Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en barselfond
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 82
Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en barselfond
[af Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)]
1. Ændringsforslag
Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. januar 2003 og var til 1. behandling den 27. februar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at etableringen af en central barselfond til dækning af fuld løn under barsel for alle er helt fundamental for at sikre ligestilling. For det første vil det betyde fuld løn under barsel også på de kvindeområder, hvor barselorlov traditionelt er en hård belastning for arbejdsgiverne. For det andet vil det modvirke tendensen til, at arbejdsgiverne vælger kvinderne fra, ganske simpelt fordi de ved, at barselorlov kan være enormt dyrt, specielt selvfølgelig for de mindre arbejdsgivere, som ikke har så mange medarbejdere at rykke rundt på. For det tredje vil den fulde løn under barsel forbedre mændenes mulighed for at tage større del i barselorloven, fordi familierne ikke behøver at indregne en lønnedgang. Det er jo fortsat sådan, at det i langt de fleste familier er manden, der tjener mest, og dermed vælger man, at det er kvinden, der tager barselorloven, så der ikke er for store omkostninger. Fuld løn under barsel vil selvfølgelig modvirke den tendens. Samtidig vil der generelt være tale om en social forbedring for alle de grupper, der i dag ikke har fuld løn under barsel – det skal selvfølgelig også med – eller som kun har fuld løn i dele af orlovsperioden, altså simpelthen bedre vilkår for børnefamilierne. Barselorlov er som bekendt allerede i dag lovgivningsstof, hvilket det efter Enhedslistens mening også bør være, men det er også et faktum, at overenskomsterne i dag indeholder meget forskellige bestemmelser om løn under barsel i kortere eller længere perioder. Derfor vil en lovbestemt central barselfond, hvor arbejdsgiverne kollektivt kommer til at bidrage til fuld løn under barsel til alle, selvfølgelig have indflydelse på bestående overenskomster. Derfor er det vigtigt, at en analyse af forholdene ved etablering af en central barselfond inddrager samspillet mellem lovgivning og overenskomster, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i udformningen af en central barselfond.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)
Til teksten
1) Teksten affattes således
»Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en analyse af de samfundsmæssige konsekvenser af en national barselfond, herunder de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Analysen skal være Folketinget i hænde senest den 1. april 2004.«
[Ej krav om forslag]
Bemærkninger
Til nr. 1
Førstebehandlingen af beslutningsforslaget om en barselfond gjorde det klart, at der ikke kunne samles flertal for at pålægge regeringen at fremsætte et konkret forslag til en barselfond, der sikrer, at udgifterne til afholdelse af barsel fordeles jævnt blandt arbejdsgiverne og ikke som nu i udstrakt grad bæres af brancher, hvor der er relativt mange kvinder ansat.
Imidlertid pegede førstebehandlingen på, at der er stor enighed om, at den nuværende situation langt fra er optimal for ligestillingen og de mindre virksomheder. For at skabe et bedre grundlag (for såvel Folketinget som arbejdsmarkedets parter) for fremtidige drøftelser af mulige løsninger på de åbenlyse problemer, som fraværet af en fælles barselfond giver, har forslagsstillerne derfor stillet et ændringsforslag, der alene pålægger regeringen at udarbejde en analyse, men ikke at fremsætte et konkret forslag.
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Tove Videbæk (KRF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne