Legislator Case Law & Legislation
20021XX00308 DK

Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 190

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 L 190 Valid

Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

(Lovforslag nr. L 190).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats, der implementerer 2. fase af den politiske aftale, der er indgået mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsesindsats (Flere i arbejde).

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag: 1) forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 2) forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om individuel boligstøtte og integrationsloven, 3) forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og forskellige andre love.

Aftalen om den fremtidige beskæftigelsesindsats betyder en gennemgribende harmonisering af regelsættet for forsikrede ledige og modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og der er hermed taget første skridt frem mod et sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Lovforslaget fastsætter, at arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne som hidtil har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og fastsætter, hvilke opgaver, der påhviler henholdsvis arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelse om

Hjemmel til forsøgs- og udviklingsinitiativer

Hjemmel til inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

Regler om et Beskæftigelsesråd.

Regler om De Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Regler om Koordinationsudvalg.

Forslagets formål

Formålet med forslaget er at samle de overordnede regler om ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats i en ny lov som en følge af, at reglerne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik forelås harmoniseret og samlet i en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →