Legislator Case Law & Legislation
20021XX00017 DK

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2002) - L 27

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2002 L 27 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2002)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. (Forlængelse af revisionsfrist og tilføjelse af arbejdstidsloven).

(Lovforslag nr. L 27).

Med det foreliggende forslag ønsker regeringen at tilføje arbejdstidsloven til de nævnte love i § 5, som en udenlandsk virksomhed skal følge ved udstationering af en arbejdstager til Danmark. Da udstationeringsloven blev vedtaget, var arbejdstid og mindsteløn alene reguleret i arbejdsmarkedets parters overenskomster. Siden er der gennemført en lov om arbejdstidslov, og det foreslås, at loven medtages i oplistningen i § 5.

Udstationeringsloven har en revisionsbestemmelse, som blev sat ind i loven efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter. Formålet med bestemmelsen var, at man senere kunne at anvende de kollektive overenskomster på udstationerede lønmodtagere, hvis der opstod problemer med social dumping med hensyn til arbejdstid og mindsteløn. Efter arbejdstidslovens ikrafttræden er det kun reglerne om mindsteløn, der alene er fastsat i den enkelte overenskomst. Arbejdsmarkedets parter har oplyst, at der kun har været få sager i forhold til mindsteløn. Sagerne er blevet løst og der er enighed om, at der ikke er behov for ændringer på nuværende tidspunkt. I lyset af de ganske få sager, der har været efter lovens ikrafttræden, foreslår regeringen at opretholde lovens revisionsbestemmelse, således at spørgsmålet om revision tages op igen senest den 1. januar 2006.

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2003.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →