Legislator Case Law & Legislation
20021XX00275 DK

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2003) - L 167

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 L 167 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2003)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud og næringsloven (Modernisering af formkrav, som unødigt hindrer digital kommunikation).

(Lovforslag nr. L 167).

Lovforslaget har til formål at gennemføre regeringens beslutning fra januar 2002 om at gennemføre en lovmodernisering med henblik på at ændre eller ophæve formkrav i lovgivningen, som unødigt hindrer digital kommunikation.

Lovforslaget vil gennemføre ændringer i to love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, nemlig lov om Klagenævnet for Udbud og næringsloven.

Lovforslaget indsætter en bestemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation efter loven og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav som hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Samtidig foretages nogle redaktionelle opdateringer som følge af at forvaltningen af udbudsregler i bygge- og anlægssektoren i forbindelse med regeringsdannelsen er overgået til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Desuden ændres et formkrav i næringsloven, som senest ændret ved lov nr. 414 af 26. juni 1998, som unødigt hindrer digital kommunikation.

Lovforslaget indebærer ikke, at der indføres en pligt til at anvende digital kommunikation.

Lovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2003.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →