Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2002) - B 8, B 9, B 10, B 11, B 12, B 13 og B 14

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2002)

Keld Albrechtsen (EL)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om aktindsigt og offentlighed i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 8).

Forslag til folketingsbeslutning om regler for lobbyister i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Forslag til folketingsbeslutning om øget demokrati i EU’s komiteer.

(Beslutningsforslag nr. B 10).

Forslag til folketingsbeslutning om, at Den Europæiske Unions embedsmænd ikke må udføre lobbyarbejde for at ændre den danske regerings synspunkter.

(Beslutningsforslag nr. B 11).

Forslag til folketingsbeslutning om åbne møder i Folketingets Europaudvalg.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed i den fælles beslutningsprocedure mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

(Beslutningsforslag nr. B 13).

Forslag til folketingsbeslutning om alternative videnskabelige vurderinger i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 14).

Forslagsstillerne finder, at EU som helhed og EU’s administration i særdeleshed er præget af lukkethed, uigennemsigtighed og mangel på demokrati. Dette betyder især, at store virksomheder og erhvervsorganisationer i alt for høj grad har mulighed for at påvirke og styre lovgivningen, uden at befolkningerne i EU’s medlemslande og de nationale parlamenter kan kontrollere og øve indflydelse på tingene.

Derfor går forslagsstillerne ind for en tilbagerulning af de lovgivningsmæssige beføjelser, som er tildelt Europa-Kommissionen, og forslagsstillerne ønsker at få indført en række åbninger og forenklinger. Det er et elementært krav, at al lovgivning bør foregå i fuld offentlighed. Men dette er ikke tilfældet i EU’s lovgivende komiteer.

Samtidig må der gøres op med den helt særegne afstemningsform, som findes i en række besluttende komiteer under Europa-Kommissionen, og som bl.a. går ud på, at en række forslag kan vedtages, selv om et flertal af medlemslandene er imod. En sådan form for mindretalsstyre findes ikke i andre lovgivende organer, som vil kaldes demokratiske.

Der bør ligeledes indføres åbenhed omkring komiteernes møder, adgang til referater m.v. samt tidsfrister, som sikrer, at offentligheden og de nationale parlamenter kan nå at reagere, inden beslutningerne træffes.

Samtidig foreslås det, at der som minimum indføres en kontrol med lobbyister på samme niveau, som findes i USA: »The Lobbying Disclosure Act« fra 1995.

Desuden finder forslagsstillerne, at EU’s godkendelse af giftige stoffer, nye fødevarer, gensplejsede organismer osv. i alt for høj grad baserer sig på videnskabelige bedømmelser, der leveres af selvsamme industri, som ansøger om godkendelse af produkterne. Det skal derfor indføres som princip, at der skal foretages en uafhængig videnskabelig vurdering af de ansøgninger, som indleveres til Europa-Kommssionen.

Forslagsstillerne ønsker også indført et almindeligt princip om aktindsigt og offentlighed i EU. I forbindelse med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 fik befolkningen løfte om en sådan åbenhed, men ved vedtagelsen af EU’s offentlighedslov i sommeren 2001 blev dette løfte brudt, idet der blev vedtaget et langt katalog af undtagelser fra aktindsigt, som har den virkning, at alle sager af nogen betydning som udgangspunkt er mørkelagt. Samtidig indføres regler, der gør det uhyre omstændeligt, for ikke at sige umuligt, for borgere og medier at opnå aktindsigt, mens det endnu har betydning. Det foreslås derfor, at der ryddes op i undtagelserne fra aktindsigten, at EU’s Ombudsmand får mulighed for hurtigt at omgøre afslag om aktindsigt, samt at papirer fra bl.a. medlemslande, organisationer, virksomheder og EU’s generaldirektorater m.v. skal være offentligt tilgængelige.

I 1999 blev man enige om at øge Europa-Parlamentets indflydelse på lovgivningsprocessen i EU med det formål at sikre åbenhed og demokrati i EU. Den fælles beslutningsprocedure, som man vedtog, skulle sikre dette. Denne beslutning er nu blevet ændret administrativt, fordi man i EU mener, at denne proces forsinkede lovarbejdet for meget. Derfor har man indført en ny uformel procedure, hvor nogle få embedsmænd fra EU sammen med få medlemmer af Europa-Parlamentet, typisk formanden for Parlamentets fagudvalg på området, forbereder lovgivningen uden om Europa-Parlamentet og dets udvalg. Det ønsker forslagsstillerne afskaffet, fordi man i effektivitetens hellige navn går uden om den vedtagne procedure og i realiteten præsenterer de enkelte europaparlamentsmedlemmer for et fait accompli. En praksis, som er det modsatte af øget indflydelse, åbenhed og indsigt.

Forslagsstillerne ønsker desuden den nuværende praksis, at EU’s topembedsmænd rejser til Danmark og andre lande for at påvirke danske organisationer til at lægge pres på den danske regering, for at regeringen skal ændre mening om forslag til love, direktiver og ændringer af samme, så den følger Kommissionens forslag, standset. Det kan ikke være meningen, at EU’s topembedsmænd, som skal udføre, hvad man bliver enige om i EU, skal have en selvstændig lobbyistrolle i denne lovgivningsproces.

Endelig vil forslagsstillerne foreslå, at Folketinget tilslutter sig ønsket om, at en række emner på Europaudvalgets dagsorden diskuteres for åbne døre. Forslagsstillerne finder, at dette vil være et skridt på vejen i retning af større indsigt i og åbenhed omkring arbejdet i Europaudvalget.

Hvis denne pakke af beslutningsforslag blev vedtaget, ville man have taget nogle væsentlige skridt i retning af større åbenhed i og indsigt i den vigtige lovgivningsproces i Den Europæiske Union som sådan.