Legislator Case Law & Legislation
20021XX00137 DK

Skriftlig fremsættelse (4. december 2002) - L 100

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 L 100 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. december 2002)

Trafikministeren (Flemming Hansen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v., lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, lov om jernbanesikkerhed m.v. og lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder.

(Lovforslag nr. L 100).

Lovforslaget indeholder for det første bestemmelser, der afslutter gennemførelsen af EU’s første jernbanepakke fra februar 2001. Jernbanepakken består af tre direktiver, der skal være gennemført i national lovgivning senest den 15. marts 2003.

For det andet foreslås en ændring af bestemmelsen i jernbanevirksomhedslovens § 17 om jernbanevirksomhedernes pligt til et have en ansvarsforsikring. Forsikringspligten vil fortsat fremgå af loven, men trafikministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herfor.

Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at gebyrer, der er udstedt af Jernbanetilsynet, og som ikke erlægges rettidigt, kan tillægges rente i overensstemmelse med renteloven. Endvidere vil trafikministeren få hjemmel til at fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser. Beløbene med påløbne renter kan inddrives ved udpantning.

For det fjerde følger det af lovforslagets § 2, nr. 1, at medarbejdernes valgbarhed til DSB’s bestyrelse følger de til enhver tid gældende regler i aktieselskabsloven. Denne del af lovforslaget har udskudt ikrafttræden. Den udskudte ikrafttræden gør det muligt for de medarbejderrepræsentanter, der i dag sidder i DSB’s bestyrelse at træffe foranstaltninger således, at de vil kunne efterleve aktieselskabslovens bestemmelser om valgbarhed m.v. til bestyrelser.

For det femte foreslås en ændring af lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder, således at letbaneanlæg indføjes.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →