Skriftlig fremsættelse (22. januar 2003) - L 131

Skriftlig fremsættelse (22. januar 2003)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.).

(Lovforslag nr. L 131).

1. Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden og effektivisere skatteforvaltningen.

Dette mål søges nået gennem bl.a. forslag om at styrke kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning, forslag om at etablere et center i Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige, forslag om at reducere antallet af skatteankenævn, forslag om at udskille skatteankenævnssekretariaterne fra de kommunale skattemyndigheder og forslag om digital kommunikation.

2. Den stadigt stigende kompleksitet i samfundet og de øgede krav fra borgerne til den offentlige forvaltning har medvirket til, at mange kommuner de seneste år har etableret samarbejder med nabokommuner om at løse skatteforvaltningsopgaven. Ønsket med disse samarbejder har været at styrke det faglige miljø og opnå effektiviseringsfordele. Dertil kommer de bedre muligheder, som et samarbejde kan give for at foretage den nødvendige investering og udnytte de muligheder, der ligger i den digitale forvaltning.

Det er regeringens opfattelse, at denne udvikling er god, fordi den skaber en faglig dybde og styrke i den kommunale forvaltning, samtidig med at udviklingen kan medvirke til at frigøre ressourcer fra denne del af den offentlige forvaltning.

Det er samtidig Skatteministeriets vurdering, at lovforslaget kan bidrage til en mere hensigtsmæssig organisering, der samtidig kan forenkle en kompliceret struktur.

Regeringen ser gerne, at der opretholdes en kommunal skatteforvaltning, men samlet set må skatteforvaltningen i Danmark være mindst lige så effektiv som i vores nabolande.

Derfor er det primære ønske med dette lovforslag at styrke retssikkerheden og øge kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen.

3.1. Der stilles således forslag om, at kommunerne får ret til - ud over de nuværende samarbejdsformer - at etablere kommunale fællesskaber efter lov om kommunernes styrelse til varetagelse af de samarbejdende kommuners skatteforvaltning. Det kommunale fællesskab bliver en selvstændig forvaltningsmyndighed, adskilt fra den øvrige kommunale forvaltning.

Med disse kommunale fællesskaber får kommuner, der ønsker at etablere et samarbejde om skatteforvaltning mellem mange kommuner eller mellem kommuner med mange indbyggere, et stærkt organisatorisk redskab. Fællesskaberne skal således ledes af en bestyrelse, der sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Denne bestyrelse overtager den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for, at der udarbejdes en ligningsplan og at planen følges, samt for at udpege en embedsmand til at have ansvaret for den kommunale skattemyndigheds afgørelser. Bestyrelsen får endvidere bl.a. ansvaret for fællesskabets regnskaber og budgetter, ansættelsen af ledende medarbejdere i fællesskabet og organiseringen af fællesskabets arbejde.

3.2. Den stigende internationalisering medfører øgede krav om særlig viden i skatteforvaltningerne om skatteforhold mellem Danmark og fremmede stater og om kontakt med disse staters myndigheder. Specielt i Øresundsregionen efterspørges støtte til fremme af integrationen over Øresund.

Det foreslås derfor, at der etableres et center i Øresundsområdet, der kan vejlede personer og virksomheder om samspillet mellem skattereglerne i Danmark og Sverige, og ligne pendlere mellem disse to lande. Centret vil blive søgt oprettet som et kommunalt center, men kan, hvis det ikke kan etableres på anden måde, etableres som et statsligt center.

3.3. Til fremme af udviklingen mod færre skatteankenævn, stilles der forslag om, at kommunerne kan etablere fælles skatteankenævn i skatteankenævnsmedlemmernes fireårige funktionsperiode; og ikke som i dag kun hvert fjerde år ved udgangen af en funktionsperiode.

I forbindelse hermed foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at overføre behandlingen af klager over selskabsligning til skatteankenævnene, når nævnene har nået en gennemsnitlig størrelse, der gør en sådan overførsel forsvarlig. Derved kan klagevejene for personer og selskaber samles.

3.4. I dag sekretariatsbetjenes skatteankenævnene af kommunerne. Dette spreder sekretariatsbetjeningen på mange forvaltninger og giver anledning til habilitetsspørgsmål.

Der stilles derfor forslag om, at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på få kommunale forvaltninger, der organisatorisk er adskilt fra de myndigheder, hvis afgørelser skatteankenævnene kan prøve. Af praktiske grunde overføres ansvaret for sekretariatsbetjeningen til staten, men således at opgavens udførelse kan overlades til kommuner.

3.5. Den udvikling, der foregår på det digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning. Men den lovgivning, der ligger til grund for den offentlige forvaltning, er ikke altid fulgt med den tekniske udvikling. Eksempelvis kan lovbestemte formkrav indeholde barrierer for digital kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgerne, f.eks. krav om skriftlighed eller om underskrift.

Det foreslås derfor, at bemyndige skatteministeren til på sit sagsområde at fastsætte regler for digital kommunikation fra den offentlige forvaltning i tilfælde, hvor den pågældende borger har accepteret denne mulighed.

4. Regeringen ønsker generelt at fremme kommunernes samarbejde om skatteforvaltning. Indenrigs- og Sundhedsministeren har derfor oplyst, at der efter vedtagelsen af lovforslaget vil blive meddelt en generel dispensation, således at kommunerne får mulighed for at indgå lejemål til etablering af fælleskommunale skattesamarbejder uden deponering.

5. Efter forslaget træder loven i kraft den 1. april 2003, men staten overtager først ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene fra den 1. juli 2003.

6. Det skønnes, at en gennemførelse af lovforslaget ikke vil have provenumæssige konsekvenser.

Det skønnes, at en gennemførelse af forslagene om at ændre skatteankenævnsstrukturen vil give grundlag for årlige besparelser for kommunerne på omkring 135 mio. kr. Hertil kommer besparelser som følge af muligheden for at etablere ligningscentre. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget skønnes at medføre årlige merudgifter for staten på 82-89 mio. kr. Dertil kommer skønnede etableringsudgifter for staten på omkring 11,8 mio. kr.

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser, miljømæssige konsekvenser, administrative konsekvenser for borgerne eller Eu-retlige aspekter.

7. Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.