Legislator Case Law & Legislation
20021XX00084 DK

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 24

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 L 24 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002)

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. m.fl. love (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.)

(Lovforslag nr. L 24).

Lovforslagets formål er at forenkle udvalgsstrukturen i Fødevareministeriet.

Med lovforslaget gennemføres sidste del af den sanering af råd, nævn og udvalg under Fødevareministeriet, som blev iværksat på initiativ af regeringen umiddelbart efter dens tiltræden. Nogle af de nævn og udvalg, der eksisterer i Fødevareministeriet, er nedsat ved lov, hvorfor en ændring eller ophævelse af de pågældende bestemmelser er nødvendig for at nedlægge eller sammenlægge de pågældende nævn og udvalg. Lovforslaget medfører således ændringer i syv love.

I alt foreslås et nævn og fire rådgivende udvalg nedlagt, mens seks rådgivende udvalg foreslås sammenlagt til to udvalg.

I forbindelse med den foreslåede nedlæggelse af Forsøgsfiskeriudvalget vil en mindre støtteordning blive omlagt således, at der fremover ydes støtte til forskning ved offentlige eller private forskningsinstitutioner i forbedring af fiskeriforvaltningen, mens der i dag ydes støtte direkte til forsøg i den primære fiskerisektor. Bevillingen hertil fortsættes uændret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i Folketinget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →