommunalbestyrelserne.

For kommunalbestyrelserne medfører tilgangen af sager til færdigbehandling en omlægning af den kommunale administration ved behandlingen af sager om optagelse på folketingsvalglisten. Kommunalbestyrelserne vil i stedet for at indsende disse sager til Valgretsnævnet til afgørelse skulle færdigbehandle disse i form af meddelelse af optagelse på folketingsvalglisten. Færdigbehandlingen af sager hos kommunalbestyrelserne medfører ikke merudgifter ved den kommunale administration af folketingsvalglovens § 2, da sager om optagelse på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse skal undergives en enkel sagsbehandling.

For kommunalbestyrelserne vil der endvidere være en administrativ lettelse ved, at sager, som kommunalbestyrelserne i dag skal behandle efter folketingstingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6, hvor der skal ske en vurdering af, om ansøgeren utvivlsomt opfylder kravet om, at udlandsopholdet skal have en af de i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5 opregnede årsager eller som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles hermed, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, i stedet vil kunne behandles efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, hvor der ikke stilles krav om, at udlandsopholdet skal have en bestemt årsag.

Det må alt andet lige forventes, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, vil føre til, at flere end efter de gældende regler vil indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold. Det øgede antal ansøgninger vil som udgangspunkt kunne færdigbehandles af kommunalbestyrelserne i stedet for at blive videresendt til Valgretsnævnet. Det kan imidlertid ikke med sikkerhed fastslås, at der vil blive tale om flere ansøgninger, og i bekræftende fald heller ikke, hvor mange flere der vil blive tale om.

Lovforslagets § 1, nr. 6 – hvorved der sker en afkortelse af fristen for optagelse af blandt andet vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2 fra 15 til 7 dage før valgdagen – må ligeledes forventes at medføre, at flere end efter de gældende regler vil indgive ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under udlandsophold i forbindelse med udskrivelse af folketingsvalg. Disse ansøgninger vil enten skulle færdigbehandles af kommunalbestyrelserne eller videresendes til Valgretsnævnet. Der vil dog alene blive tale om en begrænset tilgang af sager til kommunalbestyrelserne, eftersom afkortelsen af fristen for optagelse på folketingsvalglisten kun har betydning i forbindelse med afholdelse af valg og ikke ved den løbende behandling af sager om optagelse på folketingsvalglisten.

Lovforslagets § 1, nr. 6 – hvorved der sker en afkortelse af fristen for optagelse af tilflyttere fra udlandet fra 15 til 7 dage før valgdagen – har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne, jf. afsnit 4.1.4. .

Lovforslaget forventes samlet set ikke at medføre nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

8. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for amtskommunerne

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for amtskommunerne.

9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, vil medføre en administrativ lettelse for borgerne, idet den foreslåede bestemmelse indebærer en forenklet procedure for optagelse på folketingsvalglisten i forhold til de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6.

Lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved der sker en afkortelse af fristen for optagelse af blandt andet vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2 fra 15 til 7 dage før valgdagen, vil medføre en administrativ lettelse for borgerne, idet ansøgning om optagelse på valglisten vil kunne indgives i en længere periode.

11. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

13. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos Valgretsnævnet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Dansk Samvirke, Den Danske Forening i Bruxelles, Den Danske Forening i Luxembourg og Valgretsforeningen i Danmark.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at medføre økonomiske konsekvenser for Indenrigs- og Sundhedsministeriets sekretariatsbetjening af Valgretsnævnet, der alene udgøres af ca. 2/3 årsværk.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at medføre administrative konsekvenser for Indenrigs- og Sundhedsministeriets sekretariatsbetjening af Valgretsnævnet, der alene udgøres af ca. 2/3 årsværk.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne.

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der som ny § 2, stk. 3, indsættes en bestemmelse, hvorefter personer, der har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Valgretsudvalgets forslag om, at personer med ophold i udlandet, som agter at vende tilbage til riget inden for to år, anses for at have fast bopæl i riget under udlandsopholdet, jf. betænkning nr. 1432/2003, kapitel 6.2.2. og 6.2.2.2., side 316 – 318 og side 319 – 321.

Med ordet »ligeledes« markeres, at den foreslåede bestemmelse er et supplement til de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2. Personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget på et senere tidspunkt end to år, vil i det hidtil gældende omfang kunne optages på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om en særskilt tilknytning til det danske samfund ud over den tilknytning, som ligger i udlandsopholdets forventede korte varighed. Der stilles efter bestemmelsen alene krav om, at vedkommende har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Det forhold, at vedkommende rent faktisk alene har opholdt sig i udlandet i mindre end to år på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være tilstrækkeligt til at begrunde optagelse på folketingsvalglisten. Vedkommende skal have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Det tidspunkt, hvor vedkommende skal have til hensigt at vende tilbage til riget, må højst ligge to år fra datoen for vedkommendes udrejse fra riget. Det er datoen for vedkommendes faktiske udrejse, der efter bestemmelsen vil være afgørende, dvs. den dato, som efter reglerne i lovgivningen om Det Centrale Personregister skal registreres i CPR som datoen for vedkommendes udrejse. Har vedkommende først til hensigt at vende tilbage til riget på et tidspunkt, der ligger senere end to år fra udrejsen, vil vedkommende, selv ved mindre overskridelser af to-års grænsen, ikke kunne optages på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse. Har vedkommende til hensigt at vende tilbage til riget på et tidligere tidspunkt end to år fra udrejsen, vil vedkommende uanset, hvor kort udlandsopholdet måtte være, kunne optages på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse. Det forudsættes herved, at vedkommende efter reglerne i lovgivningen om Det Centrale Personregister er registreret som udrejst i CPR.

Vedkommende skal på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Skifter vedkommende efter optagelsen mening, således at vedkommende ikke længere har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, vil vedkommende lige så lidt som personer optaget på folketingsvalglisten efter en af de øvrige bestemmelser i folketingsvalglovens § 2 kunne slettes af folketingsvalglisten midt i gyldighedsperioden. Baggrunden herfor er, at folketingsvalglovens ordning hviler på et princip om, at vurderingen af, om en person opfylder betingelserne for valgret efter folketingsvalglovens § 2, foretages for en periode af to år ad gangen og ikke med hyppigere mellemrum, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3.

En person, der opfylder betingelserne for at blive optaget på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse, vil i givet fald blive optaget for en periode af to år regnet fra datoen for udrejsen, jf. den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 16, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 4 . Ved Vedkommende vil ikke være afskåret fra efter udløbet af to-årsperioden på ny at blive optaget på folketingsvalglisten, såfremt vedkommende kan henføres under folketingsvalglovens § 2 i øvrigt.

Vender en person, der i medfør af folketingsvalglovens § 2, herunder i medfør af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, er optaget på folketingsvalglisten under udlandsophold for en periode af to år, tilbage til riget og tilmelder sig folkeregistret inden udløbet af denne periode, vil vedkommende i kraft af tilmeldingen til folkeregistret automatisk blive optaget på den almindelige valgliste og slettet af den særlige valgliste for vælgere, der opholder sig i udlandet.

Ordningen, der stiller krav om hensigt om tilbagevenden, forudsætter, at optagelse på folketingsvalglisten sker efter ansøgning, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 1.

Ordningen forudsættes administreret på den måde, at vedkommende i forbindelse med ansøgningen alene vil skulle afgive en erklæring om, at den pågældende agter at vende tilbage til riget inden for en periode på to år efter udrejsen.

Det gældende ansøgningsskema om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet, vil blive revideret, således at ansøgere, som mener, at de er omfattet af den foreslåede bestemmelse, alene skal afgive en erklæring om, at de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, uden at skulle afgive supplerende oplysninger om formålet med udlandsopholdet. Det er således ikke hensigten, at ansøgeren i tilslutning til denne erklæring skal udfylde de nuværende rubrikker i ansøgningsskemaet om årsagen til udlandsopholdet svarende til de persongrupper, der er nævnt i de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, stk. 2 og 3, eller på anden måde give nærmere oplysning om, hvorfor de agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Oplysningerne i ansøgningsskemaet, som vil komme til at omfatte den pågældende erklæring, afgives under strafansvar efter straffelovens § 163.

Der stilles ikke efter den foreslåede bestemmelse krav til formen for ansøgningen om optagelse på folketingsvalglisten eller formen for den fornødne erklæring om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Optagelse af personer omfattet af den foreslåede bestemmelse på folketingsvalglisten vil endvidere ikke blot kunne ske på grundlag af et af ansøgeren udfyldt og indgivet ansøgningsskema, men også kunne ske på grundlag af de oplysninger om udlandsopholdets forventede varighed, ansøgeren kan afgive på den blanket til anmeldelse af udrejse, som den, der fraflytter til udlandet, kan benytte i forbindelse med sin pligtmæssige anmeldelse til folkeregistret af sin fraflytning til udlandet. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i medfør af den gældende bemyndigelse i folketingsvalglovens § 16, stk. 4, fastsætte nærmere regler herom med henblik på, at blanketten også vil kunne benyttes til at ansøge om optagelse på folketingsvalglisten for personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, og som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Den foreslåede ændring af proceduren for optagelse på folketingsvalglisten er i overensstemmelse med Valgretsudvalgets forslag herom, jf. betænkning nr. 1432/2003, kapitel 7.5., side 349-355.

Den kompetente myndighed til at træffe afgørelse i sager om optagelse på folketingsvalglisten af personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, vil, medmindre sagen giver anledning til tvivl og derfor skal forelægges Valgretsnævnet til afgørelse, være kommunalbestyrelsen, idet udlandsopholdet vil have varet mindre end fire år, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2.

De kompetente myndigheder vil skulle basere deres afgørelser efter den foreslåede bestemmelse på ansøgerens erklæring om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Myndighedernes vurdering er fremadrettet, idet den faktiske varighed af udlandsopholdet selvsagt ikke foreligger oplyst på ansøgningstidspunktet.

Myndighederne vil i givet fald være forpligtede til at foretage en konkret vurdering af hver enkelt ansøgers forventninger i henseende til udlandsopholdets varighed og dermed en konkret efterprøvelse af rigtigheden af ansøgerens oplysninger herom.

Som hovedregel vil ansøgerens oplysninger om udlandsopholdets forventede varighed, der afgives under strafansvar, kunne lægges til grund. Dette gælder dog kun som hovedregel. Såfremt ansøgerens oplysninger om udlandsopholdets forventede varighed ikke uden en nærmere undersøgelse vil kunne lægges til grund, vil den kompetente myndighed – det vil sige Valgretsnævnet, da kommunalbestyrelsen i sådanne sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren er omfattet af folketingsvalglovens § 2, skal videresende ansøgningen til Valgretsnævnet – i overensstemmelse med officialmaksimen skulle indhente de nødvendige yderligere oplysninger med henblik på at kunne tage stilling til rigtigheden af ansøgerens oplysninger om udlandsopholdets forventede varighed.

Såfremt der er grund til at betvivle rigtigheden af den afgivne erklæring, f.eks. fordi ansøgeren i ansøgningsskemaet også har oplyst, at vedkommende opholder sig i udlandet i en længere periode end to år efter udrejsen, eller har oplyst, at vedkommende opholder sig i udlandet af en årsag, der vil indebære et længere udlandsophold, f.eks. i kraft af en åremålsansættelse for en længere periode end to år, eller erklæringen er mangelfuld, vil kommunalbestyrelsen derfor i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 16, stk. 2, skulle videresende sagen til afgørelse i Valgretsnævnet. Valgretsnævnet vil i overensstemmelse med officialmaksimen skulle indhente de nødvendige yderligere oplysninger med henblik på at kunne træffe afgørelse.

Undlader ansøgeren at give de fornødne yderligere oplysninger, vil Valgretsnævnet kunne tillægge ansøgers undladelse heraf processuel skadevirkning, således at Valgretsnævnet på det foreliggende grundlag vil kunne meddele afslag på anmodning om optagelse på folketingsvalglisten. Det bemærkes herved, at oplysningerne i ansøgningsskemaet som ovenfor nævnt afgives under strafansvar efter straffelovens § 163.

Har ansøger som grundlag for optagelse på folketingsvalglisten både udfyldt den omhandlede erklæring om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, og givet oplysninger i ansøgningsskemaet om årsagen til udlandsopholdet, der bevirker, at ansøgeren utvivlsomt kan henføres under folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, skal ansøgningen kun bedømmes efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2. Kommunalbestyrelsen vil i denne situation skulle optage ansøgeren på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 1 eller 2. Det skyldes, at den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 1 eller 2, vil skulle regnes fra afgørelsestidspunktet, medens den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, vil skulle regnes fra vedkommendes udrejsetidspunkt, jf. den foreslåede affattelse af § 16, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 4. Den to-årige gyldighedsperiode vil dermed skulle regnes fra et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for afgørelsen om optagelse.

Såfremt en ansøger har udfyldt den omhandlede erklæring om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, og tillige givet oplysninger i ansøgningsskemaet, der ikke umiddelbart giver grundlag for at henføre ansøgeren under folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, skal ansøgningen kun bedømmes efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Kommunalbestyrelsen vil i denne situation, hvis ansøgeren utvivlsomt kan henføres under den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, kunne optage ansøgeren på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, uden at skulle videresende sagen til Valgretsnævnet med henblik på, at Valgretsnævnet i givet fald skulle tage stilling til, om ansøgeren var omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2.

I det omfang, en ansøger som grundlag for optagelse på folketingsvalglisten alene har afgivet den ovenfor omhandlede erklæring i det reviderede ansøgningsskema om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, vil ansøgningen alene blive bedømt efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Den kompetente myndighed skal i denne situation ikke foranstalte undersøgelser af, om ansøgeren i givet fald kunne være omfattet af folketingsvalglovens § 2 i øvrigt.

Om baggrunden for forslaget henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 2, stk. 3, anses ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende til personer omfattet af lovens stk. 1 eller 2 under visse betingelser for at have fast bopæl i riget. Denne bestemmelse bliver § 2, stk. 4, som følge af den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 2, stk. 3, jf. forslaget til nr. 1.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 3, der bliver § 2, stk. 4, indebærer, at der i § 2, stk. 4, også henvises til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3. Det betyder, at også ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevere, der har den i § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, dvs. til personer, der agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, anses for at have fast bopæl i riget.

Det gældende ansøgningsskema om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet, vil blive revideret i overensstemmelse hermed.

Ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende til personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, vil kunne optages på folketingsvalglisten direkte efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, såfremt de pågældende ægtefæller m.v. – ligesom hovedpersonerne – agter at vende tilbage til riget inden for to år efter deres egen udrejse, ligesom de vil kunne optages på folketingsvalglisten efter de gældende bestemmelser i folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

En optagelse på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 4, jf. stk. 3, vil således navnlig have selvstændig betydning, hvis ægtefællen m.v. til en person omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, ikke selv opfylder betingelsen om tilbagevenden til riget inden for to år efter deres egen udrejse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person omfattet af § 2, stk. 3, under udlandsopholdet inden to år efter udrejsen indgår ægteskab med en person med dansk indfødsret, der på tidspunktet for ægteskabets indgåelse har opholdt sig mere end to år i udlandet uden at være omfattet af § 2, stk. 1 eller 2. Sidstnævnte person vil da blive optaget på folketingsvalglisten indtil udløbet af to år regnet fra hovedpersonens udrejsedato. Tilsvarende vil ægtepar, der udrejser samtidigt til udlandet, men hvoraf kun den ene agter at vende tilbage inden for to år, mens den anden agter at vende tilbage inden for en længere periode, begge kunne optages på folketingsvalglisten i to år regnet fra udrejsedatoen.

Opfylder en person utvivlsomt betingelserne for at blive optaget på folketingsvalglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, stk. 1 eller 2, således at vedkommende kommunalbestyrelse vil skulle optage vedkommende på folketingsvalglisten uden at videresende sagen til Valgretsnævnet, vil kommunalbestyrelsen også skulle optage vedkommendes ægtefælle m.v. på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1 eller 2, såfremt vedkommende utvivlsomt opfylder betingelserne herfor. Dette gælder, uanset om ægtefællen m.v., der agter at vende tilbage til riget inden for to år fra sin udrejse, utvivlsomt også opfylder betingelserne for at blive optaget på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3. Det skyldes, at den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1 eller 2, vil skulle regnes fra afgørelsestidspunktet, medens den to-årige gyldighedsperiode ved en optagelse på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, vil skulle regnes fra ægtefællens udrejsetidspunkt, jf. den foreslåede affattelse af § 16, stk. 3. Ægtefællen m.v. vil efter omstændighederne også kunne optages på folketingsvalglisten efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1 eller 2, selv om ægtefællen m.v. ikke har udfyldt den særlige rubrik i ansøgningsskemaet bestemt for ægtefæller m.v., når det utvivlsomt er tilfældet, at vedkommende er ægtefælle m.v. til hovedpersonen og opfylder de i § 2, stk. 4, nævnte betingelser.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af, at den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 2, stk. 3, bliver § 2, stk. 4, ved den foreslåede ændring i § 1, nr. 1. Forslaget indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Ved den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 16, stk. 3, sker der en regulering af længden af den periode, i hvilken afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 2 har gyldighed.

I overensstemmelse med den gældende retstilstand foreslås det, at afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, henholdsvis disses ægtefæller m.v. (vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2,) gælder for to år regnet fra afgørelsens dato, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt. Indgiver en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, henholdsvis § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på folketingsvalglisten, foreslås det i overensstemmelse med gældende retstilstand, at perioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt.

Som noget nyt sker der endvidere en regulering af længden af den periode, i hvilken afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, henholdsvis disses ægtefæller m.v. (vælgere, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, jf. stk. 3,) har gyldighed, jf. den foreslåede bestemmelses 3. og 4. pkt.

Det foreslås, at den to-årige gyldighedsperiode for disse vælgere regnes fra datoen for udrejsen til udlandet, jf. § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., i forslaget til den ændrede affattelse af § 16, stk. 3. Gyldighedsperioden regnes således ikke fra afgørelsens dato i lighed med, hvad der gælder for de vælgere, der er omfattet af de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1 og 2, henholdsvis disses ægtefæller m.v., men fra et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for afgørelsen for optagelse. Forslaget er i overensstemmelse med Valgretsudvalgets forslag herom, jf. betænkning nr. 1432/2003, side 318.

Baggrunden for forslaget om, at gyldighedsperioden regnes fra udrejsedatoen og ikke fra afgørelsesdatoen, er, at udlandsopholdets forventede varighed angivet som et tidsrum på to år efter datoen for udrejsen til udlandet efter de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 3, henholdsvis § 2, stk. 4, jf. stk. 3, er en materiel betingelse for valgret. En optagelse på folketingsvalglisten bør derfor ikke have gyldighed for et tidsrum, der ligger efter to år efter vedkommendes udrejse, dvs. efter udløbet af tidsrummet for den materielle betingelse.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 3, har gyldighed to år regnet fra ansøgers udrejsedato, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt. Tilsvarende foreslås det, at afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 4, jf. stk. 3, har gyldighed i to år regnet fra hovedpersonens udrejsedato, jf. den foreslåede bestemmelses 4. pkt. Dette gælder, uanset om optagelse på folketingsvalglisten efter de foreslåede bestemmelser sker på grundlag af en erklæring fra hovedpersonen om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for en kortere periode end to år. Baggrunden herfor er, at folketingsvalglovens ordning hviler på et princip om, at vurderingen af, om en person opfylder betingelserne for valgret efter folketingsvalglovens § 2, foretages for en periode af to år ad gangen og ikke med hyppigere mellemrum, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3.

Der er ikke mulighed for, at en afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 3, henholdsvis § 2, stk. 4, jf. stk. 3, forlænges for en ny gyldighedsperiode. Vedkommende vil ikke være afskåret fra efter udløbet af to-årsperioden på ny at blive optaget på folketingsvalglisten, såfremt vedkommende kan henføres under folketingsvalglovens § 2 i øvrigt. Indgiver en ansøger omfattet af § 2, stk. 3, henholdsvis § 2, stk. 4, jf. stk. 3, anmodning om optagelse på folketingsvalglisten efter en af de øvrige bestemmelser i folketingsvalglovens § 2 inden udløbet af to år fra vedkommendes henholdsvis vedkommende hovedpersons udrejse, vil der ikke være mulighed for, at perioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse.

Datoen for udrejsen vil være den dato, som efter reglerne i lovgivningen om Det Centrale Personregister skal registreres i CPR som datoen for vedkommendes udrejse.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den under § 1, nr. 6, foreslåede ændring af § 18, stk. 6, om ændring af fristen for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere, som tilflytter fra udlandet.

Ændringen indebærer, at der på folketingsvalglisten ud over de vælgere, som senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, også skal optages de vælgere, der senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen fra udlandet og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Til nr. 6

Ved den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 18, stk. 6, sker der en afkortelse af fristen for optagelse på folketingsvalglisten fra 15.-dagen til 7.-dagen før valgdagen for så vidt angår vælgere, der fra udlandet er flyttet til en kommune her i landet, og vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2.

Forslaget er i overensstemmelse med Valgretsudvalgets henstilling om at overveje en afkortelse af fristen for optagelse af vælgere, der flytter til en kommune fra udlandet, på folketingsvalglisten i sammenhæng med indførelsen af en tilsvarende afkortet frist for optagelse af vælgere, der opholder sig i udlandet og er omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. kapitel 7.11. i betænkning nr. 1432/2003, side 365-374.

For så vidt angår vælgere, der er flyttet til en kommune fra udlandet, foreslås det i 1. pkt. , at disse vælgere fremover optages på folketingsvalglisten, såfremt de senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Den foreslåede bestemmelse er et supplement til den gældende ordning, hvorefter de vælgere, som senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på folketingsvalglisten, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens stk. 2, 1. pkt.

Den gældende frist for optagelse af tilflyttere fra udlandet, der udløber 15.-dagen før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt., foreslås således afkortet, således at fristen fremover udløber 7.-dagen før valgdagen.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der senest på 7.-dagen før valgdagen er tilflyttet en kommune fra udlandet, dvs. vælgere, som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret (tilmeldt folkeregistret) i kommunen. Det er tillige en betingelse, at vælgeren senest på 7.-dagen før valgdagen har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er flyttet til en kommune fra udlandet. Vælgere, der er flyttet til en kommune fra en anden kommune, optages kun på folketingsvalglisten, såfremt de senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt. Vælgere, der er flyttet til en kommune her i landet fra Færøerne eller Grønland, optages kun på folketingsvalglisten, såfremt de senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er tilflyttet en kommune her i landet. Vælgere, der er flyttet til en kommune på Færøerne eller Grønland, optages på den færøske henholdsvis grønlandske folketingsvalgliste efter bestemmelserne i den færøske henholdsvis grønlandske folketingsvalglov.

Bestemmelsen indebærer, at der ud over folketingsvalglisten over de tilflyttere fra en anden kommune, Færøerne, Grønland og udlandet, som efter folketingsvalglovens § 18, stk. 2, skal optages på folketingsvalglisten, skal udarbejdes en særskilt valgliste over de tilflyttede vælgere fra udlandet, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen eller senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Den særlige liste over tilflyttere fra udlandet udarbejdes som folketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 18, stk. 2, elektronisk på grundlag af oplysningerne i CPR, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 19, stk. 1.

Den særlige liste over tilflyttere fra udlandet i perioden mellem 15.-dagen og 7.-dagen før valgdagen vil på sædvanlig måde danne grundlag for udsendelse af valgkort til de pågældende vælgere, idet disse er tilmeldt folkeregistret, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 20. Valgkort til vælgerne på denne tilflytterliste skal ikke som ved kommunalvalg forsynes med særlig påskrift om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere tilsendt valgkort, idet de pågældende vælgere ikke tidligere vil have modtaget valgkort.

For så vidt angår vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, foreslås det i 2. pkt. , at disse vælgere fremover optages på folketingsvalglisten, såfremt enten kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet har truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen. Efter de gældende regler er skæringsdagen 15.-dagen før valgdagen.

Vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, som efter anmodning er optaget på folketingsvalglisten uanset udlandsophold, skal ikke have tilsendt valgkort, da de ikke er tilmeldt folkeregistret, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 20.

Listen over vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, der er optaget på folketingsvalglisten, forudsættes som hidtil udarbejdet som en særskilt liste i forhold til listen over de vælgere, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som efter folketingsvalglovens § 18, stk. 2, skal optages på folketingsvalglisten. Der vil ikke være noget til hinder for, men det er ikke noget krav, at listen over vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2 udarbejdes som en særskilt liste i forhold til den særskilte liste over tilflyttere fra udlandet til og med 7.-dagen før valgdagen, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt.

Listen over vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2, der er optaget på folketingsvalglisten, udarbejdes som hidtil elektronisk på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister, jf. den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 19, stk. 1.

Om baggrunden for forslaget henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.

Til § 2

Der er tale om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. april 2004 med henblik på, at reglerne kan få virkning ved Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004.

Som følge af de foreslåede regler om udvidelse af den kreds af personer med dansk indfødsret, som uanset ophold i udlandet har valgret til Folketinget, vil bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2001 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, og vejledning nr. 134 af 4. juli 2001 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, skulle erstattes af nye administrative forskrifter. Der vil endvidere skulle udarbejdes nyt ansøgningsskema om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der opholder sig i udlandet, ligesom den blanket til anmeldelse af udrejse, som den, der fraflytter til udlandet, kan benytte i forbindelse med sin pligtmæssige anmeldelse til folkeregistret af sin fraflytning til udlandet, vil blive ændret med henblik på, at blanketten også vil kunne benyttes til at ansøge om optagelse på folketingsvalglisten for personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, og som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 1- 4, om udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, som uanset ophold i udlandet har valgret til Folketinget, i øvrigt har virkning for afgørelser, som træffes fra og med lovens ikrafttrædelsesdato. Dette gælder, uanset om ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten er indgivet forinden dette tidspunkt.

§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

1. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Stk. 3. En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende

2. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2« til: »En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3«.

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

§ 16. Vælgere, der er omfattet af § 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

3. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 3, jf. stk. 1« til: »§ 2, stk. 4, jf. stk. 1«.

Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, kan kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

4. § 16, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2.

»Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, eller § 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 2, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 2, stk. 3, vælgeren har den i § 2, stk. 4, nævnte tilknytning til.«

§ 18. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

5. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kommunens folkeregister«: », jf. tillige stk. 6, 1. pkt«.

Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages dog kun på valglisten, såfremt de senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. Vælgere, der senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

Stk. 4. Vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til Færøerne eller Grønland, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal dog forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.

6. § 18, stk. 6, affattes således

Stk. 6. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 15.-dagen før valgdagen.

»Stk. 6. Vælgere, der uden at være omfattet af stk. 2 er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på valglisten, såfremt de senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Vælgere, der er omfattet af § 2, optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.«

Fremsat den 11. december 2003 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse af fristen for optagelse på valglisten for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet)