Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for danske bandagister
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 55
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 16/1-03 fra Danske Bandagister
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 16/1-03 fra Danske Bandagister, til indenrigs- og sundhedsministeren
3
Materiale udleveret af Danske Bandagister ved foretræde den 22/1-03
4
Spm. 2 om opgradering af bandagistuddannelsen, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 3 om økonomiske konsekvenser, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om skader i bandagisterhvervet, til indenrigs- og sundhedsministeren
5
Henvendelse af 17/12-02 fra Otto Sneppen, Århus Universitetshospital
6
Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 17/12-02 fra Otto Sneppen, Århus Universitetshospital, til indenrigs- og sundhedsministeren
7
Tidsplan for behandlingen af beslutningsforslaget
8
1. udkast til betænkning
9
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 16/1-03 fra Danske Bandagister, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om opgradering af bandagistuddannelsen, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om økonomiske konsekvenser, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om skader i bandagisterhvervet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 17/12-02 fra Otto Sneppen, Århus Universitetshospital, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 12. marts 2003
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for danske bandagister
[af Lone Møller (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. december 2002 og var til 1. behandling den 28. januar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Bandagister og Otto Sneppen, Århus Universitetshospital.
Deputationer
Endvidere har Danske Bandagister mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .
Dansk Folkeparti støtter forslaget, da Dansk Folkeparti mener, at bandagister bør autoriseres på lige fod med andre sundhedsuddannede. Efter Dansk Folkepartis opfattelse giver det alt andet lige en mere betryggende behandling, og Sundhedsstyrelsen får med en autorisationslov mulighed for at gribe ind over for bandagistens faglighed. Hertil kommer, at det giver brugeren klageadgang til Patientklagenævnet.
SF støtter, at bandagister autoriseres på linje med andre sundhedsprofessionelle. Derved får bandagister pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke, Sundhedsstyrelsen får mulighed for at gribe ind ved forsømmelser, og patientsikkerheden vil øges. At faggruppen er lille, bør ikke være en hindring for, at bandagister autoriseres. Bandagister udfører et meget selvstændigt arbejde, eventuelt over flere år i forbindelse med protese- og korsetbehandling. Sker der fejlbehandling vil patienterne blive omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns kompetence og ikke være henvist til at rejse civilt søgsmål ved domstolene.
Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Jette Bergenholz Bautrup (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne