Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003) - L 184

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2003)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration (Fosterreduktion, svangerskabsafbrydelse på privathospitaler og ophævelse af bopælskrav).

(Lovforslag nr. L 184).

Forslaget har for det første til formål at indføre en retlig regulering af foretagelsen af fosterreduktioner.

Foretagelsen af fosterreduktioner har hidtil ikke været lovreguleret, men Sundhedsstyrelsen har udsendt retningslinjer for, hvornår fosterreduktion bør tilbydes, baseret på principperne bag lov om svangerskabsafbrydelse og lægeloven.

Det Etiske Råd afgav i oktober 2000 en redegørelse om de etiske spørgsmål ved flerfoldsgraviditeter og fosterreduktion.

I overensstemmelse med Det Etiske Råds vurdering bygger lovforslaget på den opfattelse, at fosterreduktion og svangerskabsafbrydelse ud fra en etisk synsvinkel må vurderes principielt forskelligt. Mens kvinden ved svangerskabsafbrydelse betragter svangerskabet og moderskabet som uønsket, er svangerskabet og moderskabet ønsket af kvinden ved fosterreduktion. Adgangen til at foretage fosterreduktion bør derfor reguleres med udgangspunkt i, at der ved fosterreduktion ikke er tale om at afslutte et svangerskab, men om at bevare det og på grundlag af en lægefaglig vurdering forhøje chancerne for, at svangerskabet gennemføres sikkert for kvinden og så mange af fostrene som muligt.

Lovforslaget bygger således på det princip, at foster~reduktion kun bør kunne foretages, hvis der foreligger en medicinsk begrundelse for indgrebet. Der bør således efter regeringens opfattelse ikke være fri adgang til at få foretaget fosterreduktion inden udløbet af 12. svangerskabsuge, sådan som det er tilfældet med hensyn til svangerskabsafbrydelse.

Et flerfoldssvangerskab indebærer en væsentligt øget risiko for spontan abort af alle fostre eller for, at fødslen finder sted så meget for tidligt, at fostrene enten ikke er levedygtige, eller at de får meget alvorlige handicaps. Endvidere indebærer et flerfoldssvangerskab en øget belastning for kvinden, som i nogle tilfælde kan medføre fare for hendes liv eller alvorlig forringelse af hendes helbred.

Det foreslås derfor, at fosterreduktion skal kunne foretages, hvis indgrebet væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens helbred vil blive væsentligt forringet.

De risici, der på nuværende tidspunkt er forbundet med trillingesvangerskaber, indebærer, at betingelserne for at foretage fosterreduktion efter de nævnte kriterier i dag vil være opfyldt i alle tilfælde, hvor kvinden er gravid med tre eller flere fostre. I modsætning hertil vil et tvillingesvangerskab normalt ikke indebære sådanne risici, at betingelserne for at foretage fosterreduktion er opfyldt, medmindre der foreligger særlige forhold i det konkrete tilfælde, der indebærer en øget risiko.

Efter 12. svangerskabsuge vil fosterreduktion efter forslaget som hovedregel kun kunne foretages med tilladelse fra abortsamrådet.

Efter forslaget vil foster~reduktion endvidere kunne foretages med tilladelse fra abortsamrådet, hvis der f.eks. er konstateret en alvorlig misdannelse ved et af fo~strene.

Lovforslaget har endvidere til formål at tillade private hospitaler og klinikker at foretage svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. svangerskabsuge.

Efter de gældende regler i lov om svangerskabsafbrydelse må svangerskabsafbrydelse kun foretages på et offentligt sygehus.

Efter Sundhedsstyrelsens vurdering er der ikke længere nogen sundhedsfaglig begrundelse for at opretholde et krav om, at svangerskabsafbrydelse før udløbet af 12. svangerskabsuge kun må foretages på et offentligt sygehus. Derimod vil det være vanskeligt at sikre, at privathospitaler og private klinikker, der ønsker at tilbyde at foretage svangerskabsafbrydelse, har den fornødne ekspertise og det nødvendige udstyr til på forsvarlig vis at foretage svangerskabsafbrydelser efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Det samme gælder efter Sundhedsstyrelsens vurdering for fosterreduktioner.

Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion vil på denne baggrund fortsat kun kunne foretages på et offentligt sygehus.

Som følge af, at privathospitaler efter forslaget får adgang til at foretage svangerskabsafbrydelse, vil det på grund af de EU-retlige regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser være nødvendigt at ophæve lovens krav om, at kvinden skal have bopæl i Danmark. Også bopælskravet i sterilisationsloven foreslås ophævet.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der gør det muligt at vurdere, hvor mange udenlandske kvinder der eventuelt vil benytte muligheden for at få foretaget abort under et ophold i Danmark.

Det vil imidlertid som udgangspunkt fortsat kun være personer med bopæl i Danmark, der har ret til at få foretaget de nævnte indgreb gratis på et offentligt sygehus, mens personer fra udlandet selv må betale udgifterne ved indgrebet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbe~fale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.