Forslag til lov om ændring af lov om social pension\n(Supplerende pensionsydelse)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1065 af 17. december 2002, lov nr. 1072 af 17. december 2002, lov nr. 1073 af 17. december 2002 og § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer
1. § 72 d affattes således
»§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 5.100 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c, på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. Den supplerende pensionsydelse nedsættes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1 og 3-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradragsbeløb på 1.500 kr.
Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes med 100 pct. af indtægtsgrundlaget efter stk. 3, dog med 50 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til den supplerende pensionsydelse.
Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 3, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2005. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten. «
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1065 af 17. december 2002, lov nr. 1072 af 17. december 2002, lov nr. 1073 af 17. december 2002 og § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Regeringen og Dansk Folkeparti har drøftet de ældres økonomiske situation på baggrund af det gennemførte analysearbejde om de ældres økonomiske vilkår. Iværksættelsen af dette analysearbejde blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2003, hvor der samtidig blev indført en supplerende engangsydelse på op til 5.000 kr. til økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1073 af 17. december 2002 om ændring af lov om social pension (Supplerende engangsydelse til folkepensionister) (L 83 2002-03). Folketingstidende 2002-03, till. A 1951, till. A 1947, FF 1433, till. B 310, FF 2414, FF 2957, till. C 230.
Som led i den del af finanslovsaftalen for 2004, der vedrører en Øget indsats for de ældre , er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at videreføre og forbedre udbetalingen af en årlig ydelse til økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister.
På denne baggrund fremsættes dette lovforslag, som indebærer, at der fremover udbetales en skattepligtig supplerende pensionsydelse på 5.100 kr. årligt til folkepensionister, der ikke har indkomster udover den sociale pensions grundbeløb og pensionstillæg.
Den supplerende pensionsydelse nedsættes efter forslaget på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter udover den sociale pension, idet der dog ses bort fra 1.500 kr. (fradragsbeløb). Dermed vil beskedne supplerende indtægter ikke medføre aftrapning af den supplerende pensionsydelse.
Ydelsen aftrappes med 100 pct. af det herefter opgjorte indkomstgrundlag. For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en anden folkepensionist, aftrappes ydelsen dog med 50 pct. af parrets samlede indkomstgrundlag.
Efter forslaget udbetales den supplerende pensionsydelse til folkepensionister, hvis likvide formue (inkl. en eventuel samlevers eller ægtefælles formue) er mindre end 54.600 kr. (2004-sats) svarende til formuegrænsen efter de gældende regler om helbredstillæg.
Den supplerende pensionsydelse reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.
Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig A-indkomst og indgår dermed i lighed med grundbeløbet og pensionstillægget i indkomstgrundlaget for boligydelse mv.
Den supplerende pensionsydelse udbetales årligt i januar måned uden ansøgning, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger til beregning af ydelsen.
Endelig er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at den supplerende pensionsydelse og reglerne for denne skal tages op til overvejelse inden udgangen af juni 2006, bl.a. i lyset af at Velfærdkommissionen til den tid har afsluttet sit arbejde.
Udover de forslag til ændringer, der fremgår af dette lovforslag, vil det være nødvendigt at fastsætte nærmere regler efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 62, stk. 3, om Den Sociale Sikringsstyrelses administration af den supplerende pensionsydelse. Den Sociale Sikringsstyrelse vil skulle udbetale den supplerende pensionsydelse til folkepensionister med bopæl i et andet EU/EØS-land.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Forslaget skønnes at medføre samlede offentlige merudgifter på 427 mio. kr. i 2004. Udgifterne fordeler sig med 423 mio. kr. til pensionister bosiddende i Danmark og 2 mio. kr. til pensionister bosiddende i udlandet, samt ca. 1 mio. kr. til administration til kommunerne og ca. 1 mio. kr. til staten. I perioden 2005-2007 forventes de samlede offentlige merudgifterne at være på hhv. 400 mio. kr., 399 mio. kr. og 397 mio. kr.
I nedenstående tabel er vist de årlig mer- og mindreudgifter fordelt på udgifter til folkepension til pensionister bosiddende i Danmark og uden for Danmark, den skønnede mindreudgift til boligydelse, samt udgifterne til administration. Merudgiften til den supplerende pensionsydelse finansieres af staten, mens udgifter til boligydelse og administration finansieres af staten og kommunerne.
Mio. kr.
2004
2005
2006
2007
Supplerende pensionsydelse
423
419
418
416
Supplerende pensionsydelse til pensionister i udlandet
2
2
2
2
Boligydelse
0
-23
-23
-23
- Heraf staten
0
-17,2
-17,2
-17,2
- Heraf kommunerne
0
-5,8
-5,8
-5,8
Administration
- Staten
1
1
1
1
- Kommunerne
1
1
1
1
I alt
427
400
399
397
Det skønnes, at ca. 117.000 folkepensionister bosiddende i Danmark vil modtage den supplerende pensionsydelse. Af disse skønnes det, at ca. 44.000 folkepensionister vil modtage den fulde ydelse, mens de øvrige vil modtage en reduceret ydelse. Derudover skønnes det, at ca. 1.000 folkepensionister bosiddende i et andet EU/EØS-land vil modtage ydelsen. Hovedparten af disse folkepensionister skønnes at modtage en reduceret ydelse.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Forslaget forventes samlet at medføre administrative merudgifter på ca. 1 mio. kr. årligt til behandling af sager på det internationale pensionsområde i Den Sociale Sikringsstyrelse og ca. 1 mio. kr. årligt til behandling af sager for pensionister bosiddende i Danmark.
De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Den supplerende pensionsydelse udbetales som udgangspunkt uden ansøgning. Den supplerende pensionsydelse beregnes på grundlag af økonomiske oplysninger, som i de fleste tilfælde er kommunen bekendt.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Folkepension er omfattet af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere. Den supplerende pensionsydelse kan således udbetales til personer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som har optjent ret til dansk folkepension, såfremt betingelserne efter § 72 d er opfyldt.
Høring
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos: KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Finansministeriet og Justitsministeriet.
Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Forslaget forventes at medføre offentlige merudgifter på 425 mio. kr. i 2004. I 2005-2007skønnes de samlede merudgifter til hhv. 398 mio. kr., 397 mio. kr. og 395 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Forslaget skønnes at medføre statslige og kommunale administrative merudgifter på 2 mio. kr. årligt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Der henvises til afsnittet ovenfor om forhold til EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 5.100 kr. (2004-sats) før skat til de økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister. Den supplerende pensionsydelse kan udbetales til personer, som er berettiget til folkepension inden den 1. januar i udbetalingsåret.
Den supplerende pensionsydelse kan alene udbetales, hvis pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 54.600 kr. (2004-sats). Formuen opgøres på samme måde som for beregning af helbredstillæg. Dvs. at likvid formue består af: Indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Såfremt den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontantbeholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet. Opgørelsen af formue skal ske pr. 1. januar i udbetalingsåret. Opgørelsen foretages hhv. på grundlag af de senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens oplysninger om formue.
De oplysninger pr. 1. januar i udbetalingsåret, som kommunen allerede har om ansøgere til/modtagere af helbredstillæg, kan umiddelbart lægges til grund. For folkepensionister, som ikke har søgt om helbredstillæg, opgør kommunen den likvide formue på basis af de oplysninger, som senest er indberettet til skattemyndighederne. Er formuen efter denne opgørelse mindre end formuegrænsen, indhenter kommunen oplysninger fra pensionisten om kontant beholdning og andre værdipapirer, som ikke indberettes til skattemyndighederne.
Den supplerende pensionsydelse udbetales afhængigt af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde som for beregning af pensionstillæg.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget tages der således udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 2. Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse, jf. lovens §§ 30 og 39. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv – eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede fremtidige indtægtsforhold.
Samlevende, som efter de før 1. marts 1999 gældende regler, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, betragtes som samlevende i forhold til beregning/udbetaling af den supplerende pensionsydelse.
