Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 3

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov lov om ændring af færdselsloven, lov om biblioteksvirksomhed og lov om retsafgifter (Ophævelse af automatisk regulering af visse betalingsbestemmelser og ændring af offentlige myndigheders betaling for tinglysningsoplysninger)

(Lovforslag nr. L 3).

Lovforslaget er dels et led i gennemførelsen af regeringens skattestop, dels et led i regeringens ønske om at fremme udbredelsen af den digitale forvaltning.

Den del af lovforslaget, der vedrører visse betalingsbestemmelser i færdselsloven og biblioteksloven, har til formål at afskaffe den automatiske pris- og lønregulering af beløbssatserne i disse bestemmelser, så satserne i stedet nominelt fastfryses på niveauet for 2002, som indskrives direkte i loven. Dette er et udslag af skattestoppet.

Færdselslovens kap. 17 a indeholder regler om betaling af gebyr for en række myndighedshandlinger i tilknytning til loven. Det er hjemmel til opkrævning af gebyr for køreprøve og kørelærerprøve, udstedelse af kørekort, afholdelse af syn af køretøjer, udstedelse af nummerplader mv. Herudover er der i færdselslovens § 121, stk. 5, en bestemmelse om parkeringsafgiftens størrelse. I henhold til færdselslovens § 124 r reguleres disse satser en gang årligt med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår med afrunding til nærmeste kronebeløb deleligt med 10 eller i et enkelt tilfælde 5. Trafikministeren, som havde færdselsloven under sit ressortområde indtil 27. november 2001, har hidtil fastsat de årlige reguleringer ved bekendtgørelse.

Lovforslaget indebærer, at de nominelle satser for 2002 indskrives direkte i de berørte bestemmelser i færdselsloven, og at reguleringsbestemmelsen i færdselslovens § 124 r ophæves. Fremtidig regulering af satserne vil herefter kræve lovændring. Dette kunne f.eks. blive relevant, såfremt indtægterne fra de betalingsbestemmelser, der hermed underlægges skattestoppet, bliver mindre end omkostningerne ved de nævnte myndighedshandlinger.

Biblioteksloven indeholder i §§ 21 og 28 en maksimumgrænse for størrelsen af de gebyrer, der kan opkræves for overskridelse af afleveringsfristen ved lån af materiale på henholdsvis folkebiblioteker og statslige biblioteker. I begge tilfælde er der forskellige satser, alt efter om fristen er overskredet med højest 7 dage, med mere end 7 dage men højest 30 dage eller med mere end 30 dage. Satserne er betydeligt højere i § 21 om folkebiblioteker end i § 28 om statslige biblioteker, idet der dog i § 21 gælder en lavere sats for gebyrer, der kan opkræves hos børn under 14 år. I henhold til bibliotekslovens § 21, stk. 2, og § 28, stk. 1, sidste pkt., reguleres disse satser en gang årligt med tilpasningsprocenten for det pågældende finansår med afrunding til nærmeste kronebeløb deleligt med 5.

Lovforslaget indebærer, at de nominelle satser for 2002 indskrives direkte i bibliotekslovens § 21, stk. 1, og § 28, stk. 1. Samtidig ophæves reguleringsbestemmelserne i bibliotekslovens § 21, stk. 2, og § 28, stk. 1, sidste pkt. Fremtidig regulering af satserne vil herefter kræve lovændring, jf. herved det ovenfor anførte vedrørende færdselsloven.

Den del af lovforslaget, som vedrører retsafgiftsloven, har til formål at give offentlige forvaltningsmyndigheder afgiftsfri adgang til tinglysningsdata, når adgangen sker elektronisk og i ikke-erhvervsmæssigt øjemed. Forslaget er et led i regeringens ønske om at fremme udbredelsen af den digitale forvaltning. Det udspringer af en dataaftale, som er indgået mellem staten, amterne og kommunerne. Aftalen indebærer bl.a., at offentlige forvaltningsmyndigheder skal have adgang til tinglysningsdata til distributionsomkostningerne.

Retsafgiftsloven bestemmer i § 49 a, stk. 1, at der opkræves 30 kr. for elektroniske opslag i tinglysningsregistrene ved ekstern terminaladgang, mens opslag, der sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed fra brugerterminaler på tinglysningskontorerne, er afgiftsfri. Ved fuldstændig udskrift af tinglysningsregistrene for én fast ejendom opkræves 150 kr., jf. retsafgiftslovens § 49, stk. 2. For at opfylde den nævnte dataaftale, som skal fremme den digitale forvaltning, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i retsafgiftslovens § 49 a, stk. 3, hvorved offentlige forvaltningsmyndigheder fremover ikke skal betale for ikke-erhvervsmæssig anvendelse af tinglysningsregistrene, selv om anvendelsen sker ved ekstern terminaladgang. Betaling for anvendelsen af registrene skal i stedet gennemføres ved regulering af de pågældende institutioners udgiftsramme og for amters og kommuners vedkommende ved regulering af bloktilskuddet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.