Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer

Fremsat den 22. april 2003 af Nicolai Wammen (S), Svend Auken (S), Inger Bierbaum (S), Pernille Blach Hansen (S),

Torben Hansen (S) og Helge Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om hormonforstyrrende stoffer

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en særlig indsats i forhold til de stigende problemer med hormonforstyrrende stoffer.

Herunder opfordres regeringen til

1. At iværksætte en øget forskning i forekomsten og effekten af hormonforstyrrende stoffer og herunder iværksætte en national kortlægning af forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i danske vandløb.

2. At arbejde for, at stoffer med hormonforstyrrende effekter og stoffer med allergifremkaldende effekter anerkendes som farlige stoffer i EU og dermed inkluderes i autorisationsordningen under det kommende REACH-system.

3. At arbejde for, at stoffer med beviste hormonforstyrrende effekter udfases eller forbydes uden yderligere forsinkelser, og at stoffer, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter, men mangler » tilstrækkelige beviser « , udfases eller forbydes ud fra den foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data fremlagt af industrien.

4. At arbejde for et EU-forbud mod gruppen brommerede flammehæmmere og sikre, at Danmark bliver foregangsland ved at indføre nationale forbud.

Bemærkninger til forslaget

Ad 1

Forskning tyder på, at danske mænds sædkvalitet er faldet med ca. 50 pct. i løbet af de sidste 50 år. Undersøgelser af danske rekrutter viser, at næsten halvdelen har så dårlig sædkvalitet, at de vil have problemer med at få børn. Tilfældene af testikelkræft i Europa er steget de sidste årtier. Deforme kønsorganer hos drenge forekommer hyppigere og hyppigere. De sidste 10 år har der været en støt stigning i antallet af tilfælde af brystkræft i Europa (Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Kemikalier i Søgelyset, 2000).

Ingen ved med sikkerhed, hvad disse forstyrrelser skyldes. Meget peger imidlertid i retning af, at der et tale om påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer.

Betegnelsen hormonforstyrrende stoffer dækker en gruppe kemikalier kommercielt fremstillede såvel som naturlige der kan forstyrre menneskers og dyrs hormonfunktioner. Vore hormonsystemer forstyrres således af fremmede stoffer, som ligner vore egne hormoner. Det drejer sig blandt andet om østrogenlignende stoffer, som kan fremme en feminisering af både mennesker og dyr eller f.eks. accelerere udviklingen af kræftceller i brystet. Andre stoffer ligner det mandlige hormon testosteron og bidrager til en maskulinisering af livet. Disse hormonlignende stoffer fremmer altså en naturlig proces blot i det forkerte køn. Hanner får feminine træk og omvendt. Senest er forskerne blevet opmærksomme på, at visse stoffer også virker modsat de naturlige kønshormoner og hæmmer udviklingen af disse.

Status for viden om hormonforstyrrende stoffer er, at effekterne i miljøet er omfattende, hvorimod der stadig mangler viden om stoffernes præcise påvirkning af mennesker samt overblik over, præcis hvilke stoffer der er de farligste. Myndigheder er i øjeblikket i gang med at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer, men det vil højst sandsynligt tage mange år, før der er opnået enighed om sikre metoder, med hvilke det kan bestemmes, hvor mange af de cirka 70.000 kemikalier, der er i brug i Europa, der er hormonforstyrrende. Det vil tage endnu længere tid at afgøre præcist, hvilke kemikalier der er skyld i hvilke effekter og kemikaliernes potentielle kombinerede effekter.

Det er på denne baggrund vigtigt at sætte skarpt fokus på hormonforstyrrende stoffer og intensivere forskningsindsatsen. Regeringen opfordres derfor til at iværksætte en øget forskning i forekomsten og effekten af hormonforstyrrende stoffer

Danmarks Miljøundersøgelser har påvist tvekønnethed hos 10 danske arter af havsnegle (Strand, J. & Kofoed, P.: Results from the Danish Monitoring Programme NOVA 2003. QUASIMEME Workshop of Imposex and Intersex in Marine Snails, Aberdeen, Scotland, 28-30 May 2002). Unaturlige kønsændringer i snegle i danske havne er nu reglen snarere end undtagelsen.

Også hos fisk er der kønsforstyrrelser. En nylig offentliggjort undersøgelse fra Østjylland viste, at op til 26 pct. af skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk (Århus Amt, Intersex og andre effekter på reprodutionssystemet i skalle og bækørred, 2001). Disse tal bekræftes af forskning fra resten af verden. Fra de arktiske egne indløber der f.eks. rapporter om stadigt flere sterile isbjørne som følge af tvekønnethed.

Der er således ingen tvivl om, at forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i vores vandløb udgør en stor miljø- og sundhedsrisiko.

Socialdemokratiet opfordrer på denne baggrund regeringen til at iværksætte en national kortlægning af forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i det danske vandmiljø med henblik på at skabe et overblik over problemets omfang.

Ad 2

EU anerkender ikke hormonforstyrrende stoffer eller hormonforstyrrende effekter som et selvstændigt farlighedskriterium. Opfattelsen i EU har været, at hormonforstyrrende stoffer også ofte har andre farlige egenskaber (f.eks. kræftfremkaldende), og at de derfor vil være dækket ind ad anden vej. Dette forhold er dybt problematisk. De testmetoder, som man i dag bruger i forbindelse med vurdering og risikovurdering af kemiske stoffer, er ikke designet til at vurdere hormonforstyrrende egenskaber. Der findes heller ingen samlet opgørelse over disse stoffer, men der er en række stoffer, som menes at være hormonforstyrrende. Der er som beskrevet en stigende erkendelse af, at en lang række kemiske stoffer går ind og forstyrrer hormonsystemerne hos både mennesker og dyr. Hormonforstyrrende stoffer hører derfor hjemme på en liste over særlig farlige stoffer.

Regeringen opfordres på denne baggrund til at presse på i EU, for at stoffer med hormonforstyrrende effekter anerkendes som farlige stoffer.

Den samme problemstilling gør sig i forlængelse heraf gældende for stoffer med allergifremkaldende effekter. Allergifremkaldende stoffer er i dag ikke omfattet af EU’s kategori af særlig farlige stoffer. Dette er uholdbart. Allergi er en folkesygdom, som er til stor gene for mange mennesker i deres hverdag, og det er derfor helt urimeligt, at farerne ved aller~gi~frem~kaldende stoffer i dag ikke anerkendes fuldt ud. Regeringen må på denne baggrund arbejde aktivt for, at allergifremkaldende stoffer optages i den kommende EU-kemikaliestrategis kategori af særlig farlige stoffer.

Ad 3

Den politiske indsats i Danmark såvel som på EU-plan har først og fremmest været fokuseret på behovet for mere forskning. Der er nu behov for at handle ud fra en erkendelse af, at man højst sandsynligt aldrig opnår 100 pct. sikre beviser for hormonforstyrrende stoffers effekter. Derfor bør der nu skrides til politisk handling med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.

Problemet med EU’s håndtering af hormonforstyrrende stoffer er, at man ikke tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Altså princippet om, at usikkerhed omkring et stofs virkning skal komme miljø og mennesker til gavn f.eks. i form af et forbud, indtil det er bevist, at stoffet er sikkert.

Perspektiverne for de skader, som hormonforstyrrende stoffer kan påføre mennesker og miljø, er så omfattende og alvorlige, at der netop bør handles i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet på nationalt såvel som på EU-niveau. Hormonforstyrrende stoffer bør ikke forekomme i forbrugerprodukter og ikke udledes til miljøet.

Problemerne med hormonforstyrrende stoffer skal således tages langt mere seriøst, end de bliver i dag både fra den danske regerings side og på EU-niveau.

De stoffer, hvis hormonforstyrrende effekter i dag er videnskabeligt bevist, bør uden yderligere undersøgelser og forsinkelser udfases eller forbydes. Samtidig bør de mange stoffer, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter, men mangler » tilstrækkelige beviser « , udfases ud fra den foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data. Fremlæggelse af sådanne data bør være producenternes ansvar.

Ad 4

Brommerede flammehæmmere er betegnelsen for en række forskellige organiske forbindelser indeholdende grundstoffet brom, som virker hæmmende på brand. Stoffet findes i bl.a. tv-, radio- og computerudstyr, i biler og elektroniske husholdningsapparater, men også i eksempelvis tøj, møbler m.v. Brommerede flammehæmmere er nogle af de farligste miljøgifte, man kender, og de findes nu overalt i miljøet. Problemet med brommerede flammehæmmere er, at de ikke forbliver i de produkter, de er blevet tilsat. Flammehæmmerne fordamper fra f.eks. computere og fjernsyn under brug, og de afgives ved produktion, og når produkterne bliver til affald. Brommerede flammehæmmere er karakteriserede ved at være en gruppe svært nedbrydelige og bioakkumulerbare kemikalier i miljøet. Det vil sige, at de har en evne til at opkoncentrere sig i levende væv. Hos mennesker er de fundet i blod og modermælk og i naturen eksempelvis i fisk og muslinger, i sæler og hvaler, i falkeæg og i jord og slam.

En svensk undersøgelse fra 1998 viser, at PBDE-koncentrationen i brystmælk hos svenske kvinder er 50-doblet i løbet af de seneste 25 år (1972-1997). En ny amerikansk undersøgelse (2001) viser, at problemet er endnu større i USA og Canada. Her er de målte koncentrationer i kvinders brystmælk ca. 40 gange så store som dem, man fandt i Sverige. Der henvises til Det Økologiske Råd, Fokus på flammehæmmere et voksende miljøproblem, 2002.

Der findes i dag en række flammehæmmere, som kan anvendes i stedet for brommerede flammehæmmere, og et forbud mod brommerede flammehæmmere er derfor oplagt. Regeringen opfordres derfor i forlængelse heraf til at presse på, for at et sådant forbud bliver en realitet i EU-regi. Indtil et forbud er på plads, skal Danmark være foregangsland og indføre nationale forbud i lighed med de tiltag, vi kender fra Holland, hvor man har indført et såkaldt forsigtighedsforbud mod en flammehæmmer med den begrundelse, at industrien ikke har kunnet bevise, at den var tilstrækkelig sikker.

Skriftlig fremsættelse

Nicolai Wammen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om hormonforstyrrende stoffer.

(Beslutningsforslag nr. B 156).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.