Legislator Case Law & Legislation
20021DB00340 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2002 28 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 28

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

2

1. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2002 28 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. marts 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning

[af Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 4. december 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 7 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget, som vil bruge ca. 2 mia. kr. til at lette beskatningen af kapitalafkast. Som det fremgår af Socialdemokratiets beslutningsforslag nr. B 106 om lavere skat på arbejde, prioriterer Socialdemokratiet de midler, der kan skaffes til at sænke skatten på arbejdsindkomst, forbedringer for pensionister og lavere forældrebetaling for pasning af børn. Socialdemokratiet er derfor uenig i at anvende et milliardbeløb til en målrettet nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst, som foreslået af Det Radikale Venstre. Forslaget er fordelingspolitisk uacceptabelt og vil åbne for en omfattende spekulation, som Socialdemokratiet er overbevist om heller ikke er tilsigtet fra forslagsstillernes side, da Det Radikale Venstre tidligere sammen med Socialdemokratiet har imødegået den form for spekulation gennem lovændringer.

Når man i Det Radikale Venstres beslutningsforslag lægger op til at se renteafkast positivt eller negativt sammen med afkast af aktier, bevæger man sig ind i et minefelt, hvis man vil undgå spekulation.

Som Det Radikale Venstre selv gør opmærksom på i beslutningsforslagets bemærkninger, er der en ganske stor gruppe af aktionærer og anpartshavere, som i betydelig udstrækning selv kan vælge, om de vil hæve deres afkast i form af løn, udbytter eller avancer. Det vides fra tidligere, at her savnes ingen kreativitet, hvis muligheden eksisterer. Man vælger den skattemæssigt billigste løsning. Det var det, der tidligere endte i meget omfattende spekulation med utilsigtede milliardtab til følge.

Gennemføres forslaget, vil der uden tvivl ske det, at løn i betydeligt omfang vil blive vekslet om til aktieudbytter, for at man kan nøjes med en beskatning på 33 pct. Det vil med forslaget være muligt for ganske store beløb. Først kan man udligne alle sine renteudgifter med en beskatning på 33 pct. Derudover kan man yderligere hæve 100.000 kr. til en beskatning på 33 pct., inden der kommer et tillæg på 10 pct. For ægtefæller vil det beløb, som man kan hæve til en beskatning på 33 pct., blive 200.000 kr. ud over udligningen af renteudgifterne, da det stort set er umuligt at opdele kapitalafkast på hver af de to ægtefæller, som har fælleseje. Skal man imødegå den mulighed, vil alle de forenklinger, som er forslagsstillernes hovedformål, helt forsvinde og resultere i en meget kompliceret lovgivning. Den vil blive svær at administrere og umulig at forstå for borgerne.

Hvis man forudsætter, at en hovedaktionær har renteudgifter for 300.000 kr. og herudover kan hæve yderligere 200.000 kr. til den lave beskatning, vil denne således kunne konvertere en halv million kroner fra en topbeskattet løn til aktieudbytter, som kun beskattes med ca. 33 pct.

Disse virkninger af beslutningsforslaget er på ingen måde forsøgt imødegået under udvalgsbehandlingen. På den baggrund vil Socialdemokratiet stemme imod beslutningsforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF er enig i, at der er behov for en forenkling af kapitalbeskatningen. SF er endvidere enig i Det Radikale Venstres forslag til finansiering. Derimod er SF meget uenig i de socialt uretfærdige skattelettelser, som Det Radikale Venstres forslag vil medføre, hvor det først og fremmest er folk med meget store indkomster, der vil få fordele af forslaget. Skattelettelser på kapitalindkomst står ikke på SF’s ønskeseddel. Der er mange velfærdsopgaver, der skal løses bedre specielt efter regeringens massakre på den lokale velfærd. Derfor kan SF ikke støtte beslutningsforslaget.

Et mindretal i udvalget (RV) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →