Skriftlig fremsættelse (30. april 2003) - L 222

Skriftlig fremsættelse (30. april 2003)

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.

(Lovforslag nr. L 222).

Det fremsatte lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveni~ens og Slovakiets optagelse i EU. Disse lande vil tiltræde EU pr. 1. maj 2004, såfremt alle fem~ten EU-lande og de tiltrædende lande forinden har tilendebragt deres respektive ratifikations~procedurer og rettidigt har deponeret ratifikationsinstrumenterne.

Traktatkomplekset består af en traktat, en akt med en række bilag tilknyttet samt en slutakt i alt omkring 5000 sider. Det retlige grundlag for de ti landes tiltrædelse bygger på samme principper som ved tidligere udvidelser, nemlig øjeblikkelig og fuld indpasning i institutionerne og bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger fuld accept af de grundlæggende traktater og institu~tionernes retsakter, hvori der kun foretages tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.

I forhold til tidligere udvidelser er der denne gang indrømmet betydeligt flere overgangsforan~staltninger, hvilket bl.a. skyldes, at de ti tiltrædende lande ved udvidelsesprocessens start på visse områder var længere fra at opfylde alle kravene til EU-medlemskab end tidligere ansøgere. Sverige, Østrig og Finland var eksempelvis allerede inden optagelsen tilknyttet EU’s indre mar~ked gennem EØS-aftalen. Hertil kommer, at EU-samarbejdet siden sidste udvidelse er udbyg~get, hvorfor forhandlingerne denne gang har omfattet flere retsakter.

Der er truffet aftaler om overgangsforanstaltninger på følgende områder af EU’s regelsæt: frie varebevægelser, fri bevægelighed for personer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser, konkurrencepolitik, landbrug, fiskeri, transportpolitik, fiskale bestemmelser, social- og arbejds~markedspolitik samt beskæftigelse, energi, telekommunikation og informationsteknologi, miljø samt toldunionen. Overgangsforanstaltningerne er tidsbe~grænsede, af begrænset rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart define~rede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er udformet under hensyntagen til princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i EU’s politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

Den finansielle ramme for udvidelsen med ti lande, som blev forhandlet på plads af det danske EU-formandskab på Det Eu~ropæiske Råd i København i december 2002, indebærer 40.854 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til de nye medlemslande afsat i perioden 2004-2006. Dermed holdes udgifterne til udvidelsen inden for det loft, der blev sat for årene 2004-2006 ved den såkaldte Dagsorden 2000-aftale på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999.

Godt halvdelen af de finansielle midler til de nye medlemslande i perioden 2004-2006 vil falde under strukturfondene og Samhørighedsfonden. Overførelsen af midler fra fon~dene vil være betinget af de tiltrædende landes fulde implementering af indgåede forpligtelser, hvad angår relevant lovgivning, institutionel infrastruk~tur samt administrativ kapacitet knyttet til planlægning, gennemførelse og finansiel styring af pro~jekter.

Den største del af EU’s landbrugsstøtte til de nye medlemsstater vil blive ydet i form af landdi~striktsstøtte i perioden 2004-2006. Hvad angår de direkte betalinger er der aftalt en 10-årig indfasning af de nye medlemslande startende i 2004 med 25 pct. af niveauet for de nuværende 15 EU-lande. Ved beregning af kvoter er der generelt taget udgangspunkt i produktion i referenceperioden 1995-1999. I en række tilfælde er nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden typisk 2000 og 2001.

De nye medlemsstater deltager fra tiltrædelsen fuldt ud i finansieringen af Unionens budgetter og i afhol~delsen af udgifter. Nye medlemslande, hvis nettoposition efter medlemskab forringes i forhold til året inden tiltrædelsen som modtagere af førtiltrædelsesstøtte, vil frem til og med 2006 årligt modtage midlertidig budgetkompensation.

Tiltrædelsen nødvendiggør traktattilpasninger med henblik på at indpasse de nye medlems~lande i institutionerne. Udgangspunktet herfor er Nice-traktaten. Tiltrædelsesakten fastsætter (a) at der fra tiltrædelsesdatoen udnævnes en statsborger til Kommissionen fra hver af de nye medlemsstater; (b) hvor mange repræsentanter til Europa-Parlamentet der skal vælges i hver ny medlemsstat; (c) hvilken stemmevægt de nye medlemslande tildeles i Rådet.

Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af tiltrædelsestraktatkomplekset inde~holder lovforslaget en bestemmelse, som sikrer, at de bestemmelser i traktatkomplekset, som efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i Danmark. Det er et bærende princip i tiltrædelsestraktaten, at denne alene omfatter de tiltrædende staters accept af de gældende EU-regler og de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og overgangsforanstaltninger. Tiltrædelsestraktaten medfører således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark har overdraget til EU’s institutioner.

De ti landes tiltrædelse af EU vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af den danske andel af de øgede udgifter på EU’s budget som følger for perioden 2004-2006. Også på andre områder, herunder det erhvervsøkonomiske, vil en udvidelse af Den Europæiske Union med de ti tiltrædende lande få konsekvenser for Danmark. På det er~hvervsøkonomiske område ventes udvidelsen at føre til øget vækst i både de nuværende medlemslande og de nye medlemslande, der vil deltage fuldt ud i det indre marked. Udvidelsen vil derfor føre til nye markedsmuligheder i EU.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget samt til den bilagte redegørelse for indholdet af tiltrædelseskomplekset, skal jeg tillade mig at anbefale det høje Tings velvillige behandling.

Det vil være en god markering af den store betydning som Danmark tillægger udvidelsen, såfremt Danmark kan blive blandt de allerførste medlemslande der ratificerer tiltrædelsestraktaten. En tidlig dansk ratifikation vil endvidere sende et vigtigt signal til de tiltrædende lande, hvoraf flertallet endnu ikke har afholdt deres folkeafstemninger om EU-medlemskabet.