Skriftlig fremsættelse (20. februar 2003) - L 162

Skriftlig fremsættelse (20. februar 2003)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer mv.)

(Lovforslag nr. L 162).

Lovforslaget består af 4 forskellige dele

1. Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder.

Jeg har efter fremsættelsen af det private lovforslag L 34 den 10. oktober 2002 forhandlet med Folketingets partier om fastlæggelsen af nye rammer for kommunernes (og amtskommunernes) salg af elvirksomheder.

Efter de gældende bestemmelser i el- og varmeforsyningslovene sker der fuld modregning af nettoprovenuet (fratrukket indskudskapitalen) i kommunernes bloktilskud. Dette princip har fungeret som en hæmsko for nødvendige strukturtilpasninger i energisektoren, da kommunerne ikke har haft noget økonomisk incitament til at sælge eller til at opnå den bedst mulige pris. Hertil kommer, at konsekvenserne af bestemmelsens anvendelse endnu ikke er klarlagt af Energitilsynet, hvilket gør det vanskeligt for en kommune at vurdere fordele og ulemper ved at sælge ejerandele.

Forslaget går ud på at forenkle og modernisere modregningsbestemmelserne, så de ikke står i vejen for udviklingen i energisektoren. Efter forslaget skal hele kommunens provenu ved uddelinger og afståelse opgøres, og der sker herefter modregning med 40 pct., forudsat at der sker en deponering over 10 år af det resterende beløb. Der er dog mulighed for reduktion ved ekstraordinær gældsnedbringelse. Hvis der ikke sker deponering, modregnes der med 60 pct.

Forslaget forventes at fremme strukturudviklingen i energisektoren og indebærer en forenkling af modregningsbestemmelserne, der gør det lettere for de kommunale ejere at varetage deres ejerinteresser.

2. Sikring af el- og varmepriserne.

De gældende bestemmelser i el- og varmeforsyningslovene om fuld modregning af nettoprovenuet i kommunernes statstilskud har som nævnt fungeret som en hæmsko for nødvendige strukturtilpasninger i energisektoren. Lovforslaget indeholder regler, der har til hensigt at fremme den naturlige strukturtilpasning. Det er imidlertid væsentligt at sikre, at køb og salg af el- og varmeforsyningsvirksomheder ikke indebærer, at priserne fra disse virksomheders ydelser stiger. Der skal således ikke være mulighed for, at omkostninger som skyldes at virksomhederne skifter ejer, bliver overvæltet på el- eller varmeforbrugerne.

3. Forbrænding af kød- og benmel på kraftværker.

Landbruget har oplagret ca. 170.000 tons kød- og benmel, som ønskes afbrændt bl.a. på kraftværker, da der som led i bekæmpelsen af kogalskab er forbud mod anvendelse af kød- og benmel som foder til husdyr, der indgår i kødproduktion. Kød- og benmel behandles i dag efter elforsyningslovens regler om forbrænding af affald, hvilket indebærer krav om selskabsmæssig adskillelse, og at produktionen økonomisk skal hvile i sig selv.

Hensigten med forslaget er at åbne mulighed for, at kød- og benmel fremover kan anvendes som brændsel på kraftværker uden at følge reglerne om forbrænding af affald.

Forslaget indebærer, at det herefter er muligt for økonomi- og erhvervsministeren at give tilladelse til afbrænding af kød- og benmel på kraftværker, uden at disse opfylder kravene om selskabsmæssig adskillelse, og at økonomien skal hvile i sig selv. Såfremt der gives tilladelse, kan kraftværkerne ikke opnå økonomisk støtte hertil.

Forslaget vil sandsynligvis indebære en øget afbrænding af kød- og benmel og vil give en statsfinansiel provenuforbedring, da der ikke længere skal udbetales elproduktionstilskud til kraftværkerne.

4. Etablering og drift af søledningsanlæg til mindre øer.

Elforsyningsloven indeholder en forsyningsret, men ikke en modsvarende forsyningspligt, og der kan derfor opstå situationer, hvor ingen søger om bevilling til et nærmere afgrænset område.

Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel for økonomi- og erhvervsministeren til at pålægge den systemansvarlige virksomhed at etablere og drive søledningsanlæg, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden på mindre øer. Forslaget er for øjeblikket alene relevant for en forsyningsledning til Læsø. Bestemmelsen dækker i øvrigt ikke situationer, hvor et ledningsanlæg er etableret og drives i henhold til bevilling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefales lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.