Legislator Case Law & Legislation
20021CB00002 DK

Folketingsbeslutning om kommission til undersøgelse af Farumsagen

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som vedtaget 2002 2 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 5. december 2002

Folketingsbeslutning

om kommission til undersøgelse af Farumsagen

Folketinget beslutter i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, at regeringen skal nedsætte en undersøgelseskommission, der har til formål at opklare det, der omtales som Farumsagen, hvilket bl.a. indebærer en undersøgelse af

Borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige leder af administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsesmedlemmernes varetagelse af deres hverv.

Embedsværkets varetagelse af embeder, herunder dets muligheder for at gøre det, og den måde, det har gjort det på.

Den kommunale revisions måde at fungere på og dens reaktioner på Farum Kommunes dispositioner.

Farum Kommunes aftaler med organisationer og private virksomheder, herunder sportsklubber og finansieringsinstitutter, set i lyset af kommunalfuldmagten, konkurrenceregler og reglerne for offentlige udbud m.v.

Dispositioner foretaget af Farum Kommune, som har været til gavn for bestemte politiske partier eller personer, f.eks. i forbindelse med valgkampe.

De forskellige tilsynsmyndigheders rolle bl.a. i forbindelse med de mange klagesager. Det gælder både Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, Frederiksborg Amtskommune som tilsynsmyndighed og de forskellige ministerier som tilsynsmyndighed samt Arbejdsmarkedsrådet som tilsynsmyndighed.

Endelig vil det også være relevant at se på Hillerød Politis rolle i forbindelse med anmeldelser af Farum Kommune.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →