Skriftlig fremsættelse (27. marts 2003) - L 200

Skriftlig fremsættelse (27. marts 2003)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande mv.).

(Lovforslag nr. L 200).

Lovforslaget har til formål at sikre, at overtrædelse af sanktioner mv. mod tredjelande, bestemte enkeltpersoner, grupper eller juridiske personer kan straffes lige strengt, uanset om sanktionerne fastsættes af FN’s Sikkerhedsråd eller af Den Europæiske Union (EU), og uafhængigt af om de gennemføres nationalt eller i EU-regi.

Efter den gældende lov om visse forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt kan der ved kgl. an~ordning træffes sådanne forholdsregler, som Danmark i medfør af De Forenede Nationers pagt er forpligtet til at iværksætte til gennemførelse af beslutninger, der er truffet af FN’s Sikkerhedsråd. Overtrædelse af anordningerne, der som oftest vedrører transport af våben mv., kan straffes efter straffelovens § 110 c, stk. 2. Straffen er bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstæn~digheder fængsel indtil 4 år.

Efter det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU er udbygget, og der med Maastricht-traktaten blev indført specifikke hjemmelsbestemmelser om gennemførelse af finansielle og økonomiske sanktioner over for tredjelande i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), falder gennemførelsen af flere af FN’s Sikkerhedsråds resolutioner end tidligere inden for EU’s kompetence. EU gennemfører resolutionerne i form af forordninger, der vedtages efter EF-traktatens artikel 60 og 301. Inden for de senere år er forordninger dog rent undtagelsesvist også vedtaget med hjemmel i artikel 308, i det omfang de ikke eller ikke alene indeholder sanktioner rettet mod tredje~lande, men også mod grupper og personer, der ikke har en særlig tilknytning til bestemte tredjelande.

Straffebestemmelsen for overtrædelse af forordninger, der er udstedt i henhold til EF-traktatens artikel 60 og 301, findes i dag i lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande. Efter denne lov kan overtrædelse af forordningerne kun straffes med bøde.

Med lovforslaget foreslås et nyt stykke i straffelovens § 110 c, hvorefter overtrædelse af bestemmelser i fællesskabsretlige forordninger, der skal gennemføre de sanktioner mv., som vedtages af Den Europæiske Union af udenrigs- eller sikkerheds~politiske grunde mod lande uden for EU og eventuelt mod bestemte personer, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 c, stk. 3, omfatter alle forordninger, som er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens artikel 60, 301 eller 308, og som tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer. Bestemmelsen sikrer dermed, at der kan straffes for overtrædelse af forordninger, som ikke eller ikke alene indeholder sanktioner rettet mod tredje~lande, men også mod grupper og personer, der ikke har en særlig tilknytning til bestemte tredjelande, og som derfor ud over artikel 60 og 301 også har artikel 308 som hjemmelsgrundlag.

Samtidig foreslås den gældende straffebestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande som konsekvens heraf ændret, således at den ikke omfatter de forordninger, der herefter vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffeloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.