Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 17

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om, hvilke diætister der deltager i Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 2 om, hvilken motionsform der skal dyrkes ved fedme for at opnå vægttab, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 3 om, hvorvidt det er korrekt, at motion kun giver et lille vægttab for svært overvægtige patienter, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om, hvilke initiativer der er iværksat for at behandle overvægt, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om, hvor mange folkeskoler der serverer ernæringsrigtig mad, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 6 om, hvilken effekt ekstra ugentlige idrætstilbud i skolen vil have på allerede overvægtige, til indenrigs- og sundhedsministeren

2

Spm. 7 om, hvorvidt der er afsat penge til overvægtige i den nationale strategi »Sund hele livet « , til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 8 om, hvor mange penge der bruges på behandling af overvægtens følgesygdomme, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om, hvor mange penge der bruges i offentligt tilskud til medicin til patienter med følgesygdomme, til indenrigs- og sundhedsministeren

3

Svar på spm. 1 om, hvilke diætister der deltager i Sundhedsstyrelsens Ekspertpanel, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om, hvilken motionsform der skal dyrkes ved fedme for at opnå vægttab, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 3 om, hvorvidt det er korrekt, at motion kun giver et lille vægttab for svært overvægtige patienter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke initiativer der er iværksat for at behandle overvægt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om, hvor mange folkeskoler der serverer ernæringsrigtig mad, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om, hvilken effekt ekstra ugentlige idrætstilbud i skolen vil have på allerede overvægtige, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4

Svar på spm. 7 om, hvorvidt der er afsat penge til overvægtige i den nationale strategi »Sund hele livet « , fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om, hvor mange penge der bruges på behandling af overvægtens følgesygdomme, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om, hvor mange penge der bruges i offentligt tilskud til medicin til patienter med følgesygdomme, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5

Henvendelse af 15/2-03 fra Foreningen af Kliniske Diætister

6

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/2-03 fra Foreningen af Kliniske Diætister

7

Spm. 11 om, hvorvidt der er stillet ændringsforslag til finansloven i forbindelse med finansiering, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 12 om, hvorvidt behandling hos en diætist har positiv virkning i- følge diverse undersøgelser, til indenrigs- og sundhedsministeren

8

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/2-03 fra Foreningen af Kliniske Diætister, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 11 om, hvorvidt der er stillet ændringsforslag til finansloven i forbindelse med finansiering, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 12 om, hvorvidt behandling hos en diætist har positiv virkning i følge diverse undersøgelser, fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

Spm. 13 om inddragelse af diætister i behandlingen af overvægtige, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 14 om muligheden for at komme til diætist, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 15 om omkostninger i forbindelse med gennemførelse af forslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 16 om følgesygdomme i forbindelse med overvægt, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 17 om behandlingstilbud til overvægtige, til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Svar på spm. 13 om inddragelse af diætister i behandlingen af overvægtige, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 14 om muligheden for at komme til diætist, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 15 om omkostninger i forbindelse med gennemførelse af forslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om følgesygdomme i forbindelse med overvægt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om behandlingstilbud til overvægtige, fra indenrigs- og sundhedsministeren

11

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling hos autoriserede kliniske diætister

[af Lone Møller (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2002 og var til 1. behandling den 31. oktober 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Foreningen af Kliniske Diætister.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Kliniske Diætister mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er dybt skuffede over regeringens manglende tilslutning til dette forslag. Aldrig før har der været så stor fokus på vore kostvaner. Befolkningen bliver bombarderet med gode råd om, hvordan vi skal holde vægten nede og i øvrigt leve sundt. Af undersøgelser fremgår det, at danskerne faktisk er begyndt at nedsætte mængden af fedt i maden, men alligevel bliver både voksne og børn tykkere og tykkere.

Især for børnene har det alvorlige konsekvenser. Op imod 30 pct. af de danske børn er i dag overvægtige, og alle eksperter slår alarm. De traditionelle livsstilssygdomme er ved at bevæge sig ned igennem aldersgrupperne, så man i dag kan se forstadier til gammelmandssukkersyge hos børn helt ned til 10 års alderen.

Det er et skræmmende perspektiv for fremtidens folkesundhed. Overvægt er ikke kun et problem for det enkelte barn eller den enkelte voksne. Det koster samfundet store beløb. Mellem 4 og 8 pct. af de samlede sundhedsudgifter går til overvægtsrelaterede sygdomme.

Både Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet har i deres nylig fremlagte forslag til en national handlingsplan mod den danske fedmeepidemi anbefalet, at diætister skal have en fremtrædende rolle i det forebyggende arbejde, men i dag er det meget dyrt at besøge en diætist, og diætisterne på sygehusene kommer først ind i billedet, når der er stillet en behandlingskrævende diagnose, og altså først når man er blevet syg af sin overvægt.

Fødevareministeren udtalte ved præsentationen af forslagene til den nationale handlingsplan mod overvægt: »Vi er netop nu vidner til en sundhedsepidemi. Hverken mere eller mindre.« Fedme er ved at udkonkurrere tobaksrygning som dødsårsag nummer et. Derfor er det trist, at regeringen ikke vil støtte dette forslag.

Udviklingen i overvægt kræver handling nu – politisk handling. Der er brug for forebyggelsestiltag på mange niveauer. Alle borgere skal naturligvis ikke gå til diætist, men det ville være et godt tilbud til de overvægtige, som de praktiserende læger skønner kunne have gavn af diætistbehandling. Det er jo tankevækkende, at det offentlige yder store summer i tilskud til slankemedicin, når det, overvægtige mest har brug for, er hjælp til at foretage varige ændringer af deres livsstil – herunder deres kost.

Socialdemokratiet vil fortsat arbejdet for, at der kan ydes sygesikringstilskud til diætistbehandling.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener ikke, at man kan sidde denne udvikling overhørig. Folkesundhed handler ultimativt om velvære og livskvalitet hos den enkelte dansker. Det er dog værd at bemærke, at der kun findes ringe viden om egentlig virkningsfulde indsatser. Forskningsindsatsen bør derfor opprioriteres. Samtidig foreligger der nu to omfattende danske studier (nævnt ovenfor), som angiver en række konkrete forslag til indsatser. Det Radikale Venstre mener dermed, at der skal igangsættes omfattende initiativer til at implementere disse forslag, ikke mindst rettet mod børn og unge.

Det Radikale Venstre kan derfor tilslutte sig Socialdemokratiets forslag som led i en afgrænset, koordineret og kontrolleret forsøgsordning med det budget, der er fremlagt i bemærkningerne til forslaget.

Det Radikale Venstre finder det endvidere nødvendigt at kommentere indenrigs- og sundhedsministerens argumentation i denne sag. Indenrigs- og sundhedsministeren anerkender problemets omfang, men anfører, at den foreslåede ordning bliver for dyr, fordi problemet er så omfattende, som det er. Det er besynderligt, at indenrigs- og sundhedsministeren afviser at løse et problem med den begrundelse, at det er for omfattende.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres medlemmer af udvalget ønsker en samlet indsats imod overvægt både vedrørende behandling og forebyggelse. En gennemførelse af Socialdemokratiets beslutningsforslag vil give den offentlige sygesikring merudgifter på omkring 430 mio. kr. årligt, og dette er der ikke anvist finansiering til. Venstre mener, at forebyggelse af overvægt skal prioriteres, og det handler ikke kun om kostvejning, men også om motion, fysisk aktivitet og ikke mindst bedre oplysning. Oplægget til en national handlingsplan mod svær overvægt fra marts 2003 angiver en række forslag, som Venstre i stedet ønsker at arbejde videre med. Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget erkender, at overvægt er et stadig stigende problem i Danmark, der kan forringe den enkeltes livskvalitet og øge risikoen for forskellige livsstilsygdomme.

Dansk Folkeparti mener, at det som udgangspunkt bør være den enkelte, som tager ansvaret for eget helbred, men at det vigtigste skridt frem mod forebyggelse er at indføre ernæringsrigtige madordninger i folkeskolen, undervisning i ernæringslære og flere timer i idræt og bevægelse, idet det ofte er i barndommen, at de gode vaner lægges. I øvrigt bør kommunerne følge op med fedmestrategiplaner i samarbejde med idrætsorganisationerne og hjemmene.

Det er vigtigt, at der sker en forbedring af næringsdeklarationerne på fødevarer, så det klart fremgår, hvad varerne indeholder, ligesom de praktiserende læger skal kunne få mulighed for at udskrive motion på recept i stedet for medicin.

Det er vanskeligt at afgrænse en relevant patientgruppe i forhold til diætbehandling, idet nogle patienter med livsstilssygdomme som type 2-diabetes og ikke arvelige former for hyperkolesterolæmi (arvelig forhøjet kolesterolindhold) skal behandles med kost med lavt fedtindhold og højt indhold af frugt og grøntsager, men denne type kost anbefales også til den store og voksende gruppe af overvægtige, hvorfor målgruppen for tilskuddet til denne type kost vil omfatte en meget stor del af den danske befolkning.

Desuden har ernæringseksperter udtalt, at denne type kost ikke er dyrere end traditionel dansk kost, men at det er fedtet, som koster. Derfor vurderes det fra flere sider, at det ikke er forbundet med ekstraomkostninger at lægge kosten om.

Dansk Folkeparti har mærket sig den nye nationale handlingsplan fra regeringen, hvor der lægges op til mere information om kostens betydning og farligheden ved fedmens følgesygdomme.

Ernæringsrådet anfører i publikationen »Den danske fedmeepidemi« fra 2002, at fedme i Danmark har udviklet sig til en epidemi over de sidste 50 år. Specielt foruroligende er forekomsten af overvægt og fedme blandt børn og unge, som er tredoblet de sidste 30 år. I dag lider ca. 40 pct. af voksne danskere af overvægt og heraf 13-15 pct. af egentlig fedme.

Ernæringsrådet konkluderer endvidere, at fedme er ved at udvikle sig til den største dødsårsag, der potentielt kan forebygges, og man estimerer, at ca. 5-8 pct. af det danske sundhedsbudget anvendes til overvægtsrelaterede sygdomme. Oplysningerne bekræftes af Sundhedsstyrelsen i »Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt« fra 2003.

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne