Legislator Case Law & Legislation
20021EB00561 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 2002 103 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 103

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om udvalgets videre behandling af forslaget

2

1. udkast til beretning

Beretning over beslutningsforslag 2002 103 Valid

Beretning afgivet af Retsudvalget den 3. juni 2003

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser

[af Morten Bødskov (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2003 og var til 1. behandling den 3. april 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Politiske bemærkninger

Udvalget bemærker, at der – uanset uenighed om middel og tempo – ved 1. behandling var bred tilslutning til beslutningsforslagets udgangspunkt om, at sagsbehandlingstiden skal nedbringes, og at det er utilfredsstillende, at der nu går 5 måneder, fra en sag modtages i nævnet, til sagsbehandlingen påbegyndes.

Udvalget henviser endvidere til, at justitsministeren under 1. behandling tilkendegav, at Erstatningsnævnet og Justitsministeriet i fællesskab har udarbejdet en handlingsplan for 2003 med henblik på, at sagsbehandlingstiden ultimo 2003 skal være nedbragt til 4 måneder.

Udvalget opfordrer justitsministeren til senest den 1. februar 2004 at orientere udvalget om længden af sagsbehandlingstiden pr. 1. januar 2004 samt at redegøre for, hvilke initiativer ministeren på dette tidspunkt har tænkt sig at tage med henblik på yderligere nedbringelse af sagsbehandlingstiden.

P. u. v.

Anne Baastrup

Formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →