Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område\n(Overførsel af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Den Sociale Ankestyrelse m.v.)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer

1. § 100, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) En formand, der ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«

2. § 100, stk. 2, nr. 4, affattes således

»4) 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.«

3. I § 100, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »efter forhandling med undervisningsministeren«.

4. § 100, stk. 6, affattes således

»Stk. 6 . Soc Socialministeren ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde betingelsen i stk. 2, nr. 1.«

5. I § 100, stk. 8, indsættes som nyt punktum

»I særlige tilfælde kan genudpegning dog finde sted.«

6. I § 100 indsættes efter stk. 9 som nye stykker

»Stk. 10. Skønner formanden, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes møde, sender formanden indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde.

Stk. 11. Sekretariatsbetjeningen af Ankenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

§ 1

Til nr. 1

Det foreslås, at formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Formanden er fortsat uafhængig i de enkelte sagers behandling og afgørelse. Ansvaret for den samlede organisation er hos styrelseschefen. Som personale- og organisationsleder fordeler styrelseschefen sagsområderne/sekretariatsmedarbejderne i forhold til de enkelte afdelinger. Dvs. at styrelseschefen har ansvaret for organisationens samlede struktur og drift.

Samtidig foreslås kravene til uddannelse m.v. for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn ændret, således at disse svarer til kravene til formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet, chefen for Ankestyrelsen og ankecheferne. Herefter skal formanden have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller dermed ligestillet eksamen.

Der henvises til afsnit II.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ud over parterne og særligt sagkyndige i Arbejdsmarkedets Ankenævn deltager Socialministeriet og Justitsministeriet med hver et medlem.

På baggrund af overflytningen af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, arbejdsskadelovgivningen m.v. til Beskæftigelsesministeriet fra Socialministeriet er der ikke længere behov for, at der deltager et medlem fra Socialministeriet i nævnet. Medlemskabet har i praksis været varetaget af Ankestyrelsen.

Da Ankestyrelsen for fremtiden skal varetage sekretariatsfunktionen, foreslås det, at Socialministeriets repræsentant udgår. Justitsministeriet deltager med sin særlige viden om forvaltningsret, god forvaltningsskik m.v., og der foreslås ikke ændringer i Justitsministeriets deltagelse i nævnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.4.

Til nr. 3

Det foreslås, at medlemmet med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges efter forhandling med undervisningsministeren.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.4.

Til nr. 4

Stedfortræderen beskikkes efter den gældende § 100, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af beskæftigelsesministeren. Det foreslås, at stedfortræderen ligesom formanden ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren, og at kravet til stedfortræderens uddannelse er det samme som kravet til formandens uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5

Varigheden af et nævnsmedlems beskikkelsesperiode er efter § 100, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. begrænset til 2 perioder, dvs. 8 år. Udviklingen i klagesagsbehandlingen, den mere komplicerede lovgivning m.v. har medført et behov for at sikre viden i sagernes behandling og afgørelse.

Det foreslås, at begrænsningen af varigheden af funktionsperioden lempes, således at der kan ske forlængelse af perioden ud over de 8 år i særlige tilfælde, fx hvor det ikke er muligt at finde en afløser for det pågældende medlem. Beskæftigelsesministeren udpeger nævnsmedlemmet efter indstilling fra den pågældende organisation, og det vil i den forbindelse blive besluttet, om der skal ske forlængelse.

Til nr. 6

Til § 100, stk. 10

Formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn kan efter forretningsordenen for nævnet sende en sag til forenklet mødebehandling, dvs. sende sagen til skriftlig votering. Medlemmerne afgiver deres skriftlige votering i de enkelte sager inden for en af formanden fastsat frist, der ikke kan være kortere end 1 uge fra udsendelsen af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan uden særlig begrundelse kræve, at en sag bliver behandlet og afgjort i et møde i ankenævnet.

Det foreslås, at formanden fremover er forpliget til at sende sager, som ikke giver anledning til tvivl, til forenklet mødebehandling, når nogle nærmere betingelser er opfyldt, fx at der er fast praksis på området. Sagen sendes ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles i et møde.

Der foreslås i øvrigt ikke ændringer i sagbehandlingsreglerne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.3.

Til § 100, stk. 11

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Ankenævn har sekretariat i Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsen hører under Socialministeriet, og det skal derfor fremgå af loven, at sekretariatsbetjeningen overføres fra Beskæftigelsesministeriets til Socialministeriets område.

Arbejdsmiljøklagenævnet har sekretariat i Arbejdsmarkedets Ankenævn, og det foreslås, at også denne funktion overføres til Ankestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne til § 2. Der sker i øvrigt ikke ændringer i ressortområderne.

Der henvises til afsnit II.1. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter § 81 a i lov om arbejdsmiljø udpeges formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes stedfortræder af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås, at formanden og stedfortræderen for Arbejdsmiljøklagenævnet ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Efter § 81 a, stk. 9, varetages sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet ligesom sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn fremover varetages af Ankestyrelsen.

Til § 3

Ankestyrelsens kompetence er fastsat ved lov. Det drejer sig om styrelsens kompetence til at træffe afgørelse i sager og foretage visse analyseopgaver. I forhold til den kompetence, som styrelsen har til at træffe afgørelser i sager og foretage analyseopgaver, er det nyt, at styrelsen yder sekretariatsbistand til andre klageinstanser.

Når Ankestyrelsen overtager sekretariatsbetjeningen for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet på et andet ministerområde, bør dette derfor fremgå af retssikkerhedslovens § 50.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II.6.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2004.

Overførelsen af sekretariatsfunktionerne får ikke betydning for sagernes afgørelse, idet kompetencen til at træffe afgørelse i de enkelte sager fortsat er hos Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet. Det gælder både sager, der er under behandling den 1. april 2004, og sager, som påbegyndes efter denne dato.

Til stk. 2

Der foreslås en overgangsbestemmelse, således at socialministeren første gang efter lovens ikrafttræden ansætter en formand og stedfortræder efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 437 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer

1. § 81 a, stk. 2, 1. punktum , affattes således

»Formanden og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«

2. § 81 a, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 437 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages følgende ændring

1. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet .«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages følgende ændring

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse af formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Regeringen har sat fokus på regelforenkling, effektivisering og de mange råd, nævn m.v., herunder også på ankeinstanserne på det kommunale og statslige område.

Som led i disse initiativer blev det besluttet at gennemgå ankesystemet på Beskæftigelsesministeriets område med henblik på at vurdere mulighederne for at opnå forenkling og ankebegrænsning og samtidig varetage hensynet til borgerens retssikkerhed.

Som følge heraf nedsatte beskæftigelsesministeren et ankeudvalg, der afgav rapport i juni 2003. Rapporten er offentliggjort bl.a. på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside ( www.bm.dk ).

På Beskæftigelsesministeriets område er der 3 endelige ankeinstanser, der træffer afgørelse i sager om ydelser og tilbud samt i arbejdsmiljøsager - Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.

På det sociale område træffer kommunerne afgørelse om tilbud og ydelser efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Kommunernes afgørelser kan indbringes for det sociale nævn som normalt sidste administrative klageinstans, idet Den Sociale Ankestyrelse dog kan optage en sag til behandling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

A-kasserne træffer afgørelse om ydelser efter bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Afgørelserne kan indbringes for Arbejdsdirektoratet med videre klageadgang til Arbejdsmarkedets Ankenævn som sidste administrative klageinstans.

Arbejdstilsynets afgørelser efter arbejdsmiljøloven kan indbringes for A rbejdsmiljøklagenævnet som sidste administrative klageinstans.

Regeringen finder, at der kan opnås effektivisering og bedre ressourceanvendelse ved at overføre sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Ankestyrelsen. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages i dag af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og de to nævn har samme formand.

Forslaget om samling af de tre ankeinstansers sekretariater i Ankestyrelsen indebærer ingen realitetsændringer på de forskellige områder og forudsætter eller præjudicerer således ikke en bestemt fremtidig organisering af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget om at samle sekretariaterne er alene begrundet i muligheden for at begrænse de administrative omkostninger.

Der foreslås ikke ankebegrænsning på arbejdsløshedsforsikringsområdet, fordi Arbejdsmarkedets Ankenævn kun har en mindre sagsmængde. En ankebegrænsning ville derfor ikke kunne medføre en ressourcebesparelse, der kan opveje den fordel, der ligger i, at arbejdsmarkedets parter deltager i sagernes behandling og afgørelse i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Yderligere initiativer

Regeringen ønsker en forenkling af klageadgangen inden for a-kasseområdet. Dette kan efter Ankeudvalgets indstilling opnås ved en ændring af de administrative regler om a-kassernes behandling af medlemmernes klager over a-kassernes afgørelser.

I de decentrale a-kasser har afdelingerne i større eller mindre omfang - afhængig af vedtægten og a-kassens forretningsgange - selvstændig kompetence til at træffe afgørelse over for medlemmerne med a-kassens hovedledelse som første klageinstans.

En afdelings afgørelse skal indbringes for a-kassens hovedledelse, inden sagen kan indbringes for direktoratet. Hovedledelsen skal således i disse sager altid træffe en ny afgørelse, før medlemmet inden for en ny klagefrist på 4 uger kan indbringe sagen for direktoratet.

For medlemmerne i de decentrale a-kasser er der således i visse typer sager 3 klageinstanser: Hovedledelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

I de centrale a-kasser træffes afgørelserne altid af hovedledelsen eller på hovedledelsens vegne. I disse sager kan afgørelserne altid indbringes direkte for Arbejdsdirektoratet. Klagen skal dog indsendes via a-kassens hovedledelse.

Reglerne om klage over afdelingsafgørelser vil derfor samtidig blive ændret administrativt, således at afgørelsen altid skal indbringes direkte for Arbejdsdirektoratet, uanset at det er en decentral afdeling, der har truffet afgørelsen. Klage over afdelingens afgørelse skal dog, ligesom klage over afgørelser, der er truffet af hovedledelsen som 1.instans, indsendes til Arbejdsdirektoratet via hovedledelsen. Hovedledelsen får derved mulighed for at ændre afgørelsen (remonstration).

II. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1) Sammenlægning af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.

2) Præcisering af ansættelsesforholdet for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.

3) Behandling af sagerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn ved forenklet mødebehandling.

4) Justering af sammensætningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

5) Justering af arbejdsmiljøloven.

6) Konsekvensændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De enkelte dele af forslaget

1. Sammenlægning af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.

Det foreslås, at der sker en administrativ sammenlægning af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.

Der sker hermed en sammenlægning på medarbejderniveau, hvorved der opnås en ressourcebesparelse i forhold til sekretariatsbetjeningen af de berørte nævn.

Der kan endvidere udvikle sig en ny faglig kompetence på de store lovområder, således at der sker en ensartet udvikling i praksis vedrørende de beskæftigelsesmæssige ydelser og betingelserne herfor. Det vil fortsat være det beskæftigelsesmæssige aspekt, der lægges til grund for sagernes behandling og afgørelse i ankenævnet. Nævnene vil som hidtil ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra beskæftigelsesministeren eller andre myndigheder, herunder Ankestyrelsen, vedrørende de enkelte sagers behandling og afgørelse.

Sammenlægningen nødvendiggør ændring af lov om arbejdsløshedforsikring m.v., arbejdsmiljøloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

2. Præcisering af ansættelsesforholdet for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.

Sekretariaterne samles under styrelseschefen for Ankestyrelsen. Formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet foreslås ansat af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Det samme gælder stedfortræderen for formanden.

Betingelser for at blive udpeget som formand

Efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal formanden udnævnes af kongen og ved udnævnelsen opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, ansættes formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes stedfortræder af b eskæftigelsesministeren . Beg Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Efter retssikkerhedslovens § 51, stk. 2, skal styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.

Der er således intet krav om forudgående tjenestemandsansættelse m.v. på disse områder.

Det forekommer i dag uden betydning, at en formand skal opfylde kravene for at være landsdommer eller have været tjenestemandsansat. Det bør være de faglige kvalifikationer generelt, der er afgørende for en udnævnelse.

Det foreslås derfor, at betingelserne for at blive udpeget som formand for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet eller som styrelseschef bliver ensartede for alle tre ankeinstanser. Der vil herefter være overensstemmelse mellem kravene til styrelseschef, formand og dennes stedfortræder samt ankechefer i de tre ankeinstanser.

3. Behandling af sagerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn ved forenklet mødebehandling.

Der indføres en pligt for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn til at afgøre sagerne efter forenklet mødebehandling, når der ikke er tvivl om afgørelsen, dog således at et eller flere medlemmer altid kan forlange mødebehandling. Hensigten er at tilgodese ønsket om en kortere sagsbehandlingstid m.v.

Den Sociale Ankestyrelse behandler klager over kommunernes og de sociale nævns afgørelser, når Ankestyrelsen skønner, at de har principiel eller generel betydning. Det er en egentlig ankebegrænsning, som stammer fra midten af 1980’erne. Ankestyrelsen kan endvidere beslutte, at en sag behandles ved forenklet mødebehandling, dvs. at sagen sendes ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles i et møde. Dette gælder dog ikke for sager af principiel eller generel betydning, som behandles ved udvidet votering, dvs. på møder med 2 medlemmer og 2 ankechefer.

Efter forretningsordenen for Arbejdsmarkedets Ankenævn kan formanden bestemmme, at sager sendes til skriftlig votering. Medlemmerne afgiver deres skriftlige votering i de enkelte sager inden for en af formanden fastsat frist, der ikke kan være kortere end 1 uge fra udsendelsen af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan uden særlig begrundelse kræve, at en sag bliver behandlet og afgjort i et møde i ankenævnet.

Det foreslås, at formanden skal sende sager, som ikke giver anledning til tvivl, til forenklet mødebehandling, når nogle nærmere betingelser er opfyldt. Sagen sendes ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles i et møde.

Betingelserne vil bl.a. være, at sagens afgørelse ikke giver anledning til tvivl, fx fordi der er fast praksis på området.

Med forslaget sikres parternes fortsatte inddragelse i sagernes behandling og afgørelse.

4. Justering af medlemssammensætningen i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er Arbejdsmarkedets Ankenævn klageinstans, i det omfang det er fastsat i lovgivningen. Bestemmelsen i § 100 regulerer i øvrigt den generelle sammensætning af nævnet, betingelserne for at blive udpeget som formand, sammensætningen af nævnsmedlemmerne i mødebehandlingen af de enkelte sager og sagsbehandlingen.

Sammensætningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn

Nævnet består i dag af

1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af beskæftigelsesministeren.

1 medlem med særlig sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Ankenævnets sammensætning har i det væsentlige været uændret siden oprettelsen.

Baggrunden for Socialministeriets medlemskab af Ankenævnet er den særlige socialretlige indsigt, herunder på det forsørgelsesmæssige område. Da der er sket en overflytning af lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven til Beskæftigelsesministeriet, er den socialretlige ekspertise allerede tilstede. Da Socialministeriets medlem endvidere i praksis er fra Ankestyrelsen, foreslås det, at Socialministeriet ikke længere indstiller et medlem.

Beskæftigelsesministeren udpeger efter lovens § 100, stk. 2, nr. 5, et medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. I forbindelse med ressortomlægningen i november 2001, blev arbejdsmarkedsuddannelserne overflyttet til Undervisningsministeriet, og det foreslås derfor at medlemmet udpeges efter forhandling med undervisningsministeren.

Beskikkelsesperioden

Det har i visse tilfælde været kritiseret, at beskikkelsesperioden er begrænset til 2 perioder, dvs. maksimalt 8 år, fordi der hos de enkelte medlemmer er en særlig ekspertise, som i det konkrete tilfælde kan være svær at erstatte. Det bemærkes, at der i Ankestyrelsen som hovedregel er en tilsvarende begrænsning, men derimod ikke for medlemmerne af Arbejdsmiljøklagenævnet .

Det foreslås, at periodebegrænsningen for medlemskab af Arbejdsmarkedets Ankenævn lempes, således at der i særlige tilfælde kan ske en forlængelse af beskikkelsesperioden. Særlige tilfælde kan fx være, at det ikke er muligt at finde en kvalificeret afløser.

Nævnssammensætningen i de enkelte sager, habilitetsreglerne og stedfortræderudpegningen i øvrigt foreslås uændret. Det samme gælder bemyndigelsesbestemmelsen for beskæftigelsesministeren til at fastsætte en forretningsorden for nævnet.

5. Justering af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet er sidste administrative klageinstans i klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovgivningen. Nævnet består af en formand, der samtidig er formand for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og 13 beskikkede medlemmer. 10 af de beskikkede medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. 3 af de beskikkede medlemmer er sagkyndige og har ingen stemmeret. De udpeges efter indstilling fra Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdsmiljøklagenævnet udøver ikke responderende og vejledende virksomhed i forbindelse med de enkelte sagers behandling. Arbejdsmiljøklagenævnet udøver dog en generel vejledende virksomhed i forbindelse med udgivelse af en årsberetning for nævnets virksomhed.

Arbejdsmiljøloven ændres alene for så vidt angår ansættelse af formanden og dennes stedfortræder samt overførsel af sekretariatsbetjeningen til Ankestyrelsen.

Der sker ikke med forslaget om overførsel af sekretariatsbetjeningen til Ankestyrelsen ændringer i klageadgangen på arbejdsmiljøområdet.

6. Konsekvensændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 50 i retssikkerhedsloven er Ankestyrelsen klageinstans for administrative opgaver, i det omfang det fastsættes ved lov. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsens kompetence er fastlagt udtrykkeligt i loven. Når Ankestyrelsen overtager sekretariatsbetjeningen for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet på et andet ministerområde, bør dette derfor fremgå af retssikkerhedslovens § 50.

III. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Sammenlægningen vil på sigt indebære mindreudgifter til sekretariatsbetjeningen af de berørte nævn som følge af, at en række funktioner kan være fælles for de tre sekretariater, ligesom en sådan sammenlægning vil indebære, at langt de fleste af klagesagerne på det beskæftigelsesmæssige område vil være samlet ét sted.

Den forventede mindreudgift til sekretariatsbetjening udgør på sigt op til 3 mio. kr. årligt (svarende til ca. 15 pct. af de årlige omkostninger) og vil blive anvendt til omprioritering inden for Beskæftigelsesministeriet.

I tilknytning til sammenlægningen vil der være éngangsudgifter af mindre omfang til flytning m.v.

De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget vil blive formaliseret på forslag til finanslov for 2005 samt lov om tillægsbevilling for 2004, hvor der vil blive overført midler fra konto 17.19.25. Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til konto 15.11.21. Den Sociale Ankestyrelse.

IV. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

V. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

VI. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

VII. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Høringer

Beskæftigelsesrådet, Arbejdsmiljørådet, Det Centrale Handicapråd og Foreningen af Statsamtmænd.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

På sigt mindreudgifter til sekretariatsbetjening op til 3 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

EU-retlige konsekvenser

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse af formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.

§ 50. Den Sociale Ankestyrelse er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov.

1. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

»Stk. 2. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet .«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.

10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af beskæftigelsesministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

1. § 81 a, stk. 2, 1. punktum , affattes således

»Formanden og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«

Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.

Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.

Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.

Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.

2. § 81 a, stk. 9, affattes således

Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

»Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 7 og 8.

1. § 100, stk. 2, nr. 1, affattes således

Stk. 2. Nævnet består af

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

»1) En formand, der ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

2. § 100, stk. 2, nr. 4, affattes således

4) 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

»4) 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.«

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af beskæftigelsesministeren.

3. I § 100, stk. 2, nr. 5 , indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »efter forhandling med undervisningsministeren«.

6) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og ydelser efter hidtil gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og sager om erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer samt ét af de i nr. 5 og 6 nævnte medlemmer.

Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7 og 8, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

4. § 100, stk. 6, affattes således

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

»Stk. 6 . Soc Socialministeren ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde betingelsen i stk. 2, nr. 1.«

Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

5. I § 100, stk. 8, indsættes som nyt punktum

Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

»I særlige tilfælde kan genudpegning dog finde sted.«

Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Beskæftigelsesrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering.

6. I § 100 indsættes efter stk. 9 som nye stykker

Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.

»Stk. 10. Skønner formanden, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes møde, sender formanden indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde.

Stk. 11. Sekretariatsbetjeningen af Ankenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

Fremsat den 10. december 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område

(Overførsel af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til

Den Sociale Ankestyrelse m.v.)