Skriftlig fremsættelse (30. april 2003) - L 224

Skriftlig fremsættelse (30. april 2003)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet.

(Lovforslag nr. L 224).

Spørgsmålet om patientsikkerhed har fået en fremtrædende placering inden for de seneste år. Det skyldes blandt andet, at en række udenlandske undersøgelser har vist, at der forekommer mange og alvorlige fejl i de vestlige landes sundhedsvæsener. Forekomsten af utilsigtede hændelser i Danmark ligger på niveau med udlandet.

Formålet med lovforslaget er derfor at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet ved at indsamle oplysninger om fejl og utilsigtede hændelser af betydning for patientsikkerheden. Med lovforslaget indføres et rapporteringssystem, som gennem sygehusvæsenets modtagelse af rapporteringer fra sundhedspersoner samt analyse og anvendelse af disse rapporter i patientbehandlingen bidrager til, at der forebyggende kan reageres fra sundhedsmyndighedernes side. Antallet af utilsigtede hændelser vil derved mindskes, og kvaliteten af sygdomsbehandlingen generelt forbedres.

Rapporteringssystemet består af to dele: en række lokale rapporteringssystemer og et nationalt rapporteringssystem (register). De lokale systemer skal dels anvendes umiddelbart i kvalitetsudvikling af behandlingen dels give oplysninger om utilsigtede hændelser til et nationalt rapporteringssystem i Sundhedsstyrelsen. Fra Sundhedsstyrelsens register vil der kunne meldes tilbage til sundhedsvæsenet om særlige eller ofte forekommende fejl og risikosituationer.

Med forslaget ønskes det at understøtte udviklingen af et miljø på sygehusene, hvor det bliver muligt for personalet at håndtere utilsigtede hændelser og at lære heraf. Der foreslås derfor skabt et ubetinget fortroligt system, hvor den indrapporterende sundhedspersons identitet ikke må videregives til Sundhedsstyrelsen eller fra den begrænsede personkreds, der lokalt modtager indberetningen. Disse personer kan give den indberettende feedback, opfølgning og støtte, når det er nødvendigt. Det disciplinære og strafferetlige system foreslås således afkoblet fra rapporteringssystemet.

Det betyder dog ikke, at sundhedspersonerne bliver gjort ansvarsfrie. De disciplinære, tilsynsmæssige eller strafferetlige myndigheder vil fortsat kunne reagere på klager, indberetninger eller andre oplysninger, som hidrører fra andre kilder end patientsikkerhedssystemet.

Ordningen ønskes i den første fase koncentreret om sygehusvæsenet, men det er efter forslagets bemærkninger en forudsætning, at patientsikkerhedssystemet efter en 2-årig periode evalueres. Dette tager blandt andet sigte på - ud fra erfaringerne fra sygehusvæsenet - at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan også praksissektoren kan omfattes af patientsikkerhedssystemet.

Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af sygehusloven, hvorefter sygehusejerne m.fl. pålægges at indberette patientoplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser, ligesom det foreslås at forenkle administrationen af reglerne vedrørende videregivelse af oplysninger til disse kvalitetsdatabaser. Denne regelforenkling sker blandt andet ved at ophæve kravet om patientsamtykke.

Når lovforslaget først fremsættes nu, skyldes det, at opfølgningen på den politiske enighed i januar 2003, navnlig vedrørende udarbejdelse af lovforslag, høring herover og afklaring af de økonomiske forudsætninger for lovforslagene, har trukket længere ud end forventet. Såfremt Folketinget finder det påkrævet, er regeringen indstillet på, at lovforslaget genfremsættes i den kommende samling med henblik på vedtagelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.