Forslag til Lov om ændring af toldloven og af visse afgiftslove\n(Ændringer som følge af 24-timers reglens afskaffelse, øget sikkerhedskontrol m.v.)

Kapitel 1

2. Kapitel 1 affattes således

Toldområdet

Definitioner

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 20. december 2002, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres ”toldkontrol” til: ”kontrol”.

2. Kapitel 1 affattes således

”Kapitel 1

Definitioner

§ 1. I denne lov forstås ved

1) Det danske toldområde: De danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.

2) EU’s toldområde: De områder, som er fastsat i EU’s bestemmelser herom, herunder det danske toldområde.

3) Tredjelande: De områder, som ikke er omfattet af EU’s toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.

4) Uberigtigede varer: Varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter.

5) Varer i uberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af told og afgifter.

6) Varer i ikke-afgiftsberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af afgifter.

7) Afgifter: Merværdiafgift og punktafgifter.

8) Postforsendelser: Enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør.”.

3. I § 10, stk. 2, indsættes efter ”tilbagebetaler”: ”told og”.

4 . Efter § 10 indsættes

” § 10 a. De statslige told- og skattemyndigheder foretager kontrol af, at der ikke ved indrejse i, udrejse fra eller transit af det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde.”.

5. § 11 affattes således

” § 11. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som sendes til privatpersoner i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af mineralolie, som rejsende medfører til eget brug på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte retningslinier til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.”.

6. Efter § 11 indsættes

” § 11 a. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af tobaksvarer, som rejsende medfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit ved indrejse i det danske toldområde fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Myndighederne foretager den fornødne kontrol hermed.

Stk. 2. Tobaksvarer, som rejsende indfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit, skal angives til de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et af de i stk. 1 nævnte lande.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om anvendelsesområdet for stk. 1 og 2, samt regler, der ophæver bestemmelserne.”.

7. § 12 ophæves.

8. I § 14, stk. 2 og 3 , ændres ”sættes under toldlukke” til: ”forsegles”.

9. I § 14, stk. 4, ændres ”toldlukke” til: ”forsegling”.

10. § 15, stk. 1, affattes således

”De statslige told- og skattemyndigheder kan med henblik på eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret overalt langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i tog, på jernbanearealer, og på veje hvortil der er offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, i pakhuse, i containere, i befordringsmidler og i andre midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbevaring af varer m.v.”.

11. § 16, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

”Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der transporterer varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, er også undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i disse befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande, skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol.

Stk. 3. Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde standse op for kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det. Endvidere skal alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU’s toldområde standse op for kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 4. Skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.”.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

12. § 17 affattes således

”Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses registrerede bagage samt ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden retskendelse forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse adgange.

Stk. 2. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og lufthavnsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 3. Virksomheder, der stiller faciliteter til rådighed for de i stk. 1 nævnte virksomheder, har pligt til at stille samtlige de i stk. 1 nævnte oplysninger om skibes og flys ankomst og afgang, samt om besætnings og passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheder efter disses anvisninger.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige i henhold til stk. 1 .”.

13. § 19 affattes således

”Fly, der medbringer uberigtigede varer, må kun lande i og afgå fra lufthavne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i toldlufthavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 2. Skibe i erhvervsmæssig trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt skibe, der medbringer uberigtigede varer, må kun anløbe og afsejle fra havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldhavne). Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i toldhavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor i havne og lufthavne landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.”.

14. § 20, stk. 1, 1. pkt., affattes således

”De statslige told- og skattemyndigheder kan, uden udgift for myndighederne, stille krav til anlæg og indretning af de i § 19 nævnte steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord.”.

15. I § 20, stk. 2 ændres ”landingspladser” til: ”lufthavne”.

16. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

” Stk. 4 . De statslige told- og skattemyndigheder kan nægte at godkende en havn eller lufthavn i henhold til § 19, hvis de krav til indretninger m.v., der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, ikke opfyldes. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for en godkendelse ikke længere er til stede.

Stk. 5. Det påhviler havne og lufthavne at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de ændringer i havnens eller lufthavnens drift, anlæg eller indretning, som kan være af betydning for de statslige told- og skattemyndigheders krav til de i stk. 1 nævnte anlæg og indretninger.”.

17. § 23, stk. 3, affattes således

” Stk. 3 . Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænsen, langs kyster, i havne og i lufthavne eller på landingssteder.”.

18. I § 23, stk. 5 og 6 , ændres ”De i stk. 1 og 3” til: ”De i stk. 1, 3 og 4”.

19. I § 24 ændres ”uberigtigede varer” til: ”varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter.”

20. I § 24 indsættes som nyt stk. 2

” Stk. 2 . Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel eller transit.”.

21. I § 25, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.

”Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.”.

22. § 37 affattes således

”Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til bevaring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84 kan inddrives ved udpantning. §§ 6, 7 og 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på ovenstående beløb.”.

23. I § 39, stk. 1, nr. 4, ændres ”uberigtigede varer” til: ”varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter”.

24. I § 47 og § 54, stk. 1 , udgår ”højt beskattede”, og ”indsmugling” ændres til: ”ind- eller udsmugling”.

25. I § 56, stk. 2, affattes således

” Stk. 2 . Pro Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for

1) Varer bestemt til udførsel fra EU’s toldområde.

2) Varer bestemt til proviantering af skibe og fly i EU’s toldområde.

3) Varer bestemt til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i EU’s toldområde.

4) Varer bestemt til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EU’s toldområde samt til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde.”.

26. I § 71 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

”7) Spørgsmål om hæftelse for told og afgifter i henhold til toldloven.”.

27. I § 73, stk. 1, nr. 2, ændres ”under toldlukke” til: ”forseglet af toldmyndigheder eller efter disses bestemmelse”.

28. I § 78, nr. 1 og 2 , ændres ”et toldlukke eller identitetsmærke” til: ”en forsegling eller et identitetsmærke”.

29. I § 78, nr. 3, ændres ”et lukke” til: ”en forsegling”.

30. I § 78, nr. 4, ændres ”toldlukke” til: ”forsegling”.

31. I § 79, stk. 1, nr. 2, ændres ”§ 20, stk. 1, og § 20, stk. 2,” til: ”§ 20, stk. 1-3,”.

32. I § 79, stk. 1, nr. 3, indsættes efter ”§ 20, stk. 2”: ” og 3”.

33. § 79, stk. 2 og 3 , ophæves.

34. Efter § 79 indsættes

” § 79 a. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. december 2002, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres ”toldkontrol” til: ”kontrol”.

§ 1. Det danske toldområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.

Stk. 2. EU’s toldområde omfatter de områder, som er fastsat i EU’s bestemmelser herom, herunder det danske toldområde

Stk. 3. Tredjelande omfatter de områder, som ikke er omfattet af EU’s toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.

§ 1. I denne lov forstås ved

1) Det danske toldområde: De danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.

2) EU’s toldområde: De områder, som er fastsat i EU’s bestemmelser herom, herunder det danske toldområde.

3) Tredjelande: De områder, som ikke er omfattet af EU’s toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.

4) Uberigtigede varer: Varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter.

5) Varer i uberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af told og afgifter.

6) Varer i ikke afgiftsberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af afgifter.

7) Afgifter: Merværdiafgift og punktafgifter.

8) Postforsendelser: Enhver forsendelse (breve pakker m.v.) uanset transportør.”.

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret ved § 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer

1. § 15, stk. 4, affattes således

” Stk. 4 . Der ydes afgiftsfritagelse af varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse for småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.”.

2. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3, 4 og 5 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret ved § 11 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ændret ved § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer

§ 2. ---

Stk. 2-5 . ---

Stk. 6. Bestemmelserne i § 10, stk. 5-10, finder tilsvarende anvendelse for varer omfattet af § 1 .

Stk. 7. ---

1. I § 2, stk. 6 , ændres ”stk. 5-10,” til: ”stk. 1 og stk. 5-10.”

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret ved § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1063 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 6, ændres ”stk. 5-10,” til: ”stk. 1 og stk. 5-10,”.

2. § 12, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. § 29, stk. 3, affattes således

”Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse for småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.”.

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.august 1998, som ændret ved § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1063 af 17.decmber 2002, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 som ændret ved § 9 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ændret ved lov nr. 395 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28.september 1998 som ændret ved § 9 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og senest ændret ved lov nr. 395 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 6, fastsættes af skatteministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Den danske særordning (24-timers reglen) for spiritus og tobak ophører pr. 1. januar 2004. På denne baggrund foreslås der visse foranstaltninger vedrørende rejsendes indførsel af punktafgiftspligtige varer, der ikke er til eget brug.

Den 1. maj 2004 bliver 10 nye medlemslande optaget i EU. I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne er der etableret overgangsordninger på tobaksområdet for 8 af de nye medlemslande. Disse overgangsordninger indebærer, at de ”gamle” medlemslande kan opretholde kontrol med og opkrævning af tobaksafgifter, hvis de rejsende medtager mere end 200 cigaretter, der er den begrænsning, som i dag gælder i tredjelandstrafikken. Det foreslås, at toldloven får de nødvendige hjemler til denne kontrol.

Efter begivenhederne den 11. september 2001 er der et behov for at styrke den sikkerhedsmæssige kontrol med henblik på bekæmpelse af terrorisme, herunder især en styrkelse af mulighederne for at udøve eksportkontrol. På internationalt plan er der en klar tendens til en øget kontrol med eksporten, herunder kontrol med containere og deres indhold. Det er derfor foreslået, at det præciseres, at de statslige told- og skattemyndigheder har hjemmel til at foretage en sådan kontrol overalt i landet.

Tilsvarende er der behov for en præcisering af hjemlen til at foretage kontrol med den illegale handel, dvs. kontrol med, at der ikke sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der - ud over sikkerhedsmæssige grunde - er fastsat af f. eks. sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Det drejer sig således først og fremmest om kontrol af narkotika og våben, og derudover udryddelsestruede dyr og planter, varemærkeforfalskede varer samt varer, der har et dobbelt anvendelsesformål.

Derudover indeholder lovforslaget en række ændringsforslag, der i højere grad er af teknisk karakter. Disse forslag er først og fremmest en ajourføring eller ”opdatering” af toldlovens bestemmelser i lyset af den udvikling, der er sket i toldarbejdet i EU siden de seneste toldlovsændringer. Endvidere er der foreslået en række ændringer, der alene er redaktionelle, og som foreslås for at modernisere og forenkle toldloven.

Der er endvidere foreslået nogle ændringer i spiritusafgiftsloven, i tobaksafgiftsloven og i mineralolieafgiftsloven. Disse ændringer er alene en konsekvens af de foreslåede ændringer i toldloven, jf. forslagets § 1, nr. 5 og 7.

2. Lovforslagets indhold

Gældende regler for rejsendes indførsel til eget brug ved indrejse fra et andet EU-land

I henhold til de gældende regler i toldloven kan de statslige told- og skattemyndigheder kontrollere rejsendes indførsel af spiritus og tobak til eget brug ved indrejse fra et andet EU-land. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder opkræve punktafgifter af spiritus og tobak. Tilsvarende kan de statslige told- og skattemyndigheder kontrollere og opkræve punktafgifter af mineralolie, som rejsende medfører fra et andet EU-land på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk. EU-bestemmelserne om mineralolie er ikke en del af den danske særordning. Toldlovens bestemmelser om mineralolie berøres ikke af særordningens ophør.

De statslige told- og skattemyndigheders kontrol af spiritus og tobak samt kontrol af mineralolie gennemføres som stikprøvevise kontroller af personer og trafikmidler, der passerer grænsen. Kontrollerne gennemføres som enkeltstående kontroller eller som egentlige lejlighedsvise kontrolaktioner. I forbindelse med kontrol af særordningen og kontrol af mineralolie observerer kontrolpersonalet ofte, at varevogne og kassevogne af forskellig art medbringer partier af andre varer, såsom øl, vin, chokolade, mineralvand m.v., i så store mængder, at det umiddelbart må betragtes som erhvervsmæssigt.

Både i 2001 og 2002 har de statslige told- og skattemyndigheder anvendt ca. 30 årsværk til kontrol ved den indre grænse. Disse årsværk udfører kontrolopgaver i relation til den danske særordning og mineralolie, samt kontrolopgaver vedrørende indførselsforbudte varer, herunder især narkotika, våben og grænseoverskridende pengestrømme.

Reglerne om kontrol af den danske særordning samt mineralolie blev indsat ved en ændring af toldloven (ændringer som følge af EU’s indre marked), jf. lov nr. 1019 af 19. december 1992. Ændringerne var en følge af cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992). Efter direktivets artikel 26 kunne Danmark efter den 1. januar 1993 opretholde mængdemæssige begrænsninger for rejsendes indførsel af spiritus og tobak fra andre EU-lande, samt foretage den kontrol, der er nødvendig for at håndhæve de fastsatte begrænsninger for indførslen af spiritus og tobak. Tilsvarende var gældende for spiritus og tobak, der blev sendt til privatpersoner i det danske toldområde fra privatpersoner et andet sted i EU’s toldområde.

Det er i øvrigt præciseret i bemærkningerne til ovennævnte forslag til ændring af toldloven, at kontrollen i særlige tilfælde også kan ske i forbindelse med indførsel af andre varer, der indføres ulovligt. Dette drejer sig om indførsel af indførselsforbudte varer, som f. eks. narkotika og våben.

Ophøret af 24-timers reglen

Allerede i forbindelse med forhandlingerne om sin indtræden i EU - den 1. januar 1973 - fik Danmark en særordning for rejsendes indførsel af øl, vin, spiritus og tobak. EU har flere gange givet sin tilslutning til en forlængelse af særordningen. Også ved etableringen af det indre marked med varernes frie bevægelighed den 1. januar 1993 blev den danske særordning for spiritus og tobak opretholdt.

Oprindelig var der tale om en 3 døgns regel, som i 1981 blev til en 2 døgns regel, for derefter i 1991 at blive til en 36-timers regel. Det vil sige, at den rejsende inden for denne tidsperiode højst måtte indføre en vis begrænset mængde øl, vin og tobak og ingen spiritus. I 1997 blev det en 24-timers regel, og i forbindelse med disse drøftelser blev det samtidig besluttet, at særordningen ophører med udgangen af 2003. Særordningen har til stadighed været et væsentligt instrument til at begrænse rejsendes indførsel af spiritus og tobak, og derved både værne det relativt høje danske afgiftsniveau og samtidig værne den danske detailhandel mod den afgiftsfrie indførsel af spiritus og tobak, eller mod indførsel fra lande med et lavere afgiftsniveau end det danske. Særordningen har haft en præventiv virkning i grænsehandelstrafikken. Den har ikke blot begrænset de rejsendes medtagelse af spiritus og tobak, men også af andre afgiftsfrie indkøb, som er almindelige indkøb i grænsehandelstrafikken.

Afskaffelsen af 24-timers reglen vil ikke berøre den erhvervsmæssige indførsel af varer, herunder varer, som rejsende indfører til andet end eget brug. Der skal fortsat betales danske afgifter, hvis personer foretager indførsel af varer, såfremt det ud fra en konkret vurdering må anses, at varerne indføres erhvervsmæssigt - med henblik på videresalg.

Den nuværende 24-timers regel

24-timers reglen omfatter spiritus og tobak. Allerede i 1993 - i forbindelse med det indre marked - blev de særlige mængdemæssige begrænsninger for rejsendes indførsel af øl, vin og parfume ophævet. Det er dog en forudsætning for afgiftsfriheden, at disse varer indføres til eget brug, samt at varerne ikke er købt afgiftsfrit.

Ved 24-timers reglen er de mængdemæssige begrænsninger, der er fastsat for afgiftsfri indførsel, forskellige ved rejser på under 24 timer (korte rejser) og ved rejser på over 24 timer (lange rejser).

Korte rejser : Såfremt den rejsende har været væk mindre end 24 timer, må der ikke indføres spiritus og der må højst indføres 100 cigaretter. I stedet for cigaretter må der ved EU-rejser højst indføres 400 g røgtobak eller 150 cigarillos eller 75 cigarer. Ved indrejse fra lande uden for EU må der i stedet for 100 cigaretter højst indføres 250 g røgtobak eller 100 cigarillos eller 50 cigarer.

Lange rejser: Såfremt den rejsende har været væk mere end 24 timer, må der - ved indrejse fra andre EU-lande - indføres 1,5 l spiritus og 300 cigaretter eller 400 g røgtobak eller 150 cigarillos eller 75 cigarer. Ved indrejse fra lande uden for EU må der højst indføres 1 l spiritus eller 2 liter hedvin og 200 cigaretter eller 250 g røgtobak eller 100 cigarillos eller 50 cigarer.

Reglerne efter den 1. januar 2004 for rejsendes indførsel

Ved indrejse fra de andre EU-lande vil der som udgangspunkt ikke være mængdemæssige begrænsninger. Således kan også spiritus og tobak indføres uden dansk afgift. Det er dog en forudsætning, at varerne er til eget brug, og således ikke indføres med henblik på erhvervsmæssigt videresalg. Mineralolie kan - som hidtil - kun indføres afgiftsfrit til eget brug, såfremt mineralolien indføres i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk, idet cirkulationsdirektivets bestemmelse om mineralolie ikke er en del af den danske særordning.

Afgifterne for spiritus og tobak er blevet nedsat med virkning fra den 1. oktober 2003 med henblik på at imødegå en vækst i grænsehandelen som følge af 24-timers reglens ophævelse, jf. lov nr. 1063 af 17. december 2002 om ændring af visse afgiftslove. Det er dog vurderingen, at det danske punktafgiftsområde uanset afgiftsnedsættelserne kan komme under pres. For at begrænse et eventuelt pres skønnes der at være et fortsat behov for kontrol af personer, der indrejser i Danmark fra andre EU-lande, herunder også fra de nye EU-lande.

Det er derfor foreslået, at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til at kontrollere og opkræve afgift af spiritus og tobak, der - efter de statslige told- og skattemyndigheders vurdering - ikke indføres til eget brug. Denne kontrol vil kunne ske i direkte forbindelse med grænsepassagen og inde i landet.

I tilslutning hertil er det foreslået, at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til at kontrollere og opkræve afgift af andre punktafgiftspligtige varer, der efter de statslige told- og skattemyndigheders vurdering må anses for at skulle anvendes erhvervsmæssigt. Denne hjemmel vil blive brugt til at dæmme op for en stigende indførsel af bl.a. colaer, der indføres erhvervsmæssigt med henblik på videresalg i f.eks. kiosker.

10 nye lande bliver medlemmer af EU den 1. maj 2004. Ved indrejse fra flere nye medlemslande vil det imidlertid – som en overgangsordning – gælde, at der højst kan medtages 200 cigaretter. Endvidere gælder der en særlig regel for indførsel af røgtobak m.v. fra enkelte af de nye medlemslande. For indførsel af andre varer, herunder spiritus, gælder de samme regler som ved indførsel fra de øvrige ”gamle” EU-lande, dvs. at varerne kan indføres afgiftsfrit uden mængdemæssige begrænsninger, forudsat at varerne ikke indføres med henblik på videresalg. Der er foreslået indsat en hjemmel til kontrol af den omhandlede indførsel af tobaksvarer, samt til at opkræve punktafgifter.

Ved indrejse fra lande uden for EU må der højst indføres 1 l spiritus eller 2 liter hedvin og 200 cigaretter eller 250 g røgtobak eller 100 cigarillos eller 50 cigarer. Herudover gælder en række mængdemæssige begrænsninger for bordvin, parfume og toiletvand samt kaffe og te. Efter den 1. januar 2004 gælder 24-timers reglen imidlertid heller ikke i forbindelse med tredjelands rejsende, dvs. personer, der indrejser fra lande uden for EU. Dette vurderes dog kun at få mindre betydning. Endvidere må disse rejsende kun medtage ”andre varer” (dvs. varer, der ikke er omfattet af mængdemæssige begrænsninger) til en værdi, der ikke overstiger 1.350 kr.

Sikkerhedskontrol, herunder især om kontrol med containere

På baggrund af begivenhederne den 11. september 2001 er der på verdensplan taget flere initiativer i den globale kamp mod terrorisme. En række af disse initiativer vedrører toldmyndighedernes arbejde, herunder især toldmyndighedernes kontrol med eksporten.

Traditionelt er der lagt vægt på kontrollen med indførslen af varer, for derved at sikre, at indførslen sker i overensstemmelse med toldreglerne, bl.a. for at sikre toldindtægterne (som tilfalder EU). Men i lyset af de initiativer, der er taget efter den 11. september, er der nu opstået et behov for i højere grad at lægge vægt på eksportkontrollen. En øget eksportkontrol vil på denne måde være med til at beskytte den danske eksport mod forsinkelser, der ellers kunne opstå i forbindelse med indfortoldningen af varer i tredjeland.

Blandt de initiativer, der er taget som følge af den 11. september, og som vedrører toldmyndighederne, kan især nævnes det såkaldte ”Container Security Initiative” (CSI), der har til formål at stramme sikkerheden vedrørende containere. Dette initiativ er taget af USA og retter sig mod eksport til USA. USA nærer bekymring for, at der i containere med eksportvarer befinder sig eksplosiver eller biologiske stoffer m.v., som kan anvendes til terrorhandlinger. Derfor ønsker USA oplysninger om alle forsendelser, der skal til eller er i transit til amerikanske havne, 24 timer før de lastes på et skib i afgangshavnen. Der er i øjeblikket forhandlinger mellem EU og USA om en ændring af en eksisterende toldaftale for at sikre, at sikkerhedsaspekterne integreres i al kontrol på grundlag af gældende toldteknikker og toldprocedurer for den legale handel. Folketingets Europaudvalg fik den 14. marts 2003 forelagt et forslag til Rådets afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at føre de omhandlede forhandlinger, som herefter blev vedtaget på udenrigsministermødet (almindelige og generelle anliggender) den 18. marts 2003. En række EU-havne har allerede indgået aftaler med USA om stationering af amerikanske toldembedsmænd med henblik på at få oplysninger om forsendelser, der skal til amerikanske havne, 24 timer inden skibet lastes i EU’s afgangshavn. Praktisk taget hele den danske eksport til USA går via de EU-havne, der har indgået aftaler med USA.

Derudover har Verdenstoldorganisationen (WCO) taget initiativ til udarbejdelse af retningslinier for samarbejdsarrangementer mellem toldmyndigheder og erhvervslivet, med henblik på at forøge sikkerheden i forsyningskæden og for at lette den internationale handel.

Toldlovens § 27, stk. 2, indeholder i øvrigt en klar hjemmel til at kræve de oplysninger om varer, der toldbehandles, og som er nødvendige for kontrollen med de særlige indførsels-, udførsels-, og transitbestemmelser, der af sikkerhedsmæssige eller andre grunde er fastsat for disse varer.

Det er i denne forbindelse foreslået præciseret, jf. § 1, nr. 4, at der indsættes en klar hjemmel til, at der kan foretages kontrol med henblik på at sikre, at der ikke sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit af varer, der er forbudt af sikkerhedsmæssige grunde, jf. i øvrigt afsnittet om kontrol med narkotika og andre indførselsforbudte varer. Det er i øvrigt foreslået, at kontrollen kan foretages ved indrejse i og udrejse fra det danske toldområde. Det vil sige, at det foreslås, at kontrollen kan finde sted både ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser.

Der er endvidere foreslået en udvidelse af de statslige told- og skattemyndigheders hjemmel til at kontrollere varer i postforsendelser, således at myndighederne får mulighed for at kontrollere alle postforsendelser, der indeholder varer. Derved vil det også blive muligt at kontrollere, hvorvidt postforsendelser indeholder sygdomsfremkaldende stoffer, der kan blive anvendt som et led i terrorisme. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at kontrollere, hvorvidt en postforsendelse indeholder narkotika, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 10.

Kontrol med narkotika og andre indførselsforbudte varer

De statslige told- og skattemyndigheder varetager i dag kontrollen med den ulovlige indførsel af narkotika på grænserne, og det gælder både kontrollen ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser. Det er derimod politiet, der varetager kontrollen med den ulovlige handel med narkotika inde i landet.

Ved ophævelsen af grænsekontrollen for den erhvervsmæssige varetrafik i forbindelse med etableringen af EU’s indre marked i 1993, blev grænsekontrollen med den ulovlige indførsel af narkotika og andre indførselsforbudte varer fastholdt. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om toldlovsændringen fra 1992 (ændringer som følge af EU’s indre marked).

Det er foreslået præciseret, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel i toldloven til at foretage den omhandlede kontrol – både ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser, jf. forslagets § 1, nr. 4.

De statslige told- og skattemyndigheders kontrol med narkotika har til formål at bekæmpe den internationale, organiserede narkotikakriminalitet og dens bagmænd, der udgør et alvorligt samfundsmæssigt problem i forbindelse med misbrug af narkotika. Der lægges vægt på, at kontrollen er synlig, og giver en præventiv effekt mod især indsmugling.

Det ligger fast, at en stor del af den narkotika, der kommer ind i Danmark, bliver indsmuglet via EU’s indre grænser. Det er derfor foreslået, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med de indførsels-forbudte varer, herunder narkotika, fastholdes ved EU’s indre grænser.

Andre ændringer, herunder en modernisering af en række bestemmelser

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer af enkelte bestemmelser i toldloven. Disse ændringer skal ses som en ajourføring eller ”opdatering” af bestemmelserne i lyset af den udvikling, der er sker både i handelsmønstrene og i toldarbejdet siden de seneste toldlovsændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Redaktionelle og tekniske justeringer

Lovforslaget indeholder desuden en række redaktionelle og tekniske ændringer. Der henvises til bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

3. Provenumæssige konsekvenser

3.1. Den provenumæssigt væsentligste ændring, er, at kravet i Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992 (cirkulationsdirektivet) med senere ændringer om afvikling af 24-timers reglen fra 1. januar 2004 udmøntes ved vedtagelsen af lovforslaget.

I bemærkningerne til L 79 (Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove) af 7. november 2002 blev der redegjort for virkningerne af at nedsætte afgifterne på cigaretter, spiritus og mineralvand såvel som af virkningerne af at ophæve 24-timers reglen.

Provenuvirkningerne af at ophæve 24-timers reglen kunne skønnes til et tab på i alt 1,4 mia. kr. under en række forudsætninger om priser og afgifter her og i udlandet.

Af de 1,4 mia. kr. vedrørte ca. 630 mio. kr. spiritus, heraf ca. 165 mio. kr. moms og ca. 465 mio. kr. punktafgifter, mens ca. 770 mio. kr. vedrørte cigaretter, heraf ca. 160 mio. kr. moms og ca. 610 mio. kr. punktafgift.

Disse provenutab var under forudsætning af de indtil 30. september 2003 gældende danske afgiftssatser og de dagældende udenlandske satser, idet der dog var taget hensyn til vedtagelsen af tyske afgiftsforhøjelser fra 1. januar 2003.

Det skal bemærkes, at stigningen i grænsehandlen, der følger af afskaffelsen af 24-timers reglen bliver neutraliseret ved de afgiftsnedsættelser for spiritus, cigaretter og mineralvand, der træder i kraft 1. oktober 2003.

3.2. I de store hele er der netto ikke sket ændringer i beregningsforudsætningerne siden provenubemærkningerne til L 79 blev udarbejdet i begyndelsen af november 2002. Der er dog kommet nye oplysninger frem, der brutto påvirker overslaget

? Fald i tysk avance på cigaretter

? Udvidelsen af EU

? Tyske overvejelser om afgiftsforhøjelser for cigaretter.

Den tyske afgiftsstigning på cigaretter 1. januar 2003 er ikke slået fuldt igennem i priserne, men er delvist blevet betalt af lavere tyske avancer. Ved fuld overvæltning af afgiftsstigningen ville priserne på 20 cigaretter i Tyskland være steget med ca. 1,75 kr. fra ca. 23,50 kr. til ca. 25,25 kr. pr. pakke med 20 stk. Efter 1. januar 2003 steg prisen dog alene med ca. 1,25 kr. pr. 20 stk. til ca. 24,75 kr.

Prisstigningen var i form af, at prisen pr. pakke blev fastholdt på 3 euro, men at der mod før 19 stk. efter 1. januar 2003 alene er 18 stk. i pakken.

Den mindre stigning i prisen på cigaretter i Tyskland i forhold til det forventede betyder isoleret set, at provenutabet ved afvikling af 24-timers reglen for cigaretter er ca. 50 mio. kr. større end oprindelig anslået. Omkring halvdelen af dette tab elimineres dog af, at afgiften på cigaretter reduceres 1. oktober 2003.

Afskaffelsen af 24-timers reglen vil især øge mulighederne for at grænsehandle i EU-lande. I forhold til i november 2002 er der nu større sandsynlighed for, at EU udvides med op til 10 nye medlemslande fra maj 2004, der typisk vil have lave afgifter. Udvidelsen af EU vil give anledning til større vækst i grænsehandlen uden 24-timers reglen end med 24-timers reglen og dermed til et større provenutab ved afskaffelsen af 24-timers reglen end ellers. Provenutabet ved afskaffelsen af 24-timers reglen vil med 10 yderligere EU lande blive 25-50 mio. kr. større ved de før 1. oktober 2003 gældende satser og ca. 25 mio. kr. større ved de nye satser fra 1. oktober 2003.

Afgørende for, at provenutabet ikke bliver større er, at Danmark fortsat kan begrænse indførelserne af cigaretter fra de nye medlemsstater, der i en overgangsperiode har fået lov til ikke at overholde EU’s minimumsafgifter.

Der er dog også siden november 2002 kommet nye oplysninger frem, der reducerer overslaget for provenutabet ved afskaffelse af 24-timers reglen.

Efter at den tyske afgift har været sat op i såvel 2001, 2002 og 2003 efter i længere tid at have været uændret, var det i efteråret 2002 forventningen, at der ville gå et godt stykke tid, før den tyske afgift igen ville blive reguleret for cigaretter. I foråret 2003 har der dog været overvejelser om yderligere meget kraftige stigninger i Tyskland, men der er ikke truffet endelig beslutning om stigningens størrelse. Stigninger i prisen på ½ eller 1 euro pr. pakke har været nævnt.

Måtte den tyske afgift blive sat op i 2004 svarende til en prisstigning på ca. 0,1 euro pr. pakke vil det neutralisere, at de tyske cigaretavancer faldt fra 2002 til 2003 og at den næsten frie grænsehandel vil omfatte et større antal EU-lande end der blev lagt til grund ved beregningerne i efteråret 2002.

Der er på denne baggrund ikke anledning til at revidere det samlede overslag fra november 2002 om virkningen af at fjerne 24-timers reglen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 79 af 7. november 2002.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Danmark har grænsehandelsproblemer i kraft af sit høje afgiftsniveau og der vil også efter den danske afgiftsnedsættelse til oktober være incitament til at handle i f. eks. Tyskland. Det er Skatteministeriets vurdering, at der også efter 1. januar 2004 vil være en legitim forventning fra den danske detailhandel om, at der bliver gjort brug af de muligheder, der eksisterer i EU-lovgivningen for dels at begrænse privates indførsel til eget brug og dels at sikre, at der ikke sker ulovlig erhvervsmæssig indførsel af punktafgiftspligtige varer. I den forbindelse kan der henvises til regeringens initiativ til bekæmpelse af ulovlig handel i kiosker m.v.

Bortfald af særordningen medfører kontrolmæssigt, at kontrollen ikke længere i samme omfang som tidligere kan udføres ved grænsen eller i de grænsenære områder. Det betyder, at kontrollen efter 1. januar 2004 i givet fald skal ske inde i landet.

Det er på denne baggrund Skatteministeriets samlede vurdering, at der i lyset af regeringens politik på området – herunder hensynet til sikring af afgiftsprovenuet – ikke er muligt at reducere de i forvejen meget begrænsede ressourcer, der anvendes på kontrol af indførsel til eget brug, herunder den danske særordning.

Gennemførelsen af forslaget forventes at medføre engangsudgifter på 0,3 mio. kr. for staten.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Som anført under de provenumæssige bemærkninger ovenfor, er der siden november 2002, hvor bemærkningerne til L 79 blev udarbejdet, fremkommet nye oplysninger, der dog samlet set ikke giver anledning til at ændre de da gjorte overslag. Det samme gælder overslagene for de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Her blev det beregnet, at afskaffelsen af 24-timers reglen isoleret set ville reducere beskæftigelsen i dansk detailhandel med ca. 300 personer, men øge beskæftigelsen i dansk produktion med 200 personer.

Det skal dog bemærkes, at nedsættelsen af afgifterne på spiritus, cigaretter og mineralvand isoleret set øger beskæftigelsen med ca. 1.500 personer i detailhandlen og andre 1.500 personer i dansk produktion.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været tilsendt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer dog ikke, at forslaget indeholder nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det vil derfor ikke være relevant at forelægge forslaget for et virksomhedspanel.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks juridiske forpligtelser over for EU.

Det er i forslagets § 1, nr. 5, foreslået, at de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte retningslinier til brug for vurderingen af, om tobaksvarer og alkoholholdige varer, der indføres fra andre EU-lande, kan anses for at være til eget brug.

Det er i bemærkningerne hertil anført, at der i EF’s cirkulationsdirektiv er opregnet en række hensyn, som medlemslandene bl.a. skal tage ved vurderingen af om varerne er indført til eget brug, eller må anses for beregnet til erhvervsmæssige formål. Det er anført, at medlemslandene kan fastsætte vejledende mængder for tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer, jf. artikel 9, stk. 2. Såfremt varerne er beregnet til erhvervsmæssige formål, er punktafgiften skyldig i det medlemsland, på hvis område varerne befinder sig, og den opkræves hos den person, hvor varerne befinder sig, jf. artikel 9, stk. 1.

Det er således vurderingen, at det ikke er i strid med EU-retten, at de statslige told- og skattemyndigheder foretager den nødvendige kontrol af, at der foretages den berettigede opkrævning af punktafgifter ved indførslen af de varer, for hvilke der i EU er fastsat retningslinier for, hvornår varer er beregnet til erhvervsmæssige formål, herunder også opstillet vejledende mængder. Efter den i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse kan kontrollen foretages overalt i landet, og således både ved grænsen og inde i landet, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11 og 17.

For så vidt angår narkotika og indførselsforbudte varer er det i dag således, at alle EU’s medlemslande i deres nationale lovgivning har fastsat regler om forbud mod indførsel af bl.a. narkotika, og det er almindeligt antaget, at medlemslandene efter EF-Traktatens artikel 30 kan opretholde myndighedernes kontrol med den ulovlige indførsel af narkotika m.m., herunder kontrollen ved de indre grænser. Det må dog antages, at myndighedernes kontrol med narkotika skal foregå i hele landet, og at kontrollen ved de indre grænser i denne forbindelse er en del af den samlede kontrol.

8. Høring

Lovforslaget har været til høring hos

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Skibshandlerforening, Dansk Skibsmæglerforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Danske Transportcentre, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, HTS (Handels-, Transport- og Serviceerhvervene), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen af Danske Havne og Tobaksindustrien.

Lovforslaget har endvidere været til høring hos medlemmerne af det Toldudvalg, der er nedsat af Told- og Skattestyrelsen.

De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne samt kommentarer hertil, er kort gengivet i skemaet nedenfor

Organisation

Bemærkninger til forslaget -

Høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkninger

Danmarks Rejsebureau

Forening

Påpeger, at det er en forudsætning, at ændringsforslaget ikke medfører yderligere gener og forsinkelser for rejsende. Finder det betænkeligt, hvis turistbusser er omfattet af bestemmelsen i § 16, stk. 2, om at køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, uopfordret skal standse op for toldkontrol.

Det er udbygget i bemærkningerne, at bestemmelsen i § 16, stk. 2, hovedsagelig vil finde anvendelse på køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig transport af varer, og at turistbusser typisk vil være omfattet af bestemmelsen i § 16, stk. 3, om at køretøjer skal standse op på forlangende.

Anfører desuden, at beløbsgrænsen på 15.000 euro er sat for lavt, hvis den også omfatter erhvervsdrivende.

Beløbsgrænsen, der også omfatter erhvervsdrivende, er fastsat i lov nr. 387 af 6. juni 2002, og svarer til beløbsgrænsen i lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge.

Dansk Handel & Service

Anfører, at de vejledende mænger i cirkulationsdirektivet er for høje, og at man fra dansk side bør arbejde for en undtagelse.

Anfører også, at det er positivt, at der skal ske kontrol med alle postforsendelser med varer.

Finder, at det er afgørende at fastholde de nødvendige ressourcer til kontrolopgaven, hvis den skal have effekt. Finder i øvrigt, at det er helt naturligt for at kunne gennemføre en effektiv kontrol af indførsel af varer til eget brug, at der ikke kræves retskendelse til undersøgelse i befordringsmidler.

De vejledende mængder er fastsat i Rådets direktiv 92/12 (cirkulationsdirektivet). En ændring af de vejledende mængder kræver et forslag fra EU-Kommissionen.

Dansk Industri

Påpeger vigtigheden af, at ToldSkat i forvaltningen af deres kontrolbeføjelser i videst muligt omfang søger samarbejde med de involverede virksomheder og i øvrigt udviser fleksibilitet.

Der rejses spørgsmål om hvilken slags dokumentation, der skal kunne forlanges vedrørende passagerernes bagage, jf. forslagets § 1, nr. 12. Finder i øvrigt, at yderligere dokumentation fra flyselskaberne vil være en uacceptabel administrativ belastning for branchen.

De statslige told- og skattemyndigheders behov for oplysninger om passagerers bagage skal ses i lyset af begivenhederne den 11. september og ønsket om en styrkelse af bekæmpelse af terrorisme.

Gør også opmærksom på, at lønindeholdelse er en administrativ byrde for virksomhederne, og henviser i øvrigt til

Finansministeriets regelforenklingskatalog, forslag 103 om lønindeholdelse.

Bestemmelsen om lønindeholdelse er ikke ny.

De generelle bestemmelser om lønindeholdelse er fastsat i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter, og spørgsmålet vurderes i øvrigt i Skatteministeriet.

Dansk

Skibshandlerforening

Foreslår, at proviantering og besætningsskift også kan foregå andre steder end i toldhavne.

Bemærkningerne til lovforslaget er udbygget på dette punkt.

Dansk

Skibsmæglerforening

Der er i høringssvaret stillet enkelte opklarende spørgsmål.

Foreningen har fået svar på de stillede spørgsmål.

Dansk Transport

og Logistik

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede

Revisorer

Ingen bemærkninger

Foreningen af

Statsautoriserede

Revisorer

Giver udtryk for ønsket om en samlet revision af toldloven.

Sammenslutningen

af Danske Havne

Frygter, at lovforslaget vil resultere i færre toldhavne på grund af færre kontrolressourcer i ToldSkat og evt. øgede krav til de faciliteter, der stilles til rådighed af havnene.

Tilkendegivet i forbindelse med drøftelserne med organisationen, at det ville være usagligt at lade antallet af toldhavne afhænge af ToldSkats ressourcesituation.

Tobaksindustrien

Beklager, at der ikke er lagt op til at afsætte de fornødne ressourcer til kontrol.

Gør i øvrigt opmærksom på, at afgiftsnedsættelse for cigaretter pr. 1. oktober 2003 ikke vil give anledning til at Skandinavisk Tobakskompagni A/S-koncernen øger medarbejderstaben.

Lovforslaget har været drøftet med organisationen.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Der er i bemærkningerne til L 79 af 7. november 2002 redegjort for virkningerne af lovforslaget, nemlig et provenutab på 1,4 mia. kr. for staten.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget forventes at medføre engangsudgifter på ca. 0,3 mio. kr. for staten.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for amter og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der er i bemærkningerne til L 79 af 7. november 2002 redegjort for virkningerne af lovforslaget, nemlig isoleret set en forringelse af beskæftigelsen med netto 100 personer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for erhvervslivet, og at det derfor ikke vil være relevant at forelægge det for et virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Danmarks juridiske forpligtelser over for EU.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende toldlov anvendes udtrykket ”toldkontrol” overalt i loven om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. Det foreslås, at dette udtryk bliver moderniseret og således ændret til ”kontrol” overalt i loven. Derved bliver det også præciseret, at der ikke er alene er tale om kontrol af toldpligtige varer, men også told- og afgiftspligtige varer og af afgiftspligtige varer, samt kontrol af varer, som det af sundheds- eller sikkerhedsmæssige grunde er forbudt at indføre. Udtrykket toldkontrol anvendes i den gældende toldlov i §§ 23, stk. 1 og 2, 23, stk. 4, 24, stk. 1, 35, stk. 2, 43, stk. 3, 64 og 83, stk. 3.

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring bliver den gældende bestemmelse i toldlovens § 1 om toldområdet også omfattet af den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 1 fra ”toldområdet” til ”definitioner”. Den gældende toldlovs § 1 indeholder definitioner af det danske toldområde, EU’s toldområde og tredjelande.

Det er endvidere foreslået, at definitionerne af toldområdet i den gældende toldlovs § 1 indsættes i lovforslagets definitioner.

Udtrykkene ”uberigtigede varer”, ”uberigtiget stand” og ”ikke-afgiftsberigtiget stand” anvendes flere steder i den gældende toldlov. Udtrykket ”uberigtigede varer” anvendes i §§ 14 (3 steder), 16, stk. 1, 18, stk. 1, 19, stk. 1, 24, 39, stk. 1, nr. 4, og 73, stk. 1. Endvidere anvendes udtrykket ”varer i uberigtiget stand” i §§ 39, stk. 1, nr. 3, 46 og 53. Herudover anvendes udtrykket ”varer i ikke-afgiftsberigtiget stand” i §§ 49, stk. 2 og 55.

Anvendelsen af disse udtryk har givet anledning til usikkerhed med hensyn til, hvorvidt udtrykkene omfatter både told og afgifter. Der har således været usikkerhed om, hvorvidt udtrykkene omfatter både tredjelandsvarer og EU-varer. Det er derfor foreslået at definere de omhandlede udtryk. ”Uberigtigede varer” omfatter således ”varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter” og ”varer i uberigtiget stand” omfatter: ”varer, der opbevares uden betaling af told og afgifter”. Disse udtryk omfatter således alene tredjelandsvarer. Derudover foreslås ”varer i ikke-afgiftsberigtiget stand” defineret som: ”varer, der opbevares uden betaling af afgifter”, ”afgifter” defineret som ”merværdiafgift og punktafgifter”.

For så vidt angår §§ 16, stk. 1, 24 og 39, stk. 1, nr. 4, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, 19 og nr. 23. I disse bestemmelser omfatter udtrykket ”uberigtigede varer” både tredjelandsvarer og EU-varer, og disse bestemmelser er derfor foreslået ændret i overensstemmelse hermed.

Der er endvidere foreslået en definition af postforsendelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 3

I den gældende toldlovs § 10, stk. 1, er det fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder opkræver både told og afgifter af varer, der ikke er i fri omsætning, og som indføres i det danske toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed. I § 10, stk. 2, er fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder opkræver eller tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed.

Det foreslås præciseret, at opkrævningen og tilbagebetalingen ved udførsel også omfatter told.

Til nr. 4

Med den foreslåede § 10 a bliver det præciseret, at de statslige told- og skattemyndigheder kan foretage den fornødne kontrol ved indførsel i, udførsel fra eller transit af det danske toldområde, dvs. både ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser, for at sikre, at der ikke sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit af varer, der er forbudt af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Andre grunde kan være forbud i forbindelse med farligt affald, handelsembargo eller udførsel af kulturgoder.

Efter begivenhederne den 11. september 2001, er der i højere grad fokuseret på den sikkerhedsmæssige kontrol med henblik på bekæmpelse af terrorisme, både i forbindelse med indførsel, udførsel (eksportkontrol) og transit ved EU’s indre og på EU’s ydre grænser.

Der foretages i dag kontrol af, at der ikke indføres, udføres eller transiteres varer, for hvilke der er forbud mod indførsel, udførsel eller transit, både ved EU’s indre grænser og på EU’s ydre grænser.

Udover narkotika kan der f.eks. være tale om våben, sprængstoffer, farlige kemikalier samt bestemmelser af veterinære årsager (f.eks. kogalskab og lignende), plantesundhedsmæssige årsager og udryddelsestruede dyr og planter.

Toldlovens § 27, stk. 2, indeholder en hjemmel til at kræve de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med de særlige indførsels-, udførsels-, og transitbestemmelser, der bl.a. er fastsat af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske og andre grunde. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om toldlovsændringen fra 1992 (ændringer som følge af EU’s indre marked), at de statslige told- og skattemyndigheders hjemmel til at foretage kontrol ved EU-grænserne også omfatter narkotika og andre indførselsforbudte varer.

Til nr. 5

Det er i den gældende toldlovs § 11 fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder kan opkræve punktafgifter og kontrollere EU-rejsendes indførsel af spiritus og tobak, samt opkræve punktafgifter og kontrollere forsendelser fra private til private af spiritus og tobak fra et andet EU-land. Disse bestemmelser er en konsekvens af den danske særordning, der ophører den 1. januar 2004.

Det er endvidere fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder kan opkræve punktafgifter og kontrollere forsendelser af spiritus og tobak, der forsendes til privatpersoner fra et andet sted i EU’s toldområde.

Det er i den gældende toldlovs § 11 i øvrigt fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder kan opkræve punktafgifter af mineralolie, som rejsende medfører fra et andet EU-land på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk. Bestemmelsen er baseret på artikel 9 i EU’s cirkulationsdirektiv, og er ikke en del af den danske særordning, og toldlovens bestemmelser herom fastholdes således.

Kontrollen af spiritus og tobak samt kontrol af mineralolie gennemføres som stikprøvevis kontrol af personer og trafikmidler, der passerer grænsen og gennemføres som enkeltstående kontroller eller som egentlige lejlighedsvise kontrolaktioner.

Der er i bestemmelsens stk. 1 foreslået indsat en hjemmel, der giver de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at opkræve punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører, ud over hvad der kan anses for at være til eget brug, samt til at foretage den fornødne kontrol hermed. Bestemmelsen omfatter alle punktafgiftspligtige varer, og det vil ud over tobak og alkoholholdige varer bl.a. også være mineralvand, chokolade- og sukkervarer samt bekæmpelsesmidler. Bestemmelsen omfatter således kontrol af varer, hvor der i de senere år har vist sig en øget tendens til at foretage indkøb i et andet EU-land med henblik på erhvervsmæssigt videresalg i Danmark.

Det er i stk. 2 endvidere foreslået indsat en hjemmel, der giver de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at opkræve punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som forsendes til privatpersoner fra et andet sted i EU’s toldområde, samt til at foretage den fornødne kontrol hermed. Bestemmelsen omfatter alle punktafgiftspligtige varer, men må forventes især at få betydning for forsendelser indeholdende tobaksvarer og spiritus. Forslaget skal give myndighederne mulighed for at kontrollere og gribe ind over for, at personer bosiddende i et andet EU-land med lavere punktafgifter kan sende bl.a. cigaretter og spiritus til private personer i Danmark, samt gribe ind over for at personer på ferie i et andet EU-land kan sende varerne til sig selv på hjemmeadressen.

Stk. 3 om mineralolie svarer i sit indhold til den gældende toldlovs § 11, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget i stk. 4 har til formål at give de statslige told- og skattemyndigheder hjemmel til at fastsætte retningslinier til brug for vurderingen af, om de indførte tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer kan anses for at være til eget brug. De omhandlede retningslinier vil blive gjort offentligt tilgængelige, således at den rejsende kan gøre sig bekendt med, hvad der ligger til grund for de statslige told- og skattemyndigheders vurdering. Et af elementerne i retningslinierne vil være de vejledende mængder. Endvidere vil der - som i dag - blive lagt vægt på, at der er tale om varer, som den rejsende medtager til sig selv, og som udelukkende er bestemt for den rejsende personligt eller dennes husstand. Dette indebærer, at varer, der medtages til eller for andre personer, der ikke deltager i den pågældende rejse, ikke vil kunne anses for at være varer til eget brug.

Det er i artikel 8 i EU’s cirkulationsdirektiv fastsat, at for så vidt angår de varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug, og som de selv medfører, gælder ifølge princippet for det indre marked, at punktafgifterne opkræves i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet.

Det er i cirkulationsdirektivets artikel 9, stk. 2, fastsat, at for at fastslå, at de i artikel 8 omhandlede varer er beregnet til erhvervsmæssige formål, skal medlemsstaterne blandt andet tage hensyn til følgende

– den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af varerne, og årsagerne til dette,

– stedet, hvor varerne befinder sig,

– den anvendte transportform,

– ethvert dokument vedrørende varerne,

– varernes art og

– varernes mængde.

De vejledende mængder må ikke være mindre end

a) Tobaksvarer

cigaretter

800 stk.

cerutter og cigarillos

400 stk.

cigarer

200 stk.

røgtobak

1,0 kg.

b) Alkoholholdige varer

spiritus

10 l

hedvin (portvin og sherry)

20 l

vin

90 l

(heraf højst 60 l mousserende vin)

øl

110 l

Til nr. 6

Forhandlingerne med de nye medlemslande i EU har resulteret i, at alle nye medlemslande, bortset fra Malta og Cypern, har opnået overgangsordninger vedrørende minimumsafgifter på cigaretter m.v. Overgangsordningerne gælder for Tjekkiet og Slovenien indtil udgangen af 2007, for Slovakiet, Ungarn og Polen indtil udgangen af 2008, og for Estland, Letland og Litauen indtil udgangen af 2009 eller for alle landenes vedkommende indtil det tidspunkt, hvor de måtte opfylde EU’s minimumsafgifter. Disse minimumsafgifter er fastsat i EU’s direktiv 92/79 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, som senest er ændret ved direktiv 2002/10 af 12. februar 2002, og i EU’s direktiv 92/80 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på anden forarbejdet tobak end cigaretter, som senest ændret ved direktiv 2002/10 af 12. februar 2002.

I forbindelse med forhandlingerne fik de nuværende medlemslande tilladelse til at opretholde mængdemæssige begrænsninger vedrørende mængden af cigaretter som private må indføre. For Estland gælder tilladelsen også røgtobak, og for Tjekkiet gælder tilladelsen også for andre tobaksvarer end cigaretter. Undtagelsen til fortsat opretholdelse af mængdemæssige begrænsninger fremgår af tiltrædelsesaktens artikel 24. Det følger også heraf, at medlemslandene skal anmode Kommissionen om tilladelse til at opretholde de mængdemæssige begrænsninger

De ”gamle” medlemslande kan således – også efter den 1. maj 2004 - anvende den gældende mængdemæssige begrænsning, der gælder ved told- og afgiftsfri indførsel af cigaretter fra alle de nye medlemslande, bortset fra Cypern og Malta. I dag kan rejsende afgiftsfrit medtage 200 cigaretter, der er den mængde, der gælder i EU ved indførsel fra tredjelande. Derudover vil der gælde begrænsninger i indførslen af røgtobak fra m.v. Tjekkiet og Estland.

Det er derfor foreslået, at de statslige told- og skattemyndigheder kan opkræve afgifter og føre kontrol med indførslen af tobaksvarer, som medtages af rejsende ved indrejse fra de ”nye” medlemslande. Denne kontrol kan foretages uanset om indrejse sker via et andet EU-land.

De ”nye” medlemslande kommer op på EU’s mindstesatser på forskellige tidspunkter, således at den mængdemæssige begrænsning bortfalder for de enkelte lande på forskellige tidspunkter.

Skatteministeren vil gøre brug af overgangsordningen om at opretholde de gældende mængdemæssige begrænsninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, skal rejsende angive de mængder af tobaksvarer, alkoholholdige varer og mineralolie, der medføres ud over de mængder, der punktafgiftsfrit kan indføres i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

Denne bestemmelse foreslås ophævet, således at der efter den 1. januar 2004 ikke længere skal ske angivelse ved grænsen.

Rejsende, der medfører punktafgiftspligtige varer ved indrejse i Danmark fra et andet sted i EU’s toldområde, skal herefter angive varerne i overensstemmelse med punktafgiftslovgivningens regler herom. Dette indebærer, at såfremt der medtages punktafgiftspligtige varer ud over, hvad der er til eget brug, skal der ske forudanmeldelse til den regionale told- og skattemyndighed. Dette gælder dog kun, hvis virksomheden ikke er registreret i henhold til punktafgiftslovgivningen.

Til nr. 8 og 9

For at modernisere sproget i lovteksten foreslås ordet ”toldlukke” overalt i loven erstattet med ”forsegling”. Der ændres ikke ved de pågældende bestemmelsers indhold.

Til nr. 10

I den foreslåede § 15, stk. 1, er der dels tale om præciseringer og dels om udvidelse af hjemlen til også at omfatte kontrol af alle postforsendelser. Den foreslåede hjemmel til kontrol af alle postforsendelser kan bl.a. bruges til at kontrollere forsendelser for f. eks. sygdomsfremkaldende stoffer, der kan være afsendt af terrorister, samt våben, eksplosiver og narkotika.

Den nuværende § 15, stk. 1 giver de statslige told- og skattemyndigheder ret til uhindret at færdes overalt langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i tog og på offentlige veje samt til at foretage eftersøgning og kontrol af varer i pakhuse ved kyster, i havne og i lufthavne. Kontrol kan f.eks. bestå i at myndighederne åbner pakker samt i at der i nogle tilfælde udtages prøver af stoffer, piller og lignende.

Det fremgår i dag af §§ 10, 11 § 15, stk. 1 og 16, at der kan foretages eftersyn og kontrol af varer.

Bestemmelserne omfatter således også kontrol af containere, jernbanearealer, pakker samt breve, hvorpå afsenderen med en ”angivelse” eller en mærkat, der oplyser, at brevet er ledsaget af en tolddeklaration, har oplyst, at brevet indeholder varer. Dette fremgår imidlertid ikke af bestemmelsernes ordlyd, men med henblik på at undgå at der opstår tvivl, foreslås det præciseret i lovteksten.

Som det fremgår giver den nuværende bestemmelse hjemmel til at foretage indgreb, der er omfattet af grundlovens § 72, dette gælder f.eks. i forhold til myndighedernes adgang til pakhuse. Det fremgår ikke af ordlyden af § 15, om der skal indhentes retskendelse før der foretages indgreb, som er omfattet af grundlovens § 72, men bestemmelsen har været fortolket således, at grundlovens krav om at der kræves retskendelse er fraveget og bestemmelsen har i praksis været anvendt således.

I overensstemmelse med de senere års lovgivningspraksis foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at de statslige told- og skattemyndigheder kan færdes samt foretage eftersøgning og kontrol uden indhentelse af retskendelse.

Den gældende bestemmelse fortolkes således, at der kan ske eftersøgning og kontrol uden retskendelse af alle pakker, da pakker altid antages at indeholde varer. Derudover omfatter bestemmelsen breve, der er forsynet med en ”angivelse” eller en mærkat, der oplyser, at brevet er ledsaget af en tolddeklaration.

Med den nuværende fortolkning af bestemmelserne i §§ 10 – 11 og § 15, stk. 1, vil det i forhold til postforsendelser, der ikke er forsynet med ”angivelse” eller mærkat, der oplyser, at brevet er ledsaget af en tolddeklaration således være afgørende for, om der er hjemmel til at kontrollere den pågældende postforsendelse, om postforsendelsen skal betragtes som en pakke eller som et brev. Om der er tale om pakker eller breve afhænger af de af Post Danmark eller andre postforsendelsesleverandører fastsatte portotakster.

Det forekommer uhensigtsmæssigt, at bestemmelsens anvendelsesområde er afhængig af en vurdering – ud fra andre hensyn end dem som §§ 10 – 11 og § 15, stk. 1 skal tilgodese – af indretningen af portosystemet.

Hertil kommer at et brev efter de gældende bestemmelser (fastsat af Post Danmark) f.eks. kan veje op til 2 kg, have en længde på op til 60 cm og længde+bredde+tykkelse på op til 90 cm, eller være en rulle eller en stang med en længde på højst 90 cm og længde+(højde/diameter X 2) på op til 104 cm.

Med en sådan mulighed for vægt og størrelse vil også andre postforsendelser end pakker (breve, ekspresforsendelser og kurerpost) kunne indeholde varer og derfor er der behov for en udtrykkelig hjemmel til at myndighederne kan åbne disse for at kunne kontrollere de varer, som de indeholder. Indholdet vil f.eks. kunne være våben, narkotika, sprængstoffer, farlige kemikalier, sygdomsfremkaldende stoffer, udryddelsestruede dyr og planter, varemærkeforfalskede varer samt told-, og afgiftspligtige varer m.v.

På den baggrund foreslås bestemmelsen i § 15, stk. 1, udvidet så den kommer til at omfatte eftersøgning og kontrol af alle postforsendelser.

Som en altovervejende hovedregel vil brevene kun blive åbnet, såfremt der på grund af størrelsen eller efter røntgenundersøgelse eller efter narko- eller sprængstofhundes markering eller efter andre tekniske undersøgelser er indikationer af, at disse postforsendelser indeholder varer. Der vil så ske en kontrol af om varerne er told- og afgiftspligtige eller om der er tale om indførselsforbudte varer.

Opstår der før eller efter åbningen en rimelig begrundet mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, vil politiet blive tilkaldt og eftersøgning/kontrol vil da blive foretaget efter retsplejelovens regler.

Baggrunden for at også breve, der ikke er forsynet med en ”angivelse” eller en mærkat, der oplyser, at brevet er ledsaget af en tolddeklaration, skal kunne åbnes uden retskendelse, er at der som følge af de betingelser, som opstilles i § 15, stk. 1, for at der kan foretages kontrol, reelt ikke vil være noget for retten at prøve. Domstolen ville således blot skulle tage stilling til om der er tale om rette myndighed og om indgrebet sker overfor en genstand, der er omfattet af § 15, stk. 1.

Hertil kommer at indhentelse af retskendelse i givet fald vil medføre væsentlig forsinkelse i leverance af postforsendelserne til stor ulempe for både modtagere og transportører. Firmaer som leverer postforsendelser, herunder ekspresforsendelser og kurerpost er firmaer, der ofte konkurrerer på leveringstid og garanterer afsenderen, at forsendelsen er fremme inden en vis tid.

Endeligt kan det oplyses, at der i dag åbnes ca. 80.000 pakker om året, dels fordi angivelse af pakkernes indhold er mangelfuldt udfyldt og dels for at kontrollere, at der er sket korrekt angivelse af indholdet eller om postforsendelsen indeholder indførselsforbudte varer. Et krav om retskendelse ville på den baggrund være særdeles ressourcekrævende for myndighederne, herunder for domstolene.

Til nr. 11

Der er foreslået en sproglig og redaktionel ændring af den gældende bestemmelses stk. 1. Dette er en sproglig konsekvens af, at udtrykket ”uberigtigede varer” foreslås ændret til ”varer for hvilke, der ikke er betalt told eller afgifter”, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår udtrykket ”fly” skal det bemærkes, at udtrykket i denne lov ikke alene omfatter flyvemaskiner, men alle typer af luftfartøjer, herunder svævefly.

Det er i den gældende toldlovs § 19, stk. 2, fastsat, at skibe skal stoppe op på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende. Tilsvarende er det fastsat i toldlovens § 23, stk. 3, at personer, som indrejser i eller udrejser fra andre EU-lande eller tredjelande, skal standse op for kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

En bestemmelse om, at lastbiler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande ved indpassage i og udpassage fra det danske toldområde uopfordret skal standse op for kontrol, og skal i toldområdet i øvrigt standse op for kontrol på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende, fandtes i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 467 af 15. juni 1999 om toldbehandling. En sådan kontrolbestemmelse bør imidlertid være indsat i toldloven ligesom kontrolbestemmelserne om personer og sejlende skibe. Bestemmelsen er således også udgået af bekendtgørelsen af toldbehandling ved den seneste revision, jf. bekendtgørelse 516 af 7. juni 2001.

Den gældende § 16, stk. 1, giver de statslige told- og skattemyndigheder ret til at foretage undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udførelse, overalt i fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer.

Bestemmelsen giver således hjemmel til indgreb, der er omfattet af grundlovens § 72. Det fremgår ikke af ordlyden i § 16, om der skal indhentes retskendelse, før der foretages indgreb, som er omfattet af grundlovens § 72, men bestemmelsen har været fortolket således, at grundlovens krav om, at der kræves retskendelse er fraveget og bestemmelsen har i praksis været anvendt således.

I overensstemmelse med de senere års lovgivningspraksis foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at de statslige told- og skattemyndigheder kan foretage undersøgelser i de omtalte befordringsmidler uden retskendelse.

Det er nødvendigt, at de statslige told- og skattemyndigheder i forbindelse med deres kontrol af befordringsmidlerne har mulighed for at foretage de relevante undersøgelser. Altovervejende er situationen dog den, at befordringsmidlets fører uden videre accepterer at give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at undersøge befordringsmidlet. Disse situationer rejser ingen problemer.

Erfaringen viser dog, at der kan være undtagelsestilfælde, hvor befordringsmidlets fører ikke ønsker at give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at undersøge befordringsmidlet. For at sikre gennemførelsen af en generel og effektiv stikprøvekontrol også i disse tilfælde er det derfor nødvendigt at sikre en sådan adgang for de statslige told- og skattemyndigheder uafhængigt af et eventuelt samtykke til kontrol. Hvis befordringsmidlets fører kunne modsætte sig de statslige told- og skattemyndigheders undersøgelse, ville formålet med den generelle stikprøvevise kontrol således gå tabt.

Det ligger i øvrigt i de statslige told- og skattemyndigheders stikprøvekontrol, at kontrollen er tilfældig. Der vil derfor ikke være noget for domstolene at prøve.

Opstår der før eller i forbindelse med kontrollen en rimelig begrundet mistanke om, at der er begået strafbart forhold, vil politiet blive tilkaldt og kontrol vil da blive foretaget efter retsplejelovens regler.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt og som indkører fra eller udkører til tredjelande, uopfordret skal standse op for kontrol, og at alle køretøjer i øvrigt skal standse op for kontrol i toldområdet på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende. Bestemmelsen vil hovedsagelig finde anvendelse på køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig transport af varer. Turistbusser vil typisk være omfattet af bestemmelsens stk. 3, jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere, jf. stk. 3, at køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal standse op for toldkontrol på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende. Denne bestemmelse medfører en udvidelse af de statslige told- og skattemyndigheders hidtidige kontrolbeføjelse på dette område, idet myndighederne i princippet således får mulighed for på forlangende at standse alle køretøjer i forbindelse med indkørslen til Danmark. Derved får myndighederne mulighed for at kontrollere om f. eks. personbiler også anvendes i forbindelse med ulovlig indførsel af varer. Det er erfaringen, at personbiler også anvendes til erhvervsmæssig indførsel af varer.

Det er samtidig foreslået, at køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EU’s toldområde skal standse op, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det. Denne kontrol vil som udgangspunkt kunne finde sted overalt i toldområdet. Bestemmelsen vil – som anført ovenfor – give de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at standse alle køretøjer, herunder større og mindre personbiler, der i den konkrete situation kan medbringe punktafgiftspligtige varer, som f. eks. mineralvand, der er beregnet vil videresalg.

Bestemmelsen i stk. 3 kan ses som en parallel til bestemmelsen i den gældende toldlovs § 23, stk. 3, jf. forslagets nr. 17, hvorefter personer, der indrejser i eller udrejser af det danske toldområde, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, skal standse op for kontrol.

Det er endelig foreslået, jf. stk. 4, at bestemmelsen i den gældende toldlovs § 19, stk. 2, om at sejlende skibe skal stoppe op på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende, indsættes i § 16. Denne ændring er alene redaktionel.

Til nr. 12

Efter den gældende § 17, stk. 1, pålægges virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører pligt til at give og dokumentere de oplysninger, der er nødvendige, for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. Det drejer sig om oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v.

Denne dokumentationspligt foreslås udvidet til også at omfatte passagerernes registrerede bagage.

Den foreslåede udvidelse skal ses i lyset af den nye sikkerhedssituation, som er opstået efter begivenhederne den 11. september 2001.

Efter den gældende bestemmelse kan de statslige told- og skattemyndigheder forlange påvisning, åbning eller afdækning af adgange til last, rum og gemmer. Denne bestemmelse giver således hjemmel til indgreb, der er omfattet af grundlovens § 72. Det fremgår ikke af ordlyden i § 17, om der skal indhentes retskendelse, før der foretages indgreb, som er omfattet af grundlovens § 72, men bestemmelsen har været fortolket således, at grundlovens krav om, at der kræves retskendelse er fraveget og bestemmelsen har i praksis været anvendt således.

I overensstemmelse med de senere års lovgivningspraksis foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at de statslige told- og skattemyndigheder kan forlange påvisning, åbning eller afdækning af adgange til last, rum og gemmer uden indhentelse af retskendelse.

Der er nødvendigt, at de statslige told- og skattemyndigheder i forbindelse med deres kontrol af et skib eller fly har adgang til last, rum og gemmer. Altovervejende er situationen dog den, at fartøjets kaptajn uden videre accepterer at give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til last, rum og gemmer. Disse situationer rejser ingen problemer.

Erfaringen viser dog, at der kan være undtagelsestilfælde, hvor fartøjets kaptajn ikke ønsker at give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til fartøjets last, herunder især til rum og gemmer. For at sikre gennemførelsen af en generel og effektiv stikprøvekontrol også i disse tilfælde er det derfor nødvendigt at sikre en sådan adgang for de statslige told- og skattemyndigheder uafhængigt af et eventuelt samtykke til kontrol. Hvis fartøjets kaptajn kunne modsætte sig de statslige told- og skattemyndigheders adgang, ville formålet med den generelle stikprøvevise kontrol således gå tabt.

Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder ikke har mulighed for at forlange påvisning af last samt af rum og gemmer, kan der opstå en risiko for at fartøjets kaptajn eller andre overfører varer fra skibets last til rum og gemmer, således at formålet med statslige told- og skattemyndigheders kontrolbeføjelse går tabt.

Det ligger i øvrigt i de statslige told- og skattemyndigheders stikprøvekontrol, at kontrollen er tilfældig. Der vil således ikke være noget for domstolene at prøve.

Opstår der før eller efter påvisningen en rimelig begrundet mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, vil politiet blive tilkaldt og kontrol vil da blive foretaget efter retsplejelovens regler.

Det fremgår af den gældende § 17, stk. 2, at skatteministeren med samtykke fra trafikministeren kan bestemme, at havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang. Denne hjemmel er udnyttet i toldbehandlingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 516 af 7. juni 2001 om toldbehandling, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 565 af 17. juni 2003). I bestemmelsen foreslås ordet ”luftfartsmyndigheder” erstattet med ”lufthavnsmyndigheder”, da det i praksis er disse myndigheder, der ligger inde med de omtalte oplysninger.

Med det foreslåede § 17, stk. 3, er det hensigten at fastslå, at også virksomheder, der driver lufthavne og havne har pligt til at stille samtlige de oplysninger om skibes og flys ankomst og afgang, samt de oplysninger om besætnings og passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere er det foreslået, at disse virksomheder har pligt til at stille oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses registrerede bagage samt ladning m.v. til rådighed. Oplysningerne, der skal stilles til rådighed efter de statslige told- og skattemyndigheders anvisning, kan have sikkerhedsmæssig betydning.

Med det foreslåede § 17, stk. 4, bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige i henhold til stk. 1.

Til nr. 13

I den foreslåede affattelse af stk. 1 præciseres det, at losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer kun må finde sted i lufthavne godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne), hvis flyet medbringer uberigtigede varer. Ved særlige omstændigheder kan de statslige told- og skattemyndigheder tillade, at losning og lastning (men ikke landsætning eller ombordtagning af passagerer) foregår andre steder end i toldlufthavne.

Med det foreslåede stk. 2, introduceres begrebet ”toldhavne”. Begrebet dækker over havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Skibe i erhvervsmæssig trafik mellem det danske toldområde og tredjelande må ifølge forslaget kun anløbe og afsejle fra toldhavne. Det samme foreslås at gælde for skibe, der medbringer uberigtigede varer. Udtrykket ”skibe i erhvervsmæssig trafik” omfatter ikke lystbåde og andre fartøjer, der udelukkende anvendes i privat øjemed. Endvidere bemærkes, at ordet ”passagerer” ikke omfatter besætningsmedlemmer, samt at udtrykket ”varer” ikke omfatter varer, der bringes ombord med henblik på at blive forbrugt af besætningen.

I den foreslåede formulering af § 19, stk. 3, præciseres det, at de statslige told- og skattemyndigheder kan bestemme, hvor i havne og lufthavne landsætning af passagerer kan finde sted. De statslige told- og skattemyndigheder får herved mulighed for at anvise, at landsætning skal finde sted ved en bestemt gate el. lign.

Den nuværende § 19, stk. 2, foreslås flyttet til § 16 som stk. 4, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 14

Af gældende § 20, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at de statslige told- og skattemyndigheder kan stille særlige krav til anlæg og indretning af de af de statslige told- og skattemyndigheder godkendte havne, hvor varer losses eller lastes. Med den foreslåede formulering vil de statslige told- og skattemyndigheder kunne stille sådanne særlige krav til både godkendte havne og lufthavne, og uanset om der er tale om losning og lastning af varer eller landsætning og ombordtagning af passagerer.

Til nr. 15

Der er alene tale om en sproglig ændring, idet ”landingspladser” foreslås ændret til ”lufthavne” på samme måde som i § 19, stk. 1, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 16

Det foreslås præciseret, at de statslige told- og skattemyndigheder kan nægte at godkende en havn eller lufthavn, hvis myndighedernes krav til indretninger og lokaler ikke opfyldes. Hvis betingelserne for en godkendelse ikke længere er til stede, foreslås det fastslået, at godkendelsen kan trækkes tilbage.

Samtidig foreslås det at pålægge havne og lufthavne (dvs. både havne- og lufthavnsmyndigheder og virksomheder, der driver havne og lufthavne) at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de ændringer i havnens eller lufthavnens drift, anlæg eller indretning, der er af betydning for myndighederne. Den foreslåede bestemmelse tager sigte på de situationer, hvor eksempelvis ændret besejling eller udvidelse af en havn nødvendiggør en ændring af de statslige told- og skattemyndigheders krav til de i § 20 nævnte indretninger.

Til nr. 17

Det er foreslået præciseret, at § 23, stk. 3, også omfatter ansatte i lufthavne m.v. samt andre personer, der opholder sig disse steder.

Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er dels, at det bliver klart og utvetydigt, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol også omfatter kontrol af personale og andre personer, som opholder sig i lufthavne m.v.

Herudover er det foreslået, at der også bliver hjemmel til kontrol af personer i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde. Kontrol i forbindelse med udrejse er bl.a. nødvendig i forbindelse med kontrol af overholdelse af forbud mod udførsel og transit af varer, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 18

Det er foreslået præciseret, at § 23, stk. 5 og 6, også finder anvendelse for personer, der medtager penge, der overstiger modværdien af 15.000 euro, jf. § 23, stk. 4. Det er i bemærkningerne til L 30 (Forslag til ændring af toldloven) af 13. december 2001 forudsat, at bestemmelserne i stk. 5 og 6 også finder anvendelse for personer, der medtager penge, der overstiger modværdien af 15.000 euro.

Efter § 23, stk. 5, skal de rejsende til de statslige told- og skattemyndigheder oplyse navn og bopæl, og på forlangende dokumentere oplysningerne.

Det følger af § 23, stk. 6, at de rejsende skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker dette samt at de rejsende skal udpakke bagage m.v.

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 5 og 6, er således en præcisering af, at disse bestemmelser også gælder i forbindelse med kontrol af § 23, stk. 4.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 24 har de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig kontrol. Denne ret til at forfølge og standse personer kan foretages både ved indrejse fra andre EU-lande og ved indrejse fra tredjelande. Personer, der indrejser fra andre EU-lande, vil almindeligvis alene medtage varer, for hvilke der ikke er betalt danske afgifter.

Den foreslåede ændring er redaktionel. Det foreslås således præciseret, at bestemmelsen omfatter både varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter, samt varer, for hvilke der ikke er betalt danske afgifter.

Til nr. 20

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen i § 24, stk. 1, om de statslige told- og skattemyndigheders ret til at forfølge og standse personer, også omfatter personer, som medfører eller antages at medføre penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro, samt omfatter personer, der medfører varer, for hvilke der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel eller transit. Jf. i øvrigt bemærkningerne herom til forslagets nr. 4.

Dette forslag skal ses i lyset af den nye sikkerhedssituation, som er opstået efter begivenhederne den 11. september 2001.

Til nr. 21

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 .

Stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 6, Fastsættes af skatteministeren.

§ 10. ---

Stk. 2. De statslig told- og skattemyndigheder opkræver og tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU’s toldområde, og fører det fornødne tilsyn og kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 3 .---

3. I § 10, stk. 2, indsættes efter ”tilbagebetaler”: ”told og”.

4. § 10 a. De statslige told- og skattemyndigheder foretager kontrol af, at der ikke ved indrejse i, udrejse fra, eller transit af det danske toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde.”.

§ 11. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne foretager den fornødne kontrol i forbindelse hermed. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører til privat brug på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og tobak, der forsendes til privatpersoner i det danske toldområde fra privatpersoner et andet sted i EU’s toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

5. § 11 affattes således

” § 11. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som sendes til privatpersoner i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af mineralolie, som rejsende medfører til eget brug på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Myndighederne fører den fornødne kontrol hermed.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte retningslinier til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.”.

6. Efter § 11 indsættes

” § 11 a. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgift af tobaksvarer, som rejsende medfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit ved indrejse i det danske toldområde fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Myndighederne foretager den fornødne kontrol hermed.

Stk. 2. Tobaksvarer, som rejsende indfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit, skal angives til de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et af de i stk. 1, nævnte lande.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om anvendelsesområdet for stk. 1 og 2, samt regler, der ophæver bestemmelserne.”.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12. Spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

7. § 12 ophæves.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsberigtigelse af de i stk. 1 nævnte varer.

§ 12. ---

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes af privatpersoner fra andre EU-lande.

Stk. 3. ---

2. § 12, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 13, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 13. ---

Stk . 2 . Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes af private fra andre EU-lande, jf. dog § 9, stk. 7.

Stk. 3-4 . ---

1. § 13, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 14. ---

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at uberigtigede varer sættes under toldlukke, eller at varerne eller deres emballage forsynes med identitetsmærke.

8. I § 14, stk. 2 og 3, ændres ”sættes under toldlukke” til: ”forsegles”.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at lade uberigtigede varer, som ikke på betryggende måde kan sættes under toldlukke, toldledsage eller toldbevogte. Udgifterne hertil kan pålægges den, for hvis regning varerne transporteres eller opbevares.

Stk. 4 . Toldlukke må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse fjernes i det danske toldområde eller om bord i skibe eller fly i fart mellem steder i det danske toldområde.

9. I § 14, stk. 4, ændres ”toldlukke” til: ”forsegling”.

§ 15. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til uhindret at færdes overalt langs kysterne, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i tog og på offentlige veje samt til at foretage eftersøgning og kontrol af varer i pakhuse ved kyster, i havne og i lufthavne.

Stk. 2 .---

10. § 15, stk. 1 , affattes således

”De statslige told- og skattemyndigheder kan med henblik på eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret overalt langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i tog, på jernbanearealer, og på veje, hvortil der er offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, i pakhuse, i containere, i befordringsmidler og i andre midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbevaring af varer m.v.”.

§ 15. ---

Stk. 2-3 . ---

Stk. 4. Der er afgiftsfrihed for varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, på de vilkår og i de mængder, der efter EU´s bestemmelser kan indføres afgiftsfrit .

Stk. 5 . ---

1. § 15, stk. 4 , affattes således

” Stk. 4 . Der ydes afgiftsfritagelse af varer, bortset fra vareprøver, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse for småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.”.

§ 16. Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders tilsyn og kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted.

11. § 16 , stk. 1 , ophæves, og i stedet indsættes

”Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der transporterer varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, er også undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i disse befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande, skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol.

Stk. 3. Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde standse op for kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det. Endvidere skal alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU’s toldområde standse op for kontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 4. Skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 17. Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 2. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

12. § 17, stk. 1 affattes således

”Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses registrerede bagage samt ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden retskendelse forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse adgange.

Stk. 2. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og lufthavnsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 3. Virksomheder, der stiller faciliteter til rådighed for de i stk. 1 nævnte virksomheder, har pligt til at stille samtlige de i stk. 1 nævnte oplysninger om skibes og flys ankomst og afgang, samt om besætnings og passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheder efter disses anvisninger.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige i henhold til stk. 1.”.

§ 18. ---

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes af privatpersoner fra andre EU-lande.

Stk. 3-5 . ---

2. § 18, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3, 4 og 5 bliver herefter stk. 2, 3 og 4.

§ 19. Fly i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt fly, der medbringer uberigtigede varer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EU’s toldområde, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for visse fly dispensere herfra.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Disse myndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.

13. § 19 affattes således

”Fly, der medbringer uberigtigede varer, må kun lande i og afgå fra lufthavne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i toldlufthavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 2. Skibe i erhvervsmæssig trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt skibe, der medbringer uberigtigede varer, må kun anløbe og afsejle fra havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldhavne). Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i toldhavne. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor i havne og lufthavne landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.”.

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden udgift for myndighederne stille særlige krav til anlæg og indretning af de i § 19, stk. 3, nævnte steder, hvor varer losses eller lastes. De nævnte myndigheder kan herunder kræve, at der uden udgift for disse stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer, der er losset eller skal lastes, og de eventuelle transportmidler, der har medbragt eller skal medbringe varer.

14. § 20, stk. 1, 1. pkt. affattes således

”De statslige told- og skattemyndigheder kan, uden udgift for myndighederne, stille krav til anlæg og indretning af de i § 19 nævnte steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord.”.

Stk. 2 . Ved Ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i § 19, stk. 1, nævnte landingspladser , kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 3 . ---

15. I § 20, stk. 2 ændres ”landingspladser” til: ”lufthavne”.

16. I § 20 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

” Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan nægte at godkende en havn eller lufthavn i henhold til § 19, hvis de krav til indretninger m.v., der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, ikke opfyldes. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for en godkendelse ikke længere er til stede.

Stk. 5. Det påhviler havne og lufthavne at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de ændringer i havnens eller lufthavnens drift, anlæg eller indretning, som kan være af betydning for de statslige told- og skattemyndigheders krav til de i stk. 1 nævnte anlæg og indretninger.”.

§ 23. ---

Stk. 2 . ---

Stk. 3 . Personer som indrejser fra andre EU-lande eller fra tredjelande, og som har været om bord på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne, eller på landingssteder, skal, når de statslig told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for toldkontrol.

Stk. 4 . ---

17. § 23, stk. 3, affattes således

”Stk. 3 . Per Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænsen, langs kyster, i havne og i lufthavne eller på landingssteder.”.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 nævnte personer og personer om bord på skibe og fly skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, opgive navn og bopæl. Myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

18. I § 23, stk. 5 og 6, ændres ”De i stk. 1 og 3” til: ”De i stk. 1, 3 og 4.”

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

§ 24. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig toldkontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. Myndighederne har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelser i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

19. I § 24 ændres ”uberigtigede varer” til: ”varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter.”

20. I § 24 indsættes som nyt stk. 2

” Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat forbud mod indførsel, udførsel eller transit.”.

§ 25 giver mulighed for at efterse en person, som standses med henblik på kontrol. Bestemmelsens stk. 3 giver i nærmere beskrevne situationer hjemmel til at foretage eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne, som den pågældende udpeger. Eftersynet må kun overværes af personer af samme køn som den person, der skal efterses.

Sådan som bestemmelsen er formuleret, er det derfor ikke muligt at udpege en person af modsat køn som vidnet. Det indebærer, at man ikke kan forlange, at f. eks. ægtefællen overværer eftersynet.

En sådan retstilstand er både utilsigtet og uhensigtsmæssig. Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse i § 25, stk. 3, således at der ikke er begrænsninger for vidner, der udpeges af den pågældende.

Til nr. 22

Med den foreslåede lovændring præciseres det, at de omhandlede afgiftstyper, herunder også bøder, der er afgjort administrativt og beløb som afholdes af myndighederne i henhold til §§ 83 og 84, når smuglervarer tages i bevaring eller transportmidler tilbageholdes, kan inddrives ved udpantning.

Der indføres desuden adgang til at opkræve gebyrer og renter og iværksætte lønindeholdelse, også for beløb afholdt i henhold til §§ 83 og 84.

Med den foreslåede bestemmelse bliver der skabt en tilsvarende mulighed for udpantning, som den mulighed for udpantning, der gælder for skatter og afgifter.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 39, stk. 1, nr. 4, hæfter føreren af eller ejeren af eller personen, der har rådighed over et transportmiddel for de told- og afgifter, der skal betales af varer, der transporteres i transportmidlet.

Den foreslåede ændring er redaktionel. Det foreslås således præciseret, at uberigtigede varer omfatter varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter.

Til nr. 24

Efter § 47 kan skatteministeren fastsætte regler om i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt beskattede varer, der særlig må befrygtes at kunne gøres til genstand for indsmugling, kan oplægges i en frihavn. Efter § 54, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om i hvilket omfang og på hvilke betingelser disse højt beskattede varer kan oplægges på et frilager.

I dag kan der, som for højt beskattede varer, være en tilsvarende sikkerhedsmæssig risiko for ind- eller udsmugling af andre varer som f. eks. våben, sprængstoffer, farlige kemikalier, dual use varer (det vil sige varer med dobbelt anvendelse, som vil kunne anvendes til fremstilling af kemiske, biologiske eller atomare våben). Det er derfor foreslået, at ordene ”højt beskattede” udgår.

Til nr. 25

Efter de gældende bestemmelser kan provianteringsvirksomheder meddeles bevilling for varer, der er bestemt til udførsel fra EU’s toldområde, til proviantering af skibe og fly i EU’s toldområde eller til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i dette toldområde.

Nr. 1, 2 og 3 i det foreslåede stk. 2 indeholder alene en redaktionel ændring af den gældende § 56, stk. 2.

Nr. 4 i det foreslåede stk. 2 er nyt. Det foreslås heri, at provianteringsvirksomhedernes bevilling også kommer til at omfatte varer til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i Danmark eller andre EU-lande, samt til danske militære styrker, der afgår på øvelse uden for det danske toldområde, til forbrug under de militære øvelser. I praksis leverer provianteringsvirksomheder allerede i dag varer til brug for danske og udenlandske militære styrker.

Det er toldlovens § 4, stk. 1, nr. 3, der indeholder hjemlen til at danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde, samt udenlandske styrker, der er på øvelse i Danmark, kan gives told- og afgiftsfritagelse.

Til nr. 26

§ 25. ---

Stk. 2 . ---

Stk. 3. Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer m.v. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne, der udpeges af den pågældende. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn som den person, der skal efterses.

21. I § 25, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.

”Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.”.

§ 29. ---

Stk. 2 . ---

Stk. 3 . Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug, på de vilkår og i de mængder, der efter EU´s bestemmelser kan medbringes.

Stk. 4-5 . ---

3. § 29, stk. 3, affattes således

”Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1 og 2, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse for småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som privatpersoner modtager fra privatpersoner i et andet EU-land.”.

§ 37. § 6, 7 og 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81.

22. § 37 affattes således

”Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, ekspeditionsafgift efter § 81, udgifter til bevaring efter § 83 og udgifter ved tilbageholdelse efter § 84 kan inddrives ved udpantning. §§ 6, 7 og 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på ovenstående beløb.”.

§ 39. For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer

1)-3) ---

4) Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.

Stk. 2 . ---

23. I § 39, stk. 1, nr. 4, ændres ”uberigtigede varer” til: ”varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter”.

§ 47. Skatteministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt beskattede varer, der særlig må frygtes at kunne gøres til genstand for indsmugling, kan oplægges i en frihavn.

24. I § 47 og § 54, stk. 1 , udgår ”højt beskattede”, og ”indsmugling” ændres til: ”ind- eller udsmugling”.

§ 54. Skatteministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt beskattede varer, der særlig må frygtes at kunne gøres til genstand for indsmugling, kan oplægges på et frilager.

Stk. 2 . ---

§ 56. ---

Stk. 2. Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for varer, der er bestemt til udførsel fra EU’s toldområde, til proviantering af skibe og fly i EU’s toldområde eller til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i dette toldområde.

25. I § 56, stk. 2, affattes således

”Stk. 2. Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for

1) Varer bestemt til udførsel fra EU’s toldområde.

2) Varer bestemt til proviantering af skibe og fly i EU’s toldområde.

3) Varer bestemt til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i EU’s toldområde.

4) Varer bestemt til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EU’s toldområde samt til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde.”.

§ 71 a, stk. 1, er en gennemgang af de typer afgørelser, som Landsskatteretten kan påkende klager over. Stk. 1, nr. 5, giver således Landsskatteretten hjemmel til at træffe afgørelse i spørgsmål om toldskylds opståen. Bestemmelsen må antages også at indeholde hjemmel til at træffe afgørelse om hæftelse for toldskyld.

På toldområdet træffes der meget ofte afgørelser om opkrævning af både told og afgifter, herunder moms. Det har givet anledning til tvivl, hvorvidt Landsskatteretten har tilstrækkelig hjemmel i toldloven til at træffe afgørelse vedrørende hæftelse for afgifter.

Det er mest hensigtsmæssigt, at kompetencen til at behandle hæftelsesspørgsmål efter toldloven er samlet hos én instans. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i toldloven, der klart giver Landskatteretten denne kompetence. Det bemærkes, at Landsskatteretten allerede i visse sager har ageret med denne kompetence også vedrørende afgifter. Det har dog kun været i tilfælde, hvor rettens kompetence hertil ikke har været bestridt. Med den foreslåede bestemmelse bliver det slået fast, at Landsskatteretten er kompetent til at træffe afgørelse i spørgsmål om hæftelse for både told og afgifter, når afgørelse træffes i henhold til toldloven.

Til nr. 27 – 30

Der henvises til bemærkningerne til nr. 8 og 9.

Til nr. 31 og 32

Det foreslås at gøre det strafbart at undlade at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 20, stk. 3.

Samtidig foreslås det at gøre det strafbart at overtræde eller forsøge at overtræde § 20, stk. 3.

Til nr. 33 og 34

Den gældende § 79, stk. 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte straffebestemmelser i forskrifter udstedt i medfør af loven.

Bestemmelsens ordlyd ønskes bibeholdt, men bestemmelsen foreslås udskilt til en særskilt paragraf, da den for så vidt ikke har nogen særlig tilknytning til lige præcis § 79.

Den nuværende § 79, stk. 3, giver mulighed for at også juridiske personer kan ifalde strafansvar. Bestemmelsen anvendes i dag således, at juridiske personer kan ifalde strafansvar for overtrædelse af §§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3, 76 - 79. Bestemmelsens placering som en del af § 79 har imidlertid skabt tvivl om, hvorvidt der kun kan pålægges juridiske personer strafansvar for overtrædelse af § 79. Denne tvivl fjernes ved at gøre bestemmelsen til en særskilt paragraf og udtrykkeligt nævne § 73, stk. 1, nr. 1 og 3 samt §§ 76 - 79.

Samtidig foreslås, at juridiske personer kan pålægges strafansvar for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven.

Til nr. 35

Af den gældende § 81, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at der skal betales en ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat skønsmæssigt.

Ekspeditionsafgiften kommer på denne måde til at fremstå som en betaling for udarbejdelsen af den skønsmæssige ansættelse. Den oprindelige hensigt med ekspeditionsafgiften er derimod at gøre det mindre attraktivt at aflevere angivelse for sent. Herved får afgiften en præventiv karakter, og har for så vidt ingen forbindelse med den evt. skønsmæssige ansættelse.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at ekspeditionsafgiften skal betales for hver angivelse, der indgives for sent og uafhængigt af, om der efterfølgende bliver foretaget en skønsmæssig ansættelse. Dette har for så vidt hele tiden været hensigten, men den gældende lovs ordlyd, der kobler afgiften sammen med den skønsmæssige ansættelse, har nødvendiggjort en anderledes praksis.

Til nr. 36

De statslige told- og skattemyndigheder har i dag hjemmel til at tage varer, der findes i forbindelse med smugleri eller forsøg herpå, i bevaring.

Som en konsekvens af den foreslåede § 11, stk. 1-3 og § 11 a, stk. 1, foreslås det at ændre bestemmelsen, således at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til også at tage varer, hvor der ikke er sket afgiftsberigtigelse efter § 11, stk. 1-3 og § 11 a, stk. 1, i bevaring. Den foreslåede udvidelse omfatter således situationer, hvor der i forbindelse med indrejsen i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter. En tilsvarende udvidelse foreslås for punktafgiftspligtige varer, som sendes til privatpersoner i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde.

Den foreslåede ændring vil sammen med de foreslåede bestemmelser i forslagets nr. 10 og 37, give de statslige told- og skattemyndigheder et væsentligt instrument til bekæmpelse af den ulovlige handel med alle punktafgiftspligtige varer, herunder tobaksvarer, alkoholholdige varer, mineralvand, chokolade m.v. og samtidig sikre betalingen af de omhandlede afgifter.

Til nr. 37

De statslige told- og skattemyndigheder har i dag hjemmel til at tilbageholde befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer.

Det foreslås, at denne hjemmel udvides, således at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til at tilbageholde befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på indsmugling af punktafgiftspligtige varer.

Som en konsekvens af den foreslåede § 11, stk. 1 og 3 og § 11 a, stk. 1, foreslås det ligeledes at ændre bestemmelsen, således at de statslige told- og skattemyndigheder også får hjemmel til også at tilbageholde befordringsmidler, hvor der ikke er sket afgiftsberigtigelse efter § 11, stk. 1 og 3, og § 11 a, stk. 1, dvs. i situationer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter.

Denne udvidelse af hjemlen vil sammen med bestemmelserne i forslagets nr. 10 og 36 give de statslige told- og skattemyndighederne et væsentligt instrument til bekæmpelse af den ulovlige handel med alle punktafgiftspligtige varer.

Til nr. 38

Efter toldlovens § 78, nr. 1-3, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af de statslige told- og skattemyndigheder eller toldmyndighederne i et andet land med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

I dag har de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at tilbageholde et befordringsmiddel, når det har været anvendt ved smugleri af højt beskattede varer. Tilbageholdelsen ophører, når told-, afgifts- og bødebeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Der er i dag dog ikke mulighed for at forhindre, at føreren af et befordringsmiddel forlader landet uden at betale bøden, hvis både befordringsmidlet, på hvilket toldlukket brydes, og føreren er hjemmehørende i udlandet i andre tilfælde, som f. eks. hvor et toldlukke (forsegling) brydes uden, at der kan konstateres smugleri.

For at ligestille danske og udenlandske førere med hensyn til betaling af bøde ved brud på toldlukke foreslås det, at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til at tilbageholde befordringsmidler, når såvel føreren som befordringsmidlet er hjemmehørende i udlandet. Tilbageholdelse vil ske under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse, og bringes til ophør, når bøden er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Efter færdselslovens § 120 og § 120 a er der tillagt politiet en lignende beføjelse indtil forskyldte bøder, standsnings- og parkeringsafgifter, sagsomkostninger, erstatningsbeløb eller præmier for lovpligtig ansvarsforsikring er betalt.

Til § 2, 3 og 4.

De foreslåede ændringerne i spiritus-, tobaks- og mineralolieafgiftslovene sker som konsekvens af de foreslåede ændringerne i toldloven. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til de enkelte bestemmelser, særlig § 1, nr. 5 og 7.

Til § 5

Det er i stk. 1 foreslået, at loven træder i kraft den 1. januar 2004, der er tidspunktet for den danske særordnings afskaffelse.

Det er i stk. 2 endvidere foreslået, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslagets § 1, nr. 6. Dette foreslås fordi der på nærværende tidspunkt fortsat er usikkerhed om, hvorvidt alle de nye medlemslande vil indtræde i EU den 1. maj 2004.

§ 71 a. Landsretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af

1)-6) ---

26. I § 71 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

”7) Spørgsmål om hæftelse for told og afgifter i henhold til toldloven.”.

§ 73. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) ---

2) Fjerner varer, der er under toldlukke.

3)-6)

Stk. 2.- 4 . ---

27. I § 73, stk. 1, nr. 2, ændres ”under toldlukke” til: ”forseglet af toldmyndigheder eller efter disses bestemmelse”.

§ 78. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt eller groft uagtsomt

1) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af de statslige told- og skattemyndigheder i Danmark eller toldmyndigheder i et andet land, som er medlem af EU.

28. I § 78, nr. 1 og 2, ændres ”et toldlukke eller identitetsmærke” til: ”en forsegling eller et identitetsmærke”.

2) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af toldmyndighederne i et andet land i medfør af en mellemfolkelig aftale om internationale transporter af varer, som Danmark har tiltrådt.

3) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et lukke, der efter bestemmelse af de statslige told- og skattemyndigheder i Danmark eller toldmyndighederne i et andet land, der er medlem af EU, er anbragt af andre end disse myndigheder.

29. I § 78, nr. 3, ændres ”et lukke” til: ”en forsegling”.

4) Undlader at opfylde en pligt til at frembyde varer, der er under toldlukke, for de statslige told- og skattemyndigheder.

30. I § 78, nr. 4, ændres ”toldlukke” til: ”forsegling”.

§ 79 b. For overtrædelse af §§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3, 76 -79 og forskrifter udstedt i medfør af loven, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.”.

35. § 81, stk. 1, 2. pkt., affattes således

”Den, angivelsespligten påhviler, skal betale ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.”.

36. I § 83, stk. 1, ændres ”Varer, der forefindes under smugleri eller forsøg herpå eller i forbindelse med undersøgelse efter § 24,” til: ”Varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt §11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter,” .

37. I § 84, stk. 1, ændres ”Befordringsmidler, der har været anvendt til indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne indsmuglede varer i det danske toldområde,” til: ”Befordringsmidler, der har været anvendt til smugling eller forsøg på smugling eller til befordring af indsmuglede varer i det danske toldområde, samt befordringsmidler, der har været anvendt i forbindelse med indførsel af varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1 og 3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter,”.

38. I § 84 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

” Stk. 2 . Ved overtrædelse af § 78, nr. 1-3, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når såvel fører som befordringsmiddel er hjemmehørende i udlandet.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 79. Med bøde straffen den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) ---.

2) Undlader at efterkommet et i medfør af § 15, stk. 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 4, § 20, stk. 1 og § 20, stk. 2, eller § 27, stk. 1 meddelt påbud.

31. I § 79, stk. 1, nr. 2 , ændres ”§ 20, stk. 1, og § 20, stk. 2,” til: § 20, stk. 1-3,”.

3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3 og 4.

4) ---

32. I § 79, stk. 1, nr. 3 , indsættes efter ”§ 20, stk. 2”: ”og 3”.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

33. § 79, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

34. Efter § 79 indsættes

” § 79 a. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

§ 79 b. For overtrædelse af §§ 73, stk. 1, nr. 1 og 3 og 76 – 79 samt forskrifter udsted i medfør af loven, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.”.

§ 81. Overskridelse af en af EF eller i medfør af § 13 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet af § 73. Den, angivelsespligten påhviler, skal betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat skønsmæssigt efter § 13, stk. 2.

Stk. 2 – 4. ---

35. § 81, stk. 1, 2. pkt ., affattes således

”Den, angivelsespligten påhviler, skal betale ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.”.

§ 83. Varer, der forefindes under smugleri eller forsøg herpå, eller i forbindelse med undersøgelse efter § 24, tages i bevaring af de statslige told- og skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Stk. 2 – 5. ---

36. I § 83, stk. 1, ændres ”Varer, der forefindes under smugleri eller forsøg herpå eller i forbindelse med undersøgelse efter § 24,” til: ”Varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter,”.

§ 84. Befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne indsmuglede varer i det danske toldområde, kan tilbageholdes af de statslige told- og skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne. Tilbageholdelsen ophører, når de told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører, mandskab eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i befordringsmidlet.

Stk. 2 . ---

37. I § 84, stk. 1, ændres ”Befordringsmidler, der har været anvendt til indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne indsmuglede varer i det danske toldområde,” til: ”Befordringsmidler, der har været anvendt til smugling eller forsøg på smugling eller til befordring af indsmuglede varer i det danske toldområde, samt befordringsmidler, der har været anvendt i forbindelse med indførsel af varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1 og 3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget betaling af afgifter,”.

38. I § 84 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

” Stk. 2. Ved overtrædelse af § 78, nr. 1-3 finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når såvel fører som befordringsmiddel er hjemmehørende i udlandet.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .

Fremsat den 9. oktober 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven og af visse afgiftslove

(Ændringer som følge af 24-timers reglens afskaffelse, øget sikkerhedskontrol m.v.)