Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af strukturprojektordningen under EU's landdistriktsprogram for små og mellemstore virksomheder
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 124
Bilagsnr.
Titel
1
Kopi af Finansudvalgets bilag: svar på spm. 1 vedr. § 24 om støtte, landdistrikter, fra fødevareministeren
2
Spm. 1 om, hvordan midlerne i Vandmiljøplanerne er fastlagt, og hvor mange midler der er tilbage, til fødevareministeren
Spm. 2 om, hvilke uforbrugte midler uden for Vandmiljøplanerne, der er i ministeriet, til fødevareministeren
Spm. 3 om, hvor mange ansøgninger der er om økologiske arealtilskud, og hvor mange man forventer inden udgangen af 2003, til fødevareministeren
3
Spm. 4 om brugen af strukturprojektordningen i andre EU-lande, til fødevareministeren
Spm. 5 om brugen af strukturprojektordningen i de nye medlemslande, til fødevareministeren
Spm. 6 om konsekvenser af fastholdelse af nulstillingen af bevillingen til strukturprojektordningen, til fødevareministeren
4
Svar på spm. 1 om, hvordan midlerne i Vandmiljøhandleplanerne er fastlagt, og hvor mange midler der er tilbage, fra fødevareministeren
Svar på spm. 2 om, hvilke uforbrugte midler uden for Vandmiljøplanerne der er i ministeriet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 3 om, hvor mange ansøgninger der er om økologiske arealtilskud, og hvor mange man forventer inden udgangen af 2003, fra fødevareministeren
5
Spm. 7 om muligheder for anvendelse af videreført beløb ultimo 2002 uden for Vandmiljøplan II, til fødevareministeren
Spm. 8 om specifikation af og redegørelse for den planlagte anvendelse af de videreførte 836,3 mio. kr., til fødevareministeren
Spm. 9 om, hvad den nye tilskudsordning for økologer og forøgelse af grundtilskuddet indebærer, til fødevareministeren
Spm. 10 om redegørelse for den planlagte anvendelse af midler på reservekonto, til fødevareministeren
6
Svar på spm. 7 om muligheder for anvendelse af videreført beløb ultimo 2002 uden for Vandmiljøplan II, fra fødevareministeren
Svar på spm. 8 om specifikation af og redegørelse for den planlagte anvendelse af de videreførte 836,3 mio. kr., fra fødevareministeren
Svar på spm. 9 om, hvad den nye tilskudsordning for økologer og forøgelse af grundtilskuddet indebærer, fra fødevareministeren
Svar på spm. 10 om redegørelse for den planlagte anvendelse af midler på reservekonto, fra fødevareministeren
7
Svar på spm. 4 om brugen af strukturprojektordningen i andre EU-lande, fra fødevareministeren
Svar på spm. 5 om brugen af strukturprojektordningen i de nye medlemslande, fra fødevareministeren
Svar på spm. 6 om konsekvenser af fastholdelse af nulstillingen af bevillingen til strukturprojektordningen, fra fødevareministeren
8
Spm. 11, om ministeren kan bekræfte, at de fire lande, der ikke benytter sig af EU’s landdistriktsprogrammer, benytter sig af andre ordninger under EU’s strukturfonde med muligheder for bedre støtte, til fødevareministeren
Spm. 12 om, hvilke programmer der er tale om, og hvor store tilskuddene er, til fødevareministeren
Spm. 13, om Danmarks bør være det eneste land, der ikke udnytter EU’s muligheder for at bidrage til små og mellemstore virksomheders udvikling og overlevelse, til fødevareministeren
9
Svar på spm. 11, om ministeren kan bekræfte, at de fire lande, der ikke benytter sig af EU’s landdistriktsprogrammer, benytter sig af andre ordninger under EU’s bedre støtte, fra fødevareministeren
Svar på spm. 12 om, hvilke programmer der er tale om, og hvor store tilskuddene er, fra fødevareministeren
Svar på spm. 13, om Danmarks bør være det eneste land, der ikke udnytter EU’s muligheder for at bidrage til små og mellemstore virksomheders udvikling og overlevelse, fra fødevareministeren
10
1. udkast til beretning
Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 28. maj 2003
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af strukturprojektordningen under EU’s landdistriktsprogram for små og mellemstore virksomheder
[af Ritt Bjerregaard (S) og Jørn Jespersen ;(SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. marts 2003 og var til 1. behandling den 22. april 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 6 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV, EL og KRF) finder, at der i B 124 er gode intentioner om at hjælpe de små og mellemstore virksomheder i fødevareindustrien. Forslaget kan være med til at skabe dynamik i yderområderne for disse virksomheder. Tilmed er det også en god finansiering, da halvdelen af midlerne vil komme fra EU.
Der er enighed i Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti om, at partierne gerne vil sikre små virksomheders konkurrenceevne, deres eksistens på markedet og det brede udbud af kvalitetsfødevarer, som de giver mulighed for.
Flertallet finder, at Danmark bør benytte sig af EU’s refusionsordning. Når ordningen eksisterer i EU og andre EU-lande benytter sig af den, skaber det konkurrenceforvridende situationer for danske virksomheder. Partierne henviser til fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 6, jf. B 124 – bilag 7, hvor ministeren påpeger, at: »I en teoretisk situation, hvor alle andre faktorer af betydning for de pågældende virksomheders konkurrencevilkår og investeringsmuligheder holdes konstant, synes det klart, at danske virksomheder, der pga. nulstillingen af bevillingen til strukturprojektordningen ikke kan opnå tilskud, vil blive stillet ringere end lignende fødevarevirksomheder i de EU-lande, hvor ordningen er åben. «
Flertallet pålægger regeringen at genåbne på finansloven 2004 konto 24.23.03.15 – Forbedring af forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter – med et beløb på 50 mio. kr. Regeringen skal sørge for, at pengene skal øremærkes til projekter for små og mellemstore virksomheder.
Et mindretal i udvalget (V og KF) noterer sig flertallets ønske om en genoprettelse af projektstøtteordningen til små og mellemstore virksomheder; men da der ikke i øjeblikket er ledige midler inden for Fødevareministeriets område, der kan finansiere forslaget, kan Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke støtte det.
P. u. v.
Christian H. Hansen
formand