Efter lovforslaget nedsættes det således opgjorte indtægtsgrundlag med et fradragsbeløb. Fradragsbeløbet udgør i alt 1.500 kr. (2004-sats) for såvel enlige som for gifte/samlevende. Det er således alene indtægter ved siden af pensionen, som overstiger 1.500 kr., der vil medføre nedsættelse af den supplerende pensionsydelse.
Den supplerende pensionsydelse nedsættes med 100 pct. af indkomstgrundlaget udover fradragsbeløbet, dvs. en krone for krone aftrapning. For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en anden folkepensionist, nedsættes den supplerende pensionsydelse for hver pensionist med 50 pct. af parrets samlede indkomstgrundlag udover fradragsbeløbet.
Folkepensionister, som har haft bopæl i Danmark i mindre end 40 år i optjeningsperioden, og som dermed ikke har optjent ret til fuld pension men til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension, får nedsat den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Det foreslås, at der fastsættes et minimumsbeløb på 200 kr., således at en supplerende pensionsydelse under dette beløb ikke kommer til udbetaling. For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en folkepensionist, gælder minimumsbeløbet for hver af ægtefællerne.
Efter lovforslaget udbetales den supplerende pensionsydelse som udgangspunkt uden ansøgning. Kommunen undersøger, hvilke pensionister der er berettiget til ydelsen og indhenter evt. supplerende oplysninger hos pensionisten til brug for beregning af den supplerende pensionsydelse. Hvis pensionisten ikke ønsker at afgive de nødvendige oplysninger, udbetales den supplerende pensionsydelse ikke.
Den supplerende pensionsydelse kommer efter forslaget til udbetaling i januar måned. Hvis en pensionist, der er berettiget til den supplerende pensionsydelse, afgår ved døden inden udbetalingen har fundet sted, udbetales ydelsen til pensionistens dødsbo.
Hvis kommunen ikke har modtaget de nødvendige oplysninger om likvid formue og indtægtsgrundlag med henblik på at kunne foretage udbetaling i januar måned, udbetales den supplerende pensionsydelse, når de nødvendige oplysninger er modtaget.
Pensionister som mener, at de er berettiget til den supplerende pensionsydelse, og som ikke i løbet af januar måned har modtaget henvendelse fra kommunen herom, kan henvende sig til kommunen med henblik på at få foretaget en beregning af, om de er berettiget til den supplerende pensionsydelse.
For pensionister med bopæl i udlandet udøver Den Sociale Sikringsstyrelse de beføjelser, som kommunerne har efter lov om social pension. Det følger heraf, at det er Den Sociale Sikringsstyrelse, der skal udbetale den supplerende pensionsydelse til pensionister med bopæl i et andet EU/EØS-land.
Endelig fremgår det af lovforslaget, at såvel den supplerende pensionsydelse som fradragsbeløbet reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, og at beløbene afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar 2003 er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales i 2003 en supplerende engangsydelse på op til 5.000 kr.
Stk. 2. Den supplerende engangsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar 2003 efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
1. § 72 d affattes således
»§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 5.100 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c, på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. Den supplerende engangsydelse nedsættes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar 2003 efter § 29, stk. 1 og 3-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt.
Stk. 3. Den supplerende pensionsydelse nedsættes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1 og 3-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradragsbeløb på 1.500 kr.
Stk. 4. Den supplerende engangsydelse nedsættes med 100 pct. af indtægtsgrundlaget efter stk. 3, dog med 50 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til den supplerende engangsydelse.
Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende engangsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den supplerende engangsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede engangsydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 7. Udgiften til den supplerende engangsydelse afholdes af staten.
Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes med 100 pct. af indtægtsgrundlaget efter stk. 3, dog med 50 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til den supplerende pensionsydelse.
Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 3, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2005. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten. «
Fremsat den 14. november 2003 af socialministeren (Henriette Kjær)
Forslag
til
lov om ændring af lov om social pension
(Supplerende pensionsydelse)