Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til praktikpladser
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 26
Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 6. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til praktikpladser
[af Lene Jensen (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. november 2002 og var til 1. behandling den 26. november 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte beslutningsforslaget, da praktikpladstilskud ikke løser de grundlæggende strukturelle praktikpladsproblemer på erhvervsuddannelserne. Partierne har i stedet i forlængelse af flerårsaftalen indgået af V, DF, KF og RV lagt op til reelle løsninger på erhvervsuddannelseselevernes problemer med at skaffe praktikpladser. Dels er der afsat flere midler til erhvervsuddannelserne, dels lægges der op til ændringer, som skal imødegå flaskehalse og skævheder på praktikpladsmarkedet samt give den enkelte elev mulighed for at skabe sin egen uddannelse med baggrund i ønsker og færdigheder. Partierne bag flerårsaftalen vil således med udgangspunkt i anbefalinger fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark forbedre strukturen i erhvervsuddannelsessystemet, hvilket lovforslag nr. L 173, fremsat den 27. februar 2003 af undervisningsministeren, også lægger op til.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Nina Berrig (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S) Frank Jensen (S) Nicolai Wammen (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne