Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 4

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Godtgørelse til efterladte ved dødsfald).

(Lovforslag nr. L 4).

Formålet med lovforslaget er at indsætte en regel i erstatningsansvarsloven om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt. Hermed skabes der mulighed for i særlige tilfælde at tilkende de efterladte en godtgørelse for lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendes død. En sådan mulighed eksisterer ikke i dag.

Lovforslaget indebærer endvidere, at den særlige regel i erstatningsansvarsloven om, hvornår krav på godtgørelse for personskade mv. falder i arv, ophæves.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1412/2002 om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, der er afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet.

Efter de gældende regler i erstatningsansvarsloven kan de efterladte alene kræve erstatning for økonomisk skade som følge af et dødsfald, dvs. erstatning for tab af forsørger og for rimelige begravelsesudgifter samt et særligt overgangsbeløb til den efterlevende ægtefælle eller samlever. Erstatningsansvarsloven indeholder derimod ikke regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade som tort, psykisk smerte og lidelse hos de efterladte.

Med den foreslåede regel om godtgørelse til efterladte ved dødsfald bliver der som noget nyt mulighed for at tilkende nære pårørende en godtgørelse for lidelse eller krænkelse ved dødsfald, der er forvoldt under sådanne kvalificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særlig følelsesmæssig belastning for eller krænkelse af de efterladte.

Den foreslåede regel omfatter i første række ægtefælle og samlever samt forholdet mellem forældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige børn. Er der tale om voksne børn, der er flyttet hjemmefra, vil der derimod i almindelighed ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse i anledning af barnets eller en af forældrenes død, medmindre de pågældende må antages at have bevaret en hel særlig tilknytning, eller barnet f.eks. først er flyttet hjemmefra umiddelbart før dødsfaldet.

Efter omstændighederne vil også andre end ægtefælle, samlever, børn eller forældre kunne være omfattet af reglen. Dette forudsætter dog, at der har været et sådant særligt forhold mellem den pågældende og afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarende særlig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den afdøde.

Der vil i anledning af det samme dødsfald kunne tilkendes en godtgørelse til flere efterladte, der hver især opfylder betingelserne herfor, f.eks. både til den afdødes ægtefælle og til den afdødes mindreårige børn.

Den foreslåede godtgørelsesregel vil som nævnt ovenfor omfatte dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt, idet der i disse tilfælde normalt vil være tale om en ekstraordinær belastning for de efterladte. Den foreslåede regel tænkes navnlig anvendt i tilfælde af forsætligt drab, hvor der således normalt bør tilkendes en godtgørelse til de efterladte. Ved dødsfald, der er forvoldt groft uagtsomt, vil tilkendelse af en godtgørelse til de efterladte som udgangspunkt forudsætte, at der ud over den grove uagtsomhed foreligger omstændigheder, der typisk vil påføre de efterladte en særlig grad af lidelse eller krænkelse som følge af dødsfaldet.

Der kan ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende måde, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelle overgreb inden døden eller er død på en særlig pinefuld måde. Der kan også lægges vægt på, om de efterladte har været til stede, da ofret blev dræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderens adfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grov hensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladte en godtgørelse.

Forudsat at der konkret er tale om grov uagtsomhed i relation til dødens indtræden, tænkes den foreslåede godtgørelsesregel f.eks. anvendt i tilfælde, hvor ofret har været udsat for grov vold i et sådant omfang eller af en sådan karakter, at han eller hun afgår ved døden, eller hvor en bilist forvolder en medtrafikants død under hasarderet og hensynsløs kørsel omfattet af straffelovens § 252, som bl.a. omfatter fremkaldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Den maksimale godtgørelse forudsættes i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. En godtgørelse i denne størrelsesorden bør som udgangspunkt tilkendes i sager om forsætligt drab. Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, bør godtgørelsen normalt fastsættes til et mindre beløb.

Lovforslaget indebærer endvidere, at den særlige regel i erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, hvorefter krav på godtgørelse for personskade først falder i arv, når kravet er anerkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg mv., ophæves. Krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af en personskade, f.eks. godtgørelse for svie og smerte og for varigt mén, vil herefter falde i arv uden begrænsninger, dvs. uanset om skadelidte har gjort kravet gældende inden sin død.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling