Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 140

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus

§ 3. Folketinget

6,8

§ 5. Statsministeriet

10,9

§ 6. Udenrigsministeriet

499,8

106,0

-95,0

§ 7. Finansministeriet

-192,1

650,0

55,3

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

-873,6

-2,0

§ 9. Skatteministeriet

207,4

0,1

§ 11. Justitsministeriet

322,2

-2,7

§ 12. Forsvarsministeriet

492,4

208,3

§ 15. Socialministeriet

-377,5

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

2307,3

-7,5

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

-112,1

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration

-17,9

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

72,5

-58,2

§ 20. Undervisningsministeriet

-105,8

-142,4

§ 21. Kulturministeriet

16,4

-7,1

§ 22. Kirkeministeriet

0,8

-0,8

§ 23. Miljøministeriet

303,1

-43,3

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

118,6

-8,3

-15,7

§ 28. Trafikministeriet

15,6

44,3

57,9

§ 34. Arbejdsmarkedsfond

§ 35. Generelle reserver

-2389,0

-500,0

§ 36. Pensionsvæsenet

-1601,0

§ 37. Renter

-55,3

§ 38. Skatter og afgifter

-1758,1

68,9

I alt

-3.053,3

305,7

-53,2

De væsentligste bevægelser på driftsudgiftsbudgettet, indtægtsbudgettet og anlægsbudgettet gennemgås i det følgende.

Oversigt over væsentlige bevægelser på driftsudgiftsbudgettet

Merudgiften på Udenrigsministeriets område på 499,8 mill. kr. kan primært henføres til udmøntning af miljø-, freds- og stabilitetsrammen og merudgifter til EU-formandskabet.

Mindreudgiften på Finansministeriets område på 192,1 mill. kr. skyldes overvejende overførsel fra Skatteministeriet som følge af den kongelige resolution af 27. november 2001 (samling af studiegældsadministrationen i Finansstyrelsen). Mindreudgiften modsvares således af en tilsvarende merudgift på §9.

Mindreudgiften på Økonomi- og Erhvervsministeriets område på ca. 873,6 mill. kr. skyldes primært en indtægt fra Landsbyggefonden vedrørende ansættelse af grundkapitalen i alment boligbyggeri, hvortil kommer merudgifter vedrørende udmøntning af negative budgetreguleringer angående fortrinsvis boligområdet.

Merudgiften på Skatteministerets område på 207,4 mill. kr. skyldes overvejende overførsel til Finansstyrelsen som følge af den kongelige resolution af 27. november 2001 (samling af studiegældsadministrationen i Finansstyrelsen). Merudgiften modsvares således af en tilsvarende mindreudgift på §7.

Merudgiften på Justitsministeriets område på 322,2 mill. kr. kan primært henføres til merudgifter til politiet i forbindelse med det politimæssige beredskab under Danmarks varetagelse af EU-formandskabet.

Merudgiften på Forsvarsministeriets område på 492,4 mill. kr. skyldes primært merudgifter, som vedrører internationale opgaver og periodeforskydninger inden for den femårige forligsperiode samt et mindreforbrug vedrørende en overførsel til anlægsbudgettet.

Mindreudgiften på Socialministeriets område på 377,5 mill. kr. skyldes overvejende reguleringen af det kommunale bloktilskud i forlængelse af bloktilskudsaktstykket for 2003.

Merudgiften på Indenrigs- og Sundhedsministeriets på 2.307,3 mill. kr. skyldes overvejende midtvejsreguleringen af kommunernes og amternes bloktilskud, overførsel af tilskuddet til et generelt løft af ældreplejen fra Socialministeriet samt aconto-udbetaling til amterne sfa. den sociale finansieringsomlægning.

Mindreudgiften på Beskæftigelsesministeriets område på 112,1 mill. kr. skyldes overvejende regulering af det kommunale bloktilskud.

Merudgiften på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område på 72,5 mill. kr. skyldes primært øget aktivitet på universitetsuddannelserne.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriets område på 105,8 mill. kr. skyldes primært lavere aktivitet på de taxameterstyrede områder.

Merudgiften på Miljøministeriets område på 303,1 mill. kr. skyldes primært igangsættelse af miljøprojekter i Østersøregionen.

Merudgiften på Fødevareministeriets område på 118,6 mill. kr. skyldes primært nulstilling af budgetregulering vedrørende salg af en bygning, udgifter som følge af indgåede forlig og øget ophugningsstøtte.

Mindreudgiften på de Generelle reserver på 2.389,0 mill. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.

Merindtægten på Pensionsvæsenets område på 1.601,0 mill. kr. skyldes primært aftale om indbetaling af éngangsbeløb til nedsættelse af pensionsbidrag for det nyoprettede aktieselskab Post Danmark A/S.

Mindreudgiften på Skatte- og afgiftsområdet på 1.758,1 mill. kr. skyldes, at BNI-bidraget til EU samt opkrævningsomkostningerne for 2001 er nedsat, begge dele som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudgetter for 2002.

Oversigt over væsentlige bevægelser på indtægtsbudgettet

Merindtægterne på Udenrigsministeriets område på 106,0 mill. kr. skyldes merforrentning af likvide beholdninger i internationale organisationer på udviklingsbistandens område.

Merindtægterne på Finansministeriets område på 650,0 mill. kr. kan henføres til en overførsel fra Hypotekbankens reserver til Finansministeriet.

Mindreindtægterne på de Generelle reserver på 500,0 mill. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne.

Mindreindtægterne som følge af lavere Renter på 55,3 mill. kr. skyldes primært en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, hvilket har givet anledning til ændret indestående på statens konto i Nationalbanken og heraf følgende lavere renteindtægter.

Merindtægten på Skatte- og afgiftsområdet på 68,9 mill. kr. skyldes, at budgetreguleringskontoen til brug for udmøntningen af konkurrenceevnepakken var større end merudgifterne ved de lovforslag, som i 2002 er vedtaget i medfør af konkurrenceevnepakken.

Oversigt over væsentlige bevægelser på anlægsbudgettet

Mindreudgiften på Udenrigsministeriets område på 95,0 mill. kr. skyldes salg af ejendomme i udlandet.

Merudgiften på Finansministeriets område på 55,3 mill. kr. skyldes primært tilbagekøb af ejendom fra Statens Ejendomssalg A/S.

Merudgifter på Forsvarsministeriets område på 208,3 mill. kr. skyldes hovedsagelig en overførsel fra udgiftsbudgettet.

Mindreudgiften på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område på 58,2 mill. kr. skyldes primært et ophævet køb af en byggeret.

Mindreudgiften på Undervisningsministeriets område på 142,4 mill. kr. skyldes primært ejendomssalg.

Merudgiften på Trafikministeriets område på 57,9 mill. kr. angår primært Banestyrelsen og skyldes blandt andet. erhvervelse af aktiepost i Dansk Telecom A/S og forhøjelse af anlægsbevilling i forbindelse med Ringbanen.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2002, som de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2002. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til Folketingets velvillige behandling.

Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003)

Finansministeren (Thor Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2002.

(Lovforslag nr. L 140).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

Bevillingsændringer

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2002 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Tillægsbevillingslovforslaget for 2002 indeholder mindreudgifter for i alt 3412,2 mill. kr. i forhold til finansloven for 2002.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB02 især skyldes ny lovgivning, aktstykker samt andre bevillingsforslag.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslagets nettoudgifter på kategorier

Mill. kr.

Ny lovgivning

-3029,4

Aktstykker

2175,5

Overførsel mellem ministerområder

-0,2

Overførsel mellem hovedkonti

0,0

Direkte efterbevilling

169,5

Andre bevillingsforslag

-2727,6

I alt

-3412,2

Ændringer der ikke indgår i FTB

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes

Opsparing og forbrug af opsparing

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

Almindeligt mindreforbrug mv.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de fire budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i løbet af 2002. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det senest skøn i december budgetoversigterne fra 1998 til 2002.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1998-2002 på FTB, decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)

1998

1999

2000

2001

2002

FTB

17,7

-0,3

17,4

28,4

19,9

Skøn, december

22,9

4,6

30,5

- *

12,7

Regnskab

31,4

9,1

30,7

24,0

- **

* Der blev ikke foretaget noget skøn over DAU-saldoen i december 2001 på grund af Folketingsvalget den 20. november 2001.

** Regnskabet for 2002 er først tilgængelig i april 2003.

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i april 2003 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i 2002.

Bevillingsændringer i 2002

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2002 udviser mindreudgifter på udgiftsbudgettet på 3.053,3 mill. kr., merindtægter på indtægtsbudgettet på 305,7 mill. kr., og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 53,2 mill. kr., jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2002

Tillægsbevilling

Driftsbudgettet

Anlægs-

Mill. kr.

Udgift

Indtægt

budgettet