Legislator Case Law & Legislation
20021DB00532 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2002 16 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 16

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af spørgsmål og svar stillet på B 66, til indenrigs- og sundhedsministeren

2

Kopi af § 20-spørgsmål og svar herpå stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

3

1. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2002 16 Valid

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 14. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

[af Lone Møller (S) m.fl. ]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2002 og var til 1. behandling den 31. oktober 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget finder, at hygiejnestandarden i sygehusvæsenet skal forbedres, og at borgerne skal have nem adgang til at gøre sig bekendt med hygiejnestandarden på sygehusene. Men Venstre mener, at det ikke kun handler om at øge kvaliteten af hygiejnen, det handler også om eksempelvis at øge kvaliteten af den kliniske behandling, patientsikkerheden og medicineringen. Venstre ønsker i stedet, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel skal udvikles, så der sker en offentliggørelse af data for vigtige områder. Derved kan patienternes frie sygehusvalg kvalificeres. Den Danske Kvalitetsmodel vil sikre, at sygehusene opfylder fælles standarder med ekstern evaluering.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har gennem de senere år rejst problemerne med den manglende hygiejnestandard på de danske sygehuse, som koster det danske samfund millioner af kroner samt giver patienterne en dårlig livskvalitet, når de rammes af infektioner og får forlænget deres indlæggelsestid.

På den baggrund har Dansk Folkeparti fremsat beslutningsforslag nr. B 142 om indførelse af en »smiley-ordning « , hvor sygehusene tildeles smileys efter, hvor høj hygiejnestandarden er på det enkelte sygehus eller den enkelte sygehusafdeling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af udvalget

Til teksten

1) I teksten ændres »1. juli 2003« til: »1. april 2004«.

[Ændret virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at sikre den fornødne tid til at foretage en grundig forberedelse og gennemarbejdning af lovforslaget og de kommende hygiejnestandarder på danske sygehuse.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Line Barfod (EL) Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →