Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en redegørelse til Folketinget om resultaterne af Det Europæiske Handicapår

Beretning afgivet af Socialudvalget den 27. august 2003

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en redegørelse til Folketinget om resultaterne af Det Europæiske Handicapår

[af Line Barfod (EL), Keld Albrechtsen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

og Søren Søndergaard (EL)]

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. april 2003 og var til 1. behandling den 20. maj 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Politiske bemærkninger

Udvalget opfordrer regeringen til at foretage en midtvejsevaluering af indsatsen i det europæiske handicapår og fremlægge denne evaluering for udvalget inden den 1. december 2003.

Midtvejsevalueringen skal – med udgangspunkt i målsætningerne fra regeringens handlingsplan for handicapområdet – belyse følgende områder

a) Hvor langt regeringen er kommet med at realisere målsætningen om, at handicappede skal have mulighed for at vælge en bolig, som passer til den enkeltes behov.

På dette område skal evalueringen bl.a . belyse

hvilke initiativer regeringen har taget for at løse det store efterslæb på handicapboligområdet – og hvilken effekt disse initiativer har haft

hvad regeringen har gjort for at fjerne de eksisterende barrierer i forhold til bygning af handi- capegnede boliger i amter og kommuner, herunder at nogle kommuner frygter en tilflytning fra andre kommuner, såfremt de etablerer nye tilbud til særlige målgrupper

hvad regeringen har gjort for, at også almindelige ældreboliger – som altså ikke er beregnet til svært bevægelseshandicappede – kan indrettes handicapvenligt, uden at dette går ud over muligheden for boligstøtte.

b) Hvor langt regeringen er kommet med at realisere målsætningen om, at handicappede skal have samme adgang til uddannelse som andre.

På dette område skal evalueringen bl.a . belyse

hvad regeringen har gjort for at fjerne problemet med, at handicappede reelt skal have dobbelt godkendelse for at tage en uddannelse

hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om at gennemføre sektoransvaret ved den almene og forberedende voksenundervisning (specialpædagogisk støtte til f.eks. Forberedende Voksenundervisning)

hvad regeringen har gjort for at sikre, at specialundervisning tilbydes ud fra princippet om mindst mulig indgriben – modsat situationen i Københavns Amt, hvor op mod 200 børn henvises til specialskole frem for støttet undervisning i deres lokale skole

hvad regeringen har gjort for at etablere uddannelsestilbud til unge handicappede, som ikke kan profitere af de almindelige ungdomsuddannelser, så de også modtager en uddannelse, der giver dem adgang til arbejdsmarkedet, og som giver tilsvarende tid til personlig udvikling som andre, almindelige kompetencegivende ungdomsuddannelser

hvordan der arbejdes med medbestemmelse/elevdemokrati for de børn, der undervises på specialskoler frem for i almindelige folkeskoler.

c) Hvor langt regeringen er kommet med at realisere målsætningen om, at handicappede i størst muligt omfang skal have mulighed for fysisk at have adgang til bygninger, anlæg og transport uden hindringer.

Herunder ønskes det belyst

hvad regeringen har gjort for at sikre bred tilgængelighed for alle handicapgrupper ved og i forbindelse med alle transportformer, herunder sammenhængen mellem de forskellige transportformer

hvad regeringen har gjort for at sikre bred tilgængelighed ved udlicitering af transportopgaver

hvad regeringen har gjort for at sikre, at bygningsreglerne faktisk følges, således at en bygherre f.eks. ikke kan nøjes med at installere et handicaptoilet i kælderen uden elevatoradgang.

hvad regeringen har gjort for at sikre implementeringen af DS 3028

hvad regeringen har gjort for at sikre modernisering af reglerne for støtte til køb af bil i overensstemmelse med anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under Socialministeriet.

d) Hvor langt regeringen er kommet med at realisere målsætningen om, at den offentlige forvaltning skal være kendetegnet ved, at handicapegnethed og tilgængelighed er med i alle overvejelser.

Herunder ønskes det belyst

hvordan bevillingen på 26 mio. kr. fra satsmidlerne i 2002 til støtte for folkeoplysning for personer med handicap er anvendt

hvad regeringen har gjort for at forhindre, at grundtakstmodellen medfører forlængede sagsbehandlingstider og forringede vilkår for handicappede, som f.eks. et nedsat serviceniveau, ved at handicappede hjemtages til kommunale tilbud, at deres tilbud om beskæftigelse nedsættes til den halve tid eller alene er et tilbud om væresteder uden egentligt beskæftigelseselement.

e) Hvor langt regeringen er kommet med at realisere målsætningen om, at handicappede i størst muligt omfang skal have mulighed for at deltage på lige fod med andre.

Herunder ønskes det belyst

hvad regeringen har gjort for at fremme ligestilling i praksis for personer med handicaps, herunder lige ret i forhold til, hvad man skal betale selv, f.eks. servicetilbud ved visse botilbud, sikkerhed for at restbeløbet er af en vis størrelse og adgang til at modtage ledsagetimer, også hvis en yngre bor på et hjem, der ellers er forbeholdt ældre.

Socialudvalget finder derudover, at det er vigtigt at få en evaluering af de tiltag, der retter sig mod handicappede under 18 år – børnene. Derfor finder udvalget det vigtigt, at midtvejsevalueringen også vurderer, hvad regeringen har gjort for at forbedre forholdene for handicappede børn, og herunder ønskes det oplyst, hvordan det går med afprøvningen/udviklingen af alternative behandlingsmuligheder for børn med hjerneskader.

Midtvejsevalueringen bedes endelig indeholde en beskrivelse af, hvad regeringen har gjort for at leve op til FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede, herunder at handicapbegrebet bliver forstået mere dynamisk, og således er et begreb i fortsat udvikling og forandring, herunder at det ses som et mere »miljørelateret« begreb frem for en definition, der mere bygger på funktionstab, der giver adgang til særlige rettigheder.

P. u. v.

Tove Videbæk

formand