Legislator Case Law & Legislation
20021XX00023 DK

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2002) - L 8

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 L 8 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2002)

Socialministeren (Henriette Kjær)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser)

(Lovforslag nr. L 8).

Efter lov om social service § 147 skal forslag om revision af støtte- og kontaktpersonsordningen til personer med sindslidelser i § 80 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2002-2003.

Forslaget om støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser indebærer en uændret videreførelse af ordningen og en ændring af lovens revisionsbestemmelse, således at loven atter tages op til revision i folketingsåret 2004-2005.

Formålet med Støtte- og kontaktpersonordningen er at styrke de mest socialt udsatte og isolerede personer med sindslidelsers mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov, og dermed gøre denne i stand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud.

En udsættelse af revisionen gør det muligt at inddrage erfaringer fra igangværende forsøg med støtte- og kontaktpersoner til hjemløse og forsøg med støtte- og kontaktpersoner til personer med alkohol- og stofmisbrug. Forsøgene vil kunne danne grundlag for en vurdering af, om der skal stilles lovforslag om en udvidelse af personkredsen for ordningen til også at omfatte andre grupper end personer med sindslidelser.

En udskydelse af revisionen til folketingsåret 2004-2005 vil samtidig betyde, at resultaterne af en planlagt undersøgelse i 2003 af behovsdækningen for støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser kan blive inddraget i revisionen, jf. regeringens handlingsprogram »Det fælles ansvar« for de svageste grupper, marts 2002. Baggrunden for undersøgelsen er at få belyst, hvordan støtte- og kontaktpersonordningen er etableret og fungerer i landets mindre kommuner. Samtidig ønskes belyst, i hvilket omfang behovet for støtte- og kontaktpersoner for personer med anden etnisk baggrund dækkes af de nuværende ordninger.

At videreføre støtte- og kontaktpersonordningen uændret skønnes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →