Legislator Case Law & Legislation
20021SS00002 DK

Beretning om en skriftlig redegørelse fra finansministeren om dennes overholdelse af landbrugslovene m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Selvstændig beretning 2002 2 Valid

Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 8. januar 2003

Beretning

om

en skriftlig redegørelse fra finansministeren om dennes overholdelse af landbrugslovene m.v.

1. Indledning

Udvalget har behandlet sagen i 1 møde.

2. Politiske udtalelser

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) anmoder finansministeren om inden folketingsdebatten om forespørgsel F 18 at tilsende udvalget en skriftlig redegørelse vedrørende ministerens overholdelse af landbrugslovene m.v. i forbindelse med ministerens erhvervelse af landbrugsejendomme. I redegørelsen skal indgå besvarelse af spørgsmålene om korrektheden af de oplysninger, ministeren har givet i forbindelse med ansøgning om tilladelse til erhvervelse af ejendommene/landbrugsjorden, herunder spørgsmålet om den fornødne landbrugserfaring til opfyldelse af uddannelseskravet, overholdelsen af bopælspligten, reglerne om hektarstøtte samt reglerne for antal ejendomme/samdrift og suppleringsjord.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) finder, at der er givet skriftlige svar på spørgsmålene, og henviser til, at der den 21. januar 2003 skal være en forespørgselsdebat om forespørgsel F 18 om emnet. Mindretallet henviser i øvrigt til, at statsministeren i forbindelse med besvarelse af spørgsmål S 1183 har oplyst, at finansministeren vil aflevere en redegørelse til Folketinget inden da.

P.u.v.

Christian H. Hansen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →