Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 191

Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.).

(Lovforslag nr. L 191).

Forslaget er et led i udmøntningen af den politiske aftale om Flere i arbejde mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik.

Lovforslaget indeholder

Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp/introduktionsydelse

Som en del af forliget om "Flere i arbejde" foreslås det, at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere.

Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere har to formål: At sikre at det samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet, og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.

Niveauet for loftet afhænger af, om kontanthjælpsmodtageren er gift, samlevende, forsørger eller enlig.

Ægtepar, hvor en ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp, omfattes ikke af loftet. Tilsvarende gælder for ægtepar, der begge er starthjælpsmodtagere eller modtagere af introduktionsydelse, og kontanthjælpsmodtagere, der er samlevende med en person, der modtager starthjælp/introduktionsydelse.

De ydelser, der indgår under loftet, er kontanthjælp, særlig støtte efter § 34 og boligsstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Ud over loftet kan kontanthjælps-/starthjælpsmodtageren modtage det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Satserne til unge under 25 år koordineres med SU-taksterne

Med forliget om Flere i Arbejde ønskes der skabt et større incitament for unge til at påbegynde/gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Den særlige ungesats i kontanthjælp var oprindeligt den samme som SU-satsen. Der er imidlertid opstået en forskel mellem ungesatsen for kontanthjælp og SU-satsen, der betyder, at ungesatsen for kontanthjælp i dag er højere end SU-satsen.

Det foreslås derfor, at unge, der opgiver en uddannelse eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund, får en sanktion efter sanktionsreglerne, og at den unges ydelse herefter nedsættes til SU-niveau, således at unge kontanthjælpsmodtageres kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest efter ca. 9 måneders ledighed.

En særlig gruppe af unge under 25 år vil ikke være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, at gennemføre revalidering eller at opnå ordinært arbejde. Til denne gruppe unge kan der ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Udvidelse af mulighederne for at yde ægtefælletillæg

Efter de gældende regler kan hjælpen til en ægtefælle, der alene har arbejdet i hjemmet, og som vælger ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, erstattes af et tillæg til hjælpen til den ægtefælle, der er til rådighed. Det er en betingelse, at den pågældende udelukkende har været hjemmearbejdende. Der er tale om en frivillig ordning, der ophører, når den hjemmearbejdende ægtefælle tilkendegiver, at vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at ordningen udvides, således at ordningen også kan anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering. Den frivillige ordning skal endvidere udvides med en adgang for kommunen til at vurdere, at den pågældende ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til ægtefællen.

Ændringer som følge af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Anden del af aftalen om Flere i arbejde indebærer en forenkling og harmonisering af regelsættet om beskæftigelsesindsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder at der indføres fælles regler for kontaktforløb, aktive tilbud m.v. for ledige, uanset deres forsørgelsesmæssige status.

Harmoniseringen af regelsættene, som det fremgår af det samtidig fremsatte forslag om en ny fælles lov for beskæftigelsesindsatsen, medfører, at dele af lov om aktiv socialpolitik og hele loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik erstattes af én ny fælles lov, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslagene til ændring af lov om aktiv socialpolitik er derfor ud over de elementer, der er nævnt ovenfor, i dette forslag konsekvensændringer som følge af samlingen af tilbudene i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Loven vil indeholde samtlige betingelser for at modtage ydelserne, dvs. bl.a. reglerne om rådighed og arbejdsevnevurderingen til brug for konstateringen af, om en person opfylder betingelserne og i givet fald, hvilken ydelse der er den rette for den enkelte.

Samtidig foreslås der præciseringer af kontanthjælpsmodtageres rådighed.

Beskæftigelsesrådets kompetence på ydelseslovgivningen

Beskæftigelsesrådet varetager efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på landsplan opgaverne i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås derfor, at Rådet tillige får kompetence til at rådgive i spørgsmål om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og efter lov om fleksydelse.

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)

Forslagene til ændringerne i retssikkerhedsloven er en konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forslaget til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Retssikkerhedsloven indeholder regler for, hvordan kommunerne og de statslige klageinstanser på det sociale område skal behandle sager efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om delpension. Som følge af de nye regler om kontaktforløb foreslås det dog, at enkelte sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven overflyttes til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag L 193.

Endelig indeholder forslaget konsekvensændringer i integrationsloven.

Økonomiske konsekvenser

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser udgør i 2003 en besparelse på 29,2 mio. kr., i 2004 207,5 mio. kr., i 2005 199, 6 mio. kr. og i årene 2006 og frem 199 mio. kr.

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2003, dog således at loftet for kontanthjælpen først får virkning fra 1. januar 2004.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.