Legislator Case Law & Legislation
20021XX00079 DK

Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - 54

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 54 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. november 2002)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., byggeloven og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (Udvidelse af bygherrekredsen til alment byggeri og klagebehandling)

(Lovforslag nr. L 54).

Regeringen vil styrke vækst, velfærd og fornyelse. Det gælder også på boligområdet. Det er regeringens mål at få styrket det danske boligmarked. Regeringen har derfor med sit udspil "Vækst og fornyelse på boligmarkedet" fra den 26. august 2002 og med aftalen af 15. oktober 2002 med S, DF, RV og KRF om flere og bedre boliger igangsat en samlet boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet. Der er enighed om en flerårig indsats for at skaffe flere boliger til unge, flere boliger til handicappede, flere private udlejningsboliger og flere almene boliger, herunder ældreboliger. Det er målet, at der i de kommende 5 år påbegyndes over 20.000 nye boliger årligt.

Lovforslaget er ikke omfattet af aftalen af 15. oktober 2002, men indgår som et led i regeringens indsats for sikre en positiv udvikling i produktiviteten og effektiviteten i byggesektoren.

Lovforslaget indeholder flg. elementer

Udvidelse af bygherrekredsen ved nyetablering af alment byggeri

Ændring af klagereglerne i byggeloven og masteloven.

Ad 1. Forslaget om udvidelse af bygherrekredsen ved nyetablering af alment byggeri

Forslaget har til formål at styrke professionaliseringen af bygherren i det almene byggeri, dels gennem udvidelse af bygherrekredsen, og dels gennem øget konkurrence og gennemsigtighed omkring kommunernes tildeling af bygherreopgaver.

Med lovforslaget stilles der fra 2003 krav om udbud af bygherrerollen og muligheder for at også private bygherrer kan bygge alment.

Ad 2. Forslaget om ændring af klagereglerne i byggeloven og masteloven.

Lovforslaget har til formål at gennemføre regelforenkling og modernisering af klageadgangen på byggelovens og mastelovens område.

Forslaget medfører mindreudgifter til kommunal grundkapital og statslig ydelsesstøtte, der opgjort i nutidsværdi pr. tilsagnsårgang vokser fra ca. 25 mio. kr. i 2003 til ca. 90 mio. kr. i 2006, hvoraf den kommunale mindreudgift vokser fra 5 mill. kr. i 2003 til 33 mill. kr. i 2006.

Forslaget vil medføre en administrativ merbelastning for kommunerne, som foreslås inddækket ved at forhøje det gebyr, som kommunen opkræver i forbindelse med støttesagsbehandlingen. Derudover vil der være statslige merudgifter på 0,1 mio.kr. i 2003 i forbindelse med tilretninger i Erhvervs- og Boligstyrelsens informations- og forvaltningssystem for der støttede byggeri (BOSSINF). Merudgiften i 2003 afholdes af Erhvervs- og Boligstyrelsens driftsbevilling. Herudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige konsekvenser for staten.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget forventes at medføre en ændret fordeling af bygherreopgaverne. Herudover forventes ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne, ligesom forslaget ikke forventes at have miljømæssige eller EU-retlige konsekvenser.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003 (Udvidelse af bygherrekredsen) og den 1. april 2003 (Klagebehandling).

Idet jeg henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →